Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1822579_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Formueretskontoret
Karen Sofie Hove
2017-709-0031
572644
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF
KOM (2017) 637 endelig
Resumé
Kommissionen har den 31. oktober 2017 fremsat ændret forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af salg af varer mv. og
om ophævelse af forbrugerkøbsdirektivet. Forslaget er modtaget i dansk
sprogversion den 31. oktober 2017. Forslaget er en ændring af Kommissio-
nens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre
former for fjernsalg af varer, der blev fremsat den 9. december 2015. Med
ændringen udvides direktivforslaget til også at finde anvendelse for såkaldte
direkte salg af varer, f.eks. salg af varer i fysiske butikker. Forslaget er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at harmonisere med-
lemsstaternes regler vedrørende salg af varer i forbrugerforhold, navnlig i
forhold til varens overensstemmelse med aftalen og forbrugerens mislighol-
delsesbeføjelser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag
må forventes at indebære visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget
skønnes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Regeringen vil arbejde for, at de tvivlsspørgsmål,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
der er vedrørende direktivforslaget i den foreliggende form, bliver afklaret,
idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.
1. Baggrund
Kommissionen nedsatte i april 2010 en ekspertgruppe, der skulle undersøge
mulighederne for at indføre et brugervenligt europæisk aftaleretligt instru-
ment, som kan gavne forbrugerne og erhvervslivet, og som samtidig kan ga-
rantere retssikkerheden. Kommissionen fremsatte i den forbindelse den 11.
oktober 2011 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en
fælles europæisk købelov (CESL), der på frivilligt grundlag kunne finde an-
vendelse både i forhold til forbrugeraftaler og aftaler mellem erhvervsdri-
vende som alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og køberetlige
regler. Under drøftelserne i rådsregi opfordrede flere medlemsstater på bag-
grund af en række tekniske og indholdsmæssige indsigelser Kommissionen
til at trække forordningsforslaget tilbage, hvilket skete i forbindelse med
Kommissionens arbejdsprogram for 2015. Kommissionen tilkendegav i
denne forbindelse, at man ville fremsætte et modificeret forslag.
Kommissionen lancerede den 6. maj 2015 meddelelsen ”Strategi for et di-
gitalt indre marked for Europa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer
bl.a. fastsættelse af totalharmoniserede regler for visse aftale- og køberet-
lige aspekter af forbrugeraftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger,
såfremt de leverede varer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i
dag alene minimumsharmonisering på dette område.
Kommissionen fremsatte den 9. december 2015 forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og an-
dre former for fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig). Grund- og nær-
hedsnotat om direktivforslaget blev oversendt til Folketingets Europa-ud-
valg den 9. februar 2016.
I forbindelse med drøftelserne af direktivforslaget gav en række medlems-
stater udtryk for bekymring for, at forslaget ville indebære en fragmentering
af reglerne for fjernsalg og direkte salg.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. oktober 2017 et ændret
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af salg
af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF. Med æn-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
dringen udvides direktivforslagets anvendelsesområde til også at omfatte di-
rekte salg af varer, dvs. bl.a. salg af varer i fysiske butikker. Der er ikke
herudover lagt op til indholdsmæssige ændringer af betydning i forhold til
Kommissionens oprindelige forslag. Som noget nyt lægges der imidlertid
op til at ophæve forbrugerkøbsdirektivet, som fremover skal erstattes af det
nye direktiv.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre markeds
oprettelse og funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlov-
giver. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
2. Formål og indhold
2.1. Indledning
Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere medlemsstaternes
regler vedrørende salg af varer. Direktivforslaget finder alene anvendelse i
forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om varens overensstemmelse
med aftalen (aftalemæssighed) samt om forbrugerens misligholdelsesbefø-
jelser i tilfælde af mangler.
De nuværende EU-regler om varens aftalemæssighed og forbrugerens mis-
ligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler findes i forbrugerkøbsdirektivet,
der er udtryk for minimumsharmonisering. Direktivet om visse aspekter af
salg af varer mv. skal træde i stedet for forbrugerkøbsdirektivet, som derfor
foreslås ophævet med det nye direktiv.
Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,
at totalharmonisering af reglerne vil medføre, at de erhvervsdrivende får
mulighed for at sælge til forbrugere i samtlige medlemsstater på samme af-
talevilkår. Det nedbringer omkostningerne ved grænseoverskridende salg
væsentligt, og dermed øges forbrugernes velfærd gennem et større udvalg
af varer og lavere priser. Samtidig sikres et generelt højt niveau af forbru-
gerbeskyttelse i EU.
2.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler mellem erhvervsdrivende
og forbrugere om salg af fysiske varer.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Kommissionens forslag finder ikke anvendelse på aftaler om levering af tje-
nesteydelser. Hvis en aftale omfatter både salg af varer og levering af tjene-
steydelser, finder direktivforslaget dog anvendelse på den del af aftalen, der
vedrører salg af varer.
Direktivforslaget finder heller ikke anvendelse på varer, der udelukkende
fungerer som medium for digitalt indhold ved levering til forbrugeren, her-
under bl.a. cd’er og dvd’er. Forbrugeraftaler vedrørende sådanne medier fo-
reslås i stedet reguleret i det direktivforslag om levering af digitalt indhold,
som Rådet vedtog en generel indstilling til på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. juni 2017. Direktivforslaget om visse aspekter af af-
taler om salg af varer foreslås dog at finde anvendelse på digitalt indhold,
der er integreret i varer såsom husholdningsapparater eller legetøj, hvor det
digitale indhold er inkorporeret således, at dets funktioner er underordnet
varens primære funktioner, og det udgør en integreret del af varen.
Medlemsstaterne kan vælge, at direktivforslaget ikke skal finde anvendelse
for brugte genstande, som sælges på offentlig auktion, hvor forbrugeren har
mulighed for selv at være tilstede.
Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret, her-
under reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt konse-
kvenserne af at bringe en aftale til ophør.
2.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)
Kommissionens forslag indeholder ligesom det gældende forbrugerkøbsdi-
rektiv bestemmelser om, hvornår varen er i overensstemmelse med aftalen.
Forslaget indeholder for det første en række
subjektive kriterier
for man-
gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Varen skal således, hvor
det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er fastsat
i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens særlige formål, hvis for-
brugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tidspunktet for aftalens ind-
gåelse, og sælger har accepteret dette. Tilsvarende regler findes i forbruger-
købsdirektivet. Herudover foreslås som noget nyt i forhold til forbruger-
købsdirektivet, at varen skal have de egenskaber og den ydeevne, der er an-
givet i en erklæring forud for aftalens indgåelse, og som udgør en integreret
del af aftalen.
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Endvidere foreslås en række
objektive kriterier,
der angiver standarderne
for, hvad der almindeligvis kan forventes af en vare. Varen skal, hvor det er
relevant, være egnet til alle de formål, som varer af samme beskrivelse sæd-
vanligvis vil blive anvendt til, og skal have de egenskaber og den ydeevne,
der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelig-
hed kan forvente. Endelig skal varen leveres med tilbehør, installationsvej-
ledning og andre instrukser, som køberen kan forvente at modtage. En fravi-
gelse af de objektive kriterier til skade for forbrugeren er kun gyldig, hvis
forbrugeren på tidspunktet for aftalens indgåelse kendte til varens stand og
udtrykkeligt accepterede standen.
Herudover indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af
varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens for-
hold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation skyldes en
mangel ved installationsvejledningen, betragtes som misligholdelse af afta-
len. En tilsvarende regel findes i forbrugerkøbsdirektivet.
Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen
skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en intel-
lektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse med
aftalen.
Det foreslås, at varen skal være i overensstemmelse med aftalen på det tids-
punkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand får va-
ren i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til den af forbrugeren an-
givne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren, anses det tidspunkt,
hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor forbrugeren har fået
varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal installeres af forbrugeren
selv, er det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen det tidspunkt, hvor
forbrugeren har haft rimelig tid til at installere varen, dog senest 30 dage ef-
ter at varen kom i forbrugerens fysiske besiddelse.
Det fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 24, at tidspunk-
tet for risikoens overgang for at sikre sammenhæng med forbrugerrettig-
hedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) foreslås fastsat som tidspunktet for
vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen, dvs. som udgangs-
punkt det tidspunkt, hvor forbrugeren får varen i sin fysiske besiddelse, men
at det pågældende tidspunkt bør tilpasses i de tilfælde, hvor varen skal in-
stalleres.
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Reklamationsfristen foreslås fastsat til to år svarende til minimumsfristen i
forbrugerkøbsdirektivet. Det fremgår af direktivforslagets præambelbe-
tragtning nr. 25, at medlemsstaterne – i modsætning til efter forbrugerkøbs-
direktivet – ikke kan indføre eller bevare et krav om, at forbrugeren skal un-
derrette sælgeren om mangler inden for en bestemt frist efter, at manglen er
opdaget.
Der foreslås endvidere en formodningsregel, hvorefter en mangel, der bli-
ver synlig inden to år efter risikoens overgang, antages at have foreligget på
dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med varens eller manglens
art. Formodningsreglen i forbrugerkøbsdirektivet er fastsat til seks måneder.
2.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen
I tilfælde af mangler foreslås det, at forbrugeren har ret til at få varen bragt
i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved afhjælpning (reparation)
eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbrugeren, inden
for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren skal
som udgangspunkt have valgfrihed mellem reparation eller omlevering,
medmindre det valgte vil være ulovligt, urimeligt eller ud fra en række nær-
mere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil være uforholds-
mæssigt store. I tilfælde af omlevering fastsætter direktivet nærmere regler
om bl.a. sælgerens forpligtelse til at tage den oprindelige vare tilbage.
Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i pri-
sen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er ulov-
ligt eller umuligt, 2) hvis reparation eller omlevering ikke er sket inden for
rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en væsentlig
ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet – eller det
tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil bringe varen i
overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid. Et afslag i prisen skal
fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den mangelfulde vares værdi
sammenlignet med værdien af en vare, der ville være i overensstemmelse
med aftalen. I modsætning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommis-
sionens forslag ikke en regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve kø-
bet, hvis den manglende overensstemmelse er uvæsentlig.
Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissio-
nens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved aftalens ophævelse.
Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til at levere deres respek-
tive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås det, at såfremt varerne
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan tilbageleveres, skal for-
brugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de mangelfulde varer ville
have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det fremgår ikke nærmere,
hvordan denne værdi skal opgøres. Direktivforslaget indeholder endvidere
en regel om, at forbrugeren ved ophævelse af aftalen skal betale for en even-
tuel forringelse af varernes værdi i det omfang, værdiforringelsen er større
end afskrivningen ved normal brug.
2.5. Handelsmæssige garantier
Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler
om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for
forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det foreslås,
at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vil-
kår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse med aftale-
indgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen, reklamer,
der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftaleindgåelsen, samt ga-
rantierklæringen. Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for forbru-
geren end de vilkår, der er fastsat i de af sælgeren afgivne oplysninger forud
for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er det de mere fordelagtige vilkår, der
er bindende. Forslaget indeholder regler om indholdet af garantierklærin-
gen, herunder at forbrugeren skal oplyses om, hvilke vilkår i garantien der
supplerer forbrugerens lovbestemte rettigheder, garantiens varighed og
eventuelle gebyrer.
Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder
om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen. Medlemssta-
terne kan efter forslaget fastsætte regler om andre aspekter vedrørende han-
delsmæssige garantier, der ikke er reguleret i direktivforslaget.
2.6. Afsluttende bestemmelser
Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler
om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte krav
gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden (såkaldt re-
gres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres efter na-
tional lovgivning.
Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade for
forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal
sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-
dringer af gældende EU-lovgivning.
3. Europa-Parlamentet
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-
givelser fra Europa-Parlamentet vedrørende det ændrede forslag. Det be-
mærkes dog, at Europa-Parlamentets ordførere for det oprindelige direktiv-
forslag tidligere har fremsat ændringsforslag, der udvider det oprindelige
forslags anvendelsesområde til alle former for salg, der aftales mellem en
sælger og en forbruger,
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målsætningen om at fjerne hindringer i forbru-
geraftalelovgivningen og således understøtte det indre marked til fordel for
virksomheder og forbrugere ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemsstaterne. Reglerne om købsaftaler i forbrugerkøbsdirektivet er mini-
mumsharmonisering og giver dermed mulighed for forskellig implemente-
ring i medlemsstaterne. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen
bedre gennemføres på EU-niveau og ved hjælp af fuld harmonisering.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
5.1. Købeloven
Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved
køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse for-
pligtelser.
Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel ved
salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leveringstids-
punktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til stede på
leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er to år svarende til
minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet. For at forbrugeren kan påberåbe
sig, at en vare mangelfuld, skal forbrugeren tilmed give sælgeren meddel-
else inden for rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Hvis for-
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
brugeren giver meddelelse senest 2 måneder efter, at forbrugeren opdagede
manglen, anses det altid for at være inden for rimelig tid, jf. købelovens §
81.
Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have for
at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses for
mangelfuld.
Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,
gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger
navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventnin-
ger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øv-
rige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, såfremt sæl-
geren har bestyrket køberens forventning herom.
Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den
betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salgs-
led har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning
mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har
haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren
kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller ringere
beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende
omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.
Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget
mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –
hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller
omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-
jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Om risikoens overgang fremgår det af købelovens § 73, stk. 1, at levering
anses for sket, når salgsgenstanden er kommet i køberens besiddelse. Hvis
salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået af-
tale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses le-
veringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse, jf.
købelovens § 73, stk. 2. Sidstnævnte del af bestemmelsen er en gennemfø-
relse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 20.
5.2. Aftaleloven
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.
Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en
aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at
gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).
Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i for-
brugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretningsskik og
bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for forbrugeren at
gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det vil være uri-
meligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurdering, hvor der
kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og for-
holdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse bl.a. tages hensyn
til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne
omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kunne tages hensyn til
senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren.
5.3. Forbrugeraftaleloven
Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i
dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at give
forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved
fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til
fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste
egenskaber, varens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.
Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved bl.a.
fjernsalgsaftaler. Ved levering af fysiske varer er hovedreglen en fortrydel-
sesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af
forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk
besiddelse, jf. lovens § 19. Ved udøvelse af fortrydelsesretten ophører par-
ternes forpligtelse til at opfylde den indgåede aftale, jf. § 21.
6. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
6.1.
Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin forelig-
gende form, forventes at medføre behov for ændringer i købeloven, navnlig
i forhold til købelovens regler om reklamation, mangelsbedømmelsen og
misligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler i forbrugerforhold.
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i
aftaleloven eller forbrugeraftaleloven.
6.2.
Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansi-
elle konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser
bemærkes det, at Kommissionen i det ledsagende arbejdsdokument til for-
slaget har anført, at reglerne vil medføre tilpasningsomkostninger for virk-
somhederne. For de virksomheder, der sælger online eller på anden vis fo-
retager grænseoverskridende handel, vil dette ifølge Kommissionen blive
udlignet af de forbedrede muligheder for at sælge på tværs af medlemssta-
terne. De virksomheder, der ikke driver onlinesalg og ikke har grænseover-
skridende handel vil umiddelbart alene have implementeringsomkostninger,
men vil opnå bedre forudsætninger for at begynde onlinesalg og grænse-
overskridende handel. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil
blive vurderet, når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde
kendes.
6.3.
En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at få betydning for for-
brugerbeskyttelsesniveauet i Danmark. Det er ikke på det foreliggende
grundlag muligt at vurdere, om forbrugerbeskyttelsen samlet set vil påvir-
kes i positiv eller negativ retning.
7. Høring
Det oprindelige direktivforslag var i perioden fra den 12. januar til den 9.
februar 2016 i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-
chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,
Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV
ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business
School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-
forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-
tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-
der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-
kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers
brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-
ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklage-
nævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske Motorejere
(FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-
apparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forlæg-
gerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN Naturgas, Hånd-
værksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Køben-
havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Maga-
sinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet (Juri-
disk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindustrien,
Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og 3 (Hi3G Denmark ApS).
Det ændrede direktivforslag er den 13. november 2017 sendt i høring hos
samme kreds. Høringsfristen er fastsat til den 11. december 2017.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til det ændrede forslag.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter principielt initiativer, som kan bidrage til at styrke det in-
dre marked ved at fjerne barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe på
tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser. En hø-
jere grad af harmoniserede regler på det kontraktretlige område og generelt
på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage til et mere velfunge-
rende indre marked.
Den foreslåede totalharmonisering af dele af købelovgivningen i forbruger-
forhold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-
ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-
ning til fortolkningstvivl, herunder betydningen af de objektive kriterier for
varens overensstemmelse med aftalen, bevisbyrden for manglende overens-
stemmelse samt den foreslåede regel om, at varen skal være fri for tredje-
mands ret.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt gælder ens
regler i relation til f.eks. mangler og misligholdelsesbeføjelser uafhængigt
af, om varen er købt online eller i en fysisk butik. Det må dog i forbindelse
med forhandlingerne afdækkes, om der forekommer situationer, hvor der er
12
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: orientering samt brev vedr. grund- og nærhedsnotat (visse aspekter af aftaler om salg af varer m.v.), fra justitsministeren
behov for, at reglerne afspejler de forskelle, der er i forhold til f.eks. mulig-
heden for at afprøve en vare afhængigt af, om den købes online eller i en fy-
sisk butik.
Regeringen lægger vægt på, at en EU-retlig regulering af forbrugeraftaler
skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til de
erhvervsdrivende. Regeringen mener samtidig, at de gældende danske reg-
ler sikrer denne balance.
Regeringen vil arbejde for, at tvivlsspørgsmålene vedrørende direktivforsla-
get bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente
denne afklaring.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Et grund- og nærhedsnotat vedrørende det oprindelige direktivforslag blev
sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2016.
13