Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1812893_0001.png
Til Inatsisartut
OMBUDSMANDEN
FOR INATSISARTUTS
BERETNING
FOR 2016
1
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
ROSENDAHLS A/S
ISSN 2245-1382
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Til Inatsisartut
Til Inatsisartut
Jeg afgiver hermed min beretning for 2016 i overensstemmelse med § 10, stk.
1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for
Inatsisartut (ombudsmandsloven).
Beretningen offentliggøres og bliver behandlet på Inatsisartuts ordinære efter-
årssamling. De sager, der medtages i beretningen, ledsages af oplysninger om,
hvad pågældende myndighed, som undersøgelsen har været rettet imod, har
anført til sit forsvar, jf. § 10, stk. 2, i ombudsmandsloven.
De sager, som udtages til offentliggørelse, trykkes ikke i beretningen, men kan
findes på embedets hjemmeside, www.ombudsmand.gl.
Beretningen indeholder ligeledes orienteringer fra mig og mine medarbejdere i
form af artikler om organisatoriske spørgsmål og retsforhold med særlig rele-
vans for Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner.
Nuuk, juni 2017
Vera Leth
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................ 3
1. Embedets almindelige forhold ...................................................................... 7
1.1 Personale ................................................................................................... 7
1.2 Rejser, besøg og inspektioner samt internationalt samarbejde ................. 7
1.3 Ombudsmandens kompetence ................................................................... 9
1.4 Samarbejdsrelationer .............................................................................. 11
2. Statistiske oversigter ................................................................................... 12
3. Artikler ........................................................................................................ 24
3.1 Vejledningsrejse til Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia ...... 24
3.2 Ombudsmandens kompetence over for selvstyre- og kommunalt ejede
virksomheder ........................................................................................... 27
3.3 Tilstrækkelig anledning til undersøgelse ................................................. 31
3.4 Fiskerilicenser og legalitetsprincippet ..................................................... 36
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål .... 41
4.1 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmelsgrundlag
(j. nr. 2015-811-0052 og 2016-811-0054) ............................................... 41
4.2 K Kommune, indberetning til Lovudvalget i Inatsisartut og Formanden
for Naalakkersuisut (j.nr. 2016-739-0001) .............................................. 42
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde .............................. 58
5.1 Afskedigelse. Tilsidesættelse af officialprincippet. Udvidet partshøring.
Beregning af opsigelsesvarsel. Notatpligt (j.nr. 2014-323-0048) .......... 58
5.2 Bortvisning. Tjenstlig samtale. Udvidet partshøring. Manglende sags-
oplysning (j.nr. 2014-324-0013) ............................................................. 84
5.3 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmelsgrundlag
(j. nr. 2016-811-0053) ........................................................................... 159
5.4 Afslutning af egen drifts-undersøgelse af Kommune Kujalleqs an-
bringelse af børn uden for hjemmet (j.nr. 2016-909-0008) ................... 184
6. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
klagesager ........................... 188
6.1 Årsberetning 2015, afsnit 4.1, side 44 f. ............................................... 188
Klage over forskelsløn (j.nr. 2015-311-0033)
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Indholdsfortegnelse
6.2 Årsberetning 2015. afsnit 5.1, side 49 ff. .............................................. 188
Afskedigelse grundet i samarbejdsproblemer. Manglende iagttagelse
af reglerne for en tjenstlig samtale. Mangelfuld konkretisering af flere
afskedsbegrundende forhold. Tilsidesættelse af proportionalitetsprin-
cippet (j.nr. 2014-323-0051)
7. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
egen drift-sager .................. 190
7.1 Årsberetning 2015, afsnit 5.4, side 85 ff. ............................................. 190
Surrogatanbringelse af mindreårig. Sagsbehandlingstid (j.nr. 2014-
907-0012) og surrogatanbringelser efter retsplejeloven (j.nr. 2015-
905-0025)
7.2 Årsberetning 2015, afsnit 7.1, side 145 ff. ............................................ 191
Egen drift-undersøgelse af Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrugs behandling af sager om tildeling af licenser og kvoter til
fiskeri efter hellefisk (j.nr. 2012-902-0001)
7.3 Årsberetning 2015, afsnit 7.2, side 152 f. ............................................. 191
Myndighedsstrukturen i centraladministrationen. Kompetencen i per-
sonalesager i centraladministrationen (j.nr. 2014-908-0002)
7.4 Årsberetning 2015, afsnit 73, side 153 f. ............................................. 192
Personnavneudvalget. Hjemmelsmæssige mangler (j.nr. 2014-904-
0008)
7.5 Årsberetning 2015, afsnit 7.4, side 154 ff. ............................................ 193
Egen drift-sag. Aktindsigt på råstofområdet. Myndighedsstrukturen.
Styreformen for den udøvende magt i Grønlands Selvstyre (j.nr. 2014-
905-0023)
8. Inspektioner og egen drift-projekter ....................................................... 194
8.1 Inspektion af Store og Lille Afdeling på døgninstitutionen Angerlar-
simaffik Aja, Nuuk (Rapport af 11. april 2016, j.nr. 2015-900-0007) ..194
8.2 Inspektion af satellitafdelingen Holbøllsvej på Angerlarsimaffik Aja,
Nuuk (Rapport af 11. april 2016, j.nr. 2015-900-0008) .............................
8.3 Inspektion af Meeqqat Illuat i Nuuk (Rapport af 7. december 2016,
j.nr. 2015-900-0009) ...................................................................................
8.4. Inspektion på Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq (Rapport af
30. december 2016, j.nr. 2016-900-0011) ..................................................
8.5. Inspektion af Meeqqat Angerlarsimaffiats Handicapsatellit i Uumman-
naq (Rapport af 30. december 2016, j.nr. 2016-900-0012)
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1. Embedets almindelige forhold
1.1 Personale
Katrine Rosenkrantz de Lasson opsagde sin stilling som fuldmægtig pr. 31.
januar 2016.
Jeg ansatte i stedet Henrik Bach pr. 1. marts 2016 i stillingen. Henrik Bach er
juridisk kandidat fra Aarhus Universitet.
Jeg ansatte Franz Amdi Hansen i en ubesat fuldmægtigstilling pr. 1. april 2016.
Franz Amdi Hansen er juridisk kandidat fra Københavns Universitet.
Embedet havde ved udgangen af 2016 følgende medarbejderstab:
Retschef Kim Blokbo
Cheftolk Jørgen Hansen
Specialkonsulent Lili Rasmussen
Specialkonsulent Lasse E. Risager
Fuldmægtig Sean Karmelarczyk Paulsen
Fuldmægtig Henrik Bach
Fuldmægtig Franz Amdi Hansen
Tolk Bolette (Bula) Larsen
Sekretær Alice Møller
1.2 Rejser, besøg og inspektioner samt internationalt samarbejde
Jeg deltog sammen med retschef Kim Blokbo samt specialkonsulenterne Lili
Rasmussen og Lasse Risager på vestnordisk ombudsmandsmøde i august må-
ned på Bornholm.
Embedet arrangerede ultimo august måned et kursus i persondataret med 2 kur-
suslærere fra Datatilsynet. Under kurset deltog ligeledes repræsentanter fra Bu-
reau for Inatsisartut samt Lovafdelingen fra Formandens Departement.
Embedet deltog i september måned med en repræsenteret i en af Center for Ar-
bejdsskader arrangeret informationskampagne med båd til både Qeqqata og
Qaasuitsup kommuner startende fra Maniitsoq til Qeqertaq i Disko Bugten og
med anløb af 19 byer og bygder. På informationskampagnen deltog herudover
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0007.png
1. Embedets almindelige forhold
repræsentanter fra Center for Arbejdsskader og Rigsombudsmanden i Grønland.
Jeg henviser til artiklen om informationsrejsen 2016 i denne beretning.
Embedet fik i september måned 2016 besøg af Folketingets Retsudvalg.
Jeg har i 2016 foretaget følgende inspektioner:
-
-
-
-
-
-
Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq,
Meeqqat Angerlarsimaffiats handicapsatellit i Uummannaq,
Det sikrede afsnit i Angerlarsimaffik Isikkivik som OPCAT-in-
spektion
Det ikke-sikrede afsnit i Angerlarsimaffik Isikkivik
Angerlarsimaffik Aaqa i Nuuk
Inspektionen på det sikrede afsnit i Angerlarsimaffik Isikkivik blev foretaget
som led i varetagelsen af opgaven som den nationale mekanisme i henhold til
valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i overens-
stemmelse med protokollens bestemmelser, som en såkaldt OPCAT-inspektion.
Inspektionsholdet bestod af fuldmægtig Henrik Bach. Derudover skulle jeg
selv, retschef Kim Blokbo og Bula Larsen som tolk have deltaget i inspektio-
nen, men på grund af vejrliget på tidspunktet for afholdelse af inspektionen var
det ikke muligt for andre end fuldmægtig Henrik Bach at nå rettidigt frem.
Derudover deltog som faglige rådgivere læge, direktør, Karin Verland (DIGNI-
TY
–
Dansk Institut mod Tortur) og seniorforsker, cand.jur., ph.d. Peter Vedel
Kessing (Institut for Menneskerettigheder).
I november måned deltog jeg sammen med retschef Kim Blokbo samt de nordi-
ske ombudsmænd i en verdenskongres i Bangkok arrangeret af International
Ombudsmans Institute.
1.3 Ombudsmandens kompetence
Myndighedsstruktur og rekursadgang
I 2012 behandlede jeg en klage over afskedigelse af en kontorfuldmægtig i
Skattestyrelsen. I den pågældende sag udtalte jeg, at Skattestyrelsen måtte anses
for at være en selvstændig myndighed under Departementet for Finanser. Jeg
henstillede på baggrund heraf til departementet at behandle klagen som rekurs-
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
myndighed, hvilket departementet afslog. Jeg henstillede herefter til Civilstyrel-
sen, at der meddeltes klageren fri proces til en retssag mod departementet. Se
afsnit 5.3 i min beretning for 2012.
Civilstyrelsen efterkom min henstilling, og den 2. december 2013 blev jeg op-
lyst om, at det daværende Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders
advokat, Kammeradvokaten, ved brev af 26. november 2013 havde taget be-
kræftende til genmæle under den retssag, som klageren havde anlagt, og at de-
partementet således alligevel ville behandle klagen.
Formandens Departement meddelte mig herefter ved brev af 24. marts 2014, at
det var et udtryk for en ændret retsopfattelse, at selvstyret havde anerkendt, at
Skattestyrelsen er en selvstændig myndighed under Departementet for Finanser
og Indenrigsanliggender, og at der var anledning til at se på klarheden af myn-
dighedsstrukturen i centraladministrationen mere generelt. Formandens Depar-
tement overvejede på den baggrund centraladministrationens organisation og
forventede, at de igangværende overvejelser og eventuelle organisatoriske til-
pasninger vil blive afklaret senere på året, herunder i forbindelse med finanslo-
ven for 2015.
Jeg meddelte den 8. april 2014 Formandens Departement, at jeg på den foran-
ledning ville sætte sagen i bero. Jeg iværksatte en midlertidig praksisændring og
undlod at afvise klager over afgørelser truffet af selvstyrets styrelser, uanset at
de endnu ikke havde været behandlet af det ansvarlige departement. Jeg lagde
mig i stedet i en række sager
–
for tiden
–
op ad selvstyrets opfattelse af, at de-
partementer og styrelser udgør én og samme myndighed for derved at give selv-
styret tid til de bebudede overvejelser af myndighedsstrukturen i centraladmini-
strationen.
Den 3. november 2015 meddelte jeg Formanden for Naalakkersuisut, at jeg
ville indstille denne midlertidige praksisændring og fra 1. januar 2016 afvise at
modtage klager over afgørelser truffet af selvstyrets styrelser. Jeg ville følge §
13 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for
Inatsisartut (ombudsmandsloven), hvorefter jeg ikke kan behandle en klage, før
den øverste administrative myndighed har truffet afgørelse om forholdet.
Min indstilling af min midlertidige praksisændring skyldtes, at selvstyret efter
min mening havde fået indrømmet den fornødne tid til sine overvejelser af
myndighedsstrukturen, og jeg fandt det utilfredsstillende, at selvstyret fortsætter
samme kurs, og at der endnu ikke var kommet noget ud af selvstyrets overvejel-
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0009.png
1. Embedets almindelige forhold
ser om organisatoriske tilpasninger, som Formandens Departement i marts 2014
forventede ville blive afklaret senere på året, herunder i forbindelse med finans-
loven for 2015.
Jeg har på baggrund heraf fra 1. januar 2016 afvist at behandle klager, før end
den øverste administrative myndighed har truffet afgørelse om forholdet. Jeg
har i 2016 i overensstemmelse hermed oversendt enkelte klagesager til behand-
ling ved de respektive ressortdepartementer og anmodet departementerne om at
behandle den indgivne klage.
Jeg er bekendt med, at selvstyret i august 2016 afholdt et møde med Kammer-
advokaten om den grønlandske styreform og myndighedsstrukturen i Central-
administrationen. Jeg havde ved beretningsårets udløb ikke hørt fra Formandens
Departement i denne anledning.
Personlig inhabilitet
Jeg besluttede i 2016 at indstille min behandling af en klage med henvisning til
inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut, §
5, stk. 2, som er sålydende:
”Foreligger der i en sag omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om Om-
budsmandens upartiskhed, fremsender Ombudsmanden sagen til Lovudvalget i
Inatsisartut, der herefter overgiver sagen til den af Inatsisartut valgte Sætteombuds-
mand.”
Jeg videresendte på denne baggrund sagen til Lovudvalget for Inat-sisartut.
Sagen (j.nr. 2016-861-0003) drejede sig om en klage fra Grønlands Erhverv.
Den omstændighed, som jeg fandt egnet til at vække tvivl om min upartiskhed
bestod i, at min ægtefælle er bestyrelsesformand for Grønlands Erhverv.
1.4 Samarbejdsrelationer
Der er ingen tilførsler for beretningsåret 2016.
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
2. Statistiske oversigter
I det følgende fremgår statistiske opgørelser over de sager, som mit embede har
behandlet i beretningsåret 2016. Til sammenligning opstilles endvidere tallene
fra de to forudgående beretningsår.
Antallet af de sager, som afsluttes, har bl.a. sammenhæng med antallet og arten
af de klager, som indkommer i årets løb. Embedets personalesituation samt øv-
rige aktiviteter kan også påvirke sagsbehandlingstiden og dermed det antal sa-
ger, som afsluttes et givent år.
Desuden forekommer antallet af vejledninger og indkomne klager at have
sammenhæng med det antal kommunebesøg og inspektioner, som embedet har
foretaget, samt hvorvidt og i hvilket omfang embedet har været genstand for
presseomtale.
I beretningsåret 2016 (1. januar - 31. december 2016) har jeg oprettet 99 enkelt-
sager på baggrund af indkomne klager mod 83 enkeltsager i 2015. Herudover
har jeg opstartet 14 sager af egen drift.
I 2016 blev der desuden foretaget 127 vejledninger på baggrund af henvendel-
ser fra borgere. Antallet af vejledninger foretaget i 2016 faldt med 15 i forhold
til 2015, hvor jeg foretog 141 vejledninger. Til sammenligning foretog jeg i
2014 99 vejledninger.
De vejledninger, som jeg foretager, kan typisk inddeles i to grupper. Den ene
gruppe vedrører henvendelser, hvor en egentlig klage til mig ville have resulte-
ret i en afvisning. Disse vejledninger er ofte mundet ud i, at borgeren er henvist
til at rette henvendelse til en anden myndighed. Den anden gruppe består af
henvendelser, hvor sagen har været af en sådan karakter, at jeg har kunnet
iværksætte egentlig sagsbehandling på baggrund af borgerens henvendelse.
I 2016 foretog jeg ingen vejledninger på baggrund af henvendelser fra myndig-
heder og virksomheder.
De følgende opgørelser er baseret på de sager, som blev afsluttet i 2016. Opgø-
relserne vedrører således afsluttede sager, som kan være modtaget i både inde-
værende og forudgående beretningsår.
Opgørelserne over afsluttede sager i 2016 er nedenfor opdelt i to hovedgrupper:
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
2. Statistiske oversigter
Ikke-realitetsbehandlede sager:
Sager henføres til denne kategori, når jeg af de
anførte grunde ikke har behandlet dem.
Realitetsbehandlede sager:
Sager henføres til denne kategori, når jeg i anled-
ning af en klage er fremkommet med en udtalelse, hvor jeg har taget stilling til
sagen.
Ikke-realitetsbehandlede sager
I beretningsåret 2016 blev i alt 86 klager afvist. I tabellen nedenfor er afvis-
ningsgrundene samt antal for årene 2016, 2015 og 2014 angivet (se procentvis
opgørelse i figur 1). Hertil blev 3 klager tilbagekaldt af klager i beretningsåret
2016. Til sammenligning blev 4 klager tilbagekaldt i 2015 og 3 i 2014.
De ikke-realitetsbehandlede sager i tabellen nedenfor er opdelt i formalitetsaf-
viste sager, som vedrører sager, som jeg i henhold til ombudsmandsloven ikke
kan behandle, og realitetsafviste sager, som vedrører sager, som jeg i medfør af
ombudsmandslovens § 14, stk. 1, har valgt ikke at behandle.
2016
Formalitetsafviste sager
Anonyme klager m.v.
Klagen var for sent indgivet
Klagen angik retsvæsenet
Klagen angik rigsmyndigheder m.fl. 3
Klagen angik private, herunder
selvstyreejede selskaber
Rekurs ikke udnyttet
Inhabilitet
Realitetsafviste sager
Forudsatte bevisvurdering m.v. (1) 5
Forvaltningens privatretlige virksomhed (2)
Ikke udsigt til kritik
Hensigtsmæssighed (3)
Andet (4)
I alt
1
2
1
2
1
13
1
1
0
8
39
12
86
2015
0
3
0
5
1
6
3
3
1
13
31
10
71
2014
3
5
0
4
10
1
5
5
51
6
110
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
(1) Betegnelsen dækker over sager, hvori indgår en bevisvurdering, der bedst
afklares ved domstolene. Endvidere dækker betegnelsen over sager, hvori der
indgår vurderinger, der kræver særlig fagkundskab/sagkundskab.
(2) Betegnelsen dækker over sager, som jeg efter en konkret vurdering vælger
at afvise, fordi de angår en myndigheds mere privatretlige dispositioner, for
eksempel overenskomstforhold og almindelige erstatningssager.
(3) Betegnelsen dækker over sager, som jeg finder rigtigst i første omgang at
oversende til den relevante myndighed til videre behandling. Klageren vejledes
samtidigt om, at denne kan klage til mig igen, når myndigheden har færdigbe-
handlet sagen. Begrebet hensigtsmæssighedsafvisning dækker over en bred
gruppe sager, for eksempel sager, der ikke er færdigbehandlet af den indklagede
myndighed (herunder sagsbehandlingstidsklager), eller sager, hvor den indkla-
gede myndighed ikke har haft lejlighed til at forholde sig til (alle) klagerens
argumenter. En hensigtsmæssighedsafvisning er grundlæggende udtryk for det
principielle synspunkt, jf. ombudsmandsloven, at konflikter mellem forvaltnin-
gen og borgerne bør søges løst parterne imellem, forinden en ekstern kontrolin-
stans som mit embede inddrages.
(4) Betegnelsen dækker over afvisningsgrunde, som ikke umiddelbart kan inde-
holdes i en af de andre kategorier. Dette gælder blandt andet sager, hvor klage-
ren ikke har en nærmere retlig interesse i sagen, sager med et politisk formål
(for eksempel klager over inatsisartutlove), bagatelsager eller sager, som den
indklagede myndighed efter at have fået forelagt klagen selv vælger at genopta-
ge behandlingen af.
Realitetsbehandlede sager
Tallene i dette afsnit er alene baseret på indgåede klager. Sager, som jeg har
taget op af egen drift, er således ikke medregnet.
Jeg kan hertil oplyse, at jeg i 2016 afsluttede 3 sager, som jeg havde opstartet
på eget initiativ enten i forbindelse med mine besøg i de grønlandske kommu-
ner eller som egentlige egen drift-sager. I 2015 afsluttede jeg 3 og i 2014 10
sager af denne type.
I beretningsåret 2016 blev der efter realitetsbehandling afsluttet 5 klager, som
var opstartet på baggrund af klager.
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
2. Statistiske oversigter
Nedenstående opgørelser viser sagernes fordeling på myndighed, retsområde og
klagetema. I figurerne 2 - 4 angives tallene i procent af det samlede antal afslut-
tede klager for det pågældende år.
Klager afsluttet efter realitetsbehandling fordelt efter, hvilken myndighed der
klages over (se procentvis opgørelse i figur 2):
2016
Departementer og underlig-
gende myndigheder
Kommuner
A/S Boligselskabet INI
Råd og nævn
Det Sociale Ankenævn
Skatterådet
Andre
I alt
3
2
0
0
0
0
5
2015
2
1
0
0
0
0
3
2014
5
4
0
0
0
0
9
Klager, der er afsluttet efter realitetsbehandling, fordelt efter, hvilket retsområ-
de der klages over (se procentvis opgørelse i figur 3):
Socialret
Heraf:
- Sociale boliger
- Boligsikring
- Social pension
- Personlige tillæg
- Anden hjælp fra det offentlige
- Underholdsbidrag m.v. til børn
- Hjælp til børn og unge
- Hjælp mod tilbagebetaling
- Takstmæssig hjælp
- Andet
Ansættelsesret
2016
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
2015
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
2014
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
5
13
0
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Heraf:
- Ansættelse og
ansættelsesvilkår/-rettigheder
- Ansættelse; pligter, sanktioner
og afskedigelse
- Pensionsforhold
- Personaleboliger
- Andet
Lejeret
Heraf
- Anvisning af lejemål
- Ophævelse af lejemål
- Boligrestancer
- Fremleje
- Lejeberegning
- Varmeregnskab
- Depositum
- Venteliste
- Vedligehold
- Boligstøtte
- Arealtildeling
- Andet
Skatter og afgifter
Heraf:
- Beregning
- Renter
- § 50-udbetalinger
- Dispensationer
- Andet
Opkrævningsvirksomhed
Sundhed
Heraf:
- Administrative klager
14
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
2. Statistiske oversigter
- Andet
Fiskeri, fangst og landbrug
Heraf:
- Fiskeri
- Fangst
- Erhvervsstøtte
- Kvote- og licenstildeling
- Andet
Erhverv i øvrigt
Undervisning
Heraf:
- Praktik
- Andet
Kirke
Forbruger
Andet
I alt
0
3
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
3
0
1
0
0
0
0
1
0
1
0
1
0
0
0
9
Klager, der er afsluttet efter realitetsbehandling, fordelt efter klagetema (se pro-
centvis opgørelse i figur 4):
2016
Afgørelser
Begrundelse
Kompetence
Sagsbehandlingstid
God forvaltningsskik
Aktindsigt
Faktisk forvaltningsvirksomhed
2
0
0
0
0
0
0
2015
1
0
0
1
0
0
0
2014
5
1
2
0
0
0
0
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Hjemmelsspørgsmål
Videregivelse af oplysninger
Tavshedspligt
Vejledning
Lighedsgrundsætningen
Andet
I alt
3
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
1
3
1
0
0
0
0
0
9
Klager afsluttet efter realitetsbehandling, fordelt efter resultatet af min undersø-
gelse (se procentvis opgørelse i figur 5):
Kritik
Henstilling
Kritik og henstilling
Uden kritik og henstilling
I alt
2016
0
0
5
0
5
2015
1
1
0
1
3
2014
5
0
2
2
9
Inspektionsvirksomhed
Jeg har i beretningsåret 2016 oprettet 5 inspektionssager, heraf 1 OPCAT-
inspektion.
I 2016 afsluttede jeg 5 inspektionssager. Inspektionssagerne er optaget i beret-
ningens afsnit 8.
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0017.png
Antal afvisninger i procent
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0
5
Figur 1 - Afviste klager 2016, 2015 og 2014 - Afvisningsgrund
Anonyme m.v
2016
For sent indgivet
2015
Retsvæsenet
2014
Rigsmyndigheder m.fl.
Private og selvstyreejede selskaber
Rekurs ikke udnyttet
Inhabilitet
Bevisvurdering
Forvaltningens priv. virk.
Ikke udsigt til kritik
Hensigtsmæssighed
Andet
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0018.png
Antal i procent
10
20
30
40
50
60
70
80
0
Figur 2 - Afsluttede klager 2016, 2015 og 2014 - Myndighed
2016
Departementer og underliggende
myndigheder
2015
2014
Kommuner
A/S Boligselskabet INI
Det Sociale Ankenævn
Skatterådet
Andre råd og nævn
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0019.png
Antal i procent
10
20
30
40
50
60
70
80
0
Figur 3 - Afsluttede klager 2016, 2015 og 2014 - Retsområde
Socialret
2016
Ansættelsesret
Lejeret
2015
Skatter og afgifter
2014
Opkrævningsvirksomhed
Sundhed
Fiskeri, fangst og landbrug
Erhverv i øvrigt
Undervisning
Kirke
Forbruger
Andet
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0020.png
Antal i procent
10
20
30
40
50
60
70
0
Figur 4 - Afsluttede klager 2016, 2015 og 2014 - Klagetema
Afgørelser
2016
Begrundelse
2015
Kompetence
2014
Sagsbehandlingstid
God forvaltningsskik
Aktindsigt
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Hjemmelsspørgsmål
Videregivelse af oplysninger
Tavshedspligt
Vejledning
Lighedsgrundsætningen
Andet
20
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0021.png
Figur 5 - Afsluttede klager 2016, 2015 og 2014 - Resultat
2016
2015
2014
105
100
95
90
85
80
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Antal i procent
Uden kritik og henstilling
Kritik
Henstilling
Kritik og henstilling
21
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
3.1 Vejledningsrejse til Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia
Af fuldmægtig Sean Karmelarczyk Paulsen
Ombudsmandsembedet fik i 2016 mulighed for at deltage i en fælles rejse til
Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia sammen med Center for Ar-
bejdsskader, Arbejdstilsynet og Rigsombuddet.
På baggrund af ombudsmandsembedets erfaringer fra en lignende rejse i 2015
valgte ombudsmandsembedet at deltage på ny i 2016. Se hertil min beretning
for 2015, hvor vejledningsrejsen foregik i Nordvestgrønland.
Formålet med vejledningsrejsen var for ombudsmandsembedets ved-kommende
at tilbyde personlig vejledning lokalt på kysten, at få et indtryk af eventuelle
særlige lokale forvaltningsretlige problemstillinger, og endelig at skabe op-
mærksomhed omkring ombudsmandens arbejde.
Ombudsmandens rejseaktiviteter
Selvom ombudsmandsembedet har kontor i Nuuk, forsøger ombudsmanden
regelmæssigt at rejse også til de tyndere befolkede områder i Grønland.
Det sker for eksempel i forbindelse med ombudsmandens inspektionsbesøg
efter ombudsmandslovens § 16, eller i kraft af ombudsmandens opgave som
national forebyggende mekanisme i henhold til den valgfri protokol af 18. de-
cember 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf i overensstemmelse med protokol-
lens bestemmelser efter ombudsmandslovens § 17.
De seneste år har ombudsmanden haft særlig fokus på forholdene på døgninsti-
tutioner for børn, unge og handicappede. Ombudsmanden har i den forbindelse
besøgt institutioner i Nuuk, Sisimiut og Uummannaq.
Ombudsmanden foretager desuden besøg på de lokale kommunekontorer, og
har i den forbindelse også tidligere tilbudt, at borgere kunne møde personligt op
og få vejledning lokalt om mulighederne for at klage til ombudsmanden.
Afstande, rejseomkostninger og embedets størrelse gør det ikke muligt for om-
budsmanden at nå ud i alle bygder. Ombudsmanden tog derfor igen i 2016 posi-
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
tivt imod muligheden for, at en medarbejder kunne deltage i fællesrejsen sam-
men med de øvrige tre institutioner.
Vejledning fra Nuuk til Saqqaq
Turen foregik med skib op langs Grønlands vestkyst fra Nuuk til Saqqaq og
tilbage sydpå igen med stop i 19 byer og bygder undervejs.
Rejsen var efter planen tilrettelagt ved, at der dagligt blev besøgt en eller to
byer eller bygder, hvor der i gennemsnit var afsat 2-5 timer til vejledning det
pågældende sted. Vejledningen foregik typisk i det lokale forsamlingshus,
kommunekontor eller på den lokale skole, hvor borgerne kunne møde op og få
vejledning. Rejseplanen var på forhånd sendt ud til alle byer og bygder, hvor
den blev hængt op lokalt, så borgerne kunne orientere sig om de deltagende
institutioner samt tid og sted for besøget. Der var desuden indgået aftale med
KNR om, at der hver morgen i radioen supplerende blev orienteret om, hvor
rejsegruppen befandt sig den pågældende og efterfølgende dag, ligesom der
blev orienteret om, hvad de pågældende myndigheder kunne hjælpe med.
I alt henvendte 37 personer sig for at få vejledning om muligheden for at klage
til ombudsmanden, hvilket skønnes at være et tilfredsstillende antal. Emnerne
for henvendelserne spændte vidt. Gennemgående var der dog især mange hen-
vendelser vedrørende lejeboliger, økonomisk hjælp, førtidspension og myndig-
hedernes manglende svar på borgernes henvendelser.
Det var bemærkelsesværdigt, at størrelsen på byen eller bygden ikke havde no-
gen betydning for antallet af henvendelser. I flere af de helt små bygder modtog
ombudsmandsembedet således flere henvendelser end i byerne eller de større
bygder.
Nogle vejledninger resulterede i, at borgeren umiddelbart indgav en klage til
ombudsmanden, mens andre blot blev vejledt om deres muligheder for at indgi-
ve en klage til ombudsmanden.
En stor fordel ved at rejse ud lokalt var, at det også var muligt at hjælpe de en-
kelte borgere med at udfylde et klageskema og forklare, hvilke oplysninger om-
budsmanden typisk behøver for at behandle konkrete sager. Det var indtrykket,
at det kan være en udfordring for borgerne at skrive eller læse og forstå de bre-
ve, som de modtager fra myndighederne, og at det derfor ydermere kan være
uoverskueligt for borgerne at klage til ombudsmanden. I den henseende var det
23
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
indtrykket, at det var en stor fordel for de pågældende borgere, at der kom en
medarbejder fra ombudsmandsembedet ud lokalt.
I nogle tilfælde blev borgeren oplyst om, at ombudsmanden ikke ville kunne
hjælpe i den pågældende sag. I sådanne tilfælde forsøger ombudsmanden efter
fast praksis at henvise den pågældende til at henvende sig et andet sted, hvor
vedkommende kan få hjælp med sin sag. Det var i den forbindelse fordelagtigt
at rejse flere myndigheder sammen, idet det i en række tilfælde gav mulighed
for hurtigt at sende en borger videre, så vedkommende personligt kunne spørge
repræsentanten fra de andre myndigheder.
Udbredelse af kendskabet til ombudsmandens arbejde
Ombudsmandsembedet fører ikke statistik over, hvor mange klager der modta-
ges fra de enkelte områder af Grønland, men det er det generelle indtryk, at
byerne og især Nuuk er overrepræsenteret også relativt set. Det kan der være
mange grunde til, men det synes oplagt, at en af årsagerne dertil kan være, at
kendskabet til ombudsmandsembedet er mindre uden for byerne. Et vigtigt
formål med ombudsmandsembedets deltagelse i turen var derfor også at udbre-
de kendskabet til ombudsmandens arbejde.
Under vejledningsrejsen uddeltes foldere, der nærmere beskriver ombudsman-
dens arbejde. Disse foldere blev uddelt i forbindelse med vejledningssamtalerne
og blev i øvrigt så vidt muligt lagt i de lokale servicehuse og kommunekontorer,
således at borgerne også efter besøget kan finde information om ombudsmands-
embedet.
Ombudsmandsembedet har da også generelt oplevet en stigning i antallet af
klager fra området efter besøget. En stigning i antallet af klager var ikke et mål
med embedets deltagelse i rejsen, men det er tilfredsstillende, at stigningen til-
syneladende er et udtryk for, at kendskabet til muligheden for at klage til om-
budsmanden er blevet udbredt både gennem de personlige møder med borgere
og gennem det informationsmateriale, der er leveret.
Alt i alt har ombudsmanden været meget tilfreds med udbyttet af rejsen, og det
er håbet, at embedet også i 2017 vil kunne deltage i en tilsvarende fællesrejse i
Sydgrønland.
24
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
3.2 Ombudsmandens kompetence over for Selvstyre- og kommunalt ejede
virksomheder
Af fuldmægtig Henrik Bach
Ombudsmanden modtager løbende klager over Selvstyre- og kommunalt ejede
virksomheder mv. Når Ombudsmanden modtager en sådan klage, undersøger
Ombudsmanden indledningsvis, om virksomheden er omfattet af Ombudsman-
dens kompetence.
Hvis Ombudsmanden ikke har kompetence over for den pågældende virksom-
hed, eller der klages over et selskabs opgaver af privatretlig karakter, afviser
Ombudsmanden at behandle klagen.
Lovgrundlag for Ombudsmandens virksomhed
Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut
(ombudsmandsloven) regulerer Ombudsmandens virke.
Det fremgår af Ombudsmandslovens § 7, stk. 1, at Ombudsmandens virksom-
hed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre
og kommunerne.
I relation til spørgsmålet om Ombudsmandens kompetence over for Selvstyre-
og kommunalt ejede virksomheder er § 7, stk. 3, særligt relevant. Heraf frem-
går, at for selskaber, institutioner, foreninger m.v. som ved lov eller administra-
tiv beslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der
gælder for den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at de
pågældende virksomheder mv. i samme omfang skal være omfattet af Om-
budsmandens virksomhed.
Ombudsmandslovens ordlyd indebærer, at Ombudsmanden i påkommende til-
fælde må afklare sin kompetence i forhold til en sådan virksomhed.
Sagsbehandlingsloven og offentlighedsloven
§ 1, stk. 2, i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offent-
lige forvaltning (sagsbehandlingsloven) og landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994
om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) indeholder en bemyndigel-
se til Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler om, at forvaltningslovene
skal gælde helt eller delvist for nærmere angivne selskaber m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning.
25
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
De kriterier, der er nævnt i både sagsbehandlings- og offentlighedsloven for, at
et selskab mv. kan inddrages under sagsbehandlings- og offentlighedslovens
regler, er, at udgifterne ved virksomheden overvejende finansieres af Grønlands
Selvstyre eller en kommune, eller at det skal gælde, i det omfang virksomheden
mv. ved lov eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse
på Grønlands Selvstyres eller kommunens vegne.
Ombudsmandspraksis
Nedenfor følger en gengivelse af enkelte sager, som har givet Ombudsmanden
anledning til at afklare sin kompetence over for Selvstyre- og kommunalt ejede
virksomheder. Størstedelen af klagesagerne har omhandlet boligudlejning og
retlige problemstillinger i forbindelse hermed.
A/S Boligselskabet INI
A/S Boligselskabet INI blev oprettet med virkning fra 1. januar 1994, jf. lands-
tingsforordning nr. 12 af 28. oktober 1993 om etablering af et boligselskab. I
medfør af landstingsforordningen varetager A/S Boligselskabet INI opgaver af
såvel offentligretlig som privatretlig karakter. Beføjelsen til på vegne af Grøn-
lands Selvstyre eller en kommune til at træffe afgørelse er ikke nærmere be-
skrevet i lovgrundlaget for A/S Boligselskabet INI.
Naalakkersuisut (tidligere Landsstyret) har benyttet bemyndigelsen i sagsbe-
handlings- og offentlighedsloven over for A/S Boligselskabet INI, hvilket skete
ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 37 af 19. december 1996, hvorved sags-
behandlingsloven og offentlighedsloven blev sat i kraft for A/S Boligselskabet
INI.
Bekendtgørelsen gav, som det fremgår af Ombudsmandens beretning for 1997,
anledning til tvivl og usikkerhed om omfanget af Ombudsmandens kompetence
i forhold til selskabet, når dette varetager opgaver af såvel offentligretlig som
privatretlig karakter, ligesom det ikke klart fremgik af loven om selskabsdan-
nelsen, på hvilke områder selskabet er tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på
Grønlands Selvstyres (tidligere Grønlands Hjemmestyres) eller en kommunes
vegne.
Ombudsmanden foretog efter drøftelser med selskabet og dets ressortdirektorat
om den fornødne afgrænsning af sin kompetence ud fra en konkret vurdering af
selskabets opgaver, hvilket medførte, at Ombudsmanden indberettede mangler
26
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
ved bekendtgørelsen til Inatsisartut og Naalakkersuisut (tidligere Landstinget og
Landsstyret) i december 1997.
Ombudsmandens indberetning gav ikke ressortdirektoratet anledning til at æn-
dre lovgrundlaget, og retsgrundlaget er således fortsat ikke afklaret, idet
Naalakkersuisut (dengang Landstinget) aldrig har taget stilling til, i hvilket om-
fang, der som led i A/S Boligselskabet INI’s boligadministration i den offentli-
ge boligudlejningsvirksomhed i almindelighed, træffes afgørelser, der er omfat-
tet af eller vil kunne omfattes af forvaltningsrettens regler om afgørelsessager.
Illuut A/S
Ombudsmanden har i beretningen for 2010 behandlet en særegen problemstil-
ling omhandlende oprettelsen af Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S.
Ombudsmanden vurderede sin kompetence i forhold til Ejendomsaktieselskabet
Illut A/S, og anførte ud fra en samlet betragtning, at ombudsmandsloven ikke
giver mulighed for, at Ombudsmanden kan beslutte at inddrage Ejendomsaktie-
selskabet Illuut A/S og dette selskab under stiftelse under Ombudsmandens
kompetence.
Ombudsmanden anførte endvidere, at det vil være meget problematisk at sætte
regler om at inddrage Ejendomsaktieselskabet Illut A/S under de forvaltnings-
retlige regler alene ud fra en afgrænsning i forhold til det forvaltningsretlige
afgørelsesbegreb, således som det er sket i forbindelse med inddragelse af A/S
Boligselskabet INI under de forvaltningsretlige regler.
Iserit A/S
Ombudsmanden har i beretningen for 2012 behandlet en klage over Iserit A/S.
Ombudsmanden fastslog, at Iserit A/S ikke er en del af den offentlige forvalt-
ning, idet Iserit A/S er et aktieselskab og derved omfattet af de selskabsretlige
regler.
Iserit A/S er ikke ved lov eller administrativ beslutning helt eller delvist inddra-
get under de regler eller principper, der gælder for offentlig forvaltning, men er
et privat selskab, der har indgået en aftale med Kommuneqarfik Sermersooq om
administration af kommunens udlejningsejendomme.
Ombudsmanden afviste derfor at behandle en klage over Iserit A/S.
27
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Opsummering
Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning
under Grønlands Selvstyre og kommunerne, samt virksomheder mv., som Om-
budsmanden efter § 7, stk. 3, i ombudsmandsloven har bestemt skal være om-
fattet af Ombudsmandens virksomhed.
Muligheden for at lade offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven gælde for
selskaber er ikke problemfri, når afgrænsningen af virksomhedens afgørelses-
kompetence ikke nærmere beskrives.
Ved inddragelse af Selvstyre- og kommunalt ejede virksomheder under de reg-
ler, som er knyttet til forvaltningsretlige afgørelsessager, vil de retlige problem-
stillinger om Ombudsmandens kompetence fortsat være uafklarede, såfremt der
ikke i lovgivningen omkring virksomhedens etablering tages stilling til, hvilke
dele af en sådan virksomhed, der umiddelbart kan kvalificeres som afgørelses-
sager eller bør sidestilles med sådanne.
3.3. Tilstrækkelig anledning til undersøgelse
Af chefkonsulent Lasse Risager
En stor del
–
omkring 70 %
–
af de klagesager, som ombudsmanden afsluttede i
2016, blev afsluttet efter ombudsmandslovens § 14, stk. 1. Efter denne bestem-
melse er det op til ombudsmanden at afgøre, ”om en klage giver tilstrækkelig
anledning til undersøgelse”.
Det betyder imidlertid ikke, at ombudsmanden slet ikke har kigget på sagerne.
Når ombudsmanden får en klage, bliver både selve klagen og de dokumenter,
som borgeren har vedlagt, læst meget omhyggeligt, og det bliver overvejet nøje,
hvordan sagen skal gribes an. Nogle gange bliver der indhentet sagsakter fra
myndigheden, og i enkelte tilfælde bliver myndigheden også bedt om en forkla-
ring til bestemte spørgsmål i sagen.
Hvis de formelle klagebetingelser i ombudsmandsloven er opfyldt
–
herunder
klagefristen på 1 år og kravet om, at andre klagemuligheder skal være udnyttet
–
overvejer ombudsmanden, om sagen skal undersøges nærmere.
Der vil altid være tale om en konkret vurdering af omstændighederne i hver
enkelt sag. Her kan der, som der står i forarbejderne til ombudsmandsloven fra
28
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
2009, ”bl.a. inddrages overvejelser vedr. ombudsmandsinstitutionens
ressourcer
og arbejdsbyrde, og en bedømmelse af, hvilke problemer der i den aktuelle situ-
ation har størst almen betydning”.
Sagt på en anden måde: Det er meningen, at ombudsmanden skal foretage en
prioritering mellem de klager, der kommer ind.
De følgende afsnit indeholder en beskrivelse af nogle af de situationer, hvor
ombudsmanden plejer at afstå fra at undersøge en sag nærmere, og eksempler
på konkrete sager fra 2016.
Myndigheden har ikke gjort noget galt
Normalt vil ombudsmanden ikke bruge ressourcer på at undersøge en sag nær-
mere, hvis der ikke umiddelbart er udsigt til, at en undersøgelse vil kunne føre
til kritik af myndigheden.
Et eksempel fra 2016 er en sag, hvor en borger havde sendt en e-mail til en
kommune og fået et automatisk svar med følgende tekst: ”Henvendelsen er
modtaget
– du vil blive kontaktet efter behov”. Samme dag klagede borgeren til
ombudsmanden over formuleringen, da han mente, at det burde have fremgået
af det automatiske svar, at kommunen altid har pligt til at svare på en borger-
henvendelse og ikke bare ”efter behov”.
Ombudsmanden afsluttede sagen uden at indhente sagsakter eller en forklaring
fra kommunen, da der ikke var udsigt til, at en nærmere undersøgelse af sagen
ville kunne føre til kritik af formuleringen af det automatiske svar fra kommu-
nen. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at svaret først og fremmest måtte for-
stås som en bekræftelse på, at kommunen havde modtaget borgerens henven-
delse.
Bevisvurderinger
Klagesager bliver behandlet på skriftligt grundlag hos ombudsmanden. Det vil
sige, at ombudsmanden først og fremmest forholder sig til det skriftlige mate-
riale om sagen, som ombudsmanden får fra borgeren og fra myndigheden, her-
under borgerens klage, myndighedens sagsakter og deres udtalelser om sagen.
Indimellem kan det være praktisk at afklare enkelte spørgsmål ved en telefon-
samtale med borgeren eller myndigheden.
29
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Men egentlige afhøringer
–
som ved domstolene
–
indgår ikke i sagsbehandlin-
gen. Ganske vist giver ombudsmandsloven mulighed for, at ombudsmanden
kan indkalde personer til at afgive forklaring for retten, men muligheden bliver
ikke brugt i praksis.
Problemstillinger, som kræver en bevisvurdering
–
typisk, fordi borgeren og
myndigheden er uenige om væsentlige faktiske omstændigheder i sagen
–
er
derfor ikke egnet til at blive afklaret af ombudsmanden. Her vil ombudsmanden
normalt henvise borgeren til i stedet at rejse sag ved domstolene eller, efter om-
stændighederne, i det fagretlige system.
Som et eksempel fra 2016 kan nævnes en sag om en lærer, som var blevet af-
skediget. I den skriftlige begrundelse for afskedigelsen var der bl.a. henvist til
lærerens undervisningsform og karaktergivning. Læreren mente imidlertid, at
den reelle begrundelse var, at han havde udtalt sig kritisk om sin arbejdsplads.
Dette spørgsmål ville efter ombudsmandens vurdering ikke kunne afklares en-
deligt under en skriftlig undersøgelse uden afhøring af vidner. Ombudsmanden
valgte derfor ikke at undersøge sagen nærmere.
Særlig fagkundskab
Ombudsmanden selv er uddannet jurist, og det samme er de fleste af medarbej-
derne ved embedet. Derudover er der ansat to tolke og en sekretær. Der er så-
ledes ikke ansat eksempelvis biologer, pædagoger, socialrådgivere, læger eller
psykologer.
Ombudsmandens inspektioner bliver derfor i visse tilfælde gennemført med
ekstern bistand fra personer med særlig fagkundskab. F.eks. er der ofte bl.a. en
læge med under inspektioner på steder, hvor borgere er eller kan blive friheds-
berøvet.
Klagesager bliver derimod behandlet uden ekstern bistand. Derfor koncentrerer
ombudsmanden sig i klagesagerne om de retlige spørgsmål og går ikke ind i
spørgsmål, som kræver en særlig fagkundskab, som ombudsmanden ikke råder
over.
Et eksempel fra 2016 er en sag, hvor en kommune indførte nye regler om,
hvornår børnene er for syge til at blive passet i den kommunale vuggestue. En
mor, som havde børn i vuggestuen, klagede til ombudsmanden.
30
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
Sagen krævede efter ombudsmandens opfattelse en sundhedsfaglig vurdering,
som ombudsmanden ikke har den nødvendige fagkundskab til at foretage. Om-
budsmanden valgte derfor ikke at undersøge sagen nærmere.
Manglende svar
En af de formelle klagebetingelser går som nævnt ud på, at borgeren skal have
udnyttet de andre klagemuligheder, som der måtte være, før ombudsmanden
kan behandle klagen. Denne betingelse er ifølge forarbejderne til ombuds-
mandsloven udtryk for det principielle synspunkt, at konflikter imellem forvalt-
ningen og en borger bør søges løst parterne imellem, før en ekstern kontrolin-
stans som ombudsmanden inddrages i sagen.
Synspunktet er samtidig baggrund for, at ombudsmanden også i sager, hvor der
ikke er andre klagemuligheder, nogle gange sender henvendelsen videre til
myndigheden i stedet for at indlede en undersøgelse.
Det sker bl.a. ofte i sager, hvor klagen handler om, at myndigheden ikke har
besvaret henvendelser fra borgeren.
Her vil en af ombudsmandens medarbejdere normalt ringe til den medarbejder i
myndigheden, som sidder med sagen. Hvis myndigheden er indstillet på at sør-
ge for, at borgeren forholdsvis hurtigt får et endeligt svar på sin henvendelse
eller i hvert fald får besked om, hvornår et endeligt svar kan forventes, plejer
ombudsmanden at sende henvendelsen videre til myndigheden og afslutte sa-
gen. Borgeren får samtidig at vide, at den pågældende kan henvende sig igen,
hvis der fortsat ikke kommer svar.
Formålet med denne fremgangsmåde er navnlig at sikre, at myndigheden ikke
har glemt eller mistet de tidligere henvendelser fra borgeren. Derimod er det
ikke meningen, at borgerens henvendelse skal have en hurtigere behandling end
henvendelser fra andre borgere, som ikke har klaget til ombudsmanden.
Et eksempel fra 2016 er en sag, hvor en privat virksomhed fik røg i køkkenet på
grund af en portion popcorn, som havde fået for længe i mikrobølgeovnen. Rø-
gen aktiverede det automatiske brandalarmeringsanlæg, som sendte en direkte
alarm til det kommunale brandvæsen, der umiddelbart efter rykkede ud til virk-
somheden. Kommunen opkrævede efterfølgende et gebyr på over 20.000 kr. for
udrykningen.
31
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Virksomheden henvendte sig to gange til kommunen og påpegede bl.a., at de
straks havde forsøgt at ringe til brandvæsenet for at forklare, at der ikke var
brand. Virksomheden bad samtidig om at få at vide, hvilken lovhjemmel kom-
munen havde til at opkræve sådan et gebyr.
Da virksomheden efter flere måneders ventetid klagede til ombudsmanden over
manglende svar, ringede en medarbejder fra embedet til kommunen, som love-
de at sørge for et svar til virksomheden. Ombudsmanden sendte derfor henven-
delsen videre til kommunen og afsluttede sagen. To uger senere fik ombuds-
manden en kopi af kommunens svar til virksomheden.
Fortolkning af kollektive overenskomster
Hvis en sag handler om fortolkning af regler i en kollektiv overenskomst, som
er indgået mellem en offentlig myndighed og en faglig organisation, vil om-
budsmanden normalt ikke behandle sagen. Baggrunden for denne praksis er
nærmere beskrevet i artiklen ”Ombudsmandens kompetence i sager, der vedrø-
rer arbejdsretlige forhold” i ombudsmandens
beretning for 2012, afsnit 3.3.
Som et eksempel fra 2016 kan nævnes en sag, hvor en offentligt ansat IT-
konsulent havde ansøgt sin arbejdsgiver om at få tildelt et bestemt løntillæg i
henhold til en regel i hans overenskomst, men fik afslag. Ombudsmanden valg-
te ikke at undersøge sagen nærmere og lagde bl.a. vægt på, at sagen handlede
om et spørgsmål, som var reguleret i en kollektiv overenskomst.
Adgang til fagretlig behandling
Som noget nyt er ombudsmanden i sager om afskedigelse begyndt at lægge
vægt på, om der er eller har været adgang til fagretlig behandling af sagen,
f.eks. ved et såkaldt afskedigelsesnævn.
Flere kollektive overenskomster indeholder således regler om, at den faglige
organisation under visse omstændigheder kan kræve, at der nedsættes et afske-
digelsesnævn, når en medarbejder er blevet afskediget. Nævnet skal tage stilling
til, om afskedigelsen var rimeligt begrundet i medarbejderens eller arbejdsgive-
rens forhold, og kan normalt afhøre parter og vidner under behandlingen af sa-
gen.
Hvis der er eller har været adgang til at indbringe en sag for et afskedigelses-
nævn, vil ombudsmanden ud fra ressourcemæssige betragtninger som udgangs-
32
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
punkt ikke undersøge sagen nærmere. I 2016 har ombudsmanden afsluttet to
sager om afskedigelse af offentligt ansatte med denne begrundelse.
Ombudsmanden bemærkede i begge sager, at det afgørende var, at sagerne
–
i
kraft af medarbejdernes medlemskab af deres faglige organisation og reglerne i
overenskomsten
–
kunne have været indbragt for et afskedigelsesnævn. Det var
således underordnet, at den faglige organisation i den ene sag ikke ønskede at
indbringe sagen for et afskedigelsesnævn, da organisationen anså sagen for tabt,
og at overenskomstens tidsfrister for at gå videre med sagen muligvis var over-
skredet i den anden sag.
3.4. Fiskerilicenser og legalitetsprincippet
Af fuldmægtig Franz Amdi Hansen
Hvis en borger er utilfreds med en afgørelse, som er truffet af den offentlige
forvaltning under Grønlands Selvstyre eller kommunerne, kan vedkommende
klage til Ombudsmanden for Inatsisartut. Ombudsmanden behandler i løbet af
året et stort antal af sådanne klager og kontrollerer herunder blandt andet, om
den pågældende afgørelse beror på en korrekt fortolkning af de love og regler,
som afgørelserne er truffet på baggrund af.
I nogle tilfælde vil det endvidere også være nødvendigt for ombudsmanden at
tage stilling til, om de regler, der ligger til grund for afgørelserne, er i strid med
gældende ret. Dette har således været tilfældet i flere sager på fiskeriområdet,
som ombudsmanden behandlede i 2016. Sagerne er også omtalt i denne beret-
ning i afsnit 4.1 og 5.3.
Disse sager omhandler afslag på fiskerilicens, som en række borgere er blevet
meddelt af det daværende Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (det
nuværende Departement for Fiskeri og Fangst, begge herefter benævnt depar-
tementet).
Ombudsmandens kompetence
Ombudsmanden har ikke kompetence i forhold til Inatsisartut, og ombudsman-
den kontrollerer selvfølgelig hverken Inatsisartut lovgivningsvirksomhed eller
virke i øvrigt. Men de af Inatsisartut vedtagne love kan indeholde bestemmel-
ser, der tillader forvaltningen at fastsætte nærmere regler for et givent område.
33
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Sådanne regler fastsat af forvaltningen, er ombudsmanden ikke afskåret fra at
tage stilling til.
Det fremgår af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere
ændringer (herefter fiskeriloven), at Naalakkersuisut kan udstede regler om, at
visse former for fiskeri kræver en licens. Det fremgår endvidere af fiskeriloven,
at Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for, hvilke kriterier ansøgerne
skal opfylde, før de kan få en sådan licens.
Reglerne for, hvem der efter ansøgning kan få en sådan fiskerilicens, er derfor
fastsat i en bekendtgørelse, der er udformet af Naalakkersuisut (i praksis depar-
tementet). Departementet vurderer herefter de konkrete ansøgninger og tager
stilling til, om ansøgerne opfylder kravene for at få licens efter bekendtgørel-
sen.
Ved behandlingen af afslag på fiskerilicens, der er meddelt fordi ansøgerne ef-
ter departementets opfattelse ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, kan om-
budsmanden derfor ikke blot undersøge, om departementet har fortolket be-
kendtgørelsen korrekt, men også om selve bekendtgørelsen er en korrekt ud-
møntning af den bemyndigelse, der er fastsat i fiskeriloven.
Legalitetsprincippet
Hjemmelslove som fiskeriloven, der tillader forvaltningen at fastsætte regler,
kan være mere eller mindre konkretiserede i beskrivelsen af hvilke regler, der
kan fastsættes. Fortolkningen af, præcist hvilke regler, en lov tillader forvalt-
ningen at fastsætte, kræver en inddragelse af det såkaldte legalitetsprincip, der
almindeligtvist anskues som opdelt i to dele.
Den første af disse dele, den formelle lovs princip, betyder, at en retsakt ikke
må være i strid med en trinhøjere retsakt. Grundloven står over andre love, og
derfor må love ikke være i strid med grundloven. For love, der giver forvaltnin-
gen mulighed for at fastsætte regler ved udstedelse af bekendtgørelser, betyder
princippet, at bekendtgørelsen ikke må være i strid med den lov, den er udstedt i
medfør af.
Legalitetsprincippet omfatter herudover et krav om lovhjemmel. Dette betyder,
at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse.
34
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
En sådan bemyndigelse kan som nævnt foreligge i en lov. En sag, der er optrykt
i ombudsmandens beretning for 2001 afsnit 5.04.5, viser, at denne hjemmel
endvidere skal foreligge med en vis klarhed. Ombudsmanden fandt, at en kom-
mune ikke havde den fornødne hjemmel til at fastsætte et forbud mod færdsel
på havisen. Kommunen havde gyldig hjemmel til at fastsætte visse regler i til-
knytning til jagt og fiskeri, men ombudsmanden mente ikke, at dette var gyldig
hjemmel til, at der kunne fastsættes et forbud mod færdsel på havisen, uanset
om dette var gjort med det formål at beskytte jagt- og fangstgrundlaget i kom-
munen.
Dette er også et udtryk for, at det sædvanligvist antages i den juridiske teori, at
jo dybere forvaltningen gør indgreb i borgernes forhold, jo sikrere må hjemme-
len være.
Spørgsmålet om indgrebets intensitet blev netop behandlet i ombuds-mandens
beretning for 2013 i artiklen ”Hvad må forvaltningen?”. Artiklen
omhandlede
bl.a. en sag om en gymnasial institutions kollegier, der havde indført et generelt
forbud mod alkoholholdige drikke. I denne sag var der en bred hjemmel, der
tillod forvaltningen at fastsætte regler for kollegierne.
Var denne brede hjemmel tilstrækkelig til, at der kunne fastsættes et alkohol-
forbud? Ombudsmanden fandt, at der måtte gælde et skærpet hjemmelskrav,
førend borgerne kunne forbydes at have helt legale levnedsmidler i deres hjem.
Ombudsmanden konkluderede på baggrund heraf, at der ikke havde været
hjemmel til at indføre et generelt forbud mod alkohol på kollegierne (sagen
fremgår i øvrigt af afsnit 5.3 i beretningen for 2013).
Sagerne om afslag på fiskerilicens
I de sager om afslag på fiskerilicens, der er omtalt i denne beretning, afsnit 4 og
5.6, fandt ombudsmanden det nødvendigt at tage stilling til, om legalitetsprin-
cippet var til hinder for, at der i en dagældende bekendtgørelse kunne fastsættes
en regel om, at kun personer eller virksomheder, der havde haft en tilsvarende
licens i det forudgående år, kunne tildeles en fiskerilicens. (Ombudsmanden har
tidligere forholdt sig til problemstillingen i en egen drift-sag, der er refereret i
beretningen for 2013, afsnit 5.6.).
Under behandlingen af disse sager oplyste departementet ombudsmanden om,
at bestemmelsen efter departementets opfattelse havde hjemmel i § 10, stk. 1, i
fiskeriloven. Det fremgår af denne bestemmelse og bemærkningerne hertil, at
35
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Naalakkersuisut kan regulerer fiskeriet, herunder forbeholde det erhvervsmæs-
sige fiskeri for bestemte erhvervsgrupper. Departementet henviste blandt andet
til, at denne bestemmelse i fiskeriloven havde det overordnede formål at sikre
fiskerne et økonomisk bæredygtigt grundlag for deres virksomhed.
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det herudover, at Naalak-
kersuisut har adgang til at udelukke fiskere, der i forvejen har licens til en be-
stemt bestand, fra det erhvervsmæssige fiskeri
–
men det fremgår ikke udtryk-
keligt af hverken fiskeriloven eller bemærkningerne hertil, om Naalakkersuisut
kunne fastsætte en regel om, at kun personer eller virksomheder, der havde haft
en tilsvarende licens i det forudgående år, kunne få en fiskerilicens.
Fiskeriloven giver, som departementet også fremhævede, departementet mulig-
hed for at forbeholde det erhvervsmæssige fiskeri for bestemte erhvervsgrupper.
Spørgsmålet var derfor, om denne hjemmel var klar nok til at udelukke alle, der
ikke havde haft en tilsvarende licens det forudgående år, fra visse former for
erhvervsmæssigt fiskeri. Det mente ombudsmanden ikke var tilfældet. Dette
skyldtes blandt andet, at reglen i bekendtgørelsen var af indgribende karakter,
og ombudsmanden mente derfor, at der krævedes en klar hjemmel i loven. Der
var altså tale om et skærpet hjemmelskrav.
Ombudsmanden fremhævede blandt andet, at de eksempler på erhvervsgrupper,
der kunne udelukkes fra det erhvervsmæssige fiskeri, der var nævnt udtrykke-
ligt i bemærkningerne til fiskeriloven, alle havde anden tilknytning til fiskerier-
hvervet.
Fortsat uenighed mellem ombudsmanden og departementet
Efter at ombudsmanden havde afgivet sin udtalelse i den første af disse sager,
fastholdt departementet sin opfattelse: at det klart fremgår af § 10, i fiskerilo-
ven, at der ved udstedelse af regler kan tages hensyn til de erhvervsgrupper, der
i forvejen ernærer sig ved fiskeri, og at der derfor kunne fastsættes en regel, så
der kun blev tildelt licens til personer og virksomheder, der i det forudgående år
havde haft en tilsvarende licens. Departementet skrev blandt andet til ombuds-
manden, at ”[S]åfremt
der skal tages hensyn [til] de erhvervsgrupper, der en del
af den forhåndenværende fangstkapacitet, må der nødvendigvis ske en udeluk-
kelse af erhvervsgrupper, der ikke i forvejen har tilladelse til erhvervsmæssigt
fiskeri”.
36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
3. Artikler
Ombudsmandsinstitutionen kan ikke tvinge en myndighed til at følge en hen-
stilling, men på baggrund af uenigheden om fortolkningen af retsgrundlaget,
valgte ombudsmanden i september 2016 at henstille til Civilstyrelsen, at klage-
ren blev meddelt fri proces, så spørgsmålet kunne blive afklaret ved domstole-
ne. Ved beretningsårets udløb havde Civilstyrelsen ikke taget stilling til henstil-
lingen, og der forelå heller ikke en afgørelsen af sagen fra domstolene.
Uanset dette uafklarede forhold, kan sagen dog alligevel tjene til illustration af
legalitetsprincippet i praksis. Inatsisartut vedtog således en ændring af fiskeri-
loven i juni 2015, der udtrykkelig tillader, at Naalakkersuisut kan fastsætte reg-
ler, der udelukker personer og virksomheder fra at opnå fiskerilicenser, hvis
ansøgeren ikke har haft en tilsvarende licens i det forudgående år og har udnyt-
tet denne. Ombudsmanden havde derfor også anført i sin udtalelse, at der her-
ved var blevet tilvejebragt en klar lovhjemmel for det omtvistede krav i be-
kendtgørelsen, men at klageren dog i den konkrete sag var blevet meddelt af-
slag før lovændringen.
Hjemmelsproblematikken består altså efter ombudsmandens opfattelse fortsat
for sager, som departementet har afgjort før lovændringen. I perioden efter, at
departementet meddelte, at departementet ikke ville følge ombudsmandens hen-
stilling, har Ombudsmanden derfor sendt to yderligere udtalelser til departe-
mentet vedrørende samme hjemmelsproblematik. Disse udtalelser er nærmere
beskrevet i afsnit 4.1 i denne beretning.
37
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0038.png
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige
spørgsmål
I dette afsnit har jeg valgt at fremhæve nogle generelle problemstillinger, som
jeg har forholdt mig til i forbindelse med min behandling af en række sager,
herunder sager, som ikke har givet anledning til omtale i afsnit 5.
4.1 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmelsgrundlag (j. nr.
2015-811-0052 og 2016-811-0054)
A (j. nr. 2015-811-0052) og B (j. nr. 2016-811-0054) klagede begge til mig
over, at de var blevet meddelt afslag på fiskerilicens af det daværende Departe-
mentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (det nuværende Departement for Fiskeri
og Landbrug).
A var således blevet meddelt afslag den 14. maj 2015, mens B var blevet med-
delt afslag den 11. maj 2015 og 28. juli 2015. Disse afslag var meddelt med
henvisning til, at ansøgerne ikke havde haft en tilsvarende licens i det forudgå-
ende år, hvilket var et krav ifølge § 4, stk. 2, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9
af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri.
Den 2. juni 2016 afgav jeg min udtalelse i en lignende sag, j. nr. 2016-811-
0053, der er omtalt i denne beretning, afsnit 5.3. Herefter anmodede jeg Depar-
tementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om en udtalelse vedrørende henholds-
vis A og B. I mine breve til departementet af 12. august 2016 skrev jeg bl.a.:
”Jeg anmoder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om i udtalelsen navnlig
at redegøre for, hvilken betydning det efter departementets opfattelse har, at afslaget
[af 14. maj 2015 til A og afslaget af 11. maj 2015 til B] blev meddelt inden ikrafttræ-
delsen af inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015 om ændring af landstingslov om fiske-
ri.
Jeg erindrer i denne forbindelse om, at jeg i min udtalelse af 2. juni 2016 i sagen ved-
rørende mit j. nr. 2016-811-0053 anførte, at der først ved ovennævnte lovændring,
hvor en ny § 10 a blev indsat i fiskeriloven med ikrafttrædelse fra den følgende dag,
blev tilvejebragt en hjemmel for, at Naalakkersuisut ved fastlæggelsen af reglerne for
det kystnære fiskeri kan betinge en tilladelse af, at ansøgeren tidligere har haft en til-
svarende licens, og at ansøgeren har udnyttet
denne licens i det forudgående år.”
38
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0039.png
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Jeg modtog herefter to breve, begge af 23. september 2016, fra Departementet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende henholdsvis A og B. Begge breve
indeholdt følgende passus om hjemmelsspørgsmålet:
”Det er Departementets opfattelse, at bekendtgørelsens § 4, stk. 2 havde hjemmel i
landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri (med senere ændringer), § 10,
samt at denne hjemmel var tilstrækkelig. Departementet har tidligere ved brev af 26.
juni 2015 redegjort for denne opfattelse.
§ 10 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 giver mulighed for udstedelse af reg-
ler, der regulerer det grønlandske fiskeri, under hensyn til
bestemte erhvervsgrupper
og den forhåndenværende fangstkapacitet.
Det er Departementets opfattelse, at det klart fremgår af bestemmelsen i § 10, at ved
udstedelsen af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter
til fiskeri kan der tages hensyn til de erhvervsgrupper, der i forvejen ernærer sig ved
fiskeri. Såfremt der skal tages hensyn til de erhvervsgrupper, der er en del af den for-
håndenværende fangstkapacitet, må der nødvendigvis ske en udelukkelse af er-
hvervsgrupper, der ikke i forvejen har tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri.
Departementet er altså af den opfattelse, at det ikke har en nævneværdig betydning,
at [henholdsvis A og B] søgte om licens til fiskeri efter hellefisk før ikrafttrædelsen
af inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015 om ændring af landstingslov
om fiskeri.”
Den 16. december 2016 sendte jeg to udtalelser vedrørende henholdsvis A og B
til Departementet for Fiskeri og Fangst. I udtalelserne gav jeg udtryk for, at jeg
fandt, at departementet - for så vidt angik afslaget af 14. maj 2015 til A og af-
slaget af 11. maj 2015 til B - ikke havde haft hjemmel til at meddele afslag med
henvisning til, at henholdsvis A og B ikke havde haft en tilsvarende licens i det
forudgående år.
Min begrundelse herfor svarer i det væsentligste til min udtalelse vedrørende
samme problematik i sagen j. nr. 2016-811-0053, der er optrykt i denne beret-
ning afsnit 5.3.
4.2
K Kommune, indberetning til Lovudvalget i Inatsisartut og Formanden
for Naalakkersuisut (j.nr. 2016-739-0001)
Ombudsmanden for Inatsisartut skal ifølge § 23 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. de-
cember 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut (ombudsmandsloven) give
meddelelse til Lovudvalget i Inatsisartut og samtidig enten til Naalakkersuisut
eller kommunalbestyrelsen, hvis undersøgelsen af en sag viser, at der i den of-
39
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
fentlige forvaltning må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større
betydning.
Den 17. februar 2016 meddelte jeg med henvisning til denne bestemmelse Lov-
udvalget i Inatsisartut og Formanden for Naalakkersuisut, at jeg ikke så mig i
stand til at udføre mit hverv i forhold til K Kommune, således:
”I
fortsættelse af min egen drifts-undersøgelse af Det Sociale Ankenævns beslutning
om at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag i sager, hvor kommunerne trods
anmodning og rykker ikke indsender samtlige sagens akter, svarede Formanden for
Naalakkersuisut den 17. april 2015 Lovudvalget for Inatsisartut, at Indenrigsafdelin-
gen, der varetager det kommunale sektortilsyn og som er Sekretariat for Tilsynsrådet,
på baggrund af henvendelsen fra Lovudvalget agter at sende en erindringsskrivelse
og indskærpe kommunernes forpligtelse til at fremsende sagsakter rettidigt til besva-
relse af henvendelser fra Det Sociale Ankenævn og Ombudsmanden.
Allerede i efteråret 2015 kunne jeg konstatere, at den af Formanden for Naalak-
kersuisut bebudede erindringsskrivelse fra Indenrigsafdelingen og indskærpelse af
kommunernes forpligtelser ikke havde givet det ønskede resultat i K Kommune.
Den 16. september 2015 skrev jeg derfor følgende i en mail til borgmester [...], K
Kommune:
”Den 28. november 2012 måtte jeg på baggrund af K Kommunes manglende be-
svarelse af henvendelser fra mit embede og i overensstemmelse med bestemmel-
serne i Inatsisartutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut meddele Inatsisartuts
Lovudvalg og Naalakkersuisut, at jeg ikke så mig i stand til at udføre mit hverv i
forhold til K Kommune.
Jeg finder det nødvendigt at henlede din opmærksomhed på, at det nu gentager sig,
at K Kommune ikke behandler mine henvendelser.
Den 23. juni 2015 anmodede jeg i et brev stilet til kommunaldirektøren i K Kom-
mune om at sende mig akterne i en konkret anbringelsessag og om at sende mig en
oversigt over samtlige sager, hvor kommunen over en nærmere angivet periode
–
med eller uden samtykke
–
har truffet afgørelse om anbringelse af børn. Nu næsten
3 måneder senere har jeg endnu ikke modtaget alt det ønskede materiale, og det
uanset at mine medarbejdere har rykket kommunens socialchef, [...], og chefkonsu-
lent, [...], telefonisk og på mail i alt 8 gange.
I et andet tilfælde anmodede en af mine medarbejdere i et brev K Kommune om at
sende mig akterne i en anden konkret socialsag. Nu mere end 5 måneder senere har
40
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
jeg endnu ikke modtaget de ønskede akter, og det uanset at min medarbejder har
rykket kommunens chefkonsulent, [...], på mail i alt 3 gange.
Jeg vil bede dig om at se på forholdene, idet jeg ser mig henvist til som 2012 at
indberette K Kommune til Inatsisartuts Lovudvalg og Naalakkersuisut, hvis jeg ik-
ke modtager det ønskede materiale i begge sager inden 8 dage.”
Den 21. september 2015 svarede borgmester [...] mig blandt andet:
” […]
Jeg bekræfter modtagelse af din e-mail 16. september 2015, hvor du gør mig op-
mærksom på, at kommunen i en række tilfælde ikke har besvaret henvendelser fra
dig eller dine medarbejdere.
Du har konkret henvist til, at der har været henvendelser til kommunaldirektøren, so-
cialchefen og chefkonsulenten i borgmesterkontoret, der ikke har resulteret i et svar.
[…]
Samlet set er jeg oprigtig ked af, at ombudsmandsembedet ikke væsentligt hurtigere
har modtaget svar på sine henvendelser.
Selvom dette naturligvis ikke kan undskylde den langt fra optimale sagsgang i kom-
munen, vil jeg gerne benytte lejligheden til at forklare hovedårsagerne til de skete
forsinkelser:
- Socialforvaltningen er underbemandet i kritisk grad, og kommunen arbejder lø-
bende på at få besat vakante stillinger, men det er desværre vanskeligt at tiltrække
det nødvendige antal socialrådgivere og tilsvarende fagligt kvalificerede medarbej-
dere til kommunen.
- Der har været en høj grad af tomgang i socialforvaltningen som følge af et kritisk
sammenfald af stillingsvakancer, ferieafholdelse og sygdom i forvaltningen i stort
set hele perioden juni, juli og august 2015.
Det er min klare vurdering, at der ikke er tale om et generelt problem for kommunens
forvaltningsgrene, men på grund af socialforvaltningens betydelige borgerkontakt og
denne forvaltningsgrens særlige sagstyper, ser jeg en vis sandsynlighed for, at om-
budsmandssager også fremover vil være koncentreret i denne forvaltning.
Jeg har overvejet, hvorledes en lignende problemstilling kan undgås fremadrettet, og
vil i den forbindelse bede dig overveje følgende procedure:
41
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
- Alle brevsendte og telefaxsendte henvendelser (såvel første som efterfølgende) fra
Ombudsmanden til kommunen stiles til chefkonsulent [...], som på mine vegne har
det juridiske ansvar for en korrekt sagsbehandling i kommunen. [...] vil herefter
sørge for, at sagen sendes til ekspedition hos rette forvaltningschef, og vil følge op
på, at forvaltningen svarer.
- Alle e-mailhenvendelser fra Ombudsmanden til kommunen sendes enten direkte
eller cc. til chefkonsulent [...].
- Jeg vil samtidig pålægge chefgruppen at sørge for, at [...] modtager orienteringer
om alle svarskrivelser (pr. brev eller pr. mail) til ombudsmandsembedet.
Jeg håber med disse tiltage, at eventuelle fremtidige ombudsmandssager kan blive
ekspederet tilfredsstillende fra kommunens side.”
Den 23. september 2015 svarede jeg borgmester [...] således:
”Tak for dit brev af 21. september 2015 om K Kommunes manglende besvarelse
af
mine henvendelser, som blev sendt til mig med mail af samme dato.
Du redegør i brevet for K Kommunes udfordringer, særligt i relation til Socialfor-
valtningen. Afslutningsvis oplyser du, at du har overvejet, hvordan en lignende pro-
blemstilling kan undgås fremadrettet, og med dit udtrykte håb om, at eventuelle
fremtidige ombudsmandssager kan blive ekspederet tilfredsstillende fra K Kommu-
nes side, beder du mig overveje følgende forslag:
-
Alle brevsendte og telefaxsendte henvendelser (såvel første som efterfølgende)
fra mig til kommunen stiles til chefkonsulent [...], som på dine vegne har det
juridiske ansvar for en korrekt sagsbehandling i kommunen. [...] vil herefter
sørge for, at sagen sendes til ekspedition hos rette forvaltningschef, og vil følge
op på, at forvaltningen svarer.
Alle e-mailhenvendelser til mig til kommunen sendes enten direkte eller cc. til
chefkonsulent [...].
Du vil samtidig pålægge chefgruppen at sørge for, at [...] modtager orientering
om alle svarskrivelser (pr. brev eller pr. e-mail) til ombudsmandsembedet.
-
-
Jeg takker for, at du har reageret hurtigt på min henvendelse og draget omsorg for
sagen, og jeg tilslutter mig gerne dit forslag, som jeg har formidlet til mine medar-
bejdere og bedt dem om at implementere.
Jeg vil interessere mig for, om de nye tiltag følges og giver de ønskede forbedringer.
Det skulle glæde mig meget, om det bliver tilfældet. I påkommende tilfælde vil jeg
muligvis bringe forslaget op i forhold til de øvrige kommuner og selvstyret.”
42
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Imidlertid har jeg allerede ved min næstfølgende sag, som berører K Kommune,
kunnet konstatere, at de af borgmester [...] bebudede ændringer i kommunens sags-
gange ikke på nogen måde har skabt de ønskede ændringer.
Jeg henviser til det som bilag vedlagte sagsresumé, hvoraf det fremgår, at en henven-
delse i en ny sag ikke er blevet behandlet over en periode på 6 måneder trods 13 ryk-
kere fra mit embede.
I medfør af § 23 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for
Inatsisartut Naalakkersuisut har jeg derfor meddelt Formanden for Naalakkersuisut,
at jeg finder forholdet uacceptabelt, og at jeg ikke ser mig i stand til at udføre mit
hverv i forhold til K Kommune.
Jeg har bedt Naalakkersuisut om at meddele mig, hvad Naalakkersuisut agter at fore-
tage sig i den anledning.
Samtidig beder jeg høfligst Lovudvalget for Inatsisartut om at meddele mig, hvad sa-
gen giver Lovudvalget anledning til at foretage sig.
Jeg vedlægger kopi af min henvendelse til Formanden for Naalakkersuisut, idet jeg
samtidig i medfør af § 23 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombuds-
manden for Inatsisartut Naalakkersuisut meddeler Lovudvalget for Inatsisartut, at jeg
i forhold til K Kommune ikke ser mit i stand til at udføre det hver, som Inatsisartut
har valgt mig til at varetage.”
I mit sagsresumé til indberetningen skrev jeg:
”Jeg modtog den 17. juli 2015 en klage fra [...], som oplyste, at hun den 1. juli 2015
havde søgt K Kommune om udbetaling af underholdsbidrag med tilbagevirkende
kraft.
Den 27. juli 2015 rettede en af mine medarbejdere telefonisk henvendelse til K
Kommune ved chefkonsulent [...]. Det blev aftalt, at jeg ville oversende klagen med
bilag til behandling i kommunen, og at kommunen ville besvare henvendelsen, når de
modtog mit brev med klagen og bilag.
Den 31. juli 2015 oversendte jeg således klagen med bilag til K Kommune med hen-
visning til den mundtlige aftale. Jeg anmodede samtidig om at modtage kopi af
kommunens svar til klager. I et brev samme dato afviste jeg under henvisning hertil
klagen fra [...] og anmodede pågældende om at afvente kommunens svar.
43
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Den 19. august 2015 rettede [...] fornyet henvendelse til mig, idet den pågældende
ikke havde hørt fra K Kommune. En af mine medarbejdere henviste [...] til at rette
henvendelse til kommunen for at få oplyst status i sagen.
Den 8. oktober 2015 klagede [...] på ny til mig og oplyste, at K Kommune havde
meddelt klager om, at kommunen havde sendt et brev, som klager imidlertid ikke
havde modtaget.
Den 12. oktober 2015 kontaktede en af mine medarbejdere telefonisk K Kommune
ved chefkonsulent [...], som oplyste, at han havde oversendt mit brev til besvarelse i
kommunens socialforvaltning, og at han på den givne foranledning ville undersøge
sagen. Chefkonsulent [...] afsluttede samtalen med at tilkendegive, at han ville vende
tilbage den følgende dag med en orientering til min medarbejder.
Den 21. oktober 2015 kontaktede en af mine medarbejdere på ny K Kommune ved
chefkonsulent [...], som oplyste, at han to dage forinden havde talt med kommunens
socialchef om sagen. Han ville rykke socialchefen med det samme. Det blev aftalt, at
hvis K Kommune havde sendt et brev til [...] ville chefkonsulent [...] afklare, om kla-
ger havde modtaget brevet og desuden sende mig en kopi.
Den 23. oktober 2015 kontaktede en af mine medarbejdere igen K Kommune ved
chefkonsulent [...], som undskyldte sig med, at han var midt i noget andet arbejde og
ville ringe tilbage. Det skete imidlertid ikke, og ombudsmandsembedets medarbejder
ringede igen senere på dagen, hvor telefonen ikke blev besvaret.
Den 26. oktober 2015 rettede en af mine medarbejdere skriftlig henvendelse til K
Kommune ved chefkonsulent [...] for en status i sagen. Samme dag kontaktede en af
mine medarbejdere [...], som oplyste fortsat ikke havde modtaget fra K Kommune.
Den 27. oktober 2015 rettede K Kommune ved chefkonsulent [...] skriftlig henven-
delse til mig og oplyste, at han havde været syg, og at han regnede med at kunne sen-
de mig et ”rigtigt” svar den følgende dag.
Den 3. november 2015 rettede K Kommune ved chefkonsulent [...] henvendelse til
mig og oplyste, at kommunen ikke kunne finde mit brev af 31. juli 2015. En af mine
medarbejdere sendte en kopi af mit brev, og chefkonsulent [...] oplyste at ville under-
søge sagen og vende tilbage senere på dagen.
Den 11. november 2015 kontaktede en mine medarbejdere K Kommune ved chef-
konsulent [...], som oplyste, at han havde talt med socialchefen, som ville kontakte en
sagsbehandler ved socialforvaltningen med henblik på at få oplyst sagens status og
bede sagsbehandleren kontakte [...]. Chefkonsulent [...] ville vende tilbage og orien-
tere mig, når han havde noget skriftligt på sagen.
44
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Den 16. november 2015 oplyste K Kommunes sagsbehandler,
at [...]’s henvendelse
af 1. juli 2015 fortsat blev behandlet. I en kopimail anbefalede chefkonsulent [...]
sagsbehandleren i socialforvaltningen at kvittere for modtagelsen af klagens og oply-
se, at sagen fortsat er under behandling med en angivelse af, hvornår [...] vil kunne
påregne at modtage kommunens afgørelse.
Den 18. november 2015 forsøgte en af mine medarbejdere forgæves at kontakte K
Kommune ved chefkonsulent [...]. Senere samme dag kontaktede [...] mig og oplyste,
at hun fortsat ikke havde modtaget et svar på sin ansøgning fra K Kommune, og at
hun ved en samtale tre uger tidligere med chefkonsulent [...] var blevet lovet at mod-
tage kommunens svar indenfor én uge. Endelig ringede chefkonsulent [...] senere til-
bage til ombudsmanden. En af mine medarbejdere erindrede herved chefkonsulent
[...] om, at jeg på baggrund af korrespondancen den 16. november 2015 fortsat afven-
tede at modtage en kopi af kommunens brev til [...].
Den 17. december 2015 kontaktede en af mine medarbejdere K Kommune ved chef-
konsulent [...] for at spørge til sagens status og erindre om, at ombudsmanden havde
bedt om kopi af kommunens brev til [...]. Chefkonsulent [...] ville på den foranled-
ning forhøre sig hos kommunens socialchef eller socialforvaltningens sagsbehandler
og vende tilbage med et svar den samme eller den følgende dag.
Den 21. december 2015 kontaktede [...] mig og oplyste, at pågældende fortsat afven-
tede svar fra K Kommune. En af mine medarbejdere orienterede [...] om den hidtidi-
ge sagsgang og oplyste, at jeg den følgende dag ville kontakte chefkonsulent [...] og
efterfølgende orientere klager herom.
Den 22. december 2015 kontaktede en af mine medarbejdere K Kommune ved chef-
konsulent [...] som oplyste, at han ikke havde fået talt med kommunens sagsbehand-
ler i socialforvaltningen, og at han ville kontakte den pågældende samme dag og
vende tilbage i sagen.
Den 8. januar 2016 kontakte en af mine medarbejdere K Kommune ved chefkonsu-
lent [...] for at følge op på samtalen af 22. december 2015. Chefkonsulent [...] oply-
ste, at han havde fået tilsendt et eller andet i sagen. Han mente, at der var tale om et
svar til [...]. Han ville undersøge det nærmere og vende tilbage.”
Den 22. marts 2016 modtog jeg et brev fra Formandens Departement, som den
18. marts 2016 havde skrevet således:
”Den 17. februar 2016 blev K Kommune indberettet til Inatsisartuts Lovudvalg
og
Formanden for Naalakkersuisut af Ombudsmanden for Inatsisartut i medfør af § 23 i
ombudsmandsloven.
45
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
I den anledning anmodede Formandens Departement ved skrivelse af 22. februar
2016 kommunen om at sende manglende oplysninger til ombudsmanden, samt om at
modtage en status på bebudede ændringer i kommunens sagsgang.
Ved skrivelse af 8. marts 2016 besvarede kommunen anmodningen fra departemen-
tet.
På denne baggrund skal departementet herved venligst anmode ombudsmanden om
at kommentere kommunens skrivelse af 8. marts 2016.
Ombudsmandens kommentarer vil dernæst blive forelagt for kommunen som led i
departementets tilsynsførelse.”
Formandens Departements brev var vedlagt brev fra K Kommune, hvor borg-
mester ... den 8. marts 2016 skrev således:
”Jeg har gennemgået Ombudsmandens indberetning af 17. februar 2016 til Forman-
den for Naalakkersuisut og til Lovudvalget for Inatsisartut og departementets brev til
kommunen.
Indledningsvis bemærker jeg, at jeg forstår Ombudsmandens indberetning således, at
det er én konkret sag, hvor Ombudsmanden fortsat savner svar fra kommunen.
I denne sag har kommunens socialforvaltnings afdeling i […] sendt vedhæftede
svar
til pågældende borger, [...].
Jeg her bedt kommunens fungerende socialchef [...] følge op på, at sagen færdigbe-
handles uden yderligere forsinkelser.
Omkring det forløb, som beskrives i det notat, som er vedlagt indberetningen, kan jeg
objektivt konstatere, at jeg som borgmester ikke finder det tilfredsstillende, at en an-
søgning til socialforvaltningen ikke færdigbehandles inden for blot nogenlunde rime-
lig tid, således som [det] desværre har været tilfældet i den konkrete sag. Dette ligger
langt fra kommunens målsætninger.
Jeg har derfor samtidig sendt den i kopi vedhæftede beklagelse til [...].
Jeg er også ked af, hvis Ombudsmanden har oplevet problemer med at komme i kon-
takt med mine medarbejdere, men kommunen har ikke ressourcer til at sikre, at be-
stemte medarbejdere altid er til at træffe telefonisk på de tidspunkter, hvor Ombuds-
manden ringer vedkommende op.
46
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Det er i øvrigt min opfattelse, at det ville fremme kommunens rettidige ekspedition af
Ombudsmandens henvendelser, såfremt Ombudsmanden i højere grad ville være ind-
stillet på kommunikation via e-mail. Den danske retstilstand, hvor der stilles krav om
sikre mailforbindelser ved udveksling af personfølsomme oplysninger, er, så vidt jeg
ved, ikke indført i grønlandsk ret, og jeg har ikke i min tid som borgmester oplevet
aktualiserede sikkerhedsproblemer ved brug af e-mails i forvaltningen, og e-mail
kommunikation er et udbredt arbejdsredskab i kommunen, som bidrager til effektivi-
tet i sagsbehandlingen.
Omkring den generelle ordning for håndtering af henvendelser fra Ombudsmanden,
som jeg beskrev i mit brev af 21. september 2015 til Ombudsmanden, er det min kla-
re holdning, at denne ordning fungerer efter hensigten, men der har kun været nogle
ganske få henvendelser fra Ombudsmanden, herunder i overstående sag, hvor jeg ik-
ke ser problemet i de sagsprocedurer, som jeg har etableret, men derimod i, at der har
været problemer med at få sagen ekspederet i fagforvaltningen.
Jeg vil gerne indskærpe forvaltningschefer, at retningslinjerne for besvarelse af hen-
vendelser fra Ombudsmanden skal overholdes.
Jeg har sendt dette brev med bilag til Lovudvalget i Inatsisartut og til Ombudsma-
den.”.
I anledning af brevet fra Formandens Departement af 18. marts 2016, skrev jeg
den 4. april 2016 således til departementet:
”Den 17. februar 2016 meddelte jeg i
henhold til § 23 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. de-
cember 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut Naalakkersuisut, at jeg ikke ser mig
i stand til at udføre mit hverv i forhold til K Kommune.
Jeg bad Naalakkersuisut om at meddele mig, hvad Naalakkersuisut agter at foretage
sig i den anledning.
Ved brev af 22. februar 2016 anmodede Formandens Departement K Kommune om
senest den 10. marts 2016 at fremskaffe og sende de nødvendige oplysninger til mig,
samt til brug for Tilsynsmyndigheden at oplyse status på arbejdet med de bebudede
ændringer i kommunens sagsgange.
Formandens Departement har ved brev af 18. marts 2016 anmodet mig om at kom-
mentere K Kommunes svarbrev af 8. marts 2016 til Formandens Departement.
47
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg takker Formandens Departement for henvendelsen, idet jeg indledningsvis kon-
staterer, at jeg intet har hørt fra K Kommune i den konkrete sag, ligesom jeg ikke har
modtaget kopi af kommunens brev af 8. marts 2016 til Formandens Departement.
Jeg noterer mig, at K Kommune ved brev af 23. februar 2016 har rettet henvendelse
til den oprindelige klager, […], ligesom borgmester [...] ved brev af 8. marts 2016
overfor […] har beklaget dét, som borgmesteren selv betegner som et meget util-
fredsstillende forløb.
K Kommunes brev af 8. marts 2016 giver mig herefter anledning til følgende be-
mærkninger:
Jeg noterer mig, at borgmester [...] har bedt K Kommunes fungerende socialchef om
at følge op på den konkrete sag, således at denne færdigbehandles uden yderligere
forsinkelser, samt at borgmesteren har indskærpet kommunens forvaltningschefer, at
retningslinjerne for besvarelse af henvendelser fra mig eller mit embede skal over-
holdes.
Jeg noterer mig ligeledes, at borgmester [...] er ked af, hvis jeg eller mit embede har
oplevet problemer med at komme i kontakt med K Kommunes medarbejdere. Borg-
mesteren bemærker i den forbindelse, at kommunen ikke har ressourcer til at sikre, at
bestemte medarbejdere altid er til at træffe telefonisk på de tidspunkter, hvor jeg eller
medarbejdere ved mit embede ringer vedkommende op.
Jeg bemærker hertil, at jeg har forståelse for kommunernes udfordringer, og at jeg
ikke har en forventning om, at bestemte medarbejdere ved nogen kommune altid skal
være til at træffe. Min henvendelse til Naalakkersuisut vedrører derfor heller ikke et
sådant forhold.
Borgmester [...] giver i sit brev af 8. marts 2016 til Formandens Departement udtryk
for, at det er hans klare holdning, at den af ham etablerede generelle ordning fungerer
efter hensigten, herunder i den konkrete sag, og at han ikke ser problemet i de etable-
rede sagsgangsprocedurer, men i problemer med at få sagen ekspederet i forvaltnin-
gen.
Min henvendelse til Naalakkersuisut vedrører imidlertid ikke K Kommunes social-
forvaltnings behandling af den underliggende klagesag. Min henvendelse til Naalak-
kersuisut er principiel og vedrører kommunens manglende tilbagemeldinger på hen-
vendelser fra mig eller mit embede.
Borgmester [...] har ved den af ham etablerede ordning bedt om, at alle breve eller
telefax sendt fra mig eller mit embede til K Kommune stiles til en konkret nøglemed-
arbejder, som på borgmesterens vegne har det juridiske ansvar for en korrekt sagsbe-
48
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
handling i kommunen, og som herefter vil søge for, at sagen sendes til ekspedition
hos rette forvaltningschef og vil følge op på, at forvaltningen svarer.
Min henvendelse til Naalakkersuisut dokumenterer imidlertid, at K Kommune er al-
vorligt udfordret på kommunikationen med mig og mit embede. Som den etablerede
ordning fungerer, opfylder den på ingen måde mine forventninger til en dialog med
kommunen. Jeg står derfor helt uforstående overfor borgmesterens brev til Forman-
dens Departement.
Afslutningsvis noterer jeg mig, at borgmester [...] anfører, at det ville fremme kom-
munens rettidige ekspedition af henvendelser fra mig eller mit embede, såfremt jeg i
højere grad var indstillet på kommunikation via e-mail i forbindelse med udveksling
af personfølsomme oplysninger.
Jeg finder ikke anledning til at ændre min holdning til fremsendelse af personføl-
somme oplysninger på det ikke krypterede internet i Grønland.
Jeg ser imidlertid heller ikke, hvordan min indstilling hertil har nogen relevans i den
konkrete sag, hvor kommunen ikke sendt mig noget som helst, men forsømt at følge
op på gentagne tilkendegivelser om at ville ringe tilbage med en mundtlig status i sa-
gen.
Jeg fastholder således, at jeg ikke ser mig i stand til at udføre mit hverv i forhold til K
Kommune og imødeser Naalakkersuisuts svar på min henvendelse af 17. februar
2016.”
Indenrigsafdelingen i Formandens Departement gennemførte herefter i perioden
26.
–
29. april 2016 et udvidet tilsynsbesøg i K Kommune. Under tilsynsbesø-
get udleverede Indenrigsafdelingen mit brev af 4. april 2016 med anmodningen
om, at kommunen skulle kommentere dette. Formandens Departement fulgte op
herpå ved et brev af 6. juni 2016, hvor departementet anmodede kommunen om
at kommentere mit brev af 4. april 2016 inden den 17. juni 2016.
K Kommune svarede mig herefter i en mail af 25. august 2016 således:
”Undertegnede har den […] tiltrådt stilling som socialchef i K Kommune. I forbin-
delse med min tiltrædelse blev jeg gjort opmærksom på, at der verserer en del sociale
klagesager, hvor kommunens borgere har anket kommunens afgørelser i henhold til
socialt regelsæt til Det Sociale Ankenævn. Jeg har for nyligt opdaget af egen initiativ
eller fået fremsendt kopier af i alt 26 klagesager, hvoraf der på nuværende tidspunkt
afventer 17 klagesager fremsendelse af sagsakter og yderligere 3 sager effektuering
49
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0050.png
af Ankenævnets afgørelser der har enten ændret kommunens påklagede afgørelser el-
ler hjemvist sagerne til fornyet behandling hos kommunen.
Den 23.08.2016 under telefonmøde med repræsentanter for Formandens Departe-
ment blev jeg yderligere gjort opmærksom på, at der er en del verserende klager til
Ombudsmanden for Inatsisartut der vedrører socialområdet i K Kommune. Ligeledes
fik jeg at vide, at Ombudsmanden for Inatsisartut indberettede kommunen den af
17.02.2016 til Formandens Departement, hvorefter Formandens Departement indled-
te tilsyn med kommunen.
Formandens Departementet har beordret mig at kontakte Ombudsmanden for
Inatsisartut skriftligt snarest muligt med henblik på fremsendelse af sagsakter. For-
mandens Departement har ligeledes krævet at modtage kopi af min skrivelse til Om-
budsmanden for Inatsisartut. Fristen for effektuering af denne ordre er i morgen, fre-
dag den 26.08.2016. Samtidigt var jeg pålagt ansvar for at indtil den 02.09.2016 be-
skrive de tiltag, som er gennemført for at styrke kommunens administration, herunder
navnlig i socialforvaltningen. Hvis jeg ikke overholder svarfristerne, vil sagen blive
indbragt for Tilsynsrådet, der kan pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen,
som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder, jf. § 70, stk. 1 i den kommunale sty-
relseslov.
[…]
På baggrund af ovennævnte betragtninger har jeg i løbet af sidste døgn undersøgt
grundigt kommunens arkiv på socialområdet og er nødt til at indrømme, at det har
indtil nu kun lykkedes for mig at finde Ombudsmandens skrivelser vedr. 2 sager
vedr. socialområdet: den ene, jnr. 2016-909-0008, relaterer angiveligt til Ombuds-
mandens muligvis nu afsluttet undersøgelse af kommunens anbringelse af børn og
unge uden for hjemmet, imens den anden, jnr. 2016-142-0015, relaterer tilsyneladen-
de til anbringelse af et barn uden for hjemmet, hvor der - sideløbende - bliver be-
handlet en klage - angiveligt over anbringelse af samme barn
–
i Det Sociale Anke-
nævn (Ankenævnets
sagsnr. […]) og hvor jeg har den 14.08.2016, kl. 23:11 afsendt
de dokumenter jeg har fundet om sagen i elektronisk format til Det Sociale Anke-
nævn (ang. klage til Ombudsmanden har jeg fundet sidste kommunikation om sagen i
form af en e-mail af den 14.07.2016, kl. 09:48 direkte fra en kommunal medarbejder
/ vikar til en af Ombudsmandens personaler).
Bortset fra ovennævnte har Formandens Departement sendt til mig kopi af brev fra
Ombudsmanden for Inatsisartut af den 04.04.2016, jnr. 2016-739-0001. Ombuds-
mandens skrivelse henviser angivelig til en konkret klagesag, men det har umiddel-
bart ikke lykkedes for mig at finde yderligere korrespondance om sagen.
50
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Jeg må konstatere, at jeg ikke har været i stand til at finde ubesvaret korrespondance
fra Ombudsmanden vedr. andre sociale klagesager i K Kommune og jeg fornemmer,
at en af årsagerne kan være mangelfuld digitalisering af kommunens arkiv.
Jeg vil derfor være meget taknemlig, hvis Ombudsmanden for Inatsisartut kunne ven-
ligst sende til mig korrespondance til kommunen der relaterer til andre klagesager
og/eller undersøgelser der vedrører det sociale område i kommunen.
Jeg orienterer hermed Formandens Departement og kommunens øverste ledelse. Jeg
takker i øvrigt Ombudsmanden for Inatsisartut og Formandens Departement for at
have gjort kommunen opmærksom på tilsyneladende manglende overholdelse af den
kommunale styrelseslov.”
Den 1. september 2016 svarede jeg på denne baggrund K Kommune således:
”Som
henvist til i min e-mail af 26. august 2016 har Ombudsmanden for Inatsisartut
pt. ikke nogle verserende sociale sager, som afventer akter eller andet fra K Kommu-
ne.
Embedet har således verserende socialsager fra K Kommune, men som sagt afventer
embedet ikke noget fra kommunen.”
K Kommune svarede mig samme dag således:
”Undertegnede takker Ombudsmanden for hurtig respons og information om, at der
p.t. ikke verserer nogen Ombudsmandssag der vedrører socialområdet i K Kommune
og at der angiveligt hellere ikke er ubesvaret skrivelse fra Ombudsmanden der relate-
rer til en således sag.
Jeg kan på nuværende tidspunkt kun give tilsagn om, at jeg vil fra nu af tilstræbe at
besvare hurtigst muligt alle henvendelser fra Ombudsmanden og jeg vil ligeledes gø-
re alt jeg overhovedet kan til at reducere antal verserende klagesager til Det Sociale
Ankenævn. Til gengæld er jeg beklagelig nok på ingen måde i stand til at garantere
hic et nunc, hvordan de øvrige medarbejdere i kommunens socialforvaltning vil
håndtere korrespondance fra Ombudsmandens i mit fravær eller når jeg fratræder min
nuværende stilling. Jeg er helt overbevist at jeg vil hellere ikke kunne garantere dette
den 02.09.2016 i henhold til ønske fra Formandens Departementet.
Det er min umiddelbare vurdering, at den kommunale socialforvaltning i Sydgrøn-
land lider af meget alvorlig personalemangel og derfor stor arbejdspres og emotionel
overbelastning blandt de få ressourcepersoner der stadigvæk arbejder på området.
Det er ligeledes min umiddelbare vurdering, at stor del at de medarbejdere socialfor-
51
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
valtningen p.t. råder over, har begrænset kendskab til administration af det grønland-
ske sociale regelsæt, herunder håndtering af sager der er indbragt for højere myndig-
heder i forbindelse med den administrative rekurs. Grunden til status quo er bl.a. for-
holdsvis højt niveau af personaleudskiftning på området, angiveligt primært pga. ar-
bejdsmæssig og emotionel overbelastning, dvs. forstærkende vekselvirkning mellem
forskellige negative faktorer der resulterer i en negativ spiral.
Kommunens politiske og administrative ledelse har givet mig tilladelse til at foretage
diverse tiltag til at forbedre sagsbehandling og service til befolkning samt arbejdsmil-
jø i socialforvaltningen, herunder:
a)
b)
c)
ændring af socialforvaltningens organisationsplan og iværksættelse af mere
simple, transparente og intuitive arbejdsgange.
meget aktiv rekrutteringsindsats til opnormering af personale, og
oprydning og yderligere digitalisering af forvaltningens journaler og andre
elektroniske systemer der kan optimere sagsbehandling af økonomiske ydelser
(især sikringsydelser) og give større råderum til bedre kvalitet af borgerbetje-
ning på serviceområdet.
På trods af ovennævnte tiltag, må jeg indrømme, at jeg er faktisk bekymret, at situa-
tionen i socialforvaltningen i K Kommune vil kunne blive væsentlig forværret i løbet
af næste år, i takt med kommunens meget hurtig affolkning, beskeden økonomi, sti-
gende problemer med rekruttering af personale til det sociale området og sideløbende
vedtagelse af mere ambitiøse og komplicerede sociale forskrifter af Grønlands lovgi-
vende magt og den centrale administration i landet. Dersom rekruttering af grønland-
ske socialrådgivere til K Kommune vurderes som urealistisk, kan jeg kun håbe, at der
vil lykkes for socialforvaltningen at rekruttere tilstrækkelig mange socialrådgivere fra
Danmark, hvis nødvendigt på kortvarige (1 til 3 års) ansættelseskontrakter, herunder
åremålsansættelser, idet der må antages at socialrådgivere fra Europa må være især
velegnet til at administrere indviklet lovgivning der i øvrigt er karakteristisk for hie-
rarkisk opbyggede offentlige systemer der eksisterer på det europæiske kontinent.
Jeg beklager, at jeg ikke er i stand til at komme med mere konkrete bud på, hvordan
socialforvaltningen i K Kommune vil fremover håndtere henvendelser fra Ombuds-
manden for Inatsisartut eller andre centrale klage- og tilsynsmyndigheder i Grønland.
Jeg er i øvrigt helt overbevidst om at mine tiltag ikke vil betragtes som tilstrækkelige
og jeg kopiorienterer derfor igen Formandens Departementet samt kommunens øver-
ste ledelse, herunder af hensyn til Departementets ultimative deadline den
02.09.2016. Som allerede oplyst tidligere, er jeg til hver tid parat til at aftale med
kommunens øverste ledelse om min hurtig afskedigelse og overflytning til en mindre
krævende stilling i den kommunale administration i Grønland.”
52
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål
Den 13. december 2016 drøftede min retschef sagen med Formandens Depart-
ment. Der var herved enighed om at tage kommunens redegørelse til efterret-
ning.
Indenrigsafdelingen meddelte mig i et brev af samme dato, at tilsynsmyndighe-
den med de grønlandske kommuner den 27. oktober 2016 var blevet flyttet fra
Formandens Departement til Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdi-
strikter, Infrastruktur og Boliger. Indenrigsafdelingen oplyste, at det nye res-
sortdepartement på det foreliggende grundlag ikke ville foretage mere i sagen,
idet det er en forudsætning, at K Kommune fremover på fyldestgørende vis og
inden for rimelig tid besvarer henvendelser fra Ombudsmanden.
Jeg lukkede herefter sagen.
53
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Afskedigelse
5.1 Afskedigelse. Tilsidesættelse af officialprincippet. Udvidet
partshøring. Beregning af opsigelsesvarsel. Notatpligt
En socialhjælper A klagede til ombudsmanden over en kommunes afgø-
relse om afskedigelse af A fra en børnehave. Klagen indeholdt desuden
et krav om erstatning.
Ombudsmanden fandt, at baggrunden for kommunens beslutning om at
afskedige A var, at A efter en operation i knæet efter kommunens opfat-
telse ikke længere var egnet til at varetage sine opgaver som socia l-
hjælper i børnehaven.
Ombudsmanden noterede sig, at kommunen havde truffet sin afgørelse
uden at have forholdt sig til dels A’s raskmelding dels, at A ikke, af
le-
deren af børnehaven, havde fået lov til at komme på arbejde efter ope-
rationen. Ombudsmanden fandt, at kommunen ikke var i besiddelse af
oplysninger om, hvorvidt A i praksis var uegnet til arbejdet. Ombuds-
manden fandt det meget kritisabelt, at kommunen ikke havde oplyst sa-
gen tilstrækkeligt og dermed havde tilsidesat officialprincippet.
Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at kommunen ikke forud for afske-
digelsen af A havde foretaget partshøring i overensstemmelse med den
ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet partshøring.
Ombudsmanden fandt det videre beklageligt, at kommunen i sit partshø-
ringsbrev havde anvendt en formulering, der kunne efterlade et indtryk
af, at kommunen allerede havde truffet en afgørelse om afskedigelse,
samt at kommunen ikke havde beregnet opsigelsesvarslet i overens-
stemmelse med overenskomstens regler herom.
Ombudsmanden fandt det ikke i overensstemmelse med notatpligten, at
kommunen havde undladt at udarbejde notat om de samtaler, som kom-
munen havde haft med A, herunder notat om et høringsmøde.
54
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Ombudsmanden henstillede til, at kommunen genoptog A’s sag og i den
forbindelse tillige forholdt sig til A’s spørgsmål om e
rstatning (udtalelse
af 14. april 2016, j.nr. 2014-323-0048).
A blev med virkning fra 1. januar 2013 ansat som socialhjælper med foreløbig
placering ved børnehaven O i X By. Det fremgår af A’s ansættelsesbrev,
at A
blev ansat i henhold til overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for Barnehjælpere, socialmedhjælpere og
socialhjælpere.
Den 26. juni 2013 fik A foretaget en operation af sit knæ. A blev herefter sy-
gemeldt.
Ved brev af 12. december 2013 indledte K Kommune en partshøring af A om
påtænkt afskedigelse. Af partshøringsbrevet fremgår bl.a. følgende:
”Påtænkt afskedigelse
af dig fra din stilling som socialhjælper i børnehaven [O]
[K Kommune] skal herved meddele dig, at det iht. § 31, stk. 2 i overenskomst mel-
lem Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat og Naalakkersuisut i Grønland og
Finansministeriet om timelønnede faglært og ufaglært arbejdskraft er påtænkt at af-
skedige dig fra din stilling som socialhjælper i børnehaven [O].
Begrundelse
Efter knæoperation i midten af juli havde du sygeorlov frem til oktober på grundlag
af en lægeerklæring. Du skulle have påbegyndt arbejdet den 11. november 2013, men
har ønsket at forlænge sygefraværet. Lægen havde meddelt, at du kunne arbejde
halvdags. Imidlertid havde du ikke fremlagt en lægeerklæring herom, hvorfor det
hermed skal varsles forud, at man påtænker at afskedige dig.
Høring
Du har iht. § 19, stk. 1 i sagsbehandlingsloven mulighed for at fremkomme med dine
bemærkninger i samarbejde med din fagforening om agterskrivelsen. Bemærkninger-
ne skal være uddannelsesafdelingen i hænde senest den 17. december 2013 kl.
12.00.”
(Min oversættelse)
Ved brev af 19. december 2013 sendte K Kommune et tilrettet partshøringsbrev
til A. Det tilrettede partshøringsbrev var enslydende med partshøringsbrevet af
12. december 2013, med ændring af fristen for afgivelse af bemærkninger til
den 27. december 2013 kl. 12.00.
55
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Ved brev af 20. december 2013 skrev A følgende til S.I.P. (lokalafdelingen un-
der S.I.K.):
”Jeg skriver, fordi jeg føler mig uretfærdigt behandlet, i håb om forståelse.
Jeg blev ansat som socialhjælper i [børnehaven O] den 1. januar 2013, og blev opere-
ret på [sygehus Y] og fik indsat kunstigt knæled den 26. juni 2013.
Siden dengang var jeg sygemeldt med lægeerklæring. Jeg skulle have startet på ar-
bejde igen den 1. september, men der var stadig knas med knæet, og siden da vurde-
rede lægen knæet månedligt. Jeg går altid til arbejdspladsen efter lægevurderingen,
med besked om, at [lederen af børnehaven] skal rekvirere en lægeerklæring, hvilket
er vigtigt.
Jeg ringede til arbejdet den 6. november for at meddele, at lægen skulle se på knæet
endnu engang, og ville give nærmere besked, når jeg har fået besked om knæet. Min
chef svarede mig således: ”Jeg kan ikke give dig tilladelse til yderligere fravær, vi
regner med at du kommer på arbejde, og du har næsten ingen sygedage tilbage.” [Le-
deren af børnehaven] spurgte også, om genoptræningen gik ordentligt til. Her følte
jeg mig mistænkt for at pjække. Selv om jeg gjorde hvad jeg kunne for at komme på
fode ingen, jeg var jo så glad for mit arbejde.
Jeg ved også, at jeg ikke skal søge om at være syg hos min chef, idet det kun er læ-
gen, der kan afgøre, om jeg er syg og give mig sygemelding. Jeg skal også understre-
ge, at jeg ikke beder om lægeerklæring selv hos lægen, men at det er lægen selv, der
giver mig lægeerklæring.
Dagen efter, den 7. november var jeg til lægen, og han sagde, at jeg i starten i det
mindste kunne arbejde halvdags, og at jeg kunne spørge lønkontoret eller mit arbej-
de, hvornår jeg nåede 120 dages grænsen. Han sagde også til mig, at jeg skulle sige
til chefen, at [lederen] skulle anmode lægen om at sende en lægeerklæring.
Så gik jeg over til min arbejdsplads for at overbringe lægens ord. Jeg fik ingen rigtig
hilsen, da jeg kom ind, men dette var allerede også min leders adfærd de seneste må-
neder. [Lederen af børnehaven] startede med
at sige følgende: ”Personalet i lønkon-
toret skal ikke blande sig.” og ”Dine kollegaer er trætte, fordi vi bruger alt for mange
vikarer. Der ses ingen fremgang med jeres børnegruppe, og hvis du starter at arbejde
halvdags, kommer du bare til at belemre dine kollegaer med at bruge andre ressour-
cer. Endvidere kender de senest visiterede børn dig ikke, og du har heller ikke set
dem endnu. Du kan heller ikke følge med, når børnene begynder at løbe. Derfor kan
jeg ikke acceptere, at du starter som halvdags ansat. [Lederen af børnehaven] sagde
herefter, at [lederen] ville sende et brev til lægen.
56
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg sagde til [lederen af børnehaven], at jeg godt kunne forstå, hvis mit fravær havde
ramt børnene og mine kolleger.
Imidlertid er det ikke min skyld, at skaden i mit ben endnu ikke er helet. Så sagde
[lederen af børnehaven], at en anden medarbejder, som lederen nævnte ved navn, hel-
ler ikke arbejdede 100 %, også på grund af problemer med benet.
Da jeg gik fra børnehaven, henvendte jeg mig igen til lægen, da jeg var i tvivl om,
hvad der skulle ske med mig. Jeg fortalte lægen, at jeg fik et afslag på i første om-
gang at arbejde halvdag. Han bad mig om at tage det med ro. Da jeg spurgte, om jeg
kunne få udstedt en lægeerklæring sagde han, at det var lederens opgave at rekvirere
den. Jeg var så nødt til at ringe igen til min leder vedrørende lægens meddelelse om
rekvirering af en lægeerklæring.
Da lægen den 9. december 2013 endelig sagde til mig, at jeg nu kunne komme på ar-
bejde, ringede jeg til børnehaven. Da spurgte [lederen af børnehaven], om jeg havde
en skriftlig dokumentation herpå, men jeg erindrede [lederen] igen om, at det var [le-
deren], der skulle bede om det, idet lægen havde sagt sådan. Jeg vil gøre opmærksom
på, at jeg denne dag først kom op på 120 dages grænsen.
[Lederen af børnehaven] sagde, at [lederen] var kommet i tvivl og derfor havde rettet
forespørgsel, og sagde videre at jeg ikke skulle arbejde, ind til [lederen] har fået no-
get skriftligt. [Lederen] sagde også, at [lederen] aldrig fik svar, når [lederen] skrev til
lægen.
Efter ca. en uge ringede jeg til børnehaven for at høre nærmere, og her meddelte
souschefen mig, at jeg ikke skulle komme på arbejde, og at jeg skulle regne med at få
tilsendt et brev om det. Selvfølgelig blev jeg skuffet, og jeg besluttede at ville sende
en skriftlig klage, da jeg nu vidste, at jeg blev behandlet ukorrekt.
Den 20. december 2013 modtog jeg afskedigelsesbrevet. Jeg vidste ikke hvad jeg
skulle sige, da jeg læste deres begrundelser hertil, fordi de virkede så uanstændige og
usande. De var på én gang meget skuffende og svære at tage.
Jeg gik med det samme over til sygehuset med brevet for at få en bekræftelse på, at
begrundelserne var ukorrekte, idet lægen jo selv havde sagt, at børnehavelederen selv
måtte rekvirere en lægeerklæring, og at han anbefalede, at jeg i første omgang, måske
på ca. 14-dages tid, kunne arbejde halvdags.
Med hensyn til høringen vil jeg gøre opmærksom på, at jeg først modtog afskedigel-
sesbrevet den 20. december og uddannelsesafdelingen i [X By] skulle have modtaget
svaret senest den 17. december 2013 kl. 12:00.
57
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Derfor kræver jeg, at høringsfristen forlænges, da det jo er mærkeligt, at jeg har mod-
taget brevet for sent.”
(Min oversættelse)
Medarbejderrepræsentant i børnehaven O, …, skrev ved brev af 14. januar
2014
følgende vedrørende A til K Kommune:
”Det er urealistisk at anvende § 31, stk. 2 i overenskomsten vedrørende faglærte
og
ufaglærte timelønsansatte i forbindelse med brevet om den påtænkte afskedigelse fra
pågældendes stilling som socialhjælper i børnehaven [O]. Vi anmoder om, at dette
rettes. For det andet anmoder vi om, at svarfristen forlænges, da brevet blev modtaget
af hovedpersonen, efter at tidsfristerne i høringsbrevet var udløbet. Dette så en kor-
rekt sagsbehandling kan finde sted.
Afskedigelse skulle have fundet sted til udgangen af én måned med 3 måneders var-
sel efter 6 måneders ansættelse i henhold til § 32, stk. 2 i overenskomst for barne-
medhjælpere og socialmedarbejdere. Dette er ikke anvendt, og det opfatter vi som en
overtrædelse.
Vi kræver, at der rettes op iht. overenskomsternes regler, da vi skal bruge dem til at
videreføre sagen med.”
(Min oversættelse)
Ved brev af 17. januar 2014 svarede K Kommune følgende til medarbejderre-
præsentant i børnehaven O, …:
”Dit brev vedrørende pågældende blev
modtaget af børnehavernes kontor den 17. ja-
nuar 2014. Tak for det.
Først vil jeg gøre opmærksom på, at pgl. har fået et brev fra HR afdelingen i hoved-
kontoret, dateret den 19. december 2013 med nr. 13-01-532.
Heri var bl.a. nævnt, at høringsfristen var fastlagt til den 27. december kl. 12.00. Jeg
deltog under høringsdagen, hvor pgl. ikke havde en bisidder, da repræsentanten og
dennes suppleant ikke var på arbejde.
Med hensyn til de nævnte ”begrundelser” i ovennævnte brev, meddeler jeg, at disse
desværre er ukorrekte. Vi opdagede fejlen den 15. januar 2014. Vi beklager fejlen
meget.
Derfor blev der udarbejdet et nyt brev den 15. januar 2014 med de korrekte begrun-
delser og med nummeret 14-0-01-030. P.g.a. it-mæssige problemer, blev brevet først
underskrevet den 16. januar 2014 og bragt over til pågældende.
58
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg konstaterede imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af brevet, at brevet af-
sendt den 16. januar til pågældende, og at det skulle indeholde mere udførlige oplys-
ninger. Derfor må det påregnes, at brevet til pågældende dateret den 15. januar 2014
og med nummeret 14-0-01-030, bliver erstattet med et nyt rettelsesbrev.
Jeg anbefaler, at alle de forrige breve bliver sendt retur i forbindelse med udarbejdel-
sen af det sidste brev.
Vi siger tak for det brev du har udfærdiget i din egenskab som ansvarlig repræsentant
for medarbejderne på børnehaven [O].” (Min
oversættelse)
Ved brev af 15. januar 2014 fremsendte K Kommune et nyt tilrettet partshø-
ringsbrev til kommunens partshøringsbrev af den 19. december 2013 til A. Af
kommunens (nye tilrettede) partshøringsbrev fremgår bl.a. følgende:
”Det er påtænkt at afskedige dig fra din stilling som socialhjælper ved børneha-
ven [O] i [K Kommune].
I henhold til § 31, stk. 2 i Overenskomsten mellem Finansministeriet, Grønlands
Selvstyre og lønmodtagerorganisationen SIK vedrørende faglært og ufaglært time-
lønnet arbejdskraft skal [K Kommune] herved meddele, at man påtænker at afskedige
dig fra din stilling som socialhjælper ved børnehaven [O].
Begrundelse
Din sidste arbejdsdag før du blev opereret i knæet var den 25. juni 2013. Du har væ-
ret fraværende fra dit arbejde i længere tid, efter lægens anbefaling, da du efter opera-
tionen i knæet fik betændelse, så det gik længere tid med at hele. Din operation havde
den negative bivirkning, at du blev bange for at gå hurtigere, da du følte, at du ikke
længere kunne følge med, hvis barnet/børnene skulle stikke af afsides under gåture-
ne. Desuden har du løfteopgaver, da du er ansat i vuggestuen, og dette ikke egner sig
til gentagne bøjninger af knæet. Derfor har vi måttet tage hensyn til børnenes og din
egen tryghed og besluttet, at det var bedst, hvis du ophører med dit arbejde som soci-
alhjælper her i børnehaven [O]. Vi håber, at du finder et for dig egnet arbejde.
[…]”
(Min oversættelse)
Fristen for afgivelse af bemærkninger var sat til den 22. januar 2014.
Den 21. januar 2014 afholdtes høringsmøde i børnehaven O med deltagelse af
tidligere leder af børnehaven O, medarbejderrepræsentant
[…]
og A. Af refera-
tet fremgår:
59
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
”Rettelsesbrevet blev
skrevet den 15/1-14, brev nr. 14-0-030. [A] siger, at [A] ikke
kunne acceptere begrundelsen med, at [A] har fået betændelse i knæet, da lægen hel-
ler ikke havde diagnosticeret det.
[A’s] ønske var at vende tilbage til sit arbejde. [A] ville først snakke med
sin familie,
og det fik [A] lov til det. Således blev det aftalt at [A’s] svar udskydes til i morgen.
Da afskedigelsen ikke var sket med 3 måneders varsel efter 6 måneders ansættelse i
henhold til § 24, stk. 2 i overenskomst for barnemedhjælpere og socialmedarbejdere,
blev [A] tilbudt at afskedigelsen fik virkning fra udgangen af marts måned.
Dagen efter havde [A] besluttet at tage afsked ved udgangen af marts, og skrev såle-
des under på månedssedlerne for januar, februar og marts. [A] skal have løn i disse
måneder.”
(Min oversættelse)
Ved brev af 23. januar 2014 meddelte K Kommune sin afgørelse om afskedi-
gelse af A. Af afskedigelsesbrevet fremgår bl.a. følgende:
”Din ansættelse som socialhjælper ved [K Kommunes] børnehave [O] i [X By]
bringes herved til ophør.
Under henvisning til [K Kommunes] brev af 15. januar 2014 vedrørende påtænkt af-
skedigelse af dig meddeler vi hermed, at din sidste arbejdsdag som socialhjælper ved
børneinstitutionen [O] vil være den 31. marts 2014, således at dit arbejde ophører den
1. april 2014.
Tavshedspligten er fortsat gældende indtil afskedigelsen og efter afskedigelsen.
[…]”
(Min oversættelse)
Herefter klagede A til mig ved brev af 31. marts 2014 med bilag. I sin klage
skrev A bl.a. følgende:
”Jeg retter henvendelse for at få hjælp,
fordi jeg føler mig uretfærdigt behandlet.
Jeg har i første omgang rettet henvendelse til SIP i december 2013, og fagforeningen
var ellers meget positivt indstillet på at hjælpe mig.
Da jeg blev gjort bekendt med afskedigelsen, fik det mig langt ned, hvilket også gik
hårdt ud over hjemmet, familien og min evne til at tænke klart.
60
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen hjalp mig også. Det skete i januar 2013, at
min chef på arbejdspladsen og tillidsrepræsentanten havde samtale med mig, og un-
der denne samtale sagde chefen, at hvis jeg klagede over afskedigelsen, ville lønud-
betalingen stoppe med det samme, men hvis jeg ikke gjorde det, ville udbetaling af
lønnen først blive stoppet i slutningen af marts. Jeg bad om betænkningstid til dagen
efter, da jeg ikke havde kræfter til at svare på stående fod, og da jeg ønskede at tale
med familien først. Chefen sagde i første omgang nej, men ombestemte sig.
[…]
Jeg ser mig selv stadig som et menneske uden selvværd, jeg glemmer aldrig min
chefs udtalelse om, at jeg havde løjet mig frem til ikke at komme på arbejde. Selv for
mig ukendte personer siger til mig, at jeg er slem til at lyve, da chefen havde sagt, at
folk talte om mig ude i byen. Alle disse uretfærdige forhold har fået mig så langt ned,
at jeg end ikke ønsker at gå uden for.
Endvidere føler jeg mig snydt af min chef, hvorfor jeg retter henvendelse med hen-
blik på at kræve erstatning. Jeg skal understrege, at jeg i første omgang har rettet
henvendelse til SIP, der gerne ville hjælpe, men på grund af begrænset viden på om-
rådet har henvist mig til Jer. Jeg har også rettet henvendelse til IKIU, der meddelte, at
de ikke kunne hjælpe mig.
[…]”
M
in oversættelse)
Ved brev af 23. maj 2014 anmodede jeg K Kommune om samtlige sagsakter
vedrørende A’s sag.
Ved brev af 10. september 2014 sendte A mig yderligere to bilag til klagen.
Efter at have rykket K Kommune flere gange for sagsakterne modtog jeg sags-
akterne ved e-mail af 11. september 2014 og ved fax af 14. oktober 2014.
Ved brev af 20. oktober 2014 anmodede jeg K Kommune om en udtalelse til
sagen, jeg skrev endvidere bl.a. følgende til kommunen:
”[…]
Jeg forstår på [K Kommunes] partshøringsbrev af 15. januar 2014, at baggrunden for
kommunens beslutning om at afskedige [A] er, at [A] efter en operation i knæet den
25. juni 2013 efter kommunens opfattelse ikke længere har været egnet til at varetage
sine opgaver som socialhjælper i børnehaven [O]. [K Kommune] henviser i brevet til,
at [A] efter operationen var blevet bange for at gå hurtigt og følte, at [A] ikke længe-
61
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
re kunne følge med børnene, samt at [A] ikke længere egnede sig til løfteopgaver
med gentagne bøjninger af knæet.
Jeg beder [K Kommune] om i kommunens udtalelse at redegøre for, hvorvidt kom-
munen i forbindelse med sin beslutning om at afskedige [A] indhentede de nødven-
dige oplysninger for at kunne vurdere prognoserne for, at [A] igen ville blive i stand
til at udføre de pågældende opgaver. Jeg beder samtidig [K Kommune] om at redegø-
re for, hvorvidt kommunen, inden der blev truffet beslutning om afskedigelse, gjorde
sig overvejelser om mulighederne for at omplacere [A] i en anden stilling.”
Jeg rykkede herefter K Kommune for svar flere gange.
Ved brev af 9. februar 2015 svarede K Kommune bl.a. følgende på min anmod-
ning om en udtalelse til sagen:
”[…]
●
●
●
●
Ovennævnte blev ansat som socialhjælper i børnehaven [O] i stuen [P] den 1.
januar 2013. Ingen oplysninger herom vedlagt.
På ovennævntes ansættelsestidspunkt var jeg ansat som leder i den pågældende
børnehave.
Ovennævnte blev opereret i knæet. Der foreligger lægeerklæring. Ikke vedlagt
her.
Tør ikke rigtig at komme på arbejde
–
da knæet er meget hævet og ikke kan
bøjes. Hvis [A] skal ud at gå tur med børnene, kan [A] ikke engang løfte baby-
er. Kort sagt, [A] kan ikke klare fysisk arbejde. Det har stået på gennem en
længere tid. Når den tid nærmer sig, [A] skal påbegynde sit arbejde, kommer
[A] her og melder, at [A] ikke er klar til at begynde at arbejde.
Børnehaven [O] har kontaktet sundhedsvæsenet via mail for at rette forespørg-
sel til lægen, fordi ovennævnte efter hver lægekonsultation kommer her til in-
stitutionen med påstand om, at lægen vil have, at institutionen selv rekvirerer
lægeerklæring, hvorfor vi har kontaktet sundhedsvæsenet for at få det bekræf-
tet. Intet vedlagt herom. Jeg ved ikke, om denne korrespondance stadig findes i
børnehaven [O’s] mailkonto.
Vedlagt fremsendes agterskrivelse fra HR- afdelingen, brev. nr. 13-01-532, af
19. december 2013.
●
●
62
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
●
Vedr. brev nr. 13-01-532 rettede ovennævnte personlig henvendelse hertil ale-
ne den 27. december 2013, da bisidder og dennes suppleant var sygemeldte.
Ovennævnte orienteredes af lederen af institutionen samt dennes fungerende
stedfortræder om, at såfremt [A] havde indsigelser i sagen, skulle disse afleve-
res til HR-afdelingen i [K Kommune], eller [A] kunne aflevere sit brev til os til
videresendelse herfra, hvilket [A] ikke gjorde. Intet vedlagt herom.
Undertegnede er fratrådt fra stillingen i børnehaven [O] ved slutningen af
2013. Jeg blev ansat som koordinator på pædagogområdet i [K Kommune] i
starten af 2014.
Brev nr. 13-01-532 var behæftet med fejl, hvilket SIP repræsentanten krævede
at få rettet, dateret den 14/1-14. Brevet vedlægges.
Fejlene blev rettet som ønsket mht. henvisning til lovgrundlag m.m. (se rettel-
sesbrevet, brev nr. 14-01-030 af 15. januar 2014).
Jeg besvarede efter anmodning herom SIP’s brev den 17. januar 2014 som ko-
ordinator på pædagogområdet. Vedlagt.
Der blev yderligere foretaget høring den 21. januar 2014 om rettelserne. Se
SIP-repræsentantens referat herom.
●
●
●
●
●
Således er bemærkningerne, da vedlagte bilag vedrører ovennævnte.
Det skal understreges, at ovennævnte flere gange har meddelt ikke at kunne påbe-
gynde sit arbejde, da [A] fysisk ikke er i toppen og samtidig ikke kan bøje sit knæ, og
at [A] ikke ved, hvornår [A] kan være klar til at starte.
Vi har derfor ikke kunnet finde et andet egnet arbejde, der svarer til [A’s] uddannel-
se.”
(Min oversættelse)
Kommunens svar var vedlagt kopi af medarbejderrepræsentant i børnehaven,
…
brev af 14. januar 2014 til kommunen, kommunens tilrettede partshøringsbrev
af 19. december 2013 til A samt kommunens partshøringsbrev af 15. januar
2015 til A.
Ved brev af 13. februar 2015 sendte jeg K Kommunes udtalelse i partshøring
hos A.
Jeg modtog ved fax den 9. marts 2015 A’s bemærkninger ved brev af 6. marts
2015. A havde følgende bemærkninger:
63
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
”Jeg skriver, fordi jeg er uenig i indholdet af den
tidligere leder af børnehaven [O],
[…] brev.
Som jeg allerede har skrevet, har lægen udtalt, at jeg først kan begynde på arbejdet
igen i slutningen af december. Der var mit ben til gengæld så godt, at jeg var blevet i
stand til at arbejde. Jeg har altid været sikker på, at jeg kan klare, hvad jeg skal, og
mit knæ fungerer da også igen.
[Lederen af børnehaven] bad mig om at møde op på arbejdet 7. november, selvom
lægen havde sagt, at jeg ikke måtte arbejde i den periode. Der begyndte lederen på at
ville afskedige mig, men [lederens] motiv var baseret på flere usande begrundelser.
[Lederen] påstod også, at der var betændelse i mit knæ. [Lederen] ville bare afskedi-
ge mig uden at have set eller talt med mig. Jeg har talt med dem med bistand fra SIP.
Jeg blev ikke henvist til andet arbejde, de ville kun afskedige mig. Dette har gjort
ondt på mig og har været tungt at bære, det nedbryder et menneske. Når [lederen af
børnehaven] blev bedt om at rekvirere en lægeattest, har [lederen] ikke gjort noget
for at gøre det. Og [lederen] beskyldte mig for at have skylden for alt.
Jeg vil ikke lade løgne vinde.”
(Min oversættelse)
Herefter kontaktede en af mine medarbejdere den 16. april 2015 A telefonisk
for at få uddybet nogle forhold. A oplyste, at A efter et lægebesøg den 7. de-
cember 2013 havde ringet til lederen af børnehaven og meldt sig rask til at star-
te på fuld tid. A oplyste videre, at lederen havde sagt, at A ikke skulle møde op
på arbejde. Lederen havde henvist til, at man fra børnehavens side havde sendt
brev til kommunen om, at man ønskede at afskedige A. A havde herefter mod-
taget partshøringsbrevet af 12. december 2013 om påtænkt afskedigelse.
Ved brev af 24. april 2015 sendte jeg en kopi af A’s brev til K Kommune og
bad om kommunens eventuelle bemærkninger. Herudover skrev jeg følgende til
kommunen:
”[…]
Jeg forstår på [K Kommunes] partshøringsbrev af 15. januar 2014 samt kommunens
brev af 9. februar 2015 med bilag til mig, at baggrunden for kommunens beslutning
om at afskedige [A] var, at [A] efter en operation i knæet den 25. juni 2013 havde
været fraværende i længere tid og flere gange havde meddelt, at [A] ikke kunne på-
begynde sit arbejde, og at [A] ikke vidste, hvornår [A] ville være klar til at starte
igen.
64
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Ved telefonisk samtale med en af mine medarbejdere den 16. april 2015 har [A] præ-
ciseret, at [A] den 7. december 2013 over for den daværende leder af børnehaven [O]
meddelte, at [A] nu var klar til at møde på arbejde på fuld tid igen. [A] har oplyst, at
[A] af den daværende leder fik besked på, at [A] ikke skulle møde på arbejde, da der
var sat en afskedigelsesproces i gang. [A] blev imidlertid først ved brev af 12. de-
cember 2013 (rettelse af 15. januar 2014) partshørt over den påtænkte afskedigelse,
og [K Kommune] traf først afgørelse om afskedigelse af [A] ved brev af 23. januar
2014.
Jeg beder [K Kommune] om at redegøre for, hvorvidt [A] nåede at melde sig rask og
klar til at møde på arbejde på fuld tid, inden kommunen traf afgørelse om at afskedi-
ge [A]. I så fald beder jeg videre [K Kommune] om at redegøre for, hvilket grundlag
kommunen havde for at afskedige [A], efter at [A] havde meldt sig rask.”
Ved brev af 15. maj 2015 svarede K Kommune følgende:
”[…]
●
Ovennævnte blev ansat som socialhjælper den 1. januar 2013. [A] blev opere-
ret i knæet i juni 2013. [A] skulle have startet igen efter 1 måneds sygeorlov
–
men starttidspunktet blev udsat igen og igen. December 2013 blev det beslut-
tet, at [A] skulle afskediges.
[A] afleverede flere lægeerklæringer. På hvert lægeerklæring angives det,
hvornår sygemeldingen er slut. Det betyder, at man er i stand til at arbejde igen
efter denne dato.
Afskedigelsesdatoen har [A] selv accepteret iht. SIP’s råd og vejledning.
Ud fra [A] anciennitet blev det besluttet, at lønnen skulle forsætte frem til og
med den 31. marts 2014, hvilket [A] selv også accepterede.
[A] fik brev om afskedigelse, brevnr. 14-0-01-030, hvori begrundelse for af-
skedigelsen fremgik.”
(Min oversættelse)
●
●
●
●
En af mine medarbejdere kontaktede herefter den 12. juni 2015 K Kommune
telefonisk. Adspurgt oplyste sagsbehandler …, at sagsbehandleren ikke umid-
delbart kunne huske, hvorvidt A nåede at raskmelde sig inden kommunen traf
afgørelse om at afskedige A. Sagsbehandleren ville undersøge dette nærmere og
vende tilbage. Sagsbehandleren blev endvidere bedt om at fremsende kopi af
A’s lægeerklæringer.
65
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Ved e-mail af 15. juni 2015 fremsendte K Kommune to lægeerklæringer for A.
Det fremgår af den ene lægeerklæring, at A blev sygemeldt i en måned fra den
9. oktober 2013. Lægeerklæringen er underskrevet den 10. oktober 2013.
Af den anden lægeerklæring fremgår det, at A var sygemeldt fra den 9. oktober
2013 og raskmeldt medio december 2013. Lægeerklæringen er underskrevet
den 23. december 2013.
En af mine medarbejdere kontaktede den 22. juni 2015 K Kommune telefonisk
for at få uddybet kommunens svar. Forelagt lægeerklæringen, hvoraf det frem-
går, at A var raskmeldt medio december 2013, oplyste sagsbehandler …, at
sagsbehandleren ikke kunne huske, om A havde raskmeldt sig medio december
2013. Sagsbehandleren kunne ligeledes ikke huske, hvorvidt A havde nået at
raskmelde sig inden kommunen traf afgørelse om at afskedige A.
Ved brev af 23. juni 2015 sendte jeg A en kopi af kommunens brev og bad A
tilsende mig eventuelle bemærkninger. Jeg meddelte samtidig A, at sagen var
moden, og at jeg ville forsøge at færdigbehandle sagen på grundlag af de mod-
tagne oplysninger.
Ved brev af 29. juni 2015 afgav A følgende bemærkninger:
”Rettelser
til brevet fra den tidligere leder af børnehaven [O].
Jeg blev opereret i mit knæ 26. juni 2013. Den gang var det planen, at jeg først skulle
begynde på arbejde 1. september. Det er derfor ikke korrekt, når [lederen af børneha-
ven] udtaler at jeg skulle være startet på arbejdet igen en måned efter operationen.
Imidlertid har jeg ikke kunnet vende tilbage til arbejdet pr. 1. september, og det var
altså lægens beslutning. Lægen har derefter vurderet min tilstand måned til måned.
Jeg skal her gøre det klart, at jeg efter hvert lægebesøg har været forbi min arbejds-
plads for at informere min chef om, at [lederen af børnehaven] skulle rekvirere en
lægeattest på mig, for det var noget [lederen] skulle, ifølge lægen.
Dog kan jeg forstå, at der ikke har været rekvireret nogen lægeattest, og jeg selv har
ikke haft ret til at indberette et dokument på, at jeg ikke var i arbejde.
Jeg blev meget ked af det, da jeg hørte at jeg ville blive afskediget. Jeg har ikke kun-
net forstå, hvorfor begrundelserne til afskedigelsen var så forskellige og oveni købet
var usande.
66
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0067.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg har til sidst været nødt til at beslutte at acceptere afskedigelsen, fordi jeg ikke kan
blive ved med at kæmpe
–
de vil jo ikke have, at jeg begynder at arbejde igen. Jeg
var også træt.
Ifølge SIP skulle lønnen køre således, når jeg stoppede, og jeg blev nødt til at accep-
tere det, for der var ikke noget at gøre.
Svar til brevet med j.nr. 14-0-01-030.
For det første vil jeg sige, at jeg havde sidste arbejdsdag 20. juni 2013 før operatio-
nen, og jeg rejste til [sygehus Y] 21. juni.
Såret på mit knæ havde ikke problemer med at hele efter operationen, og jeg har ikke
haft betændelse i knæet en eneste gang. Lægen har ikke overfor mig nævnt noget om,
at der var gået betændelse i knæet. Så operationssåret på mit knæ havde altså ikke
svært ved at hele igen. Jeg vil kraftigt tilbagevise alle disse gætterier.
7. december 2013 fortalte lægen mig, at jeg kunne begynde at arbejde igen. Jeg var i
stand til at arbejde normalt og havde ellers glædet mig til at starte igen. Jeg kan der-
for ikke forstå og heller ikke acceptere begrundelserne, gætterierne eller løgnene i
brevet fra [lederen af børnehaven] sendt før 7. december 2013.
Jeg har aldrig anset mig selv som en, der ikke var i stand til at begynde på arbejdet
igen, og lægen har ikke sagt noget specifikt om det. Jeg har bare ikke kunnet starte at
arbejdet igen, ifølge lægen.”
(Min oversættelse)
Jeg udtalte herefter:
”1.
Afgrænsning af min undersøgelse
Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt [K Kommune]’s afgørel-
se om afskedigelse af [A] må anses for at være i overensstemmelse med gæl-
dende ret.
I det følgende foretager jeg en generel beskrivelse af grundlaget for official-
princippet og kravene til en forvaltningsmyndigheds sagsoplysning. I forlæn-
gelse heraf forholder
jeg mig til [K Kommune]’s sagsoplysning
i forbindelse
med kommunens afgørelse om afskedigelse af [A] (afsnit 2). Herefter frem-
kommer jeg kort med nogle bemærkninger om udvidet partshøring og om ar-
bejdsgivers opsigelsesvarsel (afsnit 3). Til sidst afslutter jeg med en opsum-
mering af sagen (afsnit 4).
67
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0068.png
I forbindelse med min undersøgelse har jeg, til brug for uddybning og fortolk-
ning af grønlandsk lovgivning samt ulovbestemt praksis, henvist til dansk
lovgivning og dansk litteratur. Dette skyldes, at retsgrundlaget i Grønland i
det væsentlige er identisk med retsgrundlaget i Danmark, som det fremgår af
de nævnte henvisninger.
2
Officialprincippet
2.1. Regelgrundlaget
Officialprincippet gælder på ulovbestemt grundlag, som et grundlæggende
princip i forvaltningsretten. Det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed
selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe fornødne
oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private,
navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning, og således sørge for, at
en sag er tilstrækkeligt oplyst, før myndigheden træffer afgørelse i sagen. Det-
te grundlæggende forvaltningsretlige princip kaldes officialprincippet eller
undersøgelsesprincippet. Princippet har til formål at sikre, at forvaltningen
træffer den materielt rigtige afgørelse i sagen.
Om officialprincippet fremgår det af selvstyrets ”Vejledning om sagsbehand-
lingsloven” (af Grønlands Hjemmestyre, Lovkontoret, december
1994) punkt
198 bl.a., at en myndighed skal undersøge en sag så langt, som det er nødven-
digt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Hvilke oplys-
ninger, myndigheden skal tilvejebringe for at træffe den materielt rigtige afgø-
relse i sagen, afhænger af den konkrete sag, jf. Karsten Revsbech m.fl., For-
valtningsret
–
sagsbehandling, 2014, side 145 ff.
Officialprincippet indebærer, at myndigheden har pligt til at sikre dels, at
myndigheden er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en afgørelse i den foreliggende sag, og dels at disse oplysninger er korrekte.
Det er endvidere forvaltningsmyndighedernes pligt at sørge for, at de fornød-
ne oplysninger tilvejebringes på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde.
En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødven-
digt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderin-
gen af, hvor omfattende undersøgelser der bør foretages, indgår en række hen-
syn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse spiller
hensynet til, at afgørelsen træffes uden unødig forsinkelse, en væsentlig rolle.
68
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0069.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
På grund af den indgribende karakter, som en afgørelse om afskedigelse har,
stilles der generelt høje krav til myndighedens undersøgelser og til sikkerhe-
den for de relevante oplysningers rigtighed, jf. Kaj Larsen i Hans Gam-
meltoft- Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 226 f. Samme sted anføres
endvidere, at hvis der er tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører
det med til en fyldestgørende sagsoplysning at søge denne tvivl afklaret.
2.2. Kommunens sagsoplysning
I denne sag fremgår det af [K Kommune]’s partshøringsbrev af 12. december
2013 samt det tilrettede partshøringsbrev af 19. december 2013, at kommu-
nens begrundelse for påtænkt afskedigelse af [A] var [A]’s manglende doku-
mentation for sygefravær i form af lægeerklæring.
[K Kommune] fremsender dog et nyt tilrettet partshøringsbrev af 15. januar
2014, som er kommunens endelige partshøringsbrev. Kommunen nævner i sin
begrundelse for påtænkt afskedigelse af [A] ikke noget om manglende læge-
erklæring. Jeg finder derfor ikke anledning til at komme nærmere ind på
kommunens begrundelse i partshøringsbrevene af 12. og 19. december 2013.
Af partshøringsbrevet af 15. januar 2014 fremgår det, at [K Kommune]’s be-
grundelse for påtænkt afskedigelse af [A] er, at [A] efter operationen blev
bange for at gå hurtigt, og at [A] derfor ikke følte, at [A] kunne følge med
børnene, hvis et barn skulle stikke af under en gåtur. Jeg har noteret mig, at
kommunen ikke har anført, hvorfra kommunen har sine oplysninger herom.
Der fremgår ikke noget herom blandt de sagsakter, som jeg har modtaget fra
kommunen. Som begrundelse anfører kommunen videre, at [A]’s arbejde in-
debærer løft og gentagne bøjninger af knæet, hvilket kommunen finder ikke er
egnet arbejde for [A].
I sin afgørelse af 23. januar 2014 om afskedigelse af [A] henviser [K Kom-
mune] vedrørende begrundelse til den begrundelse, som fremgår af partshø-
ringsbrevet af 15. januar 2014.
På baggrund heraf forstår jeg det således, at baggrunden for kommunens be-
slutning om at afskedige [A] er, at [A] efter en operation i knæet efter kom-
munens opfattelse ikke længere var egnet til at varetage sine opgaver som so-
cialhjælper i børnehaven.
69
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0070.png
[A] henvendte sig til børnehavens leder den 7. november 2013, hvor [A] med-
delte, at [A] var klar til at arbejde på halv tid. Ifølge [A] gav lederen [A] be-
sked på ikke at møde på arbejde.
[A] meldte sig rask den 7. eller 9. december 2013. Ifølge [A] bad lederen [A]
om dokumentation for, at [A] var klar til at komme på arbejde. Ca. en uge ef-
ter kontaktede [A] igen lederen for at forhøre sig om, hvornår [A] kunne møde
på arbejde. Ifølge [A] gav lederen endnu en gang [A] besked på ikke at møde
på arbejde. Lederen oplyste ydermere, at [A] ville modtage et brev herom.
Jeg bemærker, at der blandt de sagsakter, som jeg har modtaget fra [K Kom-
mune], ikke findes nogen notater om de ovennævnte samtaler mellem lederen
af børnehaven og [A]. Ved samtaler med kommunen har kommunen ikke over
for mig været i stand til at afdække, om [A] meldte sig rask forud for kommu-
nens indledning af afskedigelsessagen.
[K Kommune] holdt et møde med [A] den 27. december 2013 om partshø-
ringsbrevet af 19. december 2013 med henblik på at modtage [A]’s bemærk-
ninger. Jeg bemærker, at der blandt de sagsakter, som jeg har modtaget fra [K
Kommune], ikke findes noget notat herom.
På høringsmødet den 21. januar 2014, hvor blandt andre lederen af børneha-
ven deltog, udtrykte [A] ønske om at møde på arbejde.
[K Kommune] afskedigede herefter [A] ved afgørelse af 23. januar 2014.
Det fremgår af en lægeerklæring, underskrevet den 23. december 2013, at [A]
blev raskmeldt medio december 2013.
På baggrund af ovenstående lægger jeg til grund, at da [K Kommune] den 23.
januar 2014 traf afgørelse om afskedigelse af [A], var kommunen i besiddelse
af en lægeerklæring, der dokumenterede, at [A] var raskmeldt. Jeg lægger vi-
dere til grund, at kommunen på dette tidspunkt var klar over, at [A] i tiden ef-
ter operationen ikke havde været på arbejde. Dette til trods for at [A] flere
gange, og senest den 21. januar 2014, meddelte lederen af børnehaven, at [A]
var klar til at møde på arbejde.
[K Kommune] traf således afgørelse om afskedigelse af [A] uden at have for-
holdt sig til [A]’s raskmelding. Kommunen forholdt sig derudover ikke til, at
[A] ikke havde været på arbejde i tiden efter operationen. Kommunen var så-
70
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0071.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
ledes ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt [A] i praksis var uegnet til
arbejdet som socialhjælper i børnehaven. Jeg finder således, at kommunens
vurdering af [A]’s uegnethed savner
objektivt grundlag.
En myndighed har ansvaret for at tilvejebringe de oplysninger, som er nød-
vendige for at træffe den materielt rigtige afgørelse, samt ansvaret for, at op-
lysningerne er korrekte, jf. officialprincippet som beskrevet under afsnit 2.1.
De oplysninger, som myndigheden skal tilvejebringe for at træffe den materi-
elt rigtige afgørelse, afhænger af den konkrete sag.
På baggrund af [A]’s raskmelding, og det forhold, at [A] ikke har fået lov til
at påbegynde arbejdet efter operationen, er det min opfattelse, at [K Kommu-
ne]’s sagsoplysning har været meget mangelfuld. Kommunen
sikrede således
ikke, at kommunen havde et sikkert bevismæssigt grundlag for begrundelsen
om uegnethed, som kommunen lagde til grund for sin afgørelse om afskedi-
gelse af [A]. Dette uanset [A] ikke afgav skriftlige bemærkninger til partshø-
ringsbrevet af 15. januar 2014.
Som nævnt i afsnit 2.1 gælder officialprincippet på ulovbestemt grundlag som
et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Jeg finder, at [K Kommune]
ved sin manglende fyldestgørende oplysning af sagen ikke har oplyst sagen i
overensstemmelse med officialprincippet forinden kommunen traf afgørelse
om afskedigelse af [A]. Dette finder jeg meget kritisabelt.
3.
Yderligere bemærkninger
3.1. Udvidet partshøring
De almindelige regler om myndighedernes pligt til at foretage partshøring, in-
den de træffer afgørelse, fremgår af § 19 i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994
om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (sags-
behandlingsloven). Formålet med reglerne er at sikre, at den, der er part i sa-
gen, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgø-
relsesgrundlag, inden sagen afgøres. Parten får således mulighed for at påpege
eventuelle misforståelser, unøjagtigheder og ufuldstændigheder ved det fore-
liggende sagsmateriale.
Ved siden af sagsbehandlingslovens § 19 gælder der i sager om afskedigelse
på grund af disciplinære forhold (tilsidesættelse af tjenestepligter), samar-
bejdsvanskeligheder og uegnethed en regel om udvidet partshøring.
71
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0072.png
Reglen om udvidet partshøring har karakter af en ulovbestemt retsgrundsæt-
ning. Den er oprindeligt udviklet i praksis af Folketingets Ombudsmand og er
tillige anerkendt af domstolene, jf. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st., side
533 f. Jeg har i flere tilfælde tilsluttet mig Folketingets Ombudsmands formu-
lering af reglen om udvidet partshøringspligt. Jeg kan herved for eksempel
henvise til min rapport af 4. december 2014 om undersøgelse af uansøgt af-
skedigelse i Kommuneqarfik Sermersooq (j.nr. 2014-901-0048), som er op-
trykt i min beretning for 2014, afsnit 8.4.
Partshøringen benævnes som udvidet, fordi den ansatte ikke alene skal parts-
høres over sagens faktum, men også det retlige grundlag. Myndigheden skal
således i almindelighed give den ansatte en redegørelse for myndighedens
egen foreløbige opfattelse af sagen, herunder den retlige bedømmelse af de
faktiske omstændigheder. Hvis der er bevismæssige spørgsmål i sagen, skal
redegørelsen også indeholde myndighedens bevismæssige vurdering. Endelig
skal myndigheden ligeledes gøre det klart for den ansatte, hvilken reaktion
myndigheden påtænker at anvende i den konkrete situation, således at den an-
satte har mulighed for at vurdere om det forvaltningsretlige krav om proporti-
onalitet er opfyldt. Redegørelsen bør fortrinsvis være skriftlig.
I denne sag har [K Kommune] i partshøringsbrevet af 15. januar 2014 ikke
nærmere redegjort for de faktiske omstændigheder, beviser og retlige grunde,
der efter kommunens opfattelse taler for, at [A] ikke var egnet til at varetage
sit arbejde som socialhjælper i børnehaven. Kommunen har ikke forholdt sig
til [A]’s raskmelding, og til [A]’s ønske om at vende tilbage til sit arbejde. Jeg
finder det kritisabelt, at [K Kommune] herved ikke har foretaget partshøring i
overensstemmelse med den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet parts-
høring.
Jeg bemærker derudover, at [K Kommune] i partshøringsbrevet har anvendt
formuleringen. ”Derfor har vi måttet tage hensyn til børnenes og din egen
tryghed og besluttet, at det var bedst, hvis du ophører med dit arbejde som so-
cialhjælper her i børnehaven [O]. Vi håber, at du finder et for dig egnet arbej-
de.” En sådan formulering kan efter min opfattelse
efterlade indtrykket af, at
kommunen allerede har truffet afgørelse om afskedigelse. En sådan formule-
ring bør derfor undgås.
3.2. Opsigelsesvarsel
72
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0073.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
[K Kommune] traf den 23. januar 2014 afgørelse om afskedigelse af [A]. Det
fremgår af afgørelsen, at [A]’s sidste arbejdsdag herefter vil være den 31.
marts 2014. Kommunen afskedigede således [A] med to måneders varsel.
[A] blev, som tidligere nævnt, ansat med virkning fra den 1. januar 2013. På
det tidspunkt, hvor [K Kommune] træffer afgørelse om afskedigelse af [A],
har [A] således været ansat i lidt over et år.
Jeg bemærker, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side efter seks måne-
ders ansættelse er tre måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang, jf.
§ 31, stk. 2, i overenskomst mellem Naalakkersuisut og S.I.K. for Barnehjæl-
pere, socialmedhjælpere og socialhjælpere af 21. marts 2013, som var gæl-
dende på daværende tidspunkt.
[K Kommune]’s opsigelsesvarsel ved afgørelse af 23. januar 2014 skulle såle-
des havde været ved udgangen af april 2014 for at være i overensstemmelse
med overenskomsten.
Jeg finder det beklageligt, at [K Kommune] ikke har beregnet opsigelsesvars-
let i overensstemmelse med overenskomstens regler herom.
4.
Opsummering
På baggrund af min behandling af sagen finder jeg det meget kritisabelt, at [K
Kommune] har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved ikke at oplyse sa-
gen tilstrækkeligt i overensstemmelse med officialprincippet. Jeg finder det
videre kritisabelt, at kommunen ikke har foretaget udvidet partshøring i over-
ensstemmelse med den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet partshø-
ring. Hertil finder jeg det beklageligt, at [K Kommune] i sit partshøringsbrev
anvendte en formulering, der kunne efterlade et indtryk af, at kommunen alle-
rede havde truffet afgørelse om afskedigelse, samt at kommunen ikke har be-
regnet opsigelsesvarslet i overensstemmelse med overenskomstens regler her-
om.
Jeg bemærker, at jeg ved min behandling af sagen har noteret mig, at kommu-
nen ikke har udarbejdet notat om de samtaler, som kommunen har haft med
[A] om manglende lægeerklæring, [A]’s henvendelser om, at [A] var klar til at
møde på arbejde halv tid
i november 2013, [A]’s efterfølgende
henvendelser
om raskmelding, samt om et høringsmøde, som kommunen havde med [A]
den 27. december 2013. Offentlighedslovens § 6, stk. 1, (landstingslov nr. 9 af
73
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0074.png
13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen) fastsætter regler om myndighe-
ders pligt til at gøre notat om oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Jeg finder det ikke i overensstemmelse med notatpligten, at kommunen har
undladt at udarbejde notat om høringsmødet.
Samlet set henstiller jeg således til,
at [K Kommune] genoptager [A]’s sag og
behandler denne i lyset af mine ovennævnte bemærkninger, herunder be-
mærkninger om at kommunen ikke har behandlet sagen i overensstemmelse
med officialprincippet og princippet om udvidet partshøring, der gælder på
ulovbestemt grundlag. Jeg beder endvidere [K Kommune] om, at kommunen
også over for [A] forholder sig til [A]’s spørgsmål om erstatning.”
Ved e-mail af 23. juni 2016 med bilag modtog jeg K Kommunes opfølgning på
sagen. Som bilag var vedlagt K Kommunes breve af 27. maj 2016 og 23. juni
2016 til A. Af brevet af 27. maj 2016 fremgår følgende:
”Jf. Afskedssag anlagt fra [K Kommune] mod dig som socialhjælper, som efterføl-
gende er blevet taget op af ombudsmanden for Inatsisartut.
Af ombudsmandens undersøgelse og efterfølgende beretning har [K Kommune] be-
gået en række (processuelle) fejl i forbindelse med afskedigelsen af dig som social-
hjælper ved daginstitutionen “[O]”.
Ombudsmanden indstiller at:
- kommunen genoptager [A] sagen,
- herunder også forholder sig til [A]’s
spørgsmål om erstatning.
Du har været ansat fra den 1. januar 2013 i henhold til den gældende SIK overens-
komst for Grønlands Landsstyre og Sulinermik lnuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for
barnehjælpere, socialmedhjælpere og socialhjælpere.
I høringen til afskedigelsen har der været henvist til den gældende SIK overenskomst
om
timelønnede faglærte og ikke faglærte arbejdere
afsendt; den 12. december, 19.
december samt 15. januar 2014 (der fremgår 3 forskellige høringsbreve).
Ansættelsesmyndighed har tiltænkt at bruge forkortet varsel, jf. din overenskomst §
24 stk. 2. For at det skal kunne ske, kræves der en udførlig opgørelse af sit fravær, og
høring til afsked med forkortet opsigelsesvarsel skal ske i umiddelbar tilknytning til
udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg.
Dette er ikke op-
fyldt. Forkortet opsigelsesvarsel kunne dermed ikke gøres gældende.
74
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Da forkortet opsigelsesvarsel ikke kunne bruges, har ombudsmanden i sin undersø-
gelse meddelt, at opsigelsesvarslet burde have været 3 måneder, jf. § 32 stk. 2 i den
gældende SIK overenskomst for barnehjælpere, socialmedhjælpere og socialhjælpe-
re.
lndholdsmæssigt noteres der, at officialprincippet og principperne om udvidet parthø-
ring ikke har været opfyldt.
Dvs. at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har fremskaffet de fornødne oplys-
ninger om de faktuelle oplysninger i sagen tilstrækkeligt. For på den måde sikre for-
inden der træffes en afgørelse, at faktuelle oplysninger er fremskaffet for at kunne
sikre at det rigtige grundlag til at kunne skaffe en korrekt afgørelse.
Ved udvidet parthøring tilkendegives at kommunen i parthøringsskrivelsen ikke har
redegjort for de nærmere faktiske omstændigheder, beviseligt og den retlige grund-
lag.
Dvs. at der ikke findes faktuelle oplysninger til hvordan kommunen kommet frem til
at du, [A], ikke kan varetage sit arbejde som socialhjælper i børnehaven. Og at vi
som arbejdsgiver i kommunen har ikke forholdt sig til din ([A]’s) raskmelding, og dit
ønske om at vende tilbage til dit arbejde.
Såfremt, en forkortet opsigelsesvarsel havde været anvendt korrekt, burde der have
stået følgende i høring til afsked, med forkortet varsel:
”Dit
ansættelsesforhold hos [K Kommune] som socialhjælper ved område for
Uddannelse i [X By] påtænktes opsagt
Begrundelsen er, at du i længere tid, ikke har været på arbejde. Sygefraværsopgørelse
1 år tilbage fra d.d., viser at du har været sygemeldt i 120 dage, se opgørelsen i ved-
lagte bilag.
(Dette opgørelse er ikke at se, i personalesagen)
Som Socialhjælper i daginstitutionen
“[O]” er der bl.a. følgende opgaver:
Institutionen er normeret til 88 børn, fra 0-6 år, og fordelt på 6 stuer.
Vuggestueafdeling, alle med 12 børn på 0-3 år. Stuen [S], - [T] og stuen [U].
Børnehaveafdeling, alle med 72 børn på 3-6 år
Stuen [P], - [Q] og stuen [R] 20 børn.
Der er normeret til 3 personale i hver stue: Pædagog, social-/barnehjælper, medhjæl-
per.
75
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
At børnene oplever en sammenhængende tryg hverdag i positive og nærværende
omgivelser.
At der er fokus på det enkelte barns udvikling og læring
At du har en god samarbejdsevne i forhold til børn, kollega og andre samarbejds-
partnere
mv.
Daginstitutionen “[O]” er en enhed, der er vigtig for at brugerne sikkert og trygt kan
få passe deres børn. Det kan informeres at driften af “[O]”, konkret i den afdeling
hvor du har været ikke har varet optimal grundet dit sygefravær, og dine kollega lø-
bende overtager dine opgaver foruden deres egne opgaver. Det er ikke holdbart i
længden.
Dit fravær har ramt driften i “[O]” så hårdt, at institutionen har hyret en langtidsvikar
for at kunne følge med i opgaverne. Kommunen kan på sigt ikke bære at have denne
ekstra lønomkostning.
Det er [K Kommune]’s konkrete vurdering at driften nu belastes så meget, at der nu
er taget beslutning om at foretage en høring til uansøgt afsked.
Opsigelsen skal ske umiddelbart efter, at du har haft din 120. sygedag samt at aftalen
om anvendelse af 120-dages reglen skal fremgå klart af din ansættelseskontrakt for at
være gyldig.
Der fremgår ikke en sygefraværs opgørelse.
Begrundelsen til opsigelsen
er derfor, at institutionen “[O]” ikke længere kan undvæ-
re en socialhjælper, da en den stue du er i ikke længere kan bære at undvære en soci-
alhjælper, som skal understøtte stuens pædagog og medhjælper.
Varsel
[K Kommune] meddeler dig herved at påtænke at opsigelse fra din stilling som soci-
alhjælper, jf. § 24 stk. 2 til den gældende SIK overenskomst for Grønlands Landssty-
re og Sulinermik lnuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for barnehjælpere, socialmed-
hjælpere og socialhjælpere.
Henvisende til § 7 stk. 2 i lnatsisartut lov nr. 11 af 29. november 2013 om retsforhol-
det mellem arbejdsgivere og funktioner:
“Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes at funkti-
onæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når
funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har modtaget
løn under sygdom i alt i 120 dage og sygefraværet ikke skyldes en arbejdsskade. Op-
sigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af
76
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke
berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket”
Dvs. at kommunen påtænker at afskedige dig med 1 måneders varsel til fratræden
ved udgangen af (sidst afsendt høring 15. januar 2015 og med 3 ugers høringsfrist er
vi inde i februar, burde det have været til udgangen februar 2015). Du er ansat 1. ja-
nuar2013, som socialhjælper, hvilke vil sige at du havde været ansat 1 år, da hørin-
gens perioden pågik.
Der afleveres en ekstra kopi af høringsbrevet, således at du kan inddrage din faglige
organisation, såfremt du måtte ønske det.
Høring
Du har efter sagsbehandlingslovens § 19 stk. 1, mulighed for, evt. i samråd med din
faglige organisation at komme med bemærkninger til dette høringsbrev.
Bemærkningerne skal være [K Kommune] i hænde sendes den (3 uger)...
Såfremt du ikke har kommentarer vil der blive truffet en afgørelse på det foreliggen-
de
grundlag”.
[K Kommune] beklager at der har været sket en række fejl ved sagsbehandlingen af
din sag ved uansøgt afskedigelse.
[K Kommune] skal give dig 1 måneds løn, hvor du jf. opsigelsesvarslet burde have
været 3 måneder, og du har reelt “kun” fået 2 måneder. Den rettighed skal du have.
Som skadeserstatning for ovennævnte vil [K Kommune] foreslå, at der gives der 1
måneds løn, som erstatning. Dvs. at der gives dig to måneders løn i alt i denne sag
om uansøgt afskedigelsessag.
Imødeser din tilbagemelding på ovennævnte, fra dags dato om 3 uger.
Derudover kan vi fra HR afdelingen se, at du den 16. november 2015 er ansat som
timelønnet faglært personale i bokollektiv i [X By]. I henhold til den gældende SIK
overenskomst for Grønlands Landsstyre og Sulinermik lnuussutissarsiuteqartut Kafi-
uffiat for barnehjælpere, socialmedhjælpere og socialhjælpere, og denne § 34 skal
timelønnede som har været beskæftiget mere end 3 måneder overgå til månedsløn.
Du har dog stadigvæk mulighed for at timelønnede såfremt du foretrækker. Imødeser
dit svar hvad det angår. Såfremt du foretrækker at være månedslønnet, vil vi udfær-
dige et ansættelsesbrev som månedslønnet.”
77
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0078.png
Af K Kommunes brev af 23. juni 2016 til A fremgår følgende:
”[K Kommune] har sendt en skrivelse til dig den 27. maj 2016, brevets indehold
er
vedr. en afskedssag anlagt fra [K Kommune] mod dig som socialhjælper for et par år
siden, som efterfølgende er blevet taget op af ombudsmanden for Inatsisartut.
Kopi af skrivelsen vedlagt.
Kort skitseret har [K Kommune] i forbindelse med sagsbehandlingen af omtalte af-
skedssag begået en række fejl ved sagsbehandlingen.
En sag anlagt fra [K Kommune] mod dig som socialhjælper. Den 27. maj 2016 har
[K Kommune] meddelt dig, at er stadigvæk er berettiget til 1 måneds løn mere, hvor
du jf. opsigelsesvarslet burde have haft 3 måneder, og du har reelt
“kun” fået 2 må-
neders opsigelsesvarsel. Den rettighed skal du have, dermed vil [K Kommune] udbe-
tale 1 månedsløn snarest.
Derudover har [K Kommune] som skadeserstatning for nævnte sag foreslået, at der
gives der 1 måneds løn, som erstatning.
[K Kommune] har modtaget en skrivelse fra dig dateret den 13. juni 2016, hvori du
accepteret det meddelte i brevet af den 27. maj 2016. Dvs. der gives dig to måneders
løn i alt, i denne sag om uansøgt afskedigelsessag ved [O].
Såfremt du stadigvæk havde været ansat i dag, ville du have været berettiget til at
blive månedslønnet som timelønnet faglært personale i bokollektiv i [X By]. I dit
brev skriver du at du selv har fratrådt din stilling ved bokollektivet, da familien ellers
havde planlagt at flytte ud af [X By]. Det, at du selv har fratrådt dit arbejde ved bo-
kollektivet i [X By] tager kommunen til efterretning.”
Ved brev af 8. juli 2016 meddelte jeg K kommune og A, at jeg noterede mig, at
K Kommune havde taget min kritik til efterretning og genoptaget sagen og ef-
terfølgende afsluttet den ved indgåelse af forlig med klager. Jeg meddelte på
denne baggrund A og K Kommune, at jeg ikke foretog mig yderligere i sagen.
78
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Bortvisning
5.2 Bortvisning. Tjenstlig samtale. Udvidet partshøring. Manglende
sagsoplysning
A klagede til Ombudsmanden over, at K Kommune havde bortvist A fra
dennes stilling på Utoqqaat Illuat på baggrund af K Kommunes for-
modning for A’s misbrug af et personligt tax
akort.
Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at K Kommune ikke havde over-
holdt god forvaltningsskik i forbindelse med kommunens afholdelse af
tjenstlig samtale med A. Ombudsmanden fandt det ligeledes kritisabelt,
at kommunen ikke havde foretaget udvidet partshøring i overensstem-
melse med den ulovbestemte retsgrundsætning herom, da kommunen
partshørte A.
Endvidere fandt Ombudsmanden det beklageligt, at kommunen i sin af-
gørelse om bortvisning anvendte en formulering, der kunne give anled-
ning til tvivl om, hvorvidt kommunen var af den opfattelse, at kommunen
havde dokumenteret, at A havde misbrugt sit personlige taxakort. Om-
budsmanden fandt det videre meget beklageligt, at kommunen ikke over
for A efterfølgende havde præciseret sin formulering.
Ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at K Kommune ikke havde
oplyst sagen tilstrækkeligt, da kommunen traf afgørelse om at bortvise
A.
Ombudsmanden havde på baggrund af kommunens manglende fyldest-
gørende oplysning af sagen, ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurde-
re, hvorvidt K Kommunes afgørelse om bortvisning af A var i overens-
stemmelse med det forvaltningsretlige krav om proportionalitet.
Ombudsmanden fandt det endeligt meget kritisabelt, at K Kommune ikke
kunne finde A’s personalesagsmappe og på denne baggrund samt i lyset
af, at lederen af ældreområdet og den tidligere fagchef ikke længere er
ansat i kommunen, ikke kunne oplyse eller dokumentere sagen yderlige-
re.
79
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0080.png
Ombudsmanden henstillede, at K Kommune genoptager sagen og be-
handler den i lyset af Ombudsmandens bemærkninger. (Udtalelse af 22.
juli 2016, j.nr. 2014-324-0013).
Ved brev af 21. oktober 2014 med bilag og brev af 2. november 2014 med bilag
klagede A til mig over, at K Kommune ved afgørelse af 10. oktober 2014 bort-
viste A fra A’s stilling som … på Utoqqaat Illuat.
A blev ansat af daværende … Kommune (nu K Kommune) den 1. august 1985
som … på Utoqqaat Illuat i K By. A’s stilling blev ændret flere gange og senest
i juli 2010, hvor A’s stilling blev ændret til … med forstanderen som nærmeste
foresatte. Det fremgik af ansættelsesbrevet, at der til stillingen ydes et rådig-
hedstillæg, der dækkede merarbejde indtil 37 timer inden for kvartalet.
A blev den 23. september 2014 indkaldt til en samtale med ledelsen samme dag
om A’s brug af A’s personlige taxakort. Efter samtalen blev A fritstillet. Dagen
efter indledte K Kommune en partshøring om påtænkt bortvisning af A på bag-
grund af formodet misbrug af taxakortet til ikke arbejdsmæssige kørsler. A af-
gav den 6. oktober 2014 sit partshøringssvar til kommunen, og den 10. oktober
2014 traf kommunen afgørelse om bortvisning af A. Herefter klagede A til mig.
På baggrund af klagen valgte jeg at iværksætte en ombudsmandsundersøgelse
af sagen.
Jeg har på grund af sagsfremstillingens længde valgt at vedlægge sagsfremstil-
lingen sidst i dette afsnit. Jeg går derfor direkte til selve udtalelsen.
Jeg udtaler herefter:
”1.
Afgrænsning af min undersøgelse
[A’s] klage til mig vedrører bortvisningen af ham som … på Utoqqaat Illuat i
[K Kommune] samt over kommunens henstilling til [A] om at ophøre med at
fortælle tidligere medarbejdere om bortvisningen. Jeg har afgrænset min un-
dersøgelse til at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt [K Kommunes] afgørelse
om bortvisning af [A] som … på Utoqqaat Illuat må anses for at være foreta-
get i overensstemmelse med gældende ret.
Jeg har ved min behandling af sagen valgt at forholde mig til afholdelsen af
tjenstlige samtaler (afsnit 2), udvidet partshøring (afsnit 3), grundlaget for of-
80
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0081.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
ficialprincippet og kravene til en forvaltningsmyndigheds sagsoplysning (af-
snit 4). Til sidst afslutter jeg med en kort opsummering af sagen (afsnit 5).
I forbindelse med min undersøgelse har jeg, til brug for uddybning og fortolk-
ning af grønlandsk lovgivning samt ulovbestemt praksis, henvist til dansk
lovgivning og dansk litteratur. Dette skyldes, at retsgrundlaget i Grønland i
det væsentlige er identisk med retsgrundlaget i Danmark, som det fremgår af
de nævnte henvisninger.
I forbindelse med min undersøgelse henviser jeg enkelte gange til Folketin-
gets Ombudsmands udtalelser. Dette skyldes, at jeg ikke selv gennem behand-
ling af en konkret klage har haft lejlighed til at tage stilling til lignende retlige
forhold og ikke mindst, at retsgrundlaget på dette område i Grønland i det væ-
sentlige er identisk med retsgrundlaget i Danmark. Jeg kan derfor tilslutte mig
Folketingets Ombudsmands opfattelse, som den fremgår af de nævnte udtalel-
ser.
2.
Tjenstlige samtaler
2.1. Regelgrundlaget
Der er ikke en retlig pligt til at afholde en tjenstlig samtale med en medarbej-
der, forud for at der iværksættes en tjenstlig reaktion over for den pågældende.
En tjenstlig samtale skal imidlertid ses i sammenhæng med forvaltningsrettens
almindelige ulovbestemte officialprincip, hvorefter en myndighed skal sikre
sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe en korrekt
afgørelse. En tjenstlig samtale tjener således til at skaffe en myndighed det
fornødne grundlag for en eventuel tjenstlig reaktion. Det vil derfor oftest være
mest hensigtsmæssigt, at chefen taler med den ansatte, inden der træffes en
afgørelse. Den tjenstlige samtale sikrer samtidig, at medarbejderen får lejlig-
hed til at forklare og forsvare sig.
En samtale mellem en chef og en medarbejder må efter min opfattelse almin-
deligvis betegnes som en tjenstlig samtale, hvis chefen overvejer at anvende
en tjenstlig reaktion over for den pågældende på grund af forhold ved medar-
bejderens adfærd eller udførelse af arbejdsopgaver.
Jeg finder det bedst stemmende med god forvaltningsskik, at en medarbejder
indkaldes til en sådan tjenstlig samtale med et efter omstændighederne pas-
sende varsel. En indkaldelse til en tjenstlig samtale bør af bevismæssige grun-
81
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0082.png
de være skriftlig. Efter min opfattelse bør det fremgå af indkaldelsen, at der er
tale om en tjenstlig samtale, ligesom det bør fremgå, hvilke emner der skal
drøftes, så den ansatte har mulighed for at forberede sig herpå. Efter min op-
fattelse er det bedst stemmende med god forvaltningsskik, hvis en chef vejle-
der den pågældende medarbejder om, at denne har ret til at tage en bisidder
med til den tjenstlige samtale. Jeg er på dette punkt således enig med Folke-
tingets Ombudsmand, som har udtalt sig herom i sin beretning for 2007, s.
132.
Efter min opfattelse følger det endvidere af god forvaltningsskik, at der, ikke
mindst af de førnævnte bevismæssige grunde, bør udarbejdes et referat af en
sådan samtale. Dette gælder særligt, hvis chefen overvejer reaktioner i form af
en advarsel, afskedigelse eller bortvisning. Chefen kan ikke overlade det til
medarbejderen selv at udarbejde referatet, fordi denne er part i sagen og der-
med inhabil. Jeg finder det rigtigst og bedst stemmende med god forvaltnings-
skik, hvis medarbejderen får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet
af referatet og at fremsætte sine eventuelle bemærkninger til dette.
2.2. Kommunens afholdelse af tjenstlig samtale
Lederen af ældreområdet ved [K Kommune], …, indkaldte
uden varsel
mundtligt [A] den 23. september 2014 til en samtale samme dag. På mødet
deltog desuden afdelingssygeplejersken.
[A] var ikke forinden mødet bekendt med ledelsens hensigt med at indkalde
ham til mødet. Ved mødets afslutning blev [A] bedt om at aflevere sine nøgler
og forlade huset. Lederen af ældreområdet meddelte [A], at [A] blev fritstillet.
Dagen efter indledte [K Kommune] en partshøring af [A] vedrørende en på-
tænkt bortvisning.
[K Kommune] redegør for sagens forløb i sit svar af 9. marts 2015 til mig. I
sit svar henviser kommunen til en e-mail af 24. september 2014 fra lederen af
ældreområdet til HR-afdelingen, hvor lederen af ældreområdet oplyser, at le-
deren af ældreområdet dagen forinden havde en samtale med [A] vedrørende
[A’s] taxakørsler
og om eventuelle konsekvenser heraf. Lederen af ældreom-
rådet oplyser videre, at […direktøren] har besluttet, at [A] skal afskediges.
Lederen af ældreområdet anmoder på denne baggrund HR-afdelingen om råd
til, hvad lederen af ældreområdet skal foretage sig i den forbindelse.
82
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0083.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Samme dag sendte lederen af ældreområdet et brev vedlagt fakturaer af taxa-
kørslerne til HR-afdelingen. I brevet beskriver lederen af ældreområdet sin
samtale med [A] lidt nærmere. Lederen af ældreområdet oplyser, at
[…direktøren]
har opfordret lederen af ældreområdet til at lave en indstilling
til afskedigelse af [A]. Lederen af ældreområdet beder på denne baggrund
HR-afdelingen om at lave en partshøring af [A] og en indstilling til afskedi-
gelse.
I sit svar af 30. november 2015 til mig skriver [K Kommune], at kommunen
ikke har yderligere at tilføje vedrørende samtalen den 23. september 2014 ud-
over de bilag, som kommunen tidligere har fremsendt til mig. Kommunen
meddeler derudover, at [A’s] personalesagsmappe er bortkommet, samt at
le-
deren af ældreområdet og den tidligere fagchef ikke længere er ansat i kom-
munen. Kommunen kan på denne baggrund ikke bidrage yderligere til oplys-
ningen af sagen.
Emnet for lederen af ældreområdets samtale den 23. september 2014 med [A]
var en formodning om, at [A] havde misbrugt sit personlige taxakort. Efter
mødet blev [A] fritstillet. Samtalen vedrørte [A’s] tjenstlige
forhold og blev
afsluttet med, at [A] blev fritstillet. Jeg finder derfor, at der var tale om en
tjenstlig samtale.
Jeg finder, at [K Kommune] i overensstemmelse med god forvaltningsskik,
som beskrevet i afsnit 2.1, burde have indkaldt [A] til mødet med et passende
varsel. Jeg bemærker i den forbindelse, at der, som sagen foreligger oplyst,
ikke er omstændigheder, der kan begrunde, at det ikke ville have været muligt
for kommunen at indkalde [A] med et passende varsel.
Indkaldelsen burde have været skriftlig med klar angivelse af, at der var tale
om en tjenstlig samtale, samt oplysning om, hvilke emner der skulle drøftes
på mødet, således at [A] havde haft mulighed for at forberede sig. Endvidere
burde [A] have været vejledt om, at [A] havde ret til at få en bisidder med til
mødet.
Efter mødet burde [K Kommune] have udarbejdet et referat af den tjenstlige
samtale. Ligesom det ville have været rigtigst og bedst stemmende med god
forvaltningsskik, hvis kommunen havde givet [A] mulighed for at fremkom-
me med bemærkninger hertil.
83
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0084.png
Jeg finder, at [K Kommune] ikke overholdt god forvaltningsskik, som beskre-
vet i afsnit 2.1, i forbindelse med kommunens afholdelse af den tjenstlige
samtale med [A]. Dette finder jeg kritisabelt.
3.
Udvidet partshøring
3.1. Regelgrundlaget
De almindelige regler om myndighedernes pligt til at foretage partshøring, in-
den de træffer afgørelse, fremgår af § 19 i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994
om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (sags-
behandlingsloven). Formålet med reglerne er at sikre, at den, der er part i sa-
gen, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgø-
relsesgrundlag, inden sagen afgøres. Parten får således mulighed for at påpege
eventuelle misforståelser, unøjagtigheder og ufuldstændigheder ved det fore-
liggende sagsmateriale.
Ved siden af sagsbehandlingslovens § 19 gælder der i sager om afskedigelse
på grund af disciplinære forhold (tilsidesættelse af tjenestepligter), samar-
bejdsvanskeligheder og uegnethed en regel om udvidet partshøring.
Reglen om udvidet partshøring har karakter af en ulovbestemt retsgrundsæt-
ning. Den er oprindeligt udviklet i praksis af Folketingets Ombudsmand og er
tillige anerkendt af domstolene, jf. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvalt-
ningsret, 2002, side 533 f. Jeg har i flere tilfælde tilsluttet mig Folketingets
Ombudsmands formulering af reglen om udvidet partshøringspligt. Jeg kan
herved for eksempel henvise til min rapport af 4. december 2014 om undersø-
gelse af uansøgt afskedigelse i [K Kommune] (j.nr. 2014-901-0048), som er
optrykt i min beretning for 2014, afsnit 8.4.
Partshøringen benævnes som udvidet, fordi den ansatte ikke alene skal parts-
høres over sagens faktum, men også det retlige grundlag. Myndigheden skal
således i almindelighed give den ansatte en redegørelse for myndighedens
egen foreløbige opfattelse af sagen, herunder den retlige bedømmelse af de
faktiske omstændigheder. Hvis der er bevismæssige spørgsmål i sagen, skal
redegørelsen også indeholde myndighedens bevismæssige vurdering. Endelig
skal myndigheden ligeledes gøre det klart for den ansatte, hvilken reaktion
myndigheden påtænker at anvende i den konkrete situation, således at den an-
satte har mulighed for at vurdere, om det forvaltningsretlige krav om propor-
tionalitet er opfyldt. Redegørelsen bør fortrinsvis være skriftlig.
84
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0085.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
3.2. Kommunens partshøring
[K Kommune] partshørte ved brev af 24. september 2014 [A] over den på-
tænkte bortvisning. Partshøringsbrevet var bl.a. vedlagt et udtræk af taxaspe-
cifikationer, hvoraf det fremgår, at [A] har brugt sit personlige taxakort til
kørsel til og fra arbejdet og hjemmeadressen samt til og fra arbejdet og [Syge-
huset].
[K Kommune] redegjorde i partshøringsbrevet for de faktiske omstændighe-
der i sagen i form af kommunens oplysninger om taxakørslerne, som de frem-
gik af taxaspecifikationerne. Kommunen redegjorde samtidig for retningslin-
jerne i kommunens personalehåndbog og Utoqqaat Illuats vejledning om bru-
gen af det personlige taxakort. Kommunen formodede, at [A] havde misbrugt
sit taxakort til alle taxakørslerne i den angivne periode. Som begrundelse hen-
viste kommunen til, at ingen af kørslerne var foretaget i weekender eller uden
for almindelig arbejdstid, og det forhold, at sygeplejerskerne sjældent tilkaldte
[A] på arbejde. Kommunen gjorde det klart, at kommunen betragtede misbrug
af personlige taxakort som grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at
kommunen påtænkte at bortvise [A].
Jeg bemærker til [K Kommunes] partshøringsbrev, at det fremgår af taxaspe-
cifikationerne, at fem ud af elleve kørsler er foretaget på en lørdag eller søn-
dag. Jeg bemærker videre, at kommunen ikke har redegjort for, hvad der er
normal arbejdstid for [A].
[K Kommune] henholder sig i sin begrundelse for formodet misbrug til ret-
ningslinjerne i kommunens personalehåndbog samt Utoqqaat Illuats vejled-
ning om brugen af det personlige taxakort. Kommunen redegør således ikke
for kommunens formodning om
misbrug i forhold til [A’s] ansættelsesbrev,
hvoraf det fremgår, at [A] får et rådighedstillæg, og hvad rådighedstillægget
nærmere dækker. Kommunen redegør videre ikke for formodningen om mis-
brug i forhold til [A’s] stilling, herunder
kompetence og opgaver, som [A] har
varetaget, herunder til betydningen af kommunens organisatoriske ændring af
ældreområdet, som ifølge kommunen trådte i kraft den 1. maj 2014, men som
[A] oplyser ikke er meddelt det samlede personale.
Kommunen har ved sin henvisning til taxaspecifikationer ikke nærmere rede-
gjort for bevis for, at taxakørslerne ikke skulle være arbejdsrelaterede. Af ta-
xaspecifikationerne fremgår alene tidspunktet for, og mellem hvilke adresser,
85
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0086.png
kørslerne er foretaget. Man kan således ikke ud fra taxaspecifikationerne alene
se, hvorvidt kørslerne var arbejdsrelaterede.
Det fremgår af sagens akter, at [A] i den angivne periode ikke havde været
beordret på arbejde. Det fremgår videre, at [A] i nogle tilfælde blev tilkaldt på
arbejde, bl.a. når sygeplejerskerne ikke kunne få fat i pedellen. Det fremgår af
partshøringsbrevet, at da ledelsen først modtog taxaspecifikationerne, var le-
delsen i tvivl om, hvorvidt taxakørslerne var arbejdsrelaterede. Det fremgår
videre, at ledelsen er af den opfattelse, at samtlige kørsler ikke omfatter tilkald
eller beordret arbejde. Dette begrunder [K Kommune] med, at sygeplejersker-
ne sjældent kalder [A] på arbejde. Kommunen har imidlertid ikke i partshø-
ringsbrevet nærmere redegjort for, hvorvidt [A] blev tilkaldt på arbejde på de
konkrete tidspunkter, hvor hver enkelt taxakørsel er foretaget.
Det er således min opfattelse, at [K Kommune] i partshøringsbrevet ikke
nærmere har redegjort for flere forhold, der relaterer sig til [A’s] stilling og
opgaver, samt for de faktiske omstændigheder og beviser for de enkelte taxa-
kørsler. Endvidere indeholder partshøringsbrevet fejlagtige oplysninger ved-
rørende de ugedage, hvor taxakørslerne er foretaget. Jeg finder, at kommunen
ikke har foretaget udvidet partshøring i overensstemmelse med den ulovbe-
stemte retsgrundsætning om udvidet partshøring. Dette finder jeg kritisabelt.
4.
Officialprincippet
4.1. Regelgrundlaget
Officialprincippet gælder på ulovbestemt grundlag som et grundlæggende
princip i forvaltningsretten. Det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed
selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe fornødne
oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private,
navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning, og således sørge for, at
en sag er tilstrækkeligt oplyst, før myndigheden træffer afgørelse i sagen. Det-
te grundlæggende forvaltningsretlige princip kaldes officialprincippet eller
undersøgelsesprincippet. Princippet har til formål at sikre, at forvaltningen
træffer den materielt rigtige afgørelse i sagen.
Om officialprincippet fremgår det af selvstyrets ”Vejledning om sagsbehand-
lingsloven” (af Grønlands Hjemmestyre, Lovkontoret, december
1994) punkt
198 bl.a., at en myndighed skal undersøge en sag så langt, som det er nødven-
digt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Hvilke oplys-
ninger, myndigheden skal tilvejebringe for at træffe den materielt rigtige afgø-
86
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0087.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
relse i sagen, afhænger af den konkrete sag, jf. Karsten Revsbech m.fl., For-
valtningsret
–
sagsbehandling, 2014, side 145 ff.
Officialprincippet indebærer, at myndigheden har pligt til at sikre dels, at
myndigheden er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en afgørelse i den foreliggende sag, og dels at disse oplysninger er korrekte.
Det er endvidere forvaltningsmyndighedernes pligt at sørge for, at de fornød-
ne oplysninger tilvejebringes på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde.
En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødven-
digt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderin-
gen af, hvor omfattende undersøgelser der bør foretages, indgår en række hen-
syn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse spiller
hensynet til, at afgørelsen træffes uden unødig forsinkelse, en væsentlig rolle.
På grund af den indgribende karakter, som en afgørelse om afskedigelse har,
stilles der generelt høje krav til myndighedens undersøgelser og til sikkerhe-
den for de relevante oplysningers rigtighed, jf. Kaj Larsen i Hans Gammel-
toft-Hansen a.st., side 226 f. Samme sted anføres endvidere, at hvis der er
tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til en fyldestgø-
rende sagsoplysning at søge denne tvivl afklaret.
4.2. Kommunens sagsoplysning
I denne sag fremgår det af [K Kommunes] afgørelse af 10. oktober 2014 om
bortvisning af [A], at kommunens begrundelse herfor er, at kommunen har en
formodning om, at [A] har misbrugt sit personlige taxakort og således anvendt
taxakortet til privat kørsel svarende til 722,00 kr. i perioden 1. juni til 30. au-
gust 2014.
Lederen af ældreområdet holdt den 23. september 2014 en tjenstlig samtale
med [A]. Jeg bemærker, at [K Kommune] ikke har udarbejdet noget referat af
mødet. Som tidligere nævnt, er det min opfattelse, at det følger af god forvalt-
ningsskik, at myndigheden udarbejder et referat af en tjenstlig samtale.
[K Kommune] forholder sig i sin afgørelse om bortvisning til de bemærknin-
ger, som [A] fremkom med ved brev af 6. oktober til partshøringsbrevet. Det
fremgår heraf bl.a., at lederen af ældreområdet med henvisning til listen over
personer, der havde bagvagt og rådighedsvagt samt kopi af henholdsvis pedel-
lens og køkkenets kalender (bilag 1 til kommunens afgørelse af 10. oktober
87
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0088.png
2014 om bortvisning) ikke har kunnet dokumentere de konkrete taxakørsler,
som sagen vedrører. Jeg forstår det således, at kommunen heraf slutter, at ta-
xakørslerne er udokumenterede og dermed er at anse som misbrug af taxakor-
tet.
Vedrørende to kørsler søndag den 1. juni 2014 og én kørsel mandag den 30.
juni 2014 har [A] bemærket, at kørslerne søndag vedrørte udskiftning af kort i
forbindelse med tidsregistrering, og at kørslen om mandagen vedrørte et møde
eller en arbejdsopgave, der trak ud.
[K Kommune] har hertil bemærket, at [A] ikke har orienteret lederen af æld-
reområdet om arbejdet om søndagen, ligesom [A] ikke har været kaldt på ar-
bejde. Vedrørende kørslen om mandagen bemærker kommunen, at kommunen
ikke kan finde dokumentation for nogen møder eller arbejdsopgaver på dette
tidspunkt, og at [A] må sørge for egen transport hjem, herunder også hvis [A]
er træt efter et møde.
For så vidt angår de to kørsler søndag den 1. juni 2014, som [A] foretog i for-
bindelse med udskiftning af kort til brug for tidsregistrering og én kørsel
mandag den 30. juni 2014, som vedrørte et møde eller en anden arbejdsopga-
ve, der trak ud, er jeg enig med [K Kommune] i, at brug af det personlige ta-
xakort til almindelig befordring til og fra arbejde ikke er i overensstemmelse
med kommunens regler om brug af det personlige taxakort.
Yderligere om kørslen søndag den 1. juni 2014 har [K Kommune] ikke for-
holdt sig konkret til, om det var en opgave, som fulgte af arbejdets karakter og
dermed som udgangspunkt foretaget i overensstemmelse med reglerne om ta-
xakørsler, som de fremgår af kommunens personalehåndbog. Jeg forstår
kommunens bemærkning således, at [A] kunne have brugt taxakortet til denne
kørsel, hvis [A] havde fået tilladelse hertil i forvejen af lederen af ældreområ-
det. Kommunen har imidlertid ikke forholdt sig til [A’s] bemærkninger om til-
rettelæggelse af sine opgaver, og arbejdsfordelingen mellem ham og de tidli-
gere forstandere samt den manglende afgrænsning af kompetence i forhold til
kommunens nye struktur. Kommunen har dertil ikke nærmere redegjort for
[A’s] almindelige arbejdstid i forbindelse
med spørgsmålet om, hvorvidt kørs-
len lå uden for [A’s] almindelige arbejdstid.
Vedrørende én kørsel mandag den 21. juli 2014, to kørsler torsdag den 14. au-
gust 2014, én kørsel fredag den 15. august 2014 og én kørsel mandag den 18.
august 2014 har [A] bemærket, at det drejer sig om beboerkørsler, herunder at
88
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0089.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
[A] står til rådighed i stedet for pedellen og overtager nogle af pedellens op-
gaver, når pedellen er på ferie. [A] har videre bemærket, at Utoqqaat Illuats
handicapbus har været på værksted ligesom den bus, som Utoqqaat Illuat hav-
de lejet, også havde været på værksted. Utoqqaat Illuat har derfor, når det har
været muligt, lånt en bus af enten hjemmehjælpen eller [… (et andet pleje-
hjem)], når det har drejet sig om transport af kørestolsbrugere. Andre beboere
er således blevet transporteret med taxa. [A] bemærker yderligere, at der nog-
le gange har måttet tages hurtige beslutninger.
[K Kommune] har hertil bemærket, at der ikke er registreret nogen arbejdsop-
gaver nogen steder i afdelingen, og at der ikke blandt personalet på plejeafde-
lingen er truffet nogen aftale om transport med taxakørsel. Kommunen be-
mærker, at der er en chauffør, som kører efter ordre. Kommunen bemærker
yderligere, at befordring med taxa, for så vidt angår kørestolsbrugere, ikke er
anvendelig og desuden ikke forsvarligt i forhold til forsikringen.
Vedrørende én kørsel mandag den 21. juli 2014, to kørsler torsdag den 14. au-
gust 2014, én kørsel fredag den 15. august 2014 og én kørsel mandag den 18.
august 2014 forholder [K Kommune] sig ikke
til [A’s] bemærkninger om, at
der kun i begrænset omfang har været adgang til at transportere beboere, mens
Utoqqaat Illuats handicapbus har været på værksted samt det forhold, at der
nogle gange har måttet tages hurtige beslutninger. Kommunen har bemærket,
at det ikke er forsvarligt at transportere kørestolsbrugere med taxa, men for-
holder sig ikke til [A’s] oplysning om, at der var tale om transport af ikke-
kørestolsbrugere.
Vedrørende to kørsler lørdag den 26. juli 2014 og én kørsel lørdag den 30. au-
gust 2014 har [A] bemærket, at der har været tale om tilkald begge dage. Den
første lørdag var under pedellens ferie og den anden lørdag var under køkken-
lederens ferie.
[K Kommune] har i sin afgørelse om bortvisning hertil bemærket, at der ikke
er indgået nogen aftale om, at [A] konstitueres eller overtager pedellens ar-
bejdsområder, mens pedellen er på ferie, og at der ikke er indgået nogen aftale
om, at [A] kan bruge taxakortet i den forbindelse. Kommunen har videre be-
mærket, at det kun er sygeplejersker, der har bagvagter og kan kontaktes ved
behov, ligesom kommunen ikke har kunnet finde dokumentation for, hvorvidt
der har været behov for yderligere hjælp i aflastningsafdelingen, og at der ik-
ke er registreret noget nogen steder. Kommunen har desuden bemærket, at
køkkenlederen først holdt ferie fra den 1. september 2014.
89
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0090.png
Vedrørende to kørsler lørdag den 26. juli 2014 og én kørsel lørdag den 30. au-
gust 2014 forholder [K Kommune] sig ikke til [A’s] bemærkninger om ar-
bejdsfordelingen mellem [A] og de tidligere forstandere, herunder at [A] siden
sin ansættelse har varetaget pedellens arbejdsopgaver, når pedellen har været
på ferie samt til det forhold, at [A] modtager et rådighedstillæg og derfor kan
tilkaldes ligesom sygeplejerskerne og pedellen. Kommunen har videre ikke
forholdt sig til betydningen af den organisatoriske ændring af ældreområdet i
kommunen, som ifølge kommunen trådte i kraft den 1. maj 2014 samt det for-
hold, at ændringerne var nye og tilsyneladende manglede afklaring i forhold
til [A’s] stilling,
kompetence og arbejdsopgaver.
Udover den ene kørsel mandag den 30. juni 2014, som ifølge [A] vedrørte et
møde eller en arbejdsopgave, der trak ud, finder jeg ikke, at K Kommune
havde tilstrækkelige oplysninger til at sandsynliggøre, at [A] har anvendt sit
personlige taxakort til ikke arbejdsrelateret kørsel i den angivne periode.
Det kan ikke af oplysningerne om taxaspecifikationerne alene udledes, at
kørslerne ikke har været arbejdsrelaterede. [K Kommune] har ikke i tilstræk-
kelig grad forholdt sig til det forhold, at [A] var tildelt et personligt taxakort,
herunder til at det ifølge Utoqqaat Illuats vejledning om brug af personlige ta-
xakort må benyttes, når man tilkaldes til arbejdet eller i forbindelse med udfø-
relse af andet servicearbejde. I en e-mail af 24. september 2014 fra lederen af
ældreområdet til HR-afdelingen skriver lederen af ældreområdet, at lederen af
ældreområdet ikke ved, hvorfor [A], som økonomikonsulent, har et personligt
taxakort. Lederen af ældreområdet bliver herefter samme dag, af HR-
afdelingen, gjort opmærksom på, at det af [A’s] ansættelsesbrev fremgår,
at
[A] får tildelt et rådighedstillæg og derfor kan tilkaldes ligesom pedellen og
sygeplejerskerne.
[K Kommune] traf således afgørelse om bortvisning af [A] uden i tilstrække-
lig grad
at have forholdt sig til [A’s] bemærkninger om arbejdsfordelingen
mellem [A] og de tidligere forstandere, der har været ansat på Utoqqaat Illuat
samt til den manglende afgrænsning af kompetence i forhold til kommunens
nye struktur. Kommunen har forholdt sig
til [A’s] stillingsbetegnelse, og ikke
til [A’s] bemærkninger om, hvilke funktioner [A] i praksis har varetaget.
Kommunen har videre ikke forholdt
sig til [A’s] bemærkning om, at det i høj
grad har været op til [A] selv om at vurdere, i hvilke tilfælde [A] kunne bruge
det personlige taxakort samt det forhold, at [A] ikke på noget tidspunkt har
modtaget kritik for brugen af det personlige taxakort eller i det hele taget.
90
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0091.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
[K Kommune] forholdte sig derudover ikke til, at fem ud af de elleve kørsler i
alt ifølge [A] vedrørte kørsel af beboere, og det forhold, at der kunne have væ-
ret brugt et af de fælleskort, som findes på afdelingerne til at foretage kørsler-
ne med. Kommunen har ligeledes ikke forholdt sig til, at tre ud af de elleve
kørsler i alt ifølge [A] vedrørte tilkald og to af kørslerne vedrørte kørsel i for-
bindelse med udskiftning af kort i forbindelse med tidsregistrering. Vedrøren-
de kørselsregistreringsbøgerne har kommunen videre ikke forholdt sig til, at
det af Utoqqaat Illuats regler om brug af taxakort fremgår, at det er den enkel-
te afdeling med fælles taxakort, der skal have en taxakørselsregistreringsbog.
Det fremgår således ikke af reglerne, at kørsel foretaget med personligt taxa-
kort skal registreres i en afdelings taxakørselsregistreringsbog eller et andet
sted. I sit svar af 30. november 2015 til mig har kommunen oplyst, at kom-
munen ikke kan af- eller bekræfte, hvorvidt der var en registreringsbog i den
pågældende periode i Utoqqaat Illuat.
En myndighed har ansvaret for at tilvejebringe de oplysninger, som er nød-
vendige for at træffe den materielt rigtige afgørelse, samt ansvaret for at op-
lysningerne er korrekte, jf. officialprincippet, som beskrevet under afsnit 4.1.
[K Kommune] har på baggrund af [A’s] bemærkninger forsøgt at indhente
dokumentation for kørslerne. Kommunen har imidlertid ikke kunne finde do-
kumentation for kørslerne og har ikke kunnet redegøre nærmere for brugen af
taxakørselsregistreringsbøgerne. Kommunen bestrider ikke taxakørslerne med
beboerne, men bemærker, at der findes fælleskort på afdelingerne, og at det i
øvrigt ikke er forsvarligt at transportere kørestolsbrugere med taxa. Kommu-
nen bestrider ikke, at [A] tilkaldes, men bemærker, at det sker sjældent. [A] er
da også, ifølge [A] selv, alene tilkaldt to gange i den angivne periode på tre
måneder.
Som nævnt i afsnit 4.1 stilles der generelt høje krav til myndighedens under-
søgelser og til sikkerheden for de relevante oplysningers rigtighed forinden
myndigheden træffer afgørelse om afskedigelse. Det samme gør sig gældende
ved afgørelse om bortvisning. Myndigheden skal søge eventuelle tvivl om
holdbarheden af et væsentligt faktum afklaret ved en fyldestgørende sagsop-
lysning.
Uden at forholde sig til de ovennævnte forhold, henholder [K Kommune] sig
til den manglende dokumentation/registrering af de konkrete opgaver, som ta-
xakørslerne er foretaget i forbindelse med. Kommunen fastholder på baggrund
91
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0092.png
af denne manglende dokumentation, at kørslerne ikke har været arbejdsrelate-
rede.
På baggrund af at [K Kommune] ikke har forholdt sig til de ovenfor nævnte
forhold er det min opfattelse, at kommunens sagsoplysning har været mangel-
fuld. Kommunen sikrede sig således ikke, at kommunen havde et sikkert be-
vismæssigt grundlag for begrundelsen om misbrug af taxakort, som kommu-
nen lagde til grund for sin afgørelse om bortvisning af [A].
I sin afgørelse om bortvisning skriver [K Kommune], at kommunen ikke kan
vide, om [A] har brugt taxakortet til kørsel til egne lægebesøg i perioden 5.
august til og med den 11. august 2014, hvor [A] var sygemeldt. Det fremgår
videre af afgørelsen om bortvisning, at lederen af ældreområdet, på baggrund
af [A’s] høringssvar til partshøringen, har undersøgt nogle forhold. Lederen af
ældreområdet har bl.a. talt med nogle afdelingssygeplejersker om, hvorvidt de
har brugt [A’s]
personlige
taxakort samt talt med personalet i plejeafdelingen
om, hvorvidt der har været aftalt kørsel af beboere i den angivne periode. Jeg
bemærker hertil, at kommunen burde have udarbejdet et notat om disse samta-
ler, idet oplysninger af betydning for en sag, der indhentes mundtligt, er om-
fattet af notatpligten, jf. § 6, stk. 1, i landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om
offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven). Jeg bemærker videre, at
kommunen har ladet oplysningerne indgå som en del af begrundelsen for
bortvisningen, uden at [A] har haft mulighed for at kommentere disse nye op-
lysninger og supplere det faktuelle grundlag i sagen. Dette gælder også listen
over personer, der har vagt, samt kopier af diverse kalendere, som er nye op-
lysninger, der vedlægges som bilag til afgørelsen om bortvisning.
Det er sammenfattende min opfattelse, at det på baggrund af sagens akter ikke
er muligt at vurdere, hvorvidt [A] har brugt sit personlige taxakort til ikke ar-
bejdsmæssige kørsler i den angivne periode. Det er således min opfattelse, at
sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da kommunen traf afgørelse om at bortvi-
se [A].
Det er således min opfattelse, at [K Kommune] ved sin manglende fyldestgø-
rende oplysning af sagen ikke har oplyst sagen i overensstemmelse med offi-
cialprincippet, forinden kommunen traf afgørelse om bortvisning af [A].
Kommunen har endvidere ikke i fornødent omfang foretaget partshøring over
de oplysninger, som kommunen har lagt vægt på i forbindelse med afgørelsen
om bortvisning. Dette finder jeg meget kritisabelt.
92
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0093.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg bemærker, at [K Kommune] i sin afgørelse om bortvisning har begrundet
dette med, at ledelsen har ”en formodning om, at du har misbrugt taxakortet”.
Kommunen har efterfølgende i sit svar af 9. marts 2015 til mig præciseret, at
der efter ledelsens opfattelse reelt er tale om et dokumenteret misbrug af taxa-
kortet. Jeg finder denne formulering beklagelig. Jeg bemærker videre, at [A] i
sit svar af 25. marts 2015 til mig har oplyst, at kommunen ikke over for ham
har præciseret formuleringen. Dette finder jeg meget beklageligt.
Jeg kan, på baggrund af [K Kommunes] manglende fyldestgørende oplysning
af sagen, ikke udtale mig om, hvorvidt kommunens afgørelse om bortvisning
af [A] er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige krav om proportiona-
litet.
5.
Sammenfatning
På baggrund af min behandling af sagen finder jeg det kritisabelt, at [K
Kommune] ikke har overholdt god forvaltningsskik i forbindelse med kom-
munens afholdelse af den tjenstlige samtale med [A]. Jeg finder det tillige kri-
tisabelt, at kommunen ikke har foretaget udvidet partshøring i overensstem-
melse med den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet partshøring.
Jeg finder, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da [K Kommune] traf afgø-
relse om at bortvise [A]. Dette finder jeg meget kritisabelt.
Endvidere finder jeg det beklageligt, at kommunen i sin afgørelse om bortvis-
ning anvendte en formulering, der kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt
kommunen var af den opfattelse, at kommunen havde dokumenteret misbru-
get. Jeg finder det videre meget beklageligt, at kommunen ikke over for [A]
efterfølgende har præciseret sin formulering.
Jeg kan, på baggrund af [K Kommunes] manglende fyldestgørende oplysning
af sagen, ikke udtale mig om, hvorvidt kommunens afgørelse om bortvisning
af [A] er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige krav om proportiona-
litet.
Jeg bemærker, at jeg ved min behandling af sagen har noteret mig, at [K
Kommune] ikke kan finde [A’s] personalesagsmappe. Kommunen kan på
denne baggrund ikke oplyse eller dokumentere sagen yderligere, da de invol-
verede medarbejdere ikke længere er ansat ved kommunen. Dette finder jeg
meget kritisabelt.
93
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0094.png
Jeg henstiller til, at [K Kommune] genoptager [A’s] sag og behandler den i ly-
set af mine ovennævnte bemærkninger.
Jeg beder endvidere [K Kommune] om at kommunen også, over for [A], for-
holder sig til [A’s] forventning om erstatning.
Jeg beder [K Kommune] om at meddele mig, hvad min henstilling giver
kommunen anledning til at foretage sig.”
Jeg modtog K Kommunes svar ved e-mail af 5. august 2016. Af e-mailen frem-
går følgende:
”Det skal meddeles at [K Kommune] har modtaget ombudsmandsundersøgelse
vedr.
bortvisning af [A]. Hele sagskomplekset er fremsendt til direktøren
for […] og …, til
vurdering og efter nærlæsning af dokumenterne vil direktøren sammen med HR-
afdelingen efterfølgende fremkomme med et svar.
Det skal i den forbindelse siges at, direktøren har imødekommet [A’s] ønske om
kompensation og at [K Kommune], netop har fremsendt mødeindkaldelse til [A],
mødet er sat til
onsdag den 10. august 2016 kl. 14:00.”
Ved brev af 11. august 2016 indberettede jeg med henvisning til § 23 i
inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut
(ombudsmandsloven) sagen til Lovudvalget i Inatsisartut og til kommunalbesty-
relsen i K Kommune.
Jeg modtog K Kommunes svar ved e-mail af 17. august 2016 med bilag. Af
kommunes svar fremgik følgende:
”Ad. manglende overholdelse af god forvaltningsskik
[K Kommune] finder det beklageligt at indkaldelse af [A] ikke var sket skriftligt,
fordi [K Kommunes] almindelige procedure omkring indkaldelse til tjenstlig samtale,
indebærer at ledelsen skal fremsende indkaldelsen pr. brev og levere den til ansatte
med mindst tre dages varsel, hvor der er bisidderkrav.
Ad. Manglende udvidet partshøring i sagen
Dette er også en beklagelig forglemmelse fra den juridiske rådgiver, der til dels er
begrundet i hastværk i sagen pga. stort arbejdspres i [K Kommune] påbegyndte af-
skedigelsesrunde i efteråret 2014. Almindeligvis skal udvidet partshøring anvendes
ved disciplinære sager, som denne sag.
94
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Ad. Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst, da [A] blev bortvist
Ledelsen i […] havde et andet oplysningsgrundlag, der blev forevist under et ledel-
sesmøde den 22. september 2014 af ældrelederen, deri forelå der fakturaer, der blev
lagt til grund i den påtænkte sag. Direktøren for […] opfordrer til indstilling om af-
skedigelse af [A].
Se bilag 1.
Samme dag skriver ældrelederen til [personalejuristen]
pr. e-mail og meddelte at [ældrelederen] om morgenen har informeret direktøren for
[…], om hændelsen og daværende ældreleder gentager i samme e-mail
korrespon-
dance, e-mailen, der blev fremsendt til [personalejuristen] var skrevet på grønlandsk:
”at direktøren vil gerne have [A] afskediget, på grund af misbrug af taxakort,
efter en
undersøgelse af indkomne fakturaer der vedr. [A’s] taxakort”.
Se bilag 2.
Ældrelede-
ren skriver også i samme e-mail at [A] har kørt 4-5 gange månedligt fra arbejdet og
til hjemmet. Ældrelederens efterfølgende undersøgelse viser at [A’s] taxakort
med
nummeret: 022-002 omfatter taxakørsler, der efter ledelsens opfattelse ikke anses for
at være arbejdsrelaterede kørsler, i en tidsperiode på 3 måneder og andrager et beløb
på 722,-kr fra 1. juni til og med 30. august 2014. Ældrelederen og direktøren vil efter
en konkret vurdering af indkomne fakturaer fra taxaselskabet, påbegynde en sag
vedr. påtænkt afskedigelse af [A]. Undertegnede har efter korrespondance med æl-
drelederen medgivet denne, med henvisning til [K Kommunes] procedure om mis-
brug af betroede midler, ville den rette sanktion vedr. taxakortmisbrug være en på-
tænkt bortvisning.
Ad. Ombudsmanden finder det beklageligt, at der i bortvisningsskrivelsens
formulering kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt [K Kommune] havde
dokumenteret misbruget og har ikke efterfølgende præciseret dette overfor [A]
Det var en upræcis formulering og dette er beklageligt, som det fremgår af både ag-
terskrivelse og afgørelsesskrivelse, blev formuleringen opretholdt, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt henset til sagens alvor samt at, dette vil give [A] en uvished om-
kring sagens faktuelle grundlag. Uagtet førnævnte fastholder ledelsen bortvisningen,
dog ville en præcisering omkring misbruget have været på sin plads, såfremt dette
var sket betids.
Ad. det pga. manglende oplysningsgrundlag kan Ombudsmanden ikke udtale
sig om hvorvidt proportionalitetskravet var opfyldt i sagen
[K Kommune] har efter de faktuelle oplysninger der lå til grund for den påtænkte
sanktion, skønsmæssigt vurderet at sagen kan ende med en afgørelse om bortvisning,
efter endt partshøring. Sagens faktuelle grundlag og ledelsens vurdering af sagen,
blev forelagt overfor [A] og denne fremkom med sit partsindlæg og [A’s] svar gav
ikke anledning til at ændre [K Kommunes] påtænkte bortvisning.
Ad. [K Kommune]
kan ikke finde [A’s] sagsmappe og at daværende ledelse ikke
længere er ansat, og at det pba. dette finder ombudsmanden dette kritisabelt,
fordi [K Kommune] pba. det ikke kan dokumentere sagen yderligere
95
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Det skal derfor præciseres at [A’s] sagsmappe er i
HR-afd. besiddelse på tidspunktet
da sagen om påtænkte bortvisning blev påbegyndt. Det en af de dokumenter der blev
fremlyst af Ombudsmanden i denne konkrete sag, hvorvidt dokumentation for møde-
indkaldelse var i UI, pba. dette var det hensigtsmæssigt at efterspørge ældreleder, der
som ansvarlig leder kunne være i besiddelse af dette. Det var ikke tilfældet, og fordi
HR-afd. ikke har fået kopi af indkaldelsen, hvis der har været det, kunne dokumenta-
tion ikke fremskaffes, og hvis det fandtes i UI, var dette ikke at finde.
Ledelsen i […] er af den opfattelse, at personalesagsmapper ikke må forefindes i en-
kelte afdelinger, fordi disse samles og arkiveres i HR-afd., pga. sikkerhedsmæssige
årsager.
Ad. [K Kommune] pålægges til at genoptage sagen og behandler den i lyset af
Ombudsmandens bemærkninger
5. august 2016 fremsendte [personalejuristen] modtagelseskvittering til ombudsman-
den vedr. sagen om bortvisning af [A] og i den forbindelse meddeles ombudsman-
den, at direktøren har imødekommet [A’s] krav om kompensation,
på baggrund af [K
Kommune] ikke har fulgt god forvaltningsskik og meddelte i forlængelse af ovenstå-
ende at, møde indkaldelse til [A] er fremsendt.
10. august 2016, afholdt direktøren et møde med [A] og dennes bisidder med [perso-
nalejuristen] og beklagede overfor [A] at [K Kommune] ikke har fulgt forvaltnings-
lovens krav om god forvaltningsskik i forbindelse med bortvisningssagen. Under
mødet fremkom [A] med sine modargumenter og krævede at bortvisning af [A] skul-
le anses for at være sket på falsk grundlag og dermed udmåling af erstatning må ud-
gøre på samme måde. Direktøren påpeger at ombudsmandens redegørelsen ikke tager
stilling til, hvorvidt kravet om proportionalitet var opfyldt eller ej i sagen og at direk-
tøren alene har foretaget en skønsmæssig vurdering i forhold til tilsidesættelse af for-
valtningsloven i sagen mod [A]. [A] fastholdt sit krav og udbad sig om betænknings-
tid, og at det var muligt at sagen kan indbringes for domstolene og at [A] vil tale med
personer der ved bedre om disse sager. Men [A] meddelte også at, det er muligt at
[A] går med til direktørens forslag. [K Kommune] fastholder bortvisningen, der er
begrundet i, at taxakort almindeligvis ikke må bruges til fremmøde på arbejde, men
kun til akutte tilkald.
Ad. hvordan [K Kommune] forholder
sig til [A’s] forventning om erstatning
29. juli 2016 fremsendte [personalejuristen] med forskellige løsningsmuligheder
over, hvilke kompensations muligheder [K Kommune] kan give [A]. Direktøren ville
efter betænkningstid, efter en skønsmæssig vurdering af foreliggende forslag, give
kompensation til [A]. Henset til at Ombudsmandens udtalte kritik var på 8 punkter er
direktøren af den opfattelse at, kompensation til et samlet beløb på: 110.269,90,-kr,
hvoraf, 15.000,-kr
andrager en rejse tur / retur … København,
som [A] også har kræ-
vet pga. mistet ferierejse, i 2015, og derfor er beløbet skattefrit men bliver anmeldt til
96
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
skattemyndighederne, når beløbet indbetales. Ovenstående beløb sammen med ferie-
rejsebeløbet, vil efter skattetræk andrage 70.257,00,-kr.
[K Kommune] har haft [A] til møde 10. august 2016 og har på mødet beklaget hæn-
delsesforløbet overfor [A] og direktøren har fremlagt et kompensationsbeløb, jf.
ovenstående og har lyttet til [A] modargumenter og forslag til hvordan erstatningen
efter [A’s] ønske vil se ud. Med henvisning til [A’s] ønskede betænkningstid, afven-
ter direktøren således [A’s] tilbagemelding omkring kompensationsbeløbet.”
K Kommunes svar var vedlagt brev af 24. september 2014 fra den daværende
ældreleder til personalejuristen og e-mail af 24. september 2014 fra den davæ-
rende ældreleder til personalejuristen.
Ved brev af 6. september 2016 skrev jeg følgende til K Kommune:
”Jeg har modtaget [K Kommunes] e-mail
af 5. august 2016 samt brev af 17. august
2016. Jeg forstår på baggrund heraf, at [K Kommune] har tilbudt [A] erstatning.
[K Kommune] har i sit brev af 17. august 2016 beklaget kommunens manglende
overholdelse af god forvaltningsskik, manglende foretagelse af udvidet partshøring
samt den af kommunen anvendte formulering i bortvisningsskrivelsen i forbindelse
med kommunens bortvisning af [A]. Dette tager jeg til efterretning.
[K Kommunes] bemærkninger vedrørende min kritik af kommunens manglende fyl-
destgørende oplysning af sagen samt det forhold, at jeg på baggrund heraf ikke kan
tage stilling til spørgsmålet om proportionalitet giver mig imidlertid anledning til at
knytte nogle bemærkninger til forståelsen af min udtalelse af 22. juli 2016.
Det forhold, at jeg
–
på baggrund af kommunens manglende fyldestgørende oplys-
ning af sagen, som jeg i min udtalelse har fundet meget kritisabel
–
ikke kan udtale
mig om, hvorvidt kommunens afgørelse om bortvisning af [A] er i overensstemmelse
med det forvaltningsretlige krav om proportionalitet, må ikke udlægges som en til-
kendegivelse af, at jeg har fundet kommunens bortvisning af [A] berettiget. Jeg har
bl.a. på denne baggrund henstillet, at kommunen
genoptager [A’s]s sag.
[K Kommune] oplyser, at kommunen har tilbudt [A] en erstatning på et samlet beløb
på 110.269,90 kr., hvoraf de 15.000,00 kr. drejer sig om en feriefrirejse.
I lyset af det ovenfor anførte og funktionærlovens §§ 2-4 (inatsisartutlov nr. 11 af 29.
november 2013 om forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) beder jeg [K
Kommune] om at redegøre for, hvordan kommunen er nået frem til ovennævnte be-
løb.”
97
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
K Kommunes svarede ved e-mail af 8. september 2016, at kommunen havde
modtaget mit brev, og at kommunen ville vende tilbage med et svar inden for ti
dage.
Jeg modtog følgende bemærkninger fra klager ved brev af 14. september 2016
med bilag:
”Tak for brev at 06.09.2016 med tilhørende bilag.
Det er ikke min hensigt at kommentere hverken Ombudsmandens brev til Kommu-
nen eller de medfølgende bilag fra Kommunen til Ombudsmanden. Jeg vil dog gerne
give udtryk for min glæde over den fornyede kontakt, der er kommet mellem de to
instanser.
Formålet lige nu er blot at opsummere den kontakt der - siden Ombudsmandens skri-
velse til Kommunen den 22.07.2016 - har været mellem undertegnede om Kommu-
nen.
Dato: 05.08.2016.
Jeg modtager en skrivelse med titlen:
“Mødeindkaldelse vedr. dit ønske om kom-
pensation pba. ombudsmandsundersøgelse vedr. bortvisning af dig der skete
10.10.2014.” —
(Bilag 1)
Mødet er fastsat til den 10. august 2016.
Dato: 10.08.2016.
Ovennævnte møde afholdes på [direktørens] kontor. Udover direktøren deltog perso-
nalejurist …, undertegnedes bisidder samt undertegnede.
Dato: 13.08.2016.
Vedhæftet en mail fremsender [personalejuristen] udkast til referat af mødet den 10.
august.
I mailen skriver [personalejuristen] “Hermed fremsendes udkast
til mødereferat, som
jeg tidligere har lovet. Du bedes at komme med dine bemærkninger, rettelser og tilfø-
jelser og vende tilbage til undertegnede”.
Mødereferat (Udkast til mødereferat) vedlagt. - (Bilag 2)
Dato: 17.08.2016.
Vedhæftet en mail fremsender jeg til [personalejuristen]
“Kommentarer til “Møde-
referat
— Vedrørende: Samtale med [A]””. —
(Bilag 3)
98
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
I mailen skriver jeg: “Vedhæftet følger mine kommentarer til referatet fra mødet den
10.08.2016. Som referatet er udformet, har jeg fundet det mest hensigtsmæs-
sigt/korrekt at fremsende mine kommentarer som gjort Om man vælger at indskrive
kommentarerne i referatet, eller vælger at vedhæfte kommentarerne i sin helhed, - tja,
det er for mig ligegyldigt. Det sidste ville dog nok være det enkleste og samtidig det
mest reelle”.
Dato: 17.08.2016.
[Personalejuristen] skriver i en mail: “Tak for det fremsendte, jeg kvitterer for mod-
tagelse af dine bemærkninger. Vi vender tilbage når vi har læst dine bemærkninger”.
Dato: 26.08.2016.
Da Kommunen endnu ikke havde meldt tilbage vedrørende mine kommentarer til
omtalte mødereferat valgte jeg at lave en ny skrivelse stilet til [direktøren].
Skrivelsen af 26.08.2016 som fik overskriften
“Vedrørende sagen om bortvisning
af [A]” —
(Bilag 4),
blev sendt som vedhæftet fil i en mail til [direktøren].
I mailen skrev jeg “Da jeg endnu ikke har hørt fra Kommunen, efter at jeg fremsend-
te mine kommentarer til referatet af mødet den 10.08.2016, har jeg valgt at fremsen-
de vedhæftede skrivelse. Den er et forsøg på i nogenlunde korte vendinger at ridse
op, hvor vi ifølge min opfattelse står med sagen her og nu.”
Samme dag skriver [direktøren]:
“Jeg skal hermed kvittere for modtagelsen af skr
i-
velsen. Kommunen vil vende tilbage med svar desangående i løbet af næste uge”.
Dato: 02.09.2016.
Jeg modtager fra [personalejuristen] en mail, hvori der står:
”Direktøren for […] har
besluttet at give sagen omkring Ombudsmandens krav om genoptagelse af din sag til
[K Kommunes] advokat. Du får en tilbagemelding når advokaten har kigget på sags-
akterne,
i næste uge”
Dags dato (14.09.2016) har jeg stadig ikke fået den sidste lovede tilbagemelding fra
Kommunen. Samtidig står det også hen i det uvisse, om mine kommentarer til det
omtalte mødereferat - som [personalejuristen] jo selv blot kaldte et udkast
—
er god-
taget eller ej.”
Som bilag til A’s brev var vedlagt K Kommunes mødeindkaldelse af A ved
brev af 5. august 2016, K Kommunes referat af 10. august 2016 af mødet af-
holdt samme dag, A’s kommentarer til kommunens mødereferat samt A’s skri-
velse af 26. august 2016 om sagens status stilet til direktøren.
99
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg modtog K Kommunes svar ved brev af 20. september 2016. Af svaret frem-
går følgende:
”Ombudsmanden har offentliggjort udtalelse 18. august 2016, hvori Ombudsmanden
har påpeget at [K Kommune] har begået en række sagsbehandlingsfejl i forbindelse
med bortvisningen af [A] fra dennes stilling som … i Utoqqaat Illuat.
På baggrund af manglende fyldestgørende oplysning af sagen kan ombudsmanden
ikke udtale sig om hvorvidt kommunens afgørelse om bortvisning er i overensstem-
melse med det forvaltningsretlige krav om proportionalitet. Med henvisning til før-
nævnte, har ombudsmanden indstillet [K Kommune], at genoptage sagen.
[K Kommune] har efterfølgende tilbudt [A] en kompensation på 110.269.90 kr. før
skat. Dette udgør 7 måneders løn (uden pensionsbidrag da [A] nu er pensionist), en
tortgodtgørelse på 5.000,-kr og en feriefrirejse for to voksne til en værdi af 15.000,-
kr. Førnævnte kompensation er skønsmæssigt fastsat. [A] har meddelt, at [A] mener
at en kompensation på 15 måneders løn vil være det korrekte udfald af sagen.
Ombudsmanden har den 6. september 2016 dels forespurgt [K Kommune] hvorledes
det førnævnte kompensationsbeløb er sammensat, idet Ombudsmanden bl.a. anfører
følgende:
“I lyset af det ovenfor anførte og
funktionærlovens § 24 (inatsisartutlov nr. 11 af
29. november 2013 om forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) beder jeg
[K Kommune] om at redegøre for, hvordan kommunen er nået frem til ovennævnte
beløb.”
Det bemærkes at ombudsmandens indstilling
til [K Kommune] om at “genoptage sa-
gen”, efter ledelsens opfattelse må forstås som en opfordring til [K Kommune] om at
vurdere, om bortvisning, set retrospektivt, var den korrekte løsning og hvilke (øko-
nomiske) konsekvenser det skal have i forhold til [A], såfremt dette ikke var tilfæl-
det.
Højesteret har ved dom refereret i U2007.537 og som præciseret i en Højesteretsdom
refereret i U2008.401 fastslået, at de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling i
afskedigelsessager skal bidrage til at der træffes saglige afskedigelsesbeslutninger.
Når afskedigelsen var saglig, kan tilsidesættelse af sagsbehandlingsreglerne derfor
ikke i sig selv udløse krav på kompensation.
Det er således uden betydning for spørgsmålet om kompensation hvilke fejl ved
sagsbehandlingen der har været
—
såfremt bortvisningen kan anses for at have været
saglig.
100
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
[A] var ansat som en betroet medarbejder på den pågældende institution.
Det fremgår udtrykkeligt af institutionens regler for brug af taxakort (som [A] ikke
benægter at være bekendt med) at personlige kort kun måtte benyttes når man tilkal-
des til arbejdet eller i forbindelse med udførelse af andet servicearbejde.
[A] har i forbindelse med partshøringen forklaret, at en taxakørsel mandag den 30.
juni 2014 kl. 17.19 var efter møde eller anden arbejdsopgave der havde strukket sig
en time over normal arbejdstid hvorfor han havde fundet det acceptabelt, at tage en
taxa hjem.
Om to taxakørsler søndag den 1. juni 2014 har [A] forklaret, at det drejer sig om ud-
skiftning af personalets urkort som [A] i nogle tilfælde har valgt at gøre i weekenden.
[A] betragter derfor taxakørslen som arbejdsrelateret.
[A] har ikke gjort gældende at [A] var nødsaget til eller “beordret til” at udføre det
pågældende arbejde i weekenden. Det må derfor lægges til grund, at dette var frivil-
ligt og efter retningslinjerne vedr. taxakort ikke berettiger taxakørsel.
Der foreligger således (mindst) tre tilfælde hvor taxakortet er anvendt i strid med
gældende regelsæt. Der ses ikke nogen hjemmel for at der anvendes taxa til kørsel fra
arbejdet og hjem fordi man er træt efter et møde eller andet overarbejde ca. en time
efter normal arbejdstid ophører. Der ses ej heller være hjemmel til at taxakortet an-
vendes til weekendarbejde blot fordi det pågældende arbejde frivilligt udføres i
weekend.
Derfor er ledelsen af den opfattelse, at der foreligger bevis for at der er sket misbrug
af taxakortet eller i hvert fald brug af taxakortet i strid med de gældende regler.
Ifølge retspraksis, er del berettiget at bortvise en medarbejder der stjæler eller på an-
den måde beriger sig på arbejdsgiverens bekostning. Det afgørende er i denne sam-
menhæng ikke værdien af det tilegnede, men derimod det tillidsbrud der ligger i sel-
ve tilegnelsen. I visse tilfælde ses der dog bort fra rene bagateller.
Der skal ikke meget til før tilegnelse af værdier fra arbejdsgiveren, kan begrunde
bortvisning. I en Højesteretsdom fra 1984 (U1984.284/1) havde en disponent i et su-
permarked medtaget to bøffer uden at betale. Manglende betalingshensigt kunne
imidlertid ikke bevises og overtrædelse af en intern instruks om kontant betaling
kunne efter omstændighederne ikke begrunde afskedigelse uden varsel. Tilegnelsen
af to bøffer ville imidlertid være tilstrækkelig til bortvisningen hvis der havde fore-
ligget bevis for hensigt til tilegnelse.
101
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
I “Funktionærloven, 6, udgave 2013”, anfører Henrik Karl Nielsen på side 336 føl-
gende:
“Arbejdsgiveren bør kunne have fuld tillid til at funktionæren optræder ikke blot
loyalt overfor kunderne, men også loyalt overfor arbejdsgiveren. Tyveri fra ar-
bejdspladsen vil selv i begrænset omfang kunne være så alvorligt tillidsbrud, at det
berettiger arbejdsgiveren til at foretage bortvisning af funktionæren. Det bør i den
forbindelse også spille en rolle, at arbejdsgiveren i mange tilfælde vil have ganske
vanskeligt ved at kontrollere småtyverier fra arbejdspladsen, hvorfor sådanne for-
hold bør betragtes med største alvor.”
Som udgangspunkt vurderer ledelsen, at der har været tilstrækkeligt sagligt grundlag
til bortvisning.
[A] har i sit parthøringssvar bl.a. redegjort for praksis på institutionen har været, at
[A] selv forvaltede sin taxakørsel og at det ikke været praksis at denne skulle god-
kendes af forstanderen. [A] redegjorde videre for at der på institutionen er indledt en
ændring af ansvars
og kompetencefordelingerne, således at [A’s] placering på hierar-
kiet bliver ændret betydeligt.
[A’s] partshøringssvar giver et indtryk af at [A] faktisk har anset de pågældende
kørsler for at være arbejdsrelaterede og i overensstemmelse med gældende regelsæt.
Det kan således ikke udelukkes, at [A] har været i god tro
—
uagtet [A] er efter le-
delsens opfattelse burde have indset at i hvert fald de tre ovenfor omtalte kørsler har
været i strid med gældende regelsæt.
Set i lyset og under hensyntagen til det meget lange ansættelsesforhold, hvor der ikke
foreligger oplysninger om tidligere advarsler eller påtaler overfor [A], finder ledelsen
at det vil være en både rimelig og saglig løsning på sagen, såfremt [A] stilles som om
[A] var blevet opsagt med et for ansættelsesforholdet gældende varsel i stedet for den
skete bortvisning.
Ledelsen er af den opfattelse at den beløbsmæssige opgørelse, er et forslag, der er
rimelig og saglig løsning på sagen.
Ledelsen bemærker i den forbindelse, at funktionærlovens § 3 om betaling af det be-
løb svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn for ansatte, der har været i uafbrudt ansæt-
telse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ikke finder anvendelse såfremt funkti-
onæren ved fratrædelsen vil modtage alderspension i henhold til lovgivningen herom.
Ledelsen har lagt til grund at dette er tilfældet i denne sag.
Tilbud på tort godtgørelse er sket med henvisning retspraksis på området, hvor ledel-
sen henviser til en dom af Østrelandsret. U.2005.1131, hvor en medarbejder i et byg-
102
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
gemarked blev tilkendt 5.000 kr. i tort godtgørelse i anledning af, at der i personale-
afsnittet blev ophængt et opslag om, at han var blevet bortvist på grund af tyveri af
penge fra kassen, hvilket han senere blev frifundet for.
Ledelsen finder ikke grundlag for at [A] skulle tilkendes nogen større godtgørelse i et
tilfælde hvor der de facto er sket brug af taxakort i strid med gældende regelsæt.
Ovenstående er ledelsens svar på Ombudsmandens henvendelse den 6. september
2016.”
Herefter skrev jeg et afsluttende brev til K Kommune. Følgende fremgår af mit
afsluttende brev af 27. september 2016 til kommunen:
”Ved brev af 20. september 2016 har [K Kommune] meddelt mig, at kommunen
har
genoptaget sagen og besluttet at afskedige [A] med normal varsel i stedet for den
skete bortvisning.
[K Kommune] har videre meddelt mig, at kommunens tilbud om kompensation ud-
gør syv måneders løn uden pensionsbidrag, tortgodtgørelse og en feriefrirejse for to
voksne, og at kommunen ikke finder, at funktionærlovens § 3 finder anvendelse, da
[A] vil modtage alderspension ved fratrædelsen.
[K Kommune] har således fulgt min henstilling om at genoptage kommunens be-
handling af bortvisningen af [A]. Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at anse
kommunens beslutning for åbenbart urimelig.
Jeg tager det anførte til efterretning og foretager mig herefter ikke videre i sagen.”
Sagsfremstilling
A blev ansat af daværende K By (nu K Kommune) den 1. august 1985 som as-
sistent på nedsat tid med foreløbig placering ved Alderdomshjemmet (Utoqqaat
Illuat) i K By og fra 1. august 1990 på fuld tid. Ved brev af 12. december 1995
meddelte kommunen A, at A’s stilling med virkning fra 1. juli 1994 var ændret
til … med forstanderen som nærmeste foresatte. Ved brev af 6. juli 2010 med-
delte K Kommune A, at A’s stilling
med virkning fra den 1. juli 2010 var æn-
dret til … med foreløbig placering
ved Utoqqaat Illuat og med forstanderen som
nærmeste foresatte. Det fremgår af ansættelsesbrevet, at der til stillingen ydes et
rådighedstillæg, der dækker merarbejde i indtil 37 timer inden for kvartalet.
Den 23. september 2014 indkaldte ældreområdets daværende leder, …, A til en
samtale. På mødet deltog desuden afdelingssygeplejerske …. Emnet for mødet
103
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0104.png
var kommunens formodning om A’s misbrug af sit personlige
taxakort. På dette
møde blev det meddelt A, at A blev fritstillet.
Ved brev af 24. september 2014 med bilag indledte K Kommune en partshøring
om påtænkt bortvisning af A på baggrund af ”formodet misbrug
af taxakort til
ikke arbejdsmæssige kørsler”. Af partshøringsbrevet fremgår
følgende:
”Det skal hermed meddeles dig at ledelsen i Ældreområdet har besluttet at indlede en
sag om bortvisning.
Ledelsen i Ældreområdet har meddelt overfor HR-afdelingen i [K Kommune], at du
har brugt taxakortet til ikke arbejdsmæssige kørsler. Ledelsen har en formodning om,
at du har misbrugt taxakortet til et beløb svarende til 722,00 kr. fra og med 1. juni
2014 indtil 30. august 2014. Ud fra udtrækket af fakturaspecifikationerne fremgår det
tydeligt, at du har kørt til dit arbejde i Utoqqaat Illuat og kørt hjem fra dit arbejde
med taxa.
Se
bilag 1,
side 1:
Kørsel fra [hjem], den 1.06.2014 kl. 14:16
Kørsel fra [arbejde] den 1.06.2014 kl. 16:56
Kørsel fra [arbejde] den 1.06.2014 kl. 17:19
Kørsler i juni måned for i alt:
Se
bilag 2
side 1:
Kørsel fra [arbejde] den 21.07.2014 kl. 14:15
Kørsel fra [hjem] den 26.07.2014 kl. 09:31
Kørsel fra [arbejde] den 26.07.2014 kl. 10:03
Kørsler i juli måned for i alt:
Se
bilag 3
side 1:
Kørsel fra [arbejde] den 14.08.2014 kl. 11:02
Kørsel fra [Sygehusvej] den 14.08.2014 kl. 11:42
Kørsel fra [arbejde] den 15.08.2014 kl. 11:18
Kørsel fra [Sygehusvej] den 18.08.2014 kl. 10:34
Kørsel fra [hjem] den 30.08.2014 kl. 11:55
Kørsler i august måned for i alt:
Kørsler fra juni
–
august 2014 for i alt:
kørsel for 47,00 kr.
kørsel for 50,00 kr.
kørsel for 50,00 kr.
kørsel for 51,00 kr.
kørsel for 81,00 kr.
279,00 kr.
722,00 kr.
kørsel for 39,00 kr.
kørsel for 79,00 kr.
kørsel for 80,00 kr.
198,00 kr.
kørsel for 81,00 kr.
kørsel for 81,00 kr.
kørsel for 83,00 kr.
245,00 kr.
104
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Ovenstående specificerede fakturaer, som ledelsen fik i hænde den 23. september
2014, viser, at du har haft taxakørsler, der efter ledelsens opfattelse ikke er arbejdsre-
laterede kørsler, fra din hjemadresse til Utoqqaat Illuat og fra Utoqqaat Illuat til din
hjemadresse og to gange til [Sygehusvej]. Dette er bortvisningsgrund efter [K Kom-
munes] personalehåndbog, hvori der står:
“Der kan ske bortvisning, hvis den ansatte groft overtræder forpligtelser i sit ansæt-
telsesforhold.
Den ansatte kan blive bortvist fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning, hvis
den ansatte f.eks. har udvist grov og illoyal adfærd, været voldelig over for leder,
kolleger eller en klient, begået underslæb og tyveri, nægtet at udføre arbejdet eller i
øvrigt har misligholdt sit ansættelse i væsentlig grad.”
Det er en grov misligholdelse af dit ansættelsesforhold som […], der påbegyndte
den
1. juli 2010, at ledelsen har fundet kørsler der giver anledning til formodning om
misbrug af taxakort. Taxakort er betroede midler, der alene må anvendes til arbejds-
mæssige kørsler, privatkørsler med [K Kommunes] taxakort er væsentlig mislighol-
delse af dit ansættelsesforhold og misbrug af taxakort er bortvisningsgrund.
I [K Kommunes] personalehåndbog fremgår det, at taxakørsler kun må anvendes i
arbejdsmæssige sammenhænge:
“Taxakortet og taxaboner må kun benyttes i forbindelse med udførelsen af arbejds-
relaterede opgaver. Det betyder, at der er tale om opgaver pålagt af nærmeste leder
eller opgaver som direkte følger af arbejdets karakter. Overtrædelse af denne be-
stemmelse kan medføre alvorlige konsekvenser for en ansats ansættelsesforhold.
I situationer, hvor der er tvivl om hvorvidt taxa må benyttes, bør godkendelse altid
søges hos nærmeste leder.”
Efter ledelsen fik fakturaspecifikationerne i hænde, var ledelsen i tvivl om, hvorvidt
dine taxakørsler henhørte direkte under arbejdsrelaterede opgaver, som beskrevet i
førnævnte retningslinjer vedr. brugen af taxakort. Ledelsen vil ikke godkende angiv-
ne kørsler fra 1. juni 2014, 30. juni 2014, og 21. juli 2014 og 26. juli 2014, samt 14.
15. og 18. august, samt den 30. august 2014. Disse kørsler vurderes af ledelsen som
værende misbrug af taxakort.
I Utoqqaat Illuats vejledning om brugen af det personlige taxakort står der følgende:
”Medarbejdere der har fået udleveret et personligt taxakort, er forpligtiget til at an-
vende taxakortet korrekt. Taxakortet må alene anvendes når der er tilkald eller be-
ordret arbejde der er i relation til servicering af brugere i UI”. Se
bilag 4.
105
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Det er kun bagvagter og dem der har rådighedsvagter der må anvende taxakortet, og
det er udelukkende sygeplejersker der har bagvagter og både sygeplejerskerne og pe-
dellen har rådighedsvagter i UI. Og den personalegruppe kan tilkaldes og beordres på
arbejde, medmindre du selv bliver beordret og tilkaldt på arbejde udenfor den almin-
delige arbejdstid til UI, kan dine taxakørsler ikke anses som arbejdsmæssige. Ud fra
tidspunkterne i taxakørselsspecifikationerne har du kørt til og fra arbejde og kørsler-
ne omfatter hverken weekender eller arbejde udenfor den almindelige arbejdstid.
Ledelsen er af den opfattelse, at samtlige specificerede kørsler, der er nævnt overfor
[ovenfor] ikke omhandler tilkald på arbejde eller beordret arbejde, derfor kan ledel-
sen ikke acceptere dine kørsler som arbejdsrelaterede. Dette er begrundet i, at syge-
plejerskerne sjældent tilkalder dig på arbejde, når de ikke kan få fat i pedellen. Ledel-
sen vil på det kraftigste påpege overfor dig, at private taxakørsler er uacceptable og
godkendes ikke fordi de betragtes som misbrug.
Den 23. september 2014 har du under samtale med ledelsen i Ældreområdet i forbin-
delse med sagen om taxakørslerne sagt, at du nogen gange er til rådighed sammen
med pedellen, derfor har du i nogle tilfælde kørt hjem med taxa, når du var træt efter
udvidede møder. Dette er ikke acceptabelt, din befordring hjem fra arbejdet, skal du
som privatperson sørge for at betale selv og ikke bruge [K Kommunes] taxakort til
taxakørsler, der ikke har relation til arbejdet.
På baggrund af ovenstående, skal det hermed meddeles dig, at [K Kommune] agter at
ophæve dit ansættelsesforhold. Bliver der truffet afgørelse om afskedigelse, vil det
ske med øjeblikkelig virkning efter høringsperiodens afslutning.
Ledelsen har besluttet at fritage dig fra tjeneste i hele høringsperioden indtil der bli-
ver truffet en afgørelse. Det betyder at du ikke skal møde på arbejde, men fortsat er
ansat og vil modtage din sædvanlige løn.
Efter sagsbehandlingslovens § 19 skal du have mulighed for at komme med kom-
mentarer/udtalelser for ovennævnte forhold, før kommunen kan træffe en endelig af-
gørelse. Eventuelle kommentarer eller udtalelser bedes være [ældreområdets davæ-
rende leder] eller HR-afdelingen via e-mail:
[…] i hænde
senest den 8. oktober 2014
kl. 12:00.
Såfremt du ikke fremkommer med kommentarer eller yderligere udtalelse vil [K
Kommune] træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag.
Der er vedlagt en kopi af dette brev som du kan sende til din faglige organisation, så-
fremt du ønsker at inddrage denne.”
106
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0107.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Bilag 1-3, som var vedlagt partshøringsbrevet, var kørselsspecifikationer. Som
bilag 4 var vedlagt Utoqqaat Illuats regler for brug af taxakort. Heraf fremgår
bl.a. følgende:
”Personligt kort
Medarbejdere, der får udleveret personligt taxakort, er forpligtet til at benytte kortet
korrekt.
Kortet må kun benyttes, når man tilkaldes til arbejdet eller i forbindelse med udførel-
se af andet servicearbejde.
Fælleskort
Kortet må kun benyttes iht. gældende regler, dvs.:
Ved arbejde i en weekend, når man skal møde på arbejde, før den første bus er be-
gyndt at køre.
Ved fyraften, når man skal hjem, efter den sidste busforbindelse er kørt.
Ved kørsel ifm. afdelingslederens tilkaldelse af dig til arbejde.
Fælleskortet skal opbevares i afdelingerne. Følgende instruktion skal følges ved brug
af kortet:
Når taxaen stopper ved Utoqqaat Illuat:
Man beder taxachaufføren at vente, mens man henter kortet. Når du har brugt kortet,
skal denne sammen med taxakvitteringen afleveres til afdelingen.
Når taxakørslen starter fra Utoqqaat Illuat:
Taxachaufføren kører kortet gennem taxameteret. Derefter returneres kortet til afde-
lingen. Først nu starter kørslen. Den taxakvittering, taxachaufføren giver dig ved
slutningen af kørslen, skal ved førstgivne lejlighed afleveres til afdelingen eller kon-
toret.
Afdelingernes taxakørselsregistreringsbog
–
vedr. brug af kortet
Hver afdeling med taxakort skal have sin egen taxakørselsregistreringsbog, og ved
alle taxakørsler skal dato, tid og sted samt kortbrugerens navn noteres klart og tyde-
ligt.
Kontrol
107
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
sættelse)”
Når taxaselskabet fremsender regninger, fremgår samtlige taxakørsler klart af reg-
ningen. Denne kan bruges ved kontrol af taxakørselsregistreringsbogen.
(Min over-
Ved brev af 6. oktober 2014 fremkom A med sine bemærkninger til partshø-
ringsbrevet. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”Indledningsvis vil jeg nævne, at min ansættelse på Utoqqaat Illuat ikke blot strækker
sig fra den 1. juli 2010, men helt tilbage til 1. august 1985. Undervejs har ansættel-
sesforholdet været ændret et par gange, og altså sidst i 2010, hvor jeg valgte at accep-
tere kommunens tilbud om ansættelse som […], og dermed for første gang efter de
mange års arbejde for kommunen fik en ansættelse med pensionsordning.
Med hensyn til de konkrete anklager mod min person for misbrug af taxakort, så er
disse så alvorlige og i mine øjne så ganske urimelige, at de selvfølgelig fortjener at
blive kommenteret straks.
Men jeg må også fra starten sige, at mit mangeårige arbejde for Utoqqaat Illuat og
kommunen i høj grad har bygget på gensidig tillid og respekt, hvilket bl.a. betyder, at
en ordentlig forvaltning af det tildelte taxakort har været en selvfølge, - hvilket jeg i
dag kan ærgre mig over, idet det betyder, at jeg ikke kan fremlægge en egentlig køre-
bog som dokumentation.
–
Jeg er derfor i høj grad afhængig af, at man tager mine
forklaringer for gode varer, og vil forstå, at jeg absolut ingen interesse har i at mis-
bruge adgangen til taxakort.
I kommunens aktuelle brev lyder det som om, at det kun er sygeplejersker og pedel,
der har rådighedsvagter i Utoqqaat Illuat. Dette er ikke korrekt. Allerede fra starten af
min ansættelse på Utoqqaat Illuat
–
d.v.s fra 1. august 1985
–
har der til stillingen
hørt et rådighedstillæg. Dette er fulgt med også efter de par ændringer i ansættelsen,
som har fundet sted i tidens løb.
Jeg tror heller ikke det er forkert, hvis jeg siger, at mit arbejde gennem alle de mange
år har ligget i meget tæt kontakt med forstanderens, forstået på den måde, at forstan-
derens fornemste opgave har været de overordnede holdninger og sygeplejemæssige
principper, hvorimod en meget stor del af de administrative
opgaver, herunder […]
m.v. har været overladt til mig i tillid til, at tingene er blevet udført korrekt. Daglig
beslutningstagen til en række forskellige spørgsmål har man også overladt til mig i
tillid til, at beslutningerne ville blive taget på et fornuftigt grundlag.
Det er først efter de nyeste ændringer indenfor ældreområdet, at man tilsyneladende
har foretaget en voldsom forskydning i kompetencefordelingen mellem de, der i
Utoqqaat Illuat tidligere blev kaldt “mellemledere”. Når ordet “tilsyneladende” bru-
108
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
ges, så er det fordi, det stadig er uklart, i hvilken retning den endelige kurs vil gå.
–
Dette er i virkeligheden en længere og interessant historie, som man måske nok vil
mene falder udenfor rammerne af den aktuelle sag.
Men til de enkelte kørsler:
Søndag den 01.06.2014 kl. 14.16 (kr. 81,00) og 01.06.2014 kl. 16.56. (kr. 81,00).
Dette drejer sig om udskiftning af personalets urkort (tidsregistrering), der som be-
kendt ligger til grund for den efterfølgende lønudbetaling.
–
Kortene skiftes hver må-
ned, og da der er tale om et sted mellem […] og […] kort (personaler,
incl. afløsere),
så er det nødvendigt at dette sker efter et nogenlunde fast mønster, således at over-
blikket ikke mistes.
–
Jeg har i nogle tilfælde valgt at gøre dette i weekenden, - og be-
tragter derfor taxakørslen om klart arbejdsmæssig/arbejdsrelateret.
Søndag den 01.06.2014 kl. 17.19. (kr. 83,00)
—
Dette er ikke korrekt. Ifølge taxafir-
maets udskrift drejer det sig om mandag den 30.06.2014 kl. 17.19.
Der er ingen tvivl om, at det enten er et møde, som har trukket ud, - eller en anden
arbejdsopgave, som har strukket sig over en time ud over normal arbejdstid. I den si-
tuation har jeg fundet det acceptabelt, at tage en taxa hjem. Det ville aldrig have fun-
det sted, hvis det var ved normal arbejdstids ophør, - men her er vi jo ude på et områ-
de, hvor det er definitioner af grænser, det handler om.
–
Men at beskylde taxaturen
for at være privat og ikke arbejdsrelateret mener jeg ikke er korrekt.
Som sagt har jeg ikke en præcis oversigt over årsagen til hver enkelt kørsel, og skulle
jeg efterforske et 100% sikkert svar på hver enkelt kørsel, så kan dette kun findes på
Utoqqaat Illuat, hvorfra jeg i den aktuelle situation er udelukket. - Så, - ja, hvad skal
jeg sige eller gøre?
Mandag den 21.07.2014 kl. 14.15. (kr. 39,00).
Kørslen ligger midt i arbejdstiden og kunne handle om en beboer, der skal et ærinde
enten på tandklinikken eller på en anden nærliggende lokalitet. Kørslen har intet med
mit privatliv at gøre, - men det kan til gengæld oplyses, at pedellen startede ferie
denne dag, hvilket betyder, at min dag har været ekstra travl, idet jeg i den situation
automatisk overtager ansvaret for pedelopgaverne, - inklusive rengøringen.
–
Også
selvom forstanderen faktisk er pedellens direkte overordnede og faktisk burde være
den der pr. automatik træder til. Men forstanderbegrebet er jo et afsluttet kapitel, og
fordelingen af en række praktiske opgaver var på daværende tidspunkt (og vel egent-
ligt stadigvæk) ikke klart afgrænset. Men opgaverne skal jo udføres, - og da jeg al-
drig har haft noget imod at træde til i sådanne situationer, så har jeg også gjort det i
dette tilfælde (hele pedellens ferie).
109
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Lørdag den 26.07.2014 kl. 9.31 (kr. 79,00) og lørdag den 26.07.2014 kl. 10.03 (kr.
80,00).
Denne episode ligger stadig indenfor pedellens ferie, og der er ikke tvivl om, at der er
tale om et tilkald fra Utoqqaat Illuat. Der er tre muligheder, der umiddelbart falder
mig ind (altså ting som jeg positivt ved, at jeg har været tilkaldt til uden at kunne sæt-
te præcist tidspunkt på), nemlig
problemer med lys i aflastningsafdelingen, proble-
mer med kaldeanlæg, der blev varmt og køkkenet der om fredagen havde glemt at be-
stille en bestemt vare fra hoveddepotet.
–
Men som sagt er det meget vanskeligt,at ef-
terspore den rigtige løsning her fra min privatbolig.
Torsdag den 14.08.2014 kl. 11.02. (kr. 47,00) og torsdag den 14.08.2014 kl. 11.42
(kr. 50,00).
I længere tid har Utoqqaat Illuats egen handicapbus stået på værksted, hvilket den
stadig gør. Som midlertidig løsning har Utoqqaat Illuat lejet en mindre
bus af […],
men desværre har også denne været på et relativt langt værkstedsophold, nemlig fra
den 11.08.2014 til den 21.08.2014. I denne periode har vi i den udstrækning, det har
været muligt lånt os frem via [… (et andet plejehjem)] og Hjemmehjælpen, når det
drejede sig om kørsel af beboere i kørestol. Andre beboere har vi måttet fragte med
taxa, og der har nogen gange måttet tages nogle hurtige beslutninger.
De aktuelle kørsler til og fra [Sygehuset] hører til denne sidste gruppe.
Fredag den 15.08.2014 kl. 11.18. (kr. 50,00) og mandag den 18.08.2014 kl. 10.34.
(kr. 51,00).
Forklaringen er ganske som ovenfor.
Lørdag den 30.08.2014 kl. 11.55. (kr. 81,00).
Dette kunne sagtens være ovenfor nævnte tilkald fra køkkenet, - hvilket ville passe
meget godt sammen med, at køkkenlederen holdt ferie i denne periode.
–
Men som
sagt endnu engang, så er det vanskeligt at afgøre hjemmefra, - og jo mere man prøver
at sætte tingene på plads efter hukommelsen, tja, - jo mere synes tingene at flyde
sammen.
–
Men at kørslen er tjenstlig er der overhovedet ingen tvivl om.
Dette var kommentarerne til de enkelte kørsler.
I kommunens brev omtales i flere tilfælde, at brug af taxakort kun må finde anven-
delse i forbindelse med en godkendelse af nærmeste leder. I den forbindelse er det
vigtigt, at gøre sig klart, hvordan situationen har set ud den seneste efterhånden me-
110
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
get lange periode på Utoqqaat Illuat. Det er også nødvendigt at se en smule på histo-
rikken i tingene.
Allerede i 1987
–
i forbindelse med Utoqqaat Illuats overgang fra traditionelt alder-
domshjem til et moderne plejehjem
–
tilsendte kommunen Det Offentlige Aftalenævn
en skrivelse, hvori man opererede med en “Forstander A” og en “Forstander B”, hvor
”A” –
som nævnt i indledningen
–
primært skulle have det plejemæssige ansvar og
“B” det administrative ansvar. Ordningen blev ikke godkendt formelt, men i praksis
har arbejds- og ansvarsfordelingen kørt klart efter dette princip, både under [den da-
værende forstander] og [den daværende forstanderens] efterfølger, som fratrådte for
relativt nylig.
Faktisk var det sådan, at den sidste forstander og jeg var enige om, at vi så vidt mu-
ligt skulle undgå at holde ferie samtidig, - simpelthen for at sikre, at der altid var en i
huset, der kunne træffe beslutninger baseret på viden, erfaring og generelt kendskab
til huset.
Det, som jeg prøver at sige, er, at det i høj grad har været op til mig selv, at vurdere,
hvad der har været ret og rimeligt, - også på taxaområdet. Faktisk er det medsendte
bilag 4 den grønlandske version af de regler, som jeg selv formulerede for området
for mange år siden.
Som antydet i indledningen står det imidlertid klart, at man i dag er godt i gang med
at ændre drastisk på ansvars- og kompetencefordelingerne således at min stilling ry-
ger et godt stykke nedad “rangstigen”, hvorimod afdelingssygeplejerskerne tilsynela-
dende vil få ret så udvidede beføjelser. Dette er der ikke nødvendigvis noget forkert
ved, - blot mener jeg ikke det er korrekt, at handle som om denne konstellation har
været almindeligt kendt i længere tid. Faktisk er det først for meget nylig, at disse
ting er meldt ud.
–
og jeg er ikke engang sikker på, om det er meldt klart ud til alle
personalegrupper.
[…]
Jeg skal undlade at gisne om, hvad den aktuelle sag egentlig handler om, - men skulle
det have noget at gøre med, at man mener, at jeg ikke passer ind i den nye ledelses-
eller personalekonstellation generelt i Utoqqaat Illuat, så ville jeg klart have fore-
trukket, at det var dette, der blev meldt ud, - og selvfølgelig gerne med en rimelig be-
grundelse.
[…]
I 29 år har jeg faktisk kun høstet ros og anerkendelse for mit arbejde. Jeg har aktivt
deltaget i en kolossal udvikling indenfor ældreområdet, - det være sig såvel i beboer
111
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
som personalespørgsmål, og ikke mindst i forbindelse med byggeprojekter, hvor man
altid har lyttet meget til min viden og erfaring på området.
—
Og måske vigtigst af
alt gennem alle årene været en hovedkraft, når der skulle afstikkes regler og normer
for en lang række praktiske ting.
Hvorfor skulle jeg sætte alt dette overstyr med bevidst misbrug af taxakørsel?
—
Det
giver ikke nogen mening.
Jeg står selvfølgelig til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.”
Ved brev af 10. oktober 2014 traf K Kommune afgørelse om bortvisning af A.
Kommunen skriver i sin afgørelse bl.a. følgende:
”Det skal hermed meddeles at ledelsen har truffet beslutning om, at bortvise dig.
Afgørelse om bortvisning er begrundet i, at ledelsen har en formodning om, at du har
misbrugt taxakortet til et beløb svarende til 722,- kr. fra og med 1. juni 2014 indtil
30. august 2014. Ud fra udtrækket af fakturaspecifikationerne fremgår det tydeligt, at
du har kørt til dit arbejde i Utoqqaat Illuat og kørt hjem fra dit arbejde med taxa. Vi
henviser til kørselsoversigten i partshøringsskrivelsen dateret pr. 24. september 2014,
fra bilag 1 til bilag 3.
Det er en grov misligholdelse af dit ansættelsesforhold, at ledelsen har fundet kørsler
der giver anledning til formodning om misbrug af taxakort. Taxakort er betroede
midler, der alene må anvendes til arbejdsmæssige kørsler, privatkørsler med [K
Kommunes] taxakort er væsentlig misligholdelse af dit ansættelsesforhold og mis-
brug af taxakort er bortvisningsgrund.
I [K Kommunes] personalehåndbog fremgår det at:
“Taxakortet og taxaboner må kun benyttes i forbindelse med udførelsen af arbejds-
relaterede opgaver. Det betyder, at der er tale om opgaver pålagt af nærmeste leder
eller opgaver som direkte følger af arbejdets karakter. Overtrædelse af denne be-
stemmelse kan medføre alvorlige konsekvenser for en ansats ansættelsesforhold, I
situationer, hvor der er tvivl om hvorvidt taxa må benyttes, bør godkendelse altid
søges hos nærmeste leder.”
HR-afdelingen sendte dig den 24. september 2014 en partshøring. HR-afdelingen har
den 6. oktober 2014 modtaget din udtalelse og den er blevet forelagt for ledelsen og
ændrer således ikke på ledelsens vurdering af sagen.
Du skriver bl.a. følgende i dit partshøringssvar:
112
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
“Men jeg må også fra
starten sige, at mit mangeårige arbejde for Utoqqaat Illuat og
kommunen i høj grad har bygget på gensidig tillid og respekt, hvilket bl.a. betyder,
at en ordentlig forvaltning af det tildelte taxakort har været en selvfølge, - hvilket
jeg i dag kan ærgre mig over, idet det betyder, at jeg ikke kan fremlægge en egent-
lig kørebog som dokumentation.
–
Jeg er derfor i høj grad afhængig af, at man ta-
ger mine forklaringer for gode varer, og vil forstå, at jeg absolut ingen interesse har
i at misbruge adgangen til taxakort.”
Til ovennævnte har ledelsen i [Ældreområdets daværende leder] følgende bemærk-
ninger:
“Jeg har prøvet at indhente dokumentationer, fra forskellige afdelinger, der kan ha-
ve relation til kørslerne som du påpegede i dit partshøringssvar. Jeg har ikke kunnet
dokumentere dine konkrete taxakørsler i min undersøgelse af sagen. Se
bilag 1.
Forhistorien som du fremkommer med i dit partshøringssvar tages til efterretning
og andre oplysninger, har intet med dine konkrete taxakørsler til og fra arbejde,
som ledelsen ikke accepterer. Derfor holder jeg fast ved, at dine taxakørsler, uden
dokumentationer ulovligt og uacceptabelt for institutionen og ledelsen betragter
kørslerne som misbrug af taxakortet. Jeg vil tilføje her, at alle respektive afdelinger
har taxakort til kørsler for beboere til [Sygehuset],
ved tilfælde af bus mangel.”
Videre skriver du i dit partshøringssvar:
“Søndag den 01.06.2014 kl. 14.16 (kr. 81,00) og 01.062014 kl. 16.56. (kr. 81,00).
Dette drejer sig om udskiftning af personalets urkort (tidsregistrering), der som be-
kendt ligger til grund for den efterfølgende lønudbetaling.
–
Kortene skiftes hver
måned, og da der er tale om et sted mellem […] og […] kort (personaler, incl, aflø-
sere), så er det nødvendigt at dette sker efter et nogenlunde fast mønster, således at
overblikket ikke mistes. - Jeg har i nogle tilfælde valgt at gøre dette i weekenden, -
og betragter derfor taxakørslen som klart arbejdsmæssig/arbejdsrelateret.”
Til dette har ledelsen følgende kommentar:
“Søndag den 1. juni 2014
kl. 14.16, er ikke registeret denne dag nogen steder. Vo-
res normering er på […] personale. Her har du ikke informeret weekenden før fre-
dag den 30. maj at du vil tage ind og arbejde og ordne kortene.
Hvis dette er beordret arbejde der skal udføres om søndagen, har jeg ikke kunne
finde belæg for dette, eksempelvis ved at sammenligne arbejdsdagene, idet forskel-
lige måneder, da dette ikke fremgår i andre måneder. Jeg mener, at jeg som din le-
der, burde være informeret om dit arbejde og hvis dette ikke er beordret, sætter jeg
spørgsmålstegn ved taxakørslen denne dag.”
113
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Vi skal hermed komme med en rettelse vedrørende taxakørsel, som vi i partshørings-
skrivelsen har skrevet som: “Kørsel fra [arbejde] den 1.06.2014 kl. 17:19 –
kørsel for
83,-kr”,
kørslen er sket som
du rettede i dit partshøringssvar, den 30.06.2014 kl.
17:19, kørsel for 83,- kr. Vi beklager fejlen.
Om taxakørslen vedr. 30. juni 2014 skriver [du] følgende i dit partshøringssvar:
“Der er ingen tvivl om, at det enten er et møde, som har trukket ud –
eller en anden
arbejdsopgave, som har strukket sig over en time udover normal arbejdstid. I den
situation har jeg fundet det acceptabelt, at tage en taxa hjem. Det ville aldrig have
fundet sted, hvis det var ved normal arbejdstid ophør, - men her er vi jo ude på et
område, hvor det er definitioner af grænser, det handler om.
–
Men at beskylde ta-
xaturen for at være privat og ikke arbejdsrelateret mener jeg ikke er korrekt.”
Til ovennævnte har ledelsen følgende bemærkninger:
“Mandag den 30.06.2014, kørsel kl.
17.19. Jeg har ikke kunnet finde dokumentere-
de møder den dag hvor du påstod du var involveret, dette fremgår heller ikke i vo-
res kalender nogen steder, eller i et efterfølgende referat. Generelt skal jeg som le-
der påpege overfor dig at, man som udgangspunkt, selv betaler sin befordring, med
taxakørsel hjem hvis, man af forskellige årsager er træt efter et møde. Det skal ar-
bejdsgiver ikke betale for.”
Videre skriver du i dit partsindlæg:
“Mandag den 21.07.2014 kl. 14.15. tur retur 14.18 (kr. 39,00).
Kørslen ligger midt i arbejdstiden og kunne handle om en beboer, der skal et ærin-
de enten på tandklinikken eller på en anden nærliggende lokalitet. Kørslen har intet
med mit privatliv at gøre, - men det kan til gengæld oplyses, at pedellen startede fe-
rie denne dag, hvilket betyder, at min dag har været ekstra travl, idet jeg i den si-
tuation automatisk overtager ansvaret for pedelopgaverne, - inklusive rengøringen.
–
Også selvom forstanderen faktisk er pedellens direkte overordnede og faktisk
burde være den der pr. automatik træder til. Men forstander begrebet er jo et afslut-
tet kapitel, og fordelingen af en række praktiske opgaver var på daværende tids-
punkt (og vel egentligt stadigvæk) ikke klart afgrænset. Men opgaverne skal jo ud-
føres, - og da jeg aldrig har haft noget imod at træde til i sådanne situationer, så har
jeg også gjort det i dette tilfælde (hele pedellens ferie).”
Til dette har ledelsen på ældreområdet følgende besvarelse:
”Kørsel der vedrører mandag den 21.07.2014 kl. 14.15-14.18,
er der ingen registre-
rede arbejdsopgaver som jeg kan få dokumenteret i afdelingen. Der er ingen kørsler
på dette tidspunkt, og desuden vi har en chauffør, som kører efter ordre ved evt. af-
114
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
hentninger, eller udbringninger. Der findes ingen dokumentation, på dette tids-
punkt.”
Videre skriver du i dit partshøringssvar:
“Lørdag den 26.07.2014 kl. 9.31 (kr. 79,00) og lørdag den 26.07.2014 kl. 10.03 (kr.
80,00).
Denne episode ligger stadig inden for pedellens ferie, og der er ikke tvivl om, at
der er tale om et tilkald fra Utoqqaat Illuat. Der er tre muligheder, der umiddelbart
falder mig ind (altså ting som jeg positivt ved, at jeg har været tilkaldt til uden at
kunne sætte præcist tidspunkt på), nemlig
problemer med lys i aflastningsafdelin-
gen, problemer med kaldeanlæg, der blev varmt og køkkener, der om fredagen
havde glemt at bestille en bestemt vare fra hoveddepotet.
- Men som sagt er det
meget vanskeligt, at efterspore
den rigtige løsning her fra min privatbolig.”
Til dette har ledelsen følgende svar:
“Lørdag den 26.07.2014.
kl. 09.31 kl. 09.31 og lørdag den 26.07.2014 kl. 10.03.
Pedellen afholdt ferie i perioden 18. juli til og med 4. august 2014. Der er ikke ind-
gået aftale om, at du konstitueres eller overtager pedellens ansvarsområder, mens
pedellen er på ferie. Der er ikke indgået aftale om, at du i den forbindelse kan an-
vendes taxakørsler. Sygeplejerskerne er bagvagter, og kan kontaktes ved behov for
yderligere opgaver i plejeafdelingen. Jeg har ikke kunnet finde dokumentation, for
den nævnte tid hvorvidt der har været behov for en yderligere hjælp fra aflast-
ningsafdelingen, og der forekom hverken aftaler eller andet i kalenderen, både i
køkkenet eller tilkaldevagternes
registreringer om dette skulle være sket.”
Videre skriver du i dit partsindlæg:
“Torsdag den 14.08.2014
kl. 11.02. (kr. 47,00) og torsdag den 14.08.2014 kl. 11.42
(kr. 50,00).
I længere tid har Utoqqaat Illuats egen handicapbus stået på værksted, hvilket den
stadig gør. Som midlertidig løsning har Utoqqaat Illuat lejet en mindre bus af […],
men desværre har også denne været på et relativt langt værkstedsophold, nemlig fra
den 11.08.2014 til den 21.08.2014. I denne periode har vi i den udstrækning, det
har været muligt lånt os frem via [… (et andet plejehjem)] og Hjemmehjælpen, når
det drejede sig om kørsel af beboere i kørestol. Andre beboere har vi måttet fragte
med taxa, og der har nogen gange måttet tages nogle hurtige beslutninger.
De aktuelle kørsler til og fra [Sygehuset] hører til denne sidste gruppe.”
Til dette har ledelsen følgende bemærkninger:
115
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
”Torsdag den 14. august 2014. kl. 11.02 og torsdag den 14. august kl. 11.42.
Jeg har talt med afdelingssygeplejerskerne, de har ikke brugt dit taxakort, i relation
til kørsel af beboerne. For tunge beboere i kørestole er befordring med taxa ikke
anvendelig,
fordi der er ansat hjælpere fra handicapbussen fra [… (et andet pleje-
hjem)], netop til disse brugere.
Der er heller ikke truffet aftaler om transport med taxakørsler i denne periode
blandt personalet i plejeafdelingen, der er heller ingen dokumentation om kørsler i
denne periode fra afdelingen.
Den 5. august 2014, blev du sendt hjem af afdelingssygeplejerske […], pga. stress.
Derudover kan jeg informere dig om at, kontorassistent […] i Utoqqaat Illuat med-
delte at du var sygemeldt i en periode, fra og med den 5. august og til og med den
11. august 2014, i førnævnte periode har du været til læge og apoteket flere gange i
denne periode. Om du i relation til lægebesøgene har kørt taxa, er ikke til at vide,
da du ikke har henvendt dig direkte til mig, for at få tilladelse til at køre taxa til læ-
gen og apoteket.”
Videre skriver du i partsindlægget:
“Fredag den 15.08.2014 kl. 11.18. (kr. 50,00) og mandag den 18.08.2014 kl. 10.34.
(kr. 51,00).
Forklaringen er ganske som ovenfor.”
Til dette er ledelsens svar således:
“Fredag den 15.08.2014 og mandag den 18.08.2014.
Besvarelsen er som førnævnte, jeg kan bekræfte, at taxakørsel med beboere i dette
kategori ikke findes forsvarligt i forhold til forsikringen, da alle handicapkørslerne
skal foretages af chaufførerne og hjælperne i handicapbusserne.”
Dit sidste forklaring vedrørende kørslerne er som følger:
“Lørdag den 30.08.2014 kl. 11.55. (kr. 81.00). Dette kunne sagtens være ovenfor
nævnte tilkald fra køkkenet, - hvilket ville passe meget godt sammen med, at køk-
kenlederen holdt ferie i denne periode. Men som sagt endnu engang, så er det van-
skeligt at afgøre hjemmefra, - og jo mere man prøver at sætte tingene på plads efter
hukommelsen, tja, - jo mere synes tingene at flyde sammen.
–
Men at kørslen er
tjenstlig er der overhovedet ingen tvivl om.
Dette var kommentarerne til de enkelte kørsler.”
Til dette har ledelsen denne kommentar:
“Lørdag den 30. 08.2014 kl. 11.55.
116
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Køkkenlederen afholdt ferie fra den 1. september 2014, i deres kalender fremgår
det, at den førnævnte
lørdag ikke var blevet registeret, tilkald af pedel eller dig.”
Du skriver følgende i dit partshøringssvar:
“Som sagt har jeg ikke en præcis oversigt over årsagen til hver enkelt kørsel,
- og
skulle jeg efterforske et 100% sikkert svar på hver enkelt kørsel, så kan dette kun
findes på Utoqqaat Illuat. Hvorfra jeg i den aktuelle situation er udelukket. Så, - ja,
hvad skal jeg sige eller gøre?”
Til dette har ledelsen følgende bemærkninger:
“Taxakørsler i forbindelse med arbejdsopgaver skal registreres
i registreringsbo-
gen, der ligger på kontoret. Dette dokumenterer, hvilke taxakørsler der har været
brugt i tilfælde af nødvendige arbejdsmæssige taxakørsler der har været tale om.
Det nævnte perioder du har skrevet i ovenstående partsindlæg, er der enten ikke gi-
vet meddelelse eller søgt om tilladelse, fra ledelsen, afdelingssygeplejerskerne eller
andre i Utoqqaat illuat.
I den sidste stykke tid, har der været en markant stigning i taxakørslerne, hvorfor
den øverste ledelse direktør […] fik undersøgt taxaforbruget.
På den baggrund
fandt vi frem til at du har haft nogle taxakørsler, der efter ledelsens vurdering ikke
kan formodes at være arbejdsmæssige.
Taxakørsel til og fra arbejde er ikke tilladt, uden at være til rådighed eller uden at
have andre aftaler der vedrører arbejdsmæssige og beordrede opgaver, der strækker
sig væsentligt udover den sædvanlige arbejdstid.”
På baggrund af ovenstående har ledelsen truffet afgørelse om at bortvise dig pr. dags
dato og det betyder at din aflønning stopper den 10. oktober 2014 og dit ansættelses-
forhold stopper uden yderligere varsel.
[…]”
K Kommunes afgørelse om bortvisning var vedlagt to bilag. Som bilag 1 til
afgørelsen var vedlagt en liste med titlen ”Bagvagter og rådighedsvagter
2014 i
Utoqqaat Illuat”. Listen
er håndskrevet og indeholder navne på personer, der
havde bagvagt og rådighedsvagt i perioden 23. februar 2014 til og med 21. juni
2014. A’s navn fremgår ikke af listen. Som bilag 1 var desuden vedlagt en kopi
af en kalender for dagene 29.-31. august 2014
med titlen ”Pedelkalender”,
hvoraf lørdag den 30. august 2014 fremstår blank, og en kopi af en kalenderdag
117
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
med titlen ”Kalender i Køkken”, hvor lørdag den 30. august 2014 fremstår
blank. Som bilag 2 var vedlagt en e-mail-korrespondance af 9. oktober 2014 om
A’s ferieafholdelse
i 2012-2014 mellem HR- og lønafdelingen.
A skrev herefter til K Kommune. Af brevet af 14. oktober 2014 fremgår føl-
gende:
”Det væsentligste med denne skrivelse er i al sin korthed, at jeg ikke kan acceptere
beslutningen om bortvisning.
For det første har jeg allerede nævnt, at alle kørsler er arbejdsrelaterede, og altså ikke
har noget med personlig vinding at gøre, - eller på anden måde vedrører mit privatliv.
—
Jeg kan oplyse, at en udskrift af min private konto i Grønlandsbanken for de
samme 3 måneder viser 19 taxaregninger til et samlet beløb pa. Kr. 1.401,00.
Selvom det er en slags omvendt “bevisførelse” så burde det alligevel sandsynliggøre,
at jeg udmærket ved, hvad der er arbejde, og hvad der er privatliv. Skulle jeg bevidst
ønske at udnytte taxakortet til egen fordel, så er jeg ret sikker på, at de registrerede
taxakørsler på min private bankkonto ville have været betydeligt mindre.
Jeg kan godt se ideen med, at alle kørsler skal godkendes af nærmeste leder, men
man kan altså ikke se bort fra, at jeg i 29 år har været betragtet som en del af ledelsen
med direkte reference til forstanderen, der oven i købet har forventet at jeg selv har
skullet træffe beslutninger på dette område, - ligesom i de fleste andre økonomiske
spørgsmål.
—
Som jeg allerede nævnte i mit partshøringssvar, så har jeg på det sene-
ste erfaret, at der er ved at ske nogle voldsomme ændringer i kompetencefordelinger-
ne på en lang række områder. Men dette er så nyt, at det ikke engang var kendt i den
periode de omtalte taxakørsler foregik. Derfor synes jeg også, at det er temmelig
voldsomt, at fare så hårdt frem på dette punkt. Der er jo i virkeligheden tale om, at vi
på mange måder skal til at nydefinere vores stillingers indhold og kompetencer. Men
det er jo som sagt noget nyt, så man kan vel næppe bebrejde mig, at jeg indtil nu har
fulgt den hidtidige praksis, og har handlet på den måde, som man har forventet af
mig i efterhånden rigtig mange år.
[Ældreområdets daværende leders] bemærkninger til mine svar i partshøringsskrivel-
sen rummer en del uklarheder, som jeg ikke her skal kommentere, men når [ældre-
områdets daværende leder] siger, at der på kontoret ligger en registreringsbog, hvori
alle arbejdsrelaterede taxakørsler skal registreres, - så er det altså ikke rigtigt. -
Chaufføren har en kørebog, men denne er udelukkende til registrering af [dennes]
kørsler med huset bil.
Da beskyldningerne mod mig er meget voldsomme og har vidtrækkende personlige
konsekvenser, - og ikke mindst fordi jeg altid mener at have skelnet meget klart mel-
118
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
lem private og arbejdsrelaterede kørsler, -ja, så kan jeg simpelthen ikke acceptere en
bortvisning.
Er det i virkelighed sådan, som jeg antydede i mit parthøringssvar, at man ikke me-
ner, at jeg passer ind i de nye strukturer, - ja, så havde det været noget mere værdigt,
at sige dette rent ud, og så var det da ikke umuligt, at man kunne have enedes om en
rimelig fratrædelsesordning.
Som det er nu, har jeg måttet kontakte en advokat, som skal vurdere sagen, og så må
vi se, hvad der kommer til videre at ske."
Herefter klagede A ved brev af 21. oktober 2014 med bilag til mig. I sin klage
beskriver A sagsforløbet og skriver herudover bl.a.:
”Den
16.10.2014 modtog jeg fra [K Kommunes] HR-afdeling brev nr. 14-2-07-1570
“Vedr.: Afgørelse om bortvisning”. I brevet meddeles det, at ledelsen har truffet be-
slutning om at bortvise mig. Begrundelsen er, at ledelsen har “en formodning om”, at
jeg har misbrugt taxakort for kr. 722,- i en periode på 3 måneder (61.06.-30.08.2014).
Dagen før modtagelsen af brev nr. 14-2-07-1490
af 24.09.2014 “Vedr.: Partshøring
om påtænkt bortvisning, pba. formodet misbrug at taxakort til ikke arbejdsmæssige
kørsler” blev jeg indkaldt til et møde med [ældreområdets daværende leder, der på
det tidspunkt var ny i stillingen] (Afdelingssygeplejerske
[…] var også til stede).
[Ældreområdets daværende leder] udtrykte, at det var en samtale [ældreområdets da-
værende leder] var blevet pålagt at tage af […direktøren]. Konklusionen
af samtalen
var, at jeg øjeblikkeligt måtte aflevere diverse nøgler (hovednøgle til huset, penge-
skabsnøgle, nøgleskabsnøgle o.s.v.) samt taxakort og kort til Brugsen. Herefter måtte
jeg tage mit tøj og forlade huset som fritstillet. Alt sammen uden nogen form for for-
udgående varsel/advarsel.
Dagen efter modtog jeg nævnte brev, hvori de konkrete anklager var opremset.
Som det fremgår af brevet gav man en partshøringsfrist til den 8. oktober, - en rime-
lig frist, hvis det ikke var fordi, jeg jo var afskåret fra arbejdspladsen, og derfor også
fra at “efterforske” de enkelte
konkrete anklager. Mit svar måtte derfor blive efter
hukommelsen med alle de uklarheder, dette medfører. Som jeg også skriver i parts-
høringssvaret, så har jeg aldrig ført en egentlig taxabog, idet jeg altid har betragtet
dette at være betroet et taxakort som en tillidssag, som man helt naturligt ikke mis-
bruger. Dette kan man så i dag sige var en naiv indstilling, som jeg selvfølgelig også
fortryder. - Men at vende det hele på hovedet og påstå, at så er kørslerne private, - ja,
det mener jeg til gengæld er
en meget “udspekuleret” tolkning, som jeg selvfølgelig
119
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
ikke kan acceptere. Og jeg kan i virkeligheden kun få logisk sammenhæng i tingene,
hvis jeg betragter taxakørslerne som et “taknemmeligt” middel til at slippe af med
mennesker, som man af en eller anden grund gerne vil af med.
Som det fremgår af mit partshøringssvar, så mener jeg ikke at de omtalte kørsler kan
kaldes private eller ikke arbejdsrelaterede.
–
Jeg vil dog erkende, at der i et par til-
fælde kan være tale om grænsetilfælde, som jeg egentlig ikke har spekuleret over tid-
ligere, - og som jeg heller aldrig har fået påtale om. Hjemkørsel med taxa efter en
væsentlig forlænget arbejdsdag eller anvendelse af taxa i weekenden i forbindelse
med udskiftning af urkort, forberedelse af arbejdssedler m.v. (efter typisk 3 timers
hjemmearbejde), ok, det kan måske godt komme an på en definition af arbejdstid.
Men at påstå, at det ikke er arbejdsrelateret og dermed privat og for personlig vin-
dings skyld, - det mener jeg stadig er en meget tynd påstand.
–
Under alle omstæn-
digheder, så burde en sådan mistanke/påstand starte med en påtale/advarsel, som så
selvfølgelig skulle tages til efterretning.
Bortvisning er et meget voldsomt skridt, som jeg ikke kan forestille mig kan ske på
så løst et grundlag, som det her er tilfældet, -
nemlig ”formodet mistanke”.
[…]”
A’s klage var vedlagt ansættelsesbrev og efterfølgende nyere ansættelsesbreve
på baggrund af ændringer af ansættelsesforholdet, K Kommunes partshørings-
brev, A’s bemærkninger hertil, kommunens afgørelse om bortvisning og A’s
bemærkninger hertil samt en udskrift fra K Kommunes intranet. Af udskriften
fremgår det, at K Kommune den 10. oktober 2014 skrev følgende på kommu-
nens intranet:
”Reglerne om brug af taxakort er blevet præciseret i personalehåndbogen. I fremtiden
står der:
”Taxakortet og taxaboner, må kun benyttes i forbindelse med udførelsen af arbejds-
relaterede opgaver. Det betyder, at der er tale om opgaver pålagt af nærmeste leder
eller opgaver som direkte følger af arbejdets karakter. Overtrædelse af denne be-
stemmelse kan medføre alvorlige konsekvenser for en ansats ansættelsesforhold. I
situationer, hvor der er tvivl om hvorvidt taxa må benyttes, bør godkendelse altid
søges hos nærmeste leder.”
Årsagen til at direktionen har valgt at præcisere reglerne er, at der har været enkelte
sager hvor ansatte har brugt deres taxakort privat.”
A fremsendte yderligere kommentarer til mig ved brev af 2. november 2014. Af
brevet fremgår bl.a. følgende:
120
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
”Som
en udløber af den bortvisningssag, som har kørt imod mig, modtog jeg fra [K
Kommune] den 31. oktober 2014 pr. bud et brev med overskriften “Vedr.: Dine tele-
fonopkald må ophøre”. Som det fremgår af vedlagte kopi af brevet er det underskre-
vet af [ældreområdets daværende leder].
Jeg er dybt forundret/bekymret over brevets indhold, men dette kræver selvfølgelig
en forklaring, som jeg hermed ønsker at fremkomme med.
Siden jeg den 10. oktober modtog kommunens afgørelse i bortvisningssagen har jeg
under min almindelige gang i byen mødt en del tidligere kolleger, som alle har spurgt
pænt til, hvordan jeg har det. I samtlige tilfælde viste det sig, at de ikke havde fået
den rigtige forklaring på mit fravær fra arbejdspladsen. Alle kunne fortælle, at de
havde fået oplyst, at jeg var sygemeldt, - og nogle sagde langtidssygemeldt med di-
rekte overgang til pension. Ikke en eneste vidste, at det i virkeligheden drejede sig
om en bortvisning. Da jeg på intet tidspunkt under sagsforløbet har været sygemeldt,
kan jeg kun konkludere, at personalet generelt er blevet misinformeret.
Uanset om det gør ondt eller ej, så har jeg det sådan, at sandheden altid bør have hø-
jeste prioritet. Derfor har jeg i alle tilfælde åben fortalt, at jeg var blevet
bortvist “på
baggrund af formodet misbrug af taxakort. Endvidere har jeg hver gang sagt, at jeg
synes det er forkert, at de har fået omtalte ukorrekte information. Samtidig har jeg
bedt dem hilse kollegerne, og at de for min skyld meget gerne må fortælle sandhe-
den, - altså at der er tale om bortvisning og ikke sygdom.
Efterhånden som jeg havde oplevet disse situationer igen og igen, så kontaktede jeg
for nogle få dage siden privat (via telefonopkald) køkkenlederen, en mangeårig ren-
gøringsmedarbejder (den nye pedel- og rengøringsleder kender jeg ikke) samt en sy-
geplejerske (der vist nok fungerer som afdelingssygeplejerske på grund af den senere
tids mange ændringer).
—
I alle tre tilfælde var svaret samstemmende, nemlig at man
havde fået at vide, at jeg var langtidssygemeldt og derefter skulle gå på pension.
—
Som i de ovennævnte tilfælde fortalte jeg sandheden og oprigtigt talt var jeg (og er
stadig) fortørnet over, at man
—
åbenbart for at dysse sagen ned
—
har valgt at ud-
sprede en direkte løgn.
Telefonopkaldene havde endvidere til formål at sige pænt farvel til de pågældende
tidligere kolleger, dels for mit eget vedkommende, men også fra [den daværende for-
standers] side, idet [den daværende forstander] som dagbruger gennem en årrække
også har haft et rigtig godt forhold til de forskellige medarbejdere. - Det er i øvrigt
mit klare indtryk, at alle tre var meget glade for at få den rigtige forklaring.
Der er altså tale om 3 private telefonopkald, som “Lederen på Ældreområdet” er ble-
vet meget vred over og kalder chikaneri, og som man åbenbart opfordrer medarbej-
derne til at politianmelde.
121
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg kunne godt fristes til at spørge: Hvem er det egentlig, der er blevet chikaneret i
denne meget ubehagelige sag?
—
Og kan ledelsen virkelig tillade sig at bruge en di-
rekte løgn om, at jeg skulle være sygemeldt, blot fordi det måske i deres øjne er den
nemmeste måde at dysse sagen ned på?
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at også et par firmaer har fortalt mig,
at de ved henvendelse til Utoqqaat Illuat har fået at vide, at jeg er sygemeldt.
—
Også
i disse tilfælde har jeg valgt at fortælle sagens rette sammenhæng. Som fra de tidlige-
re kollegers side har jeg også fra firmaernes side kun oplevet støtte og dyb forundring
over hvad der er, der er sket.
Endelig skal jeg nævne, at jeg siden den dag (24.09.2014) [lederen af ældreområdet]
sendte mig hjem på intet tidspunkt har besøgt Utoqqaat Illuat. Faktisk har jeg fra le-
delsens side heller aldrig fået tilbudt at gennemgå mails og dokumenter på compute-
ren, - og heller ikke de mange papirer, som jeg måtte efterlade ved hjemsendelsen.
[…]”
A’s brev var vedlagt K Kommunes
brev af 31. oktober 2014 til A.
Ved brev af 12. november 2014 anmodede jeg K Kommune om en udtalelse til
sagen. Jeg bad samtidig K Kommune om med udtalelsen at fremsende eventuel-
le sagsakter i sagen, som ikke allerede fremgik af A’s breve af 21. oktober 2014
med bilag og 2. november 2014 med bilag.
Jeg bad K Kommune om i sin udtalelse at redegøre for, hvilke sagsoplysnings-
skridt kommunen havde foretaget for at afklare kommunens formodning om, at
A ved de konkrete kørsler beskrevet i afgørelsen af 10. oktober 2014 anvendte
taxakortet privat.
Videre bad jeg K Kommune om i sin udtalelse at redegøre for, hvilken betyd-
ning kommunen tillagde de særlige forhold omkring A’s stilling, som A påpe-
ger i sit partshøringssvar af 6. oktober 2014 samt efterfølgende brev af 14. ok-
tober 2014, herunder at A har været ansat på Utoqqaat Illuat i 29 år og i en år-
række i praksis har haft det administrative ansvar på institutionen ved siden af
forstanderen og bl.a. tidligere har stået for formuleringen af institutionens ret-
ningslinjer vedrørende brug af taxakort.
Endelig bad jeg K Kommune om i sin udtalelse at redegøre for, hvilke overve-
jelser kommunen gjorde sig om grovheden af den formodede tjenesteforseelse,
samt hvilke overvejelser kommunen gjorde sig om valget af reaktion over for
122
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
A, herunder om kommunen overvejede andre mindre indgribende reaktioner
end bortvisning.
Jeg modtog K Kommunes svar ved brev af 9. marts 2015 med bilag. Af kom-
munens svar fremgår følgende:
”[K Kommune] skal indledningsvist beklage sagsbehandlingstiden vedr.
ombuds-
mandssagen ang. [A].
Vi vil hermed redegøre for sagens faktuelle og kronologiske hændelsesforløb. Under
denne vil vi komme med en definition af "arbejdsmæssige kørsler". Derefter redegør
vi for baggrunden for ledelsens beslutning om at afskedige [A] med øjeblikkelig
virkning. Til sidst vil vi komme med en udtalelse vedr. hvilke overvejelser kommu-
nen gjorde sig i relation til [A’s bortvisning].
Før redegørelsen påbegyndes vil vi gøre opmærksom på, at formuleringen i hhv.
partshøringsskrivelsen samt afgørelsesskrivelsen er upræcis og kan foranledige mis-
forståelse. Det skal præciseres, at der ikke er tale om et "formodet misbrug af taxa-
kort", men at der er efter ledelsens opfattelse reelt er tale om et dokumenteret mis-
brug af taxakortet. Se dertil
bilag 1, jf. Bilag 1-3
til partshøringsskrivelse dateret
24.9.2014 fremsendt til [A] (taxaselskabets udtræk).
For at overskueliggøre bilagsbetegnelserne er fornævnte bilag tilhørende partshø-
ringsskrivelsen, anført i parentes også i tekster der kommer efterfølgende i dokumen-
tet, hvorpå selve bilaget til udtalelsen til Inatsisartut Ombudsmandiat, ikke er anført
med parentes.
Taxakørslerne blev dokumenteret efter en undersøgelse af regnskabsmaterialet vedr.
[A’s] taxakørsler i perioden fra og med den 1.6.2014
til og med den 30.8.2014. Øko-
nomisk sekretariat fremkom med regnskabsoplysninger, et udtræk fra taxaselskabet
om taxaforbruget i Utoqqaat Illuat (UI). Vi henviser til
bilag 1
igen.
Den 19.09.2014, efter ledermødet i Forvaltningen for […]:
Direktør […] i Forvaltning for […], gjorde leder af ældreområdet […] opmærksom
på efter et ledermøde, at direktøren havde modtaget kopi af taxaregninger fra taxasel-
skabet. Se
bilag 2
(Outlook mødekalender for [ældreområdets daværende leder] ang.
sept. 2014).
Foranlediget heraf skulle der igangsættes en undersøgelse af, hvem der havde taxa-
kortet herunder kørsel og forbrug, idet forbruget blev anset for at være uhensigts-
mæssigt højt for en institution med egen handicapbus. Resultatet af denne undersø-
gelse viste, at de føromtalte taxaregninger direkte kunne knyttes til [A], idet taxakor-
123
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
tet med nummeret […] alene anvendes af og er personligt
udstedt til [A]. Se
bilag 3.
(Kopi af taxakortoversigt udleveret til ansatte i UI, herunder det konkrete kort til
[A]).
Den 24.9.2014 kl. 9:50:
[Ældreområdets daværende leder] skrev en e-mail til undertegnede og forespurgte,
hvordan de skulle forholde sig til [A’s] taxakortmisbrug. Allerede på dette tidspunkt
har Direktør i Forvaltningen for […] foretaget en skønsmæssig
vurdering af sagen og
givet udtryk for, at [direktøren] ønsker [A] afskediget. Se
bilag 4.
([ældreområdets
daværende leders] e-mail pr. 24.9.2014 kl. 09:50 til undertegnede).
Den 24.9.2014 kl. 10:04:
I et notat udfærdiget af [ældreområdets daværende leder] skriver [ældreområdets da-
værende leder], at [ældreområdets daværende leder] har afholdt møde med [A] ved-
rørende [A’s] taxakortforbrug og har konfronteret [A] med tidspunkterne for taxa-
kørslerne hhv. for arbejdstidsbegyndelse og efter arbejdstidsophør. Direktør […] gi-
ver endnu engang udtryk for, at direktøren ønsker [A] afskediget og har fået [ældre-
områdets daværende leder] til at forhøre sig omkring de tjenstlige sanktionsmulighe-
der i HR-afdelingen. Se
bilag 5.
(Et underskrevet notat skrevet af [ældreområdets
daværende leder], med overskriften: Taxakort misbrug)
I forhold til Ombudsmandens anmodning om en redegørelse for, hvilke sags-
oplysningsskridt kommunen har foretaget for at afklare formodning om, at kørslerne
var til privat og ikke arbejdsmæssig brug, skal følgende tages i betragtning.
[A] har været ansat i en administrativ stilling som […] med et begrænset behov
for
taxakørsel. Således er der ej heller registreret aftalt mødeaktivitet eller konsulentop-
gaver som fordrer taxakørsel på de tidspunkter, hvor taxakørslerne er registeret.
I forhold til en nærmere præcisering af hvad der er omfattet af arbejdsmæssige kørs-
ler i UI har leder af ældreområdet udtalt, at der ikke er nævneværdige administrativt
relateret kørsler dagligt, (se
bilag 5
herom) i det vi har en pedel og en chauffør, der
kører med handicapbus og således klare den daglige kørsel for daghjemsbrugere og
almindelig godskørsler.
Ombudsmanden for Inatsisartut skriver endvidere at myndigheden skal således sikre
sig, at den er i besiddelse af de faktiske oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelse i forhold til det konkrete retsgrundlag, og at disse faktiske oplysninger er
tilstrækkeligt sikre.
Til dette kan det siges, at taxaselskabets udtræk af div. taxakørsler der omfatter UI,
leveres direkte til [K Kommune] med dags dato og præcise tidsangivelser. Ud fra
124
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
disse informationer, ses det faktuelle oplysningsgrundlag der lå til grund for [K
Kommunes] beslutning om den påtænkte bortvisning. Ledelsen på ældreområdet har
bestridt, at taxakørslerne var arbejdsmæssige, idet [A] som tidligere nævnt, primært
sidder på kontor og udfører sit arbejde og med et begrænset behov for at transportere
sig andre steder hen udenfor UI.
Den faggruppe, der primært anvender taxakørsel til arbejdsmæssig brug er bagvagter
på sygeplejeområdet, eftersom de har tilkaldepligt, og kan tilkaldes på arbejde uden-
for almindelig arbejdstid. Til dette skal det også præciseres at der er ansat en chauffør
i UI, der alene har til ansvar at køre ældre beboere, i tilfælde af at de har brug for at
blive kørt til en anden lokalitet i byen, der typisk kan være lægekonsultationer eller
andre aktiviteter udenfor huset. Disse kørsler henhører også under definitionen "ar-
bejdsmæssige kørsler", idet chaufføren er forpligtet til at varetage beboernes behov,
først hvis chaufføren ikke har tid, kan taxakørsler først komme på tale, hvad angår
beboerkørsler.
[A] skriver i sit partshøringssvar dateret 6.10.2014 at, [A] kører hjem med anvendel-
se af UI's taxakort, når [A] er træt. Disse kørsler kan ikke anses for at være arbejds-
mæssige kørsler, dels fordi kørslerne er udenfor arbejdstiden og dels fordi formålet
med kørslen ikke henhører under arbejdsmæssige kørsler se definitionen herom i
bi-
lag 6,
([ældreområdets daværende leders] skriftlige svar til [A’s] partshøringssvar
da-
teret 8.10.2014 kl. 15:41, fremsendt pr. e-mail) samt
bilag 7
([ældreområdets davæ-
rende leders] underskrevne notat af 8.10.2014, med tilhørende bilag vedr. kalendere i
hhv. køkken, pedel samt bagvagter og rådighedsvagter).
Netop fordi [A] i en årrække har haft det administrative ansvar på institutionen ved
siden af forstanderen og har stået for formuleringen af retningslinjer vedrørende brug
af taxakort, se
bilag 8
(retningslinjer vedr. brug af taxakort i UI, jf. bilag 4 til parts-
høringsskrivelse dateret 24.9.2014 fremsendt til [A], udelukkende på grønlandsk)
havde kommunen en klar forventning om, at [A] var i stand til at differentiere mel-
lem taxakørsel til arbejdsmæssig brug og privat brug. Dette medførte, at tilliden til
[A] blev brudt, da oplysningerne om taxakørslen kom ledelsen i hænde, og handlin-
gerne blev opfattet som en besvigelse og en væsentlig misligholdelse af ansættelses-
forholdet
— også [A’s] position som […] taget i betragtning.
I sagsforløbet er der så-
ledes gjort overvejelser om hhv. en påtænkt afskedigelse med almindelig varsel og en
påtænkt bortvisning med øjeblikkelig virkning. En mindre tjenstlig sanktion har ikke
været på tale.
[A’s] almindelige personalesag indeholder ingen umiddelbare oplysninger, der har
direkte relevans til klagesagen til Inatsisartut Ombudsmandiat, udover partshørings
og afgørelsesskrivelsen og dertil hørende bilag som er vedlagt denne skrivelse. Men
såfremt I ønsker at gennemgå sagsmappen minutiøst, er I velkomne til at kontakte
HR-afdelingen for at aftale et konkret tidspunkt.”
125
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
K Kommunes svar var vedlagt bilag 1-8, som nævnt i kommunens svar med de
angivne titler. Som bilag 4 var vedlagt lederen af ældreområdets e-mail af 24.
september 2014 til HR-afdelingen. Af e-mailen fremgår følgende:
”Jeg havde en samtale med [A] i går om [A’s] taxakørsler og forklarede [A] om evt.
konsekvenser heraf. Jeg har orienteret vores direktør nu til morgen.
Ud fra det jeg kan se, har [A] i tre måneder kørt med taxa hjem fra arbejde i 4-5 dage
hver måned.
Hvad skal jeg foretage mig
nu, da [Direktøren] i [Forvaltningen for …] har besluttet,
at [A] skal afskediges. Jeg sender kopi af brevet til dig og sender brevet med betjen-
ten. Vil du lige give mig råd om, hvad jeg skal gøre, skal jeg sende [A] hjem eller ??”
(Min oversættelse)
Som bilag 5 var vedlagt lederen af ældreområdets brev af 24. september 2014
til HR-afdelingen. Af brevet fremgår følgende:
”Vedr.: Taxakort misbrug
Jeg er opfordret til at undersøge mange uformelle taxakørsler i Utoqqaat Illuat af di-
rektør […].
Jeg har faktura for taxakørsler for juni, juli, august måneder her i Utoqqaat Illuat.
I dette faktura fremgår der, at kontor fuldmægtig [A] har kørt taxa hjem, og ind til
Utoqqaat Illuat, som jeg mener, er privat kørsler.
Jeg har snakket med [A], her siger [A], at [A] er til rådighed, sammen med Pedellen,
derfor [A] nogen gange kommer, når der er tilkald! [A] siger også, at [A] tager ind i
weekend og arbejder administrativ, derfor kører taxa.
Velvidende er der ikke så mange administrative opgaver her, da der også sidder en
kontorassistent. [A] siger også, at [A] kører hjem, efter udvidet møder, når [A] er for
træt.
Jeg påpeger kraftigt, at taxakørsler er privat, godkendes ikke og betragtes som mis-
brug! [A] svarer mig, at Kommunen nok har andre taxa regler, end de har her!!
Yderligere siger [A], at det måske er andre medarbejdere, der bruger [A’s] taxakort!?
Virker ulogisk for mig!
Vi har en Pedel, som er til rådighed, med rådighedsbeløb, så jeg kan ikke se andet
behov for tilkald i Utoqqaat Illuat, der ligger ingen dokumentationer om tilkald mv.
126
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg betragter sagen, som misbrug, og har forhørt mig hos Sygeplejerskerne, som si-
ger, det er meget sjældent, der var tilkald, hvis de ikke kan få fat på pedellen.
Taxakørsler er også midt på ugen og midt på dagen!! der må komme konsekvenser,
som alle andre for misbrug af taxakort!
Der ligger regler for taxakort, som [A] selv er vidende om!
Jeg har konfereret med Direktøren […], der opfordrer mig til at lave en indstilling
af
en afskedigelse, på grund af misbrug af taxakortet.
Jeg vil bede HR, om at lave en partshøring, samt lave en indstilling til A Cpr.
[…].”
Som bilag 7 var vedlagt lederen af ældreområdet brev af 8. oktober 2014 til
HR-afdelingen
om svar på A’s bemærkninger til partshøringsbrevet af 24. sep-
tember 2014. Af brevet fremgår følgende:
”I forhold til svaret der kommer fra [A’s], har jeg indhentet dokumentationer fra for-
skellige afdelinger. Der er intet, der er dokumenteret. Se. Vedlagte kopi.
Forhistorie og andet har intet med taxakørsler og hjemkørsler at gøre, derfor holder
jeg fast ved kørsler, uden dokumentation er ulovligt og uacceptabelt for institutionen.
Ledelsen betragter kørslerne som misbrug af taxakortet.
Jeg vil tilføje her, at alle respektive afdelinger har taxakortet til kørsler for beboere til
[Sygehuset], ved tilfælde af bus mangel.
[A] har selv været med til at udarbejde taxaregler i Utoqqaat Illuat.”
Ved brev af 13. marts 2015 sendte jeg K Kommunes udtalelse i partshøring hos
A.
Ved brev af 25. marts 2015 modtog jeg A’s bemærkninger til K Kommunes
udtalelse. I brevet kommenterer A de enkelte kørsler og kommer desuden med
visse generelle bemærkninger. Af brevet fremgår bl.a. følgende:
”Da hele denne sag i mine øjne i bund og grund bygger på misforståelser og mang-
lende kendskab til virkeligheden på Utoqqaat Illuat, så føler jeg det
—
på baggrund
af sagens alvor
—
nødvendigt, at fremkomme med nogle generelle kommentarer,
som forhåbentlig vil kaste lidt mere lys over den ulykkelige og urimelige situation,
som jeg mener at være kommet i.
127
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Af kommunens ovennævnte breve fremgår det, at undersøgelsen af taxaforbruget er
iværksat af direktøren i Forvaltning for […] [...]
[Direktørens] ønske om, at undertegnede skulle afskediges, bygger
—
udover opgø-
relserne fra taxafirmaet - tilsyneladende udelukkende på oplysninger modtaget fra
den daværende leder i Ældreområdet. Tilsyneladende bygger HR-afdelingens oplys-
ninger også udelukkende på oplysninger givet af [den daværende leder af ældreom-
rådet] Det er derfor af helt afgørende betydning, at [ældreområdets daværende leders]
oplysninger har været korrekte og baseret på et ordentligt kendskab til forholdene på
Utoqqaat Illuat i almindelighed og undertegnedes ansættelsesforhold i særdeleshed.
Jeg skal måske også nævne, at jeg aldrig er blevet indkaldt til en samtale, - hverken
med direktøren eller HR-afdelingen.
Faktisk mener jeg, at jeg allerede tidligere har gjort nogenlunde klart rede for min
holdning til de konkrete anklager, ligesom jeg også mener at have givet en tilpas
kortfattet historisk redegørelse, der skulle tjene til at klargøre det faktum, at min an-
sættelse (-
først som en ikke nærmere defineret … for forstanderen, dernæst som …
og endelig som …) ikke er direkte sammenlignelig med …stillingen, som [ældreom-
rådets daværende leder] kender den fra [… (et andet plejehjem)]. —Vedlagte “stil-
lings-
og funktionsbeskrivelse” er medsendt udelukkende for at give et indtryk af,
hvilke opgaver og ansvarsområder jeg gennem mange år har varetaget på Utoqqaat
Illuat. Jeg skal gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er den endelige formu-
lering, men et eksemplar jeg har liggende på hjemmecomputeren fra den tid, hvor
formuleringen blev udfærdiget. - Indholdet er dog korrekt nok.
Det følgende skal ikke betragtes som en ny og sammenhængende gennemgang af he-
le sagen, men mere som supplerende kommentarer til forhold, som i de tidligere
skrifter enten har været forbigået, eller som jeg føler måske godt kunne have været
uddybet lidt mere.
Som nævnt tidligere har jeg ikke hidtil fra punkt til punkt kommenteret kommunens
brev af 10.10.2014 (“Vedr. Afgørelse om bortvisning”), men blot nævnt at det rum-
mer forskellige uklarheder. Kommunens sidste brev af 09.02.2015 til Ombudsman-
den har jeg naturligvis heller ikke kommenteret. Det er ikke fordi der er meget nyt i
dette, men der er dog specielt i bilag
5 (Brev af 24.09.2014 fra […] til HR-afdelingen
“Vedr: Taxakort misbrug”) til dette brev fremkommet oplysninger, som ikke tidligere
var kendte, og som har en karakter, der nødvendigvis må kommenteres. Bilaget inde-
holder bl.a. direkte usande oplysninger, hvilket er meget uheldigt, ikke mindst fordi
brevets dato viser, at det ligger så tidligt i sagsforløbet, at det kan have været med til
overfor HR-afdelingen at tegne et grundlæggende misvisende og negativt billede af
mig som person.
128
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Hvis vi går helt tilbage til det første brev fra kommunen til undertegnede, altså brevet
af 24.09.2014, så er det grundlæggende meget besynderligt, at man ukritisk kalder
samtlige kørsler for private, altså helt underkender de kørsler, som jeg naturligt har
haft i kraft af min rådighedsvagt. - Der er altså i kommunens holdning sket en fuld-
stændig kovending gående fra mange års gensidige tillid til den absolut dybeste mis-
tillid, man overhovedet kan forestille sig. Kørslerne er som bekendt tidligere kom-
menteret men et par supplerende kommentarer kunne måske være på sin plads.
I starten af brevet står bl.a. “Ud fra udtrækket af fakturaspecifikationerne fremgår det
tydeligt at du har kørt til dit arbejde i Utoqqaat Illuat (UI) og kørt hjem til […], fra dit
arbejde med taxa.”
Hertil kunne man fristes til at sige: Hvad pokker skulle der ellers stå?
—
Hvis man
tilkaldes til at udføre en opgave på Utoqqaat Illuat, så kan det vel ikke komme som
den helt store overraskelse, at såvel hjemadressen som Utoqqaat Illuat vil figurere på
fakturaspecifikationerne. I mine øjne ville sagen se noget mere problematisk ud, hvis
hverken Utoqqaat Illuat eller hjemadressen figurerede på de omtalte specifikationer
fra taxafirmaet.
—
Sagens kerne synes dog, som nævnt flere gange, at være, at man
ikke anerkender den rådighedsforpligtelse, som jeg reelt har haft i alle mine 29 an-
sættelsesår ved Utoqqaat Illuat.
Øverst på side 3 i samme brev står: “Ud fra tidspunkterne i taxakørselsspecifikatio-
nerne har du kørt til og fra arbejde og kørslerne omfatter hverken weekender eller ar-
bejde udenfor den almindelige arbejdstid”.
Dette er direkte usandt, idet et simpelt blik på datoerne viser, at 5 af de i alt 11 kørs-
ler foregår på lørdage og søndage, og 1 af de øvrige kørsler ligger klart udenfor nor-
mal arbejdstid (- hvis normal arbejdstid er defineret som værende fra 8.00 til 16.00).
Herefter skal jeg som sagt knytte nogle kommentarer til [K Kommunes] brev af
10.10.2014 “Vedr.: Afgørelse om bortvisning”.
Som jeg bemærkede i brev af 14.10.2014 til HR-afdelingen, så mener jeg, at brevet
af 10.10.2014 rummer en del uklarheder, som direkte refererer til [ældreområdets da-
værende leders] udtalelser. I brevet af 14.10. fandt jeg det ikke umiddelbart hen-
sigtsmæssigt at kommentere disse, idet kommunen jo allerede havde truffet sin afgø-
relse om bortvisning. - I stedet for rettede jeg henvendelse til Ombudsmanden.
På nuværende tidspunkt finder jeg det dog vigtigt, at sagens forskellige punkter er så
godt oplyste som muligt, - også selvom det vil medføre en del gentagelser.
Kommunens gennemgående
udtryksform “formodet misbrug af taxakort” anvendes
helt frem til selve afgørelsen om bortvisning. Denne udtryksform hænger ikke særlig
129
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
godt sammen med det meget voldsomme indgreb, som en bortvisning selvsagt er.
—
Jeg kan imidlertid se af kommunens svar til Ombudsmanden, at man nu selv er blevet
opmærksom på dette. Overfor mig, der trods alt er den direkte implicerede, har man
kun anvendt vendingen med “formodet”.
[Ældreområdets daværende leder] lægger meget vægt på, at jeg inden brug af taxa-
kort først skulle indhente tilladelse fra [ældreområdets daværende leder] (og henviser
til personalehåndbogen). Noget af problemet heri tror jeg hænger sammen med, at
[ældreområdets daværende leder] har meget svært ved at forstå den position, som jeg
gennem alle årene på Utoqqaat Illuat, har befundet mig i, - nemlig som en ligeværdig
del af ledelsen. Dette ikke mindst i relation til økonomien, hvor jeg gennem alle åre-
ne har nydt en stor tillid og tilsvarende haft en udstrakt frihed og altid været taget
med på råd, når vigtige beslutninger skulle træffes. Denne anerkendelse og respekt
nåede helt op til den daværende […direktør], med hvem jeg som nævnt tidligere
havde et godt og frugtbart samarbejde. Samarbejdet omfattede i øvrigt også davæ-
rende fagchef og stabschef.
Med hensyn til taxakort, så har det at ovenstående årsager altid været op til mig selv
at vurdere, hvornår det har været rimeligt at anvende dette. Jeg er aldrig tidligere ble-
vet pålagt først at skulle indhente tilladelse hos forstanderen. Tværtimod, - så er jeg
ofte selv blevet spurgt til råds i disse sammenhænge.
—
Det har også i alle årene væ-
ret sådan, at alle personalegrupper har vidst, at de altid kunne ringe direkte til mig,
hvis der var problemer, som de ikke selv kunne løse. Hvis spørgsmålet ikke kunnet
løses pr. telefon, så har jeg altid nærmest pr. automatik taget en taxa til Utoqqaat Il-
luat og blevet til problemet var løst. Diverse håndværkerfirmaer vil kunne bekræfte,
at det ofte er mig, der træder til, også selvom der i de sidste mange år har været pedel
på Utoqqaat Illuat. Det har aldrig tidligere været på tale, at jeg først skulle “spørge
om lov” for at kunne tage ind og ordne de opgaver, som jeg faktisk ifølge min stil-
lingsbeskrivelse er ansvarlig for. Det ville sandt at sige også have været en meget
klodset procedure.
Det bør måske også oplyses, at vi omkring taxakort skelner mellem “personlige kort”
og “fælleskort”. Et personligt kort er som ordet siger “personligt”, og indehaveren
har selv det fulde ansvar for, at kortet forvaltes korrekt. Så vidt jeg ved har det aldrig
krævet yderligere tilladelse at bruge dette kort. De såkaldte
“fælleskort” befinder sig
på de respektive afdelinger, og kan i princippet anvendes at alle medarbejdere, men
her er det en klar forudsætning, at kørslen er pålagt eller på anden måde forinden ac-
cepteret at afdelingslederen eller en anden overordnet person. Her skal der altså
“spørges om lov” inden kortet tages i brug.
Når jeg opholder mig så relativt meget ved taxakort i relation til rådighedsvagt, så er
det fordi denne sammenhæng i den aktuelle sag er meget væsentlig. Som jeg tidligere
har påpeget, så fremgår det at kommunens første skrivelse at 24.09.2014, at [ældre-
130
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
områdets daværende leder] mener, at kun afdelingssygeplejersker og pedel har den
omtalte rådighedsvagt, som giver adgang til et personligt taxakort. Som allerede
nævnt flere gange har jeg haft en ganske tilsvarende rådighedsvagt i alle mine 29 års
ansættelse ved Utoqqaat Illuat. Man kan derfor godt sige, at [ældreområdets davæ-
rende leders] misforståelse eller manglende accept at min rådighedsvagt gør, at hele
sagen kommer til at tage udgangspunkt i et forkert grundlag.
I det følgende vil nogle af [ældreområdets daværende leders] udtalelser i brevet af
10.10.2014 blive kommenteret. Jeg skal endnu engang beklage, hvis det får for meget
karakter af gentagelser fra tidligere skrivelser.
“Jeg har prøvet at indhente dokumentationer, fra forskellige afdelinger, der kan ha-
ve relation til kørslerne Se bilag 1”.
Som nævnt ovenfor ved alle afdelinger, at de er velkomne til at ringe direkte til mig,
når der opstår problemer. Selvfølgelig kan de i mange tilfælde også vælge at ringe til
pedellen.
–
Med hensyn til dokumentationen for disse tilkald, så er det min klare op-
fattelse, at opkaldene ofte sker netop når problemet opstår, hvilket igen betyder, at
der langt fra altid er nedskrevne “beviser” for opkaldene. —
En kopi af afdelingernes
kalendere mener jeg derfor skal tages med et meget stort forbehold. Et manglende
notat kan ikke tages som bevis for, at der ikke har været problemer, - og dermed til-
kald. Specielt hvad angår køkkenet, så er jeg nødt til at nævne, at den kalenderside,
som [ældreområdets daværende leder] har kopieret, ikke er køkkenets standardkalen-
der. Alle afdelinger har i en lang årrække anvendt Maylands
“Diplomat-kalender”
som standard.
Det væsentlige er stadig, at personalet altid har været vant til at kunne ringe direkte
til mig, - det er endvidere væsentligt, at [ældreområdets daværende leder] aldrig har
bedt mig om at ændre denne procedure.
—
Ja, faktisk har vi aldrig drøftet selve pro-
cedurerne omkring taxakørsel.
- Kørslerne den 01.06.2014.
Disse hænger sammen med udskiftning af personalets urkort, og [ældreområdets da-
værende leder] mener, at [ældreområdets daværende leder] på forhånd burde være in-
formeret herom. Også her er vi tilbage ved det grundlæggende forhold, at [ældreom-
rådets daværende leder] tilsyneladende ikke vil anerkende, at der er forskel på mine
arbejdsopgaver, og de opgaver, som [ældreområdets daværende leder] har kendt fra
sine kontorfuldmægtige
i […(et andet plejehjem)].
- Gennem årene har jeg, når det
var tydeligt at mandagen ville blive presset, i fuld forståelse med forstanderen valgt
at bruge nogle timer i weekenden, simpelthen for at få mandagen på Utoqqaat Illuat
til at glide så harmonisk og gnidningsløst som muligt. Altså et ekstraarbejde udført i
den bedste mening, men som nu nærmest bliver betragtet som kriminelt.
—
Heller
131
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
ikke i dette tilfælde er det faldet mig ind, at [ældreområdets daværende leder] skulle
spørges først. Denne ændrede procedure har som sagt aldrig været meldt ud fra [æld-
reområdets daværende leders] side.
—
Når [ældreområdets daværende leder] siger, at
[ældreområdets daværende leder] ikke kan se et tilsvarende arbejde udført de foregå-
ende måneder, så hænger det selvfølgelig sammen med, at dette ekstraarbejde speci-
elt handler om tilfælde, hvor månedsskiftet (og dermed også urkortskiftet) falder i
forbindelse med en weekend.
[Ældreområdets daværende leder] siger endvidere, at normeringen er […] personer.
Bortset
fra at det rigtige tal er […], så er det godt nok. —
Men hvis [ældreområdets
daværende leder] prøver at antyde, at mine tal på […] stempelkort
er forkerte, så ville
en simpel optælling vise, at jeg måske endda har ligget i underkanten i min vurde-
ring, der jo som tidligere sagt også omfatter en lang række afløsere.
- Kørslen den 30.06.2014.
Vedrørende denne kørsel, så har jeg forståelse for, at man kan diskutere, hvorvidt det
er berettiget at bruge taxakortet.
—
En indskærpning af reglerne
—
og sådan set også
en irettesættelse
—
ville jeg ikke finde forkert i dette tilfælde. Jeg har blot ikke tænkt
nærmere over dette tidligere.
—
Jeg vil dog fastholde, at kørslen absolut er arbejdsre-
lateret.
[Ældreområdets daværende leder] nævner, at [ældreområdets daværende leder] ikke
kan finde dokumentation for sene møder i diverse mødereferater den pågældende da-
to. Dette skal nok passe, og jeg er da også selv mest af den opfattelse, at der er tale
om en forsinkelse på grund af håndværkerbesøg eller besøg af en samhandelspartner.
Altså ting som ikke vil være registreret i afdelingernes kalendere, idet afdelingerne
ikke er direkte berørte.
- Kørslen den 21.07.2014.
Til denne kørsel har jeg ikke så meget nyt at tilføje, bortset fra, at der ikke er tale om
nogen “returkørsel”, således som der står i kommunens brev. —
Der er givetvis tale
om en situation, hvor jeg i skyndingen har anvendt mit personlige kort for at få en
kørselsopgave udført så hurtigt og gnidningsløst som muligt.
—
[Ældreområdets da-
værende leder] kan i øvrigt ikke være uvidende om, at ikke alle kørsler står nævnt i
chaufførens kørselsbog, - ligesom [ældreområdets daværende leder] heller ikke kan
være uvidende om, at det ikke så sjældent sker, at der er kørselsopgaver på tidspunk-
ter, hvor husets bil er optaget af andre opgaver.
- Kørslerne den 26.07.2014.
132
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
[Ældreområdets daværende leders] kommentarer til disse kørsler vidner nok engang
om en grundlæggende mangel på forståelse af, hvilke arbejdsopgaver min stilling in-
deholder.
Det faktum, at jeg automatisk overtager ansvaret for pedelopgaverne under pedellens
ferie har været en helt naturlig ting i alle de år, der har været pedelstilling ved Utoq-
qaat Illuat. I den forbindelse må man også huske på, at jeg allerede fra før Utoqqaat
Illuat fik ansat en pedel har haft ansvaret for Utoqqaat Illuats reparations- og vedli-
geholdelsesmæssige tilstand, - et ansvar, der stadig står nævnt i min stillingsbeskri-
velse.
—
For mig er det derfor en fuldstændig meningsløs og grotesk udtalelse, når
[ældreområdets daværende leder] siger, at der ikke er indgået aftale om, at jeg over-
tager pedellens opgaver under dennes ferie. I mine øjne burde det ikke være nødven-
digt, at indgå særlige aftaler om forhold, der i forvejen ligger indenfor ens arbejds-
forpligtelser.
—
Hvis jeg ikke havde påtaget mig det omtalte ansvar, så ville jeg til
gengæld selv anse det for at svigte mine forpligtelser, hvilket virkelig ville være en
alvorlig sag.
Hvis man på denne måde forsøger at ændre grundlæggende på nogle procedurer, der
har været gældende i årevis, så er det selvsagt nødvendigt, at man giver de implicere-
de parter de nødvendige og tilstrækkelige informationer om ændringerne, - og ikke
mindst tilpasser arbejdsbeskrivelserne til de nye tilstande.
—
Dette er efter min bed-
ste overbevisning aldrig sket.
- Kørslerne den 14.08.2014.
Hvis det ikke var fordi [ældreområdets daværende leder] bringer nogle ret underlige
ting ind i billedet, så vil jeg mene, at min tidligere forklaring burde være fyldestgø-
rende.
[Ældreområdets daværende leders] udtalelser om, at [ældreområdets daværende le-
der] har talt med afdelingssygeplejerskerne, der ikke har brugt mit taxakort er ret be-
synderlige. Selvfølgelig har de ikke det al den stund, at jeg aldrig har givet dette kort
fra mig.
—
[Ældreområdets daværende leders] næste udtalelser er lidt forvirrende,
men kan skyldes sproglige “forviklinger”, som jeg under alle omstændigheder ikke
vil laste [ældreområdets daværende leder] for.
Derimod bringer [ældreområdets daværende leder] noget helt andet på banen, som
jeg til gengæld mener er temmelig irrelevant. [Ældreområdets daværende leder]
nævner, at jeg den 5. august blev sendt hjem af afdelingssygeplejerske
[…] på grund
af stress. Datoen er sandsynligvis rigtig, og det er også rigtigt, at jeg på daværende
tidspunkt havde været gennem et længere forløb, hvor alt var meget usikkert og
stressende.
133
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Den korrekte forklaring er imidlertid som følger:
På et møde i august (kan sagtens have været den 5.) hvor afdelingssygeplejerske
[…]
var til stede, blev jeg af daværende fagchef […] bevilget en
uges sygeorlov på grund
af stresssymptomer. Der har imidlertid hverken været involveret læger eller andet
sundhedspersonale i denne aftale, - og dermed heller ikke særlig medicinering. Tan-
ken om, at jeg skulle have anvendt taxakort til personlige læge- og apoteksbesøg i
denne sammenhæng, er derfor rent gætteri, som jeg ikke mener høre hjemme i en sag
som denne.
De sidste kørsler mener jeg ikke behøver yderligere kommentarer, end der allerede er
givet i tidligere skrivelser.
I de afsluttende bemærkninger i kommunens brev af 10.10.2014 tales der om en regi-
streringsbog på kontoret. Jeg har tidligere nævnt, at der ikke findes nogen registre-
ringsbog, der er beregnet for personer med personligt taxakort.
Der tales endvidere fortsat om de såkaldte tilladelser, som skulle indhentes enten hos
ledelsen eller afdelingssygeplejerskerne eller andre i Utoqqaat Illuat. Det sidste er et
meget vidt begreb, og med hensyn til afdelingssygeplejerskerne, så er det som allere-
de nævnt noget ganske nyt, at disse skulle have fået en overordnet kompetence i for-
hold til undertegnede i denne sammenhæng.
—
Som ligeledes omtalt tidligere, så er
der i mine øjne principielt ikke noget galt i, at man ønsker en omprioritering persona-
legrupperne imellem, - men det kan selvsagt ikke gøres med tilbagevirkende kraft, -
og heller ikke uden først at orientere de implicerede parter.
Der siges endvidere i de afsluttende bemærkninger, at der “I den sidste stykke tid, har
været en markant stigning i taxakørslerne…”.
Dette er (undskyld udtrykket) noget forfærdeligt vrøvl.
For huset som helhed siger taxaregningerne:
Juni kr. 4.562
Juli kr. 1.683
August kr. 3.942
Og for undertegnede:
Juni kr. 245
Juli kr. 198
August kr. 279
Når man hertil lægger, at huset som sagt i den seneste periode har været helt uden
egen bil, så er påstanden dobbelt misvisende. - Set med statistiske briller, så vil jeg
134
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
også mene, at der skal en noget længere tidsperiode til, før man kan tale om en egent-
lig ændring i forbruget.
Til slut skal jeg knytte en række kommentarer til [K Kommunes] svar af
09.03.2015 på Ombudsmandens brev af 12.11.2014.
Indledningsvis siges i kommunens brev, at der ikke er tale om et “formodet misbrug
af taxakort”, men at der er tale om et “dokumenteret misbrug af taxakort”. Som do-
kumentation henvises til taxaselskabets fakturaspecifikationer.
Hertil er blot at sige, at der ikke hersker tvivl om, hvorvidt kørslerne er foretaget, -
derimod er der stor uenighed om, hvorvidt kørslerne er lovlige eller ulovlige.
I afsnittet
Den 24.09.2014 kl. 9:50
siges det at Direktør
[…] allerede har foretaget
en
skønsmæssig vurdering af sagen og givet udtryk for, at [direktøren] ønsker [A] af-
skediget. Samtidig henvises til bilag 4, som er en forespørgsel fra [ældreområdets
daværende leder] til personalejurist […].
I denne forespørgsel
står bl.a. “Ud fra det jeg kan se, har [A] i 3 måneder kørt med
taxa hjem fra arbejde i 4-5
dage hver måned”.
Et simpelt regnestykke giver, hvis ovennævnte skulle være korrekt, 12-15 hjemkørs-
ler i alt i den pågældende periode. Da det totale antal kørsler er 11, så er vi allerede
her ude i en unødvendig overdrivelse. Samtidig står det klart, at i hvert fald 5 af de 11
kørsler alene på grund af prisen ikke kan dreje sig om afstanden mellem Utoqqaat Il-
luat og [hjem].
—
Hvis man ser helt bort fra diskussionen om kørslernes lovlighed
eller ej, så viser alene de nævnte tal, at man i bilag 4 har overdrevet med et sted mel-
lem 100 og 150 procent.
—
Dette finder jeg meget uheldigt i en så alvorlig sag. Jeg
finder det også meget uheldigt, at denne overdrivelse sker på et så tidligt tidspunkt i
sagsforløbet, idet det derfor næppe kan undgå at medføre en vis skævvridning af sa-
gen helt fra starten.
I afsnittet
Den 24.09.2014 kl. 10:04
bruger man en del ord på at fortælle, at min stil-
ling ikke indebærer behov for taxakørsel i nævneværdig grad. Dette må man vurdere
på baggrund af kommentarerne til de enkelte kørsler, som jeg ikke skal gentage. Det
fremgår også, at man stadig har vanskeligt ved at tage min rådighedsvagt alvorligt,
men heller ikke dette synes der grund til at kommentere yderligere. Endvidere siges
det, at jeg har sagt, at jeg kører hjem med taxa, når jeg er træt. Dette siges som en ge-
neralisering, der intet hold har i virkeligheden. Uden at jeg kan huske det nøjagtige
ordvalg, så har jeg overfor [ældreområdets daværende leder] givetvis nævnt, at man
kan være træt efter lange møder, og hvor disse har varet væsentligt udover normal
arbejdstid har jeg af og til taget en taxa hjem.
—
Men at gøre det til den normale
praksis, sådan som det lyder i nævnte tekst, det er i hvert fald ikke korrekt.
—
Desu-
135
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
den vil jeg gerne påpege, at netop denne type kørsel har jeg allerede i den ovenståen-
de gennemgang givet udtryk for, at jeg accepterer er diskutabel og kunne give anled-
ning til en påtale.
I samme afsnit vedrørende den 24.09.2014 henvises til bilag 5, som er endnu et brev
fra [ældreområdets daværende leder] til HR-afdelingen.
Overskriften er “Taxakort
misbrug”.
Denne skrivelse indeholder udtalelser, som jeg absolut ikke kan acceptere, og som
jeg godt kunne forestille mig kunne have været med til at fordreje sagen allerede fra
starten.
Meget af brevets indhold er allerede kommenteret, så lad mig holde mig til det nye.
— Ca. midt i brevet skriver [ældreområdets daværende leder]: “[A] svarer mig, at
Kommunen nok har andre taxa
regler, end de har her!” —
Dette mindes jeg på ingen
måde at have udtalt, hvilket også ville være ganske ulogisk, idet det må være klart for
enhver, at kommunens overordnede taxaregler selvfølgelig gælder overalt i Kommu-
nen.
[Ældreområdets daværende leder]
fortsætter: “Yderligere siger [A], at det måske er
andre medarbejdere, der bruger [A’s] taxakort!” —
Dette er en direkte usand påstand.
Noget sådant har jeg aldrig sagt, og i praksis ville det simpelthen være umuligt, idet
jeg i al den tid, jeg har haft taxakort, aldrig har givet det fra mig. Jeg har derimod
sagt, som det også fremgår af den tidligere gennemgang, at jeg i akutte/travle situati-
oner i enkelte tilfælde har anvendt mit personlige kort til at sende beboere afsted med
taxa. I disse tilfælde er jeg selv gået ud til taxachaufføren med kortet.
De omtalte bilag 4 og bilag 5 er ikke set tidligere i sagsforløbet, derfor finder jeg det
væsentligt, at gøre opmærksom på de i mine øjne ret alvorlige misforståel-
ser/usandheder, som de indeholder.
I næstsidste afsnit af Kommunens brev af 09.03.2015 siges bl.a. havde Kommunen
en klar forventning om, at [A] var i stand til at differentiere mellem taxakørsel til ar-
bejdsmæssig brug og privat brug”. —
Hertil vil jeg gerne gentage, hvad jeg har
nævnt i en tidligere skrivelse til HR-afdelingen, nemlig at jeg i den periode, som sa-
gen omhandler ifølge en udskrift af min private konto i Grønlandsbanken har kørt 19
taxature til en samlet pris af kr. 1.401,00.— Velvidende, at dette ikke kan tages som
et bevis, så giver det dog en rimelig sandsynlig indikation af, at jeg faktisk udmærket
forstår at skelne mellem private og arbejdsmæssige kørsler.
Afslutningsvis synes jeg også, at [ældreområdets daværende leders] brev af
31.10.2014 “Vedr.: Dine telefonopkald må ophøre” bør bringes
i erindring.
136
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Som jeg har skrevet i brev af 02.11.2014 til Ombudsmanden for Inatsisartut, så er jeg
dybt forundret/bekymret over brevets indhold.
Jeg er stadig dybt rystet over, at man udspreder en direkte usandhed for tilsyneladen-
de at dysse sagen ned, - og [ældreområdets daværende leders] beskyldninger om at
jeg skulle have udøvet telefonchikaneri mod de i brevet nævnte medarbejdere finder
jeg i høj grad upassende. - Én samtale pr. person kan næppe høre under kategorien
chikane.
Såvel [ældreområdets daværende leders] brev af 31.10.2014, som hele sagen i øvrigt,
finder jeg rummer en meget stor grad af ærekrænkende udtalelser, som jeg har meget
svært ved at forlige mig med.
Hertil kommer den psykiske belastning, som jeg selv og min familie har været udsat
for i nu snart et halvt år. Savnet af tidligere kolleger og ikke mindst Utoqqaat Illuats
beboere, som jeg har haft et nært forhold til i alle årerne, har også været meget
mærkbart og gjort ondt.
Endelig har bortvisningen haft nogle særdeles alvorlige og mærkbare økonomiske
konsekvenser, idet min løn som bekendt blev stoppet med øjeblikkelig virkning den
10.10.2014.
Til sidst skal jeg heller ikke undlade at nævne smerten ved at skulle forlade en elsket
arbejdsplads, som man har viet stort set hele sit
arbejdsliv til.”
A’s svar var vedlagt en udateret og ikke underskrevet stillings-
og funktionsbe-
skrivelse for en … ved omsorgsafdelingen i Utoqqaat Illuat under daværende K
By.
Ved brev af 6. oktober 2015 anmodede jeg K Kommune om en supplerende
udtalelse til sagen. Jeg skrev bl.a. følgende til K Kommune:
”1.
[…]
Den 25. marts 2015 modtog jeg [A’s] bemærkninger til kommunens udtalelse, som
jeg vedlægger i kopi.
2.
Jeg vender samtidig tilbage til [K Kommunes] udtalelse af 9. marts 2015, idet jeg
anmoder kommunen
om i en supplerende udtalelse at forholde sig til [A’s] forklaring
137
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
om, at der i løbet af den seneste tid op til kommunens bortvisning af ham skete en
omlægning af kompetencerne i Utoqqaat Illuat af betydning for sagen.
[A] har blandt andet forklaret, at [A] tidligere er blevet betragtet som en del af ledel-
sen, og at [A] ikke tidligere har skullet bede om godkendelse fra nærmeste leder til
brug af taxakortet.
[A] har desuden forklaret, at det har været fast praksis, at [A] varetog pedellens ar-
bejdsopgaver under dennes ferie.
Jeg beder kommunen om i den supplerende udtalelse at uddybe, om og i givet fald
hvornår der eventuelt måtte være sket en ændring af praksis på området, samt hvor-
når og hvordan denne ændring måtte være bekendtgjort for [A].
3.
Jeg
beder endvidere [K Kommune] om at forholde sig til [A’s] forklaring om, at
Utoqqaat Illuat ikke har nogen registreringsbog, hvori alle taxakørsler skal registre-
res.
4.
Jeg beder endeligt [K Kommune] om at sende mig kopi af kommunens indkaldelse
af [A] til samtalen den 23. september 2014 samt referat af mødet.”
Ved brev af 15. november 2015 modtog jeg A’s bemærkninger til mit brev af 6.
oktober 2015 til K Kommune. Af brevet fremgår følgende:
”Bemærkninger til Ombudsmandens brev af 6. oktober 2015 (brevnr.:
39010) til [K
Kommune] vedrørende: “[K Kommunes] bortvisning af [A]”.
Grundlæggende mener jeg, at jeg allerede i mine tidligere skrivelser til Ombudsman-
den har givet rimeligt klart udtryk for min holdning til kommunens anklager. Når jeg
alligevel vælger at knytte nogle kommentarer til Ombudsmandens nye brev til kom-
munen, så skyldes det, at stort set hele min kommunikationen med Ombudsmanden
hidtil er foregået skriftligt, hvilket giver en vis usikkerhed med hensyn til om den
fornødne baggrundsinformation er kommet klart nok frem.
Vedr. punkt 2.
Omlægning af kompetencerne i Utoqqaat Illuat.
Som jeg tidligere har omtalt, så blev det på daværende tidspunkt ret klart, at noget af
omstillingsprocessen gik ud på, at en del af de opgaver, der hidtil havde ligget hos
“kontoret” fremover skulle varetages af afdelingssygeplejerskerne. Hvordan det præ-
cis skulle foregå, og hvilke konkrete opgaver, der skulle omfattes af omlægningerne,
- ja, det var der på daværende tidspunkt endnu ikke klarhed over, - i hvert fald ikke
138
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
for undertegnede. Mig bekendt har ældreleder [ældreområdets daværende leder] kun
holdt egentlige møder - med konkret indhold om omlægningen - med afdelingssyge-
plejerskerne.
Derfor har mit arbejdsgrundlag indtil bortvisningen naturligvis været den eksisteren-
de stillingsbeskrivelse, som jeg allerede tidligere har fremsendt til Ombudsmanden.
Stillingsbeskrivelsen sammenholdt med mit mangeårige og indgående kendskab til
huset er den helt naturlige baggrund for, at jeg under pedellens ferie altid har påtaget
mig det fulde ansvar for husets reparations- og vedligeholdelsesmæssige tilstand. I
praksis med hjælp fra chaufføren, som har påtaget sig en række daglige rutineopga-
ver. - Som nævnt i en tidligere skrivelse har jeg helt fra starten
–
altså før pedelstil-
lingen blev oprettet - været vant til også at varetage dette ansvarsområde.
Med hensyn til at blive betragtet som “en del af ledelsen”, så hænger også dette na-
turligt sammen med de ansvarsområder, som er omtalt i stillingsbeskrivelsen. Med i
billedet hører naturligvis også mit mangeårige og meget alsidige arbejde i Utoqqaat
Illuat. Et arbejde, der har givet stor erfaring og indsigt i stort set alle husets funktio-
ner.
Lad mig ganske kort ridse blot en lille smule af historien op.
[…]
Arbejdsfordelingen i disse år var
meget klar, nemlig at [… (tidligere forstander)] fo-
kuserede på det sundheds- og sygeplejefaglige samt de mere holdningsmæssige prin-
cipper i huset, hvorimod jeg varetog økonomien [herunder …, …, …] og en masse
andet, som det vil føre for vidt at komme ind på.
—
Dette blot for at understrege, at
min interesse for huset altid har været meget bred og har berørt stort set alle facetter.
På et tidspunkt i forløbet fra “gammeldags” alderdomshjem til “moderne” plejehjem
var det faktisk sådan, at kommunen opererede med en opsplitning af forstanderstil-
lingen i såvel en Sundheds- og sygeplejefaglig del som en Administrativ del, - den-
gang kaldet “Forstander A” og “Forstander B” (Kopi af papirerne har jeg stadig lig-
gende). Denne konstellation blev dog ikke formelt godkendt af Det Offentlige Afta-
lenævn, men i praksis er arbejdet lige siden dengang (1987) og til min bortvisning
blevet udført i henhold til denne opdeling, hvor forstanderen er den sundheds- og sy-
geplejefaglige person, som naturligvis har det overordnede ansvar.
Da [tidligere forstander] efter mere end 10 år valgte at fratræde stillingen som for-
stander, fik det ikke mærkbare konsekvenser for mine arbejdsopgaver, idet den nye
forstander fuldt ud anerkendte ovennævnte arbejdsfordeling, som jo hidtil havde fun-
geret rigtig godt.
139
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Således forløb så de næste mere end 15 år, hvor der ikke herskede tvivl om den dag-
lige arbejds- og ansvarsfordeling, - og selvfølgelig heller ikke om, at forstanderen var
husets daglige leder.
Som ligeledes nævnt tidligere, så var det også sådan, at forstanderen altid lagde vægt
på, at [forstanderen] og jeg ikke holdt ferie samtidig.
Ved forstanderens fravær har det imidlertid altid været en afdelingssygeplejerske, der
skulle være fungerende leder, hvilket simpelthen skyldes, at man principielt har
valgt, at det altid er en sundheds- og sygeplejefaglig person, der skal stå som øverste
ansvarlige i huset.
Afdelingssygeplejerskerne har dog på intet tidspunkt tidligere været direkte involve-
ret i de opgaver, der har været varetaget af undertegnede.
Når man gennem 29 år nærmest suverænt har stået for husets økonomi (selvfølgelig
under ansvar overfor forstanderen), og altid har stået til rådighed for alle personale-
grupper med hensyn til at give råd og vejledning om diverse spørgsmål, - ja, så er det
vel ikke så underligt, at man har været betragtet som en del af ledelsen.
Ældreleder [ældreområdets daværende leder] har tilsyneladende valgt helt at se bort
fra ovennævnte forhold, og lægger åbenbart kun egen (og Kommunens?) forestilling
om fremtiden til grund for sin vurdering af fortiden.
Vedr. punkt 3.
Registreringsbog vedr. alle taxakørsler.
Det er korrekt, at der på Utoqqaat Illuat indtil min bortvisning aldrig har været en
fælles taxabog til registrering af alle kørsler.
For at imødegå eventuelle misforståelser, så vil jeg kort ridse op (selvom det bliver
en delvis gentagelse af tidligere oplysninger), hvad der på daværende tidspunkt forelå
af kørselsregistrering.
-
Chaufførens kørselsbog.
—
Denne omhandler udelukkende de kørsler, som
Utoqqaat Illuats chauffør har med husets handicapbus. Denne har altså intet
med taxakørsler at gøre.
Afdelingemes kørselsbøger.
—
Til hvert af de såkaldte fælles taxakort, som
ligger på de enkelte afdelinger, og som kan bruges af alle efter aftale med den
ansvarshavende på afdelingen, hører en taxabog, hvori alle afdelingens kørsler
skal noteres.
-
140
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Når vi taler om de såkaldte personlige taxakort ligger sagen sådan, at der ikke har
været krav om en fast rutinemæssig kørselsregistrering. De personlige kort er kun gi-
vet til
personer med rådighedsvagt […], […], […] og […], og tildelingen
af kortet
har været givet i fuld gensidig tillid til, at kortet kun blev anvendt efter hensigten, -
altså til rent arbejdsmæssige kørsler.
—
Her bagefter kan man selvfølgelig sagtens
diskutere, om denne ordning har været for løs, men det ændrer bare ikke ved, at så-
dan var det.
Vedrørende afdelingssygeplejerskerne, så har de generelt nok relativt godt styr på ta-
xaforbruget udenfor normal arbejdstid, men dette hænger ikke så meget sammen med
et krav om kørselsregistrering som det forhold, at de overenskomstmæssigt opnår
forskellige økonomiske kompensationer for tilkald udenfor normal arbejdstid, og der-
for skal kunne dokumentere disse tilkald overfor lønmyndighederne.
Vedr. punkt 4.
Indkaldelse til mødet den 23. september 2014.
Der er fra kommunens side ikke givet nogen form for skriftlig indkaldelse til mødet
den 23. september. Mødet blev holdt om formiddagen, og indkaldelsen var kun
mundtlig samme dag.
Mødet kom således ganske uventet, og jeg havde absolut ingen anelse om, hvad der
skulle ske.
–
Ved mødets afslutning måtte jeg aflevere nøgler, tage mit tøj og forlade
huset som bortvist uden mulighed for at gennemgå noget som helst af alt det materia-
le, som jeg gennem næsten 30 år havde samlet sammen. Et materiale som i mine øjne
rummede mange værdifulde ting og oplysninger, som nu sandsynligvis er gået helt
tabt.
Med hensyn til referat af mødet, så kan jeg selvfølgelig ikke vide, om kommunen ef-
ter mødet har skrevet et referat, men jeg er under alle omstændigheder aldrig blevet
præsenteret for et referat.”
Ved brev af 30. november 2015 med bilag svarede K Kommune på min an-
modning af 6. oktober 2015 om en supplerende udtalelse. Af svaret fremgår
bl.a. følgende:
”[…]
Vedr. pkt.2
Ombudsmanden ønsker at [K Kommune] skal forholde sig til [A´s]
forklaring om, at der i løbet af den sidste tid op til kommunens bortvisning af
ham skete en omlægning af kompetencerne i Utoqqaat [Illuat, min bemærkning]
af betydning for sagen.
141
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Det er korrekt, at [K Kommune] organisatorisk ændrede organiseringen af ældreom-
rådet pr. 1. maj 2014.
Ændringen betød, at man nedlagde forstanderstillingerne på Alderdomshjemmene i
K By, hhv. Utoqqaat Illuat (UI) samt [et andet plejehjem] og Ældreområdet overgik
til en struktur med en ældreleder og viceleder refererende til fagchefen samt daglig
ledelse af alderdomshjemmene ved afdelingssygeplejerskerne.
Denne organisationsændring er blevet godkendt i Kommunalbestyrelsen og orienteret
ud til medarbejderne via personalmøder. Organisationsændringen har dog ingen be-
tydning i den aktuelle sag idet ledelsen af Alderdomshjemmet indtil 1. maj 2014 en-
tydigt var placeret hos daværende forstander […].
[A] har været en betroet medarbejder, men har ikke været en del af ledelsen og ej hel-
ler haft daglige ledelsesopgaver, men har varetaget økonomifunktionen med direkte
reference til ledelsen i UI, senere overfor ældreområdet.
Vedr. brug af taxakortet har [K Kommune] tidligere henvist til, at der i henhold til
såvel UI’s egen vejledning samt kommunens personalehåndbog
omkring brug af ta-
xakort er klare regler for anvendelse. Taxakortet må kun bruges ved tilkald eller be-
ordret arbejde.
Af personalehåndbogen fremgår det ligeledes, at der skal indhentes tilladelse fra
nærmeste leder.
[K Kommune] er fortsat af den opfattelse at de pågældende gennemførte kørsler ikke
omhandler tilkald eller beordret arbejde.
Vedr. pkt. 3:
Ombudsmanden beder [K Kommune] om at forholde sig til [A´s]
forklaring om, at Utoqqaat [Illuat, min bemærkning] ikke har nogen registre-
ringsbog, hvor alle taxakørsler skal registreres.
[K Kommune] har undersøgt [A’s] udtalelser om at der er ikke foreligger en registre-
ringsbog til registrering af alle taxakørsler. [K Kommune] kan grundet ændring i per-
sonalesammensætningen indenfor ledelsen, ikke af- eller bekræfte, hvorvidt UI i det
pågældende tidsrum har haft en registreringsbog. Men afdelingssygeplejerske […]
oplyste at institutionen i lighed med alle andre institutioner i KS har pligt til måned-
ligt at gennemgå samtlige taxaboner for at undersøge at taxakort anvendes korrekt og
i henhold til instruks og personalehåndbog. En opgave der faktisk var tillagt økono-
mifunktionen at sikre, jf. pågældendes stillings og funktionsbeskrivelse.
142
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Vedr. pkt. 4:
Ombudsmanden beder [K Kommune] om at få sendt en kopi af
kommunens indkaldelse af [A] til samtalen den 23. september 2014 samt referat
af mødet.
Vi har afventet afdelingssygeplejerske […] der muligvis kan bidrage til at besvare–
[afdelingssygeplejersken] har været i Danmark og ville være tilbage i uge 47, da vi
påbegyndte at skrive den supplerende udtalelse den 4.11.2015. Dertil svarede [afde-
lingssygeplejersken] at de ikke kan finde [A’s] p-sagsmappe i UI’s arkivsystem, se
bilag 1,
e-mail dateret 30.11.2015 kl. 13:27. Derfor henviser jeg til hhv.
bilag 2
hvori
[ældreområdets daværende leder] har forklaret at [ældreområdets daværende leder]
har afholdt et møde og
bilag 2.
Heri står der skrevet at [ældreområdets daværende le-
der] har afholdt et møde den 23.9.2014, i en e-mail dateret 24.9.2014 kl. 9.50. Vi har
således ingen andre dokumentationer udover bilag 2 og 3 vedr. [A] sagen.
K Kommune har ikke yderligere at dokumentere i denne sag, da [ældreområdets da-
værende leder] er rejst herfra og [ældreområdets daværende leders] tidligere fagchef
[…] også er rejst. Vi har
på baggrund af dette ikke andet at supplere i denne sag og
afslutter dermed vores bidrag til sagen.”
K Kommunes svar var vedlagt bilag 1-3. Bilag 1 var en e-mail-korrespondance
af 27. november 2015 og 30. november 2015 vedrørende A’s manglende perso-
nalesagsmappe. Som bilag 2 var vedlagt lederen af ældreområdets e-mail af 24.
september 2014 til HR-afdelingen, som citeret oven for i forlængelse af K
Kommunes svar 9. marts 2015, hvor e-mailen var vedlagt som bilag 4.
Som bilag 3 var vedlagt en e-mail korrespondance af 24. september 2014 mel-
lem lederen af ældreområdet og HR-afdelingen. E-mail-korrespondancen er en
efterfølgende korrespondance på baggrund af lederen af ældreområdets e-mail,
der var vedlagt som bilag 2. Heraf fremgår det bl.a., at lederen af ældreområdet
har undersøgt og fundet frem til, at A beklageligvis gennem mange år ikke har
indsendt tjenesteskema til lønadministrationen. Lederen af ældreområdet be-
mærker hertil, at A til samtalen (den 23. september 2014) har indrømmet, at A
ikke har udfyldt tjenesteskemaer, da det er så gammeldags.
Videre i korrespondancen skriver HR-afdelingen til lederen af ældreområdet for
at høre, om lederen har nogen bemærkninger til det afsnit i partshøringsbrevet
om Utoqqaat Illuats vejledning om brugen af det personlige taxakort, og heref-
ter at:
”Det er kun bagvagter og dem der har rådighedsvagter der må anvende taxakortet,
og
det er udelukkende sygeplejersker der har bagvagter og både sygeplejerskerne og pe-
dellen har rådighedsvagter i UI. Og den personalegruppe kan alene tilkaldes og beor-
143
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
dres på arbejde og ingen andre personalegrupper i UI. Og du tilhører ikke en af disse
personalegrupper”.
Lederen af ældreområdet svarer tilbage til HR-afdelingen, at:
”Det er tjenstlig taxakort, hvor der ikke betales skat for, og må
kun bruges under til-
kald.
Jeg ved ikke, hvorfor A
har taxakort??”
Hertil svarer HR-afdelingen
med henvisning til A’s ansættelsesbrev, at A får
tildelt et rådighedstillæg og dermed ligesom pedellen og sygeplejerskerne kan
tilkaldes. HR-afdelingen gør derefter opmærksom på, at der er foretaget lidt
ændringer i formuleringen på baggrund heraf.
Ved brev af 4. december 2015 sendte jeg K Kommunes brev af 30. november
2015 med bilag i partshøring hos A.
Ved brev af 27. december 2015 modtog jeg A’s bemærkninger.
Af brevet frem-
går bl.a. følgende:
”[…]
Sagens konkrete indhold, nemlig spørgsmålet om ulovlig taxakørsel eller ej, bringer
kommunens sidste skrivelse intet nyt om. Jeg mener heller ikke selv, at kunne bringe
oplysninger udover, hvad der allerede er beskrevet og jeg kan kun give mit ord på, at
samtlige kørsler har været klart arbejdsmæssige og foretaget under hensyntagen til
arbejdspladsens tarv og i fuld overensstemmelse med, hvad man hidtil (indtil bort-
visningen) har forventet af mig, -ikke mindst på baggrund af min rådighedsvagt, og
min stillingsbeskrivelse i det hele taget.
Ombudsmandens sidste spørgsmål til Kommunen har jeg allerede på forhånd givet
mine bemærkninger til i brevet af 15. november 2015, derfor skal jeg prøve at gøre
bemærkningerne til kommunens svar så korte som muligt.
Vedr. punkt 2.
“Ombudsmanden ønsker at [K Kommune] skal forholde sig til
[A’s] forklaring om, at der i løbet af den sidste tid op til kommunens bortvisning
af [A] skete en omlægning af kompetencerne i Utoqqaat [Illuat, min bemærk-
ning] af betydning for sagen.”
Den formelle beskrivelse af den organisatoriske ændring indenfor Ældreområdet er
der intet at sige til blot burde det med, således som jeg tidligere har omtalt at det på
144
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
bortvisningstidspunktet ikke var meldt klart ud, hvorledes og hvilke konkrete opga-
ver ændringerne skulle berøre i praksis.
Da organisationsændringerne skete pr. 1. maj 2014, så er det vel heller ikke helt kor-
rekt at sige, at de ikke har betydning for den aktuelle sag, der først udspillede sig i
september samme år. Jeg kan godt se, at man hentyder til, at ledelsen før nævnte dato
“entydigt” var placeret hos forstanderen […], og at der derfor i princippet ikke skulle
være nogen forskel for mit vedkommende.
Jeg har da heller aldrig prøvet at bestride forstanderens placering som øverste leder
og ansvarlige. Jeg har derimod, bl. a. med baggrund i det historiske forløb, prøvet at
forklare forstanderens tilfredshed med, at jeg til daglig påtog mig en del opgaver,
som man måske ikke normalt ville forvente. - Men som sagt, - alt dette er jo tidligere
beskrevet.
Det samme gælder spørgsmålet om at skulle indhente nærmeste leders tilladelse, når
taxakortet skulle bruges.
Når Kommunen i sin skrivelse siger: “[K Kommune] er fortsat af den opfattelse
at de
pågældende
kørsler ikke omhandler tilkald eller beordret arbejde”, så bliver jeg nødt
til at betragte det som en noget irrelevant påstand, idet jeg jo altid selv har skullet
vurdere og træffe beslutning om relevansen af de forskellige kørsler. (Som forklaret
tidligere).
Vedr. punkt 3:
“Ombudsmanden beder [K Kommune] om at forholde sig til [A’s]
forklaring om, at Utoqqaat [Illuat, min bemærkning] ikke har nogen registre-
ringsbog, hvor alle taxakørsler skal registreres.”
Også dette har jeg besvaret på forhånd, og sådan set burde det være tilstrækkeligt.
Men når man nu lidt anklagende/spydigt siger, at det var tillagt økonomifunktionen at
kontrollere taxaboner for at sikre, at taxakortene er anvendt korrekt, så bliver jeg nødt
til at sige, at den opgave har jeg virkelig også været igennem rigtig mange gange. I
gamle dage de taxachecks som fulgte fakturaen fra firmaet og senere kørselsudskrif-
terne som fulgte fakturaen.
I tidens løb har jeg gennemgået et utal af såvel taxachecks og senere kørselsudskrifter
netop for at afdække om taxakørslerne har været ifølge reglerne. Jeg vil mene, at jeg
har set de fleste af de ureglementerede kombinationer, som man kan forestille sig, -
såsom kørsler på fridage og kørsler mellem adresser, der intet har med arbejdsplad-
sen at gøre, - blot for at nævne de mest oplagte. Disse ting er selvfølgelig gjort med
normal orientering til forstanderen, der derefter som leder har måttet foretage de
nødvendige dispositioner.
145
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Derfor vil jeg også gentage, hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at der absolut ingen
logik er i, at jeg efter 29 års ansættelse skulle sætte alt over styr af en årsag, som jeg
på forhånd kendte den indlysende konsekvens af - nemlig afskedigelse og i værste
fald bortvisning.
Vedr. punkt 4:
“Ombudsmanden beder [K Kommune] om at få sendt
en kopi af
kommunens indkaldelse af [A] til samtalen den 23. september 2014 samt referat
af mødet.”
Igen burde mine udtalelser i brev af 15. november være tilstrækkelige, ikke mindst
fordi Kommunen også erkender hverken at kunne finde indkaldelse til eller referat af
det pågældende møde.
Vedr. diverse bilag, som kommunens har medsendt.
Da kommunens bilag umiddelbart er lidt rodede at finde rundt i, så vil jeg for nem-
heds skyld komme med de nødvendige kommentarer lidt ude af sammenhæng med
det øvrige.
30.11.1015.
Afdelingssygeplejerske […] og personalejurist […] har en mailudveksling, der blot
fastslår, at der på Utoqqaat Illuat ikke findes en sagsmappe på mit navn.
—
Det kræ-
ver jo ikke mange kommentarer, - men må vel siges, at være lidt besynderligt.
24. september 2014 (Oversættelse af sagsakter)
Denne korrespondance mellem [ældreområdets daværende leder] og personalejuri-
sten […] rummer, som det desværre er set tidligere, endnu en direkte usand udtalelse
fra [ældreområdets daværende leders] side. [Ældreområdets daværende leder] siger
vedrørende tjenestetidsskemaer, at jeg skulle have sagt følgende: “Det er så gammel-
dags, og det er noget (jeg) ikke laver”.
Det er simpelthen en vanvittig udtalelse, som jeg aldrig er fremkommet med, - og
som jeg er helt grundlæggende uenig i. De forskellige personalegruppers tjenestetids-
skemaer har jeg hver måned i utallige år brugt utrolige mængder tid på at gennemgå,
netop fordi tjenestetidsskemaets korrekte udfyldelse er grundlaget for, at den enkelte
medarbejder bl.a. får de rette overenskomstmæssige variable tillæg. For langt de fle-
ste medarbejdere er tjenestetidsskemaerne simpelthen uundværlige. Faktisk har jeg
gennem tiden lavet flere interne vejledninger og undervist de forskellige personale-
grupper i udfyldelse af netop deres specifikke skema.
For mit eget vedkommende er sagen i al sin enkelhed den, at det fra gammel tid
(undskyld, at jeg har været ansat så længe, - burde jeg måske sige) har været en afta-
146
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
le, at tjenestetidsskemaet ikke har været nødvendigt, idet min løn har ligget fast med
et fast rådighedstillæg, hvilket har indebåret, at overarbejde og andre variable tillæg
aldrig har været på tale.
Man kan selvfølgelig sagtens spørge sig selv, om det ikke havde været mere korrekt
og konsekvent at bede om tjenestetidsskemaer fra alle medarbejdere, - uanset fast el-
ler variabel løn. Ledelsen (som jeg ifølge Kommunen jo aldrig har været en del af)
har aldrig bedt om disse tjenestetidsskemaer, - og pudsigt nok, så har kommunens
Lønafdeling heller aldrig givet udtryk for, at de savnede dem. På den baggrund, så
ville jeg umiddelbart mene, at jeg har handlet i god tro.
24. september 2014 (Oversættelse af sagsakter)
Jeg bliver nok engang nødt til at understrege, at ingen af kørslerne har været private
(herunder almindelig kørsel til og fra arbejde). - Vedrørende antallet af taxakørsler,
så skal jeg blot erindre om min tidligere konstatering af, at ud at i alt 11 kørsler,
hvoraf nogle har været fra Utoqqaat Illuat til [Sygehuset], så er det jo - uanset alt mu-
ligt anset
—
ganske enkelt umuligt, at jeg skulle kunne have kørt til eller fra arbejde
4-5 dage om måneden i 3 måneder.
Vedrørende [ældreområdets daværende leder].
Jeg formoder, at Ombudsmanden selv har observeret i skrifterne, at [ældreområdets
daværende leder] ikke mere er ansat som hverken Ældreleder eller Fagchef i [K
Kommune].
—
Jeg kender ikke selv de nærmere omstændigheder, og rygterne vil jeg
helst ikke tage stilling til.
—
Det er dog tankevækkende, at man på så kort tid (fra
vist nok tidligt forår 2014 til Ca. august 2015) kan avancere fra Forstander i (et andet
plejehjem) til Ældreleder og derefter Fagchef, - for så pludseligt at være helt ude af
billedet.
Dette var vist rigeligt vedrørende Kommunens svar til Ombudsmanden.
Spørgsmålet er nu: Hvad vil der ske? - Og hvad kan jeg forvente/håbe?
[…]
Hvis jeg skal tale om, hvad jeg forventer, så må det vel nærmest handle om en rime-
lig kompensation for det jeg har mistet.
-
Jeg har mistet kontakten/samværet med Utoqqaat Illuats beboere, som jeg
sammen med min hustru i 1985 valgte at bruge det meste af mit aktive arbejds-
liv på. Mange gode år blev brat og uden varsel afbrudt fra den ene time til den
anden.
147
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
-
Jeg har ligeledes mistet kontakten/samværet med en masse gode kolleger in-
denfor alle faggrupper på Utoqqaat Illuat, - en kontakt, som lig kontakten til
beboerne blev afbrudt fra den ene time til den anden.
Jeg har oplevet at man - åbenbart for at dække over egne gerninger - har ud-
spredt direkte løgne om mit ophør, - idet såvel personale som handelsforbin-
delser og håndværkerfirmaer har fået at vide, at jeg har været sygemeldt, og
derefter gået på pension.
—
Ingen af delene er jo rigtigt, - og jeg kunne i mine
bedste fantasier godt ønske, at Kommunen måtte blive “tvunget” til at berigtige
disse falske udsagn. (Jeg er selvfølgelig endt som pensionist, men bestemt ikke
på den måde, som Kommunen lader det lyde).
Jeg er fra [ældreområdets daværende leders] side blevet beskyldt for telefon-
chikane på en helt vanvittigt og i mine øjne faktisk direkte ærekrænken-
de/injurierende måde.
Jeg har mistet min sædvanlige løn siden 10. oktober 2014.— Den sædvanlige
løn var på daværende tidspunkt Ca. kr. 29.000 før skat (eller Ca. kr. 18.000 ef-
ter skat).
—
Efter den 10. oktober 2014 har jeg fået kr. 5.268 i pension eller
udbetalt kr. 4.615.— Det kræver næppe de store forklaringer for at forstå den
forskel, som dette har medført i den daglige økonomi.
—
Det skal kort nævnes,
at jeg kun i de sidste Ca. 4 år har haft ansættelse med pension, derfor er det
nævnte beløb almindelig alderspension.
-
Det skal også nævnes, at jeg på bortvisningstidspunktet havde optjent 1�½ år af
den feriefrirejse, som jeg var berettiget til i 2015.— Det vil sige frirejse som
også omfatter min hustru. Denne har vi på grund af bortvisningen også mistet.
-
-
-
Som tidligere oplyst
var jeg […] år, da sagen startede, og med fødselsdag den […] er
jeg […] år i dag.
Mine egne visioner for arbejdslivet var for bortvisningen ret klare, nemlig oplevelse
af mit 30 års jubilæum på Utoqqaat Illuat den 1. august 2015.— Derefter overvejelser
om
pensionering omkring min […]-års
fødselsdag i foråret 2016, - herunder også
med mulighed for en fornuftig overlevering af arbejdsopgaverne til min efterfølger.
Jeg ved ikke, hvordan Ombudsmanden vil vurdere disse ting, men nu er de omtalt, og
jeg håber selvfølgelig det bedste.
Endelig skal jeg selvfølgelig understrege, at jeg selvfølgelig står parat, hvis der er
uklarheder eller supplerende oplysninger i øvrigt, som Ombudsmanden ønsker.”
148
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0149.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Kvoter og licenser
5.3 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmels-
grundlag
A klagede til ombudsmanden over, at Departementet for Fiskeri, Fangst
og Landbrug havde meddelt A afslag på A’s ansøgninger om fiskeril
i-
cens.
Ombudsmanden fandt, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug ikke havde haft hjemmel
til at afslå A’s ansøgninger om fiskeril
i-
cens med henvisning til, at A ikke havde haft en tilsvarende licens i det
forudgående år.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug havde genoptaget be-
handlingen af A’s ansøgninger flere gange. Ombudsmanden fan
dt, at
departementets seneste afgørelse i sagen burde have indeholdt en vur-
dering af, om A opfyldte betingelserne for at få tildelt licens til er-
hvervsmæssigt fiskeri i henhold til A’s ansøgninger i stedet for kun at
indeholde en vurdering af, om A kunne blive omfattet af en generel di-
spensation fra kravet om licens.
På den baggrund henstillede ombudsmanden, at Departementet for Fi-
skeri, Fangst og Landbrug genoptog behandlingen af A’s ansøgninger
om fiskerilicens og traf en ny afgørelse på baggrund af det, ombuds-
manden havde anført (udtalelse af 2. juni 2015, j. nr. 2016-811-0053).
Oversigt over sagen
Jeg har tidligere haft lejlighed til at tage stilling til Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrugs fortolkning af hjemmelen til at give afslag på ansøgninger
om fiskerilicens under henvisning til, at ansøger ikke har haft en tilsvarende
licens i det forudgående år. Dette er således behandlet i min egen drift-
undersøgelse af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs behandling af
ansøgninger om tildeling af fiskerilicenser og fiskerikvoter (mit j. nr. 2012-902-
0001, herefter benævnt egen drift-sagen). Min udtalelse i denne sag af 18. de-
cember 2013 er medtaget i min beretning for 2013, afsnit 5.6.
I min udtalelse i egen drift-sagen anførte jeg bl.a., at jeg fandt det tvivlsomt, om
departementet havde hjemmel til at fastsætte følgende i § 4, stk. 2, i selvstyrets
149
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
bekendtgørelse nr. 1 af 2. februar 2012 om licens og kvoter til fiskeri (herefter
licensbekendtgørelsen af 2012):
”Licens tildeles efter ansøgning
kun til personer eller virksomheder der har haft til-
svarende licens i det forudgående år og som har udnyttet denne”
Denne sag angår i modsætning til egen drift-sagen selvstyrets bekendtgørelse
nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri (herefter licensbekendtgø-
relsen af 2014), hvor følgende er fastsat i § 4, stk. 2:
”Licens tildeles efter ansøgning kun til personer eller virksomheder der har haft til-
svarende licens i det forudgående år”
Idet der i min korrespondance med Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug i denne sag flere gange henvises til korrespondancen fra egen drift-sagen,
vil jeg gennemgå de relevante dele af sagsforløbet fra egen drift-sagen neden-
for.
Herefter vil jeg gennemgå forløbet af A’s nuværende klagesag.
A’s henvendelse
til mig i januar 2016 var ikke første gang, at jeg blev inddraget
i sagen. A klagede således første gang til mig over Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrugs behandling af A’s ansøgning om fiskerilicens den 10.
april 2015. Idet departementet den 26. juni 2015 meddelte mig, at sagen ville
blive genoptaget, indstillede jeg den 15. juli 2015 den videre undersøgelse af
sagen. Forløbet er beskrevet nærmere nedenfor i afsnittet om den første klage
fra A.
Den 28. august 2015 klagede A til mig over, at Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug ved afgørelse af 18. august 2015 igen havde meddelt A
afslag på A’s ansøgning. Den 21. december 2015 meddelte departementet
mig,
at A’s ansøgning om fiskerilicens ville blive genbehandlet, og som følge heraf
afsluttede jeg min videre undersøgelse af sagen den 22. december 2015. Dette
forløb er beskrevet nærmere nedenfor i afsnittet om den anden klage fra A.
Den 12. januar 2016 klagede A til mig over Departementet for Fiskeri, Fangst
og Landbrugs afgørelse af 8. januar 2016. Det er behandlingen af denne klage,
der er genstand for denne udtalelse. Forløbet af sagen er beskrevet nærmere i
afsnittet om den tredje klage fra A.
150
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0151.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Sagsforløbet
Egen drift-sagen (mit j. nr. 2012-902-0001)
Før jeg redegør nærmere for mine overvejelser i denne sag, vil jeg som nævnt
først gennemgå de akter fra egen drift-sagen, der er relevante for denne sag.
Ved brev af 30. oktober 2013 sendte jeg et udkast til min udtalelse i egen drift-
sagen i høring hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Den 13.
december 2013 meddelte departementet mig, at departementet ikke havde be-
mærkninger til udkastet, og at sagsbehandlingen ville blive bragt i overens-
stemmelse med mine anbefalinger.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug havde i forbindelse med be-
handlingen af sagen, ved brev af 28. juni 2013, meddelt mig, at hjemmelen for
§ 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2012 skulle findes i § 10, stk. 1, i lands-
tingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri (herefter fiskeriloven).
I min udtalelse af 18. december 2013 opsummerede jeg bl.a. min opfattelse af
retstilstanden således:
”[…]
Overordnet er det min vurdering, at formålet med bestemmelsen i fiskerilovens § 10,
jf. bemærkningerne til denne bestemmelse, sammenholdt med fiskerilovens § 6, er, at
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skal kunne sikre et bæredygtigt fi-
skeri, hvor der blandt andet tages hensyn til en fordeling af den forhåndenværende
fangstkapacitet og ligeledes at fiskeriet bliver forbeholdt fiskere med en fast tilknyt-
ning til det grønlandske samfund.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, rækker ud over at sikre et bæredygtigt grønlandsk fiskeri.
Bestemmelsen udgør således også et direkte indgreb i ansøgerens erhvervsmulighe-
der, da bestemmelsen i praksis gør det umuligt at beskæftige sig med fiskeri efter hel-
lefisk, hvis man ikke har fisket efter hellefisk det forudgående år. Bestemmelsen i § 4,
stk. 2, i [licensbekendtgørelsen af 2012] ligger således ud over formålet med fisker i-
lovens § 10.
Jeg finder det således tvivlsomt, om fiskerilovens § 10 kan danne hjemmel for be-
stemmelsen i § 4, stk. 2, i [licensbekendtgørelsen af 2012].
[…]”
151
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
I 2014 modtog jeg flere klager, der skabte uklarhed om Departementet for Fi-
skeri, Fangst og Landbrugs fortolkning af lovgrundlaget. Ved brev af 23. maj
2014 bad jeg om departementets bemærkninger til dette. Herudover skrev jeg
bl.a. følgende til departementet:
”[…]
Jeg har her i 2014 nu modtaget tre klager over Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrugs afslag på fiskerilicens. Alle afslagene er dateret i 2014 (senest i maj må-
ned). Alle afslagene er meddelt med hjemmel i den omtalte bekendtgørelsesbestem-
melse.
[…]
Jeg finder det […] klart utilfredsstillende, at departementet meddeler mig, at man ik-
ke har bemærkninger til min opfattelse af hjemmelsproblematikken (herunder at man
vil bringe departementets sagsbehandling i overensstemmelse med mine anbefalin-
ger), samtidigt med at departementet herefter blot fortsætter hidtidig praksis
–
i strid
med min retsopfattelse.
[…]”
Ved brev af 27. maj 2014 svarede Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug bl.a. følgende på min henvendelse:
”[…]
Departementet har ændret praksis på licensområdet, som følge af Ombudsmandens
udtalelse af 13. december 2013. Det kan således oplyses, at departementet ikke læn-
gere stiller krav om, at en licens skal have været udnyttet i det forudgående år for, at
opnå en licens til fiskeri i indeværende år.
Departementet fastholder derimod kravet om, at ansøgeren skal have haft en tilsva-
rende licens i det forudgående år såfremt ansøgeren ønsker at fiske erhvervsmæssigt i
et enkelt område, der betegnes som område 47, hvilket er forvaltningsområderne ved
Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Fastholdelse af dette krav i relation til om-
råde 47 skyldes, at området biologisk ikke tåler en intensivering af fiskeriet. Da de-
partementet vurderer, at denne betingelse er i overensstemmelse med fiskerilovens §
10 har der ikke været anledning for departementet til at fremsætte reservationer i an-
ledning af Ombudsmandens udtalelse.
152
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
For at udelukke enhver tvivl omkring hjemlen til den justerede praksis, har departe-
mentet taget initiativ til en justering af loven, der blandt andet vil indebære en kodifi-
kation af den nye praksis på licensområdet. Det forventes at denne proces vil blive
afsluttet i de
kommende uger.”
Ved brev af 1. juli 2014 skrev jeg bl.a. følgende til Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug:
”[…]
Jeg forstår umiddelbart departementets brev således, at departementet har fulgt min
retsopfattelse vedrørende § 4, stk. 2, i selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 2. februar
2012 om licens og kvoter til fiskeri og som følge heraf har ændret praksis.
Jeg må endvidere forstå det sådan, at departementet dog har valgt at anse bekendtgø-
relsens § 4, stk. 2, som gyldig i forhold til visse nærmere anførte geografiske forvalt-
ningsområder. Dette synes også at være i overensstemmelse med de nye sager om af-
slag på licens, som jeg har henvist til i mit brev af 23. maj 2014, og som tydeligt
nævner bekendtgørelsens § 4, stk. 2, som hjemmel for afslagene.
Umiddelbart må jeg stille mig noget uforstående over for, hvordan departementet i
forhold til hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan sondre forskel-
ligt fra forvaltningsområde til forvaltningsområde. Det afgørende er, om bekendtgø-
relsens § 4, stk. 2, har fornøden hjemmel i fiskeriloven
–
ikke om bestemmelsen ud
fra hensigtsmæssighedsbetragtninger er fornuftig i visse områder.
[…]”
Samme dag orienterede jeg Inatsisartuts Lovudvalg om min korrespondance
med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Jeg modtog herefter kopi
af Inatsisartuts Lovudvalgs brev af 6. marts 2015 til Naalakkersuisoq for Fiske-
ri, Fangst og Landbrug. Heraf fremgik bl.a., at Lovudvalget fandt det uaccepta-
belt, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug havde givet udtryk for,
at departementet havde indrettet sig i overensstemmelse med mine henstillinger,
skønt dette kun delvist var tilfældet.
Endeligt skal det bemærkes, at licensbekendtgørelsen af 2012 blev ophævet den
17. juli 2014, hvor licensbekendtgørelsen af 2014 trådte i kraft. Det var således
på denne baggrund, at jeg den 10. april 2015 modtog den første klage fra A.
Dette sagsforløb gennemgås nærmere nedenfor.
153
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0154.png
Den første klage fra A (mit j. nr. 2015-811-0048)
Den 8. september 2014 ansøgte A, via K Kommune, Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug om dispensation til kystnært erhvervsfiskeri efter torsk i
2014. A anførte på ansøgningen, at A ansøgte i henhold til ”stk. 5 i bekendtgø-
relsen 2014”.
Ved brev af 2. oktober 2014 meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug A afslag på A’s ansøgning. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Du har søgt om licens til fiskeri efter torsk m/jolle i 2014. Efter gennemgang af vores
licens administration kan vi konstatere at du aldrig har haft licens til fiskeri efter
torsk m/jolle.
Du skal opfylde følgende betingelser, som fremgår af § 4, stk. 2, i Selvstyrets be-
kendtgørelse nr. 9, 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri:
”Licens tildeles efter ansøgning kun til personer eller virksomheder,
der har haft
tilsvarende licens i det foregående år”.
[oprindelig fremhævning, min bemærkning]
Da du ikke opfylder ovennævnte betingelser for at få licens til fiskeri efter torsk
m/jolle, har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug afslået din ansøgning.”
Ved e-mail af 3. oktober 2014 skrev A herefter bl.a. følgende til Departementet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
”For
det første vil jeg her gøre det klart, at jeg har sendt ansøgningen om licens til
torskefiskeri på baggrund af bekendtgørelsens § 5, stk. 5.
Jeg vil på baggrund af dit svar, spørge til, hvad formålet med § 5, stk. 5 er ???
For der står jo, “Stk. 5.
Der kan meddeles en generel dispensation fra stk. 1 for
fiskeri efter torsk, såfremt der ikke er begrænsninger for indhandling.”
Jeg forstår det således, at der kan meddeles en dispensation, det uanset om et
tidligere krav om at have en licens, er opfyldt.
Jeg beder hermed venligst om, med henvisning til min forståelse / beskrivelse
foroven, at min ansøgning bliver behandlet påny.”
[min oversættelse]
154
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Den 20. marts 2015 ansøgte A Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
om licens til kystnært erhvervsfiskeri efter torsk i 2015. A anførte endvidere i et
følgebrev, at A søgte i henhold til § 5, i bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014.
Ved brev af 30. marts 2015 meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug A afslag på A’s ansøgning. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Du har søgt om licens til fiskeri efter torsk m/jolle i 2015. Efter gennemgang af vores
licens administration kan vi konstatere at du aldrig har haft licens til fiskeri efter
torsk m/jolle.
Du skal opfylde følgende betingelser, som fremgår af § 4, stk. 2, i Selvstyrets be-
kendtgørelse nr. 9, 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri:
”Licens tildeles efter ansøgning
kun til personer eller virksomheder,
der har haft
tilsvarende licens i det foregående år”.
[oprindelig fremhævning, min bemærkning]
Da du ikke opfylder ovennævnte betingelser for at få licens til fiskeri efter torsk
m/jolle, har Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug afslået din ansøgning.”
Herefter klagede A til mig ved e-mail af 10. april 2015. E-mailen var vedlagt
udskrift af A’s e-mail
af 3. oktober 2014 og Departementet for Fiskeri, Fangst
og Landbrug afslag af 2. oktober 2014 og 30. marts 2015.
Den 20. april 2015 ringede en af mine medarbejdere til A for at spørge nærmere
ind til A’s klage. A oplyste, at A ikke havde ansøgt om licens til fiskeri ved
Diskobugten, Uummannaq eller Upernavik.
Ved brev af 11. maj 2015 anmodede jeg Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug om en udtalelse i sagen samt om at fremsende eventuelt yderligere
akter, der ikke fremgik af A’s klage til mig. Jeg skrev endvidere bl.a. følgende
til departementet:
”[…]
Jeg anmoder departementet om i sin udtalelse navnlig at redegøre for sagen i lyset af
den korrespondance, der tidligere har været mellem departementet og mit embede
vedrørende hjemmelsgrundlaget for bestemmelsen i § 4, stk. 2, i selvstyrets dagæl-
155
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
dende bekendtgørelse nr. 1 af 2. februar 2012 om licens og kvoter til fiskeri. Jeg hen-
viser til departementets sagsnr. 2012-078197 og 2014-100269 og henleder særligt
opmærksomheden på departementets e-mails af 13. december 2013 og 27. maj 2014,
mine breve af 18. december 2013, 23. maj 2014 og 1. juli 2014 samt Lovudvalget i
Inatsisartuts brev af 6. marts 2015.
Jeg anmoder endvidere departementet om at redegøre for, hvilke overvejelser og
sagsskridt [A]’s ansøgning af 3. oktober 2014 om dispensation efter § 5, stk. 5, i
selvstyrets gældende bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fi-
skeri har givet departementet anledning til. Jeg bemærker, at departementets brev af
30. marts 2015 ikke indeholder en udtrykkelig stillingtagen til spørgsmålet om di-
spensation.
[…]”
Ved brev af 26. juni 2015 besvarede Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug min anmodning. I brevet er der en henvisning til departementets brev
af 27. maj 2014, om fastholdelsen af kravet om, at erhvervsmæssig fiskerilicens
til et særligt geografisk område krævede, at ansøgeren havde haft en tilsvarende
licens det forudgående år. Endvidere er der refereret fra mit brev af 1. juli 2014,
hvor jeg bemærkede, at jeg måtte stille mig noget uforstående overfor, at depar-
tementet sondrede forskelligt fra det ene forvaltningsområde til det andet. Af
departementets brev fremgår herefter bl.a.:
”[…]
Det er dog departementets holdning at fiskerilovens § 10 giver hjemmel for den nu-
værende Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fi-
skeri, § 3, stk. 3 og § 4, stk. 2. Departementets praksis har været i tråd med ordlyden i
disse to paragraffer siden Ombudsmanden påpeget det manglende hjemmelsgrundlag
for dette forhold i forbindelse med egen drift-undersøgelsen. Med andre ord at depar-
tementet i perioden efter egen drift-undersøgelsen og frem til bekendtgørelsen blev
ændret i juli 2014, har set bort fra den tidligere betingelse om at licensen var udnyt-
tet.
Departementet mener bestemmelsen i fiskerilovens § 10 giver grundlag for at fast-
sætte regler om regulering af fiskeriet under erhvervsgruppers adgang til det er-
hvervsmæssige fiskeri, og at endvidere at det overordnede formål med bestemmelsen
er at sikre fiskerne et økonomisk bæredygtigt grundlag for deres virksomhed, uden at
dette sker på bekostning af formålet om biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebe-
standene som følger af § 2.
156
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Departementet finder støtte i denne fortolkning i bestemmelsens specielle bemærk-
ninger (se de specielle bemærkninger til § 10 i forbindelse med vedtagelse af Lands-
tingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri):
“Formålet med, at der ved gennemførelsen af reguleringen af fiskeriet kan tages
hensyn til erhvervsgrupper, er at give landsstyret adgang til at forbeholde det er-
hvervsmæssige fiskeri for bestemte erhvervsgrupper.
Dette kan blive aktuelt i hellefiskfiskeriet i Nordgrønland, hvor det kan blive nød-
vendigt at udelukke lønmodtagere, herunder besætningsmedlemmer i trawlere og
kuttere
—
som aflønnes på baggrund af fastsatte rammer såsom kontrakter og
overenskomster fra adgangen til at deltage i det erhvervsmæssige hellefiskfiskeri.
Ligeledes er det formålet at landsstyret skal have adgang til at udelukke fiskere,
der i forvejen har licens til en bestemt bestand.”
Dette synes også at være i overensstemmelse med Deres udtalelse i brev 18. decem-
ber 2013:
“Overordnet er det min vurdering, at formålet med bestemmelsen i
fiskerilovens §
10, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse, sammenholdt med fiskerilovens § 6,
er, at departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skal kunne sikre et bæredyg-
tigt fiskeri, hvor der blandt andet tages hensyn til en fordeling af den forhåndenvæ-
rende fangstkapacitet og ligeledes at fiskeriet bliver forbeholdt fiskere med en fast
tilknytning til det grøn
landske samfund.”
For god ordens skyld skal det bemærkes at departementet ikke forstår det som at lo-
ven giver hjemmel til forskelsbehandling fra forvaltningsområde til forvaltningsom-
råde, og endvidere at det heller ikke i praksis har været foretaget forskelsbehandling.
Departementets formulering i brev af 27. maj 2014 har desværre ikke været klar nok
med hensyn til dette. Jeg skal beklage at departementet i sin tidligere korrespondens
ikke har givet klarere udtryk for dette, og at det derfor ikke tidligere har kunnet indgå
i Ombudsmandens behandling af departementets sagsbehandling i forbindelse med
udstedelse af licenser.
Yderligere skal det bemærkes at departementet, i tråd [med] hvad departementet for-
klaret i sidste afsnit i brevet af 27. maj 2014, har sørget for en ændring af loven. Æn-
dringen trådte i kraft 4. juni 2015.
Vedrørende den konkrete sag, har det meddelte afslag baggrund i at [A] ikke tidligere
har været involveret i erhvervsmæssigt fiskeri, [A] har således aldrig tidligere haft
licenser til erhvervsmæssigt fiskeri.
157
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0158.png
[…]
Vedrørende anmodning om dispensation:
Desværre
har departementet ikke behandlet [A]’s anmodning om dispensation
fra §
5, stk. 5 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fi-
skeri.
Departementet vil på denne baggrund genoptage sagen til fornyet vurdering.
Departementet vil efterfølgende kontakte [A] i denne forbindelse.
For god ordens skyld skal det bemærkes at det igen er indskærpet overfor sagsbe-
handlerne at forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik skal overholdes.”
Den 30. juni 2015 modtog jeg yderligere akter fra Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug, herunder kopi af A’s ansøgninger til departementet
af 8.
september 2014 og 20. marts 2015 samt de dertil knyttede følgebreve.
Ved brev af 15. juli 2015 meddelte jeg A, at jeg afsluttede min videre undersø-
gelse af sagen, da jeg ikke anså det for hensigtsmæssigt, at både Departementet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug og mit embede behandlede sagen samtidigt.
Dette meddelte jeg også departementet samme dag.
Den anden klage fra A (mit j. nr. 2015-811-0051)
Ved e-mail af 21. juli 2015 skrev A bl.a. følgende til Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug:
”Jeg har ved brev af 15. juli 2015 fra Ombudsmanden, j.nr. 2015-811-0048,
brev nr.
38080 fået meddelt, at APNN [Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, min
bemærkning] havde besluttet at genoptage behandling af min ansøgning om licens til
fiskeri efter torsk. Dette blev meddelt til Ombudsmanden ved brev fra APNN, sags
nr. 2015-115025, dok. nr. 1970519, den 26. juni 2015, hvor APNN meddelte, at
APNN agtede at kontakte mig efterfølgende.
Eftersom jeg endnu ikke er blevet kontaktet af APNN, henvender jeg hermed og an-
moder indtrængende APNN om, hurtigst muligt, at få behandlet min ansøgning, da
der efterhånden er gået ca. �½ år siden jeg indsendte min ansøgning.
Jeg vil i samme ombæring anmode APNN om at udtale, om min klagegrundlag til
Ombudsmanden. Mit klagegrundlag over APNN’s afgørelse, har hjemmel i Grundlo-
vens § 74 som jeg mener er min grundlæggende ret til næringsfrihed og derfor be-
tragter APNN’s
afslag som en alvorlig og direkte indgreb i min borgerrettighed.
158
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0159.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
APNN kom med afsluttende bemærkning i APNN’s svarbrev til Ombudsmanden,
at
det igen er indskærpet overfor sagsbehandlerne, at forvaltningsretlige regler og god
forvaltningsskik skal overholdes.
Jeg forventer derfor, at få et snarlig og udførlig svar.”
Ved e-mail af 12. august 2015 rykkede A Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug for svar på ovenstående e-mail.
Den 18. august 2015 svarede Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug på
A’s henvendelser. Af e-mailen
fremgår bl.a.:
”Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har modtaget deres ansøgning
om
dispensation fra fiskerikravene i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014. Det
fremgår af din ansøgning at du søger dispensation iht. § 5
Stk.5 i bekendtgørelsen
med henblik på fiskeri efter torsk med en jolle.
Departementet skal i den forbindelse meddele, at din ansøgning om dispensation ikke
kan imødekommes.
Dette skyldes, at § 5, Stk. 5 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9. af 17. juli 2014, om-
handler muligheden for at meddele en general dispensation til alle i et bestemt geo-
grafisk område. Det er derfor ikke muligt at meddele en dispensation til et enkelt in-
divid med henvisning til denne bestemmelse.”
[oprindelige fremhævninger]
Ved e-mail af 28. august 2015 vedlagt udskrift af ovenstående mailkorrespon-
dance klagede A igen til mig.
Ved brev af 20. november 2015 anmodede jeg Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug om at fremsætte eventuelle supplerende bemærkninger til
sagen. Departementet svarede herpå ved brev af 21. december 2015, hvoraf
følgende bl.a. fremgår:
”I det departementet henviser til Deres brev af 20. november 2015, kan departemen-
tet meddele, at departementet har valgt at genbehandle [A]’s ansøgning
om licens til
fiskeri efter torsk med jolle. Dette sker på baggrund af Deres henvendelse, hvorved
departementet er blevet opmærksomt på, at der er blevet begået fejl i sagsbehandlin-
gen. I afslaget af 18. august 2015 på [A]’s ansøgning om licens til torskefiskeri
med
jolle blev der fejlagtigt henvist til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2015, §
5, stk, 5.
159
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0160.png
Departementet vil i dag sende et brev til [A], hvor i departementet orienterer om en
genbehandling af ansøgningen med afslutning inden for 14 dage.”
Samme dag meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug således A,
at departementet genoptog behandlingen af A’s ansøgning. På baggrund heraf
meddelte jeg den 22. december 2015 A, at jeg afsluttede min videre undersøgel-
se af sagen, idet jeg ikke anså det for hensigtsmæssigt, at Departementet for
Fiskeri, Fangst og Landbrug og mit embede behandlede sagen samtidigt. Sam-
me dag anmodede jeg endvidere departementet om at sende mig en kopi af den
nye afgørelse i sagen.
Den tredje klage fra A (mit j. nr. 2016-811-0053)
Den 8. januar 2016 traf Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug en ny
afgørelse i sagen, og de fremsendte kopi heraf til mig samme dag. Af afgørelsen
fremgår bl.a.:
”[…]
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014, § 5, stk. 1 bestemmer hvilke perso-
ner, der kan tildeles en tidsbegrænset licens, hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt
fangstmængde. Bestemmelsen stiller som krav, at ansøgeren skal have haft en licens
til jollefiskeri i det forudgående år.
I det du ikke havde en licens i året for ud for din ansøgning d. 8. september 2014,
kunne du ikke i henhold til § 5, stk. 1 tildeles en licens. I din ansøgning af 8. septem-
ber søger du i stedet for i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 5, der giver mulighed
for, at meddele en generel dispensation fra § 5, stk. 1. Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug gav d. 2. oktober 2014 et afslag på din ansøgning med udgangs-
punkt i bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Dagen efter, den 3. oktober 2014, skrev du en
mail til departementet, hvor du bekræftede, at du søgte med udgangspunkt i § 5, stk.
5. D. 20. marts 2015 søgte du igen om dispensation i henhold til § 5, stk. 5, hvilket vi
gav afslag på den 30. marts 2015 med samme begrundelse som ved din første ansøg-
ning.
Der skete i sagsbehandlingen af både din første ansøgning d. 8. september 2014 og
din anden ansøgning d. 20. marts 2015 desværre beklagelige fejl, ligesom vi skulle
have givet uddybende svar på din henvendelse d. 3. oktober. Dette beklager vi i De-
partementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Det vil vi rette op på i det følgende.
§ 5, stk. 5 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 omhandler muligheden
for, at der kan gives en generel dispensation fra kravet i § 5, stk. 1 om, at licens ude-
160
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
lukkende gives til ansøgere, der har haft licens i det forudgående år. Der er tale om
en generel licens, der kan gives, så alle kan fiske uden at have en licens. Formålet
med § 5, stk. 5 er, at kunne åbne op for at andre end dem, der havde licens i det for-
udgående år, kan fiske. Dette kan for eksempel være i situationer, hvor kvoten ikke er
opfanget.
I 2014 og 2015, hvor du søgte i henhold til § 5, stk. 5, blev der ikke udstedt en gene-
rel dispensation. Grunden til dette var, at der på tidspunktet var begrænsede mulighe-
der for indhandling.
I din klage til Ombudsmanden for Inatsisartut d. 10. april 2015 gjorde du tydeligt
opmærksom på, at din ansøgning omhandlede § 5, stk. 5, og at din ansøgning skulle
betragtes som en dispensationsansøgning på baggrund af, at kvoten for torsk ikke var
opfisket.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug genbehandlede din ansøgning og gav
et afslag d. 18. august 2015, hvor vi forklarede hvorfor din ansøgning om dispensati-
on i henhold til § 5, stk. 5 ikke kunne imødekommes.
I din klage til Ombudsmanden for Inatsisartut d. 28. august 2015 gør du endnu en
gang opmærksom på, at du søgte i henhold til § 5. stk. 5 om generel dispensation. På
dette tidspunkt har vi forklaret formålet med § 5, stk. 5 i afslaget af 18. august 2015,
hvorfor vi må formode, at formålet med din ansøgning er at opnå en generel dispen-
sation fra § 5, stk. 1.
Der er heller ikke i 2016 givet en generel dispensation i henhold til § 5, stk. 5, hvor-
for vi må afslå din ansøgning.
Vi kan slutteligt gøre opmærksom på, at der i 2016 er givet mulighed for, at fritidsfi-
skere kan indhandle op mod 1000 tons torsk. Der vil i løbet at januar/februar blive
meddelt om betingelserne m.v. for dette fiskeri.
Såfremt du har nye oplysninger til sagen eller mener, sagen ikke er truffet på et kor-
rekt grundlag, kan du klage til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden
for 14 dage”.
Den 12. januar 2016 modtog jeg den tredje klage fra A.
Jeg anmodede i mit brev af 22. januar 2016 Departementet for Fiskeri, Fangst
og Landbrug om at sende mig sagens akter og en udtalelse i sagen. I mit brev
skrev jeg bl.a.:
161
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0162.png
”[…]
”Jeg anmoder departementet om i udtalelsen navnlig at redegøre for, hvilken betyd-
ning det efter departementets opfattelse har, at de oprindelige afslag af 2. oktober
2014 og 30. marts 2015 til [A] blev meddelt inden ikrafttrædelsen af inatsisartutlov
nr. 18 af 3. juni 2015 om ændring af landstingslov om fiskeri.
[…]”
Ved brev af 8. februar 2016 fremsendte Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug mig sagens akter på ny samt en udtalelse i sagen, heraf fremgår bl.a.:
”[…]
[A] søgte både den 8. september 2014 og den 20. marts 2015 i henhold til Selvstyrets
bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014, § 5, stk. 5, der omhandler muligheden for at ud-
stede en generel dispensation.
Bekendtgørelsens § 5, stk. 5 havde på tidspunktet for afslagene hjemmel i landstings-
lov nr. 5 af 21. maj 2002, § 10 a, stk. 2, der giver Naalakkersuisut mulighed for at
meddele en tidsbegrænset ændring i vilkårene for fiskeriets udøvelse.
Inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015 har ikke medført en ændring af ordlyden i § 10
a, stk. 2 men i stedet blot indsat bestemmelsen i § 10 b, stk. 2, hvorfor Departement
for Fiskeri, Fangst og Landbrug er af den opfattelse, at inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni
2015 ikke har en betydning for afslagene af 8. september 2014 og den 20. marts 2015
på [A]’s ansøgning om en generel dispensation i henhold til Selvstyrets bekendtgø-
relse nr. 9 af 17. juli 2014, § 5, stk. 5.”
Jeg udtalte herefter:
”1.
Afgrænsning af min undersøgelse
Jeg har i denne sag valgt at koncentrere mig om, hvorvidt Departementet for
Fiskeri, Fangst og Landbrug havde den fornødne hjemmel til at give [A] af-
slag på [A]’s ansøgninger om fiskerilicens efter § 4, stk. 2, i licensbekendtgø-
relsen af 2014 alene med henvisning til, at [A] ikke havde været i besiddelse
af en tilsvarende licens det forudgående år. I afsnit 2.1 kommer jeg med nogle
generelle betragtninger vedrørende kravet om hjemmel, og i afsnit 2.2 vil jeg
herefter beskrive nærmere, hvilken betydning hjemmelskravet har for denne
sag.
162
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0163.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Under sagens forløb har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug be-
handlet [A]’s ansøgninger efter flere forskellige bestemmelser i licensbe-
kendtgørelsen af 2014.
I departementets afgørelser af 2. oktober 2014 og 30. marts 2015 fik [A] af-
slag på sin ansøgning om fiskerilicens med henvisning til, at [A] ikke opfyldte
betingelserne i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, mens departementet den 18. au-
gust 2015 og 8. januar 2016 meddelte [A], at [A]’s ansøgning ikke kunne
imødekommes under henvisning til bekendtgørelsens § 5, stk. 5.
Jeg forstår dette som et spørgsmål om, hvorvidt [A] søgte Departementet for
Fiskeri, Fangst og Landbrug om en fiskerilicens eller om at blive omfattet af
en generel dispensation fra kravet om fiskerilicens (eller begge dele). Be-
kendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsætter således et krav om, at en tidsbegrænset
fiskerilicens uden højest tilladt fangstmængde kun tildeles personer eller virk-
somheder, der har haft tilsvarende licens i det forudgående år, mens der efter
§ 5, stk. 5, kan gives en generel dispensation til fiskeri efter torsk, såfremt der
ikke er begrænsninger for indhandling. I afsnit 3 vil jeg undersøge dette nær-
mere, herunder betydningen af, at [A] orienterede departementet om, at [A]
ansøgte efter en særlig bestemmelse.
I forbindelse med min undersøgelse har jeg, til brug for uddybning og fortolk-
ning af grønlandsk lovgivning samt ulovbestemt praksis, henvist til dansk lit-
teratur. Dette skyldes, at dele af retsgrundlaget i Grønland i det væsentlige er
identisk med retsgrundlaget i Danmark, som det fremgår af de nævnte henvis-
ninger.
2.1
Generelt om hjemmelskrav
I det følgende vil jeg undersøge, om bestemmelsen i § 4, stk. 2, i licensbekendtgørel-
sen af 2014 havde tilstrækkelig hjemmel på tidspunktet, hvor Departementet for Fi-
skeri, Fangst og Landbrug afgjorde de nævnte sager.
Det centrale spørgsmål for min undersøgelse er, om Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug har opfyldt legalitetsprincippet ved udformningen af denne be-
stemmelse.
Som jeg også anførte i egen drift-sagen (udtalelsens afsnit 1, min beretning for 2013,
afsnit 5.6.1) anskues legalitetsprincippet almindeligtvist som opdelt i to dele.
163
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0164.png
Princippet omfatter således den formelle lovs princip, efter hvilken en retsakt ikke
må være i strid med en trinhøjere retsakt. Som følge heraf må en bekendtgørelse ikke
være i strid med den lov, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af.
Herudover omfatter legalitetsprincippet et krav om lovhjemmel. Dette vil kort sagt
sige, at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse. Fastsættelse
af regler, herunder ved bekendtgørelse, der begrænser borgernes handlemuligheder,
kræver således almindeligvis lovhjemmel.
I den forvaltningsretslige litteratur anføres det sædvanligvis at jo mere for-
valtningen gør indgreb i borgerens interessesfære, jo sikrere må hjemlen være,
jf. Jens Garde i Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
–
Almindelige emner, 5. ud-
gave, 2009, side 180 og Jon Andersen i Hans Gammeltoft-Hansen
m.fl., ’For-
valtningsret’, 2. udgave, 2002, side 302.
Alt efter indgrebets karakter kan indgreb eller begrænsninger i borgerens er-
hvervsmuligheder udgøre et område, hvor der stilles krav om et klart hjem-
melsgrundlag jf. Jens Garde i Jens Garde m.fl., a.st., side 201.
2.2 Hjemmelskravet i den konkrete sag
Jeg vil herefter undersøge, om Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
har overholdt legalitetsprincippet ved udformningen af § 4, stk. 2, i licensbe-
kendtgørelsen af 2014.
§ 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014 regulerer udstedelsen af licenser.
Af bestemmelsen fremgår følgende:
’’Licens tildeles efter ansøgning kun til personer eller virksomheder der har haft til-
svarende licens i det forudgående år.’’
I den konkrete sag har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landsbrugs ud-
formning og fortolkning af licensbekendtgørelsen af 2014 ført til, at det i
praksis er umuligt for [A] at beskæftige sig med visse former for erhvervsfi-
skeri. Der er altså tale om et indgreb i en borgers erhvervsmuligheder af for-
holdsvis stor intensitet, og det er følgelig det skærpede hjemmelskrav, der fin-
der anvendelse.
En undersøgelse af, om dette hjemmelskrav er opfyldt, kræver en nærmere
undersøgelse af den bagvedliggende lovgivning.
164
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0165.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Definitionen af en licens fremgår af fiskerilovens § 4, stk. 6:
’’Ved en ”licens” forstås i denne lov den
ret til fiskeri på en bestemt bestand, som
Naalakkersuisut kan meddele et rederi.’’
For grønlandsk fiskeri kan der udstedes fire typer licenser, jf. fiskerilovens §
14, stk. 1.
Det fremgår af fiskerilovens § 13, stk. 2, at Naalakkersuisut (i praksis Depar-
tementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) kan udstede regler om, at grøn-
landsk fiskeri efter en eller flere arter gøres betinget af licens, herunder at be-
tingelsen om licens skal gælde for nærmere angivne fartøjsstørrelser.
Det er således denne bestemmelse, der udgør hjemmelen for, at der i § 4, stk.
1, i licensbekendtgørelsen af 2014 stilles krav om en tidsbegrænset licens,
hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde, ved udøvelsen af vis-
se former for erhvervsmæssig fiskeri.
Som nævnt fremgår det hertil af § 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014, at
licens kun tildeles personer eller virksomheder, der har haft en tilsvarende li-
cens i det forudgående år.
Jeg forstår Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug således
–
som an-
ført i departementets brev af 26. juni 2015 - at hjemmelen herfor findes i fi-
skerilovens § 10, da denne bestemmelse ifølge departementet giver mulighe-
den for at fastsætte regler vedrørende forskellige erhvervsgruppers adgang til
at bedrive erhvervsmæssigt fiskeri. Endvidere forstår jeg departementet såle-
des, at bestemmelsens overordnede sigte er at sikre, at fiskerne kan bedrive
deres erhverv økonomisk forsvarligt.
Følgende fremgår af § 10, stk. 1, i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om
fiskeri, som ændret ved landtingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af
landstingslov om fiskeri:
”Naalakkersuisut
kan med henblik på administrationen af ressourcernes udnyttelse
foretage reguleringer af det grønlandske fiskeri, jf. § 6 og § 8. Ved gennemførelse
af disse reguleringer kan der tages hensyn til de disponible fangstmængder, den
forhåndenværende fangstkapacitet, erhvervsgrupper og til en hensigtsmæssig geo-
grafisk udvikling af fiskerierhvervet, og herunder udstedes regler om:
165
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0166.png
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Opdeling af de disponible kvoter tidsmæssigt, på områder, erhvervsgrupper og
flådekomponenter.
Fordeling af de disponible kvoter med nærmere fastsatte kvoter for erhvervs-
grupper, flådekomponenter og redskabstyper samt kvoteandele eller årskvoter
for enkelte fiskerfartøjer.
Den maksimale fisketid, antallet af landinger og de tilladte fangstmængder pr.
landing.
Pligt til fangstindberetning i overensstemmelse med foranstaltninger efter 1)-
3).
Fastsættelse af den maximale fangstkapacitet, som må indsættes i et bestemt fi-
skeri.
Opdeling
i flådekomponenter og erhvervsgrupper.’’
I førnævnte brev henviste Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
endvidere til, at departementets forståelse var støttet af følgende passage fra
bestemmelsens specielle bemærkninger, der fremgår af de specielle bemærk-
ninger til § 10 i forbindelse med vedtagelse af landstingslov nr. 18 af 31. ok-
tober 1996 om fiskeri:
“Formålet med, at der ved gennemførelsen af reguleringen af fiskeriet kan tages
hensyn til erhvervsgrupper, er at give landsstyret adgang til at forbeholde det er-
hvervsmæssige fiskeri for bestemte erhvervsgrupper.
Dette kan blive aktuelt i hellefiskfiskeriet i Nordgrønland, hvor det kan blive nød-
vendigt at udelukke lønmodtagere, herunder besætningsmedlemmer i trawlere og
kuttere
—
som aflønnes på baggrund af fastsatte rammer såsom kontrakter og over-
enskomster fra adgangen til at deltage i det erhvervsmæssige hellefiskfiskeri. Lige-
ledes er det formålet at landsstyret skal have adgang til at udelukke fiskere, der i
forvejen har licens til en bestemt
bestand.”
Jeg finder ikke, at det forhold, at det fremgår af de specielle bemærkninger til
fiskerilovens § 10, at Naalakkersuisut kan forbeholde det erhvervsmæssige fi-
skeri for bestemte erhvervsgrupper, medfører, at der med hjemmel i denne be-
stemmelse kan fastsættes regler om, at personer, der søger om licens til er-
hvervsmæssigt fiskeri, skal have haft en sådan licens det forudgående år. De
eksempler på erhvervsgrupper, der kan udelukkes fra det erhvervsmæssige fi-
skeri, som nævnes i tilknytning hertil i de specielle bemærkninger, vedrører
således alle grupperinger, der har anden tilknytning til fiskeriet, hvilket ikke
gør sig gældende i den aktuelle sag.
166
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0167.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Udformningen af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014
savner således klar støtte i ordlyden af såvel den angivelige hjemmelsbe-
stemmelse i fiskerilovens § 10, som i de specielle bemærkninger hertil.
§ 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014 er en regel af forholdsvis indgri-
bende karakter, og jeg finder derfor, at der må stilles krav om klar hjemmel i
loven.
Denne hjemmel ses ikke at have været tilvejebragt før, at fiskeriloven blev
ændret ved inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015, hvor en ny § 10 a blev indsat
i fiskeriloven med ikrafttrædelse fra den følgende dag. § 10 a gør det muligt,
at Naalakkersuisut ved fastlæggelsen af reglerne for det kystnære fiskeri kan
betinge en tilladelse af, at ansøgeren tidligere har haft en tilsvarende licens, og
at ansøgeren har udnyttet denne licens i det forudgående år.
Før denne lovændring var der efter min opfattelse ikke lovhjemmel til, at der
kunne fastsættes en regel som § 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014, og
følgelig har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke kunnet give
[A] afslag på [A]’s ansøgninger med henvisning hertil,
i perioden før hjemme-
len blev tilvejebragt.
3
Ansøgningernes formål
I den seneste afgørelse i sagen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug fik [A] afslag med henvisning til § 5, stk. 5, i licensbekendtgørelsen af
2014, og i det følgende afsnit vil jeg vurdere nærmere, om departementet her-
ved vurderede [A]’s ansøgninger i forhold til den korrekte bestemmelse.
I afslaget af 8. januar 2016 skrev Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug således til [A], at [A] i sin ansøgning af 8. september 2014, i sin mail af
3. oktober 2014 til departementet og i sin ansøgning af 20. marts 2015 havde
anført, at [A] søgte om dispensation efter § 5, stk. 5, i licensbekendtgørelsen
af 2014. Departementet skrev endvidere, at dette
også fremgik af [A]’s klager
til Ombudsmanden for Inatsisartut af 10. april 2015 og 28. august 2015.
I afslaget af 8. januar 2016 redegjorde Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug endvidere for, at § 5, stk. 5, i licensbekendtgørelsen af 2014 om-
handlede muligheden for, at der kunne gives en generel dispensation fra kra-
vet i § 5, stk. 1, efter hvilken en licens udelukkende gives til ansøgere, der har
167
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0168.png
haft tilsvarende licens i det forudgående år. Da der ikke var givet en sådan ge-
nerel dispensation i henhold til § 5, stk. 5, blev [A] meddelt afslag.
§ 5, stk. 1, i licensbekendtgørelsen af 2014 har følgende ordlyd:
”Tidsbegrænset licens, hvortil det ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde, til-
deles ansøgere med fartøjer på 6 meter længde over alt (l.o.a.) eller derunder. Li-
censen tildeles efter ansøgning til personer, der har haft licens til jollefiskeri i det
forudgående år.”
Der fremgår endvidere følgende af samme bekendtgørelses § 5, stk. 5:
”Der kan meddeles en generel dispensation fra stk. 1 for fiskeri efter torsk, såfremt
der ikke er begrænsninger for indhandling.”
Jeg finder ikke grundlag for at kritisere Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrugs opfattelse af, at § 5, stk. 5, i licensbekendtgørelsen af 2014 hjemler
en generel dispensationsadgang, og at [A] følgelig ikke meddeles dispensati-
on, når der ikke gives en generel dispensation.
Ud fra sagens samlede kontekst forstår jeg dog [A]’s henvendelser til Depar-
tementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug således, at [A] ikke blot ansøgte om
at blive omfattet af en generel dispensation, men også om licens til erhvervsfi-
skeri. [A]’s egen forståelse af den retlige ramme for denne ansøgning, herun-
der det forhold, [A] har informeret departementet om, at [A] søger om dispen-
sation efter en særlig bestemmelse, giver mig ikke anledning til at ændre på
denne overordnede forståelse af sagen.
Jeg finder således ikke, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,
som det er tilfældet i afgørelsen af 8. januar 2016, kunne nøjes med alene at
tage stilling til, om [A] opfyldte betingelserne for at blive omfattet af en gene-
rel dispensation, uden at tage stilling til, om [A] kunne tildeles en licens uan-
set, om der blev udstedt en generel dispensation.
4
Opsummering
På baggrund af min behandling af sagen, finder jeg, at Departementet for Fi-
skeri, Fangst og Landbrug ikke havde tilstrækkelig hjemmel til at afslå [A]’s
ansøgninger om fiskerilicens med henvisning til, at [A] ikke havde en tilsva-
rende licens i det forudgående år.
168
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0169.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg finder endvidere, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i afgø-
relsen af 8. januar 2016 burde have taget stilling til, om [A] opfyldte betingel-
serne for at få tildelt licens til erhvervsmæssigt torskefiskeri
i henhold til [A]’s
ansøgninger i stedet for kun at vurdere, om [A] kunne blive omfattet af en ge-
nerel dispensation fra kravet om licens.
Dette skal herudover ses i sammenhæng med det ovenfor anførte om, at der,
før ændringen af fiskeriloven den 4. juni 2015, ikke ses at have været hjem-
mel for, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug kunne kræve, at
ansøgere om licens til erhvervsmæssig fiskeri skulle have haft en tilsvarende
licens det forudgående år, samt at departementets afgørelse af 8. januar 2016
var resultatet af en genbehandling af afgørelser, som departementet havde
truffet før lovændringen.
På den baggrund henstiller jeg, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug genoptager [A]’s ansøgninger om fiskerilicens og træffer en ny afgørelse
på baggrund af det, som jeg har anført.
Jeg beder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om i fortsættelse
heraf at meddele mig, hvad departementet finder anledning til at foretage sig
på baggrund af mine bemærkninger.”
Ved brev af 5. juli 2016 meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug mig, at behandlingen af A’s ansøgninger ville
blive genoptaget.
Herefter modtog jeg kopi af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs
nye afgørelse i sagen af 27. juli 2016. Af afgørelsen fremgår, at A igen med-
deles afslag i henhold til § 4, stk. 2, i licensbekendtgørelsen af 2014, fordi A
ikke havde haft en tilsvarende licens i det forudgående år. Afgørelsen inde-
holdt ikke herudover en stillingtagen til det, som jeg havde anført i min udta-
lelse.
Jeg skrev herefter bl.a. følgende til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og
Landbrug ved brev af 9. august 2016:
”[…]
Det fremgår af afgørelsen, at [A] meddeles afslag, fordi [A] ikke har haft en tilsva-
rende licens i det forudgående år. Dette sker med henvisning til, at det fremgår af §
4, stk. 2, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014, at licens kun tildeles ef-
169
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0170.png
ter ansøgning til personer eller virksomheder, der har haft en tilsvarende licens i det
forudgående år. Afgørelsen svarer således til tidligere afgørelser, som departemen-
tet har truffet i sagen.
Det fremgår ikke af afgørelsen eller fremsendelsesmailen til mig, hvilke retlige
overvejelser Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug måtte have foretaget i
forbindelse med afgørelsen.
Jeg erindrer om, at jeg i min udtalelse i sagen af 2. juni 2016 anførte, at der først
ved ændringen af fiskeriloven ved inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015, hvor en ny
§ 10 a blev indsat i fiskeriloven med ikrafttrædelse fra den følgende dag, blev tilve-
jebragt en hjemmel for, at Naalakkersuitsut ved fastlæggelsen af reglerne for det
kystnære fiskeri kan betinge en tilladelse af, at ansøgeren tidligere har haft en til-
svarende licens, og at ansøgeren har udnyttet denne licens i det forudgående år.
I mit brev af 2. juni 2016 til dig fremhævede jeg, at Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug havde meddelt klageren afslag på fiskerilicens uden den for-
nødne bemyndigelse fra Inatsisartut.
Jeg går ud fra, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har forholdt sig til
mine synspunkter i forbindelse med genbehandlingen af [A’s] ansøgning.
Som sagen på nuværende tidspunkt fremstår for mig, forstår jeg det sådan, at De-
partementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug desuagtet ikke har taget mine syns-
punkter til efterretning. Jeg finder det meget kritisabelt, at departementet ikke har
meddelt mig dette og redegjort for de overvejelser departementet måtte have gjort
sig i forbindelse med afgørelsen.
Jeg finder ydermere, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs fortolkning
af regelgrundlaget i ovennævnte afgørelse er forkert, og jeg overvejer på baggrund
heraf at henstille, at [A] meddeles fri proces til at få prøvet departementets afslag på
fiskerilicens ved domstolene, jf. § 22 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om
Ombudsmanden for Inatsisartut.
Jeg finder det derfor rigtigst først at få klarlagt Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrugs overvejelser i sagen.
Jeg beder på denne baggrund Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at
gøre nærmere rede for de retlige overvejelser, der ligger til grund for departemen-
tets seneste afgørelse i sagen, særligt set i lyset af det jeg anførte i min udtalelse af
2. juni 2016.
[…]
170
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0171.png
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg sendte endvidere en kopi af ovenstående brev, samt den bagvedliggende
udtalelse, til Lovudvalget for Inatsisartut og Formandens Departement. Jeg
bad i denne forbindelse Lovudvalget for Inatsisartut om at videregive en kopi
heraf til Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalget.
Ved brev af 5. september 2016 modtog jeg en redegørelse fra Departementet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”I
det Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Departementet) henviser til
jeres henvendelse af 9. august 2016, skal vi hermed komme med en udtalelse angå-
ende, hvilke retlige overvejelser Departementet har lagt til grund for afslaget af 27.
juli 2016 til [A].
[A] søgte første gang den 8. september 2014 om licens til fiskeri i henhold til Selv-
styrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri, § 4, stk.
2. Af bestemmelsen fremgår det, at (min kursivering)
“licens tildeles efter ansø
g-
ning kun til personer eller virksomheder, der har haft tilsvarende licens i det forud-
gående år”.
Det er Departementets opfattelse, at bekendtgørelsens § 4, stk. 2 havde hjemmel i
landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri (med senere ændringer), § 10,
samt at denne hjemmel var tilstrækkelig. Departementet har tidligere ved brev af
26. juni 2015 redegjort for denne opfattelse.
§ 10 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 giver mulighed for udstedelse af reg-
ler, der regulerer det grønlandske fiskeri, under hensyn til bestemte erhvervsgrupper
og den forhåndenværende fangstkapacitet.
Det er Departementets opfattelse, at det klart fremgår af bestemmelsen i § 10, at
ved udstedelsen af Selvstyret bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og
kvoter til fiskeri kan der tages hensyn til de erhvervsgrupper, der i forvejen ernærer
sig ved fiskeri. Såfremt der skal tages hensyn de erhvervsgrupper, der en del af den
forhåndenværende fangstkapacitet, må der nødvendigvis ske en udelukkelse af er-
hvervsgrupper, der ikke i forvejen har tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri.
[A] hører til en erhvervsgruppe, der ikke i forvejen har tilladelse til erhvervsmæs-
sigt fiskeri, og er ikke en del af den forhåndenværende fangstkapacitet, hvorfor [A]
ikke har fået licens til
det erhvervsmæssige fiskeri.”
Under henvisning til § 22, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Om-
budsmanden for Inatsisartut henstillede jeg ved brev af 27. september 2016 til
171
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Civilstyrelsen, at A blev meddelt fri proces til anlæggelse af en retssag mod
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Jeg orienterede endvidere Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Lov-
udvalget for Inatsisartut og Formandens Departement herom. Jeg bad også i
denne forbindelse Lovudvalget for Inatsisartut om at videregive en kopi af mit
brev til Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalget.
Jeg havde ikke ved beretningsårets udløb modtaget en afgørelse fra Civilstyrel-
sen.
Egen drift-sag
5.4 Afslutning af egen drifts-undersøgelse af Kommune Kujalleqs
anbringelse af børn uden for hjemmet
Ombudsmanden havde i juni 2015 iværksat en generel undersøgelse af
Kommune Kujalleqs anbringelse af børn uden for hjemmet. Undersøgel-
sen skulle foregå på skriftligt grundlag.
I august 2016 besluttede ombudsmanden at lukke undersøgelsen. Om-
budsmanden bemærkede bl.a., at kommunens medvirken til undersøgel-
sen desværre havde været præget af stor sendrægtighed, men at det måt-
te anses for formålsløst at fortsætte undersøgelsen.
Beslutningen blev truffet på baggrund af en rapport, som ombudsman-
den havde modtaget fra selvstyrets tilsynsenhed. Det fremgik bl.a. af
rapporten, at et tilsynsbesøg i kommunen havde afdækket væsentlige
problemer i kommunens sager om anbringelse af børn uden for hjem-
met. Dette havde fået kommunen til gennemgå samtlige anbringelsessa-
ger for at rette op på problemerne. (Brev af 16. august 2016, j. nr.
2016-909-0008).
Ved brev af 23. juni 2015 meddelte jeg Kommune Kujalleq, at jeg havde be-
sluttet at gennemføre en generel undersøgelse af de fire grønlandske kommu-
ners behandling af sager om anbringelse af børn uden for hjemmet.
Undersøgelsen skulle foregå på skriftligt grundlag. I mit brev af 23. juni 2015
anmodede jeg derfor Kommune Kujalleq om at sende mig en oversigt med en
172
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
række nærmere angivne oplysninger om de sager fra det forgangne år, hvor
kommunen havde anbragt børn og unge uden for hjemmet med samtykke fra
forældrene, så jeg med udgangspunkt i oversigten kunne udvælge et antal sager
til nærmere gennemgang.
Kommune Kujalleq havde tidligere oplyst, at kommunen i den omhandlede
periode kun i én sag havde truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke fra
indehaverne af forældremyndigheden. Jeg anmodede derfor kommunen om
også at sende mig akterne i denne sag.
Efter et større antal rykkere modtog jeg den 2. september 2015 akterne i en an-
bringelsessag, som dog viste sig at være en anden sag end den, som jeg havde
anmodet om. Den 17. september 2015 modtog jeg en oversigt over kommunens
anbringelsessager, og den 30. september 2015 modtog jeg akterne i den korrek-
te anbringelsessag.
Ved brev af 9. november 2015 anmodede jeg endvidere kommunen om en ræk-
ke supplerende oplysninger om kommunens akutanbringelser.
Den ovennævnte oversigt, som jeg havde modtaget den 17. september 2015,
indeholdt ikke alle de oplysninger, som jeg havde anmodet om. En af mine
medarbejdere forsøgte derfor over en længere periode løbende at indhente disse
oplysninger telefonisk fra kommunen, indtil jeg ved brev af 3. december 2015
anmodede kommunen om at sende mig akterne i 10 konkrete sager om anbrin-
gelse, som jeg havde udvalgt på det foreliggende grundlag.
Den 15. juli 2016 blev der offentliggjort en artikel på hjemmesiden
www.sermitsiaq.ag, hvoraf det fremgår, at tilsynsenheden i Departementet for
Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen gennemførte et til-
synsbesøg i Kommune Kujalleq fra april til maj 2016. Ifølge artiklen konstate-
rede tilsynsenheden under besøget bl.a., at ”der var sager, hvor børn var anbragt
uden for hjemmet uden samtykkeerklæring eller en gyldig forvaltningsafgørel-
se”.
På den baggrund meddelte en af mine medarbejdere den 18. juli 2016 Kommu-
ne Kujalleq telefonisk, at jeg overvejede at afslutte min undersøgelse, og at jeg
ville tage stilling til spørgsmålet, så snart jeg havde modtaget den endelige til-
synsrapport fra departementet.
173
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
På dette tidspunkt havde jeg fortsat hverken modtaget akterne i de 10 konkrete
sager, som jeg mere end 7 måneder tidligere havde anmodet kommunen om at
sende til mig, eller de supplerende oplysninger om kommunens akutanbringel-
ser, som jeg mere end 8 måneder tidligere havde anmodet kommunen om at
sende til mig.
Jeg anmodede herefter Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anlig-
gender og Justitsvæsen om at sende mig den endelige tilsynsrapport, når denne
forelå. Jeg modtog rapporten den 15. august 2016.
Det fremgik bl.a. af rapporten, at tilsynsenheden havde konstateret en række
tilfælde, hvor børn og unge var anbragt uden for hjemmet, selvom der hverken
forelå en underskrevet samtykkeerklæring fra indehaverne af forældremyndig-
heden eller var truffet afgørelse om tvangsanbringelse. Tilsynsenheden anbefa-
lede på den baggrund en gennemgang af alle anbringelsessager med henblik på
at konstatere, om der foreligger enten samtykke eller en afgørelse om tvangsan-
bringelse.
Det fremgik endvidere af et bilag til rapporten, at Kommune Kujalleq efter til-
synsbesøget havde oplyst, at kommunen nu arbejder på at få opdateret samtlige
sager om anbringelse, så det sikres, at der i alle sager foreligger samtykkeerklæ-
ringer eller gyldige afgørelser om anbringelse uden samtykke.
Ved brev af 16. august 2016 meddelte jeg kommunalbestyrelsen i Kommune
Kujalleq, at jeg havde besluttet at afslutte min undersøgelse. Jeg skrev bl.a. føl-
gende:
”Kommune Kujalleqs medvirken til min undersøgelse har desværre været præget
af
stor sendrægtighed. Det er særdeles utilfredsstillende.
Efter at have gennemgået rapporten fra Departementet for Familie, Ligestilling, So-
ciale Anliggender og Justitsvæsen finder jeg det imidlertid formålsløst at fortsætte
min undersøgelse. Jeg har navnlig lagt vægt på, at Kommune Kujalleq har oplyst
over for departementet, at kommunen nu arbejder på at få opdateret samtlige anbrin-
gelsessager.
Jeg har derfor besluttet at afslutte min generelle undersøgelse af Kommune Kujalleqs
behandling af sager om anbringelse
af børn og unge uden for hjemmet.”
174
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde
Jeg offentliggjorde samtidig en nyhed om min beslutning på embedets hjemme-
side og sendte en kopi af brevet til Lovudvalget i Inatsisartut, Formandens De-
partement og det daværende Departement for Familie, Sociale Anliggender,
Ligestilling og Justitsvæsen til orientering.
175
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
6. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
klagesager
6.1 Årsberetning 2015, afsnit 4.1, side 44 f.
Klage over forskelsløn (j.nr. 2015-311-0033)
Jeg er af klageren blevet orienteret om, at sagen af Departementet for Uddan-
nelse, Kultur, Forskning og Kirke blev hjemvist til afgørelse ved Bispeembedet
i Grønland som første instans myndigheden. Bispeembedet i Grønland genop-
tog herefter sagen og meddelte Økonomi- og Personalestyrelsen, at Bispeembe-
det påtænkte at give klageren dispensation fra forskelsløn, idet rekruttering af
kvalificeret arbejdskraft var yderst besværlig på tidspunktet for klagerens an-
sættelse, og idet klageren repræsenterede en specialviden indenfor et område,
som udgjorde mere end halvdelen af indholdet af den konkrete stilling.
Bispeembedet meddelte samtidig Økonomi- og Personalestyrelsen, at embedets
afgørelse var i overensstemmelse med embedets tidligere indstilling til styrel-
sen. Bispeembedet i Grønland traf herefter afgørelse i sagen.
Jeg har taget Bispeembedet afgørelse til efterretning, og jeg foretager mig ikke
yderligere i sagen.
6.2 Årsberetning 2015. afsnit 5.1, side 49 ff.
Afskedigelse grundet i samarbejdsproblemer. Manglende iagttagelse af
reglerne for en tjenstlig samtale. Mangelfuld konkretisering af flere af-
skedsbegrundende forhold. Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
(j.nr. 2014-323-0051)
Finansdepartementet sendte ved brev af 11. maj 2016 følgende brev til X Virk-
somheden, som jeg modtog en kopi af:
”Finansdepartementet
orienterer hermed X Virksomheden, om Ombudsmanden for
Inatsisartuts udtalelse i forbindelse med [A]’s
afskedigelse hos
[X Virksomheden].
I sin gennemgang af sagen finder Ombudsmanden ikke anledning til at kritisere, at
[X Virksomheden], vurderede, at der var samarbejdsproblemer, der kunne forfølges
ansættelsesretligt.
Ombudsmanden finder det derimod kritisabelt, at reglerne for overholdelse af en
tjenstlig samtale ikke var overholdt, samt at [X Virksomheden] ikke i tilstrækkeligt
omfang konkretiserede flere af de afskedsbegrundende samarbejdsproblemer. Endvi-
dere finder Ombudsmanden det kritisabelt, at [X Virksomheden] tilsidesatte det for-
valtningsretlige krav om proportionalitet ved, at afskedige [A] uden forinden at have
176
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
6. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
klagesager
forsøgt at løse samarbejdsproblemerne ved, at give [A] en påtale eller eventuelt en
advarsel.
Finansdepartementet har taget Ombudsmandens kritik til efterretning. Departementet
vil tilstræbe at undgå et tilsvarende sagsforløb ved behandlingen af lignende sager i
fremtiden.
Departementet skal på denne baggrund anmode [X Virksomheden] om ved gennem-
gang af Ombudsmandens udtalelse og efterfølgende udarbejdelse af lokale vejleden-
de retningslinjer for behandling af tilsvarende sager at tilsikre, at en kritik som den
foreliggende ikke med rimelighed vil kunne fremkomme i fremtidige afskedigelses-
sager.”
Ved brev af 27. maj 2016 anmodede jeg Finansdepartementet om, at tilsende
mig en kopi af de lokale vejledende retningslinjer, som departementet ved brev
af 11. maj 2016 havde anmodet X Virksomheden om at udarbejde på baggrund
af min udtalelse.
Ved e-mail af 29. august 2016 modtog jeg en kopi af de reviderede lokale vej-
ledende retningslinjer fra X Virksomheden.
Ved brev af 20. december 2016 meddelte jeg Finansdepartementet, at jeg nu
havde gennemgået X Virksomhedens reviderede vejledende retningslinjer for
personaleområdet, og at jeg herefter ikke ville foretage mig yderligere i sagen.
177
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
7. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
egen drift-sager
7.1 Årsberetning 2015, afsnit 5.4, side 85 ff.
Surrogatanbringelse af mindreårig. Sagsbehandlingstid (j.nr. 2014-907-
0012) og surrogatanbringelser efter retsplejeloven (j.nr. 2015-905-0025)
Som det fremgår af min beretning for 2015, s. 109, oprettede jeg på baggrund af
min egen drift-sag om surrogatanbringelse af en mindreårig (j. nr. 2014-907-
0012), der blev afsluttet ved afgivelsen af udtalelsen af 30. april 2015, en gene-
rel egen drift-sag om surrogatanbringelser efter retsplejeloven. I denne generel-
le sag skrev jeg ved brev af 6. januar 2016 følgende til Departementet for Fami-
lie, Ligestilling og Sociale Anliggender:
”Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har ved brev af 28.
december 2015 sendt mig en foreløbig orientering om arbejdet med sagen om surro-
gatanbringelse efter retsplejeloven.
Ved brev af 12. august 2015 udtrykte jeg blandt andet mit ønske om, at departemen-
tet i forbindelse med den påtænkte udsendelse af en vejledning om kommunernes
forpligtelser ved surrogatanbringelse af børn/unge vil adressere muligheden for at
sikre alle grupper passende surrogatanbringelse i overensstemmelse med sociallov-
givningen, herunder anbringelser af mentalt retarderede mindreårige samt voksne.
Departementet har ved sit brev af 28. december 2015 oplyst, at departementet deler
min forståelse og ønske om, at departementet skal medvirke til at sikre, at retstilstan-
den bliver afklaret til gavn for alle borgere i samfundet med behov for surrogatan-
bringelse, også for voksne og personer med handicap, uanset alder. Departementet
har oplyst dog indledningsvis at have valgt at søge afklaring i kommunerne af den
nuværende praksis for samtlige grupper i samfundet med behov for surrogatanbrin-
gelse. Departementet har i den forbindelse vedlagt kopi af sit brev også af 28. de-
cember 2015 til de grønlandske kommuner og KANOKOKA med anmodning om, at
kommunerne senest den 15. februar 2016 fremsender skriftlige procedurer for surro-
gatanbringelse af såvel børn som voksne, samt personer med handicap uanset alder.
Det fremgår af brevet til de grønlandske kommuner og KANUKOKA, at departe-
mentet herefter i dialog med Politiet og Kriminalforsorgen vil vurdere, om der er be-
hov for lovgivning eller blot ensartede administrative procedurer udarbejdet decen-
tralt eller centralt.
Idet jeg takker for den foreløbige orientering om departementets arbejde med sagen
om surrogatanbringelse og høring om kommunernes procedurer, anmoder jeg om lø-
bende at blive holdt skriftligt orienteret om arbejdet og departementets overvejelser.
178
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
7. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
egen drift-sager
Jeg henviser i den forbindelse til departementets brev af 28. juli 2015, hvoraf det
fremgik, at der på mødet den 18. juni 2015 mellem departementet, Kriminalforsorgen
i Grønland, Politimesteren i Grønland og mit embede blev skabt en fælles forståelse
for problemstillingen og behovet for en præcis vejledning. Det fremgik udtrykkeligt
af det nævnte brev, at departementet vil påbegynde arbejdet med udarbejdelse af en
vejledning til brug i kommunerne ved surrogatanbringelse. På den baggrund skal jeg
forinden departementet træffer afgørelse anmode om mulighed for at udtale mig, hvis
departementet efter høring af de grønlandske kommuner finder at kunne overlade det
til kommunerne
af uarbejde de fremtidige administrative procedurer på området.”
Da jeg ikke havde modtaget et svar fra Departementet for Familie, Ligestilling
og Sociale Anliggender, bragte jeg ved brev af 7. september 2015 sagen i erin-
dring. Jeg havde ved beretningsårets udløb endnu ikke hørt fra departementet i
denne anledning.
7.2 Årsberetning 2015, afsnit 7.1, side 145 ff.
Egen drift-undersøgelse af Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-
brugs behandling af sager om tildeling af licenser og kvoter til fiskeri efter
hellefisk (j.nr. 2012-902-0001)
I min opfølgning på denne sag i min årsberetning for 2015 omtalte jeg, at jeg
den 10. april 2015 og 28. august 2015 havde modtaget klager fra en borger, der
bl.a. vedrørte afslag på licens under henvisning til § 4, stk. 2 i selvstyrets be-
kendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri.
Det samlede forløb vedrørende klagerne fra denne borger er omtalt i indevæ-
rende beretning i afsnit 5.3 (udtalelse af 2. juni 2016, j.nr. 2016-811-0053).
7.3 Årsberetning 2015, afsnit 7.2, side 152 f.
Myndighedsstrukturen i centraladministrationen. Kompetencen i persona-
lesager i centraladministrationen (j.nr. 2014-908-0002)
Siden april 2014 har jeg haft iværksat en midlertidig praksisændring, hvorefter
jeg undlod at afvise klager over afgørelser truffet af selvstyrets afgørelser, uan-
set at klagerne endnu ikke havde været behandlet af det ansvarlige departement.
Jeg lagde mig i stedet i en række sager
–
for tiden
–
op ad selvstyrets opfattelse
af, at departementer og styrelser udgjorde én og samme myndighed for derved
at give selvstyret tid til de bebudede overvejelser af myndighedsstrukturen i
centraladministrationen.
179
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Siden 1. januar 2016 har jeg haft indstillet denne midlertidige praksis og afvist
at modtage klager over afgørelser truffet af selvstyrets styrelser, idet jeg ifølge
§ 13 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for
Inatsisartut (ombudsmandsloven) ikke kan behandle en klage, før den øverste
administrative myndighed har truffet afgørelse om forholdet. Jeg har i stedet
henvist de pågældende klagere til de respektive departementer. Se afsnit 1.3 i
dette års beretning.
Jeg har været bekendt med, at selvstyret i august 2016 holdt møde med Kam-
meradvokaten om den grønlandske styreform og myndighedsstrukturen i cen-
traladministrationen. Jeg havde ved beretningsårets udløb endnu ikke hørt fra
Formandens Departement i denne anledning.
7.4 Årsberetning 2015, afsnit 7.3, side 153 f.
Personnavneudvalget. Hjemmelsmæssige mangler (j.nr. 2014-904-0008)
Den 14. november 2016 oplyste Departementet for Uddannelse, Kultur, Forsk-
ning og Kirke (departementet) mig skriftligt om, at daværende Naalak-
kersuisoq, Nivi Olsen, den 24. september 2015 havde rettet henvendelse til da-
værende Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann, med anmodning om at
få opdateret den for Grønland gældende navnelov og om at få udarbejdet en
bekendtgørelse om personnavneudvalgets sammensætning og virke.
Ifølge departementet havde Social- og Indenrigsministeriet (ministeriet) den 24.
juni 2016 meddelt, at ministeriet ville igangsætte en revision af navneloven,
hvilket resulterede i et efterfølgende møde mellem ministeriet og departementet
om arbejdet med lovrevisionen. En anordning om en ny navnelov for Grønland
forventes fremsat i efteråret 2017.
Derudover oplyste departementet, at Naalakkersuisut i 2016 traf beslutning om
at lade Grønlands Sprognævn varetage funktionen som ”personnavneudvalg”.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke fastsatte efterføl-
gende en forretningsorden for nævnet.
Afslutningsvist oplyste departementet, at der til Inatsisartuts forårsmøde i 2017
påregnes fremsat et forslag til inatsisartutlov om Grønlands Sprognævn. Heri
påregnes der indarbejdet bestemmelser om nævnets opgaver og sammensæt-
ning. Dette skal sikre, at de enkelte nævnsmedlemmer har de fornødne kompe-
180
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
7. Opfølgning på tidligere års beretninger
–
egen drift-sager
tencer til at kunne varetage de opgaver, som nævnet har, herunder også opgaven
vedrørende godkendelse af fornavne af grønlandsk oprindelse.
Jeg havde ved beretningsårets udløb ikke hørt yderligere fra departementet.
7.5 Årsberetning 2015, afsnit 7.4, side 154 ff.
Egen drift-sag. Aktindsigt på råstofområdet. Myndighedsstrukturen. Sty-
reformen for den udøvende magt i Grønlands Selvstyre (j.nr. 2014-905-
0023)
Min udtalelse af 1. december 2014 angik helt afgørende og fundamentale for-
hold både vedrørende den generelle organisation af den udøvende magt
(Naalakkersuisut) i Grønlands Selvstyre samt myndighedsstrukturen, herunder
aktindsigtsreglernes anvendelse, på råstofområdet, hvorfor jeg fandt det rigtigst
ved kopi af udtalelsen at underrette Lovudvalget i Inatsisartut og Formandens
Departement om sagen.
Jeg har været bekendt med, at selvstyret i august 2016 holdt med Kammerad-
vokaten om den grønlandske styreform og myndighedsstrukturen i centraladmi-
nistrationen. Jeg havde ved beretningsårets udløb endnu ikke hørt fra Forman-
dens Departement i denne anledning.
181
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
8.1 Inspektion af Store og Lille Afdeling på døgninstitutionen Anger-
larsimaffik Aja, Nuuk (Rapport af 11. april 2016, j.nr. 2015-900-0007)
Den 4. august 2015 meddelte jeg døgninstitutionen Angerlarsimaffik Aja i Nu-
uk, at jeg havde besluttet at gennemføre en inspektion af Store og Lille Afde-
ling på institutionen. Inspektionen fandt sted den 22. oktober 2015.
Inspektionen blev gennemført som led i min generelle virksomhed og således
ikke på baggrund af en konkret klage.
Som ombudsmand har jeg til opgave at undersøge, om myndigheder eller per-
soner, der er omfattet af min virksomhed, handler i strid med gældende ret eller
på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres
opgaver. Det fremgår af § 19, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009
om Ombudsmanden for Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Jeg kan
fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte min opfattelse af en
sag, jf. ombudsmandslovens § 20.
Efter ombudsmandslovens § 16, 1. pkt., kan jeg undersøge enhver institution
eller virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hører under min virksom-
hed. I forbindelse med en sådan undersøgelse kan jeg
–
ud over hvad der følger
af ombudsmandslovens §§ 19 og 20
–
bedømme forhold vedrørende en institu-
tions indretning og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktivite-
terne for institutionens brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære syns-
punkter, jf. ombudsmandslovens § 16, 2. pkt.
Forud for inspektionen gjorde jeg beboerne, medarbejderne og forældrene til de
beboere, som er under 18 år, bekendt med inspektionen og muligheden for at
tale med mig i den forbindelse. Jeg modtog ingen henvendelser fra beboere el-
ler forældre. To af mine breve til forældre modtog jeg retur med postvæsenet
med oplysning om, at
modtagerne var ”flyttet, hvorhen vides ikke”.
Derudover indhentede jeg fra Angerlarsimaffik Aja forskelligt skriftligt materi-
ale om institutionen, beboerne og medarbejderne. Fra det daværende Departe-
ment for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender indhentede jeg endvidere
tilsynsrapporterne fra departementets seneste to tilsynsbesøg, som var i 2012 og
2013.
182
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Jeg gennemførte inspektionen på Angerlarsimaffik Aja sammen med en af mine
juridiske medarbejdere og en konsulent fra Børnerettighedsinstitutionen MIO,
som jeg havde anmodet om at deltage. Derudover overværede en tilsynskonsu-
lent fra det daværende Departement for Familie, Ligestilling og Sociale Anlig-
gender (nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og
Justitsvæsen) en del af inspektionen.
Under inspektionen talte jeg med forstanderen og en afdelingsleder samt med
en gruppe medarbejdere. Jeg besigtigede endvidere fælleslokalerne i Store og
Lille Afdeling samt enkelte beboerværelser med samtykke fra de pågældende
beboere.
Efter inspektionen havde Angerlarsimaffik Aja lejlighed til at fremkomme med
bemærkninger til en foreløbig udgave af min rapport fra inspektionen. Anger-
larsimaffik Aja meddelte ved brev af 14. marts 2016, at den foreløbige udgave
ikke sås at indeholde fejlagtige oplysninger, og at institutionen både internt og i
samarbejde med departementet var i færd med at rette op på de forhold, som er
omtalt under pkt. 5-12 i rapporten.
I min endelige rapport af 11. april 2016 anførte jeg bl.a. følgende:
”3. Generelt om institutionen
Angerlarsimaffik Aja er en landsdækkende døgninstitution for unge i alderen 14-20
år med personlighedsforstyrrelser. Der er i alt 11 pladser på institutionens Store og
Lille Afdeling, som ligger i hver deres bygning.
På tidspunktet for inspektionen boede der i alt 10 beboere på Store og Lille Afdeling,
herunder 4 beboere over 18 år. Foruden forstanderen og souschefen var der ansat 12
medarbejdere på Store Afdeling og 4 medarbejdere på Lille Afdeling.
Under Angerlarsimaffik Aja hører endvidere satellitafdelingen Matu, som på tids-
punktet for inspektionen var under afvikling, og satellitafdelingen Holbøllsvej. Da-
gen efter min inspektion på Store og Lille Afdeling, som er behandlet i denne rap-
port, gennemførte jeg en inspektion på satellitafdelingen Holbøllsvej, som er behand-
let i en særskilt rapport.
4. Overordnet vurdering
Jeg har overordnet fået et positivt indtryk af Angerlarsimaffik Aja som en institution,
hvor ledelsen er bevidst om og har fokus på at løse de udfordringer, som institutionen
står overfor.
183
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Lokalerne fremstod pæne, rene og hyggelige.
Medarbejderne, som jeg talte med, gav generelt udtryk for, at de var glade for at ar-
bejde på institutionen.
En række forhold, som jeg blev opmærksom på i forbindelse med inspektionen, giver
mig anledning til bemærkninger. Disse gennemgås nedenfor under pkt. 5-12.
Derudover blev der under inspektionen drøftet en række yderligere forhold, som ikke
giver mig anledning til bemærkninger, men som jeg dog finder det nyttigt at fremhæ-
ve i denne rapport. Disse omtales kort nedenfor under pkt. 13.
5. Mobiltelefoner
Det fremgår flere steder i det skriftlige materiale, som jeg har modtaget fra Anger-
larsimaffik Aja forud for inspektionen, at det ikke er tilladt for beboerne at have egen
mobiltelefon.
Således er der i
en publikation med titlen ”Angerlarsimaffik Aja”, som er udgivet
af
institutionen i 2015, anført følgende på side 31:
”At bo på Aja giver ro til at udvikle sig, og vi tænker Aja som et vækstmiljø med
bestemte hensigter. Derfor er adgangen til moderne teknologi begrænset, og den
unge har ikke egen mobiltelefon. Vi har mange års erfaring for, at det kan virke
meget forstyrrende og fastholde den unge i et tidligere problematisk liv. Internettet
er tilgængeligt i begrænset omfang.”
Et identisk afsnit fremgår på
side 3 i et udateret dokument med titlen ”Ydelseskata-
log”. På side 5 i husreglerne for Lille Afdeling på Angerlarsimaffik Aja er det tilsva-
rende anført, at det ikke er ”tilladt for beboerne at have mobiltelefon”.
Under inspektionen har forstanderen nærmere oplyst, at beboere, som viser sig at væ-
re i besiddelse af en mobiltelefon, i første omgang får en frist til at aflevere telefonen
til personalet eller afhænde den til anden side. Hvis beboeren efter udløbet af fristen
stadig er i besiddelse af telefonen, fratager personalet beboeren telefonen med magt.
Beboerens mobiltelefon opbevares af institutionen, indtil beboeren skal på ferie, eller
afleveres til beboerens forældre.
Forstanderen har efter inspektionen supplerende oplyst, at Angerlarsimaffik Aja i
2015 i et enkelt tilfælde med magt har frataget en beboer en mobiltelefon, mens dette
ikke er forekommet i 2013 eller 2014.
184
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Det almindelige legalitetsprincip indebærer bl.a., at forvaltningens virksomhed skal
have hjemmel i en lov eller anden anerkendt retskilde. Jo mere vidtgående et indgreb
er, desto mere sikker må hjemlen være. Jeg henviser til Jon Andersen m.fl., Forvalt-
ningsret, 2. udgave (2002), side 291 og 302, og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
–
Almindelige emner, 5. udgave (2009), side 150 og 180.
Reglerne om magtanvendelse over for beboere på døgninstitutioner for børn og unge
i Grønland fremgår af inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse
inden for det sociale område (herefter magtanvendelsesloven).
Under pkt. 1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til magtanvendelseslo-
ven er det anført, at loven indeholder samtlige magtanvendelsesregler. Det er endvi-
dere anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger, at magtanvendelse over for
børn kun må anvendes, hvis der er hjemmel til det, og at reglerne om magtanvendelse
bygger en række grundlæggende principper, herunder et princip om, at der skal være
klar lovhjemmel til at foretage kontrol med telefonopkald.
Efter magtanvendelseslovens § 13, stk. 1, jf. § 6, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen træffe afgørelse om, at der uden retskendelse kan ske magtanven-
delse i form af kontrol med telefonsamtaler med nærmere angivne personer uden for
institutionen i en bestemt periode, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel
og udvikling.
I lovbemærkningerne til magtanvendelseslovens § 13 er det anført, at institutionen
eller opholdsstedet ikke selv kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed
for kontakt med omverdenen, og at kontrol kun kan ske på baggrund af en afgørelse
fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Det daværende Departement for Familie og Justitsvæsen (nu Departementet for Fa-
milie, Ligestilling og Sociale Anliggender) har i november 2013 udstedt en vejled-
ning til de omhandlede regler
i magtanvendelsesloven (”Vejledning til inatsisartutlov
om magtanvendelse inden for det sociale område
– afsnit II om børn”). Under pkt. 16
i vejledningen er der bl.a. anført følgende:
”Husreglerne kan f.eks. beskrive […] regulering i forhold til mobiltelefon […]
Regler for børnenes og de unges adgang til mobiltelefon kan fastsættes i forhold til
anbringelsesstedets formål. Der kan således udformes regler om, hvornår børnene
og de unge ikke må have mobiltelefonen på sig, f.eks. i skoletiden og under målti-
der, da dette vil være forstyrrende for undervisningen og fællesskabet. Derudover
kan det f.eks. besluttes, at mobiltelefonerne skal afleveres til natten for hermed at
sikre, at børnene og de unge får deres nattesøvn. Det kan også af hensyn til fælles-
skabet være nødvendigt at lave en regel om, at al samtale i mobiltelefon ikke må
185
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
foregå i fællesrum, men skal ske på børnenes og de unges værelser. Der skal såle-
des være saglige grunde til husregler, der indskrænker adgangen til mobiltelefonen.
Et anbringelsessted kan imidlertid ikke fastsætte regler, der helt afskærer adgangen
til mobiltelefon. Det er alene kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der for en
bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde f.eks. mail eller telefonforbin-
delsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, eller politiet,
der er hensyn til tilbageholdelsens øjemed kan modsætte sig, at barnet eller den un-
ge i tilbageholdelsessurrogat på en sikret afdeling, fører telefonsamtaler eller anden
kommunikation.”
Under pkt. 23 i vejledningen er det endvidere anført, at døgninstitutioner ikke har
lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og unge deres mobiltelefon.
Efter min vurdering indebærer det almindelige legalitetsprincip, at et så vidtgående
indgreb som en regel om, at beboerne på en døgninstitution for børn og unge ikke må
have egen mobiltelefon, skal have en klar og sikker hjemmel.
En sådan hjemmel foreligger ikke.
Det er endvidere udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til magtanvendelsesloven, at en
institution ikke kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed for kontakt
med omverdenen.
At der efter institutionens opfattelse måtte være et sagligt behov for at fastsætte en
sådan regel, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at beboerne i et vist om-
fang har mulighed for at bruge institutionens fastnettelefon, kan heller ikke føre til et
andet resultat.
Jeg finder på den baggrund, at Angerlarsimaffik Aja ikke har hjemmel til at fastsætte
en regel om, at beboerne ikke må have egen mobiltelefon, ligesom institutionen ikke
har hjemmel til at fratage beboere deres mobiltelefoner under henvisning til en så-
dan regel.
Jeg anser forholdet for meget kritisabelt.
6. Husregler
Forud for inspektionen modtog jeg fra Angerlarsimaffik Aja et dokument, som inde-
holder en formålsbeskrivelse for Store og Lille Afdeling på institutionen og en be-
skrivelse af institutionens målgruppe. Jeg har endvidere modtaget et dokument med
titlen ”Husregler for Aja’s Lille afdeling”, som indeholder retningslinjer under
over-
skrifterne sengetid, hjemmetid og kørsel, besøgstider, besøg på Store Afdeling, ringe-
186
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
tider, pligter og rengøring, dusørarbejde, mad og madlavning, fjernsyn, iPad og mu-
sik, udlån af DVD-film, rygning, alkohol og stoffer samt mobiltelefoner.
Forstanderen for Angerlarsimaffik Aja har under inspektionen oplyst, at der ikke fo-
religger et tilsvarende sæt samlede, skrevne husregler for institutionens Store Afde-
ling.
Det følger af § 1, stk. 3, 1. pkt., i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. decem-
ber 1994 om døgninstitutioner mv. for børn og unge samt for personer med vidtgåen-
de handicap (herefter døgninstitutionsbekendtgørelsen), at der for hver døgninstituti-
on skal udarbejdes en formålsbestemmelse samt husregler, hvor institutionens pæda-
gogiske sigte og målgruppe skal fremgå.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med døgninstitutionsbekendtgørelsen, at
Angerlarsimaffik Aja ikke har udarbejdet husregler for Store Afdeling.
Jeg henstiller, at Angerlarsimaffik Aja udarbejder et sæt samlede, skrevne husregler
for institutionens Store Afdeling og udleverer disse til institutionens beboere og med-
arbejdere og til forældremyndighedsindehaverne.
7. Arbejdspladsvurdering
Forud for inspektionen anmodede jeg Angerlarsimaffik Aja om at sende mig institu-
tionens arbejdspladsvurdering (herefter APV).
Forstanderen oplyste, at institutionen senest har udarbejdet en APV i 2010, men at
institutionen ikke har kunnet finde denne. Forstanderen vedlagde endvidere en e-
mailkorrespondance med Arbejdstilsynet i Grønland, hvoraf det fremgår, at instituti-
onen den 7. september 2015 på baggrund af min henvendelse gjorde Arbejdstilsynet i
Grønland bekendt med, at institutionens APV tilsyneladende var bortkommet, og
spurgte, om tilsynet havde en kopi af institutionens APV. Arbejdstilsynet i Grønland
svarede bl.a., at tilsynet ikke opbevarer arbejdspladsernes APV’er, og vejledte insti-
tutionen om den relevante lovgivning.
I en tilsynsrapport fra et tilsynsbesøg på Angerlarsimaffik Aja, som det daværende
Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (nu Departementet for Fami-
lie, Ligestilling og Sociale Anliggender) gennemførte i august 2013, er spørgsmålet
”Foreligger der ArbejdsPladsVurdering?” besvaret således:
”Nej, den sidste APV der blev foretaget var tilbage i 2010. Man
arbejder på [at få]
en medarbejder på [et] arbejdsmiljøkursus, med henblik på efterfølgende [at få] fo-
kus på området.”
187
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Reglerne om udarbejdelse af en APV fremgår af lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer. Loven omfat-
ter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1, i loven. § 11 a, stk. 1, i loven
lyder således:
”En arbejdsgiver skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurde-
ring af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksom-
hedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virk-
somheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstil-
synet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sik-
kerhed og sundhed under
arbejdet, dog senest hvert tredje år.”
En APV skal således senest revideres hvert tredje år og skal forefindes i virksomhe-
den og være tilgængelig for ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med lov om arbejdsmiljø i Grønland, at
Angerlarsimaffik Aja ikke har revideret institutionens APV senest tre år efter udar-
bejdelsen, og at den seneste APV ikke forefindes på institutionen.
Jeg henstiller, at Angerlarsimaffik Aja udarbejder en ny APV for Store og Lille Afde-
ling.
8. Rygning
Forstanderen for Angerlarsimaffik Aja har under inspektionen oplyst, at det som ud-
gangspunkt ikke er tilladt at ryge på institutionen. Det er dog tilladt for beboere over
18 år at ryge på deres egne værelser.
Inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning (herefter rygeloven)
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
Ӥ 1.
Loven har til formål at fremme befolkningens sundhed og forebygge, at per-
soner ufrivilligt udsættes for de skadelige følger af passiv rygning af tobak.
§ 2. Loven finder anvendelse på
1) Offentlige arbejdspladser.
[…]
4) Uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner, herunder dagplejere samt døgnin-
stitutioner, plejehjem, kollegier for studerende og institutioner, der kan sidestilles
hermed.
188
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
[…]
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
[…]
§ 3. Indenfor denne lovs anvendelsesområde er det ikke tilladt at ryge tobak inden-
dørs, medmindre det følger af lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
[…]
§ 5. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud, kollegier og lignende, der tjener som
bolig for flere personer fortrinsvis over 18 år, kan den enkelte beboer over 18 år
ryge på det værelse eller i den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem.
Stk. 2
[…].”
Retsgrundlaget for etablering og drift af døgninstitutioner for børn og unge, herunder
Angerlarsimaffik Aja, fremgår af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om
hjælp til børn og unge med senere ændringer (herefter landstingsforordningen om
hjælp til børn og unge). I § 1, stk. 2, i landstingsforordningen defineres børn og unge
som personer indtil det fyldte 18. år, medmindre andet er nævnt.
Det fremgår af budgetbidraget til bevillingen til hovedkonto 30.10.37 (Landsdæk-
kende døgninstitutioner for børn og unge (Driftsbevilling)) på finansloven for 2015,
at målgruppen for Angerlarsimaffik Aja er unge med personlighedsforstyrrelser i al-
dersgruppen 14-20 år.
Angerlarsimaffik Aja må på den baggrund anses for at være en institution, som for-
trinsvis tjener til bolig for personer under 18 år. Undtagelsesbestemmelsen i rygelo-
vens § 5, stk. 1, om døgninstitutioner mv., der tjener til bolig for flere personer for-
trinsvis over 18 år, finder herefter ikke anvendelse på Angerlarsimaffik Aja.
Jeg finder derfor, at det ikke er i overensstemmelse med rygeloven, at Angerlarsima f-
fik Aja tillader beboere over 18 år at ryge på deres egne værelser.
9. Skolegang
Under inspektionen oplyste Angerlarsimaffik Aja, at to af beboerne den pågældende
dag var hjemme, selvom de burde have været i skole. Den ene beboer var blevet til-
delt en plads på en skole, men havde aldrig været der, mens den anden beboer først
var flyttet ind på institutionen for nylig og endnu ikke var blevet tildelt en plads på en
skole.
Angerlarsimaffik Aja oplyste endvidere, at institutionen har en oplevelse af, at sko-
lerne ofte har svært ved at forstå beboernes særlige udfordringer. Der har tidligere i
189
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
samarbejde med en skole været arrangeret særskilt undervisning for nogle af beboer-
ne, men Angerlarsimaffik Aja fandt, at kvaliteten var utilstrækkelig, bl.a. fordi skolen
kun stillede vikarer til rådighed.
Det fremgår af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, at en døgninstitution er
forpligtet til, i samarbejde med barnets eller den unges skole, at påse, at børn eller
unge i den undervisningspligtige alder modtager relevante undervisningstilbud.
Jeg henstiller, at Angerlarsimaffik Aja i samarbejde med skolerne påser, at beboere i
den undervisningspligtige alder modtager relevante undervisningstilbud.
10. Kontaktoplysninger til forældre
Forud for inspektionen gjorde jeg
–
som nævnt ovenfor under pkt. 2
–
bl.a. de pårø-
rende til de beboere, som er under 18 år, bekendt med inspektionen og muligheden
for at tale med mig i den forbindelse, idet jeg sendte breve til de adresser, som jeg
havde modtaget fra Angerlarsimaffik Aja.
Mine breve til forældrene til to af beboerne modtog jeg imidlertid retur fra postvæse-
net med oplysning om, at modtagerne var ”flyttet, hvorhen vides ikke”. Det lykkedes
mig heller ikke at komme i kontakt med de pågældende ved opkald til de telefon-
numre, som Angerlarsimaffik Aja havde oplyst.
Under inspektionen oplyste forstanderen for Angerlarsimaffik Aja, at institutionen
ikke altid modtager de nødvendige kontaktoplysninger fra kommunerne, ligesom
kommunerne sjældent giver besked ved ændringer i kontaktoplysningerne, f.eks. på
grund af flytning. Derudover forekommer det i visse tilfælde, at forældrene ikke har
fast adresse. Hvis institutionen ikke kan komme i kontakt med forældrene, kontakter
institutionen i stedet beboerens sagsbehandler i hjemkommunen.
Det følger af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, at en døgninstitution i vi-
dest muligt omfang er forpligtet til, sammen med hjemkommunen, at samarbejde
med forældremyndighedsindehaveren og holde denne orienteret om barnets eller den
unges forhold.
Denne pligt til i videst muligt omfang at holde forældremyndighedsindehaveren ori-
enteret forudsætter i sagens natur, at institutionen er i besiddelse af kontaktoplysnin-
ger til de pågældende.
Jeg anbefaler derfor, at Angerlarsimaffik Aja sammen med kommunerne i højere
grad søger at sikre, at institutionen løbende er i besiddelse af aktuelle kontaktoplys-
ninger til forældremyndighedsindehaverne.
190
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
11. Revidering af handleplaner
Forud for inspektionen modtog jeg fra Angerlarsimaffik Aja den senest modtagne
kommunale handleplan vedrørende hver enkelt beboer.
Reglerne om udarbejdelse af handleplaner fremgår af landstingsforordningen om
hjælp til børn og unge, som bl.a. indeholder følgende bestemmelser:
”§ 14. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af børn eller
unge uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan an-
bringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, eller sker anbringelsen i
henhold til en foreløbig afgørelse efter § 10 a, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig, såfremt dette sker senest i forbindelse med den
skriftlige orientering efter § 10 a, stk. 2, eller § 12. Kommunalbestyrelsen skal her-
efter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringel-
sen.
Stk. 2.
[…]
§ 15. Formålet med handleplanen er at sikre en målrettet indsats for barnet. Hand-
leplanen skal derfor være individuel og angive formålet med hjælpeforanstaltnin-
gen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal
angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet, herunder
behandling, uddannelse med videre.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal handleplanen desuden angive hvilke
former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse
med, at barnet opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter at barnet er vendt
hjem.
Stk. 3.
Ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet skal kommunalbestyrel-
sen mindst én gang om året tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på
baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Såfremt der
træffes beslutning om fortsat anbringelse skal handleplanen revideres i overens-
stemmelse med den nye beslutning.”
Handleplanen udarbejdes således af hjemkommunen, som herefter mindst én gang
om året skal tage beslutningen om anbringelse op til vurdering og i tilfælde af fortsat
anbringelse skal revidere handleplanen.
Ud af de 10 handleplaner, som jeg modtog fra Angerlarsimaffik Aja, var der kun én,
som var mindre end et år gammel. En enkelt handleplan fremstod reelt som et ufær-
digt udkast, idet den var udateret, uden underskrifter og ganske utilstrækkeligt ud-
fyldt. Blandt de resterende handleplaner var der én fra juni 2014, to fra 2013, to fra
2012, to fra 2011 og én fra 2009.
191
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Under inspektionen oplyste forstanderen for Angerlarsimaffik Aja, at institutionen
løbende er i kontakt med beboernes hjemkommuner, men at institutionen ikke plejer
at rykke kommunerne for (reviderede) handleplaner. Institutionen udarbejder interne
behandlingsplaner, som løbende revideres.
Selvom pligten til at udarbejde og revidere handleplaner påhviler hjemkommunen,
finder jeg det dog
–
henset til handleplanens funktion i forbindelse med anbringelsen
–
naturligt, at en døgninstitution, som mangler en (revideret) handleplan, gør kom-
munen opmærksom på dette.
Jeg anbefaler derfor, at Angerlarsimaffik Aja i højere grad rykker kommunerne for
(reviderede) handleplaner.
12. Oversættelse af handleplaner
Angerlarsimaffik Aja har under inspektionen oplyst, at handleplaner, som kun fore-
ligger på grønlandsk, bliver gennemlæst af en afdelingsleder, som både behersker
grønlandsk og dansk. Der udarbejdes ikke en skriftlig oversættelse af handleplanen.
Henset til handleplanens funktion i forbindelse med anbringelsen finder jeg det væ-
sentligt, at medarbejderne er bekendt med indholdet af handleplanerne for de beboe-
re, som de arbejder med. Af hensyn til medarbejdere, som ikke måtte beherske både
grønlandsk og dansk på tilstrækkeligt højt niveau, finder jeg det rigtigst, at handle-
planer er tilgængelige på skrift på begge sprog.
Jeg anbefaler derfor, at Angerlarsimaffik Aja sørger for, at kommunale handleplaner
foreligger både på grønlandsk og på dansk.
13. Andre emner
Ovenfor under pkt. 5-12 har jeg gennemgået en række forhold i forbindelse med in-
spektionen, som har givet mig anledning til bemærkninger. I det følgende vil jeg kort
omtale en række yderligere forhold, som ikke giver mig anledning til bemærkninger,
men som jeg dog finder det nyttigt at fremhæve i denne rapport.
Forud for inspektionen oplyste forstanderen for Angerlarsimaffik Aja, at overgangen
til 100 % takstbetaling fra 2014 er en faglig udfordring for institutionen, som derfor
kan være nødt til at ”give køb” på målgruppen for at få økonomien til at hænge sam-
men. Tilsvarende synspunkter fremgår af institutionens årsrapport for 2014. Under
inspektionen redegjorde forstanderen nærmere for denne problemstilling og oplyste
bl.a., at institutionen i 2014 optog en beboer, som vurderedes at være uden for mål-
gruppen. Opholdet endte med at være kortvarigt, da den pågældende var særdeles
urolig og udadreagerende, hvilket både var forstyrrende for de øvrige beboere og
192
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
uforholdsmæssigt ressourcekrævende for medarbejderne. Forstanderen oplyste, at in-
gen af de aktuelle beboere på Store og Lille Afdeling falder uden for målgruppen.
Forstanderen for Angerlarsimaffik Aja har endvidere anført, at taksterne for lomme-
og tøjpenge til beboerne, som er fastsat af Departementet for Familie, Ligestilling og
Sociale Anliggender i § 12 i cirkulære om gældende sociale kontantydelser, er meget
lave og ikke kan anses for tidssvarende.
Dernæst har både ledelsen og medarbejderne på Angerlarsimaffik Aja givet udtryk
for, at det skema, som institutionen er blevet pålagt at anvende til brug for institutio-
nens halvårsrapporter til kommunerne, er uegnet til formålet.
Angerlarsimaffik Ajas seksualitetspolitik for beboerne er kort omtalt på side 3 i et
udateret dokument med titlen ”Ydelseskatalog” og er mere udførligt beskrevet på
side 29 f. i en publikation med titlen ”Angerlarsimaffik Aja”, som
institutionen har
udgivet i 2015. Heraf fremgår det bl.a., at beboerne får at vide, at de ikke må være
kærester med hinanden. Under inspektionen har institutionen redegjort nærmere for
overvejelserne bag seksualitetspolitikken og de praktiske erfaringer hermed. Idet jeg
har forstået, at de nævnte restriktioner er begrundet i behandlings- og sikkerheds-
mæssige årsager, giver det oplyste mig ikke anledning til bemærkninger.”
Jeg anmodede Angerlarsimaffik Aja om at gøre beboerne og medarbejderne på
Store og Lille Afdeling bekendt med min rapport. Derudover anmodede jeg
Angerlarsimaffik Aja og Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale
Anliggender om at oplyse, hvad min rapport giver dem anledning til.
Samtidig sendte jeg en kopi af min rapport til Lovudvalget i Inatsisartut og hen-
ledte særligt udvalgets opmærksomhed på problemstillingen under pkt. 5 om
mobiltelefoner. Dette gjorde jeg under henvisning til ombudsmandslovens § 23,
stk. 1, hvorefter jeg i sager, hvor undersøgelsen viser, at der må antages at være
begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal give meddelelse om
sagen til Lovudvalget og samtidig til enten Naalakkersuisut eller kommunalbe-
styrelsen. Derudover skrev jeg følgende til udvalget:
”Jeg henleder endvidere Lovudvalgets opmærksomhed
på forholdet vedrørende revi-
dering af kommunale handleplaner, som er omtalt under pkt. 11 i rapporten. Jeg be-
mærker, at dette er en problemstilling, som jeg tidligere ved flere lejligheder har kon-
stateret og orienteret Lovudvalget om. Jeg kan oplyse, at jeg har gjort kommunalbe-
styrelserne i de relevante kommuner opmærksom på den manglende revidering af
handleplaner for beboere på Angerlarsimaffik Aja og anmodet om en udtalelse. Når
jeg har modtaget kommunernes udtalelser, vil jeg vende tilbage over for Lovudval-
get.”
193
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg anmodede endvidere de tre relevante kommuner om en udtalelse.
Den 28. juli 2016 modtog jeg en udtalelse med bilag fra Departementet for Fa-
milie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen. Udtalelsen indeholdt
både departementets og døgninstitutionens svar. I udtalelsen er der bl.a. anført
følgende:
”Departementet kan indledende bekræfte, at Angerlarsimaffik Aja er i færd med at
rette op på de forhold, som er omtalt i rapportens pkt. 5-12.
Ad pkt. 5.
Angerlarsimaffik Aja har taget til efterretning, at institutionen ikke har hjemmel til at
fastsætte en regel om, at beboerne ikke må have egen mobiltelefon, og at institutio-
nen ikke har hjemmel til at fratage beboerne deres mobiltelefoner under henvisning
til en sådan regel.
Angerlarsimaffik Aja har udarbejdet husregler, som indebærer, at det er tilladt for
beboerne at have mobiltelefon, samt at beboerne skal aflevere mobiltelefon ved sen-
getid og de får udleveret mobiltelefonen igen næste morgen fra kl. 07:30 i Lille Afde-
ling og fra kl. 08:00 i Store Afdeling.
Af omsorgshensyn og med henblik på passende socialpædagogisk bistand vil depar-
tementet dog forbeholde sig mulighed for i konkrete tilfælde at begrænse beboernes
brug af mobiltelefon.
Ad pkt. 6.
Departementet kan bekræfte, at Angerlarsimaffik Aja har udarbejdet husregler for
Store og Lille Afdeling og udleveret disse til institutionens beboere, medarbejdere og
til forældremyndighedsindehaverne.
Husreglerne er vedlagt denne skrivelse.
Ad pkt. 7.
Departementet kan bekræfte, at Angerlarsimaffik Aja er i gang med at udarbejde ny
APV. Den nedsatte arbejdsgruppe skal analysere svarene og påregner at være ende-
ligt færdige med APV undersøgelserne i juli 2016.
Ad pkt. 8.
Departementet bemærker § 5 stk. 1 i Inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud
mod rygning, at på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud, kollegier og lignende, der
tjener som bolig for flere personer fortrinsvis over 18 år, kan den enkelte beboer over
18 år ryge på det værelse eller i den bolig, der tjener som den pågældendes private
hjem.
194
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Idet målgruppen for Angerlarsimaffik Aja er i aldersgruppen 14-20 år, vil nogle be-
boere være under 18 år og andre beboere være 18
–
20 år.
Det fremgår af bemærkningerne til § 5 stk. 1: ”Bestemmelsen vedrører institutioner,
der tjener til bolig for personer fortrinsvis over 18 år. Institutioner, der tjener som bo-
lig både for personer under 18 år og for personer over 18 år, er således også omfattet
af bestemmelsen.”
Det forekommer ikke rimeligt, at voksne ikke vil kunne tillades at ryge på eget væ-
relse, som tjener som pågældendes private hjem. Departementet finder derfor, at be-
boere på Angerlarsimaffik Aja i alderen 18-20 år bør kunne tillades at ryge på eget
værelse, dog med sikring mod passiv rygning af personale og de øvrige beboere un-
der 18 år.
Ad pkt. 9.
Departementet er af Angerlarsimaffik Aja blevet oplyst om, at institutionen samar-
bejder med skolen, fx deltager kontaktpersonen i møder på skolen. Institutionen har
også inviteret lærerne hjem til Aja for at vise, hvor beboerne bor. Der er løbende kon-
takt mellem skolen og institutionen via e-mail og telefon. Fx hvis en beboer ikke mø-
der op i skolen eller forlader skolen i utide, skal skolen kontakte Aja.
Ad pkt. 10.
Det kan oplyses, at Angerlarsimaffik Aja har taget til efterretning, at institutionen
sammen med kommunerne i højere grad skal søge at sikre, at institutionen løbende er
i besiddelse af aktuelle kontaktoplysninger til forældremyndighedsindehaverne. Bl.a.
vil kontaktpersonen på Aja månedligt tjekke kontaktoplysningerne på forældremyn-
dighedsindehaverne.
Ad pkt. 11.
Det kan oplyses, at Angerlarsimaffik Aja hver måned arbejder med behandlingspla-
nerne på begge afdelinger på afdelingsmøderne.
Personalet øver sig løbende på at skrive ind i departementets skemaer for behand-
lingsplaner. Behandlingsplanerne tages op til godkendelse på et personalemøde og
der afholdes efterfølgende behandlingsmøder med deltagelse af de relevante eksterne
samarbejdspartnere.
Ad pkt. 12.
Kommunerne er forpligtet til at udarbejde handleplaner.
Angerlarsimaffik Aja vil fremadrettet anmode hjemkommunen om at udarbejde en
grønlandsk såvel som en dansk version af handleplanen.”
195
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at Angerlarsimaffik Aja har gjort beboerne
og medarbejderne på institutionen bekendt med min rapport.
Ved brev af 12. oktober 2016 skrev jeg til Departementet for Familie, Ligestil-
ling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, at jeg havde noteret mig det, som der
i departementets udtalelse af 28. juli 2016 var anført om pkt. 5-7 og pkt. 9-12 i
min rapport, og at jeg derfor ikke foretager mig yderligere i anledning af disse
forhold. Om pkt. 8 vedrørende rygning skrev jeg følgende:
”Det står mig ikke ganske klart, om departementets bemærkninger til pkt. 8 skal for-
stås således, at departementet kan tilslutte sig min konklusion, men ikke anser resul-
tatet for rimeligt, eller om departementet er uenig i min konklusion og således finder,
at det er lovligt, at Angerlarsimaffik Aja tillader beboere over 18 år at ryge på deres
egne værelser.
Jeg anmoder derfor departementet om at præcisere, om departementet finder, at ord-
ningen er lovlig.”
Ved brev af 30. december 2016 anførte Departementet for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsen bl.a. følgende:
”Departementet finder, at det er lovligt at
tillade personer over 18 år at ryge på eget
værelse på Angerlarsimaffik Aja, som tjener som den pågældendes private hjem.
Det skal bemærkes, at Angerlarsimaffik Aja er en døgninstitution for unge i alderen
14-20 år. Antallet af unge under 18 år og i alderen 18-20 år kan variere.
Departementet henviser til § 5 i lov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning:
”På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud, kollegier og lignende, der tjener som bo-
lig for flere personer fortrinsvis over 18 år, kan den enkelte beboer over 18 år ryge på
det værelse eller i den bolig, der tjener som den pågældendes
private hjem”.
I bemærkninger til lovens § 5 fremgår: ”Bestemmelsen vedrører institutioner, der tje-
ner som bolig for personer fortrinsvis over 18 år. Institutioner, der tjener som bolig
både for personer under 18 år og for personer over 18 år, er således også omfattet af
bestemmelsen”. Endvidere fremgår følgende: ”… hvorledes effektiv sikring tilveje-
bringes beror på en konkret vurdering. Det er åbenbart, at det værelse eller den priva-
te bolig, hvor der ryges, skal kunne aflukkes i forhold til institutionens øvrige inden-
dørs områder. Herudover kan institutionen påbyde udluftning af de enkelte værelser
efter rygning”.
196
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Departementet pålægger Aja at opdatere husreglerne således, at Aja til fulde kan ef-
terleve § 5, stk. 2 og herved sikre, at hverken personale eller øvrige beboere på insti-
tutionen bliver udsat for passiv rygning.”
Jeg havde ved beretningsårets udgang ikke taget stilling til, om departementets
udtalelse af 30. december 2016 giver mig anledning til bemærkninger.
Som nævnt ovenfor sendte jeg den 11. april 2016 en kopi af den endelige rap-
port til Lovudvalget i Inatsisartut og henledte bl.a. udvalgets opmærksomhed på
rapportens pkt. 11 om revidering af beboernes handleplaner, idet jeg ville vende
tilbage over for udvalget, når jeg havde modtaget svar fra de tre relevante
kommuner.
De tre kommuner besvarede ved breve af 25. april, 7. og 9. maj, 26. juli og 10.
oktober 2016 mine henvendelser.
De første svar, som jeg modtog fra kommunerne, gav mig anledning til at over-
veje, om kommunerne kan antages at have pligt til at sende de reviderede hand-
leplaner til døgninstitutionerne, idet lovgivningen ikke ses at indeholde udtryk-
kelige regler herom.
En af mine medarbejdere rettede på den baggrund telefonisk henvendelse til det
daværende Departement for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Ju-
stitsvæsen, som ved e-mail af 24. juni 2016 bl.a. anførte, at det må antages for-
udsætningsvis, at døgninstitutionerne skal bruge de reviderede handleplaner i
deres pædagogiske behandlingsarbejde for at kunne opfylde § 32, stk. 1, i
landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Efter denne bestemmelse
skal kommunalbestyrelsen, så længe anbringelsen opretholdes, ved kontakt med
anbringelsesstedet følge barnets forhold og træffe fornødne afgørelser om æn-
dret anbringelsessted, behandling eller lignende. Departementet vurderede på
den baggrund, at § 32, stk. 1, må antages at indebære, at kommunerne har pligt
til at sende de reviderede handleplaner til døgninstitutionerne.
Den 30. december 2016 skrev jeg bl.a. følgende til Departementet for Sociale
Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen:
”Jeg kan ikke tilslutte mig departementets retlige vurdering [vedrørende kommuner-
nes pligt til at sende de reviderede handleplaner til døgninstitutionerne].
197
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg bemærker herved, at bestemmelsen i børn og unge-forordningens § 32, stk. 1, ef-
ter sin ordlyd ikke pålægger kommunerne at sende oplysninger til døgninstitutioner-
ne eller andre anbringelsessteder. I det omfang en sådan pligt til at sende oplysninger
til anbringelsesstederne måtte antages at følge forudsætningsvis af bestemmelsen, må
denne pligt antages at kunne opfyldes på flere måder end blot ved at sende de revide-
rede handleplaner.
Selvom det måtte forekomme naturligt og hensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kun
sender døgninstitutionerne den oprindelige handleplan, men også de reviderede ud-
gaver, som senere bliver udarbejdet, finder jeg således ikke, at der er grundlag for at
anse kommunerne for at være retligt forpligtet hertil.”
Den 30. december 2016 skrev jeg bl.a. følgende til Lovudvalget i Inatsisartut:
”Svarene [fra de tre kommuner] viser samlet set, at efterslæbet med revidering
af de
omhandlede handleplaner er mindre end umiddelbart antaget. Flere af handleplanerne
var således allerede blevet revideret, men blot ikke blevet sendt til institutionen i den
reviderede udgave.
Jeg har over for de relevante kommuner påtalt de tilfælde, hvor en handleplan ikke er
blevet revideret i overensstemmelse med lovgivningen.
Jeg kan derimod ikke kritisere kommunerne for ikke at have sendt de reviderede
handleplaner til institutionen.
Lovgivningen ses således ikke at indeholde regler om, at kommunerne har en pligt
hertil.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen har
over for mig givet udtryk for, at en pligt til at sende de reviderede handleplaner må
antages at følge forudsætningsvis af § 32, stk. 1, i børn og unge-forordningen. Efter
denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen, så længe anbringelsen opretholdes,
ved kontakt med anbringelsesstedet følge barnets forhold og træffe fornødne afgørel-
ser om ændret anbringelsessted, behandling eller lignende.
Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig departementets retlige vurdering, hvilket jeg har
meddelt departementet.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til at foretage yderligere i denne sag.”
198
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
8.2 Inspektion af satellitafdelingen Holbøllsvej på Angerlarsimaffik Aja,
Nuuk (Rapport af 11. april 2016, j.nr. 2015-900-0008)
Den 12. august 2015 meddelte jeg døgninstitutionen Angerlarsimaffik Aja i
Nuuk, at jeg havde besluttet at gennemføre en inspektion af institutionens satel-
litafdeling Holbøllsvej. Inspektionen fandt sted den 23. oktober 2015.
Inspektionen blev gennemført som led i min generelle virksomhed og således
ikke på baggrund af en konkret klage.
Som ombudsmand har jeg til opgave at undersøge, om myndigheder eller per-
soner, der er omfattet af min virksomhed, handler i strid med gældende ret eller
på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres
opgaver. Det fremgår af § 19, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009
om Ombudsmanden for Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Jeg kan
fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte min opfattelse af en
sag, jf. ombudsmandslovens § 20.
Efter ombudsmandslovens § 16, 1. pkt., kan jeg undersøge enhver institution
eller virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hører under min virksom-
hed. I forbindelse med en sådan undersøgelse kan jeg
–
ud over hvad der følger
af ombudsmandslovens §§ 19 og 20
–
bedømme forhold vedrørende en institu-
tions indretning og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktivite-
terne for institutionens brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære syns-
punkter, jf. ombudsmandslovens § 16, 2. pkt.
Forud for inspektionen gjorde jeg beboerne og medarbejderne bekendt med
inspektionen og muligheden for at tale med mig i den forbindelse.
Derudover indhentede jeg fra Angerlarsimaffik Aja forskelligt skriftligt materi-
ale om afdelingen, beboerne og medarbejderne. Fra Departementet for Familie,
Ligestilling og Sociale Anliggender indhentede jeg endvidere tilsynsrapporterne
fra departementets seneste to tilsynsbesøg, som var i 2012 og 2013.
Jeg gennemførte inspektionen på Holbøllsvej sammen med en af mine juridiske
medarbejdere.
Under inspektionen talte jeg med forstanderen og souschefen og derefter med to
af medarbejderne. Jeg talte endvidere med den ene af de to beboere. Derudover
besigtigede jeg fælleslokalerne.
199
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Efter inspektionen havde Angerlarsimaffik Aja lejlighed til at fremkomme med
bemærkninger til en foreløbig udgave af min rapport fra inspektionen. Anger-
larsimaffik Aja meddelte ved brev af 14. marts 2016, at den foreløbige udgave
ikke ses at indeholde fejlagtige oplysninger, og at institutionen både internt og i
samarbejde med Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggen-
der er i færd med at rette op på de forhold, som er omtalt i rapporten.
I min endelige rapport af 11. april 2016 anførte jeg bl.a. følgende:
”3. Generelt om afdelingen
Holbøllsvej er en satellitafdeling under døgninstitutionen Angerlarsimaffik Aja, som
endvidere rummer afdelingerne Store Afdeling, Lille Afdeling og Matu. Navnet Hol-
bøllsvej beror på, at afdelingen holder til i en bygning på C.P. Holbøllsvej i Nuuk.
Holbøllsvej drives i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om
hjælp til personer med vidtgående handicap med senere ændringer (herefter handi-
capforordningen) og finansieres delvist med midler fra driftsbevillingen på finanslo-
vens hovedkonto 30.13.41 for handicapinstitutioner.
Holbøllsvej adskiller sig herved fra Store Afdeling, Lille Afdeling og Matu, som dri-
ves i henhold til landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og un-
ge med senere ændringer og finansieres delvist med midler fra driftsbevillingen på
finanslovens hovedkonto 30.10.37 for landsdækkende døgninstitutioner for børn og
unge.
Der er plads til to beboere på Holbøllsvej. På tidspunktet for inspektionen var begge
pladser på Holbøllsvej besat. Foruden forstanderen og souschefen var der ansat tre
medarbejdere.
4. Overordnet vurdering
Jeg har overordnet fået et positivt indtryk af Holbøllsvej som en afdeling, hvor ledel-
sen er bevidst om og har fokus på at løse de udfordringer, som afdelingen står over-
for.
Lokalerne fremstod pæne, rene og hyggelige.
Både medarbejderne, beboeren og […] gav under deres samtaler med mig udtryk
for
tilfredshed med Holbøllsvej.
En række forhold, som jeg er blevet opmærksom på i forbindelse med inspektionen,
giver mig anledning til bemærkninger. Disse gennemgås nedenfor under pkt. 5-10.
200
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
5. Indskrivning af beboere
Under inspektionen har forstanderen oplyst, at den ene af de nuværende beboere på
Holbøllsvej blev flyttet dertil fra Lille Afdeling i 2014. Flytningen var besluttet af
forstanderen og skete i forståelse med beboerens hjemkommune.
Forstanderen på en døgninstitution er ansvarlig for institutionens daglige drift. Det
må antages, at forstanderen på den baggrund som udgangspunkt kan træffe beslut-
ning om intern flytning af en beboer, f.eks. til et andet værelse eller en anden afde-
ling, når blot der er en saglig grund hertil.
Imidlertid drives Holbøllsvej i modsætning til Store Afdeling, Lille Afdeling og
Matu
–
som anført ovenfor under pkt. 3
–
i henhold til handicapforordningen og fi-
nansieres delvist med midler fra finanslovens hovedkonto for handicapinstitutioner.
Det indebærer efter min opfattelse, at indskrivning på Holbøllsvej af personer, som i
forvejen bor på en af de øvrige afdelinger på Angerlarsimaffik Aja, skal ske efter de
samme regler som indskrivning af personer, der ikke i forvejen bor på Anger-
larsimaffik Aja.
Handicapforordningen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
Ӥ 16. Direktoratet for Sociale Anliggender
beslutter, efter indstilling fra den han-
dicappedes hjemkommune, om den handicappede kan optages på en døgninstituti-
on. Direktoratet for Sociale Anliggender beslutter endvidere, hvilken døgninstituti-
on den handicappede skal forsøges indskrevet på.
§ 16 a.
[…]
§ 17. Direktoratet for Sociale Anliggender nedsætter et stående visitationsudvalg
for hver døgninstitution, der skal tage stilling til ind- og udskrivninger på instituti-
onen.
Stk. 2.
Klage over afgørelser truffet af et visitationsudvalg kan, inden 4 uger efter
afgørelsen, af den handicappede eller dennes hjemkommune, eller af et medlem af
visitationsudvalget, indbringes for landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.”
Efter handicapforordningen involverer indskrivning af en person på en handicapinsti-
tution således både Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender
(tidligere Direktoratet for Sociale Anliggender), personens hjemkommune og institu-
tionens visitationsudvalg.
201
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg finder derfor, at det ikke var i overensstemmelse med handicapforordningens §§
16 og 17, at beslutningen om at flytte en beboer fra Lille Afdeling til Holbøllsvej blev
truffet af forstanderen.
Jeg anser forholdet for kritisabelt.
6. Målgruppe
Under inspektionen har forstanderen oplyst, at beboeren, som er nævnt ovenfor under
pkt. 5, ikke har en diagnose inden for autismeområdet, men bl.a. har […]
Det fremgår af budgetbidraget til finanslovens hovedkonto 30.13.41 for handicapin-
stitutioner, at målgruppen for Holbøllsvej er ”[m]ennesker med autisme” i alders-
gruppen ”18 år og opefter”.
Budgetbidraget indeholder ikke holdepunkter for at antage, at den angivne målgruppe
for Holbøllsvej kan fraviges. Indskrivning af en person, som ikke er omfattet af den
angivne målgruppe, indebærer herefter, at bevilgede midler fra landskassen anvendes
i strid med forudsætningerne.
Jeg finder på den baggrund, at det ikke er i overensstemmelse med budgetbidragene
til finansloven, at der er indskrevet en beboer på Holbøllsvej, som ikke har en dia g-
nose inden for autismeområdet.
Jeg anser forholdet for meget kritisabelt.
7. Behandlingsplaner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om døgninstitutioner
m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap (herefter døgnin-
stitutionsbekendtgørelsen) indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
Ӥ 25.
I forbindelse med en persons optagelse på en døgninstitution for personer
med vidtgående handicap, skal der udarbejdes en behandlingsplan for personen.
Stk. 2.
Behandlingsplanen skal udarbejdes af institutionen og det sociale udvalg i
personens hjemkommune, i samarbejde med eventuelle sagkyndige konsulenter
med særligt indblik i personens handicap og Regionalkontoret.
Stk. 3.
Behandlingsplanen skal så vidt muligt godkendes af pågældende selv, eller
hvis der er tale om et barn eller en ung under 18 år, af forældremyndighedsindeha-
veren. Er pågældende personlig umyndiggjort, skal værgen tillige godkende be-
handlingsplanen.”
Forstanderen har oplyst, at institutionen ikke har udarbejdet behandlingsplaner sam-
men med de sociale udvalg i beboernes hjemkommuner som anført i døgninstituti-
202
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
onsbekendtgørelsens § 25. Der udarbejdes i stedet interne behandlingsplaner, som
løbende opdateres. Jeg har modtaget kopi af de seneste interne behandlingsplaner for
beboerne.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med døgninstitutionsbekendtgørelsens §
25, at der ikke er udarbejdet behandlingsplaner for beboerne på Holbøllsvej sammen
med de sociale udvalg i beboernes hjemkommuner.
Jeg henstiller, at der udarbejdes sådanne behandlingsplaner.
8. Arbejdspladsvurdering
Forud for inspektionen anmodede jeg om at modtage institutionens arbejdspladsvur-
dering (herefter APV).
Forstanderen oplyste, at institutionen senest har udarbejdet en APV i 2010, men at
institutionen ikke har kunnet finde denne.
Forstanderen vedlagde endvidere en e-mailkorrespondance med Arbejdstilsynet i
Grønland, hvoraf det fremgår, at institutionen den 7. september 2015 på baggrund af
min henvendelse gjorde Arbejdstilsynet i Grønland bekendt med, at institutionens
APV tilsyneladende var bortkommet, og spurgte, om tilsynet havde en kopi af insti-
tutionens APV. Arbejdstilsynet i Grønland svarede bl.a., at tilsynet ikke opbevarer
arbejdspladsernes APV’er, og vejledte institutionen
om den relevante lovgivning.
I en tilsynsrapport fra et tilsynsbesøg på Angerlarsimaffik Aja, som det daværende
Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (nu Departementet for Fami-
lie, Ligestilling og Sociale Anliggender) gennemførte i august 2013, er spørgsmålet
”Foreligger der ArbejdsPladsVurdering?” besvaret
således:
”Nej, den sidste APV der blev foretaget var tilbage i 2010. Man arbejder på [at få]
en medarbejder på [et] arbejdsmiljøkursus, med henblik på efterfølgende [at få] fo-
kus på området.”
Reglerne om udarbejdelse af en APV fremgår af lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer. Loven omfat-
ter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1, i loven. § 11 a, stk. 1, i loven
lyder således:
”En arbejdsgiver skal sørge for, at der udarbejdes
en skriftlig arbejdspladsvurde-
ring af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksom-
hedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virk-
203
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
somheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstil-
synet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sik-
kerhed og sundhed under
arbejdet, dog senest hvert tredje år.”
En APV skal således senest revideres hvert tredje år og skal forefindes i virksomhe-
den og være tilgængelig for ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse lov om arbejdsmiljø i Grønland, at
APV’en for Holbøllsvej ikke er revideret senest tre år efter udarbejdelsen, og at den
seneste APV ikke forefindes på institutionen.
Jeg henstiller, at der udarbejdes en ny APV for Holbøllsvej.
9. Rygning
I husreglerne
for Holbøllsvej er det anført, at rygning ”foregår udenfor huset”.
Inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning (herefter rygeloven)
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
Ӥ 1.
Loven har til formål at fremme befolkningens sundhed og forebygge, at per-
soner ufrivilligt udsættes for de skadelige følger af passiv rygning af tobak.
§ 2. Loven finder anvendelse på
1) Offentlige arbejdspladser.
[…]
4) Uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner, herunder dagplejere samt døgnin-
stitutioner, plejehjem, kollegier for studerende og institutioner, der kan sidestilles
hermed.
[…]
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
[…]
§ 3. Indenfor denne lovs anvendelsesområde er det ikke tilladt at ryge tobak inden-
dørs, medmindre det følger af lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
[…]
§ 5.På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud, kollegier og lignende, der tjener som
bolig for flere personer fortrinsvis over 18 år, kan den enkelte beboer over 18 år
ryge på det værelse eller i den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem.
Stk. 2
[…].”
204
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
I de specielle bemærkninger til § 5 til lovforslaget til rygeloven er der anført følgen-
de:
”Det generelle forbud mod indendørs rygning afstemmes med et rimeligt hensyn til
de personer, som af den ene eller anden grund har bolig på en offentlig eller privat
institution, og hvor der samtidig opholder sig andre beboere og ansat personale.
På vokseninstitutioner fraviges det generelle forbud mod rygning indendørs. Der er
herved lagt vægt på, at der er tale om voksne personer, der bør have adgang til at
ryge i deres private hjem, hvis de måtte ønske det.
Bestemmelsen vedrører institutioner, der tjener til bolig for personer fortrinsvis
over 18 år. Institutioner, der tjener som bolig både for personer under 18 år og for
personer over 18 år, er således også omfattet af bestemmelsen.
I institutioner, hvor det er tilladt at ryge indendørs, skal institutionens ledelse effek-
tivt sikre, at personale og andre beboere ikke udsættes for passiv rygning.
Hvorledes effektiv sikring tilvejebringes beror på en konkret vurdering. Det er
åbenbart, at det værelse eller den private bolig, hvor der ryges, skal kunne aflukkes
i forhold til institutionens øvrige indendørs områder. Herudover kan institutionen
påbyde udluftning af de enkelte værelser efter rygning.
Er der behov for yderligere sikring til beskyttelse af personale og øvrige beboere,
kan der etableres lokal, mekanisk ventilering i fornødent omfang.
Institutionens ledelse skal inddrage personale og en eventuel sikkerhedsorganisati-
on i beslutninger
til effektiv sikring mod passiv rygning.”
Begge de nuværende beboere på Holbøllsvej er over 18 år. Derudover fremgår det
–
som anført ovenfor under pkt. 6
–
af budgetbidraget til den relevante hovedkonto på
finansloven, at Holbøllsvej er for personer på 18 år og derover.
Bestemmelsen i rygelovens § 5, stk. 1, om døgninstitutioner mv., der tjener som bo-
lig for flere personer fortrinsvis over 18 år, finder derfor anvendelse på Holbøllsvej.
Rygeloven indeholder ikke hjemmel til, at en institution kan fravige bestemmelsen i
§ 5, stk. 1, og således forbyde rygning i situationer, hvor bestemmelsen ellers tillader
rygning.
Jeg finder derfor, at det ikke er i overensstemmelse med rygelovens § 5, stk. 1, at be-
boerne på Holbøllsvej forbydes at ryge på deres egne værelser.
205
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
10. Alkohol
I husreglerne for Holbøllsvej er det anført, at der ikke må ”drikkes alkohol i huset”.
Under inspektionen har forstanderen oplyst, at beboerne dog gerne må drikke alkohol
på deres egne værelser.
Jeg anbefaler, at husreglerne præciseres, så det fremgår udtrykkeligt, at forbuddet
mod at drikke alkohol i huset ikke omfatter beboernes egne værel
ser.”
Jeg sendte en kopi af min rapport til Lovudvalget i Inatsisartut og henledte sær-
ligt udvalgets opmærksomhed på problemstillingen under pkt. 6 om beboeren,
som ikke er omfattet af målgruppen. Dette gjorde jeg under henvisning til om-
budsmandslovens § 23, stk. 1, hvorefter jeg i sager, hvor undersøgelsen viser, at
der må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal
give meddelelse om sagen til Lovudvalget og samtidig til enten Naalakkersuisut
eller kommunalbestyrelsen.
Jeg anmodede Angerlarsimaffik Aja om at gøre beboerne og medarbejderne på
Holbøllsvej bekendt med min rapport. Derudover anmodede jeg Angerlarsimaf-
fik Aja og Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om
at oplyse, hvad min rapport giver dem anledning til.
På den baggrund modtog jeg en udtalelse af 28. juli 2016 med bilag fra Depar-
tementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen. Udta-
lelsen indeholdt både departementets og døgninstitutionens svar. I udtalelsen er
der bl.a. anført følgende:
”Departementet kan indledende bekræfte, at Angerlarsimaffik Aja er i færd med at
rette op på de forhold, som er omtalt i rapportens pkt. 5-10.
Ad pkt. 5.
Departementet og Angerlarsimaffik Aja har taget Ombudsmandens bemærkninger til
efterretning om, at det ikke er i overensstemmelse med §§ 16 og 17 i landstingsfor-
ordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, at beslutning om at flytte
en beboer fra Lille Afdeling til satellitafdelingen Holbøllsvej blev truffet af forstan-
der. Fremadrettet vil blive sørget for, at indskrivning af beboer vil følge §§ 16 og 17.
Ad pkt. 6.
Departementet tager Ombudsmandens kritik til efterretning og tager initiativ til, at
budgetbidraget på finanslovens hovedkonto 30.13.41 for handicapinstitutioner æn-
dres til en bredere beskrivelse af målgruppen.
206
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Ad pkt. 7.
Departementet og Angerlarsimaffik Aja tager Ombudsmandens kritik til efterretning.
Der vil blive udarbejdet behandlingsplaner for beboerne i samarbejde med kommu-
nerne.
Ad pkt. 8.
Departementet kan bekræfte, at Angerlarsimaffik Aja er i gang med at udarbejde ny
APV. Den nedsatte arbejdsgruppe skal analysere svarene og påregner at være ende-
ligt færdige med APV undersøgelserne i juli 2016.
Ad pkt. 9.
Det kan oplyses, at Angerlarsimaffik Aja har taget Ombudsmandens opfattelse til ef-
terretning, hvorfor beboerne ikke forbydes at ryge på eget værelse.
Ad pkt. 10.
Departementet og Angerlarsimaffik Aja har noteret sig Ombudsmandens anbefaling
om at præcisere husreglerne således, at det tydelig fremgår, at forbuddet mod at drik-
ke alkohol i huset ikke omfatter beboernes egne værelser.
Det forekommer dog ikke rimeligt, at beboerne kan drikke alkohol på eget værelse
umådeholdent og til fare for pågældendes trivsel/sundhed og udvikling.
Departementet forbeholder sig mulighed for i konkrete tilfælde at søge at begrænse
beboernes indtag af alkohol.”
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at Angerlarsimaffik Aja har gjort beboerne
og medarbejderne på Holbøllsvej bekendt med min rapport.
Ved breve af 5. august 2016 meddelte jeg Angerlarsimaffik Aja og Departe-
mentet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, at jeg har
noteret mig det, som er anført i udtalelsen af 28. juli 2016, og at jeg dermed
betragter sagen om inspektionen på Holbøllsvej som afsluttet.
8.3 Inspektion af Meeqqat Illuat i Nuuk (Rapport af 7. december 2016,
j.nr. 2015-900-0009)
Ved brev af 7. december 2016 skrev jeg bl.a. følgende til Meqqat Illuat:
”[…]
1. Indledning
207
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Den 16. december 2015 gennemførte jeg en inspektion af afdelingerne ”Oppe”, ”Ne-
de” og ”Ny” på døgninstitutionen Meeqqat Illuat i Nuuk.
Inspektionen blev gennemført som led i min generelle virksomhed og således ikke på
baggrund af en konkret klage.
Som ombudsmand har jeg til opgave at undersøge, om myndigheder eller personer,
der er omfattet af min virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden
måde begår fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres opgaver. Det fremgår af §
19, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for
Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Jeg kan fremsætte kritik, afgive henstil-
linger og i øvrigt fremsætte min opfattelse af en sag, jf. ombudsmandslovens § 20.
Efter ombudsmandslovens § 16, 1. pkt., kan jeg undersøge enhver institution eller
virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hører under min virksomhed. I for-
bindelse med en sådan undersøgelse kan jeg
–
ud over hvad der følger af ombuds-
mandslovens §§ 19 og 20
–
bedømme forhold vedrørende en institutions indretning
og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens
brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter, jf. ombudsmandslo-
vens § 16, 2. pkt.
2. Inspektionens gennemførelse
Jeg gennemførte inspektionen på Meeqqat Illuat sammen med en af mine juridiske
medarbejdere og en tolk. Desuden deltog en konsulent fra Børnerettighedsinstitutio-
nen (MIO), som jeg havde anmodet om at deltage.
Under inspektionen talte jeg fortrinsvis med forstanderen og souschefen. Samtalen
tog udgangspunkt i det af Meeqqat Illuat tilsendte materiale. Jeg talte endvidere med
flere medarbejdere samt med en gruppe af beboere. Jeg besigtigede desuden de fysi-
ske rammer, herunder fælleslokalerne samt enkelte beboerværelser med samtykke fra
de pågældende beboere.
Forud for inspektionen gjorde jeg beboerne, forældrene til beboerne, og medarbej-
derne bekendt med inspektionen og muligheden for at tale med mig i den forbindelse.
Jeg modtog én henvendelse fra en forælder, som jeg afholdt en samtale med. Jeg
modtog ingen henvendelser fra beboere eller medarbejdere.
Jeg modtog forud for inspektionen forskelligt materiale fra Meeqqat Illuat om institu-
tionen, beboerne og medarbejderne. Derudover modtog jeg de to seneste tilsynsrap-
porter fra 2012 og 2013 fra det daværende Departement for Familie, Ligestilling og
Sociale Anliggender (nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestil-
ling og Justitsvæsen).
208
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Meeqqat Illuat har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til en forelø-
big udgave af denne rapport. Meeqqat Illuat har ved brev af 24. juni 2016 meddelt, at
de ikke har nogen bemærkninger til rapporten, at de vil tage hele rapporten til efter-
retning, og at de vil følge rapportens anbefalinger.
3. Generelt om institutionen
Meeqqat Illuat er et observations- og behandlingsbørnehjem for omsorgssvigtede
børn i alderen 4-12 år. Der er i alt normeret 18 pladser, fordelt med 7 pladser på afde-
ling ”Oppe” og ”Nede” samt 5 pladser på afdeling ”Ny”.
På tidspunktet for inspektionen boede der i alt 7 beboere på afdeling ”Oppe”, 5 bebo-
ere på afdeling ”Nede” og 4 beboere på afdeling ”Ny”. Af disse 16 beboere var 3 be-
boere over 12 år.
Der var i alt ansat 14 uddannede pædagoger, 2 uddannede psykoterapeuter, 2 vikarer
og 4 medhjælpere.
Meeqqat Illuat har endvidere 3 huse i Kapisillit, hvoraf det ene hus stort set har åbent
året rundt. Meeqqat Illuat har herudover et hus i Qoornoq, som er delt i to afdelinger,
og som har åbent i skolernes sommerferie.
Anbringelsesgrundlaget skyldes særligt alkoholproblemer i hjemmet, vold i hjemmet,
seksuelle overgreb og adfærdsproblemer.
4. Overordnet vurdering
Jeg har overordnet fået et positivt indtryk af Meeqqat Illuat som en institution, hvor
ledelsen er bevidst om og har fokus på at løse de udfordringer, som institutionen står
overfor. Forstanderen tiltrådte forrige år, og der har været mange områder, som for-
standeren har skullet sætte sig ind i. Jeg fik dog indtryk af, at Meeqqat Illuat er inde i
en positiv udvikling, hvor ledelsen har fokus på dialog og inddragelse af medarbej-
derne.
Lokalerne fremstod pæne, og jeg havde generelt indtryk af, at beboere og personale
har de hjælpemidler til rådighed, som de har brug for.
Medarbejderne, som jeg talte med under inspektionen, gav generelt udtryk for, at de
var glade for at arbejde på institutionen.
En række forhold, som jeg blev opmærksom på i forbindelse med inspektionen, giver
mig anledning til bemærkninger. Disse gennemgås nedenfor under pkt. 5-15.
209
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Derudover blev der under inspektionen drøftet en række yderligere forhold, som ikke
giver mig anledning til bemærkninger, men som jeg dog finder det nyttigt at fremhæ-
ve i denne rapport. Disse omtales kort nedenfor under pkt. 16.
5. Mobiltelefoner
Forud for inspektionen anmodede jeg det daværende Departement for Familie, Lige-
stilling og Sociale Anliggender (nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie,
Ligestilling og Justitsvæsen) om at tilsende mig de to seneste tilsynsrapporter, som
departementet har foretaget på Meeqqat Illuat.
Jeg modtog departementets tilsynsrapporter fra 2012 og 2013.
Af tilsynsrapporten fra 2012, s. 9, fremgår, at ”børnene ikke har mobiler.”
Under inspektionen oplyste forstanderen nærmere, at beboernes mobiltelefoner op-
bevares i en skuffe hos ledelsen, idet det ikke er tilladt for beboerne at have mobilte-
lefoner på Meeqqat Illuat. Når beboeren skal hjem, bliver mobiltelefonen udleveret.
Jeg bemærker i den forbindelse, at det almindelige legalitetsprincip bl.a. indebærer,
at forvaltningens virksomhed skal have hjemmel i en lov eller anden anerkendt rets-
kilde. Jo mere vidtgående et indgreb er, desto mere sikker må hjemlen være. Jeg hen-
viser til Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 291 og 302, og
Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
–
Almindelige emner, 5. udgave (2009), side 150
og 180.
Reglerne om magtanvendelse over for beboere på døgninstitutioner for børn og unge
i Grønland fremgår af inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse
inden for det sociale område (herefter magtanvendelsesloven).
Under pkt. 1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til magtanvendelseslo-
ven er det anført, at loven indeholder samtlige magtanvendelsesregler. Det er endvi-
dere anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger, at magtanvendelse over for
børn kun må anvendes, hvis der er hjemmel til det, og at reglerne om magtanvendelse
bygger på en række grundlæggende principper, herunder et princip om, at der skal
være klar lovhjemmel til at foretage kontrol med telefonopkald.
Efter magtanvendelseslovens § 13, stk. 1, jf. § 6, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen træffe afgørelse om, at der uden retskendelse kan ske magtanven-
delse i form af kontrol med telefonsamtaler med nærmere angivne personer uden for
institutionen i en bestemt periode, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel
og udvikling.
210
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
I lovbemærkningerne til magtanvendelseslovens § 13 er det anført, at institutionen
eller opholdsstedet ikke selv kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed
for kontakt med omverdenen, og at kontrol kun kan ske på baggrund af en afgørelse
fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Det daværende Departement for Familie og Justitsvæsen (nu Departementet for Soci-
ale Anliggender, Familie, Ligestilling, og Justitsvæsen) har i november 2013 udstedt
en vejledning til de omhandlede regler i magtanvendelsesloven (”Vejledning til
inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område
– afsnit II om børn”).
Under pkt. 16 i vejledningen er der bl.a. anført følgende:
”Husreglerne kan f.eks. beskrive […] regulering i forhold til mobiltelefon […]
Regler for børnenes og de unges adgang til mobiltelefon kan fastsættes i forhold til
anbringelsesstedets formål. Der kan således udformes regler om, hvornår børnene
og de unge ikke må have mobiltelefonen på sig, f.eks. i skoletiden og under målti-
der, da dette vil være forstyrrende for undervisningen og fællesskabet. Derudover
kan det f.eks. besluttes, at mobiltelefonerne skal afleveres til natten for hermed at
sikre, at børnene og de unge får deres nattesøvn. Det kan også af hensyn til fælles-
skabet være nødvendigt at lave en regel om, at al samtale i mobiltelefon ikke må
foregå i fællesrum, men skal ske på børnenes og de unges værelser. Der skal såle-
des være saglige grunde til husregler, der indskrænker adgangen til mobiltelefonen.
Et anbringelsessted kan imidlertid ikke fastsætte regler, der helt afskærer adgangen
til mobiltelefon. Det er alene kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der for en
bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde f.eks. mail eller telefonforbin-
delsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, eller politiet,
der er hensyn til tilbageholdelsens øjemed kan modsætte sig, at barnet eller den un-
ge i tilbageholdelsessurrogat på en sikret afdeling, fører telefonsamtaler eller anden
kommunikation.”
Under pkt. 23 i vejledningen er det endvidere anført, at døgninstitutioner ikke har
lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og unge deres mobiltelefon.
Efter min vurdering indebærer det almindelige legalitetsprincip, at et så vidtgående
indgreb som en regel om, at beboerne på en døgninstitution for børn og unge ikke må
have egen mobiltelefon, skal have en klar og sikker hjemmel.
En sådan hjemmel foreligger ikke.
Det er endvidere udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til magtanvendelsesloven, at en
institution ikke kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed for kontakt
med omverdenen.
211
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
At der efter institutionens opfattelse måtte være et sagligt behov for at fastsætte en
sådan regel, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at beboerne i et vist om-
fang har mulighed for at bruge institutionens fastnettelefon, kan heller ikke føre til et
andet resultat.
Jeg finder på den baggrund, at Meeqqat Illuat ikke har hjemmel til at fastsætte en
regel om, at beboerne ikke må have egen mobiltelefon, ligesom institutionen ikke har
hjemmel til at fratage beboere deres mobiltelefoner under henvisning til en sådan r e-
gel.
Jeg anser forholdet for meget kritisabelt.
6. Aldersgruppe
Forud for inspektionen oplyste forstanderen i det tilsendte materiale, at Meeqqat Illu-
at er normeret til 18 børn i alderen 4-12 år. Tilsvarende aldersgruppe er tillige anført i
institutionens årsberetning for 2014.
Under samtalen med ledelsen spurgte jeg til, hvorledes den oplyste aldersgruppe
harmonerede med Finansloven for 2014, hvoraf det fremgår, at aldersgruppen er børn
i alderen 4-14 år.
Ledelsen oplyste, at det er bevidst, at de i institutionens eget materiale angiver al-
dersgruppen 4-12 år, idet det er institutionens ønske, at nedsætte ældstealderen for
beboerne til 12 år. Dette skyldes, at institutionens pædagogik primært henvender sig
til de yngre børn, og da der sker meget med børnenes udvikling, når de når konfirma-
tionsalderen. Desuden er det uhensigtsmæssigt for både beboeren samt institutionen,
såfremt beboere kun opholder sig på institutionen i to år. Ledelsen oplyste endvidere,
at institutionen sidste år havde ca. fire børn over 14 år, og at institutionen ofte skal
presse kommunerne for at indstille beboerne til Den Centrale Venteliste (DCV). Det-
te bevirker, at den unge regredierer under ventetiden, og at det behandlingsarbejde
institutionen har lavet gennem årene forspildes.
Det er min opfattelse, at den af Meeqqat Illuat oplyste aldersgruppe på 4-12 år giver
et fejlagtigt billede af, hvilken aldersgruppe institutionen har til formål at optage.
Meeqqat Illuats egen angivelse af institutionens aldersgruppe bør naturligt oplyses
korrekt og dermed være i overensstemmelse med det i finansloven anførte.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat i sit eget materiale angiver korrekt alder sgruppe på
beboerne.
7. Husregler
212
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Forud for inspektionen anmodede jeg om at få tilsendt Meeqqat Illuats formålsbe-
stemmelse samt husregler. Jeg modtog ingen husregler.
Under inspektionen oplyste ledelsen, at de har en instruksmappe, som ikke er revide-
ret, og at alt ikke er skrevet ned. I stedet taler ledelsen og medarbejderne løbende om
husreglerne, ligesom ledelsen orienterer herom, når en ny beboer eller medarbejder
begynder på institutionen.
Det følger af § 1, stk. 3, 1. pkt., i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. decem-
ber 1994 om døgninstitutioner mv. for børn og unge samt for personer med vidtgåen-
de handicap (herefter døgninstitutionsbekendtgørelsen), at der for hver døgninstituti-
on skal udarbejdes en formålsbestemmelse samt husregler, hvor institutionens pæda-
gogiske sigte og målgruppe skal fremgå.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med døgninstitutionsbekendtgørelsen, at
Meeqqat Illuat ikke har udarbejdet skriftlige husregler.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat udarbejder et sæt samlede, skrevne husregler for in-
stitutionen og udleverer disse til institutionens beboere og medarbejdere og til foræl-
dremyndighedsindehaverne.
8. Arbejdspladsvurdering
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at sende mig institutionens
arbejdspladsvurdering (herefter APV).
Jeg modtog Meeqqat Illuats APV for 2011.
Under inspektionen oplyste forstanderen, at den seneste udarbejdede APV er fra
2011, og at der er planer om at opdatere den i begyndelsen af 2016.
Reglerne om udarbejdelse af en APV fremgår af lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer. Loven omfat-
ter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1, i loven. § 11 a, stk. 1, i loven
lyder således:
”En arbejdsgiver skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurde-
ring af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksom-
hedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virk-
somheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstil-
synet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
213
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sik-
kerhed og sundhed under
arbejdet, dog senest hvert tredje år.”
En APV skal således efter loven senest revideres hvert tredje år og skal forefindes i
virksomheden og være tilgængelig for ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet.
Jeg bemærker endvidere, at det daværende Departement for Sociale Anliggender (nu
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen) i For-
standerinstruksen
fra 2009, s. 6, under punktet ”personalepolitik” har fastsat supple-
rende krav til udarbejdelse af APV, idet der fremgår:
”Forstanderen er forpligtet til at påse, at institutionen har en sikkerhedsrepræsen-
tant/udvalg, samt at der årligt laves APV..”
Det fremgår heraf, at der årligt skal laves en APV.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med lov om arbejdsmiljø i Grønland, at
Meeqqat Illuat ikke har revideret institutionens APV senest tre år efter udarbejdel-
sen.
Jeg finder endvidere, at det ikke er i overensstemmelse med departementets Forstan-
derinstruks, at Meeqqat Illuat ikke har lavet en årlig APV.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat udarbejder en ny APV for institutionen, og har note-
ret mig det af forstanderen oplyste om, at der er planer
om at opdatere APV’en i b
e-
gyndelsen af 2016.
9. Udarbejdelse samt revidering af handleplaner
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at tilsende mig den senest
modtagne kommunale handleplan vedrørende hver enkelt beboer.
Reglerne om udarbejdelse af handleplaner fremgår af landstingsforordning nr. 1 af
15. april 2003 om hjælp til børn og unge, som bl.a. indeholder følgende bestemmel-
ser:
”§ 14. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af børn eller
unge uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan an-
bringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, eller sker anbringelsen i
henhold til en foreløbig afgørelse efter § 10 a, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig, såfremt dette sker senest i forbindelse med den
skriftlige orientering efter § 10 a, stk. 2, eller § 12. Kommunalbestyrelsen skal her-
214
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
efter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringel-
sen.
Stk. 2.
[…]
§ 15. Formålet med handleplanen er at sikre en målrettet indsats for barnet. Hand-
leplanen skal derfor være individuel og angive formålet med hjælpeforanstaltnin-
gen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal
angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet, herunder
behandling, uddannelse med videre.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal handleplanen desuden angive hvilke
former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse
med, at barnet opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter at barnet er vendt
hjem.
Stk. 3.
Ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet skal kommunalbestyrel-
sen mindst én gang om året tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på
baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Såfremt der
træffes beslutning om fortsat anbringelse skal handleplanen revideres i overens-
stemmelse med den nye beslutning.”
Handleplanen udarbejdes således af hjemkommunen, som herefter mindst én gang
om året skal tage beslutningen om anbringelse op til vurdering og i tilfælde af fortsat
anbringelse skal revidere handleplanen.
Ud af de 14 handleplaner, som jeg modtog fra Meeqqat Illuat, var der kun tre, som
var mindre end et år gammel. Blandt de resterende handleplaner var der to fra 2015,
seks fra 2014, én fra 2013, én fra 2012, én fra 2011 og én fra 2010. To af de 16 hand-
leplaner fremstod udaterede. For to af beboerne modtog jeg ingen handleplaner.
Under inspektionen oplyste forstanderen, at Meeqqat Illuat ikke har modtaget hand-
leplanerne for de to beboere, men at de har rykket hjemkommunerne herfor. Ved ind-
skrivning af en ny beboer oplever Meeqqat Illuat, at der sjældent medfølger handle-
plan for beboeren, men at de kun får udleveret stamdata. Dette oplever Meeqqat Illu-
at som et stort problem, idet de dermed ikke har nogen oplysninger at arbejde ud fra,
og dermed ikke kender beboerens problematikker og særlige behov. Meeqqat Illuat
oplever dog, at hjemkommunerne generelt er blevet bedre til at udarbejde og revidere
handleplanerne.
Jeg bemærker, at selvom pligten til at udarbejde og revidere handleplaner påhviler
hjemkommunen, finder jeg det dog
–
henset til handleplanens funktion i forbindelse
med anbringelsen
–
naturligt, at en døgninstitution, som mangler enten en handleplan
eller en revideret handleplan, gør kommunen opmærksom på dette.
215
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg anbefaler derfor, at Meeqqat Illuat i højere grad rykker kommunerne for mang-
lende handleplaner og reviderede handleplaner.
10. Halvårsrapporter
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at tilsende mig den af
Meeqqat Illuat seneste udarbejdede halvårsrapport for hver enkelt beboer.
Reglerne om udarbejdelse af halvårsrapporter fremgår af det daværende Departement
for Sociale Anliggenders (nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige-
stilling og Justitsvæsen) Forstanderinstruks fra 2009, s. 8:
”Hvert halve år skal døgninstitutionen udarbejde rapport om hvert enkelt barn/ung,
der skal sendes til den anbringende myndighed. Rapporten skal bidrage til vurde-
ring af, hvorvidt anbringelsen skal fortsætte på stedet, eller om der skal ske anden
hjælpeforanstaltning.”
Ud af de 16 halvårsrapporter, som jeg modtog fra Meeqqat Illuat, var der kun fem,
som var mindre end et halvt år gammel. Blandt de resterende halvårsrapporter var der
syv fra 2015, tre fra 2014 og én fra 2013.
Under inspektionen oplyste forstanderen, at Meeqqat Illuat vil rette op på halvårsrap-
porterne til næste år, og at ledelsen generelt, og således også angående halvårsrappor-
ter, vil udarbejde en prioriteringsliste over opgaver, som Meeqqat Illuat skal håndte-
re.
Under inspektionen spurgte jeg konkret til ét søskendepars halvårsrapporter, idet det
heraf fremgik, at søskendeparrets moder er indehaver af forældremyndigheden. Imid-
lertid fremgik det af rapporterne, at moderen er afgået ved døden, og at faderen er
mistænkt for seksuelle overgreb mod den ene søskende. Jeg spurgte derfor til, hvem
der nu er indehaver af forældremyndigheden over søskendeparret.
Ledelsen oplyste, at de ikke er klar over, hvem der nu er indehaver af forældremyn-
digheden, men at det er deres opfattelse, at denne opgave påhviler kommunen.
Meeqqat Illuat har ikke kontaktet kommunen herom.
Jeg bemærker, at det af § 32, stk. 2, 2. pkt., i landstingsforordning nr. 1 af 15. april
2003 om hjælp til børn og unge fremgår:
”Er et barn anbragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg af forstande-
ren.”
216
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Det er min opfattelse, at Meeqqat Illuat som daglig og primær omsorgsgiver overfor
søskendeparret, har en naturlig forpligtelse til at orientere/rykke kommunen om for-
hold, der er af væsentlig betydning for søskendeparret, og desuden også af væsentlig
betydning for opholdet på institutionen. Hertil kommer, at Meeqqat Illuat efter døgn-
institutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, i videst muligt omfang er forpligtet til,
sammen med hjemkommunen, at samarbejde med forældremyndighedsindehaveren
og holde denne orienteret om barnets eller den unges forhold, hvilket institutionen
ikke kan gøre, hvis den ikke har kendskab til, hvem der har forældremyndigheden.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat udarbejder halvårsrapporter for hver enkelt beboer
i overensstemmelse med Departementets Forstanderinstruks.
Jeg henstiller endvidere, at Meeqqat Illuat orienterer kommunen om, at institutionen
ikke er bekendt med, hvem der er indehaver af forældremyndigheden over søskende-
parret, og at Meeqqat Illuat i naturlig forlængelse heraf følger op herpå.
11. Ansættelse og afskedigelse af personale
Under inspektionen spurgte jeg til Meeqqat Illuats mulighed for at ansætte og afske-
dige sit personale.
Ledelsen oplyste, at Meeqqat Illuat indstiller til Økonomi- og Personalestyrelsen,
hvem der skal ansættes og afskediges, hvorefter styrelsen på eget papir ansætter og
afskediger personalet. Ved ansættelse og afskedigelse af ufaglært personale, er det
dog forstanderen selv, der har kompetencen.
Jeg oplyste ledelsen om, at jeg overfor Meeqqat Illuat ikke vil forfølge kompetence-
fordelingen eller Forstanderinstruksens anvisninger herom nærmere.
Jeg bemærker i den forbindelse, at jeg tidligere har udtalt mig om spørgsmålet i sag
2014-908-0002 om myndighedsstrukturen i centraladministrationen og kompetencen
i personalesager i centraladministrationen (udtalelsen er optaget i min beretning for
2014). I forlængelse af min udtalelse udstedte Formandens Departement cirkulære af
16. januar 2015 om myndighedernes personaleadministrative ansvar og kompetence
med tilhørende vejledning, hvoraf det fremgår, at Økonomi- og Personalestyrelsen
ikke kan handle på vegne af den enkelte myndighed.
Cirkulæret af 16. januar 2015 er også gældende overfor Meeqqat Illuat.
Jeg finder, at Meeqqat Illuat ikke har fulgt cirkulære af 16. januar 2015 ved de a n-
sættelser og afskedigelser, som er sket på Økonomi- og Personalestyrelsens papir.
Jeg anser forholdet for beklageligt.
217
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
12. Ferierejser for beboerne
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at tilsende mig den seneste
årsberetning, jf. § 26 i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn
og unge med senere ændringer.
Jeg modtog Meeqqat Illuats Årsberetning for 2014. Af beretningens s. 4 fremgår bl.a.
følgende:
”[…] vi søger om ferie til børnene mindst en gang om året, men det vil være ønske-
ligt, hvis børnene havde ret til ferie to gange årligt.”
Under inspektionen oplyste ledelsen, at kommunerne konsekvent og uden nærmere
begrundelse svarer nej, når Meeqqat Illuat søger kommunerne om den anden årlige
rejse til beboerne. Qaasuitsup Kommunias socialforvaltningsafdeling i Upernavik har
skrevet til institutionen, at når et barn har fået én årlig rejse, kan der ikke bevilges
flere. Kommuneqarfik Sermersooqs socialforvaltningsafdeling i Paamiut giver som
eneste kommune to årlige rejser til den beboer, som de er hjemkommune for.
Af § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om døgninstitutioner
m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap, fremgår følgende:
”Børn og unge under 18 år, der har ophold på institution af sociale årsager bør be-
vilges to ferierejser årligt. Disse ferierejser skal fortrinsvist anvendes til at bevare
kontakten til forældremyndighedsindehaveren.”
Under inspektionen oplyste jeg ledelsen om, at det er min opfattelse, at Meeqqat Illu-
ats beboere utvivlsomt har ophold på institutionen af sociale årsager, hvorfor det kla-
re udgangspunkt efter bekendtgørelsen er, at der
bør
bevilges to årlige ferierejser til
beboerne på Meeqqat Illuat.
Jeg bemærker, at ordet ”bør” må forstås som skønsmæssig og således, at
udgangs-
punktet
er, at der skal gives to årlige ferierejser til beboerne medmindre væsentlige
omstændigheder taler imod. Bekendtgørelsen indeholder ikke nogen nærmere beskri-
velse af, hvad der indgår i denne vurdering.
Det af ledelsen oplyste, om kommunernes sagsbehandling, giver mig indtryk af, at
kommunerne sætter
skøn under regel,
hvilket er en væsentlig retlig mangel ved en
forvaltningsafgørelse.
Under inspektionen oplyste jeg ledelsen om ovennævnte bestemmelse, og opfordrede
Meeqqat Illuat til at henvise til bestemmelsen i deres ansøgninger til kommunerne
samt udnytte klageadgangen, såfremt der ikke gives bevilling til anden ferierejse.
218
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Jeg har noteret mig det af ledelsen oplyste om ferierejser og vil overveje, om jeg vil
undersøge kommunernes sagsbehandling på det nævnte område nærmere ved en
eventuel egen drift-undersøgelse.
13. Undersøgelser på Dronning Ingrids Hospital
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at tilsende mig en kort notits
om, hvorledes beboernes adgang til lægebetjening er tilrettelagt.
Jeg modtog notitsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Meeqqat Illuat straks efter indskriv-
ning af en ny beboer går til læge med beboeren til en helbredsundersøgelse, og at in-
stitutionen endvidere har en aftale med sundhedsvæsenet om at kunne få indblik i
børnenes sygejournaler i påkommende tilfælde.
Under inspektionen oplyste ledelsen, at beboernes sygejournaler kun indhentes efter
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Videre oplyste ledelsen, at de ved
undersøgelser af beboerne af lægeklinikken har fået lov til at læse med i sygejourna-
len på skærmen
–
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Jeg bemærker, at der af § 26 i landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patien-
ters retsstilling fremgår følgende om videregivelse af helbredsoplysninger:
”Med
patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling
videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold
og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer
m.fl.
Stk.
2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtyk-
ke ske, når
1) det følger af lovgivningen, at oplysningen skal videregives og oplysningen må
antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehand-
ling,
2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-
resse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og
kontrolopgaver.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør,
hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4.
Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen
angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.”
Det følger heraf, at videregivelse af helbredsoplysninger kan ske med samtykke efter
landstingsforordningens § 26, stk. 1, eller uden samtykke efter stk. 2. Udgangspunk-
219
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
tet bør dog altid være, at der indhentes samtykke. Det er imidlertid alene videregivel-
se af oplysninger uden samtykke, som giver mig anledning til bemærkninger.
Jeg bemærker, at spørgsmålet i det foreliggende tilfælde er, om der kræves eller ikke
kræves samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, idet samtlige beboere på
Meeqqat Illuat er under 18 år.
Efter landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 1, er der mulighed for videregivelse
uden samtykke, såfremt det følger af lovgivningen, at oplysningen skal videregives
og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myn-
digheds sagsbehandling. Jeg bemærker hertil, at der på døgninstitutionsområdet ikke
foreligger det påkrævede hjemmelsgrundlag hertil, hvorfor bestemmelsen ikke finder
anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Ligeledes er landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 3, ikke relevant, da undersøgel-
serne af beboerne ikke er en del af en tilsyns- eller kontrolopgave.
Det er efter min opfattelse alene relevant at overveje, om den af Meeqqat Illuat oply-
ste praksis har fornøden hjemmel i landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 2. Jeg
bemærker hertil, at det af bemærkningerne til forslag til Landstingsforordning om pa-
tienters retsstilling bl.a. fremgår:
”Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, er ligesom § 24, stk. 2, nr. 2, en "værdispringsregel",
der som udgangspunkt forudsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Be-
stemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat udtrykkelige pligtudleverings-
bestemmelser som nævnt i nr. 1.
Formålet med den foreslåede formulering er navnlig at foretage en nærmere regule-
ring af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til politi og
anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af mindre grov kriminalitet.
[…]
Bestemmelsen vil også have betydning for, hvornår en sundhedsperson er beretti-
get til, uden patientens samtykke, at videregive oplysninger til andre sundhedsper-
soner, myndigheder, pårørende m.fl., der ikke er involveret i behandlingen af pati-
enten. F.eks. kan det efter bestemmelsen være berettiget at underrette en patients
pårørende om patientens tilstand eller i øvrigt underrette pårørende, hvor patienten
har nedsat psykisk funktionsevne.”
Det fremgår heraf, at videregivelse af oplysninger uden samtykke kræver, at videre-
givelsen er nødvendig og begrundet i væsentlige hensyn til beboeren eller andre. Det-
te forudsætter, at der foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til hver
220
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
enkelt beboer. Det er min opfattelse, at der ved den af Meeqqat Illuat oplyste forud-
gående generelle aftale med sundhedsvæsenet ikke foretages den fornødne konkrete
og individuelle vurdering, som det kræves efter forordningen.
Det er herefter min opfattelse, at Meeqqat Illuat ikke har hjemmel til, efter en generel
aftale, at læse beboernes sygejournaler med over skulderen ved helbredsundersøgel-
ser, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Jeg anser forholdet for kritisabelt og vil oplyse Departementet for Sundhed om min
opfattelse.
14. Medhjælpers pasningsopgaver
Under inspektionen talte jeg bl.a. med en medarbejder hos Meeqqat Illuat, som var
ansat som medhjælper. Under samtalen oplyste medarbejderen om sine arbejdsopga-
ver, som består i at gøre rent. Medarbejderen er efter sin egen opfattelse ikke ansat til
at passe beboerne, og har heller ingen uddannelsesmæssige forudsætninger herfor.
Medarbejderen oplyste imidlertid, at hun indimellem bliver sat til at passe beboerne
ved f.eks. sygdom, eller når pædagogerne skal til møde. Medarbejderen oplever det
som om, at hun bliver tvunget til at passe beboerne. Beboerne retter ofte også selv
henvendelse til hende. Medarbejderen mener ikke, at hun uddannelsesmæssigt er
godt nok klædt på til at kunne varetage pasning af beboerne, og indimellem skal hun
passe op til fire ad gangen. Medarbejderen siger selv fra ved pasningsopgaver både
overfor beboerne og pædagogerne.
Adspurgt oplyste medarbejderen, at hun føler, at hun godt kan rette henvendelse til
ledelsen herom, og at det vil være naturligt først at rette henvendelse herom til afde-
lingslederen.
Jeg oplyste medarbejderen om, at hun bør rette henvendelse til ledelsen herom, i før-
ste omgang til afdelingslederen og derefter til forstanderen eller souschefen, såfremt
fremgangsmåden ikke ophører.
Ud fra det af medarbejderen oplyste, er det min opfattelse, at medarbejderen som
medhjælper ikke er ansat til, endsige har de uddannelsesmæssige forudsætninger for,
at varetage en forsvarlig pasning af beboerne på Meeqqat Illuat.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat ophører med at anvende medhjælperen til pasnings-
opgaver.
15. Forhold som påpeget ved det daværende Departement for Familie, Ligestil-
ling og Sociale Anliggenders tilsyn (nu Departementet for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsen)
221
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Forud for inspektionen anmodede jeg det daværende Departement for Familie, Lige-
stilling og Sociale Anliggender (nu departementet for Sociale Anliggender, Familie,
Ligestilling og Justitsvæsen) om at tilsende mig de to seneste tilsynsrapporter, som
departementet har foretaget på Meeqqat Illuat.
Jeg modtog departementets tilsynsrapporter fra 2012 og 2013.
15.1. Seksualitetspolitik
Under inspektionen spurgte jeg ledelsen til departementets anbefaling i tilsynsrappor-
ten fra 2012, hvoraf det fremgår, at det anbefales, at Meeqqat Illuat udarbejder en
skriftlig seksualitetspolitik.
Ledelsen oplyste, at Meqqat Illuat ikke har udarbejdet en skriftlig seksualitetspolitik,
men at institutionen i stedet taler herom på personalemøder, og når konkrete situatio-
ner opstår.
Jeg bemærker, at selvom der er tale om børn i alderen 4-14 år, så har de en seksuali-
tet, der passer til deres udviklingsalder. Selv små børn har en seksualitet. Beboerne
bør således, ligesom andre børn og unge, lære og vide noget om deres egen seksuali-
tet, herunder om egne og andres grænser. Dette kan desuden modvirke overgreb
–
både mod andre og beboeren selv. En skriftlig politik herom vil desuden sikre en fæl-
les forståelse for institutionens håndtering heraf.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat udarbejder en skriftlig seksualitetspolitik for bebo-
erne
–
i overensstemmelse med det af daværende Departement for Familie, Ligestil-
ling og Sociale Anliggender anførte (nu Departementet for Sociale Anliggender, Fa-
milie, Ligestilling og Justitsvæsen).
15.2. Brandinstruks og introduktionsplaner for nye medarbejdere
Under inspektionen spurgte jeg ledelsen til det daværende Departement for Familie,
Ligestilling og Sociale Anliggenders (nu Departementet for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsen) anbefalinger i tilsynsrapporten fra 2013 om, at
der bør udarbejdes brandinstruks samt introduktionsplaner til nye medarbejdere.
Ledelsen oplyste, at der vil blive udarbejdet en brandinstruks i forbindelse med udar-
bejdelse af en snarlig APV, og at Meqqat Illuat tænker at arbejde videre med de
introduktionsplaner, som de har, men som ikke foreligger samlet.
Jeg henstiller, at Meeqqat Illuat udarbejder en skriftlig brandinstruks samt udarbej-
der en samlet introduktionsplan for nye medarbejdere
–
i overensstemmelse med det
af det daværende Departement for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (nu
222
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen) anfør-
te i tilsynsrapporten fra 2013.
16. Andre emner
Ovenfor under pkt. 5-15 har jeg gennemgået en række forhold i forbindelse med in-
spektionen, som har givet mig anledning til bemærkninger. I det følgende vil jeg kort
omtale en række yderligere forhold, som ikke giver mig anledning til bemærkninger,
men som jeg dog finder det nyttigt at fremhæve i denne rapport.
Under samtalen med ledelsen talte vi om normeringen af medarbejdere i forhold til
antallet af beboere. Ledelsen oplyste i den forbindelse, at Meeqqat Illuat altid har
søgt om, at få normeringen af antallet af beboere ned på 15 og oplyste hertil, at det er
Meeqqat Illuats opfattelse, at beboerne er blevet vanskeligere at arbejde med. Dette
skyldes bl.a., at børnene er svært omsorgssvigtede, hvorfor det er svært at nå ind til
alle børnene. Det skyldes endvidere, at de fleste børn ikke har nogen familietilknyt-
ning, hvorfor der skal bruges lang tid på at opbygge en voksenrelation.
Under samtalen med ledelsen talte vi endvidere om udfyldelse af skemaer i tilfælde,
hvor der har været anvendt magt. Ledelsen oplyste, at medarbejderne har problemer
med at udfylde skemaerne, da de er svære at forstå. Ledelsen hjælper dog medarbej-
derne med at udfylde skemaerne og taler også om skemaerne på medarbejdermøder.
Ved mine samtaler med nogle af Meeqqat Illuats medarbejdere under inspektionen,
spurgte jeg til udfyldelse af skemaerne, men ingen gav her udtryk for at have pro-
blemer hermed.
17. Underretning
Jeg anmoder Meeqqat Illuat om at oplyse, hvad denne rapport giver institutionen an-
ledning til. Jeg anmoder endvidere Meeqqat Illuat om at gøre institutionens beboere
og medarbejdere bekendt med denne rapport.
[…]”
I forlængelse af dette brev sendte jeg samme dag en kopi af rapporten til Depar-
tementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, til ori-
entering.
Ved breve af samme dag orienterede jeg endvidere Kommuneqarfik Sermer-
sooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia om problemerne med
manglende udarbejdelse samt revidering af beboernes handleplaner.
223
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Ved brev af samme dag skrev jeg desuden følgende til Departementet for Sund-
hed:
”[…]
Forud for inspektionen anmodede jeg Meeqqat Illuat om at tilsende mig en kort notits
om, hvorledes beboernes adgang til lægebetjening er tilrettelagt.
Jeg modtog notitsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Meeqqat Illuat straks efter indskriv-
ning af en ny beboer går til læge med beboeren til en helbredsundersøgelse, og at in-
stitutionen endvidere har en aftale med sundhedsvæsenet om at kunne få indblik i
børnenes sygejournaler i påkommende tilfælde.
Under inspektionen oplyste ledelsen, at beboernes sygejournaler kun indhentes efter
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Videre oplyste ledelsen, at de ved
undersøgelser af beboerne af lægeklinikken har fået lov til at læse med i sygejourna-
len på skærmen
–
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Jeg bemærker, at der af § 26 i landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patien-
ters retsstilling fremgår følgende om videregivelse af helbredsoplysninger:
”Med
patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling
videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold
og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer
m.fl.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtyk-
ke ske, når
1) det følger af lovgivningen, at oplysningen skal videregives og oplysningen må
antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehand-
ling,
2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-
resse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og
kontrolopgaver.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør,
hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4.
Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen
angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen
og formålet hermed.”
Det følger heraf, at videregivelse af helbredsoplysninger kan ske med samtykke efter
landstingsforordningens § 26, stk. 1, eller uden samtykke efter stk. 2. Udgangspunk-
224
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
tet bør dog altid være, at der indhentes samtykke. Det er imidlertid alene videregivel-
se af oplysninger uden samtykke, som giver mig anledning til bemærkninger.
Jeg bemærker, at spørgsmålet i det foreliggende tilfælde er, om der kræves eller ikke
kræves samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, idet samtlige beboere på
Meeqqat Illuat er under 18 år.
Efter landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 1, er der mulighed for videregivelse
uden samtykke, såfremt det følger af lovgivningen, at oplysningen skal videregives
og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myn-
digheds sagsbehandling. Jeg bemærker hertil, at der på døgninstitutionsområdet ikke
foreligger det påkrævede hjemmelsgrundlag hertil, hvorfor bestemmelsen ikke finder
anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Ligeledes er landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 3, ikke relevant, da undersøgel-
serne af beboerne ikke er en del af en tilsyns- eller kontrolopgave.
Det er efter min opfattelse alene relevant at overveje, om den af Meeqqat Illuat oply-
ste praksis har fornøden hjemmel i landstingsforordningens § 26, stk. 2, nr. 2. Jeg
bemærker hertil, at det af bemærkningerne til forslag til Landstingsforordning om pa-
tienters retsstilling bl.a. fremgår:
”Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, er ligesom § 24, stk. 2, nr. 2, en "værdispringsregel",
der som udgangspunkt forudsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Be-
stemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat udtrykkelige pligtudleverings-
bestemmelser som nævnt i nr. 1.
Formålet med den foreslåede formulering er navnlig at foretage en nærmere regule-
ring af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til politi og
anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af mindre grov kriminalitet.
[…]
Bestemmelsen vil også have betydning for, hvornår en sundhedsperson er beretti-
get til, uden patientens samtykke, at videregive oplysninger til andre sundhedsper-
soner, myndigheder, pårørende m.fl., der ikke er involveret i behandlingen af pati-
enten. F.eks. kan det efter bestemmelsen være berettiget at underrette en patients
pårørende om patientens tilstand eller i øvrigt underrette pårørende, hvor patienten
har nedsat psykisk funktionsevne.”
Det fremgår heraf, at videregivelse af oplysninger uden samtykke kræver, at videre-
givelsen er nødvendig og begrundet i væsentlige hensyn til beboeren eller andre. Det-
te forudsætter, at der foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til hver
225
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
enkelt beboer. Det er min opfattelse, at der ved den af Meeqqat Illuat oplyste forud-
gående generelle aftale med sundhedsvæsenet ikke foretages den fornødne konkrete
og individuelle vurdering, som det kræves efter forordningen.
Det er herefter min opfattelse, at Meeqqat Illuat ikke har hjemmel til, efter en generel
aftale, at læse beboernes sygejournaler med over skulderen ved helbredsundersøgel-
ser, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Jeg anmoder Departementet for Sundhed om at oplyse, hvad mine bemærkninger gi-
ver departementet anledning til.
[…]”
Jeg havde ved beretningsårets udløb ikke modtaget bemærkninger fra Departe-
mentet for Sundhed.
8.4. Inspektion på Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq (Rapport af
30. december 2016, j.nr. 2016-900-0011)
Ved brev af 30. december 2016 skrev jeg bl.a. følgende til Meeqqat Anger-
larsimaffiat:
”1. Indledning
Den 7. og 8. juni 2016 gennemførte jeg en inspektion på døgninstitutionen Meeqqat
Angerlarsimaffiat i Uummannaq.
Inspektionen blev gennemført som led i min generelle virksomhed og således ikke på
baggrund af en konkret klage.
Som ombudsmand har jeg til opgave at undersøge, om myndigheder eller personer,
der er omfattet af min virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden
måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres opgaver. Det-
te fremgår af § 19, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombuds-
manden for Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Jeg kan fremsætte kritik, afgi-
ve henstillinger og i øvrigt fremsætte min opfattelse af en sag, jf. ombudsmandslo-
vens § 20.
Efter ombudsmandslovens § 16, 1. pkt., kan jeg undersøge enhver institution eller
virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hører under min virksomhed. I for-
bindelse med en sådan undersøgelse kan jeg
–
ud over hvad der følger af ombuds-
mandslovens §§ 19 og 20
–
bedømme forhold vedrørende en institutions indretning
226
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens
brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter, jf. ombudsmandslo-
vens § 16, 2. pkt.
2. Inspektionens gennemførelse
Inspektionen på Meeqqat Angerlarsimaffiat blev gennemført ved en delegation af
mine medarbejdere; to juridiske medarbejdere og en tolk.
Under inspektionen foregik samtalerne med forstanderen, den fungerende souschef,
en afdelingsleder samt en medarbejderrepræsentant. Endvidere blev bygningerne,
enkelte beboerværelser med samtykke fra de pågældende beboere samt en af udslus-
ningsboligerne, der lå ved siden af institutionen besigtiget.
Forud for inspektionen blev beboerne, forældrene til de beboere, som er under 18 år,
og medarbejderne gjort bekendt med inspektionen og muligheden for en samtale i
den forbindelse. Der blev i forbindelse med inspektionen holdt samtale med tre af
forældrene. Ingen af beboerne henvendte sig med ønske om en samtale.
Der blev afholdt én samtale med en medarbejder på baggrund af en henvendelse.
Henvendelsen vedrørte medarbejderens ansættelsesretlige forhold, hvorfor medarbej-
deren blev henvist til at henvende sig til ledelsen (sin arbejdsgiver).
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale fra Meeqqat Angerlarsimaf-
fiat om institutionen, beboerne og medarbejderne. Derudover modtog jeg de to sene-
ste tilsynsrapporter fra oktober 2013 og september 2015 fra det daværende Departe-
mentet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (nu Departementet for Socia-
le Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen).
Meeqqat Angerlarsimaffiat har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til
en foreløbig udgave af denne rapport.
Meeqqat Angerlarsimaffiat har ved e-mail af 29. december 2016 oplyst, at institutio-
nen tager min rapport til efterretning, og at institutionen pr. 9. januar 2017 i en perio-
de ansætter en socialrådgiverkonsulent til opfølgning af problemerne med behand-
lingsplaner/halvårsrapporter.
3. Generelt om institutionen
Meeqqat Angerlarsimaffiat er et børnehjem for omsorgssvigtede børn og unge med
særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling i alderen
0-18 år med mulighed for forlængelse. Der er i alt 21 pladser på institutionen. På
tidspunktet for inspektionen var der 26 beboere. Der var således en overbelægning på
227
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
fem. Institutionen modtager derudover også børn, unge og familier akut eller i aflast-
ning.
Under Meeqqat Angerlarsimaffiat hører endvidere handicapsatellitten Meeqqat An-
gerlarsimaffiats Handicapsatellit (herefter handicapsatellitten). Ledelsen er således
den samme for begge institutioner. Der blev foretaget en samlet inspektion, da bebo-
erne på handicapsatellitten i praksis er integreret blandt beboerne på Meeqqat Anger-
larsimaffiat. Målgruppen for institutionerne er forskellig og institutionerne har hver
sin konto på finansloven. Inspektionen på handicapsatellitten er derfor behandlet i en
særskilt rapport.
Meeqqat Angerlarsimaffiat har endvidere et antal huse i bygderne i området. Husene
bruges bl.a. til projektture. Dertil har institutionen et antal udslusnings- og efter-
værnsboliger.
4. Overordnet vurdering
Mine medarbejdere har overordnet fået et meget positivt indtryk af Meeqqat Anger-
larsimaffiat, som en institution, hvor ledelsen er bevidst om og har fokus på at løse de
udfordringer, som institutionen står overfor.
Det er tydeligt, at den grønlandske kultur, herunder kulturer fra de forskellige steder,
hvor beboerne kommer fra i landet, spiller en meget stor rolle for ledelsen ikke
mindst i indretningen af institutionen, men især i beboernes dagligdag og institutio-
nens arbejde med beboerne.
Lokalerne fremstod pæne, rene og meget hjemlige. Mine medarbejde havde et gene-
relt indtryk af, at beboerne har de midler til rådighed, som de har brug for. Med hen-
syn til personalet er personalerummet dog noget trangt. Det kunne være ønskeligt,
om personalet havde mere plads, når personalet holder pause. Det samme var gæl-
dende for ledelsens kontor.
De få medarbejdere, som mine medarbejdere talte med under inspektionen, gav gene-
relt udtryk for, at de var glade for at arbejde på institutionen.
En række forhold, som i forbindelse med inspektionen har givet anledning til be-
mærkninger gennemgås nedenfor under pkt. 5-12.
Derudover blev der under inspektionen drøftet en række yderligere forhold, som ikke
har givet anledning til bemærkninger. Nogle af disse forhold omtales kort under pkt.
13.
5. Udarbejdelse samt revidering af handleplaner
228
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Forud for inspektionen modtog jeg fra Meeqqat Angerlarsimaffiat de handleplaner,
som institutionen senest havde modtaget fra kommunerne.
Reglerne om udarbejdelse af handleplaner fremgår af landstingsforordning nr. 1 af
15. april 2003 om hjælp til børn og unge med senere ændringer (herefter børn og un-
ge-forordningen), som bl.a. indeholder følgende bestemmelser:
Ӥ 14.
Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af børn eller
unge uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan an-
bringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, eller sker anbringelsen i
henhold til en foreløbig afgørelse efter § 10 a, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig, såfremt dette sker senest i forbindelse med den
skriftlige orientering efter § 10 a, stk. 2, eller § 12. Kommunalbestyrelsen skal her-
efter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringel-
sen.
Stk. 2. […]
§ 15.
Formålet med handleplanen er at sikre en målrettet indsats for barnet. Hand-
leplanen skal derfor være individuel og angive formålet med hjælpeforanstaltnin-
gen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal
angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet, herunder
behandling, uddannelse med videre.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal handleplanen desuden angive hvilke
former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse
med, at barnet opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter at barnet er vendt
hjem.
Stk. 3.
Ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet skal kommunalbestyrel-
sen mindst én gang om året tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på
baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Såfremt der
træffes beslutning om fortsat anbringelse skal handleplanen revideres i overens-
stemmelse med den nye beslutning.”
Handleplanen udarbejdes således af hjemkommunen, som herefter mindst én gang
om året skal tage beslutningen om anbringelse op til vurdering og i tilfælde af fortsat
anbringelse skal revidere handleplanen.
På tidspunktet for inspektionen var der 26 beboere. Én af disse beboere var på tids-
punktet for inspektionen under udredning i samarbejde med hjemkommunen med
henblik på at afklare, hvorvidt beboeren skal handicapregistreres og flytte til handi-
capsatellitten.
På tidspunktet for inspektionens gennemførelse var 20 af de 26 beboere under 18 år
og seks over 18 år.
229
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg modtog 15 handleplaner fra Meeqqat Angerlarsimaffiat.
Ud af de 15 handleplaner, som jeg modtog, var der tre, som var mindre end ét år
gamle. To af disse var udarbejdet i forbindelse med anbringelse på institutionen.
Af de resterende handleplaner var fire fra 2015, to fra 2013, to fra 2012, to fra 2011
og to udaterede. Af den ene udaterede handleplan fremgår det, at den skulle for det
Tværfaglige Udvalg den 28. marts 2012, og af den anden fremgår det, at den er fra
tiden før kommunesammenlægningen, det vil sige før 2009.
Én af handleplanerne vedrører en beboer, som er over 18 år. For seks af beboerne
under 18 år modtog jeg ingen handleplan. For så vidt angår beboere over 18 år mod-
tog jeg ingen handleplan for fem af beboerne.
Jeg har ved min gennemgang af handleplanerne bemærket, at to af handleplanerne er
udarbejdet i forbindelse med beboernes tidligere anbringelse på en anden institution
forud for anbringelse på Meeqqat Angerlarsimaffiat. Der er således ikke udarbejdet
en handleplan eller en revideret handleplan i forbindelse med beboernes anbringelse
på Meeqqat Angerlarsimaffiat.
Under inspektionen oplyste forstanderen, at institutionen på samme tidspunkt som
inspektionen blev gennemført havde besøg af to sagsbehandlere fra én af kommuner-
ne. Sagsbehandlerne taler under deres besøg med de børn, som den pågældende
kommune har anbragt. Sagsbehandlerne udarbejder handleplanerne under deres be-
søg, inden de rejser tilbage til deres kommune. Ledelsen oplyser, at denne frem-
gangsmåde virker meget god. Udover at sagsbehandlerne får revideret handleplaner-
ne får de også mødt børnene og medarbejderne på institutionen. Den efterfølgende
dialog mellem institutionen og sagsbehandlerne bliver også bedre efter et sådan be-
søg.
Det fremgår da også af institutionens årsberetning for 2015, bl.a. at besøgene fra so-
cialforvaltningerne har betydet at de fleste børn har fået revideret deres handleplan i
2015.
De handleplaner, som institutionen senest har modtaget fra kommunerne er for de
flestes vedkommende på trods heraf for gamle. Det kan ikke udelukkes, at kommu-
nerne har udarbejdet nye handleplaner eller har revideret handleplanerne og blot
mangler at sende de seneste udarbejdede handleplaner til institutionen.
Pligten til at udarbejde og revidere handleplaner påhviler hjemkommunen. Henset til
handleplanens funktion i forbindelse med anbringelsen og eventuel fortsat anbringel-
se finder jeg det dog naturligt, at en døgninstitution, som mangler enten en handle-
plan eller en revideret handleplan for en beboer, gør kommunen opmærksom herpå.
230
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat i højere grad rykker kommunerne for
manglende handleplaner og reviderede handleplaner.
6. Halvårsrapporter
Under inspektionen blev Meeqqat Angerlarsimaffiat bedt om at sende den seneste
halvårsrapport, som institutionen har udarbejdet for hver beboer.
Følgende fremgår om halvårsrapporter af Departementet for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsens ”Forstanderinstruks” (revideret
i august 2009,
udsendt af det daværende Departementet for Sociale Anliggender til de selvstyreeje-
de institutioner), side 8:
”Hvert halve år skal døgninstitutionen udarbejde rapport om hvert enkelt barn/ung,
der skal sendes til den anbringende myndighed. Rapporten skal bidrage til vurde-
ring af, hvorvidt anbringelsen skal fortsætte på stedet, eller om der skal ske anden
hjælpeforanstaltning.”
Som nævnt under punkt 3 var der på tidspunktet for inspektionen 26 beboere.
Jeg modtog 20 halvårsrapporter fra Meeqqat Angerlarsimaffiat.
Seks af de tyve halvårsrapporter var mindre end et halvt år gamle. 13 af de modtagne
halvårsrapporter var fra 2015, heraf var én syv måneder gammel, fem var knap ét år
gamle, syv var over ét år gamle. Endelig var én af de modtagne halvårsrapporter fra
2014.
Der var ingen halvårsrapport for seks af beboerne. To ud af disse beboere var dog
først blevet anbragt i februar 2016.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med Forstanderinstruksen, at der ikke
foreligger en halvårsrapport, udarbejdet inden for det seneste halve år for hver bebo-
er.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat udarbejder en halvårsrapport for hver
enkelt beboer i overensstemmelse med Departementet for Sociale Anliggender, Fami-
lie, Ligestilling og Justitsvæsens Forstanderinstruks.
7. Kontaktoplysninger til forældre og oplysning om forældremyndighedsinde-
havere
Forud for inspektionen blev de pårørende til de beboere, som er under 18 år, gjort
bekendt med inspektionen og muligheden for en samtale i den forbindelse. Embedet
231
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
sendte breve til de adresser, som Meeqqat Angerlarsimaffiat havde oplyst, og der
blev ringet til dem, som institutionen havde oplyst, ikke havde nogen fast adresse.
Institutionen blev samtidig bedt om at oplyse navnet på indehaveren af forældremyn-
digheden for hver enkelt beboer under 18 år.
Det fremgår af børn og unge-forordningens § 32, stk. 2, 2. pkt., at når et barn er an-
bragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg for barnet af forstanderen.
Det fremgår endvidere af § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994
om døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handi-
cap (herefter døgninstitutionsbekendtgørelsen), at en døgninstitution i videst muligt
omfang er forpligtet til, sammen med hjemkommunen, at samarbejde med forældre-
myndighedsindehaveren og holde denne orienteret om barnets eller den unges for-
hold.
Denne pligt til i videst muligt omfang at holde forældremyndighedsindehaveren ori-
enteret forudsætter i sagens natur, at institutionen er i besiddelse af kontaktoplysnin-
ger til den pågældende.
Ét af embedets breve kom retur, da den pågældende forælder i mellemtiden var afgå-
et ved døden. En anden forælder, hvor kontaktoplysningen alene var et telefonnum-
mer på vedkommende, kunne embedet ikke få fat på, da der ikke var nogen kontakt
til mobiltelefonen.
Institutionen kunne ikke med det samme sende oplysningerne om navnet på indeha-
veren af forældremyndigheden for hver enkelt beboer under 18 år, da institutionen
ikke havde disse oplysninger for alle beboernes vedkommende. Institutionen blev
bedt om at indhente oplysningerne fra de relevante kommuner. Jeg modtog først op-
lysningerne den 16. september 2016, da det havde været svært for institutionen at få
oplysningerne fra kommunerne.
Forstanderen oplyste, at der for flere af forældrene gælder, at de ikke har fast adresse,
men flytter fra sted til sted, bor på herberg eller er hjemløse. Forældre til beboerne
bor enten i Grønland eller Danmark. Institutionen har dog altid, som minimum, et te-
lefonnummer, hvor de kan kontakte forælderen. Det kan dog stadig nogle gange være
svært for institutionen at få fat på forældrene pr. telefon, og det er ikke altid, at insti-
tutionen ved, hvor den enkelte forælder opholder sig på grund af skiftende opholds-
steder. Dertil oplever forstanderen, at kommunen ikke altid er klar over, hvem der
har forældremyndigheden.
232
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Under inspektionen blev der desuden talt om en af beboerne, hvis ene forælder for
nylig var afgået ved døden. Forstanderen oplyste, at den pågældende forælder havde
haft forældremyndigheden alene, og at den anden forælder stadig lever.
Følgende fremgår af § 14, stk. 2, i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden
for Grønland af myndighedsloven (herefter myndighedsloven):
”Har en af forældrene forældremyndigheden
alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder
den efterlevende af forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmod-
ningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.”
Afgørelse herom træffes af kredsretten, jf. myndighedslovens § 14, stk. 4.
Institutionens pligt til i videst muligt omfang at holde forældremyndighedsindehave-
ren orienteret forudsætter i sagens natur, at institutionen er i besiddelse af kontaktop-
lysninger til den pågældende.
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat sammen med kommunerne i højere grad
søger at sikre, at institutionen løbende er i besiddelse af oplysning om forældremyn-
dighedsindehavere, herunder kontaktoplysninger på disse.
For så vidt angår den beboer, hvis forælder afgik ved døden, anbefaler jeg, at
Meeqqat Angerlarsimaffiat følger op på, at den relevante kommune får afklaret,
hvem der har forældremyndigheden.
8. Ferierejser for beboerne
Under samtale med ledelsen oplyste forstanderen, at det er et problem at få bevilling
til ferierejser. Det gælder særligt ferierejser til beboere, hvis forældre bor i Danmark.
Forstanderen oplyste videre, at beboerne aldrig får bevilget to ferierejser om året, og
at kommunernes sagsbehandlingstid er lang. Kommunerne beder tit om nye oplys-
ninger, og der bliver ikke truffet afgørelse i sagerne eller først truffet afgørelse efter
sommerferien, og der kan allerede komme et afslag ved første ansøgning om ferierej-
se.
Derudover oplever institutionen også problemer med at få bevilget ledsager i forbin-
delse med en ferierejse. Problemet opleves især for de beboere, som måske godt kan
rejse alene, men som er meget utrygge ved det. Disse beboere har brug for meget
støtte og tryghed, når de besøger deres forældre. Besøgene kræver oftest mange res-
sourcer af beboeren. Personalet bruger ofte store ressourcer på at støtte op om beboe-
233
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
ren, når vedkommende har været i kontakt med sine forældre, som ofte ikke har res-
sourcer til at være der for beboeren.
Forstanderen oplyste derudover, at institutionen altid forsøger at planlægge besøg hos
familiemedlemmer, når beboerne rejser med institutionen på forskellige projektture.
Vedrørende ferierejser for børn og unge under 18 år, der har ophold på institutionen
af sociale årsager, fremgår følgende af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 47, stk. 2:
”Børn og unge under 18 år, der har ophold på institution af sociale årsager bør be-
vilges to ferierejser årligt. Disse ferierejser skal fortrinsvist anvendes til at bevare
kontakten til forældremyndighedsindehaveren.”
Vedrørende ledsagelse under rejser fremgår følgende af døgninstitutionsbekendtgø-
relsens § 46, stk. 1:
”Når et barn eller en ung under
18 år, eller en person med vidtgående handicap, ik-
ke kan rejse til institution, bokollektiv, eller beskyttet boenhed, eller på ferie herfra,
uden ledsagelse, skal personen ledsages på rejsen.”
Jeg har noteret mig det af ledelsen oplyste om ferierejser. Jeg har tidligere foretaget
en inspektion af en anden institution, hvor ledelsen ligeledes oplyste mig om de sa m-
me problemer i forbindelse med ansøgning om ferierejser. Jeg overvejer på den ba g-
grund, om jeg vil undersøge kommunernes sagsbehandling på det nævnte område
nærmere ved en eventuel egen drift-sag.
9. Alkohol
Det fremgår af Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregler, at der generelt er alkohol-
forbud på institutionen. Det fremgår yderligere af et opslag om ordensregler i en af
udslusningsboligerne, som blev besigtiget under inspektionen, at det er forbudt at
indtage alkohol i huset.
Under inspektionen oplyste forstanderen imidlertid, at nogle af beboerne, som er over
18 år og bor i udslusningsboligerne har alkohol på deres værelser, hvor de også en
sjælden gang holder lidt fest, og at dette ikke bliver påtalt, så længe det ikke er til ge-
ne for de andre beboere.
Jeg finder det mest hensigtsmæssigt, at ordensregler afspejler praksis.
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat bringer ordensreglerne i overensstem-
melse med, hvad der gør sig gældende for beboerne i praksis.
234
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
10. Mobiltelefoner
Af Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregler fremgår følgende om mobiltelefoner:
”Det er tilladt for børn og unge at have en mobiltelefon når de er blevet konfirme-
ret.
Mobiltelefonen skal benyttes ansvarligt. Hvis det har negative konsekvenser, at et
barn har en mobiltelefon, kan det i kortere eller længere periode være nødvendigt,
at inddrage telefonen for at beskytte barnet.
Mobiltelefonerne bliver udleveret når børnene kommer hjem fra skole og skal afle-
veres igen inden de går i seng.
Skolen i Uummannaq har en regel om at mobiltelefoner ikke er tilladte i skoletiden
og vores børn og unge har derfor ikke noget at bruge telefonen til før de har fri.
Alle unge over 18 år må have deres mobiltelefoner hele tiden.
Alle børn og unge skal selv som udgangspunkt afholde udgifterne til mobiltelefoni.
Vi forbeholder os retten til at begrænse og regulere børnenes og de unge brug af
mobiltelefoner, hvis det skønnes at være til fare for barnets/den unges trivsel, ud-
vikling eller behandling.”
Under inspektionen oplyste forstanderen tillige, at det giver børnene og de unge nat-
tero, idet de tidligere har oplevet, at forældre, venner og veninder kan finde på at rin-
ge om natten, nogle gange med større problemer.
Det almindelige legalitetsprincip indebærer bl.a., at forvaltningens virksomhed skal
have hjemmel i en lov eller anden anerkendt retskilde. Jo mere vidtgående et indgreb
er, desto mere sikker må hjemlen være. Jeg henviser til Jon Andersen m.fl., Forvalt-
ningsret, 2. udgave (2002), side 291 og 302, og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
–
Almindelige emner, 5. udgave (2009), side 150 og 180.
Reglerne om magtanvendelse over for beboere på døgninstitutioner for børn og unge
i Grønland fremgår af inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse
inden for det sociale område (herefter magtanvendelsesloven).
Under pkt. 1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til magtanvendelseslo-
ven er det anført, at loven indeholder samtlige magtanvendelsesregler. Det er endvi-
dere anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger, at magtanvendelse over for
børn kun må anvendes, hvis der er hjemmel til det, og at reglerne om magtanvendelse
235
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
bygger en række grundlæggende principper, herunder et princip om, at der skal være
klar lovhjemmel til at foretage kontrol med telefonopkald.
For børn på døgninstitutioner kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffe
afgørelse om, at der uden retskendelse, kan ske magtanvendelse i form af kontrol
med bl.a. telefonsamtaler med nærmere angivne personer uden for institutionen i en
bestemt periode, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel og udvikling, jf.
magtanvendelseslovens § 13, stk. 1, jf. § 6, stk. 4.
Af bemærkningerne til magtanvendelseslovens § 13 fremgår bl.a. følgende:
”Vurderingen af, hvorvidt det af hensyn til barnets trivsel eller udvikling er nød-
vendigt med en begrænsning af pågældendes kommunikation med personer uden
for anbringelsesstedet, sker oftest i en dialog mellem anbringelsesstedet og den an-
bringende kommune.
Institutionen eller opholdsstedet kan ikke slev indføre husregler, der kontrollerer
barnets mulighed for kontakt med omverdenen. Kontrol kan kun ske på baggrund
af en afgørelse fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.”
Af ”Vejledning til inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område –
afsnit II om børn” (udarbejdet af det daværende Departementet for Familie og Ju-
stitsvæsen nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie, og Justitsvæsen i no-
vember 2013), fremgår bl.a. følgende under punkt 16:
”Husreglerne kan f.eks. beskrive […] regulering i forhold til mobiltelefon […]
Regler for børnenes og de unges adgang til mobiltelefon kan fastsættes i forhold til
anbringelsesstedets formål. Der kan således udformes regler om, hvornår børnene
og de unge ikke må have mobiltelefonen på sig, f.eks. i skoletiden og under målti-
der, da dette vil være forstyrrende for undervisningen og fællesskabet. Derudover
kan det f.eks. besluttes, at mobiltelefonerne skal afleveres til natten for hermed at
sikre, at børnene og de unge får deres nattesøvn. Det kan også af hensyn til fælles-
skabet være nødvendigt at lave en regel om, at al samtale i mobiltelefon ikke må
foregå i fællesrum, men skal ske på børnenes og de unges værelser. Der skal såle-
des være saglige grunde til husregler, der indskrænker adgangen til mobiltelefonen.
Et anbringelsessted kan imidlertid ikke fastsætte regler, der helt afskærer adgangen
til mobiltelefon. Det er alene kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der for en
bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde f.eks. mail eller telefonforbin-
delsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, eller politiet,
der er hensyn til tilbageholdelsens øjemed kan modsætte sig, at barnet eller den un-
236
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
ge i tilbageholdelsessurrogat på en sikret afdeling, fører telefonsamtaler eller anden
kommunikation.”
Om kontrol med mobiltelefon og internet fremgår bl.a. følgende af vejledningens
punkt 23:
”Børn og unge har ifølge Grundloven og Menneskerettighedskonventionen
grund-
læggende ret til at kommunikere med omverden. Retten til at kommunikere kan
alene begrænses, hvis der er lovhjemmel til dette.
Døgninstitutioner har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og
unge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet m.v. Der kan imid-
lertid, som led i at barnet eller den unge har ophold i en døgninstitution, opstilles
regler for brugen af mobiltelefon og internet. Det kan f.eks. dreje sig om, at mobil-
telefoner ikke må bruges (dvs. mobiltelefonen sætte på lydløs eller efterlades på
værelset), når børnene og de unge spiser i fællesskabet, eller at adgangen til inter-
nettet skal være lukket ned kl. 23. Der henvises i den forbindelse til vejledningens
punkt 16 om husregler.”
Jeg har ingen bemærkninger til, at beboerne under 18 år skal aflevere deres mobilte-
lefoner inden de skal i seng, og at de først får dem igen efter skole. Dette finder jeg er
i overensstemmelse med magtanvendelsesloven, som gennemgået ovenfor.
Efter min vurdering indebærer det almindelige legalitetsprincip, at et så vidtgående
indgreb som en regel om, at beboerne på en døgninstitution for børn og unge ikke må
have egen mobiltelefon, skal have en klar og sikker hjemmel. Det samme gør sig
gældende for institutionens begrænsning og regulering af brugen af mobiltelefoner,
hvor institutionen skønner, at brugen vil være til fare for beboerens trivsel eller be-
handling samt institutionens inddragelse i kortere eller længere periode af mobiltele-
fonen til beskyttelse af beboeren.
En sådan hjemmel foreligger ikke.
Det er endvidere udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til magtanvendelsesloven, at en
institution ikke kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed for kontakt
med omverdenen. En eventuel beslutning herom kan alene træffes af kommunalbe-
styrelsen i opholdskommunen.
At der efter institutionens opfattelse måtte være et sagligt behov for at fastsætte en
sådan regel, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at beboerne i et vist om-
fang har mulighed for at bruge institutionens fastnettelefon, kan heller ikke føre til et
andet resultat.
237
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg finder på den baggrund, at Meeqqat Angerlarsimaffiat ikke har hjemmel til at
fastsætte ordensregler om, at beboerne ikke må have egen mobiltelefon, ligesom in-
stitutionen ikke har hjemmel til at regulere, begrænse eller i kortere eller længere pe-
rioder at inddrage beboernes mobiltelefoner under henvisning til en sådan regel be-
grundet i beboerens trivsel, udvikling, behandling eller beskyttelse af beboeren.
Jeg anser forholdet for kritisabelt.
Jeg bemærker, at jeg ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om kriteriet om,
at det er tilladt for beboerne at have en mobiltelefon, når de er konfirmeret, er i strid
med grundlovens § 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9
om religionsfrihed.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat ændrer sine ordensregler, så de er i
overensstemmelse med magtanvendelsesloven.
11. Beboernes formue
Under inspektionen oplyste forstanderen, at nogle af beboerne er i besiddelse af en
større eller mindre formue på baggrund af erstatning, som beboeren har fået udbetalt
efter en af forældrenes død (forsørgertabserstatning).
Forespurgt oplyste forstanderen, at pengene står på en åben konto, som beboerne selv
råder over. Forstanderen havde i ét tilfælde talt med en beboer om at spare pengene.
Beboeren havde givet nogle af sine penge til et familiemedlem, som havde brugt sin
udbetalte erstatning. Forstanderen oplyste at ville tage emnet op igen med de relevan-
te beboere og få pengene indsat på en lukket konto eller opsparingskonto.
Har en umyndig en formue, opstået på baggrund af ex. forsørgertabserstatning eller
arv, fører den danske justitsminister (Civilstyrelsen i Danmark) tilsyn med værgemå-
lene i Grønland, jf. § 50 i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for
Grønland af myndighedsloven. I praksis er det Rigsombudsmanden i Grønland (rigs-
ombudsmanden), som fører tilsynet på justitsministerens vegne.
En af mine medarbejdere har talt med en ledende medarbejder ved rigsombuddet,
som oplyser, at der gælder en beløbsgrænse på 18.000,00 kr. Er der i en sag tale om
et beløb på over 18.000,00 kr., vil midlerne blive indsat på en konto i et forvaltnings-
institut, der er godkendt af Civilstyrelsen til at forvalte umyndiges midler. Beløbs-
grænsen er fastsat på baggrund af forvaltningsinstitutionernes ekspeditionsgebyr og
efter aftale med Civilstyrelsen.
I de sager, hvor rigsombudsmanden fører tilsyn med værgemålet, herunder tilsyn
med midlerne, kan frigivelse af midlerne alene ske ved ansøgning til rigsombuds-
238
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0239.png
8. Inspektioner
manden, som efter en konkret vurdering skønner, hvorvidt der kan ske frigivelse.
Hvis der efter en frigivelse er mindre end 18.000,00 kr. tilbage, udbetales beløbet til
værgen, som bestyrer den resterende formue.
Når et barn er anbragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg for barnet af
forstanderen, jf. børn og unge-forordningens § 32, stk. 2, 2. pkt.
For så vidt angår beboere under 18 år, som har en større eller mindre formue under
18.000,00 kr. anbefaler jeg Meeqqat Angerlarsimaffiat at følge op på samtaler med
beboerne om fornuftig forvaltning heraf og hjælpe beboerne med oprettelse af egne-
de konti hertil.
12. Medarbejderudviklingssamtaler
Spørgsmålet om ledelsens afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS-
samtaler) blev drøftet under inspektionen. Forstanderen oplyste, at der ikke systema-
tisk afholdes MUS-samtaler, men at personalet og ledelsen tit taler sammen.
Det fremgår af den førnævnte Forstanderinstruks i afsnittet om personalepolitik, at
forstanderen er forpligtet til at afholde MUS-samtaler.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med Forstanderinstruksen, at der ikke
bliver afholdt MUS-samtaler med medarbejderne.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat får afholdt MUS-samtaler med medar-
bejderne i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, som den fremgår af Forsta n-
derinstruksen.
13. Andre emner
Ovenfor under pkt. 5-12 har jeg gennemgået en række forhold i forbindelse med in-
spektionen, som har givet mig anledning til bemærkninger. I det følgende vil jeg kort
omtale en række yderligere forhold, som ikke giver mig anledning til bemærkninger,
men som jeg finder det nyttigt at fremhæve i denne rapport.
Lovgivning
Under samtalen med ledelsen blev der talt om, at det er et problem med ny lovgiv-
ning på områder, som berører institutioner, at institutionerne ikke bliver inddraget i
lovgivningsprocessen og bliver hørt. Institutionen oplever et særligt problem med
lovgivning, som ifølge institutionen ikke er praktisk gennemførlig, og som skaber
stress i institutionen.
Samarbejde med kommunerne og departementet
239
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0240.png
Forstanderen oplyser, at samarbejdet med kommunerne generelt fungerer fint. Sam-
arbejdet afhænger også meget af den enkelte sagsbehandler. Men lige nu er samar-
bejdet godt. Der er dog lang sagsbehandlingstid, når institutionen henvender sig med
ansøgninger vedrørende beboerne.
Vedrørende forståelsen af efterværn og forlænget ophold, er det institutionens opfat-
telse, at kommunerne generelt har svært ved at forstå, at beboerne stadig kan være
anbragt på institutionen efter de er fyldt 18 år. Det vil sige, at der for nogle beboeres
vedkommende kan være tale om en forlængelse af deres anbringelse/opholdet på in-
stitutionen og ikke efterværn. Institutionens målgruppe er til forskel fra andre institu-
tioner omsorgssvigtede børn og unge med særlig behov for støtte, omsorg, struktur,
og socialpædagogisk behandling i alderen 0-18 år med mulighed for forlængelse.
Institutionen oplever det særligt godt, at en af kommunerne kommer på besøg, hvor
sagsbehandlerne møder de af kommunen anbragte børn og ud fra samtale med dem
følger op på handleplanen. Kommunens sagsbehandlere har valgt at blive og skrift-
ligt udarbejde handleplanerne, inden de rejser tilbage til deres kommune, hvor deres
hverdag er fyldt med en masse andre arbejdsopgaver, og hvor risikoen for at udarbej-
delsen af en revideret handleplan vil tage længere tid. Det at kommunens sagsbe-
handlere kommer på besøg giver desuden et bedre samarbejde og dialog mellem in-
stitutionen og kommunen, herunder når institutionen skal søge om bevillinger.
Samarbejdet med Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og
Justitsvæsen, herunder med døgninstitutionsafdelingen er godt.
Skolegang og modtagelse af undervisning
Under inspektionen blev beboernes skolegang for så vidt angår de af beboerne, der er
i den skolepligtige alder drøftet. Institutionen har et stort fokus på beboernes skole-
gang.
Døgninstitutionen har i samarbejde med barnets eller den unges skole pligt til at påse,
at børn eller unge i den undervisningspligtige alder modtager relevante undervis-
ningstilbud, jf. døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 2.
Ledelsen oplyste, at der for nogle af beboerne kan gå tre til seks måneder fra anbrin-
gelsestidspunktet til beboeren starter i skole. Institutionen har i et samarbejde med
skolen fokus på, at beboeren starter på det klassetrin, som passer til barnet. Institutio-
nen har en lærer, der underviser de af beboerne, som ikke er i skole, og som giver
lektiehjælp til støtte for de af beboerne, som går i skole.
Forstanderen oplyste, at der på nuværende tidspunkt er færre af beboerne, som går i
specialklasse i forhold til tidligere, og flere har i år fået en rigtig god afgangseksamen
fra folkeskolen. Det er rigtig positivt, men kan også give nogle udfordringer i forhold
240
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0241.png
8. Inspektioner
til kommunen, som på den baggrund kan stille spørgsmål ved, hvorvidt den unge
fortsat skal være anbragt. I nogle tilfælde kræver det et større arbejde fra institutionen
at gøre kommunen opmærksom på, at den unge stadig har brug for at være anbragt på
institutionen, da den unge bl.a. har brug for rigtig meget støtte for at kunne fungere
og oftest udviklingsmæssigt ikke er så moden, som kommunen kan få indtryk af, når
man kun tager udgangspunkt i, hvordan det er gået med afslutningen af folkeskolen.
Jeg finder institutionens fokus på undervisning og skolegang meget positiv.
Det centrale børnesagkyndige udvalg
Under samtalen med ledelsen udtrykte ledelsen, at det ikke er helt klart, hvordan det
forholder sig, når en kommune vil udskrive en beboer, men institutionen ikke er enig
i, at beboeren er klar til at blive udskrevet. Ledelsen blev oplyst om, at inden kom-
munalbestyrelsen træffer beslutning om udskrivelse af en beboer fra en døgninstituti-
on, skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra døgninstitutionen, jf. børn og
unge-forordningens § 28, stk. 2.
Det fremgår videre af børn og unge-forordningens § 28, stk. 3, at, i de tilfælde udta-
lelsen fra døgninstitutionen strider mod kommunalbestyrelsens indstilling, skal sagen
forelægges til udtalelse fra Det centrale børnesagkyndige udvalg. Dette skal således
ske inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udskrivning af en beboer.
Lomme- og tøjpenge
Ledelsen har bemærket, at taksterne for lomme- og tøjpenge til beboerne, som er
fastsat af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæ-
sen i § 12 i cirkulære om gældende sociale kontantydelser, er meget lave og ikke kan
anses for tidssvarende.
Magtanvendelse
Inden inspektionen oplyste ledelsen, at der indtil videre i 2016 ikke har været nogen
magtanvendelse, i 2015 var der én magtanvendelse og i 2014 én magtanvendelse.
Begge var tilladte. I 2013 var der ingen magtanvendelse.
Under samtalen med ledelsen, oplyste forstanderen, at der bliver gjort meget ud af at
gøre personalet opmærksomt på ikke at gå ind i en konflikt, hvis man ikke føler sig
rustet til at løse konflikten. I stedet skal man tilkalde andet personale eller ledelsen til
hjælp. Dertil tales der på ugentlige møder med børnene om magtanvendelse, hvad de
voksne
må og ikke må ud fra en lille bog ”På døgninstitutionen. Hvad de voksne må,
Hvad de voksne ikke må”, udarbejdet af det tidligere Departementet for Familie, Li-
gestilling og Sociale Anliggender.
Familiemæssige forhold
241
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0242.png
Forinden inspektionen bad jeg institutionen om at beskrive, hvilke udfordringer insti-
tutionen har stået over for inden for de seneste år. Institutionen har oplyst, at største-
delen af forældrene til de anbragte børn har problemer med alkohol eller misbrug af
anden art. Flere af forældrene skifter tit adresse eller er hjemløse. Dertil er der sket
eller sker der dødsfald i familien, herunder selvmord og drab. Ledelsen er meget op-
mærksom på disse forhold og deres påvirkning af børnene. Under inspektionen oply-
ste ledelsen, at hvis et barn mister en forælder, holdes møde med alle børn, hvor den
afdøde mindes. Nogle gange med deltagelse af præsten.
Opbevaring af jagtvåben
Spørgsmålet om opbevaring af institutionens jagtvåben blev drøftet under inspektio-
nen. Ledelsen oplyste, at institutionens jagtvåben opbevares uden for huset i et aflåst
værksted. Forstanderen oplyste, at institutionen har planer om at købe et rigtigt vå-
benskab til opbevaring af institutionens jagtvåben.
Rygning, alkohol og rusmidler
Under samtale med ledelsen, oplyste ledelsen, at problemet med alkohol og rygning,
herunder hash findes blandt beboerne. Som udgangspunkt ønsker institutionen, at be-
boerne ikke ryger og drikker, men på den anden side er det ledelsens holdning, at in-
stitutionen også skal kunne rumme, at de unge ryger og drikker, og at der nogle gan-
ge er nogen, der selvmedicinerer. Ledelsen oplyser dog, at der ikke blandt beboerne
er nogen, som har et misbrugsproblem.
Institutionen forsøger at give alternativer til rygning og alkohol, og i det hele taget til
at beboerne ikke reagerer destruktivt. Ledelsen vurderer fra gang til gang, hvordan
der skal reageres over for beboeren. Det kan bl.a. være samtale med psykolog, rejser
eller projektture.
Det er i henhold til institutionens ordensregler forbudt at ryge indendørs. Rygning fo-
regår for alles vedkommende udenfor. Der er desuden en rygepavillion, hvor man
kan ryge i læ for vind og vejr.
Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregel om, at det er forbudt at ryge indendørs, er i
overensstemmelse med inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning
(herefter rygeloven). Rygeloven finder anvendelse på døgninstitutioner, jf. rygelo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at ryge indendørs, hvor
rygeloven finder anvendelse, jf. rygelovens § 3.
Rekruttering
Under samtalen med ledelsen blev der talt om personalenormeringen. På tidspunktet
for inspektionen var der således 11 ubesatte stillinger. Institutionen oplever et pro-
blem med at tiltrække pædagoger og vil i højere grad i modsætning til tidligere for-
242
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0243.png
8. Inspektioner
søge at rekruttere personale fra Danmark. Ledelsen har dog fundet, at det er nemmere
at tiltrække for eksempel projektarbejdere i kortere eller længere perioder samt stude-
rende, som desuden fungerer som rollemodeller for beboerne.
Arbejdspladsvurdering
Meeqqat Angerlarsimaffiat har en revideret arbejdspladsvurdering (APV) fra maj
2016. Ledelsen oplyste videre med hensyn til brandsikkerheden, som det også frem-
går af APV’en, at institutionen afventer, at et firma skal reparere varslingsanlægget.
Jeg har noteret mig,
at det fremgår af APV’en, at der skal udarbejdes en samlet be-
redskabsplan for institutionen indeholdende procedurer i tilfælde af alvorlige ulyk-
ker, dødsfald, selvmord, vold og trusler, seksuelle overgreb og brand. Det fremgår
videre, at beredskabsplanen skal være færdig senest til september 2016.
14. Underretning
Jeg anmoder Meeqqat Angerlarsimaffiat om at gøre institutionens beboere og medar-
bejdere bekendt med denne rapport.
[…]”
I forlængelse af dette brev skrev jeg samme dag til Departementet for Sociale
Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Jeg henledte bl.a. departe-
mentets opmærksomhed på institutionens oplevelse af lovgivningsprocessen,
som det fremgår af rapportens punkt 13.
Samme dag skrev jeg endvidere til Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik
Sermersooq. Kommunerne har anbragt børn og unge på Meeqqat Anger-
larsimaffiat. Mit brev indeholdt en liste over de børn og unge, som den pågæl-
dende kommune har anbragt på institutionen, med bemærkning om, hvorvidt
institutionen var i besiddelse af en handleplan for den pågældende beboer, her-
under om handleplanen var opdateret. Jeg skrev bl.a. følgende til kommunerne:
”Som det fremgår af ovenstående er handleplanerne for ovennævnte beboere på
Meeqqat Angerlarsimaffiat med tilhørende handicapsatellit enten mere end et år for
gamle, eller også har institutionen ikke modtaget nogen handleplan for den pågæl-
dende beboer.
§ 14, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 med senere ændringer (her-
efter børn og unge-forordningen) er affattet slåedes:
243
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
”Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af børn eller unge
uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbrin-
gelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, eller sker anbringelsen i hen-
hold til en foreløbig afgørelse efter § 10 a, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig, såfremt dette sker senest i forbindelse med den
skriftlige orientering efter § 10 a, stk. 2 eller § 12. Kommunalbestyrelsen skal her-
efter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringel-
sen.”
Det fremgår videre af børn og unge-forordningens § 15, stk. 3, at kommunalbestyrel-
sen ved længerevarende anbringelser uden for hjemmet mindst én gang om året skal
tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på baggrund af handleplanens be-
skrivelse af formålet med anbringelsen. Det fremgår videre, hvis der træffes beslut-
ning om fortsat anbringelse, skal handleplanen revideres i overensstemmelse med
den nye beslutning.”
Jeg anmodede henholdsvis Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermer-
sooq om en udtalelse angående de ikke reviderede henholdvis manglende hand-
leplaner for de børn og unge, som den pågældende kommune har anbragt på
Meeqqat Angerlarsimaffiat.
8.5. Inspektion af Meeqqat Angerlarsimaffiats Handicapsatellit i Uum-
mannaq (Rapport af 30. december 2016, j.nr. 2016-900-0012)
Ved brev af 30. december 2016 skrev jeg bl.a. følgende til Meeqqat Anger-
larsimaffiat for så vidt angår handicapsatellitten:
”1. Indledning
Den 7. og 8. juni 2016 gennemførte jeg en inspektion på døgninstitutionen Meeqqat
Angerlarsimaffiats Handicapsatellit (herefter handicapsatellitten) i Uummannaq.
Inspektionen blev gennemført som led i min generelle virksomhed og således ikke på
baggrund af en konkret klage.
Som ombudsmand har jeg til opgave at undersøge, om myndigheder eller personer,
der er omfattet af min virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden
måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres opgaver. Det-
te fremgår af § 19, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombuds-
manden for Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Jeg kan fremsætte kritik, afgi-
ve henstillinger og i øvrigt fremsætte min opfattelse af en sag, jf. ombudsmandslo-
vens § 20.
244
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Efter ombudsmandslovens § 16, 1. pkt., kan jeg undersøge enhver institution eller
virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hører under min virksomhed. I for-
bindelse med en sådan undersøgelse kan jeg
–
ud over hvad der følger af ombuds-
mandslovens §§ 19 og 20
–
bedømme forhold vedrørende en institutions indretning
og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens
brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter, jf. ombudsmandslo-
vens § 16, 2. pkt.
2. Inspektionens gennemførelse
Inspektionen på handicapsatellitten blev gennemført ved en delegation af mine med-
arbejdere; to juridiske medarbejdere og en tolk.
Under inspektionen foregik samtalerne med forstanderen, den fungerende souschef,
en afdelingsleder samt en medarbejderrepræsentant. Endvidere blev bygningerne en-
kelte beboerværelser med samtykke fra de pågældende beboere samt en af udslus-
ningsboligerne, der lå i til knytning til institutionen besigtiget.
Forud for inspektionen blev beboerne, forældrene til de beboere, som er under 18 år,
og medarbejderne gjort bekendt med inspektionen og muligheden for en samtale i
den forbindelse. Hverken forældrene eller beboere henvendte sig med ønske om en
samtale.
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale fra Meeqqat Angerlarsimaf-
fiat om handicapsatellitten, beboerne og medarbejderne. Derudover modtog jeg de to
seneste tilsynsrapporter fra oktober 2013 og september 2015 fra det daværende De-
partementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender nu Departementet for
Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen.
Meeqqat Angerlarsimaffiat har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til
en foreløbig udgave af denne rapport.
Meeqqat Angerlarsimaffiat har ved e-mail af 29. december 2016 oplyst, at institutio-
nen tager min rapport til efterretning, og at institutionen pr. 9. januar 2017 i en perio-
de ansætter en socialrådgiverkonsulent til opfølgning af problemerne med behand-
lingsplaner/halvårsrapporter.
3. Generelt om institutionen
Handicapsatellitten hører under Meeqqat Angerlarsimaffiat. Ledelsen er således den
samme for begge institutioner. Der blev foretaget en samlet inspektion, da beboerne
på handicapsatellitten i praksis er integreret blandt beboerne på Meeqqat Anger-
larsimaffiat. Målgruppen for institutionerne er forskellig og institutionerne har hver
245
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
sin konto på finansloven. Denne rapport er således udarbejdet særskilt i forhold til
Meeqqat Angerlarsimaffiat.
Handicapsatellitten er en døgninstitution, hvor målgruppen er mennesker, der har
handicap samt problematikker der relaterer sig til omsorgssvigt fra barndommen. Al-
dersgruppen er børn og voksne. Der er i alt seks pladser på institutionen. Institutionen
modtager derudover også børn, unge, og familier akut eller i aflastning. På tidspunk-
tet for inspektionen var der fem beboere på handicapsatellitten.
Meeqqat Angerlarsimaffiat har endvidere et antal huse i bygderne i området. Husene
bruges bl.a. til projektture. Dertil har institutionen et antal udslusnings- og efter-
værnsboliger.
4. Overordnet vurdering
Mine medarbejdere har overordnet fået et meget positivt indtryk af handicapsatellit-
ten, som en institution, hvor ledelsen er bevidst om og har fokus på at løse de udfor-
dringer, som institutionen står overfor.
Det er tydeligt, at den grønlandske kultur, herunder kulturer fra de forskellige steder,
hvor beboerne kommer fra i landet, spiller en meget stor rolle for ledelsen ikke
mindst i indretningen af institutionen, men især i beboernes dagligdag og institutio-
nens arbejde med beboerne.
Lokalerne fremstod pæne, rene og meget hjemlige. Mine medarbejdere havde et ge-
nerelt indtryk af, at beboerne har de midler til rådighed, som de har brug for. Med
hensyn til personalet er personalerummet dog noget trangt. Det kunne være ønskeligt,
om personalet havde mere plads, når personalet holder pause. Det samme var gæl-
dende for ledelsens kontor.
Medarbejderne, som mine medarbejdere talte med under inspektionen, gav generelt
udtryk for, at de var glade for at arbejde på institutionen.
En række forhold, som i forbindelse med inspektionen har givet anledning til be-
mærkninger gennemgås nedenfor under pkt. 5-14.
Derudover blev der under inspektionen drøftet en række yderligere forhold, som ikke
har givet anledning til bemærkninger. Nogle af disse forhold omtales kort under pkt.
15.
5. Udarbejdelse samt revidering af handleplaner
246
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Forud for inspektionen modtog jeg fra Meeqqat Angerlarsimaffiat de handleplaner
for beboerne på handicapsatellitten, som institutionen senest har modtaget fra kom-
munerne.
Reglerne om udarbejdelse af handleplaner fremgår af landstingsforordning nr. 1 af
15. april 2003 om hjælp til børn og unge med senere ændringer (herefter børn og un-
ge-forordningen), som bl.a. indeholder følgende bestemmelser:
Ӥ 14.
Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af børn eller
unge uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan an-
bringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, eller sker anbringelsen i
henhold til en foreløbig afgørelse efter § 10 a, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig, såfremt dette sker senest i forbindelse med den
skriftlige orientering efter § 10 a, stk. 2, eller § 12. Kommunalbestyrelsen skal her-
efter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringel-
sen.
Stk. 2.
[…]
§ 15.
Formålet med handleplanen er at sikre en målrettet indsats for barnet. Hand-
leplanen skal derfor være individuel og angive formålet med hjælpeforanstaltnin-
gen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal
angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet, herunder
behandling, uddannelse med videre.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal handleplanen desuden angive hvilke
former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse
med, at barnet opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter at barnet er vendt
hjem.
Stk. 3.
Ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet skal kommunalbestyrel-
sen mindst én gang om året tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på
baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Såfremt der
træffes beslutning om fortsat anbringelse skal handleplanen revideres i overens-
stemmelse med den nye beslutning.”
Handleplanen udarbejdes således af hjemkommunen, som herefter mindst én gang
om året skal tage beslutningen om anbringelse op til vurdering og i tilfælde af fortsat
anbringelse skal revidere handleplanen.
Som nævnt under punkt 3 var der på tidspunktet for inspektionen fem beboere på
handicapsatellitten.
Ud af de fem beboere var tre under 18 år og to over 18 år. En af beboerne over 18 år
skulle udskrives den 15. juni 2016.
247
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Jeg modtog handleplaner fra Meeqqat Angerlarsimaffiat for to af beboerne på handi-
capsatellitten.
Begge handleplaner var for gamle. Den ene handleplan var fra 2012 og den anden var
fra før anbringelsen på handicapsatellitten og vedrørte desuden et søskendepar. De to
søskende har således ikke en handleplan hver. I henhold til børn og unge-
forordningens § 15, stk. 1, skal handleplanen være individuel. Kommunen skal såle-
des udarbejde en handleplan for hvert barn, som kommunen anbringer, det gælder
også, hvis der er tale om søskende.
Under inspektionen oplyste forstanderen, at institutionen på samme tidspunkt som
inspektionen blev gennemført havde besøg af to sagsbehandlere fra én af kommuner-
ne. Sagsbehandlerne taler under deres besøg med de børn, som den pågældende
kommune har anbragt. Sagsbehandlerne udarbejder handleplanen under deres besøg,
inden de rejser tilbage til deres kommune. Ledelsen oplyser, at denne fremgangsme-
tode virker meget god. Udover at sagsbehandlerne får revideret handleplanerne får de
også mødt børnene og medarbejderne på institutionen. Den efterfølgende dialog mel-
lem institutionen og sagsbehandlerne bliver også bedre efter et sådan besøg.
Det fremgår da også af institutionens årsberetning for 2015, bl.a. at besøgene fra so-
cialforvaltningerne har betydet at de fleste børn har fået revideret deres handleplan i
2015.
De handleplaner, som institutionen senest har modtaget fra kommunerne er for de
flestes vedkommende på trods heraf for gamle. Det kan ikke udelukkes, at kommu-
nerne har udarbejdet nye handleplaner eller har revideret handleplanerne og blot
mangler at sende de seneste udarbejdede handleplaner til institutionen.
Pligten til at udarbejde og revidere handleplaner påhviler hjemkommunen. Henset til
handleplanens funktion i forbindelse med anbringelsen og eventuel fortsat anbringel-
se finder jeg det dog naturligt, at en døgninstitution, som mangler enten en handle-
plan eller en revideret handleplan for en beboer, gør kommunen opmærksom herpå.
Jeg anbefaler derfor, at Meeqqat Angerlarsimaffiat i højere grad rykker kommunerne
for manglende handleplaner og reviderede handleplaner for beboerne på handicap-
satellitten.
6. Behandlingsplaner
Forud for inspektionen blev Meeqqat Angerlarsimaffiat bedt om at sende den seneste
behandlingsplan, som institutionen har udarbejdet i samarbejde med de respektive
hjemkommuner for hver enkelt beboer på handicapsatellitten.
248
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om døgninstitutioner
m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap (herefter døgnin-
stitutionsbekendtgørelsen) indeholder bl.a. følgende bestemmelse om udarbejdelse af
behandlingsplaner for så vidt angår personer med vidtgående handicap:
Ӥ 25.
I forbindelse med en persons optagelse på en døgninstitution for personer
med vidtgående handicap, skal der udarbejdes en behandlingsplan for personen.
Stk. 2.
Behandlingsplanen skal udarbejdes af institutionen og det sociale udvalg i
personens hjemkommune, i samarbejde med eventuelle sagkyndige konsulenter
med særligt indblik i personens handicap og Regionalkontoret.
Stk. 3.
Behandlingsplanen skal så vidt muligt godkendes af pågældende selv, eller
hvis der er tale om et barn eller en ung under 18 år, af forældremyndighedsindeha-
veren. Er pågældende personlig umyndiggjort, skal værgen tillige godkende be-
handlingsplanen.”
Jeg modtog ingen behandlingsplaner fra Meeqqat Angerlarsimaffiat for de fem bebo-
ere på handicapsatellitten.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med døgninstitutionsbekendtgørelsens §
25, at der ikke er udarbejdet behandlingsplaner for beboerne på handicapsatellitten.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat tager kontakt til de relevante kommu-
ner, så der i samarbejde med de sociale udvalg i kommunerne kan udarbejdes be-
handlingsplaner for beboerne på handicapsatellitten, jf. døgninstitutionsbekendtgø-
relsens § 25.
7. Halvårsrapporter
Under inspektionen blev Meeqqat Angerlarsimaffiat bedt om at sende mig den af in-
stitutionen senest udarbejdede halvårsrapport for hver enkelt beboer på handicapsa-
tellitten.
Følgende fremgår om halvårsrapporter af Departementet for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsens
”Forstanderinstruks” (revideret i august 2009,
udsendt af det daværende Departementet for Sociale Anliggender til de selvstyreeje-
de institutioner), side 8:
”Hvert halve år skal døgninstitutionen udarbejde rapport om hvert enkelt barn/ung,
der skal sendes til den anbringende myndighed. Rapporten skal bidrage til vurde-
ring af, hvorvidt anbringelsen skal fortsætte på stedet, eller om der skal ske anden
hjælpeforanstaltning.”
249
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Som nævnt under punkt 3 var der fem beboere på handicapsatellitten på tidspunktet
for inspektionen.
Jeg modtog halvårsrapporter fra Meeqqat Angerlarsimaffiat for fire af beboerne på
handicapsatellitten.
Ud af de fire halvårsrapporter var der tre, som var mindre end et halvt år gamle. Den
sidste var fra 2015, men dog syv måneder gammel. For én af beboerne modtog jeg
ingen halvårsrapport.
Jeg finder det ikke i overensstemmelse med Forstanderinstruksen, at der ikke er ud-
arbejdet halvårsrapporter for hver enkelt beboer på handicapsatellitten.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat udarbejder en halvårsrapport for hver
enkelt beboer i overensstemmelse med Departementet for Sociale Anliggender, Fami-
lie, Ligestilling og Justitsvæsens Forstanderinstruks.
8. Kontaktoplysninger til forældre og oplysning om forældremyndighedsinde-
havere
Forud for inspektionen blev pårørende til beboere under 18 år gjort bekendt med in-
spektionen og muligheden for en samtale i den forbindelse. Embedet sendte breve til
de adresser, som Meeqqat Angerlarsimaffiat havde oplyst, og der blev ringet til dem,
som institutionen havde oplyst, ikke havde nogen fast adresse.
Institutionen blev samtidig bedt om at oplyse navnet på indehaveren af forældremyn-
digheden for hver enkelt beboer under 18 år.
Det fremgår af børn og unge-forordningens § 32, stk. 2, 2. pkt., at når et barn er an-
bragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg for barnet af forstanderen.
Det fremgår endvidere af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, at en døgnin-
stitution i videst muligt omfang er forpligtet til, sammen med hjemkommunen, at
samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og holde denne orienteret om bar-
nets eller den unges forhold.
Denne pligt til i videst muligt omfang at holde forældremyndighedsindehaveren ori-
enteret forudsætter i sagens natur, at institutionen er i besiddelse af kontaktoplysnin-
ger til den pågældende.
Institutionen kunne ikke med det samme sende oplysningerne om navnet på indeha-
veren af forældremyndigheden for hver enkelt beboer under 18 år, da institutionen
ikke havde disse oplysninger for alle beboernes vedkommende. Institutionen blev
250
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
bedt om at indhente oplysningerne fra de relevante kommuner. Jeg modtog først op-
lysningerne den 16. september 2016, da det havde været svært for institutionen at få
oplysningerne fra kommunerne.
Forstanderen oplyste, at der for flere af forældrene gælder, at de ikke har fast adresse,
men flytter fra sted til sted, bor på herberg eller er hjemløse. Forældre til beboerne
bor enten i Grønland eller Danmark. Institutionen har dog altid, som minimum, et te-
lefonnummer, hvor de kan kontakte forælderen. Det kan dog stadig nogle gange være
svært for institutionen at få fat på forældrene pr. telefon, og det er ikke altid, at insti-
tutionen ved, hvor den enkelte forælder opholder sig på grund af skiftende opholds-
steder. Forstanderen oplever, at kommunen ikke altid er klar over, hvem der har for-
ældremyndigheden.
Institutionens pligt til i videst muligt omfang at holde forældremyndighedsindehave-
ren orienteret forudsætter i sagens natur, at institutionen er i besiddelse af kontaktop-
lysninger til den pågældende.
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat sammen med kommunerne i højere grad
søger at sikre, at institutionen løbende er i besiddelse af oplysning om forældremyn-
dighedsindehavere, herunder kontaktoplysninger på disse.
9. Tildeling af forældremyndighed
Af det materiale samt handleplan, som jeg modtog fra institutionen bemærkede jeg,
at én af beboerne har mistet begge sine forældre, og at beboeren har haft en midlerti-
dig værge siden 2012. Dette blev drøftet under samtalen med ledelsen. Forstanderen
oplyste, at den anbringende kommune netop var i gang med at afklare, hvem foræl-
dremyndigheden kan tildeles fremover.
Følgende fremgår af § 14, stk. 2, 1. pkt., i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om
ikrafttræden for Grønland af myndighedsloven (herefter myndighedsloven):
”Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden.”
Afgørelse herom træffes af kredsretten, jf. myndighedslovens § 14, stk. 4.
Det fremgår af børn og unge-forordningens § 32, stk. 2, 2. pkt., at når et barn er an-
bragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg for barnet af forstanderen.
Det fremgår endvidere af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, at en døgnin-
stitution i videst muligt omfang er forpligtet til, sammen med hjemkommunen, at
251
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og holde denne orienteret om bar-
nets eller den unges forhold.
Det er min opfattelse, at Meeqqat Angerlarsimaffiat, som daglig og primær omsorgs-
giver over for beboerne, har en naturlig forpligtelse til at få afklaret forhold, der er af
væsentlig betydning for beboerne.
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat følger op på, at den relevante kommune
får afklaret, hvem der fremover kan tildeles forældremyndigheden over beboeren.
10. Ferierejser og besøgsrejser for beboerne
Under samtale med ledelsen oplyste forstanderen, at det er et problem at få bevilling
til ferierejser. Det gælder særligt ferierejser til beboere, hvis forældre bor i Danmark.
Forstanderen oplyste videre, at beboerne aldrig får bevilget to ferierejser om året, og
at kommunernes sagsbehandlingstid er lang. Kommunerne beder tit om nye oplys-
ninger, og der bliver ikke truffet afgørelse i sagerne eller først truffet afgørelse efter
sommerferien, og der kan allerede komme et afslag ved første ansøgning om ferierej-
se.
Derudover oplever institutionen også problemer med at få bevilget ledsager i forbin-
delse med en ferierejse. Problemet opleves især for de beboere, som måske godt kan
rejse alene, men som er meget utrygge ved det. Disse beboere har brug for meget
støtte og tryghed, når de besøger deres forældre. Besøgene kræver oftest mange res-
sourcer af beboeren. Personalet bruger ofte store ressourcer på at støtte op om beboe-
ren, når vedkommende har været i kontakt med sine forældre, som ofte ikke har res-
sourcer til at være der for beboeren.
Forstanderen oplyste derudover, at institutionen altid forsøger at planlægge besøg hos
familiemedlemmer, når beboerne rejser med institutionen på forskellige projektture.
Vedrørende ferierejser for børn og unge under 18 år, der har ophold på institutionen
af sociale årsager, fremgår følgende af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 47, stk. 2:
”Børn og unge under 18 år, der har ophold på institution af sociale årsager bør be-
vilges to ferierejser årligt. Disse ferierejser skal fortrinsvist anvendes til at bevare
kontakten til forældremyndighedsindehaveren.”
Vedrørende ledsagelse under rejser fremgår følgende af døgninstitutionsbekendtgø-
relsens § 46, stk. 1:
252
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
”Når et barn eller en ung under 18 år, eller en person med vidtgående handicap, ik-
ke kan rejse til institution, bokollektiv, eller beskyttet boenhed, eller på ferie herfra,
uden ledsagelse, skal personen ledsages på rejsen.”
Vedrørende ferierejser for børn og unge under 18 år med vidtgående handicap, hvis
ophold på institutionen ikke skyldes sociale årsager samt voksne personer med vidt-
gående handicap fremgår det af døgninstitutionsbekendtgørelsens § 48, at disse har
ret til har ret til ferierejse som beskrevet i reglerne om hjælpeforanstaltninger til per-
soner med vidtgående handicap.
Følgende fremgår af § 50 i bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til perso-
ner med vidtgående handicap:
”§ 50. En person med vidtgående handicap, der på grund af handicappet opholder
sig uden for sit hjemsted, kan én gang om året bevilges hjælp til en besøgsrejse
hjem. Det er en betingelse, at den pågældende opholder sig uden for hjemstedet,
fordi der ikke er et egnet bomæssigt tilbud der, og at kommunalbestyrelsen eller
Naalakkersuitsut har truffet beslutning om opholdet.
Stk. 2.
Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af rejse- og opholdsudgifter.”
Det fremgår videre af § 51 i bekendtgørelsen om hjælp til personer med vidtgående
handicap, at hjælpen tillige kan omfatte udgifter til det nødvendige antal ledsageres
rejse- og opholdsudgifter.
For så vidt angår personer under 18 år med vidtgående handicap fremgår det videre
af § 55 i bekendtgørelsen om hjælp til personer med vidtgående handicap, at disse
kan tildeles yderligere en årlig besøgsrejse, når den er nødvendig for at opretholde
kontakten til indehaveren af forældremyndigheden. Rejsen skal dog være forenelig
med barnets behandlingsbehov.
Jeg har noteret mig det af ledelsen oplyste om ferierejser. Jeg har tidligere foretaget
en inspektion af en anden institution, hvor ledelsen ligeledes oplyste mig om de sa m-
me problemer i forbindelse med ansøgning om ferierejser. Jeg overvejer på den bag-
grund, om jeg, hvad angår ferierejser bevilget efter døgninstitutionsbekendtgørelsen,
vil undersøge kommunernes sagsbehandling på det nævnte område nærmere ved en
eventuel egen drift-sag.
11. Alkohol
Det fremgår af Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregler, at der generelt er alkohol-
forbud på institutionen. Det fremgår yderligere af et opslag om ordensregler i en af
udslusningsboligerne, som blev besigtiget under inspektionen, at det er forbudt at
indtage alkohol i huset.
253
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
Under inspektionen oplyste forstanderen imidlertid, at nogle af beboerne, som er over
18 år og bor i udslusningsboligerne har alkohol på deres værelser, hvor de også en
sjælden gang holder lidt fest, og at dette ikke bliver påtalt, så længe det ikke er til ge-
ne for de andre beboere.
Jeg finder det mest hensigtsmæssigt, at ordensregler afspejler praksis.
Jeg anbefaler, at Meeqqat Angerlarsimaffiat bringer ordensreglerne i overensstem-
melse med, hvad der gør sig gældende for beboerne i praksis.
12. Mobiltelefoner
Af Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregler fremgår følgende om mobiltelefoner:
”Det er tilladt for børn og unge at have en mobiltelefon når de er blevet konfirme-
ret.
Mobiltelefonen skal benyttes ansvarligt. Hvis det har negative konsekvenser, at et
barn har en mobiltelefon, kan det i kortere eller længere periode være nødvendigt,
at inddrage telefonen for at beskytte barnet.
Mobiltelefonerne bliver udleveret når børnene kommer hjem fra skole og skal afle-
veres igen inden de går i seng.
Skolen i Uummannaq har en regel om at mobiltelefoner ikke er tilladte i skoletiden
og vores børn og unge har derfor ikke noget at bruge telefonen til før de har fri.
Alle unge over 18 år må have deres mobiltelefoner hele tiden.
Alle børn og unge skal selv som udgangspunkt afholde udgifterne til mobiltelefoni.
Vi forbeholder os retten til at begrænse og regulere børnenes og de unge brug af
mobiltelefoner, hvis det skønnes at være til fare for barnets/den unges trivsel, ud-
vikling eller behandling.”
Under inspektionen oplyste forstanderen tillige, at det giver børnene og de unge nat-
tero, idet de tidligere har oplevet, at forældre, venner og veninder kan finde på at rin-
ge om natten nogle gange med større problemer.
Det almindelige legalitetsprincip indebærer bl.a., at forvaltningens virksomhed skal
have hjemmel i en lov eller anden anerkendt retskilde. Jo mere vidtgående et indgreb
er, desto mere sikker må hjemlen være. Jeg henviser til Jon Andersen m.fl., Forvalt-
254
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
ningsret, 2. udgave (2002), side 291 og 302, og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
–
Almindelige emner, 5. udgave (2009), side 150 og 180.
Reglerne om magtanvendelse over for beboere på døgninstitutioner for børn og unge
i Grønland fremgår af inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse
inden for det sociale område (herefter magtanvendelsesloven).
Under pkt. 1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til magtanvendelseslo-
ven er det anført, at loven indeholder samtlige magtanvendelsesregler. Det er endvi-
dere anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger, at magtanvendelse over for
børn kun må anvendes, hvis der er hjemmel til det, og at reglerne om magtanvendelse
bygger en række grundlæggende principper, herunder et princip om, at der skal være
klar lovhjemmel til at foretage kontrol med telefonopkald.
For børn på døgninstitutioner kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffe
afgørelse om, at der uden retskendelse, kan ske magtanvendelse i form af kontrol
med bl.a. telefonsamtaler med nærmere angivne personer uden for institutionen i en
bestemt periode, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel og udvikling, jf.
magtanvendelseslovens § 13, stk. 1, jf. § 6, stk. 4.
Af bemærkningerne til magtanvendelseslovens § 13 fremgår bl.a. følgende:
”Vurderingen af, hvorvidt det af hensyn til barnets trivsel eller udvikling
er nød-
vendigt med en begrænsning af pågældendes kommunikation med personer uden
for anbringelsesstedet, sker oftest i en dialog mellem anbringelsesstedet og den an-
bringende kommune.
Institutionen eller opholdsstedet kan ikke slev indføre husregler, der kontrollerer
barnets mulighed for kontakt med omverdenen. Kontrol kan kun ske på baggrund
af en afgørelse fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.”
Af ”Vejledning til inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område –
afsnit II om børn”
(udarbejdet af det daværende Departementet for Familie og Ju-
stitsvæsen nu Departementet for Sociale Anliggender, Familie, og Justitsvæsen i no-
vember 2013), fremgår bl.a. følgende under punkt 16:
”Husreglerne kan f.eks. beskrive […] regulering i forhold til mobiltelefon […]
Regler for børnenes og de unges adgang til mobiltelefon kan fastsættes i forhold til
anbringelsesstedets formål. Der kan således udformes regler om, hvornår børnene
og de unge ikke må have mobiltelefonen på sig, f.eks. i skoletiden og under målti-
der, da dette vil være forstyrrende for undervisningen og fællesskabet. Derudover
kan det f.eks. besluttes, at mobiltelefonerne skal afleveres til natten for hermed at
255
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
sikre, at børnene og de unge får deres nattesøvn. Det kan også af hensyn til fælles-
skabet være nødvendigt at lave en regel om, at al samtale i mobiltelefon ikke må
foregå i fællesrum, men skal ske på børnenes og de unges værelser. Der skal såle-
des være saglige grunde til husregler, der indskrænker adgangen til mobiltelefonen.
Et anbringelsessted kan imidlertid ikke fastsætte regler, der helt afskærer adgangen
til mobiltelefon. Det er alene kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der for en
bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde f.eks. mail eller telefonforbin-
delsen mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, eller politiet,
der er hensyn til tilbageholdelsens øjemed kan modsætte sig, at barnet eller den un-
ge i tilbageholdelsessurrogat på en sikret afdeling, fører telefonsamtaler eller anden
kommunikation.”
Om kontrol med mobiltelefon og internet fremgår bl.a. følgende af vejledningens
punkt 23:
”Børn og unge har ifølge Grundloven og Menneskerettighedskonventionen grund-
læggende ret til at kommunikere med omverden. Retten til at kommunikere kan
alene begrænses, hvis der er lovhjemmel til dette.
Døgninstitutioner har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og
unge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet m.v. Der kan imid-
lertid, som led i at barnet eller den unge har ophold i en døgninstitution, opstilles
regler for brugen af mobiltelefon og internet. Det kan f.eks. dreje sig om, at mobil-
telefoner ikke må bruges (dvs. mobiltelefonen sætte på lydløs eller efterlades på
værelset), når børnene og de unge spiser i fællesskabet, eller at adgangen til inter-
nettet skal være lukket ned kl. 23. Der henvises i den forbindelse til vejledningens
punkt 16 om husregler.”
Jeg har ingen bemærkninger til, at beboere under 18 år skal aflevere deres mobiltele-
foner inden de skal i seng, og at de først får dem igen efter skole. Dette finder jeg er i
overensstemmelse med magtanvendelsesloven, som gennemgået ovenfor.
Efter min vurdering indebærer det almindelige legalitetsprincip, at et så vidtgående
indgreb som en regel om, at beboerne på en døgninstitution for børn og unge ikke må
have egen mobiltelefon, skal have en klar og sikker hjemmel. Det samme gør sig
gældende for institutionens begrænsning og regulering af brugen af mobiltelefoner,
hvor institutionen skønner, at brugen vil være til fare for beboerens trivsel eller be-
handling samt institutionens inddragelse i kortere eller længere periode af mobiltele-
fonen til beskyttelse af beboeren.
En sådan hjemmel foreligger ikke.
256
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
8. Inspektioner
Det er endvidere udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til magtanvendelsesloven, at en
institution ikke kan indføre husregler, der kontrollerer barnets mulighed for kontakt
med omverdenen. En eventuel beslutning herom kan alene træffes af kommunalbe-
styrelsen i opholdskommunen.
At der efter institutionens opfattelse måtte være et sagligt behov for at fastsætte en
sådan regel, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at beboerne i et vist om-
fang har mulighed for at bruge institutionens fastnettelefon, kan heller ikke føre til et
andet resultat.
Jeg finder på den baggrund, at Meeqqat Angerlarsimaffiat ikke har hjemmel til at
fastsætte ordensregler om, at beboerne ikke må have egen mobiltelefon, ligesom in-
stitutionen ikke har hjemmel til at regulere, begrænse eller i kortere eller længere pe-
rioder at inddrage beboernes mobiltelefoner under henvisning til en sådan regel be-
grundet i beboerens trivsel, udvikling, behandling eller beskyttelse af beboeren.
Jeg anser forholdet for kritisabelt.
Jeg bemærker, at jeg ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om kriteriet om,
at det er tilladt for beboerne at have en mobiltelefon, når de er konfirmeret, er i strid
med grundlovens § 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9
om religionsfrihed.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat ændrer sine ordensregler, så de er i
overensstemmelse med magtanvendelsesloven.
13. Beboernes formue
Under inspektionen oplyste forstanderen at nogle af beboerne er i besiddelse af en
større eller mindre formue på baggrund af erstatning, som beboeren har fået udbetalt
efter en af forældrenes død.
Forespurgt oplyste forstanderen, at pengene står på en åben konto, som beboerne selv
råder over. Forstanderen havde i ét tilfælde talt med en beboer om at spare pengene.
Beboeren havde givet nogle af sine penge til et familiemedlem, som havde brugt sin
udbetalte erstatning. Forstanderen oplyste at ville tage emnet op igen med de relevan-
te beboere og få pengene indsat på en lukket konto eller opsparingskonto.
Har en umyndig en formue, opstået på baggrund af f.eks. forsørgertabserstatning el-
ler arv, fører den danske justitsminister (Civilstyrelsen i Danmark) tilsyn med vær-
gemålene i Grønland, jf. § 50 i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for
Grønland af myndighedsloven. I praksis er det Rigsombudsmanden i Grønland (rigs-
ombudsmanden), som fører tilsynet på justitsministerens vegne.
257
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
En af mine medarbejdere har talt med en ledende medarbejder ved rigsombuddet,
som oplyser, at der gælder en beløbsgrænse på 18.000,00 kr. Er der i en sag tale om
et beløb på over 18.000,00 kr., vil midlerne blive indsat på en konto i et forvaltnings-
institut, der er godkendt af Civilstyrelsen til at forvalte umyndiges midler. Beløbs-
grænsen er fastsat på baggrund af forvaltningsinstitutionernes ekspeditionsgebyr og
efter aftale med Civilstyrelsen.
I de sager, hvor rigsombudsmanden fører tilsyn med værgemålet, herunder tilsyn
med midlerne, kan frigivelse af midlerne alene ske ved ansøgning til rigsombuds-
manden, som efter en konkret vurdering skønner, hvorvidt der kan ske frigivelse.
Hvis der efter en frigivelse er mindre end 18.000,00 kr. tilbage, udbetales beløbet til
værgen, som bestyrer den resterende formue.
Når et barn er anbragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg for barnet af
forstanderen, jf. børne- og ungeforordningens § 32, stk. 2, 2. pkt.
For så vidt angår beboere under 18 år, som har en større eller mindre formue under
18.000,00 kr. anbefaler jeg Meeqqat Angerlarsimaffiat at følge op på samtaler med
beboerne om fornuftig forvaltning heraf og hjælpe beboerne med oprettelse af egne-
de konti hertil.
14. Medarbejderudviklingssamtaler
Spørgsmålet om ledelsens afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS-
samtaler) blev drøftet under inspektionen. Forstanderen oplyste, at der ikke systema-
tisk afholdes MUS-samtaler, men at personalet og ledelsen tit taler sammen.
Det fremgår af den førnævnte Forstanderinstruks i afsnittet om personalepolitik, at
forstanderen er forpligtet til at afholde MUS-samtaler.
Jeg finder, at det ikke er i overensstemmelse med Forstanderinstruksen, at der ikke
bliver afholdt MUS-samtaler med medarbejderne.
Jeg henstiller, at Meeqqat Angerlarsimaffiat får afholdt MUS-samtaler med medar-
bejderne i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, som den fremgår af Forsta n-
derinstruksen.
15. Andre emner
Ovenfor under pkt. 5-14 har jeg gennemgået en række forhold i forbindelse med in-
spektionen, som har givet mig anledning til bemærkninger. I det følgende vil jeg kort
omtale en række yderligere forhold, som ikke giver mig anledning til bemærkninger,
men som jeg dog finder det nyttigt at fremhæve i denne rapport.
258
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0259.png
8. Inspektioner
Lovgivning
Under samtalen med ledelsen blev der talt om, at det er et problem med ny lovgiv-
ning på områder, som berører institutioner, at institutionerne ikke bliver inddraget i
lovgivningsprocessen og bliver hørt. Institutionen oplever et særligt problem med
lovgivning, som ifølge institutionen ikke er praktisk gennemførlig, og som skaber
stress i institutionen.
Samarbejde med kommunerne og departementet
Forstanderen oplyser, at samarbejdet med kommunerne generelt fungerer fint. Sam-
arbejdet afhænger også meget af den enkelte sagsbehandler. Men lige nu er samar-
bejdet godt. Der er dog lang sagsbehandlingstid, når institutionen henvender sig med
ansøgninger vedrørende beboerne.
Institutionen oplever det særligt godt, at en af kommunerne kommer på besøg, hvor
sagsbehandlerne møder de af kommunen anbragte børn og ud fra samtale med dem
følger op på handleplanen. Kommunens sagsbehandlere har valgt at blive og skrift-
ligt udarbejde handleplanerne, inden de rejser tilbage til deres kommune, hvor deres
hverdag er fyldt med en masse andre arbejdsopgaver, og hvor risikoen for at udarbej-
delsen af en revideret handleplan vil tage længere tid. Det at kommunens sagsbe-
handlere kommer på besøg giver desuden et bedre samarbejde og dialog mellem in-
stitutionen og kommunen, herunder når institutionen skal søge om bevillinger.
Samarbejdet med Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og
Justitsvæsen, herunder med døgninstitutionsafdelingen er godt.
Skolegang og modtagelse af undervisning
Under inspektionen blev beboernes skolegang for så vidt angår de af beboerne, der er
i den skolepligtige alder drøftet. Institutionen har et stort fokus på beboernes skole-
gang.
Døgninstitutionen har i samarbejde med barnets eller den unges skole pligt til at påse,
at børn eller unge i den undervisningspligtige alder modtager relevante undervis-
ningstilbud, jf. døgninstitutionsbekendtgørelsens § 20, stk. 2.
Ledelsen oplyste, at der for nogle af beboerne kan gå tre til seks måneder fra anbrin-
gelsestidspunktet til beboeren starter i skole. Institutionen har i et samarbejde med
skolen fokus på, at beboeren starter på det klassetrin, som passer til barnet. Institutio-
nen har en lærer, der underviser de af beboerne, som ikke er i skole, og som giver
lektiehjælp til støtte for de af beboerne, som går i skole.
Forstanderen oplyste, at der på nuværende tidspunkt er færre af beboerne, som går i
specialklasse i forhold til tidligere, og flere har i år fået en rigtig god afgangseksamen
259
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0260.png
fra folkeskolen. Det er rigtig positivt, men kan også give nogle udfordringer i forhold
til kommunen, som på den baggrund kan stille spørgsmål ved, hvorvidt den unge
fortsat skal være anbragt. I nogle tilfælde kræver det et større arbejde fra institutionen
at gøre kommunen opmærksom på, at den unge stadig har brug for at være anbragt på
institutionen, da den unge bl.a. har brug for rigtig meget støtte for at kunne fungere
og oftest udviklingsmæssigt ikke er så moden, som kommunen kan få indtryk af, når
man kun tager udgangspunkt i, hvordan det er gået med afslutningen af folkeskolen.
Jeg finder institutionens fokus på undervisning og skolegang meget positiv.
Det centrale børnesagkyndige udvalg
Under samtalen med ledelsen udtrykte ledelsen, at det ikke er helt klart, hvordan det
forholder sig, når en kommune vil udskrive en beboer, men institutionen ikke er enig
i, at beboeren er klar til at blive udskrevet. Ledelsen blev oplyst om, at inden kom-
munalbestyrelsen træffer beslutning om udskrivelse af en beboer fra en døgninstituti-
on, skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra døgninstitutionen, jf. børn og
unge-forordningens § 28, stk. 2.
Det fremgår videre af børn og unge-forordningens § 28, stk. 3, at, i de tilfælde udta-
lelsen fra døgninstitutionen strider mod kommunalbestyrelsens indstilling, skal sagen
forelægges til udtalelse fra Det centrale børnesagkyndige udvalg. Dette skal således
ske inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udskrivning af en beboer.
Lomme- og tøjpenge
Ledelsen har bemærket, at taksterne for lomme- og tøjpenge til beboerne, som er
fastsat af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæ-
sen i § 12 i cirkulære om gældende sociale kontantydelser, er meget lave og ikke kan
anses for tidssvarende.
Magtanvendelse
Inden inspektionen oplyste ledelsen, at der indtil videre i 2016 ikke har været nogen
magtanvendelse, i 2015 var der én magtanvendelse og i 2014 én magtanvendelse.
Begge var tilladte. I 2013 var der ingen magtanvendelse.
Under samtalen med ledelsen, oplyste forstanderen, at der bliver gjort meget ud af at
gøre personalet opmærksomt på ikke at gå ind i en konflikt, hvis man ikke føler sig
rustet til at løse konflikten. I stedet skal man tilkalde andet personale eller ledelsen til
hjælp. Dertil tales der på ugentlige møder med børnene om magtanvendelse, hvad de
voksne må og ikke må ud fra en lille bog ”På døgninstitutionen. Hvad de voksne må,
Hvad de voksne ikke må”, udarbejdet af det tidligere Departementet for Familie, Li-
gestilling og Sociale Anliggender.
260
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0261.png
8. Inspektioner
Familiemæssige forhold
Forinden inspektionen bad jeg institutionen om at beskrive, hvilke udfordringer insti-
tutionen har stået over for inden for de seneste år. Institutionen har oplyst, at største-
delen af forældrene til de anbragte børn har problemer med alkohol eller misbrug af
anden art. Flere af forældrene skifter tit adresse eller er hjemløse. Dertil er der sket
eller sker der dødsfald i familien, herunder selvmord og drab. Ledelsen er meget op-
mærksom på disse forhold og deres påvirkning af børnene. Under inspektionen oply-
ste ledelsen, at hvis et barn mister en forælder, holdes møde med alle børn, hvor den
afdøde mindes. Nogle gange med deltagelse af præsten.
Opbevaring af jagtvåben
Spørgsmålet om opbevaring af institutionens jagtvåben blev drøftet under inspektio-
nen. Ledelsen oplyste, at institutionens jagtvåben opbevares uden for huset i et aflåst
værksted. Forstanderen oplyste, at institutionen har planer om at købe et rigtigt vå-
benskab til opbevaring af institutionens jagtvåben.
Rygning, alkohol og rusmidler
Under samtale med ledelsen, oplyste ledelsen, at problemet med alkohol og rygning,
herunder hash findes blandt beboerne. Som udgangspunkt ønsker institutionen, at be-
boerne ikke ryger og drikker, men på den anden side er det ledelsens holdning, at in-
stitutionen også skal kunne rumme, at de unge ryger og drikker, og at der nogle gan-
ge er nogen, der selvmedicinerer. Ledelsen oplyser dog, at der ikke blandt beboerne
er nogen, som har et misbrugsproblem.
Institutionen forsøger at give alternativer til rygning og alkohol, og i det hele taget til
at beboerne ikke reagerer destruktivt. Ledelsen vurderer fra gang til gang, hvordan
der skal reageres over for beboeren. Det kan bl.a. være samtale med psykolog, rejser
eller projektture.
Det er i henhold til institutionens ordensregler forbudt at ryge indendørs. Rygning fo-
regår for alles vedkommende udenfor. Der er desuden en rygepavillion, hvor man
kan ryge i læ for vind og vejr.
Meeqqat Angerlarsimaffiats ordensregel om, at det er forbudt at ryge indendørs, er i
overensstemmelse med inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning
(herefter rygeloven). Rygeloven finder anvendelse på døgninstitutioner, jf. rygelo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at ryge indendørs, hvor
rygeloven finder anvendelse, jf. rygelovens § 3.
Rekruttering
Under samtalen med ledelsen blev der talt om personalenormeringen. På tidspunktet
for inspektionen var der således 11 ubesatte stillinger. Institutionen oplever et pro-
261
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
1812893_0262.png
blem med at tiltrække pædagoger og vil i højere grad i modsætning til tidligere for-
søge at rekruttere personale fra Danmark. Ledelsen har dog fundet, at det er nemmere
at tiltrække for eksempel projektarbejdere i kortere eller længere perioder samt stude-
rende, som desuden fungerer som rollemodeller for beboerne.
Arbejdspladsvurdering
Meeqqat Angerlarsimaffiat har en revideret arbejdspladsvurdering (APV) fra maj
2016. Ledelsen oplyste videre med hensyn til brandsikkerheden, som det også frem-
går af APV’en, at institutionen
afventer, at et firma skal reparere varslingsanlægget.
Jeg har noteret mig, at det fremgår af APV’en, at der skal udarbejdes en samlet be-
redskabsplan for institutionen indeholdende procedurer i tilfælde af alvorlige ulyk-
ker, dødsfald, selvmord, vold og trusler, seksuelle overgreb og brand. Det fremgår
videre, at beredskabsplanen skal være færdig senest til september.”
16. Underretning
Jeg anmoder Meeqqat Angerlarsimaffiat om at gøre institutionens beboere og medar-
bejdere bekendt med denne rapport.
[…]”
I forlængelse af dette brev og mit brev af samme dato til Meeqqat Anger-
larsimaffiat vedrørende børnehjemmet (se det forrige afsnit 8.4.) skrev jeg
samme dag til Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og
Justitsvæsen, Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Se nær-
mere herom i afsnit 8.4.
262
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
263
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 48: Ombudsmanden for inatsisartuts beretning for 2016
264