Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 72
Offentligt
Interessegruppen
– ”bobestyrerproblemer”.
BOBESTYRERES egenrådige adfærd og
SKIFTERETTERNES
manglende tilsyn
!
Vi er en stor gruppe borgere, som har oprettet denne
interessegruppe
på baggrund af en lang række
fejl-
behæftede
bobehandlinger i Skifteretter over hele landet, de
seneste mange år. Bobehandlinger som har betydet, at mange er
blevet ofre for skifteretternes
dysfunktion
.
Vi må gøre opmærksom på, at arvinger er ganske
almindelige
borgere, som blot har mistet et
kært
familiemedlem, og som
derfor står til at arve
–
hvis der er værdier i boet, og de er nævnt
i testamentet!
Private bobestyrersager hører man sjældent om, hvorimod
arvesager ført i Skifteretter, med aut bobestyrere, alt
for ofte begår grove fejl, såsom:
Eksempler på, at de er inhabile ved bobehandlingens be-
gyndelse.
At de ikke informerer alle arvinger enkeltvis før bobehandlingen,
som loven siger.
At boets værdier ikke sikres, som loven siger, men sælges uden
arvingernes viden, bla. Værdipapirer og fast ejendom.
At afdødes private papirer makuleres uden arvingernes tilladel-
se.
At man skriver flere timer på, uden at arvingerne har fået et
regnskab og faktura, inden beløbet trækkes fra i boopgørelsen.
I vores arvesag blev salæret 5-6 gange større end det lovede.
Det højere timetal skyldes fremkommer når arvinger klager til
Skifteretten igen og igen, dog uden at arvinger får medhold, selv i
helt berettigede klager.
At bobestyrer fortsætter, selvom de har fået sanktioner fra Ad-
vokatnævnet.
Medierne har med mellemrum skrevet om de mest grelle til-
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Præsentationsmateriale i forbindelse med foretræde den 23/11-17 v/Bodil Høegh-Guldberg og Selma Bundgaard Pedersen om bobestyrerloven og tilsyn med bobehandlingssager
fælde, men ingen har hidtil gjort noget for at stoppe de
bobestyrere, der ikke holder sig til loven, heller ikke skiftende
Justitsministre.
For de fleste arvinger er det deres første møde med retssystemet,
når de står i en arvesag, og mødet med Skifteretterne
giver absolut ikke øget tillid til vores retssystem.
”
Forældelsesfælden”.
Som borger er man underlagt en række
forældelsesgrænser
,
som reelt kun er til for at holde borgeren fra at få den behandling
de burde have et helt naturligt krav på.
Det kunne se ud som en beskyttelse af systemet, i højere grad end
en regel til fordel for borgerne.
Vi har oplevet, at de
retslige myndigheder der ”forælder” vores
klager, da tiden blot trækkes til den afsatte tid er gået. Det gælder
f.eks. Advokatnævnet og politiet, som lader de to års frist gå,
indtil sagen simpelthen erklæres ”
forældet”,
hvorefter der
ikke kan gøres mere.
Bobestyrerloven blev revideret i 1997, og gav uafhængighed
til Skifteretterne, og med pligt til at disse skulle have tilsyn
med bobestyrerne.
Men dette tilsyn svigter helt åbenlyst i alt formange tilfælde, og der
er fri bane til at bobestyrere helt frit udfører bobehandlingen uden
nogen særlig indblanding fra Skifteretten.
Kendelserne bærer tydeligt præg af at være afsagt uden at være
læst grundigt, og afgørelserne falder oftest ud til fordel for bobe-
styrer, også selvom klagerne er berettigede og alle arvinger er
enige om klagerne.
Der er blevet for stor ”magt” til bobestyrere, og det kan være for
stor en fristelse for nogle, og det er et faktum, at denne
magt misbruges i alt for mange tilfælde.
”Man
holder hånden over hinanden og dermed sig selv, blandt
en lille hård kerne af advokater”. (Dette iflg en tidligere dommer i
en Skifteret.)
Bobestyrerloven af 1997 blev revideret i 2006, men ikke imple-
menteret før i marts 2016, hvor den trådte i kraft ved en
”bekendtgørelse”.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Præsentationsmateriale i forbindelse med foretræde den 23/11-17 v/Bodil Høegh-Guldberg og Selma Bundgaard Pedersen om bobestyrerloven og tilsyn med bobehandlingssager
I de 10 mellemliggende år, er et antal arvesager ikke blevet
behandlet korrekt efter loven. (Herunder flere i vores gruppe.)
Lovene på området er blevet udfærdiget, så arvinger allerede har
”tabt”
- inden bobehandlingen begynder.
”Der er ikke kapacitet i Retterne til at gennemlæse alle klager”
(udtalt af tidl. Retspræsident Henrik Rothe.) Dette kunne være en
af årsagerne til, at mange klager afvises, da man ikke sætter sig
ind i klagernes substans.
Klager afvises, også selvom alle arvinger er enige om at klage!
Arvingerne har iøvrigt hele
bevisbyrden
, når en arvesag er
”afsluttet” efter de
fastsatte to år.
Dette, sammen med det forhold, at når de to år er gået, og bobe-
styrer, med hjælp fra Skifteretten er sluppet igennem uden på-
tale, så er der kun een mulighed tilbage til at få sine klager be -
dømt grundigt, nemlig at lægge sag an mod bobestyrer eller
Skiftretten.
Det er dog et ”tilbud” som mange arvinger afstår fra at benytte
sig af, da de dels er udmattede efter et meget anstrengende for-
løb, dels har måttet betale et urimeligt højt salær og måske tabt
værdier i boet.
S
alærstørrelserne
er blevet et kæmpestort problem i for-
bindelse med bobehandlinger, da der ikke er sat nogen
øvre
grænse. Dette bør der sættes en stopper for omgående.
Selvransagelse i skifteretssystemet:
Hvis man sammenligner med f.eks. hospitalsvæsnet, så er der her
en vis
selvransagelse
iblandt læger og andre chefer i sund-
hedsvæsnet, hvis
fejl
eller
sjusk
begåes. Den slags selvran-
sagelse.
Dette ses stort set stort aldrig i arvesager i skifteretterne.
Det faktum, at ingen politiker eller Justitsminister til da-
to har villet se på problemet, og sætte spørgsmålstegn ved
tilstandene i skifteretterne kan undre.
Vi har med ”meget
stærke økonomiske og politiske kræfter at
gøre”? (Dette er et citat fra en person med indsigt i området.)
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Præsentationsmateriale i forbindelse med foretræde den 23/11-17 v/Bodil Høegh-Guldberg og Selma Bundgaard Pedersen om bobestyrerloven og tilsyn med bobehandlingssager
Vi er desuden gjort opmærksomme på, at Advokatsamfundet
er inde over, når en lov skal udformes, og at de skal ”sige god
for,
at loven er acceptabel for deres arbejdsvilkår”.
Justitsministeren ser på bobestyrerloven, som ikke lever op til
det man kan forvente som borger, når man står i en arvesag.
Vi foreslår at
uvildige advokater/jurister,
med
neutrale
øjne kan afgøre, om der er udført korrekt bobehandling eller om
det virkeligt kan passe, at SÅ mange arvinger kan tage fejl,
igennem så mange år!?
Deligation:
Selma Bundgaard Petersen
Bodil Høegh-Guldberg.
Nogle af medlemmerne af interessegruppen:
Darlene Pedersen.
Lisbeth Askjær-Larsen.
Lilian Damkjær.
Kristine Allesø Dorio.
Olav Lange Hansen,
Disse kan også bekræfte tilstandene i Skifteretterne:
Tidligere minister og læge: Preben Rudiengaard.
Advokat og bobestyrer Erik Frodelund.
Advokat Dines Skovby.
Advokat Jacob Rue.
ved/ Bodil Høegh-Guldberg.
Niverådgården 11,
2990 Nivå.
Erstatning for tab af værdier i forbindelse med
bobehandlinger.
Da loven
ikke
var fuldt
implementeret
i perioden fra 2006
til 2016, kræver vi, at de
ansvarlige
politikere, og ikke mindst