REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 69
Offentligt

2017

Strategi og indsatsplan på

justitsområdet

Naalakkersuisuts ønsker til forbedringer på

justitsområdet i Grønland

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik

Oqartussat

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Indhold

Forord

................................................................................................................................................................ 2

Baggrund

............................................................................................................................................................ 4

Justitsområdet i Grønland

.......................................................................................................................... 4

Kriminalitetssituationen

............................................................................................................................. 6

Strategi og indsatsplan

....................................................................................................................................... 9

De menneskelige ressourcer

............................................................................................................................ 11

Bedre fysiske og digitale rammer

..................................................................................................................... 15

Et mere effektivt justitsvæsen

......................................................................................................................... 19

Styrket fokus på ofre, lovovertrædere og bestemte kriminalitetstyper

........................................................... 25

Prioritering af ønskede indsatser

..................................................................................................................... 34

Litteratur

.......................................................................................................................................................... 37

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Forord

Naalakkersuisut fremlægger hermed en strategi og indsatsplan, der skal bane vej for et styrket fokus på

justitsområdet.

Det fremgår af selvstyreloven, at justitsområdet er et af de sagsområder, som Grønlands Selvstyre kan

beslutte at hjemtage. Justitsområdet er dog fortsat et dansk ansvarsområde, hvorfor det er den danske

regering som er ansvarlig for varetagelsen af området.

Naalakkersuisut ønsker at arbejde henimod, at justitsområdet på sigt kan hjemtages. Det er dog

Naalakkersuisuts holdning, at dette ikke kan komme på tale, før justitsområdet bringes på et tilfredsstillende

niveau, som ikke er ringere end niveauet i Danmark. Nærværende strategi og indsatsplan er udarbejdet med

respekt for ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark, for så vidt angår justitsområdet, og er ment

som et konstruktivt bidrag til forbedring af rammer og vilkår på justitsområdet.

For Naalakkersuisut at se vil en styrkelse af justitsområdet indebære et konstruktivt samarbejde mellem

Grønland og Danmark. En styrkelse af justitsområdet vil også medføre et øget fokus på sagsområder, som

Grønland har hjemtaget. Det drejer sig særligt om social-, sundheds- og uddannelsesområdet.

Fokusset på justitsområdet har været stort i 2016-2017. Grønlands Råd for Menneskerettigheder er sammen

med Institut for Menneskerettigheder i deres statusrapport for 2016 fremkommet med en række

anbefalinger, der sigter på en styrkelse af retssikkerheden. Advokatrådet har ligeledes taget initiativ til at

fremkomme med anbefalinger til at styrke justitsområdet. Derudover kommer den kontinuerlige opfølgning

på Retsvæsenskommissionens betænkning, der blev offentliggjort i 2004. Samlet set er der tale om

omfattende forslag til forbedring af justitsområdet, som vanskeligt kan implementeres på én gang.

Derudover peger nogle af anbefalingerne på strukturelle problemstillinger, som er væsentlige at bevare

fokus på, men som ikke nødvendigvis alene løses ved at afsætte flere midler på Folketingets Finanslov. Det

drejer sig bl.a. om manglen på kvalificeret personale, som i øvrigt også gør sig gældende på flere andre

sagsområder.

Det politiske fokus på justitsområdet er særligt kommet til udtryk i 2017 med en høring om justitsområdet i

Grønland i Folketinget på initiativ af Folketingets Retsudvalg. Efterfølgende har Folketinget behandlet et

beslutningsforslag, som lægger op til en styrkelse af justitsområdet i Grønland. Endeligt har en

forespørgselsdebat i Inatsisartut fundet sted, hvor temaet var, hvordan standarden på justitsområdet hæves

til tilsvarende niveau som i Danmark. Dertil kommer en række beslutningsforslag om forslag til konkrete

indsatser og fokusområder stillet af Inatsisartuts medlemmer, fx revision af våbenlovgivning,

offerrådgivninger, kommunefogeder mv.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har tilkendegivet, at justitsområdet bør styrkes. Justitsministeren har

udtrykt ønske om, at forbedringerne bør ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre med henblik på at sikre,

at initiativerne kommer til at afspejle den grønlandske befolknings ønsker. Endelig efterspørges en

prioriteret liste med Naalakkersuisuts ønsker til indsatser, der sigter på at styrke justitsområdet. Det er med

udgangspunkt i den danske regerings invitation til samarbejde om justitsområdet i Grønland, at nærværende

strategi og indsatsplan er blevet udarbejdet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Naalakkersuisut ser ikke nærværende strategi og indsatsplan som en række ultimative krav, der stilles til den

danske regering. Derimod bør nærværende strategi og indsatsplan opfattes som Naalakkersuisuts bidrag til

en fælles udvikling af justitsområdet i Grønland.

Naalakkersuisut ser frem til et konstruktivt samarbejde om forbedring af forholdene på justitsområdet i

Grønland.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Baggrund

Ansvaret for justitsområdet er dansk og er ressortmæssigt placeret under justitsministeren. Justitsområdet

omfatter

kriminalforsorg, politi

domstole.

Disse myndigheder spiller en væsentlig rolle for retssikkerheden

og for, at samfundet kan fungere effektivt. Det er essentielt at borgerne har tillid til, at politiet griber ind ved

lovovertrædelser, at domstolene er upartiske og kriminalforsorgen hurtigt sikrer, at domstolenes

domfældelser føres ud i livet. Samtidig skal det sikres, at grundlæggende menneskerettigheder overholdes

–

både for ofre, pårørende og gerningspersoner.

Justitsområdet i Grønland

Synet på kriminalitet og straf i Grønland afviger på nogle områder fra kriminalitetsopfattelsen andre steder i

verden. Denne opfattelse har påvirket centrale myndigheder og praksis på justitsområdet.

Lægmandssystemet ved domstolene

Domstolene i Grønland har traditionelt hvilet på et lægmandssystem, hvor dommere, forsvarere og

anklagere ikke er uddannede jurister. Det er fortsat sådan, men grupperne har på forskellig vis gennemgået

et uddannelsesforløb med henblik på at styrke deres faglige kompetencer og muligheder for at varetage

deres arbejdsopgaver på en kvalificeret måde. Nogle vil mene, at det er betænkeligt, at retssager

gennemføres uden brug af jurister. Imidlertid implicerer bosætningsmønster, geografi og uddannelsesniveau

mm. en række dilemmaer, hvor det eksempelvis kan være vanskeligt på en og samme tid at sikre et

nærhedsprincip og et krav om juridisk uddannet personale.

Traditionelt og kulturelt har man støttet et system, hvor løsninger kunne findes i lokalsamfundet. Det er

blevet værdsat, at de personer, som traf beslutninger i retssager, havde indsigt i stedlige og almene

grønlandske forhold, herunder det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Dét som normalt betegnes

som nærhedsprincippet. Naalakkersuisut ønsker ikke at lave grundlæggende om på dette, men ønsker at

rette fokusset på efterlevelsen af centrale retssikkerhedsmæssige principper med det formål at sikre et

retfærdigt domstolsvæsen.

Et grundlæggende princip i ethvert domstolsvæsen er ligestillingen mellem forsvarer og anklager, som

betegnes ligestillingsprincippet eller

equality of arms.

Hensigten med dette princip er at sikre, at forsvarer og

anklager har samme muligheder for at føre deres sag. Det kan fx være i form af retten til at føre vidner og

adgang til relevante oplysninger. Den fremtidige indretning af domstolssystemet bør balancere almene

retssikkerhedsprincipper overfor nærhedsprincippet i det omfang, det ikke allerede er tilfældet.

Synet på kriminalitet og straf

I Grønland findes en kriminallov i stedet for en straffelov, og det er ikke tilfældigt, at den bliver kaldt sådan.

Den grønlandske kriminallov forholder sig ikke til straf og indeholder ikke strafferammer. I stedet omfatter

kriminalloven en sanktionsstige med en række forskellige typer foranstaltninger, som retten kan vælge

imellem. Det afspejler et andet syn på kriminalitet og straf end det, som kendes fra mange andre lande. Det

grønlandske samfund ønsker, at der skal reageres på kriminalitet. Men det skal ske med hensyntagen til selve

forbrydelsen såvel som den person, der har begået kriminaliteten. Formålet hermed er at medvirke til, at

den dømte afholder sig fra ny kriminalitet. I hvert enkelt tilfælde vil det kræve, at retten afvejer behovet for

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

resocialisering over for selve lovovertrædelsen og hensynet til ofret. I grove lovovertrædelser har praksis vist,

at hensynet til lovovertrædelsen er blevet vægtet tungere end ved mildere lovovertrædelser.

Flemming Balvig

offentliggjorde i 2015 undersøgelsen

Kriminalitet og retsbevidsthed

–

i Grønland

om den

grønlandske retsbevidsthed. Undersøgelsen viser, at 77 pct. af befolkningen mente, at samfundet bør hjælpe

og støtte gerningspersonen i sager om tyveri og vold, så han eller hun ikke gentager kriminaliteten. Til

sammenligning vil det kun være 29 pct. i Danmark.

I tilfælde af anstaltsanbringelse mener 86 pct., at formålet hermed er at sikre, at gerningspersonen får stillet

relevante behandlingstilbud til rådighed, fx i form af misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling mv.

Resocialisering fylder således meget i den grønlandske retsbevidsthed.

Landet uden fængsler

Der har ikke været for vane at bruge fængsler, sådan som den vestlige verden har haft tradition for i

århundreder. I stedet har der været fokus på, at de domfældte skal bevare deres tilknytning til det

omkringliggende samfund. Derfor blev anstalterne indrettet således, at de indsatte kunne fortsætte i deres

arbejde eller undervisning i byen, men opholdt sig i anstalten om natten.

Den første åbne anstalt blev taget i brug i 1967, og i dag findes der 6 anstalter. I 2018 forventes den første

lukkede anstalt at kunne tages i brug. I årtier har det været almindelig praksis, at forvaringsdømte blev sendt

til Herstedvester Fængsel i Danmark. Denne praksis er blevet kritiseret for at stride imod det

menneskeretlige princip om retten til familieliv.

Retsvæsenskommissionen

Over en årrække er der løbende blev igangsat tiltag og indsatser med det formål at forbedre organiseringen,

vilkårene og rammerne på justitsområdet. Mest bemærkelsesværdigt er nedsættelsen af en

retsvæsenskommission i 1994, som fik til opgave at undersøge retsvæsnet og komme med anbefalinger til

organisering, opdatering af lovgivning mv. I 2004 udgav kommissionen sin betænkning, som strakte sig over

syv bind, der bl.a. omfattede udkast til en ny retsplejelov og kriminallov, som trådte i kraft i 2010. Udover

udkast til en ny retsplejelov og kriminallov, kom kommissionen med række anbefalinger, som den danske

regering sammen med Naalakkersuisut fortsat arbejder på at vurdere og implementere.

Rådet for Grønlands Retsvæsen

På baggrund af retsvæsenskommissionens anbefalinger blev Rådet for Grønlands Retsvæsen oprettet i 2008.

Formålet med rådet er at varetage koordinationen mellem Naalakkersuisut og rigsmyndighederne i forhold

til kriminal- og retsplejelovgivningen, iværksættelse af forskning samt at følge de enkelte myndigheders

funktioner og uddannelsesbehov.

Rådet består af centrale aktører på justitsområdet, herunder repræsentanter fra Grønlands Selvstyre,

Justitsministeriet, Politimesteren i Grønland, Direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, Landsdommeren,

Dommeren ved Retten i Grønland, repræsentant for Kredsdommerforeningen, et forskermedlem mv.

Formanden for rådet er for tiden højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen.

Professor emeritus i retssociologi og kriminologi ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Kriminalitetssituationen

Ifølge Grønlands Politi blev der i 2016 indgivet 23 % flere anmeldelser af overtrædelser af

kriminalloven/straffeloven i Grønland end i Danmark

. En fjerdedel af alle anmeldelser af kriminalloven

drejer sig om personfarlig kriminalitet. Der er 3 �½ gange flere anmeldelser om vold og 10 gange flere

anmeldelser om sædelighedsforbrydelser end i Danmark. For Naalakkersuisut er disse tal alarmerende høje,

og Naalakkersuisut mener, at der er behov for at igangsætte indsatser, der skal vende denne udvikling.

Unge, der begår eller er ofre for kriminalitet, er et område, som Naalakkersuisut ønsker at sætte særligt

fokus på. Grønlands Politis Årsstatistik (2016) viser, at antallet af anmeldelser for overtrædelser af

kriminalloven begået af personer under 18 år er faldende, hvilket Naalakkersuisut finder tilfredsstillende. For

Naalakkersuisut er fokus på unge lovovertrædere centralt, da det er essentielt, at de unge bliver ledt væk fra

en begyndende kriminel løbebane. Grønlands Politis Årsstatistik (2016) viser, at de lovovertrædelser, som

unge under 18 år begår, er berigelseskriminalitet (61 %), drab og voldsforbrydelser (13 %),

seksualforbrydelser (6 %) og kriminalloven i øvrigt (20 %).

Bag anmeldelserne står en gerningsmand og et offer, som hver på deres måde skal have støtte og hjælpe til

at komme videre fra den kriminelle handling. Naalakkersuisut ønsker at sætte særligt fokus på vold,

voldtægter og seksuelle overgreb mod børn. Fra flere forskellige undersøgelser i de seneste år er der

fremkommet viden om befolkningens oplevede kriminalitet og de følgevirkninger, som Naalakkersuisuts

ønsker at afhjælpe ved at igangsætte centrale indsatser i samarbejde med den danske regering og relevante

samarbejdspartnere.

Vold

Retsbevidsthedsundersøgelsen (Balvig 2015) viser, at en ud af ni (11 %) af de adspurgte har følt sig udsat for

vold og/eller alvorlige trusler inden for det seneste år. Til sammenligning kan det oplyses, at det i Danmark er

en ud af tyve (5 %). Dermed er omfanget af den oplevede vold/trusler væsentligt højere i Grønland (Balvig

2015: 14-15).

I undersøgelsen

Børn i Grønland

(SFI 2009) fortæller 16 % af de adspurgte mødre, at de har været udsat for

fysisk vold af deres nuværende eller tidligere partner (SFI 2009: 16). I en anden undersøgelse

Det svære

ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011– en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever

sættes fokus

på unge på 15 år fra 9. og 10. klassetrin. Undersøgelsen viser, at en ud af ti af de adspurgte unge har været

vidne til grov vold mod deres mor inden for de seneste år. Endvidere viser undersøgelsen, at en ud af seks af

de adspurgte unge har været udsat for vold fra mindst en af forældrene og en ud af ti har været udsat for

grov vold fra mindst en af forældrene. Undersøgelsen viser også, at en ud af fire unge har været udsat for

vold uden for hjemmet. Endeligt viser undersøgelsen, at de unge piger som udgangspunkt udsættes for vold

i hjemmet, mens de unge drenge udsættes for vold uden for hjemmet (Pedersen & Bjerregaard 2011: 63).

Grønlands Politis Årsstatistik (2016), jf. afsnit 1.2. Anmeldelser pr. 1000 indbyggere sammenlignet med Færøerne og Danmark,

kriminalloven/straffeloven

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Niveauet for vold

–

både generelt, men også blandt de unge - finder Naalakkersuisut alarmerende højt.

Naalakkersuisut fremlagde i 2014 deres strategi- og handleplan mod vold, som udløber i 2017. Strategi- og

handleplanen indeholder en række initiativer rettet mod fagfolk med det sigte at give voldsofre en bedre

støtte, voldsudøvere bedre mulighed for behandling og en generel mere viden og information til de

fagpersoner, der til dagligt arbejder med tværgående forebyggelse og behandling af vold.

Voldtægt

Retsbevidsthedsundersøgelsen (Balvig 2015) viser, at en ud af tyve af de adspurgte inden for de seneste fem

år har følt sig udsat for voldtægt. Det er ifølge undersøgelsen fem gange så højt som i Danmark (Balvig 2015:

17). Endvidere viste undersøgelsen, at 33 % procent valgte at anmelde voldtægten. Det lyder i sig selv ikke af

meget, men sammenlignet med Danmark (hvor 25 % anmelder voldtægten) er anmeldelsestilbøjeligheden i

Grønland højere (Ibid.: 19).

Naalakkersuisut har med tilfredshed noteret sig, at Grønlands Politi har sat fokus på politiets interne

processer vedrørende anmeldelse af voldtægter. Grønlands Politis tiltag kan dog ikke stå alene.

Naalakkersuisut ønsker at sætte større fokus på voldtægter i form af mere forebyggende arbejde, mere

viden om forholdene omkring voldtægt i Grønland og bedre mulighed for støtte og behandling. Der vil i den

henseende være behov for et tæt samarbejde med særligt de sociale myndigheder i Grønland.

Seksuelle overgreb mod børn

Retsbevidsthedsundersøgelsen viser, at 22 % af alle adspurgte som børn er blevet tvunget til samleje, forsøg

herpå eller anden seksuel krænkelse inden det fyldte 18 år. Mere end halvdelen af disse har oplevet

seksuelle krænkelser mere end én gang (Balvig 2015: 19).

U de søgelse ’U ge i G ø la d’ (SFI

5) fokuserede på de 18-25-åriges oplevelser med seksualitet og

seksuelle overgreb. I undersøgelsen blev det fastslået, at 53 % af de unge kvinder og 32 % af de unge mænd

havde haft deres første seksuelle samvær inden de fyldte 15 år (Ibid.: 30). Endvidere oplyste 6 % af

kvinderne og 7 % af mændene, at de var 7 år eller yngre første gang de havde deres første seksuelle samvær

(Ibid.: 29). Endeligt oplyser 22 % af kvinderne og 5 % af mændene, som havde anført, at de havde haft deres

første seksuelle samvær inden de fyldte 15 år, at det ikke var deres ønske at gennemføre det seksuelle

samvær (Ibid.: 36). Af undersøgelsen fremgår det også, at overgrebene typisk blev foretaget af fjernere

familiemedlemmer, mandlige venner af familien og andre (Ibid.: 40). Undersøgelsen peger på, at de unge,

som har været udsat for seksuelle overgreb som børn i højere grad end børn og unge, som ikke har oplevet

seksuelle overgreb, udvikler et alkoholmisbrug som voksne, har overvejet eller forsøgt selvmord

–

og for

kvindernes vedkommende i sjældnere tilfælde er i gang med en uddannelse efter folkeskolen (Ibid.: 78).

Naalakkersuisut erkender, at omfanget af seksuelle overgreb mod børn og unge er uacceptabelt stort, og det

er nødvendigt, at samfundet klart melder ud, at det ikke kan accepteres. Derfor har Naalakkersuisut et

vedvarende fokus på behandling af senfølger efter seksuelle overgreb blandt voksne i form af rejseholdet. I

2016 trådte nye regler om videoafhøring af børn og unge i kraft, som medfører en mere skånsom

afhøringsmetode. Nærværende strategi og indsatsplan indeholder forslag, som sigter på at bidrage til en

kontinuerlig indsats for at forbedre situationen. Naalakkersuisut følger løbende implementeringen af

forskellige tiltag til at forbedre indsatsen for videoafhøring af børn og unge.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Strategi og indsatsplan

Udgangspunktet for strategien og indsatsplanen tager sit afsæt i de politiske drøftelser, der i de seneste år

har sat fokus på at løfte standarden på justitsområdet i Grønland. I 2017 har der været en høring i

Folketinget, et beslutningsforslag i Folketinget og en forespørgselsdebat i Inatsisartut. Fokus for alle tre tiltag

har været forbedring af vilkårene på justitsområdet. Med udgangspunkt i de anbefalinger, som politikere og

eksperter er kommet med, er listen over forslag til forbedringer lang. Justitsministeren har udtalt, at han

gerne ser, at forbedringer på justitsområdet sker i samarbejde med relevante samarbejdspartnere

–

herunder Naalakkersuisut. På den baggrund har justitsministeren anmodet Naalakkersuisut om at komme

med et udspil, som prioriterer de forskellige forslag.

Nærværende strategi og indsatsplan er derfor udarbejdet med udgangspunkt i den danske regerings

anmodning om ønsker til at prioritere indsatserne. Forslag til indsatser er udarbejdet efter dialog med

relevante samarbejdspartnere

–

herunder Rådet for Grønlands Retsvæsen - og med udgangspunkt i

Retsvæsenskommissionens betænkning, statusrapporter om menneskerettighedssituationen i Grønland

udarbejdet af Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder samt

Advokatrådets undersøgelse.

Behov for bredt samarbejde

Strategi og indsatsplanen er udarbejdet med respekt for, at justitsområdet forsat er et dansk ansvar, og det

vil være regeringen, der i sidste ende beslutter, hvordan området varetages.

Det vil være den danske regering, der beslutter, hvorvidt forslagene til indsatser kan imødekommes. Såfremt

den danske regering skulle beslutte, at alle eller nogle af forslagene til indsatser skal implementeres, vil det i

flere tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage lokale samarbejdspartnere. Naalakkersuisut vil gerne

bidrage til arbejdet. Der vil sandsynligvis være tilfælde, hvor Naalakkersuisut har indsigt i konkrete forhold,

som vil bidrage til, at en indsats nemmere kan implementeres.

Justitsområdet kan ikke anskues isoleret og har en tæt sammenhæng med det sociale område, ligesom der

også er en række snitflader til sundheds- og uddannelsesområdet. Ved flere af indsatserne vil det derfor

være naturligt, at repræsentanter fra disse sektorområder bliver inddraget i relevant omfang. Endelig er der

flere af indsatserne, som Naalakkersuisut vil være ansvarlig for, da indsatsen ligger på et hjemtaget

sagsområde.

Indsatsplanen

Indsatsplanen er Naalakkersuisuts forslag til indsatser, som vil forbedre standarden på justitsområdet.

Forslagene til indsatserne er bygget op efter følgende fire fokusområder:



De menneskelige ressourcer



Bedre fysiske og digitale rammer



Et mere effektivt justitsvæsen



Styrket fokus på ofre, lovovertrædere og bestemte kriminalitetstyper

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Forslagene er først delt ind efter fokusområde, hvorefter de prioriteres. Der vil være forslag til indsatser, som

påhviler forskellige myndigheder, og flere af indsatserne vil derfor kunne igangsættes sideløbende. Det

kræver naturligvis, at den danske regering vælger at imødekomme Naalakkersuisuts ønsker til forbedringer.

I tilknytning til hvert enkelt forslag til en indsats er anført en koordinerende myndighed. Dette er for at

anskueliggøre Naalakkersuisuts opfattelse af ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark. De forslag til

indsatser, hvor Justitsministeriet er anført som koordinerende myndighed, bør ikke opfattes som om, at den

danske regering bliver pålagt at implementere den konkrete indsats, men er blot et forsøg på at tydeliggøre

Naalakkersuisuts opfattelse af ansvarsfordelingen. Samtidig er det hensigten, at relevante myndigheder

hurtigt kan skabe sig overblik over, hvilke forslag til indsatser, de skal tage stilling til.

Naalakkersuisut foreslår, at den danske regering, når den har taget stilling til, hvilke indsatser den ønsker at

igangsætte, etablerer et formaliseret samarbejde med repræsentanter fra Naalakkersuisut, som har til

formål at sikre fremdriften i de ønskede indsatser.

Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at indsatsplanen rummer en række indsatser, som vil tage en årrække at

implementere. Af samme årsag er der ved hver enkelt indsats ikke anført et tidspunkt, hvor indsatsen bør

være implementeret. I stedet foreslår Naalakkersuisut, at den danske regering, når har taget stilling til, hvilke

forslag til indsatser, der kan imødekommes, udarbejder en realistisk arbejdsplan for at implementerede

konkrete indsatser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

De menneskelige ressourcer

Justitsvæsnets personale løfter en stor og værdifuld samfundsmæssig opgave, som de skal anerkendes for.

For Naalakkersuisut er det væsentligt, at personalet sikres rimelige arbejdsvilkår

–

herunder en realistisk

normering af medarbejdere tilpasset arbejdsbyrden, relevante supervisions- og efteruddannelsesmuligheder

samt retfærdige løn- og pensionsforhold. Ved at sikre fornuftige løn- og ansættelsesvilkår for justitsvæsnets

medarbejdere øges sandsynligheden for at fastholde bærende medarbejdere og funktioner på

justitsområdet Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en generel udfordring i Grønland.

Kompetenceniveauet hos justitsvæsnets personale er kontinuerligt blevet forbedret, hvilket Naalakkersuisut

bifalder.

Naalakkersuisut anbefaler:

Samme lønvilkår i Rigsfællesskabet

Naalakkersuisut har noteret sig, at der er lønforskelle mellem grønlandske og danske

personalegrupper inden for justitsvæsnets institutioner. Det drejer sig bl.a. om politibetjente,

anstaltsbetjente , kontorpersonale samt socialfagligt og juridisk personale. Problemstillingen er

blevet drøftet med justitsminister Søren Pape Poulsen på et møde i maj 2017.

Naalakkersuisut har med tilfredshed noteret sig, at Justitsministeriet har påtaget sig opgaven med at

beskrive løn- og ansættelsesforhold for forskellige personalegrupper inden for justitsvæsnets

institutioner for henholdsvis grønlandske bosiddende og danske tilkaldte medarbejdere.

Naalakkersuisut understreger, at fødestedskriteriet blev afskaffet i 1991, og vil ikke acceptere, at

politibetjente, anstaltsbetjente, kontorpersonale og andre personalegrupper får forskellig løn under

samme arbejdsgiver.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Analyse af forsvarernes arbejdsvilkår og retssikkerheden i kriminalsager

Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at forsvarernes arbejdsvilkår og retssikkerheden i kriminalsager

kan have svære kår. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der gennemføres en analyse af forsvarernes

arbejdsvilkår, herunder en vurdering af, hvordan det mest fleksible forsvarersystem sikres og

hvordan retssikkerhedsmæssige principper sikres i kriminalsager. Det bør endvidere vurderes, om

retsvæsenskommissionens anbefaling om styrkelse af forsvarerordningen virker i praksis. Her tænkes

særligt på muligheden for henvisning til en advokat eller benyttelse af udenretlig rådgiver i de

alvorlige og komplicerede sager.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Autoriseret forsvarer som borgerligt ombud

At være autoriseret forsvarer er for mange en bibeskæftigelse ved siden af deres

hovedbeskæftigelse. Naalakkersuisut er blevet bekendt med, at det for nogle autoriserede

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

forsvarere kan være en udfordring at få fri fra deres hovedbeskæftigelse for at varetage deres hverv

som autoriseret forsvarer. Naalakkersuisut foreslår derfor, at det skal betragtes som borgerligt

ombud eller kunne sidestilles med borgerligt ombud at være autoriseret forsvarer. På den måde

sikres den nødvendige samfundsmæssige anerkendelse af hvervet som autoriseret forsvarer.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Opnormering af juridisk personale ved Grønlands Domstole

Naalakkersuisut opfordrer til, at der skal afsættes yderligere personalemæssige ressourcer til

Grønlands Domstole

–

herunder endnu en yderligere dommer til Retten i Grønland.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Kredsdommerne skal have bedre mulighed for vejledning og supervision

For at sikre en høj kvalitet af sagsbehandlingen i kredsretterne skal kredsdommerne have mulighed

for vejledning og faglig supervision i det omfang, det ikke allerede tilbydes.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Juridisk efteruddannelse af kredsdommere

Naalakkersuisut anbefaler, at kredsdommerne får en juridisk efteruddannelse i form af en juridisk

bachelorgrad.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Landsforsvarerens virke evalueres efter et år

Naalakkersuisut bifalder, at der er udpeget en landsforsvarer. For at sikre at landsforsvarerordningen

virker mest hensigtsmæssigt, bør landsforsvarerens virke evalueres efter et år. I evalueringen bør

der tages stilling til, om der afsat tilstrækkelige ressourcer til at iværksætte relevante aktiviteter som

fx uddannelse, og om arbejdsbyrden for landsforsvareren svarer til en halvtidsstilling.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Styrkelse af anstaltsbetjentuddannelsen

Naalakkersuisut opfordrer til, at anstaltsbetjentuddannelsen styrkes

–

særligt set i lyset af behovet

for nye kompetencer og færdigheder, der bliver nødvendige med ibrugtagningen af den nye anstalt i

Nuuk. Det skal dog understreges, at der er behov for et generelt kompetenceløft også hos de

anstaltsbetjente, som fortsat skal arbejde i de åbne anstalter.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Evaluering af forsvareruddannelsen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Forsvareruddannelsen blev etableret efter vedtagelsen af den nye kriminal- og retsplejelov.

Naalakkersuisut mener, at tiden er inde til at uddannelsen evalueres med henblik på at sikre, at

uddannelsen indrettes mest hensigtsmæssigt. Evalueringen bør pege på forslag til forbedringer,

såfremt evaluator måtte finde det nødvendigt.

Koordinerende enhed:

10.

Justitsministeriet

Normering af kommunefogeder

I bygderne er politiet repræsenteret ved en eller flere kommunefogeder, som er med til at skabe

tryghed og sikkerhed. Når en lovovertrædelse finder sted i en bygd, er det kommunefogeden som

tager hånd om situationen, indtil politiet kommer frem til bygden.

Desværre mangler der kommunefogeder i 15 bygder og i alt 25 kommunefogeder. Det kan skabe

utryghed i lokalsamfundet, når borgerne ikke har sted at henvende sig for at anmelde

lovovertrædelser.

I løbet af de senere år er vilkårene forbedret for kommunefogederne i form af bedre løn,

uniformering, efteruddannelse mv. Det har dog vist sig kun at have en begrænset effekt på

rekrutteringen af kommunefogeder.

Naalakkersuisut foreslår, at normeringen af kommunefogeder øges til minimum to kommunefogeder

i samtlige bygder. Naalakkersuisut mener, at trygheden ved altid at være to i bygden vil have en

positiv effekt på rekrutteringssituationen.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

11.

Fornyet rekrutteringsindsats

Da der fortsat mangler kommunefogeder i 15 bygder, opfordrer Naalakkersuisut til en fornyet

rekrutteringsindsats med henblik på ansættelse af kommunefogeder i de 15 bygder.

Det kan bl.a. ske ved at oplyse borgerne om kommunefogedrollen via fx radio mv. På den måde kan

eventuelle misforståelser undgås. Det bør fx gøres klart, at både mænd og kvinder kan være

kommunefogeder, da der i dag er et stort flertal af mænd blandt de eksisterende kommunefogeder.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

12.

Udredning om muligheder for nytænkning af kommunefogedrollen

Naalakkersuisut foreslår, at der tages initiativ til at undersøge, om kommunefogedrollen med fordel

kan nytænkes. I bygderne varetages forskellige opgaver af forskellige myndighedspersoner. Forslaget

til indsatsen lægger op til, at det undersøges, om disse opgaver kan samles i en fuldtidsansat

myndighedsperson. På den baggrund foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor

relevante myndighedsområder er repræsenteret. Arbejdsgruppen vil få til opgave at vurdere om det

kan lade sig gøre at etablere en sådan fælles myndighedsperson i bygderne. Såfremt arbejdsgruppen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

anbefaler dette, bør arbejdet resultere i en konkret model, hvor der er taget stilling til praktiske,

økonomiske og lovgivningsmæssige problemstillinger.

Koordinerende enhed:

Naalakkersuisut

13.

Kommunefogeder skal have adgang til relevante arbejdsredskaber

Naalakkersuisut bifalder, at det øgede fokus på kommunefogedernes arbejdsvilkår i de senere år har

medført en højere løn og bedre uniformering. Det knytter kommunefogederne tættere sammen

med Grønlands Politi, hvilket er en styrkelse for det samlede grønlandske politi, som

kommunefogederne er en væsentlig del af.

Naalakkersuisut opfordrer til, at kommunefogederne skal have stillet relevante arbejdsredskaber fx

computer og arbejdsmail, så det sikres at kontakten og sagsbehandlingen internt med Grønlands

Politi kan ske fortroligt og med respekt for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

14.

Behovet for en styrkelse af anklagemyndigheden skal undersøges

at sik e p i cippet o ’e uality of a s’

mener Naalakkersuisut, at det bør undersøges, om der

er behov for et kompetenceløft af de anklagere, som møder i kredsretterne og som typisk vil være

politibetjente. Det vil være relevant, hvis den danske regering imødekommer Naalakkersuisuts ønske

om en styrkelse af kredsdommere og forsvarere.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Bedre fysiske og digitale rammer

De fysiske og digitale rammer udgør på mange måder justitsvæsnets personale, klienter og borgernes

dagligdag. Det er vigtigt, at personalet får stillet de nødvendige redskaber til rådighed til at kunne løse deres

opgaver. På samme måde skal alle bygninger være i en forsvarlig stand og være indrettet på en

hensigtsmæssig måde.

Der er i løbet af de seneste år sket væsentlige forbedringer for domstolenes bygninger, hvilket

Naalakkersuisut er tilfreds med. Det er imidlertid Naalakkersuisuts opfattelse, at der forsat er behov for at

rette opmærksomheden på politiets og kriminalforsorgens fysiske rammer.

Den lovgivningsmæssige ramme spiller ligeledes en væsentlig rolle i det moderne justitsvæsen i Grønland.

Det er derfor vigtigt, at forældet lovgivning opdateres, og at adgangen til lovgivningen forbedres mærkbart.

Naalakkersuisut anbefaler

De fysiske rammer

15.

Øget opmærksomhed på justitsvæsnets fysiske rammer

Naalakkersuisut har med tilfredshed fulgt byggerierne af flere nye og moderne domstole. Der er

fortsat detentioner, politistationer og anstalter, som flere steder er i en faldefærdig tilstand.

Naalakkersuisut foreslår, at der skabes et overblik over behovet for renovering af bygninger - fx via

en tilstandsrapport for samtlige bygninger på justitsområdet. Det er Naalakkersuisuts holdning, at de

fysiske rammer skal forbedres til gavn for både medarbejdere, borgere og klienter, hvilket igen kan

bidrage til at fastholde bærende medarbejdere på området

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

16.

Anstalternes indretning skal tage hensyn til de forskellige typer af indsatte

I dag rummer anstalterne tilbageholdte, domfældte og forvaringsdømte. De tilbageholdte vil typisk

sidde under strengere forhold end domfældte. Hver af disse grupper kræver forskellige kompetencer

fra de ansatte, ligesom der kan være visse udfordringer forbundet med, at anstalterne ikke er

indrettet til at kunne rumme forskellige typer af indsatte.

Naalakkersuisut opfordrer til, at anstalterne indrettes med de nødvendige

sikkerhedsforanstaltninger, som de forskellige typer indsatte kræver.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

17.

Etablering af pladser til tilbageholdte

De tilbageholdte placeres i dag i de åbne anstalter, hvor de domfældte afsoner. Det har aldrig været

hensigten med de åbne anstalter, at de skulle rumme tilbageholdte. Det giver nogle praktiske

udfordringer i forhold til sikringen af de tilbageholdte, som typisk sidder under strengere forhold,

end tilfældet er for de domfældte.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Problemstillingen er blevet drøftet i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Rådet har foreslået, at der

etableres egentlige pladser for tilbageholdte. Dette forslag støtter Naalakkersuisut.

Koordinerende myndighed:

18.

Justitsministeriet

Kvinders vilkår i anstalterne

De kvindelige indsatte udgør 13 %

af det samlede antal indsatte i anstalterne. Naalakkersuisut

anser kvinderne som en særligt udsat gruppe, der fortjener opmærksomhed.

Naalakkersuisut bifalder, at der i 2012 blev etableret et kvindeafsnit i anstalten i Nuuk. Det er den

eneste anstalt, som har et kvindeafsnit, men kvinder fra andre anstalter kan overføres til Nuuk, hvis

de selv ønsker det. Naalakkersuisut mener, at det bør bero på frivillighed, hvis kvinderne overflyttes

til kvindeafsnittet i Nuuk. Naalakkersuisutstøtter derfor den nuværende ordning.

Naalakkersuisut bifalder, at der i den nye anstalt vil være mulighed for at sektionere på det lukkede

afsnit, således at kvinder kan afsone sammen. Der er dog endnu ikke taget stilling til, om der

etableres en kvindeafdeling i det åbne afsnit. Naalakkersuisut opfordrer til, at der etableres et

tilsvarende kvindeafsnit i mindst en åben anstalt og på den lukkede anstalt i Nuuk.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

19.

Lokale aftaler om tilbageholdelser i bygderne

Grønlands Politi oplyser, at der tilbageholdes 1-2 personer i bygderne i hele Grønland om året. I de

få tilfælde, hvor en person tilbageholdes, mener Naalakkersuisut ikke, at kommunefogederne skal

tvinges til at tage de tilbageholdte med hjem i deres private bolig. Naalakkersuisut mener derimod,

at der skal indgås aftaler mellem Naalakkersuisut, kommunerne og Staten om, hvor tilbageholdte

kan anbringes sikkert og trygt i den lokale bygd. Det handler om at udnytte de bygninger, der

allerede eksisterer, og som kan anvendes til en tilbageholdelse.

Naalakkersuisut bidrager gerne til at finde egnede lokaler i det omfang, det vurderes nødvendigt.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Digitale rammer

20.

Adgang til effektive og driftssikre IT-systemer

Naalakkersuisut mener, at personalet i alle justitsvæsenets myndigheder skal have adgang til

relevante IT-systemer, så de kan løse deres opgaver på en effektiv måde, bl.a. med henblik på at

modvirke ophobning af større sagsbunker. Domstolene bør i særdeleshed få adgang til bedre IT-

systemer.

Opgjort pr. 30. juni 2017. Der kan være store udsving i tallene, da det afhænger af den belægsmæssige situation og den skiftende til- og afgang i

anstalterne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Koordinerende enhed:

21.

Justitsministeriet

Oprettelse af en grønlandsk retsinformation

For at højne den generelle retssikkerhed skal alle borgere kunne orientere sig om gældende

lovgivning. Naalakkersuisut ønsker, at der oprettes en grønlandsk retsinformation, som indeholder

lovgivning på hjemtagne og ikke-hjemtagne områder på grønlandsk og dansk.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet & Naalakkersuisut

22.

Etablering af en domsdatabase

Naalakkersuisut mener, at der bør etableres en domsdatabase med det formål at skabe mere

åbenhed i retsplejen. På den måde vil relevante aktører inden for retsvæsnet og andre interesserede

kunne danne sig et overblik over praksis inden for relevante sagstyper, herunder kriminal- og

civilsager

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Lovgivning

23.

Forældet lovgivning skal opdateres

Det lovgivningsmæssige efterslæb på justitsområdet er stort. Naalakkersuisut bifalder etableringen

af Justitsministeriets Nordatlantenhed, som har sat tempo på udarbejdelsen af ønskede

lovændringer. Naalakkersuisut ønsker, at lovgivningen kontinuerligt opdateres med udgangspunkt i

Naalakkersuisuts ønskede prioriteringer.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

24.

Folketingslove i stedet for kongelige anordninger på justitsområdet

Naalakkersuisut henstiller til, at der udarbejdes folketingslove i stedet for kongelige anordninger på

justitsområdet. Når der udarbejdes kongelige anordninger i stedet for folketingslove er

bemærkninger ikke en del af lovforslaget og oversættes dermed ikke til grønlandsk. Derudover

fremgår intentioner og baggrund for at indføre lovændringerne i Grønland ikke.

Bemærkningerne er et væsentligt fortolkningsbidrag, som anvendes af store andele af personalet,

der ikke har gennemført en juridisk uddannelse.

Når en kongelig anordning ikke kan undgås, bør relevant baggrundsmateriale (fx notater)

offentliggøres og oversættes til brug for Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Resumeet til lovoverslaget kan med fordel uddybes.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

25.

Ny lovgivning bør formuleres i nemt sprog

I overensstemmelse med Retsvæsenskommissionens anbefalinger opfordrer Naalakkersuisut til, at

lovgivningen på justitsområdet formuleres i et letlæseligt sprog, så bestemmelserne let kan

anvendes af personer uden juridisk embedseksamen. Det øger endvidere sandsynligheden for en

bedre oversættelse.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Et mere effektivt justitsvæsen

Et moderne justitsvæsen forudsætter en logisk organisering af myndigheder og arbejdsopgaver samt

effektive sagsgange. Der er behov for kontinuerligt at videreudvikle området i takt med, at vi bliver klogere

på, hvad der virker, og hvad der virker mindre godt. Ved at fastholde et blik for de overordnede

sammenhænge på justitsområdet samtidig med at have fokus på detaljen inden for bestemte

problemstillinger tror Naalakkersuisut på, at det bedste og mest effektive justitsvæsen skabes.

Det kræver først og fremmest, at vi bliver klogere på justitsområdets forskellige aspekter, og at vi i højere

grad evaluerer de indsatser, der sættes i gang. På den måde får vi bedre mulighed for på et sagligt grundlag

at vurdere, om der er behov for justeringer af indsatserne.

Det officielle sprog i Grønland er grønlandsk, og det skal respekteres

–

også selvom retssproget både er

grønlandsk og dansk. Sammen må vi sikre, at alle involverede borgere har mulighed for at følge med i deres

egen sag på det sprog, de bedst forstår.

Indretningen af foranstaltningssystemet udgør en væsentlig forskel mellem det grønlandske og danske

kriminalretlige system. Det betyder bl.a., at der i kriminalloven ikke findes foranstaltningsrammer, hvilket

beror på en traditionel opfattelse af, at det primære formål med foranstaltningen er at hjælpe og støtte

gerningspersonen til en kriminalitetsfri tilværelse. Det sker ved at give dommeren relativt vide beføjelser til

selv at beslutte, hvilken sanktion der er mest passende til at indfri dette formål. Naalakkersuisut mener dog,

at tiden er inde til

–

i samarbejde med befolkningen

–

at debattere og tage stilling til, om dette særlige

foranstaltningssystem passer til vores moderne justitsvæsen.

Naalakkersuisut anbefaler

Viden om justitsområdet

26.

Befolkningens viden om justitsområdet skal forbedres

Det er et fælles ansvar at sikre, at befolkningen har den grundlæggende viden om, hvordan

justitsvæsnet fungerer. Naalakkersuisut opfordrer til, at der udarbejdes informationsmateriale, som

kan tilgås fra hjemmesider, og som kan anvendes i skoleundervisningen eller af interesserede

borgere.

Naalakkersuisut foreslår, at Justitsministeriet står for udarbejdelsen af informationsmaterialet, mens

Naalakkersuisut bliver ansvarlig for formidlingen af materialet.

Koordinerende myndigheder: Justitsministeriet & Naalakkersuisut (Justitsområdet)

27.

Mere forskning om justitsområdet

Det er behov for mere viden om justitsområdet i Grønland. Naalakkersuisut har med interesse

konstateret, at Justitsministeriets Forskningskontor og Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark

løbende offentliggør relevante undersøgelser på deres hjemmesider. En tilsvarende viden om

justitsområdet i Grønland er tiltrængt. Naalakkersuisut foreslår, at den danske forskningsindsats

fremover også omfatter forskning om justitsområdet i Grønland

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Koordinerende enhed:

28.

Justitsministeriet

Adgang til statistiske oplysninger

Naalakkersuisut bifalder, at Grønlands Politi hvert år offentliggør deres årsstatistik, som giver et godt

indblik i kriminalitetsudviklingen. Det vil være relevant for Naalakkersuisut at kunne orientere sig i

andre myndigheders statistik. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om domfældelse inden for

bestemte kriminalitetstyper, sanktionstyper, recidiv mv. Disse bør så vidt muligt offentliggøres eller

sendes til Naalakkersuisut til internt brug.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

29.

Flere oplysninger på Grønlands Politis hjemmeside

Naalakkersuisut bifalder, at Grønlands Politi har fået en Facebook-side, der løbende orienterer om

status på sager, der har relevans for befolkningen.

Naalakkersuisut efterlyser dog, at Grønlands Politis hjemmeside forsynes med overordnede

informationer i lighed med de informationer, der findes på politi.dk. Hjemmesiden kunne endvidere

suppleres med helt generelle oplysninger om, hvordan kriminalitet anmeldes, hvordan politiet

håndterer sagen, sagsbehandlingstider, statistik, klagemuligheder mv.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Sprog

30.

Ensretning af centrale juridiske begreber

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye kriminal- og retsplejelov blev der udarbejdet en

terminologiliste med en fortegnelse over retlige begreber til brug for oversættelse. Terminologilisten

er dog ikke blevet opdateret siden, udarbejdelsen af kriminal- og retsplejeloven var tilendebragt.

Det giver en række forståelsesmæssige udfordringer i praksis, som ved flere lejligheder er blevet

drøftet i Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Det overordnede ansvar for ensretning af centrale juridisk begreber på justitsområdet er den danske

regerings. Naalakkersuisut samarbejder dog gerne med relevante myndigheder i Grønland (herunder

Grønlands Sprognævn) for at sikre, at arbejdet med ensretning af retlige begreber på grønlandsk og

dansk genoptages.

Koordinerende enhed:

31.

Justitsministeriet

Relevante retsakter skal som udgangspunkt være på grønlandsk

Det officielle sprog i Grønland er grønlandsk, mens retssproget er både grønlandsk og dansk. Når en

retssag skal behandles ved domstolene, er det retten som beslutter, om retssagen skal gennemføres

på grønlandsk eller dansk.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Naalakkersuisut kender ikke til opgørelser, som illustrerer, hvor mange retssager der behandles på

henholdsvis grønlandsk eller dansk. Udgangspunktet for Naalakkersuisut er, at langt de fleste

grønlændere vokser op med grønlandsk som modersmål. Selvom en stor del af befolkningen mestrer

dansk i dagligdagen, bør der være en særlig opmærksomhed på, at retssproget kan være vanskeligt

at forstå for almindelige borgere.

Det er et alvorligt brud på retssikkerheden, hvis sager behandles ved domstolene, og tiltalte ikke

fuldt ud forstår retssagens indhold. På den baggrund opfordrer Naalakkersuisut til, at centrale

retsakter som udgangspunkt skal kunne findes på grønlandsk, såfremt dette ikke allerede er

tilfældet.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Foranstaltningssystemet og kriminalretlige foranstaltninger

32.

Foranstaltningsrammer skal drøftes i samfundet og fastlægges politisk

Naalakkersuisut anser det for problematisk, at foranstaltningsniveauet i dag ikke fastlægges politisk.

Det skaber en uigennemsigtighed om det faktiske niveau for bestemte kriminalitetstyper, hvilket gør

det til et demokratisk problem.

Naalakkersuisut mener derfor, at tiden er inde til, at vi i samfundet diskuterer, hvordan det

kriminalretlige system bedst indrettes, og om der bør indføres foranstaltningsrammer i

kriminalloven. Det store fokus på resocialisering blandt befolkningen støttes af Naalakkersuisut, som

ikke mener, at en evt. indførelse af foranstaltningsrammer er til hinder for bedre resocialisering af

domfældte.

Naalakkersuisut foreslår på den baggrund, at det nuværende foranstaltningsniveau afdækkes, og at

det samtidig undersøges, hvilke konsekvenser indførslen af foranstaltningsrammer vil medføre.

Endvidere bør befolkningens holdning til det nuværende foranstaltningssystem undersøges

–

herunder behovet for ændringer.

Naalakkersuisut vil planlægge borgermøder i udvalgte byer og igangsætte en oplysningskampagne

om det nuværende system.

Koordinerende enhed:

33.

Naalakkersuisut (Justitsområdet)

Samfundstjeneste skal fremmes

Samfundstjeneste blev indført som en ny sanktionsform i forbindelse med vedtagelsen af den nye

kriminallov, der trådte i kraft i 2010.

Naalakkersuisut har allerede anmodet Justitsministeriet om at ændre reglerne om samfundstjeneste

(i overensstemmelse med tilsvarende regler i straffelovens bestemmelser om samfundstjeneste), for

så vidt angår en forhøjelse af det mulige antal samfundstjenestetimer, en person kan idømmes.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Omfanget og udviklingen i samfundstjeneste bør undersøges med henblik på at afklare, om der er

behov for justeringer i den gældende ordning.

Koordinerende enhed:

34.

Justitsministeriet

Indførsel af forsøgsordning med fodlænke eller alternativ afsoning i hjemmet

Muligheden for indførsel af en forsøgsordning med fodlænke har tidligere været drøftet

–

både af

Retsvæsenskommissionen og siden hen på baggrund af et beslutningsforslag stillet i Inatsisartut.

Dengang var det Justitsministeriets vurdering, at forsøgsordningen ikke kunne lade sig gøre, da de

tekniske og geografiske forhold ikke gjorde en forsøgsordning med fodlænke mulig.

Naalakkersuisut ønsker, at vurderingen tages op på ny for at undersøge, om de begrundelser,

Justitsministeriet dengang lagde til grund for ikke at indføre en forsøgsordning med fodlænke,

fortsat er gældende. Den nye vurdering bør tillige indeholde en vurdering af, om

alternativ afsoning i

hjemmet

kan lade sig gøre. Vurderingen bør endvidere inddrage viden om succesfulde ordninger

med fodlænke eller alternativ afsoning i hjemmet fra andre dele af verdenen, som med fordel kan

overvejes at indføres i Grønland.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

35.

Konfliktråd

Naalakkersuisut ønsker, at der etableres en forsøgsordning med konfliktråd

i overensstemmelse

med Retsvæsenskommissionens anbefalinger og retsplejelovens § 319. Under behandlingen af

udkast til retsplejeloven, opfordrede Inatsisartuts Lovudvalg til, at konfliktråd blev et supplement til

foranstaltning for voksne domfældte, mens det skulle være et alternativ for de 15-17-årige.

Naalakkersuisut støtter Lovudvalgets anbefaling og er i øjeblikket ved at tage stilling til et oplæg

omkring konfliktråd, som er udarbejdet af Justitsministeriet.

Koordinerende enhed:

36.

Justitsministeriet

Undersøgelse af konsekvenserne ved øget brug af straksdomme

Mange retssager ender med en tilståelse, hvorfor anvendelsen af straksdomme vil kunne medføre

hurtigere sagsgange. Omvendt vil anvendelsen af flere straksdomme sandsynligvis medføre, at færre

personer bliver personundersøgt. Naalakkersuisut opfordrer til, at de praktiske og

retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved at anvendestraksdomme undersøges.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

4 Ifølge retsplejelovens § 319 kan justitsministeren efter drøftelse med Grønlands Hjemmestyre iværksætte en forsøgsordning med

konfliktmægling. Begreberne konfliktråd og konfliktmægling er overlappende. Hvor konfliktmægling henviser til selve

mæglingssituationen, betegner konfliktråd til modellen og organisering af mæglingssituationer i kriminalsager, hvor offer og

gerningsperson mødes.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

37.

Afdækning af omfanget af tilbageholdelser

Naalakkersuisut foreslår, at omfanget af tilbageholdelser undersøges.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Effektiv sagsbehandling

38.

Fortsat fokus på sagsbehandlingstiderne ved Grønlands Domstole

Naalakkersuisut anerkender den særlige bunkebekæmpelsesindsats, som blev gennemført i 2014-

2016. Naalakkersuisut anbefaler, at der kontinuerligt er fokus på sagsbehandlingstiderne ved

Grønlands Domstole, så en lignende situation ikke opstår igen.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

39.

De civile sager skal fortsat behandles ved Retten i Grønland

I forbindelse med bunkebekæmpelsesindsatsen blev de civile sager flyttet fra kredsretterne til

Retten i Grønland. Justitsministeriet er i samarbejde med Domstolsstyrelsen i gang med at evaluere

dette tiltag. Naalakkersuisut mener ikke, at de civile sager skal flyttes fra Retten i Grønland, før

evalueringen er tilendebragt og Naalakkersuisut og Justitsministeriet har taget stilling til

evalueringens resultater, samt før der er taget stilling til en opkvalificering af

kredsdommeruddannelsen.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

40.

Håndtering af alvorlige og komplicerede kriminalsager

Retsvæsenskommissionen anbefalede, at forsvarerordningen blev forbedret med det formål at

styrke retssikkerheden i kriminalsager. Kommissionen havde fokus på, at de alvorlige og

komplicerede kriminalsager i højere grad skulle leve op til de retssikkerhedsmæssige principper. I de

alvorlige og komplicerede sager skulle de autoriserede forsvarere gøre brug af en udenretlig

rådgiver, eller sagen skulle henvises til en advokat. Naalakkersuisut bifalder, at kommissionens

anbefalinger nu er gældende ret.

Det er imidlertid Naalakkersuisuts opfattelse, at de muligheder, lovgivningen giver, ikke anvendes i

tilstrækkeligt omfang. Naalakkersuisut opfordrer til, at de komplicerede og alvorlige kriminalsager

henvises til en advokat, eller at de autoriserede forsvarere gør større brug af en udenretlig rådgiver.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

41.

Effektivisering af vidnepligten

Det belaster sagsbehandling ved domstolene unødigt, når vidner ikke møder op, og sagen derfor må

berammes på ny. Naalakkersuisut mener, at der må bedre og mere effektive indkaldelser til.

Samtidig må det sikres, at vidner gøres opmærksom på den forpligtelse, der påhviler vidner at møde

op, og hvilke konsekvenser det kan medføre at udeblive. Udeblivelser bør sanktioneres.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

42.

De grønlandske domstoles og Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om Offentlige Myndigheders Registre

Finansministeriet ønskede at undtage domstolene i Grønland fra Anordning nr. 1238 af 15.

oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplysninger med

den begrundelse, at der var afdækket en række praktiske vanskeligheder ved at sætte loven

i kraft for domstole i Grønland.

Den nuværende retsstilstand for domstolene i Grønland må anses som en hindring for at

Grønland kan opnå en EU-godkendelse som sikkert tredjeland efter

databekyttelsesforordningen art. 45.

Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at Justitsministeriet snarest skal sikre, at disse praktiske

vanskeligheder bliver løst, således at domstolene kan sikre en effektiv beskyttelse af de

personoplysninger, domstolene behandler. Dette med henblik på, at Grønland kan benytte

adgangen til en kongelig anordning af Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende

myndigheder behandling af personoplysninger.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Styrket fokus på ofre, lovovertrædere og bestemte kriminalitetstyper

Traditionelt set har der i Grønland været et stort fokus på at hjælpe gerningspersonen tilbage til en

kriminalitetsfri tilværelse. Det ønsker Naalakkersuisut ikke at lave om på. Men der skal samtidig være et langt

større fokus på at støtte og hjælpe ofret. Det sker ved igangsættelse af en række tiltag, der i langt højere

grad løbende holder ofret orienteret om sagens behandling ved den pågældende myndighed og bedre

mulighed for støtte og vejledning. Samtidig skal der fortsat være fokus på, at gerningspersonen hjælpes på

bedst mulig vis ved bedre behandlingstilbud og meningsfulde uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter.

Naalakkersuisut er bekymret over det alarmerende høje omfang af personfarlig kriminalitet, og vil derfor

sætte særlig fokus på seksuelle overgreb mod børn samt vold og voldtægter. Formålet er, at færre

mennesker udsættes for personfarlig kriminalitet

–

og det skal ske ved bedre oplysning og tidlig indsats. Vi

ved, at mange af de personer, som begår personfarlig kriminalitet, er vokset op under svære, sociale vilkår.

Det er derfor væsentligt, at den kriminalpræventive indsats i højere grad kobles sammen med det

forebyggende, sociale arbejde.

Naalakkersuisut anbefaler

Styrket fokus på ofre

43.

Kortlægning af anmeldelse til evt. domfældelse og løsladelse

Naalakkersuisut ønsker, at der skal være et større fokus på ofret, og det er derfor nødvendigt at vide

mere om, hvordan forløbet efter grov personfarlig kriminalitet opleves af særligt ofrene, men også af

myndighederne.

Naalakkersuisut foreslår, at der gennemføres en undersøgelse, der kortlægger forløbet fra

anmeldelse til evt. domfældelse og løsladelse. En sådan undersøgelse vil kunne pege på, om der er

tidspunkter i forløbet, som kræver en øget opmærksomhed, og som kan støtte ofrene bedre.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

44.

Etablering af en offerrådgivning

Naalakkersuisut forbereder i øjeblikket etableringen af en voldsofferrådgivning i form af en

telefonlinje. Hensigten med offerrådgivningen er, at ofre skal kunne henvende sig til rådgivningen

for at få støttende psykologsamtaler og vejledning om erstatning, juridisk bistand,

skadesanmeldelser ved forsikringsselskaber mv.

Koordinerende enhed: Naalakkersuisut (Social- og justitsområdet)

45.

Etablering af offervagter

Naalakkersuisut ønsker, at personer, der udsættes for personfarlige forbrydelser, skal kunne få

akutte støttende samtaler med en psykolog umiddelbart efter hændelsen, hvis de ønsker det. Det er

essentielt, at ofrene kan få kontakt til offervagten på alle tider af døgnet. Offervagten kan med fordel

placeres i offerrådgivningen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Koordinerende enhed:

46.

Naalakkersuisut (Social- og justitsområdet)

Juridisk information til voldsofre

Naalakkersuisut opfordrer til, at voldsofre skal have information om deres retsstilling. Det kan f.eks.

være spørgsmål om erstatning i forbindelse med tab af erhvervsevne, mén, helbredsmæssige

udgifter og ødelagte ejendomme eller i spørgsmål om økonomi, bolig, samvær og

forældremyndighed efter brudte parforhold. Der skal fokuseres på voldsramtes mulighed for at blive

informeret om rettigheder og muligheder for retshjælp. Erfaringer fra krise- og behandlingscenteret

Illernit kan evt. anvendes i dette arbejde, som allerede yder en vis juridisk rådgivning til voldsofre.

Naalakkersuisut foreslår, at der udarbejdes relevant informationsmateriale målrettet ofre for

personfarlig kriminalitet, som kan udleveres af politiet, offerrådgivningen og andre relevante

myndigheder. Informationsmaterialet bør være tilgængeligt på både grønlandsk og dansk.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

47.

Beskikkelse af bisiddere for forurettede

Retsvæsenskommissionen anbefalede i sin betænkning, at der skulle etableres en ordning med

bisiddere til ofre for forbrydelser. Bisidderens rolle var at give ofret personlig støtte og vejledning.

Det kunne bl.a. være i form af orientering om kriminalsagens forløb og adgangen til psykologhjælp,

og ved at være til stede under politiets afhøring og i retten sammen med ofret.

Det er imidlertid Naalakkersuisuts opfattelse, at bisiddere kun i meget begrænset omfang beskikkes.

Det skyldes sandsynligvis, at der findes få egnede bisiddere.

Naalakkersuisut mener imidlertid, at det er en væsentlig opgave, at forurettede får tilstrækkelig

støtte og vejledning

–

særligt set i lyset af, at der ikke findes bistandsadvokater i Grønland. En mulig

løsning kunne være, at der blev tilknyttet ansatte bisiddere, der var tilknyttet offervagten eller

offerrådgivningen, etablering af hotline eller lignende.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet & Naalakkersuisut (Justitsområdet)

48.

Etablering af en offerfond

Der er i Danmark oprettet en offerfond, hvis formål er at hjælpe ofre for forbrydelser og

trafikulykker. Det sker gennem tilskud til projekter og aktiviteter, der overordnet styrker viden om

eller indsatsen til støtte for ofre forbrydelser og trafikofre.

Fonden har mulighed for at finansiere sådanne projekter gennem et offerbidrag på 500 kr., som

betales af lovovertrædere i sager, hvor der er begået kriminalitet af mere alvorlig karakter og ved

grovere færdselsforseelser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Offerfondens mulighed for at yde tilskud til projekterne gælder imidlertid kun i Danmark.

Naalakkersuisut ser gerne, at der etableres en offerfond i Grønland, eller den danske offerfond også

får mulighed for at støtte projekter i Grønland.

Koordinerende enhed:

49.

Justitsministeriet

Øget information til ofre

For de fleste mennesker er politiets og domstolenes konkrete behandling af sager om personfarlig

kriminalitet ukendt. Det er derfor vigtigt, at ofret bliver orienteret om det kommende forløb.

Naalakkersuisut mener, at det bør sikres, at personalet ved politiet og domstolene er klædt på til at

tale med ofrene på en god måde. Selvom sager om vold, voldtægt og seksuelle overgreb mod børn

for myndighederne kan være en rutinesag, vil sagen for ofret være unik og bør behandles som sådan

af myndighederne.

Naalakkersuisut mener, at ofret skal:



Oplyses om politiets behandling af sagen, såfremt det ikke strider mod

efterforskningshensyn og tavshedspligten. Oplysningerne bør gives løbende (fx ved

tiltalerejsning, berammelse af domsforhandlingen

–

uanset om ofret indkaldes som vidne).

Hvis politiet vælger at henlægge sagen eller ikke at rejse tiltale mv., skal ofret orienteres

herom.



Indkaldes ofret som vidne i sagen, skal han/hun på forhånd orienteres om, hvordan

retssagen vil forløbe af en bisidder

–

eller af domstolen. Vidnet skal orienteres om, at han

eller hun kan medbringe en støtteperson under retssagen.



Ofret skal orienteres skriftligt om udfaldet af retssagen.



Ofret skal kunne få juridisk bistand ved en offerrådgivning eller en retshjælpsorganisation.



Dommeren skal kunne beslutte, at den tiltalte skal føres ud af retslokalet under ofrets

forklaring.



Politiet eller anklagemyndigheden skal på forhånd give retten besked om, at der bør tages

særlige hensyn til et vidne.



Ofret skal kunne blive underrettet om den domfældtes første uledsaget udgang fra

anstalten, løsladelse, eventuelle undvigelser fra anstalten, og domfældtes medvirkning i tv-

og radioprogrammer, eller portrætinterviews i dagblade.

Ofret skal altid kunne frabede sig at få ovenstående oplysninger.

De ovennævnte forslag er gennemført i dansk ret, ligesom de blev anbefalet af

Retsvæsenskommissionen.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Fokus på lovovertrædere

Særligt om den nye anstalt

50.

Afklaring af ansvarsfordelingen i forhold til sundhedsbetjeningen af forvaringsdømte

Det er uafklaret, om sundhedsbetjeningen af de indsatte i Grønland er et grønlandsk eller dansk

ansvar. Det giver praktiske og administrative udfordringer i forhold til at sikre, at de

forvaringsdømtefår den nødvendige sundhedsbehandling.

I forberedelsen af ibrugtagningen af den nye anstalt presser dette spørgsmål sig i særdeleshed på,

da behovet for sundhedsbetjening for de forvaringsdømte forventes at være større end for de

domfældte, der afsoner i anstalten. Naalakkersuisut drøfter løbende spørgsmålet med

Sundhedsministeriet og Justitsministeriet i Danmark.

Naalakkersuisut opfordrer til, at afklaringen prioriteres, da det i sidste ende er de grønlandske

indsatte, der kommer i klemme mellem de grønlandske og danske myndigheder.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet & Naalakkersuisut

51.

Den nye, lukkede anstalt skal indeholde tilsvarende behandlings- og beskæftigelsesmuligheder som i

Herstedvester Fængsel

Naalakkersuisut har med tilfredshed fulgt byggeriet af den nye anstalt i Nuuk og ser frem til, at den

kan tages i brug. Det er for Naalakkersuisut vigtigt, at det nuværende niveau for behandlings- og

beskæftigelsesmuligheder udvikles sammen med forbedringerne af anstalternes fysiske rammer.

Naalakkersuisut anbefaler, at behandlingsniveauet- og beskæftigelsesmulighederne for de

forvaringsdømte ikke forringes i den nye, lukkede anstalt.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

52.

Særlige hensyn til grønlandske forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel

Der har i en årrække været fokus på de grønlandske forvaringsdømte, som afsoner i Herstedvester

Fængsel. De sendes til Danmark langt væk fra deres familie uden at få at vide, hvornår de kan

komme hjem igen. De forvaringsdømte er til Naalakkersuisuts tilfredshed blevet tilbudt en række

særlige privilegier i form af grønlandsk mad, ugentlige telefonopkald til Grønland, grønlandsk

gudstjeneste, besøgsrejser mv.

I 2019 forventes en ny, lukket anstalt at kunne blive taget i brug. Det bliver frivilligt for de

forvaringsdømte, der allerede afsoner i Herstedvester Fængsel, om de ønsker at blive overflyttet til

den nye anstalt i Nuuk, eller om de vil fortsætte deres afsoning i Danmark.

Naalakkersuisut mener, at den gruppe af forvaringsdømte, som vælger at blive i Danmark, fortsat

skal kunne benytte de særlige ordninger, der gælder for de grønlandske indsatte i Herstedvester

Fængsel.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Livet i anstalten

53.

Bedre behandlingsmuligheder for indsatte

Resocialisering er en essentiel del af den grønlandske retsbevidsthed. Behandlingsmuligheder kan

med fordel indgå i de indsattes resocialiseringsforløb, såfremt dette vurderes relevant af

kriminalforsorgens personale - med det formål at medvirke til, at de indsatte kan leve en

kriminalitetsfri tilværelse, når de løslades.

Naalakkersuisut foreslår derfor, at spørgsmålet om betalingsforpligtelsen vedr. etablering af

relevante behandlingstilbud som fx krænkerbehandling, misbrugsbehandling og psykologbehandling

mv. afklares snarest muligt.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

54.

Stærkere fokus på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder

Resocialisering spiller en væsentlig rolle for retsbevidstheden i Grønland. Naalakkersuisut støtter op

om initiativer, der bidrager til resocialisering, og mindsker risikoen for tilbagefald.

Naalakkersuisut anbefaler, at der etableres relevante beskæftigelses- og uddannelsestilbud i

anstalterne med sigte på resocialisering af de indsatte. Det er væsentligt, at de færdigheder, de

indsatte opnår i deres beskæftigelses- og uddannelsesforløb, er kompetencegivende, og bidrager til

at fremme en kriminalitetsfri tilværelseefter løsladelse.

Naalakkersuisut opfordrer til et lokalt samarbejde mellem Justitsministeriet og relevante

sagsområder i Grønland med henblik på at etablere egnede uddanneles- og beskæftigelsestilbud for

indsatte og forvaringsdømte.

Koordinerende enhed: Justitsministeriet

55.

Større fokus på overgangen fra indsat til (prøve)løsladt

Naalakkersuisut ønsker, at færre domfældte falder tilbage i kriminalitet, når de løslades. På den

baggrund vil Naalakkersuisut tage initiativ til at undersøge behovet for nye prøveløsladelsesregler og

-indsatser, som kan gøre overgangen fra indsat til prøveløsladt/løsladt nemmere, og som kan

medvirke til mindre tilbagefald til kriminalitet.

Såfremt Naalakkersuisuts vurdering fører til forslag til initiativer, vil de blive præsenteret for den

danske regering, som herefter kan tage stilling til, om Naalakkersuisuts ønsker til forbedring af

prøveløsladelsesområdet kan imødekommes.

Koordinerende enhed: Naalakkersuisut (Justitsområdet)

56.

Etablering af en forsøgsordning med mentorordning til indsatte i forbindelse med løsladelsen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Mentorordninger til indsatte i forbindelse med deres løsladelse har i flere lande vist at have en

gavnlig effekt. Det er Naalakkersuisuts ønske, at en forsøgsordning med mentorordning til indsatte i

forbindelse med løsladelsen afprøves i Grønland.

Koordinerende enhed: Justitsministeriet

57.

Bedre koordinering af bistandsværger

Bistandsværger spiller en væsentlig rolle for de indsatte, der holder sig orienteret om deres

tilværelse i anstalten og drager omsorg om deres velbefindende.

I dag er der så mange forskellige myndigheder involveret i bistandsværgearbejdet, at det kan være

svært at gennemskue, hvilken myndighed der reelt har ansvaret for bistandsværgerne.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig med en række forhold i relation til

bistandsværger. En af anbefalingerne drejer sig om central koordinering af bistandsværgearbejdet.

Den anbefaling tilslutter Naalakkersuisut sig og ønsker, at der tages stilling til arbejdsgruppens øvrige

anbefalinger, som ikke allerede er blevet implementeret.

Koordinerende enhed:

Bestemte kriminalitetstyper

Justitsministeriet

Som det fremgår i afsnittet om baggrunden om justitsområdet, er kriminalitetsniveauet for højt i Grønland.

Særligt den personfarlige kriminalitet bekymrer Naalakkersuisut sammen med den hash-relaterede

kriminalitet. Naalakkersuisut ønsker desuden at rette en særlig opmærksomhed på forebyggelse og støtte til

ofre såvel som gerningspersoner i forhold til seksuelle overgreb mod børn, vold og voldtægter.

Seksuelle overgreb af børn

Naalakkersuisut har et kontinuerligt fokus på seksuelle overgreb mod børn, og i det følgende præsenteres

forslag til indsatser, som kan bidrage til den fremadrettede indsats.

58.

Etablering af et behandlingstilbud rettet mod domsfældte krænkere

Naalakkersuisut ønsker at nedbringe det store antal børn, der udsættes for seksuelle overgreb. Det

sker bedst ved at sikre, at de personer, som krænker får den rette behandling og dermed øge

sandsynligheden for, at de ikke krænker børn igen, når de løslades.

Koordinerende enhed:

59.

Justitsministeriet

Undersøgelse om krænkere i anstalterne

For at kunne iværksætte de rette tilbud til de personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod

børn, er det nødvendigt at vide mere om de personer, som krænker. På den måde sikres det, at det

er de rette tilbud, der etableres.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet & Naalakkersuisut (Social- og justitsområdet)

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

60.

Overvejelser om behov for lovændringer

Naalakkersuisut vil undersøge og overveje behovet for lovændringer i gældende lovgivning på

justitsområdet såvel som på socialområdet i relation til forebyggelse og håndtering af sager om

seksuelle overgreb.

Hvis Naalakkersuisut skulle konkludere, at der er behov for lovændringer på justitsområdet, vil disse

forslag blive præsenteret for den danske regering, som herefter kan vurdere om Naalakkersuisuts

ønsker kan imødekommes.

Koordinerende enhed:

Naalakkersuisut (Social- og justitsområdet)

61.

Prioritering af sager om seksuelle overgreb mod børn

Naalakkersuisut foreslår, at politiet prioriterer sager om seksuelle overgreb mod børn højt og

behandler anmeldelserne inden for 24 timer, såfremt det lader sig gøre.

Kommunerne skal på tilsvarende vis behandle underretninger inden for 24 timer ifølge Lov om støtte

til børns § 19.

Koordinerende enhed:

Justitsministeriet

Forebyggelse

Hvis kriminalitetsniveauet skal nedbringes, er det nødvendigt med et stærkere fokus på

kriminalitetsforebyggelse.

62.

Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd styrkes

Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd blev etableret i forbindelse med vedtagelsen af den nye

retsplejelov. Rådet skal medvirke til forebyggelse af kriminalitet ved bl.a. oplysning,

erfaringsudveksling og rådgivning af de lokale SSPK-udvalg. Sekretariatsfunktionen varetages af

Grønlands Politi og rådet består af relevante medlemmer fra politi, kriminalforsorg, Naalakkersuisut,

KANUKOKA, frivillige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer i

Grønland.

Naalakkersuisut foreslår, at rådet styrkes med et selvstændigt og uafhængigt sekretariat, der kan

udarbejde selvstændige undersøgelser om kriminalitetsudviklingen i Grønland. Rådet vil på den

måde kunne yde uafhængig rådgivning til Naalakkersuisut, Inatsisartut, de grønlandske kommuner,

den danske regering og andre relevante myndigheder. Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd bør

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

særskilt tage stilling til, hvordan rådet kan understøtte kommunerne i deres kriminalpræventive

indsats.

Rådet kan med fordel indgå et samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd i Danmark. Modellen

for omorganiseringen af rådet kan med fordel inspireres af det grønlandske børneråd. Medlemmer

af rådet skal kunne udpeges mere effektivt, hvor det som udgangspunkt ikke kræver en lovændring

at udpege et nyt medlem. Det vil gøre medlemsudpegningen mere effektiv i forbindelse med

ressortændringer i Naalakkersuisut, eller når nye frivillige organisationer etableres, slås sammen eller

nedlægges.

Koordinerende enhed:

63.

Justitsministeriet

Afdækning af det tværfaglige og kriminalpræventive samarbejde

Naalakkersuisut ønsker, at det tværfaglige og kriminalpræventive samarbejde bør afdækkes.

Afdækningen bør både omfatte det generelle og konkrete niveau.

For det første mener Naalakkersuisut, at organiseringen på det forebyggende arbejde generelt bør

afdækkes, og særligt bør det undersøges, om arbejdet kan organiseres bedre og smartere. I dag

findes der en række af forskellige råd, nævn og udvalg, der hver på deres måde arbejder med

forebyggelse. Det bør undersøges om disse forebyggelsesenheder med fordel kan lægges sammen i

en samlet forebyggelsesenhed.

For andet mener Naalakkersuisut, at det kan være relevant at undersøge, hvordan det

forebyggende, tværfaglige samarbejde virker i praksis. Afdækningen bør på den baggrund komme

med anbefalinger til, hvordan det forebyggende, tværfaglige samarbejde mellem politi,

kriminalforsorg, sundhedsvæsen, socialvæsen mv. kan styrkes. Det er særligt væsentligt, at der

etableres en indsats overfor unge lovovertrædere, der kan vende den kriminelle løbebane den unge

er på vej ud i.

Såfremt Naalakkersuisut skulle konkludere, at der er behov for justeringer inden for regelsættet på

justitsområdet, vil forslagene blive fremsendt til den danske regering, som herefter kan vurdere om

Naalakkersuisuts anmodninger vil kunne imødekommes.

Koordinerende enhed:

64.

Naalakkersuisut (Justitsområdet)

Undersøgelse om ungdomskriminalitet

Naalakkersuisut ønsker at rette opmærksomheden på ungdomskriminalitet. Hvis det høje

kriminalitetsniveau skal mindskes, er det nødvendigt at sætte tidligt ind. Men der er behov for mere

viden om de unge lovovertrædere. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der gennemføres en

undersøgelse om omfanget af ungdomskriminalitet, kriminalitetstyper og forslag til indsatser rettet

mod unge lovovertrædere.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Undersøgelsens resultater vil kunne anvendes til at igangsætte konkrete indsatser.

Koordinerende enhed: Justitsministeriet & Naalakkersuisut (Social- og justitsområdet)

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Prioritering af ønskede indsatser

Listen med forslag til indsatser er omfangsrig, og Naalakkersuisut er bevidst om, at alle indsatser ikke kan

implementeres på én gang. I første omgang vil det være op til den danske regering at vurdere, hvorvidt de

ønskede indsatser, som vedrører den danske regering, kan imødekommes. På opfordring fra den danske

regering har Naalakkersuisut prioriteret indsatserne efter, hvordan Naalakkersuisut ønsker indsatserne

igangsat. Nogle af indsatserne vil kunne igangsættes på samme tid, hvor andre vil være selvstændige

projekter.

I det følgende vil Naalakkersuisut præsentere sine ønsker til forbedringer på justitsområdet i en prioriteret

rækkefølge.

Prioritet

Indsats

Forældet lovgivning skal opdateres

Folketingslove i stedet for kongelige anordninger på

justitsområdet

Ny lovgivning bør formuleres i nemt sprog

Samme lønvilkår i Rigsfællesskabet

Etablering af behandlingstilbud rettet mod domfældte

krænkere

Undersøgelse om krænkere i anstalten

Overvejelse om behov for lovændringer

Prioritering af sager om seksuelle overgreb

Øget opmærksomhed på justitsvæsnets fysiske

rammer

Analyse af forsvarernes arbejdsvilkår og

retssikkerheden i kriminalsager

Autoriseret forsvarer som borgerligt ombud

Evaluering af forsvareruddannelsen

Landsforsvarerens virke evalueres efter et år

Anstalternes indretning skal tage hensyn til de

forskellige typer af indsatte

Etablering af pladser til tilbageholdte

Kvinders vilkår i anstalterne

Lokale aftaler om tilbageholdelser i bygderne

Befolkningens viden om justitsområdet skal forbedres

Foranstaltningsrammer skal drøftes i samfundet og

fastlægges politisk

Kortlægning af anmeldelse til evt. domfældelse og

løsladelse

Etablering af en offerrådgivning

Etablering af offervagter

Juridisk information til voldsofre

Beskikkelse af bisiddere for forurettede

Etablering af en offerfond

Indsatsnr.

Koordinerende myndighed

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Prioritet

Indsats

Øget information til ofre

Håndtering af alvorlige og komplicerede sager

Bedre koordinering af bistandsværger

Afdækning af omfanget af tilbageholdelser

Fortsat fokus på sagsbehandlingstiderne ved

Grønlands Domstole

De grønlandske domstole og Lov nr. 294 af 8. Juni

1978 om offentlige myndigheders registre

Opnormering af juridisk personale ved Grønlands

Domstole

Kredsdommere skal have mulighed for bedre

vejledning og supervision

Konfliktråd

Afklaring af ansvarsfordeling i forhold til

sundhedsbetjeningen af forvaringsdømte

Juridisk efteruddannelse af kredsdommere

Styrkelse af anstaltsbetjentuddannelsen

Normering af kommunefogeder

Fornyet rekrutteringsindsats

Ensretning af centrale juridiske begreber

Udredning om muligheder for nytænkning af

kommunefogedrollen

Kommunefogeder skal have adgang til relevante

arbejdsredskaber

Behovet for en styrkelse af anklagemyndigheden skal

undersøges

Bedre behandlingsmuligheder for indsatte

Stærkere fokus på uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder

Relevante retsakter skal som udgangspunkt være på

grønlandsk

Oprettelse af en grønlandsk retsinformation

Etablering af en domsdatabase

Mere forskning på justitsområdet

Adgang til statistiske oplysninger

Flere oplysninger på Grønlands Politis hjemmeside

Samfundstjeneste skal fremmes

Indførsel af forsøgsordning med fodlænke eller

alternativ afsoning i hjemmet

Undersøgelse af konsekvenserne ved brug af

straksdomme

Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd styrkes

Afdækning af det tværfaglige og kriminalpræventive

samarbejde

Undersøgelse af ungdomskriminalitet

De civile sager skal fortsat behandles ved Retten i

Grønland

Indsatsnr.

Koordinerende myndighed

Justitsministeriet

Justitsministeriet &

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

Naalakkersuisut

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Prioritet

Indsats

Effektivisering af vidnepligten

Den nye, lukkede anstalt skal indeholde tilsvarende

behandlings- og beskæftigelesmuligheder som i

Herstedvester Fængsel

Særlige hensyn til grønlandske forvaringsdømte i

Herstedvester Fængsel

Større fokus på overgangen fra indsat til

(prøve)løsladt

Etablering af forsøgsordning med mentorordning til

indsatte i forbindelse med løsladelsen

Indsatsnr.

Koordinerende myndighed

Justitsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på justitsområdet i Grønland

Litteratur

Advokatrådet 2016: Rapport om retssikkerhed i Grønland

Balvig, Flemming 2015: Kriminalitet og retsbevidsthed

–

i Grønland

Betænkning 1442/2004: Den grønlandske retsvæsenskommission

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder 2016: Menneskerettigheder i

Grønland

–

status 2016

Pedersen & Bjerregaard 2011: Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011– en undersøgelse blandt

de ældste folkeskoleelever

SFI 2015: Unge i Grønland