REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Erhvervsudvalget, Retsudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenterne

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

8. november 2017

Kontaktperson:

Julia Ballaschk (3655)

Nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Den 25. maj 2018 afløser EU’s persondataforordning den danske per-

sondatalov. De væsentligste konsekvenser af forordningen er, at de,

der behandler persondata, vil få større forpligtelser. De, hvis data bli-

ver behandlet, får udvidede rettigheder, og de nationale tilsynsmyndig-

heder får skærpede håndhævelsesmuligheder. Noten sammenfatter

og forklarer de vigtigste af forordningens ændringer og nyskabelser og

deres retlige konsekvenser for den private sektor.

Da EU-Kommissionen i 2012 foreslog en helt ny databeskyttelsespakke for

flere sektorer, var forventningen intet mindre end en revolution af det person-

dataretlige område i EU. Databeskyttelseslovgivningen skulle føres ind i det

digitale 21. århundred og tage højde for persondatas status som det

”nye

guld”. Under forhandlingerne lagde EU-Kommissionen stor vægt på, at fælles

databeskyttelsesregler er en afgørende faktor i etableringen af det digitale in-

dre marked. De vil bane vejen for data-baserede forretningsmodeller og vil

kunne markedsføre virksomheder i EU som frontløbere i privatlivs- og databe-

skyttelse.

Den endeligt vedtagne forordningstekst må dog hellere betegnes som evolu-

tion frem for revolution, skønt den indeholder nogle store ændringer. Den

største af dem er, at forordningen, der erstatter det eksisterende direktiv, vil

virke direkte i alle medlemslande og skal anvendes direkte i sin ordlyd. Der-

med etableres en fælles standard for behandlingen af persondata i hele EU.

1/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Derudover videreudvikler forordningen de fleste af de databeskyttelsesprincip-

per, som er kendt fra direktivet eller den hidtil gældende danske lovgivning.

Forordningen indarbejder desuden den seneste retspraksis ved EU-domsto-

len på persondataområdet. F.eks. gælder forordningen for alle virksomheder,

der tilbyder tjenester til EU-borgere, uanset om de befinder sig i EU eller ej.

Oversigt over de vigtigste ændringer i forhold til virksomheder

ÆNDRING

Udvidet territorial anvendelsesområde.

Forordningen gælder for alle virksomheder, der ”effektivt og faktisk” udøver aktiviteter i EU. Uanset

om det f.eks. er en filial eller datterselskab.

ÆNDRING

Kategorier af persondata

Forordningen præciserer at lokaliseringsdata (metadata), DNA og IP-adresser er personoplysninger.

Lovforslaget til databeskyttelsesloven omfatter desuden afdødes personoplysninger.

ÆNDRING / NYT

Styrkelse af de registreredes rettigheder

Forordningen styrker bl.a. indsigtsretten og indfører nye regler om dataportabilitet og en udvidet ret til

sletning (”retten til at blive glemt”).

ÆNDRING

Skærpede regler om samtykke

Forordningen skærper kravene til samtykke. Det er nu virksomheden eller myndigheden (den dataan-

svarlige), der har bevisbyrden for at samtykke er indhentet.

STORE ÆNDRINGER

Dokumentationskrav

Forordningen stiller større krav til virksomheder og myndigheder ift. til at dokumentere deres overhol-

delse af forordningen. Kravet gælder dog ikke for virksomheder med under 250 ansatte. Dokumenta-

tionskravet erstatter i stort omfang anmeldesystemet ved Datatilsynet.

NYT

”Privacy by design” og ”privacy by default”

Databeskyttelse skal være indbygget i de tekniske systemer, hvor data behandles. Standardindstillin-

ger skal sikre, at kun nødvendige data behandles, og at der kun sker nødvendigt indsamling og opbe-

varing i forhold til behandlingsformålet (mængde, omfang og periode).

NYT

Notifikationspligt ved sikkerhedsbrud

Ved brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring eller ubeføjet

adgang til personoplysninger, skal Datatilsynet informeres indenfor 72 timer.

NYT

Databeskyttelsesrådgiver (”DPO”)

Offentlige myndigheder og virksomheder, der behandler persondata som deres kerneaktivitet, skal

have en databeskyttelsesrådgiver (DPO).

DPO’en skal involveres i alle spørgsmål, som vedrører be-

skyttelse af personoplysninger.

2/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

NYT

Krav til databehandlere

Databehandlere er de virksomheder eller myndigheder, der behandler personoplysninger på en an-

dens vegne. Forordningen giver nu databehandlere et egentligt selvstændigt ansvar.

ÆNDRING

Overførsel til tredjelande

Forordningen indfører nye muligheder for overførsel af personoplysninger til tredjelande på baggrund

af godkendte adfærdskodekser og certificeringer.

STOR ÆNDRING

Bøder

Overtrædelser af forordningen kan sanktioneres med bøder på et væsentligt højere niveau end hidtil.

Bødeniveauet er fastsat op til 10 mio. Euro eller op til 2 pct. af virksomhedens globale, årlige omsæt-

ning, afhængig af overtrædelsens art.

I Danmark vil bøderne blive pålagt af domstolene som en strafferetlig sanktion.

Forordningen giver også mulighed for, at offentlige myndigheder kan pålægges bøde for overtrædel-

ser af forordningens regler.

Generelle ændringer

Forordningen fastslår, at alle virksomheder, der er etableret i EU, udbyder va-

rer eller tjenester til personer i EU eller overvåger personer i EU, er omfattet

af forordningens regler. Dermed ligestiller forordningen i stor grad virksomhe-

der i EU med virksomhederne i tredjelande.

I praksis betyder det, at f.eks. store internationale sociale medie-udbydere vil

være omfattet af reglerne. Det samme gælder for e-handelsbutikker, der tilby-

der varer i EU eller streamingtjenester, der er målrettet mod europæiske bru-

gere.

Forordningen opdaterer derudover de kategorier af data, der nu falder under

forordningens anvendelsesområde. Forordningen præciserer at lokaliserings-

data (metadata) og IP-adresser er personoplysninger. Derudover blev biome-

triske og genetiske data tilføjede som følsomme oplysninger, når de bliver

brugt til entydigt at identificere en person. Følsomme oplysninger nyder en

særlig høj beskyttelsesstatus og må kun behandles, når der er givet udtrykke-

ligt samtykke til det og når behandlingen finder sted til et specifikt formål. De

allerede kendte kategorier af følsomme oplysninger er: oplysninger om race

eller etnisk baggrund, politisk, religiøs, eller filosofisk overbevisning, fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold eller seksuelle forhold.

I praksis er betydningen af udvidelsen af datakategorier begrænset, da forord-

ningen faktisk blot kodificerer de seneste års retspraksis ved EU-Domstolen

og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Man kan dog argumentere,

at den nøje adskillelse mellem personoplysninger og følsomme oplysninger

En IP-adresse kan sam-

menlignes med et telefon-

nummer for computere.

Biometriske data er oplys-

ninger, der relaterer sig til

de fysiske eller adfærds-

mæssige karakterer hos en

person (f.eks. fingeraftryk

eller bevægelsesmønster).

3/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

og de dermed forbundne forpligtelser har fået tilføjet en monetær værdi ud

over den retlige forpligtelse: Dataansvarlige, der ikke opfylder forpligtelsen

kan i fremtiden idømmes betydelig straf.

Styrkede rettigheder for registrerede

Persondataloven giver allerede de personer, hvis data indsamles og behand-

les (de registrerede) en række rettigheder og mulighed for en vis selvbestem-

melse. Forordningen opretholder og styrker alle hidtil gældende rettigheder og

tilføjer tre nye

–

retten til at blive glemt, retten til begrænsning og retten til da-

taportabilitet.

Ret til sletning (”retten til at blive glemt”)

Forordningen forpligter den dataansvarlige til at slette oplysninger, hvis de

ikke længere er nødvendige, eller hvis behandlingen er ulovlig eller sletningen

lovpligtig. Retten til sletning kræver en proaktiv tilgang fra den dataansvarlige,

der ikke kun skal reagere på henvendelser fra registrerede, men selv skal

slette oplysningerne, hvis betingelserne er opfyldte.

Ret til at begrænse behandlingen

Forordningen indfører en ny ret til at begrænse behandlingen af personoplys-

ninger i den periode, fra den registrerede har gjort indsigelse mod behandlin-

gen og til indsigelsen kontrolleres. I denne periode må den dataansvarlige kun

opbevare oplysningerne, men må ikke behandle dem.

Ret til dataportabilitet

Retten indebærer, at den registrerede kan få sine data udleveret og overført i

et struktureret, maskinlæsbart format, så den registrerede kan gå til en anden

dataansvarlig og anvende sine oplysningerne der. EU-Kommissionen frem-

hæver, at retten til dataportabilitet bl.a. skal styrke små entreprenørvirksom-

heder, hvis kunder får mulighed for at tage deres data med, når de vil skifte

udbyder.

Samtykke og børns samtykke

Ligesom med de andre rettigheder for registrerede pålægger forordningen be-

visbyrden for, at den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen nu

den dataansvarlige eller databehandleren. Derudover skal samtykke gives

skriftligt og formuleringen skal være letforståelig, i et klart og enkelt sprog, og

teksten skal adskille sig fra den øvrige tekst.

For første gang indeholder databeskyttelsesforordningen særlige regler for

børn. Det betyder bl.a. at hvis en tjeneste er rettet mod børn, skal samtykke-

teksten formuleres på en måde, så børn kan forstå den. Der gælder specielle

4/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

regler for informationssamfundstjenester. Det er tjenester, der normalt ydes

mod betaling og som formidles elektronisk. Her er det kun barnets forældre,

der kan give samtykke eller skal godkende barnets samtykke.

Sammenfattet medfører de styrkede rettigheder for registrerede nye krav til

virksomheder: Bevisbyrden for, at der blev indhentet samtyke, ligger nu hos

den, der indsamler persondata. Derudover er det blevet indført skarpe tidsfri-

ster (1 måned) for at opfylde indsigtsretten, og i udgangspunktet skal opfyldel-

sen af de registreredes rettigheder være gratis.

Det skal dog huskes, at det fortsat kun vil være et begrænset antal personer,

der vil gøre brug af deres rettigheder. Bortset fra oplysningspligten er alle nu-

værende og fremtidige rettigheder betinget af en anmodning fra den registre-

rede. Denne forudsætningen om initiativ indebærer, at det kun er en mindre

del af de registrerede, der faktisk udnytter rettighederne.

Privacy by design og Privacy by default

Forordningen indfører to nye principper i dansk persondatalovgivning. Nemlig

”databeskyttelse gennem design” og ”databeskyttelse gennem standardind-

stillinger”.

De to principper går ud på, at der skal træffes passende tekniske

og organisatoriske foranstaltninger, som understøtter databeskyttelsesprincip-

perne. Beskyttelsen af personoplysningerne skal være udgangspunktet i for-

bindelsen med behandlingen og være reglen, i stedet for et tilvalg.

I praksis betyder det eksempelvis, at systemerne skal opbygges sådan, at de

automatisk sletter oplysningstyper eller begrænser adgangsrettigheder for

brugerne. Det er dog ikke klart, om forordningen kræver at principperne også

skal implementeres i eksisterende systemer

–

især ældre it-systemer kan

blive dyre at opruste. Justitsministeriet vurderer i sin betænkning til forordnin-

gen, at ældre it-systemer ikke skal re-designes, hvis der kan træffes organisa-

toriske sikkerhedsforanstaltninger, der er tilstrækkelige.

Forordningen lægger desuden op til, at tilsynsmyndighederne kan udarbejde

certificeringsordninger, der kan anvendes som et element i dokumentationen

for privacy by design og privacy by default. Det vil således være muligt, at cer-

tificere en software eller it-løsning. Hensigten af forordningen er, at dataan-

svarlige og databehandlere kan opfylde forordningens krav om sikkerhedsfor-

anstaltninger ved indkøb eller brug af disse certificerede løsninger.

5/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Databeskyttelsesrådgiveren (DPO)

Et af de krav, der har vakt størst bekymring i det danske erhvervsliv, er kravet

om udnævnelsen af en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Advokatbranchen

har derimod glædet sig over nye jobmuligheder for jurister med en speciale i

databeskyttelsesret.

Mens alle offentlige myndigheder forpligtes til at udpege en DPO, skal den pri-

vate sektor i de fleste tilfælde ikke have en DPO. Forordningens regler er dog

ikke helt entydige. Generelt lister forordningen to tilfælde, hvornår en privat

virksomhed skal udpege en databeskyttelsesrådgiver:



Når virksomhedens kerneaktivitet består i behandling af personoplys-

ninger, som kræver regelmæssig og systematisk overvågning af regi-

strerede i stort omfang, eller

Når virksomhedens kerneaktivitet består i behandling af følsomme

oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold i stort omfang.

Det er muligt for national lovgivning at stille krav om, at virksomheder udpeger

en databeskyttelsesrådgiver i andre tilfælde end de nævnte. Regeringens lov-

forslag til databeskyttelsesloven indeholder ikke flere krav.

Databehandling som kerneaktivitet

Hvis en virksomheds produkt eller tjeneste direkte består i behandling af per-

sonoplysninger, betegnes denne behandling som kerneaktivitet. Det samme

gælder for virksomheder, hvis produkt eller tjeneste er uløseligt forbundet

med behandlingen af personoplysninger.

Eksempler på virksomheder, der skal udpege en DPO, er således:



Et hospital, der ikke kan yde sundhedspleje uden at behandle sund-

hedsdata. Derfor er databehandlingen en kerneaktivitet.



Et privat vagtselskab, der overvåger private indkøbscentre og det of-

fentlige rum. Overvågningen er virksomhedens kerneaktivitet og er

uløseligt forbundet med behandling af persondata.

Virksomheder, der blot betaler løn til deres ansatte, skal ikke ansætte en

DPO, da det betragtes som støtteaktivitet. Det samme gælder for virksomhe-

der, der behandler kundeoplysninger i forbindelse med kontakt, support og

salg mv.

Databehandling i et stort omfang

Forordningen definerer ikke, hvor stort et omfang databehandlingen skal ud-

gør i en virksomhed, før en virksomhed er forpligtet til at ansætte en DPO. I

6/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

sin betænkning om databeskyttelsesforordningen definerer Justitsministeriet

heller ikke, hvad der skal forstås

ved ”i et stort omfang”, men henviser til ar-

bejdet i Art. 29-gruppen, som består af repræsentanter fra de nationale til-

synsmyndigheder. Gruppen anbefaler, at der skal lægges vægt på enten det

specifikke antal personer eller som andele af den relevante befolkning. Derud-

over skal der lægges vægt på omfanget af de oplysninger, der indsamles,

tidsperioder og den geografiske udstrækning.

Justitsministeriet vurderer, at behandlingen af patientdata på et hospital kan

anses som behandling i stort omfang, mens behandlingen af patientdata i en

lægepraksis ikke vil opfylde dette kriterium.

Regelmæssig og systematisk overvågning

Regelmæssig og systematisk overvågning omfatter alle former for sporing

(tracking) og profilering på internettet. Art. 29-gruppen udtaler desuden, at

drift af telekommunikationsnetværk, profilering i forbindelse med risikovurde-

ring (herunder kreditvurdering), lokalitetstracking via applikationer samt ad-

færdsbaseret annoncering også skal anses som regelmæssig og systematisk

overvågning.

For eksempel vil et marketingsfirma, der foretager marketingsundersøgelser,

hvor der indgår personoplysninger i et stort omfang, og undersøgelsen er ba-

seret på adfærdsbaseret annoncering, være omfattet af kravet om at udpege

en DPO.

Moderniseringsstyrelsen vurderer i sin vejledning om databeskyttelsesrådgi-

vere, at der vil kun være få virksomheder, der faktisk skal udpege en DPO.

Forordningen lægger desuden op til, at koncerner har mulighed for at udpege

en fælles databeskyttelsesrådgiver for hele koncernen. Andre private dataan-

svarlige og databehandlere har også mulighed for at udpege en ekstern data-

beskyttelsesrådgiver, som f.eks. et konsulentfirma.

Udblik

–

databeskyttelsesregler i praksis

Med harmoniseringen af databeskyttelsesreglerne

har EU’s medlemslande

prøvet at bane vejen for nye forretningsmodeller, der er baseret på behand-

ling og videregivelse af persondata. Ét af formålene med forordningen var, at

tage højde for den teknologiske udvikling, men samtidig at sikre en stærk per-

sondatabeskyttelse. Det følgende afsnit ser på to nyere

”teknologier”

og deres

fremtidige regulering

7/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Cloud computing og databeskyttelse

Kendetegnet

for cloud computing er, at løsninger afvikles via internettet ”i

skyen” og ikke på kundens server eller

pc. Cloud computing indebærer, at it-

løsningen leveres til kunden som en tjeneste i stedet for som et produkt.

Ved anvendelsen af cloud computing overlader kunden (den dataansvarlige)

personoplysningerne til behandling hos udbyderen af tjenesten (databehand-

lereren).

Forordningen forstærker mulighederne for cloud computing og understøtter en

videre udbredelse i den private og offentlige sektor. Som noget nyt gør forord-

ningen databehandleren mere synligt i processen og skærper dermed forplig-

telserne for cloud-leverandører. Uanset om leverandørerne er placeret i tred-

jelande, skal de leve op til de samme tekniske og organisatoriske sikkerheds-

krav som de dataansvarlige i EU. De kan derudover straffes med bøder, hvis

de ikke lever op til kravene.

Big data og databeskyttelse

Big data spiller en stor rolle EU’s strategi for det digitale indre marked, hvor

Kommissionen betragter big data som ”en

katalysator for økonomisk vækst,

innovation og digitalisering i alle økonomiske sektorer og i samfundet som

helhed”.

Samtidig findes der en vis mistillid over for automatisk behandling af

data og brugen af algoritmer.

Forordningen afspejler de forskellige holdninger til big data og giver ikke et

entydigt svar på, hvordan big data skal håndteres:

Forordningen giver den registrerede

ret til ”ikke at blive genstand for en afgø-

relse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering,

som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågæl-

dende”.

Samtidig har personer ret til at vide, hvorfor deres persondata bliver

brugt og har ret til at have adgang til deres data og rette forkerte oplysninger.

Det kan give nogle udfordringer, for virksomheder, der arbejder med big data,

da værdien af big data nogle gange først vises, når data er blevet indsamlet,

og databehandleren ikke altid ved, hvordan data kan blive brugt i fremtiden.

En mulig løsning for virksomheder er at bruge anonymisering eller pseudono-

misering. Anonyme data er per definition ikke personhenførbar og er dermed

ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde. Derudover indeholder for-

ordningen visse undtagelser fra individuelle rettigheder, hvis data bliver ind-

samlet til statistiske, videnskabelige eller historiske formål.

Begrebet ”big data” dæk-

ker grundlæggende over

de værktøjer og proces-

ser, der skal bruges, for at

man kan håndtere og ud-

nytte ekstremt store data-

mængder. Big data bliver

f.eks. brugt af danske su-

permarkeder for at forud-

sige hyppigheden af bør-

nefamiliers indkøb eller af

medicinalvirksomheder for

at forudsige, i hvilke lande

der vil være brug for dia-

betesmedicin.

Profilering betegner den

algoritmiske logisk slut-

ning, der drages af data

om et individ og er det pri-

mære værktøj, der bruges

for at analysere big data.

8/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

Sammenfatning

Med sine 173 indledende betragtninger og 99 artikler er forordningen et om-

fattende og kompliceret regelværk, der alligevel ikke vælter den hidtil kendte

persondatalovgivning.

De største forandringer, forordningen medfører, er reguleringsformen som for-

ordning og dermed direkte virkende lovgivning, kravet om udpegelsen af en

databeskyttelsesrådgiver, det øgede dokumentationskrav og de betydelig hår-

dere sanktioner.

Virksomheder, der allerede lever op til de nuværende regler, vil storset kunne

fortsætte, som de gør og eventuelt undersøge, om de skal udpege en databe-

skyttelsesrådgiver. De virksomheder, der har stolet på de hidtil lave bøder i

Danmark, venter en større revisionsopgave, hvor der skal indhentes et 20 års

fremspring. Det bliver dyrt og besværligt, men konsekvenserne for ikke at leve

op til kravene kan blive endnu dyrere

–

nemlig op til 70 mio. kr.

9/10

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Notat om nye databeskyttelsesregler for virksomheder

10/10