Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 60
Offentligt
1816381_0001.png
Oktober 2017
Sænkning af kriminel lavalder uden afskrækkende effekt
Andelen af 14-årige, der begik en straffelovsovertrædelse, blev ikke mindre, da man
i 2010 til 2012 sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det viser en ny
undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter gennemført af forskere fra
Aarhus BSS og VIVE.
Stik imod politikernes intentioner havde det ikke
nogen generel afskrækkende effekt at sænke
den kriminelle lavalder. Desuden steg
tilbagefaldet til kriminalitet indenfor 18 måneder
med 10 procent blandt de straffelovsovertrædere,
som fik deres sag behandlet i retssystemet
allerede som 14-årig.
Det viser en ny undersøgelse gennemført af
professor Anna Piil Damm, professor Helena Skyt
Nielsen og professor Marianne Simonsen ved
Institut for Økonomi, Aarhus BSS, og forsker Britt
Østergaard Larsen fra VIVE (Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
I 2010 vedtog et flertal i Folketinget at sænke den
kriminelle lavalder til 14 år ud fra et ønske om at
mindske ungdomskriminaliteten. Dels gennem en
generel afskrækkende effekt, hvor lovændringen
 
skulle få børn og unge til at tænke sig bedre om og
afholde sig fra at begå kriminalitet. Dels gennem
en individuel afskrækkende effekt, hvor en
hårdere konsekvens gennem mødet med
retssystemet allerede som 14-årig skulle få unge
lovovertrædere til at afholde sig fra at begå ny
kriminalitet.
Analyse af reform
Forskerne har nu analyseret effekterne af den
reform, der sænkede den kriminelle lavalder fra 15
til 14 år, og som virkede fra 1. juli 2010 til februar
2012, hvorefter et nyt flertal i Folketinget hævede
den kriminelle lavalder til atter at være 15 år.
Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger
for otte årgange født i 1993-1999 (i alt 512.369
 
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Henvendelse af 10/11-2017 fra Aarhus Universitet, Institut for Økonomi v/Anna Piil Damm vedr. "Ny forskning om virkninger af at sænke den kriminelle lavalder"
1816381_0002.png
personer) og analyserer politiets registreringer af
mistanker og sigtelser for overtrædelser af
 
politiet under reformen, og sammenlignet dem
med 14-årige lige før reformen for at belyse,
 
straffeloven begået af børn over og under den
kriminelle lavalder.
”Når vi tager højde for det generelle fald i
ungdomskriminaliteten, ser vi ingen nedgang i
andelen af straffelovsovertrædelser begået af 14-
årige, selv om de kunne straffes i retssystemet
under reformen.” siger Anna Piil Damm, professor
på Aarhus BSS.
 
Undersøgelsen har også analyseret de 13-åriges
kriminalitet før og under reformen, da der tidligere
havde
været
diskussioner
om,
hvorvidt
kriminaliteten skubbes ned til børn under den
kriminelle lavalder, som ikke kan retsforfølges. Her
viser resultaterne, at andelen af 13-årige, der
begik straffelovsovertrædelser, ikke steg i
reformperioden, hvor sigtelser af 14-årige kunne
medføre dom og sanktioner i retssystemet.
Påvirkede skolegang
Endelig har forskerne undersøgt, hvordan det
efterfølgende er gået de 14-årige, der begik
overtrædelser af straffeloven og blev sigtet af
hvorvidt den strengere sanktion påvirkede
tilbagefald til kriminalitet og efterfølgende
skolegang.
”Vores undersøgelse viser tydeligt, at sænkningen
af den kriminelle lavalder heller ikke havde den
ønskede, afskrækkende virkning på de 14-årige,
der under reformen overtrådte lovgivningen, og
som blev mødt af det strafferetlige system frem for
af de sociale myndigheder,” siger Anna Piil Damm.
”Derimod viser undersøgelsen, at de 14-årige, der
overtrådte straffeloven i reformperioden, i højere
grad end tidligere begik ny kriminalitet og havde
lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik
lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9.
klasse.”
Ingen afskrækkende effekt
Samlet set viser undersøgelsen, at de ændringer,
som reformen i 2010-2012 medførte, hverken
havde en afskrækkende effekt på 14-årige
generelt i forhold til at begå kriminalitet, eller
individuelt i forhold til at begå ny kriminalitet.
Undersøgelsen viser også, at de 14-årige, som blev
 
 
 
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Henvendelse af 10/11-2017 fra Aarhus Universitet, Institut for Økonomi v/Anna Piil Damm vedr. "Ny forskning om virkninger af at sænke den kriminelle lavalder"
1816381_0003.png
mødt af retssystemet, klarede sig dårligere i skolen
end de 14-årige, som begik kriminalitet før
reformen.
”Der kan være mange forskellige forklaringer på
de disse resultater, men hvis man ønsker at
mindske kriminaliteten blandt børn og unge og
sikre dem den bedste skolegang, ser det ud til, at
et system med mindre indblanding fra
retsmyndighedernes side er at foretrække,” siger
forsker Britt Østergaard Larsen, VIVE.
Baggrundsviden om de 14-årige lovovertrædere under reformen
I denne undersøgelse afgrænses analyserne af recidiv og uddannelse til de 14-årige, som begik en overtrædelse
af straffeloven og havde hele deres 14. år i reformperioden (i alt 676 personer).
Blandt denne gruppe af 14-årige var der 12 procent, som tidligere havde mindst et registeret tilfælde af
kriminalitet hos politiet, mens det for 88 procent af de 14-årige var deres første registrerede lovovertrædelse.
Langt hovedparten af de 14-årige straffelovsovertrædere i denne gruppe begik ejendomsforbrydelser som
butikstyveri, andre tyverier, hærværk og kun en mindre gruppe begik alvorlig kriminalitet (herunder 18 procent
som begik voldskriminalitet).
I 2011 var der ifølge tal fra Danmarks Statistik 1091 fældende afgørelser (vedrørende 982 personer), hvor
personen på gerningstidspunktet var 14 år. Blandt disse afgørelser gav 71 procent en bødestraf, 18 procent en
betinget dom og 2 procent en ubetinget dom (inkl. Ungdomssanktion).
Undersøgelsen anvender unikt datamateriale
Administrative registerdata fra Politiet om børn under den kriminelle lavalder og administrative registerdata fra
Danmarks Statistik om sigtelser og afgørelser for personer over den kriminelle lavalder gør det muligt at
sammenligne 14-åriges kriminalitet før og efter sænkelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.
Sådan er analyserne gennemført
Analyse 1: Afskrækkede sænkelsen af den kriminelle lavalder generelt 14-årige fra at begå kriminalitet?
I denne analyse undersøges, om der er forskel på andelen af 14-årige, som bliver sigtet for en
straffelovsovertrædelse i en bestemt måned, før og efter reformen, når man tager højde for den generelle
nedadgående trend i kriminalitet blandt 14-årige i observationsperioden, sæsonvariation, samt den unges egne
demografiske karakteristika, socioøkonomiske baggrund, eventuelle sociale problemer i familien og politikreds.
Observationsperioden er fra 20 måneder før reformen indtil 20 måneder efter reformen. Populationen er alle, som
er 14 år på et tidspunkt i denne observationsperiode.
Analyse 2: Afskrækkede mødet med retssystemet 14-årige sigtet for kriminalitet fra at begå ny kriminalitet?
I denne analyse følges de 14-årige, som blev sigtet for en straffelovsovertrædelse i reformperioden, hvor den
kriminelle lavalder var sænket til 14 år, og pga. reformen fik deres sag behandlet i det strafferetlige system. Til
sammenligning følges de 14-årige, som blev registreret for en straffelovsovertrædelse inden for 20 måneder før
reformen, og som fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder. Analysen undersøger for det første, om der
er forskel på andelen i de to grupper af 14-årige, som sigtes for en ny straffelovsovertrædelse begået inden for 18
måneder efter den første sigtelse. Dernæst undersøger desuden, om der er forskel på, hvordan de to grupper af
unge klarer sig i skolen efterfølgende. Der er i analyserne taget højde for blandt andet demografiske karakteristika,
socioøkonomiske baggrund, eventuelle sociale problemer i familien og politikreds.
 
 
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Henvendelse af 10/11-2017 fra Aarhus Universitet, Institut for Økonomi v/Anna Piil Damm vedr. "Ny forskning om virkninger af at sænke den kriminelle lavalder"
1816381_0004.png
Konklusioner af analysen
Sænkelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i 2010-2012 havde ikke en generel afskrækkende
virkning på kriminalitet blandt 14-årige.
Mødet med det strafferetlige system afskrækkede ikke 14-årige fra at begå ny kriminalitet; de har derimod
et højere tilbagefald til kriminalitet og klarer sig dårligere i skolen efterfølgende.
For yderligere oplysninger:
Professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi, Aarhus BSS:
M: 29 64 97 20
E:
[email protected]
Forsker, Ph.d., cand.scient.soc. Britt Østergaard Larsen, VIVE:
M: 61 66 03 86
E:
[email protected]