REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 442: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 11.

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 442
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. september 2018

EU-retskontoret

Daniella Gabris

2018-3051-0016

849509

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 11. – 12. oktober 2018

Side:

3-14

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om rammer for

forebyggende rekonstruktion, mu-

ligheden for en ny chance og for-

anstaltninger med henblik på mere

effektive procedurer for rekon-

struktion, insolvensbehandling og

gældssanering og om ændring af

direktiv 2012/30/EU

e-beviser: A) Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning

om europæiske editions- og sik-

ringskendelser om elektronisk be-

vismateriale i straffesager



, B)

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på ind-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

15-30

Punkt 2:



Forordningen har hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 442: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 11. – 12. oktober 2018, fra justitsministeren

samling af bevismateriale i straf-

fesager

31-34

Punkt 3:

Grundlæggende rettigheder:

A) Udveksling af synspunkter med

direktøren for Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæg-

gende Rettigheder (FRA), B) Rå-

dskonklusioner om anvendelsen af

EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder i 2017

Sikring af frie og retfærdige valg,

herunder mod misbrug af person-

data og cyberangreb

Rådets forordning (EU)

2017/1939 af 12. oktober 2017 om

gennemførelse af et forstærket

samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)



42-45

Punkt 6:

Gensidig anerkendelse på det

strafferetlige område – styrkelse af

gensidig tillid

35-38

Punkt 4:

39-41

Punkt 5:



Forordningen har hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en

ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedu-

rer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om

ændring af direktiv 2012/30/EU

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 723 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 med

henblik på vedtagelse af en generel indstilling, navnlig vedrørende forsla-

gets bestemmelser om rekonstruktion mv., idet der tidligere er vedtaget en

delvis generel indstilling om andre af forslagets bestemmelser. Generelt har

forslaget bl.a. til formål at undgå unødvendige konkurser samt at fjerne hin-

dringer for f.eks. frie kapitalbevægelser. Regeringen vurderer, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De foreslåede bestemmelser

om rekonstruktion – der er hovedsigtet for den generelle indstilling – for-

ventes at kræve visse justeringer af dansk lovgivning. Da direktivforslaget

imidlertid sigter til en fleksibel minimumsharmonisering, forventes forsla-

get dog ikke i væsentlig grad at ændre den eksisterende danske rekonstruk-

tionsordning, som i 2010 blev vedtaget af et enigt Folketing. Forslaget for-

ventes derudover ikke at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkono-

miske konsekvenser. I lyset heraf – og i lyset af, at regeringen i øvrigt er po-

sitiv over for de overordnede mål med forslaget – kan regeringen i det hele

tilslutte sig formandskabets oplæg om en generel indstilling.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53 og 114 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 53 omhandler bl.a. sa-

mordning af medlemsstaternes lovgivning om adgang til at optage og udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 114 omhandler harmonisering af

medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion. Di-

rektivforslaget er dermed ikke omfattet af det danske retsforbehold. Forsla-

get behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 vedtog Rå-

det en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets bestemmel-

ser – nærmere bestemt om gældssanering for iværksættere mv., effektivise-

ring af insolvensprocedurer mv. samt dataindsamling. I forhold til disse be-

stemmelser var og er det vurderingen – sådan som der blev redegjort for

over for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet – at bestemmel-

serne i meget vidt omfang efterlader Danmark fleksibilitet, hvorfor de ikke

i nævneværdig grad vil få betydning for gældende dansk ret.

Det forventes nu, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 vedtager en gene-

rel indstilling vedrørende forslagets øvrige bestemmelser – navnlig om re-

konstruktion mv. Herefter forventes det, at formandskabet indleder drøftel-

ser med Kommissionen og Parlamentet om direktivforslaget i sin helhed.

Formål og indhold

Følgende gennemgang baserer sig på Kommissionens oprindelige forslag

fra november 2016 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejds-

gruppeniveau.

Formålet med direktivforslaget angives overordnet at være at fjerne hindrin-

ger for f.eks. frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden forårsaget af for-

skelle mellem medlemsstaternes regler om rekonstruktion, gældssanering

mv. Kommissionen henviser derudover bl.a. til, at de foreslåede regler ge-

nerelt skal tjene til at forbedre investeringsmuligheder, undgå unødvendige

konkurser, fremme iværksætterkultur mv.

Direktivforslaget har tre hoveddele, hvoraf kun del nr. 1 er relevant for den

generelle indstilling, der forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 11.-12. oktober 2018:

1) Skyldners adgang til forebyggende rekonstruktion

2) Gældssanering mv. for iværksættere

3) Effektivisering af rekonstruktions-, insolvens- og gældssanerings-

procedurer

Nr. 1) Forslagets bestemmelser om adgang til forebyggende rekonstruktion

(artikel 4-18)

Forslagets art. 4 omhandler adgangen til forebyggende rekonstruktion. Det

fremgår således bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere i økono-

miske vanskeligheder ved sandsynlighed for insolvens har adgang til en ord-

ning for forebyggende rekonstruktion med det formål at undgå insolvens mv.

Der lægges op til, at en begæring om forebyggende rekonstruktion kan ind-

gives af skyldneren samt – hvis medlemsstaten bestemmer det – af fordrings-

haverne.

Forslagets art. 5-7 indeholder bestemmelser om den periode, hvori en fore-

byggende rekonstruktionsplan forhandles. Efter disse bestemmelser er ud-

gangspunktet, at skyldneren i et vist omfang bevarer kontrollen over virk-

somhedens daglige drift mv. Der foreslås desuden regler om, i hvilket om-

fang der skal ske beskikkelse af en person eller et organ til f.eks. at bistå el-

ler føre tilsyn med skyldneren.

Derudover foreslås en række regler vedrørende suspension af kreditorfor-

følgning af skyldneren under rekonstruktionsforhandlingerne. Der lægges

op til, at suspensionsperioden som udgangspunkt er på højst 4 måneder,

men at perioden e.o. af de ansvarlige myndigheder kan forlænges op til, som

hovedregel, 12 måneder.

Forslagets art. 8-15 indeholder bestemmelser om de oplysninger, der skal

fremgå af en rekonstruktionsplan, om planens vedtagelse, stadfæstelse og

virkning samt om klage over planen. Der foreslås således bl.a. regler om

kreditorers afstemning om en rekonstruktionsplan mv. samt regler om, at

planen som udgangspunkt skal stadfæstes af en relevant myndighed. Ende-

lig foreslås der regler om appel til en højere retsinstans e.l. over stadfæ-

stelse af en rekonstruktionsplan.

Forslagets art. 16-17 indeholder bestemmelser, som har til formål at skabe

sikre rammer for tilførsel af ny finansiering mv. og andre dispositioner, der

gennemføres i forbindelse med en rekonstruktionsplan (f.eks. ny finansie-

ring, som er nødvendig for at sikre en virksomheds drift mv. under rekon-

struktionsforhandlinger, eller rimelige udgifter til professionel rådgivning

e.l.)

Det bemærkes derudover, at direktivforslaget indeholder én bestemmelse

om såkaldt ”early warning”, der også forventes omfattet af oplægget om en

forestående generel indstilling. Bestemmelsen tager sigte på at sikre, at

skyldnere og iværksættere har adgang til såkaldte "early warning"-værktø-

jer, som kan hjælpe med tidligt at afsløre en forværring af deres økonomi-

ske situation.

Nedenfor skitseres kort direktivforslagets øvrige hoveddele nr. 2-3, der –

som nævnt – ikke forventes omfattet af formandskabets oplæg om en gene-

rel indstilling:

Nr. 2) Forslagets bestemmelser om gældssanering mv. for forgældede

iværksættere ("en ny chance") går ud på, at medlemsstaterne skal sikre, at

håbløst gældsatte iværksættere kan opnå gældssanering. Forslaget indehol-

der i den forbindelse bl.a. bestemmelser om gældssaneringsperioden, der

som udgangspunkt ikke må være over 3 år.

Nr. 3) Forslagets bestemmelser om effektivisering af rekonstruktions-, in-

solvens- og gældssaneringsprocedurer omhandler bl.a. grund- og efterud-

dannelse af myndighedsrepræsentanter og insolvensbehandlere mv. samt

forskellige principper for effektiv håndtering af sager om f.eks. rekonstruk-

tion og insolvens.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget respekterer nærheds-

princippet.

Det anføres således bl.a. i forslaget, at på grund af de mange forskelle mel-

lem de nationale regler for rekonstruktion og ”en ny chance” (gældssane-

ring) i EU er det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne enkeltvis vil være

i stand til at sikre den generelle sammenhæng mellem deres egen og andre

medlemsstaters insolvenslovgivning.

Særligt for så vidt angår muligheden for ”en ny chance” (gældssanering)

skelner Kommissionen mellem fysiske personer, der er iværksættere hen-

holdsvis forbrugere. Kommissionen fremhæver, at iværksættere konstant

søger nye kilder til investering (ofte på tværs af landegrænser), mens for-

brugere hælder til lokal finansiering (lån fra lokale banker). Kommissionen

anfører på den baggrund, at forbrugeres overgældsætning først bør håndte-

res på nationalt plan, men anfører samtidig, at medlemsstaterne kan over-

veje at anvende de samme gældssaneringsprincipper på alle fysiske perso-

ner.

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

For så vidt angår rekonstruktion indeholder konkursloven en række regler

om rekonstruktionsbehandling ved skifteretten. Overordnet set er rekon-

struktion en insolvensprocedure på samme måde som konkursbehandling. I

modsætning til konkursbehandling er hovedformålet med rekonstruktion at

prøve at bevare skyldnerens virksomhed – f.eks. via en akkordordning med

kreditorerne.

En skyldner, der er insolvent, skal ifølge loven tages under rekonstruktions-

behandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. En

skyldner er insolvent, hvis den pågældende ikke kan opfylde sine forpligtel-

ser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må

antages blot at være forbigående. Insolvens antages i almindelighed at fo-

religge, hvis skyldneren f.eks. erkender at være insolvent eller har standset

sine betalinger.

En rekonstruktion skal ifølge loven mindst indeholde et af følgende elemen-

ter: Tvangsakkord – der f.eks. kan gå ud på procentvis nedsættelse eller

bortfald af fordringer mod skyldneren – eller virksomhedsoverdragelse.

Ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker skifteretten

bl.a. en eller flere rekonstruktører, der i samarbejde med skyldneren skal

undersøge mulighederne for at rekonstruere den nødlidende virksomhed.

Senest 4 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning afholdes et

møde med fordringshaverne, hvor et forslag til rekonstruktionsplan drøftes.

Derpå skal der som udgangspunkt efter senest 6 måneder afholdes møde i

skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget. Kon-

kursloven indeholder i den forbindelse regler om vedtagelse af rekonstruk-

tionsforslaget, herunder om stemmeret. Det vedtagne rekonstruktionsfor-

slag er ifølge loven ikke gyldigt, før det er stadfæstet af skifteretten.

Konkursloven indeholder i øvrigt bl.a. regler om skyldners dispositioner un-

der rekonstruktionsbehandlingen og begrænsninger i adgangen til under re-

konstruktionsbehandlingen at søge fyldestgørelse i skyldnerens aktiver.

Om ”early warning”-værktøjer bemærkes, at sådanne i Danmark er indført

til brug for små og mellemstore virksomheder. Siden 2007 har en offentligt

drevet ordning, ”Early Warning”, været et tilbud om gratis, uvildig og for-

trolig vejledning til virksomheder i krise. Ordningen, der hører under Er-

hvervsministeriet, er ikke lovreguleret.

Konkursloven indeholder endvidere regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige ken-

delse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen udsigt

har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at

gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

For så vidt angår insolvensprocedurer mv. er der i konkursloven fastsat reg-

ler med henblik på at sikre hurtig og effektiv behandling af bl.a. konkurs-

boer. Således følger det f.eks. af konkursloven, at kurator skal fremme et

konkursbos behandling mest muligt, ligesom skifteretten kan pålægge kura-

tor at foretage det fornødne til at fremme boets behandling og slutning in-

den for en af skifteretten fastsat frist. På samme måde er der for rekonstruk-

tioner fastsat en række tidsfrister, som skal sikre sagens fremme. I konkurs-

loven er desuden fastsat nærmere regler for skifterettens beskikkelse og af-

sættelse mv. af kuratorer og rekonstruktører.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af direktivforslaget må forventes at få lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Herunder forventes forslaget at medføre et behov for at ændre

konkursloven, bl.a. i forhold til de foreslåede regler om en skyldners adgang

til forebyggende rekonstruktion. I sin nuværende udformning er de foreslå-

ede direktivbestemmelser dog fleksible, hvorfor implementeringen ikke i væ-

sentlig grad forventes at ændre den eksisterende danske rekonstruktions-

ordning, jf. nærmere nedenfor under pkt. 10.

Vedtagelse af forslaget forventes derudover at kræve, at ”early warning”-

ordningen lovfæstes. Det forventes dog ikke, at der indholdsmæssigt skal fo-

retages væsentlige ændringer af den eksisterende danske ordning.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de bestemmelser, som forventes at være hovedsigtet for en fore-

stående generel indstilling – navnlig om rekonstruktion mv. – bemærkes, at

implementeringen som nævnt ikke synes at forudsætte væsentlige ændringer

af de gældende danske ordninger på området. Tilsvarende forventes forsla-

get heller ikke umiddelbart at medføre væsentlige økonomiske konsekven-

ser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 25. september 2018.

Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk

Institut, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-huset, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Associa-

tion, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA), Dansk Metal, Dan-

marks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

Speditører, Datatilsynet, Det Faglige Hus, DJØF, Ejendomsforeningen Dan-

mark, EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Finans og Leasing, Finans-forbundet, Finansiel Stabilitet, Fi-

nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fonds-

mæglerforeningen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,

FSR – danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer,

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorga-

nisation, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Ingeni-

ørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbran-

chen (IFB), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-

nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse, Kura-

torforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug

og Fødevarer, Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsor-

ganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-

nes Garantifond, Politiforbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Regionale Bankers Forening, Retspolitisk Forening, SKAT, Syddansk Uni-

versitet, Juridisk Institut, Søfartsstyrelsen, VP securities.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dansk Industri, Fi-

nans Danmark, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet og Lønmodtager-

nes Garantifond.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. april 2017, drejer sig

overvejende om de foreslåede nye regler om forebyggende rekonstruktion.

Høringsparterne er generelt positivt stillet over for direktivforslaget og de

bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne pegede på,

kan fremhæves følgende:

- Forståelsen af direktivforslaget giver på nogle punkter anledning til

tvivl, hvilket bør afklares i det videre forløb – det gælder f.eks. i for-

hold til kreditorers rettigheder under skyldnerens rekonstruktionsbe-

handling.

- I forlængelse heraf giver det anledning til tvivl, hvordan sikrede kre-

ditorer – herunder panthavere – stilles efter direktivforslaget sam-

menlignet med dansk ret. I høringen gives der i den forbindelse bl.a.

udtryk for, at hvis sikrede kreditorer opnår en ringere retsstilling end

efter dansk ret, vil det bl.a. kunne have som konsekvens, at danske

virksomheders muligheder for bank- og realkreditfinansiering mod

sikkerhedsstillelse på sigt vil forringes.

- De foreslåede regler om, at en rekonstruktionsbehandling som ud-

gangspunkt udelukker anden kreditorforfølgning, bør ikke på urime-

lig måde gribe ind i aftaleforhold mellem skyldneren og banker,

f.eks. i forhold til en uudnyttet kredit. I høringen gives der i den for-

bindelse bl.a. udtryk for, at usikkerhed om sådanne løbende bank-

mellemværender tilsvarende på sigt kan forringe danske virksomhe-

ders muligheder for finansiering.

Der efterlyses klare kriterier – og vide rammer – for, hvornår der ef-

ter direktivforslaget kan/skal beskikkes en ”bobehandler” (rekon-

struktør), der bistår under rekonstruktionsbehandlingen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Rådet har tidligere – som også før nævnt – på et rådsmøde i juni 2018 vedta-

get en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets bestemmel-

ser (om gældssanering for iværksættere mv., effektivisering af insolvenspro-

cedurer mv. samt dataindsamling). I forhold til disse bestemmelser var og

er det vurderingen – sådan som der blev redegjort for over for Folketingets

Europaudvalg forud for rådsmødet – at bestemmelserne i meget vidt om-

fang efterlader Danmark fleksibilitet, hvorfor de ikke i nævneværdig grad

forventes at få betydning for gældende dansk ret.

Det forventes nu, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 vedtager en gene-

rel indstilling vedrørende forslagets øvrige bestemmelser – navnlig om re-

konstruktion mv. Herefter forventes det, at formandskabet indleder drøftel-

ser med Kommissionen og Parlamentet om direktivforslaget i sin helhed.

Siden forslagets fremsættelse i november 2016 har en arbejdsgruppe under

Rådet arbejdet indgående med direktivforslaget. I den forbindelse har en

række medlemsstater – herunder Danmark – navnlig udtrykt ønske om flek-

sibilitet for medlemsstaternes implementering af bl.a. de nævnte bestemmel-

ser om rekonstruktion. Overordnet set er resultatet blevet – ligesom det var

tilfældet for bestemmelserne om gældssanering mv., som blev drøftet på rå-

dsmødet i juni 2018 – at bestemmelserne om rekonstruktion synes fleksible

og rummelige, jf. nærmere herom i det følgende.

For så vidt angår den danske rekonstruktionsordning, blev reglerne herom

– på baggrund af en betænkning afgivet af Konkursrådet – vedtaget i 2010

af et enigt Folketing.

Som skitseret ovenfor under pkt. 6, er der tale om et teknisk og detaljeret re-

gelsæt, der overordnet set søger at balancere en rimelig mulighed for at

redde en nødlidende virksomhed fra konkurs – f.eks. via en akkordordning

– over for hensynet til kreditorerne. Konkursloven indeholder i den forbin-

delse en lang række regler om skyldnerens og kreditorers rettigheder og

pligter samt skifterettens og rekonstruktørens rolle (f.eks. om afholdelse af

møder i skifteretten; frister for sagens fremdrift; underretning og inddra-

gelse af kreditorer; afstemningsregler; rekonstruktørens belysning af skyld-

nerens virksomhed; tilsidesættelse af eventuelle urimelige dispositioner e.l.

foretaget af skyldneren; forholdet mellem rekonstruktion og anden kreditor-

forfølgning; skifterettens godkendelse af en rekonstruktionsplan osv.).

Den minimumsharmonisering, som direktivforslagets bestemmelser om re-

konstruktion lægger op til, vurderes i vidt omfang at udtrykke principper og

minimumskrav, der allerede er afspejlet i – og kan rummes inden for – den

eksisterende danske rekonstruktionsordning. Direktivbestemmelserne synes

i det hele at efterlade Danmark fleksibilitet i forhold til at opretholde og

gennemføre nationale regler på området.

Det gælder bl.a. i forhold til de opmærksomhedspunkter mv., som hørings-

parter har fremhævet, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 8.

Eksempelvis har det for regeringen været et væsentligt fokuspunkt, at de fo-

reslåede regler om rekonstruktion ikke forringer vilkårene for sikrede kre-

ditorer (f.eks. en långiver, der har pant i et af skyldnerens aktiver). Resul-

tatet er blevet, at direktivforslaget ikke i væsentlig grad synes at ændre på

vilkårene for sikrede kreditorer sammenlignet med gældende dansk ret. Det

skal bl.a. ses i lyset af, at der i direktivforslaget er sikret en henvisning til,

at kreditorer som udgangspunkt ikke kan påtvinges en ringere retsstilling

ved en rekonstruktion, end de efter medlemsstatens nationale regler – i Dan-

mark konkursloven – ville have fået ved en konkurs.

Også i forhold til skyldnerens løbende bankmellemværender og i forhold til

beskikkelsen af en rekonstruktør – der også blev fremhævet som fokuspunk-

ter under høringen, jf. ovenfor under pkt. 8 – er direktivforslaget så vidt ses

blevet så rummeligt og fleksibelt, at de danske regler på området uden væ-

sentlige ændringer synes at kunne videreføres.

Det forventes, at direktivet skal implementeres senest 3 år efter dets ikraft-

træden – i al fald for så vidt angår de fleste af dets bestemmelser. Når det

endeligt vedtagne direktiv foreligger – efter formandskabets forhandlinger

med bl.a. Parlamentet – vil Justitsministeriet nøje analysere direktivet med

henblik på at udarbejde de nødvendige ændringer af navnlig den danske

konkurslovs bestemmelser om rekonstruktion. Justitsministeriet forventer at

bede Konkursrådet om at forestå analysearbejdet, ligesom ministeriet i øv-

rigt løbende har inddraget Konkursrådet i det hidtidige arbejde med direk-

tivforslaget.

Som skitseret ovenfor – og som også nævnt ovenfor under pkt. 7 – forventes

implementeringen af direktivets rekonstruktionsbestemmelser imidlertid

ikke i væsentlig grad at ændre den eksisterende danske rekonstruktionsord-

ning. Det forventes således umiddelbart, at de lovændringer, som implemen-

teringen kan give anledning til, bl.a. vil omhandle sprogbrug samt en nær-

mere angivelse i loven af, hvordan rekonstruktøren skal beskrive skyldne-

rens virksomhed og situation. Implementeringen vil eventuelt også forud-

sætte mere udførlige lovregler om kreditorers afstemning om en rekonstruk-

tionsplan, herunder inddeling af kreditorer efter type, uden at det dog der-

ved synes nødvendigt med grundlæggende indholdsmæssige ændringer af

den gældende ordning.

Det kan formentlig også komme på tale i mindre omfang at fremrykke tids-

punktet for, hvornår en skyldner kan påbegynde rekonstruktionsbehandling.

Direktivforslaget forudsætter således, at en skyldner kan undergå rekon-

struktionsbehandling, når der er en ”sandsynlighed for insolvens”. Den

danske konkurslov forudsætter, at skyldneren er insolvent, dvs. at den på-

gældende ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,

medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

Omvendt overlader direktivforslaget det dog udtrykkeligt til medlemssta-

terne at definere begrebet ”sandsynlighed for insolvens”, ligesom den dan-

ske konkurslov i øvrigt allerede i dag opererer med forskellige kategorier

for, hvornår skyldneren må formodes at være insolvent (f.eks. hvis skyldne-

ren har standset sine betalinger).

Om ”early warning”-værktøjer, dvs. f.eks. tilbud om rådgivning af virksom-

heder i krise e.l., kan afslutningsvist tilføjes – som også nævnt ovenfor un-

der pkt. 7 – at implementeringen af direktivet derudover forventes at kræve,

at den eksisterende danske ”early warning”-ordning under Erhvervsmini-

steriet lovfæstes. Som også nævnt ovenfor, forventes det dog ikke, at der ind-

holdsmæssigt skal foretages væsentlige ændringer af den danske ordning.

Samlet set synes de direktivbestemmelser, der forventes omfattet af en fore-

stående generel indstilling, at være fleksible og rummelige. Det gælder også

de foreslåede bestemmelser om rekonstruktion, som er hovedsigtet for en

generel indstilling. Bestemmelserne herom synes således i vidt omfang at

udtrykke principper og minimumskrav, der allerede er afspejlet i den eksi-

sterende danske rekonstruktionsordning. Implementeringen af direktivet

forventes derfor heller ikke i væsentlig grad at ændre den eksisterende dan-

ske rekonstruktionsordning, som i 2010 blev vedtaget af et enigt Folketing.

I lyset heraf – samt i lyset af, at regeringen i øvrigt er positiv over for de

overordnede mål om f.eks. at fjerne hindringer for frie kapitalbevægelser –

kan regeringen i det hele tilslutte sig formandskabets oplæg om en generel

indstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 7. april 2017. Sagen er se-

nest forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2018 forud for rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018.

Dagsordenspunkt 2: e-beviser: A) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager, B) Forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om harmoniserede regler for udpegning af

retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget til forordning er omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget til direktiv er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager er omfattet af retsforbeholdet. For-

slaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræ-

sentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 med henblik på

en politisk drøftelse. De to forslag blev fremsat af Kommissionen som en

samlet pakke den 17. april 2018 og er en del af en række tiltag fra Kommis-

sionen som opfølgning på Kommissionens antiterrorpakke fra oktober 2017.

Forslagene har overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk be-

vismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Derudover har direk-

tivforslaget til formål at reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie ud-

veksling af tjenesteydelser. Forslagene vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Direktivforslaget forventes umiddelbart at nødven-

diggøre ændringer i dansk lovgivning samt at få statsfinansielle konsekven-

ser. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget har

derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse direktivforslaget vil have konsekvenser for

Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslagene. Fra dansk side er man foreløbigt

overordnet positiv over for forslagene. Fra dansk side vil der blive lagt vægt

på, hvilken betydning forslagene vil have for Danmark i lyset af retsforbe-

holdet, herunder for danske myndigheder, tjenesteudbydere, samt for det

fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat en pakke bestående af a) et

forordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale samt b) et direktivforslag om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevis-

materiale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat

med hjemmel i

TEUF artikel 82, stk. 1.

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat

med hjemmel i

TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet,

og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark.

Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden været drøftet på en række

rådsmøder fra 2015-2017.

Forordningsforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 24. maj 2018.

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

3. Formål og indhold

3.1. a) Forslag til forordning om europæiske editions- og sikringsken-

delser om elektronisk bevismateriale i straffesager

3.1.1. Forslaget generelt

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører

europæiske pålæg om (1) udlevering og (2) sikring af elektronisk

bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine tjene-

ster i EU. De to typer pålæg kan kun udstedes i forbindelse med straffesa-

ger, herunder i forbindelse med efterforskning.

Begge typer pålæg vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel myn-

dighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af en

særlig attest direkte

til tjenesteudbyderen eller

dennes retlige repræsentant,

som tjenesteudbyderen – i medfør af det samtidigt fremsatte direktivforslag

– har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet pålægget sendes direkte til tje-

nesteudbyderen

eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer pålægget.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske ef-

ter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjenesteud-

byderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester i

EU.

3.1.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

I forslagets kapitel 1 er der fastsat regler om genstand, definitioner og an-

vendelsesområde.

I forslagets kapitel 2 er der fastsat regler om udstedelse og gennemførelse

af pålæg, brug af attester, fortrolighed, underretning af den person, dataene

vedrører, og godtgørelse af udgifter.

I forslagets kapitel 3 er der fastsat regler om sanktioner og fuldbyrdelse i til-

fælde af manglende overholdelse.

I forslagets kapitel 4 er der fastsat regler om retsmidler.

I forslagets kapitel 5 er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. over-

vågning og rapportering, Kommissionens delegerede beføjelser, evaluering

samt ikrafttræden.

Omfattede tjenesteudbydere

Forordningen gælder for alle tjenesteudbydere, der udbyder en række nær-

mere angivne tjenester i EU, herunder tjenesteudbydere, der ikke er etable-

ret i EU.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester.

Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væ-

sentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til

rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter.

sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteudbyde-

ren er etableret i en eller flere medlemsstater i EU. For tjenesteudbydere

uden for EU vil det være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere i

en eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tje-

nester en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, stk.

4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion (forslaget til direktiv er endnu ikke vedtaget).

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, for

hvilke lagring af data er et afgørende element i den tjeneste, der leve-

res til brugeren,

herunder sociale netværk, onlinemarkedspladser til

fremme af transaktioner mellem deres brugere samt andre udbydere

af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester, såsom udbydere

af IP-adresser,

domænenavnsadministratorer, domænenavnsregistra-

torer og hermed forbundne privatlivs- og proxytjenester.

Omfattede data

Følgende typer af data er omfattet af forslaget:

Abonnementsdata, hvilket omfatter data vedrørende:

a) en abonnents eller en kundes identitet, herunder navn, fødsels-

dato, posttadresse eller fysisk adresse, fakturerings- og beta-

lingsoplysninger, telefonnummer eller e-mail

b) type tjeneste og dens varighed

Adgangsdata (data

vedrørende påbegyndelsen og afslutningen af en

brugeradgangssession til en tjeneste, som skal bruges til at identifi-

cere brugeren,

f.eks. oplysninger om den IP-adresse, der anvendes un-

der adgangssessionen)

Transaktionsdata (data

vedrørende leveringen af en tjeneste, der ud-

bydes af en tjenesteudbyder, som tilvejebringer en kontekst eller yder-

ligere oplysninger om en sådan tjeneste og er genereret eller behand-

let af tjenesteudbyderens informationssystem, f.eks. afsender og mod-

tager af en meddelelse eller en anden form for interaktion)

Indholdsdata (lagrede

data i digitalt format, f.eks. en nedskrevet eller

indtalt besked, videoer, billeder og lyd)

De omfattede typer data er nærmere beskrevet i forordningsforslaget.

Forslaget omfatter data, der allerede er lagret af eller på vegne af tjenesteud-

byderen, og kan således ikke anvendes i forhold til data, der lagres efter det

tidspunkt, hvor pålægget modtages.

Det fremgår af forslaget, at alle kategorier indeholder personlige data og

dermed er omfattet af garantierne i EU-databeskyttelsesreglerne.

På grund af de forskellige grader af indgreb i de grundlæggende rettigheder

er der i forordningsforslaget fastsat forskellige betingelser for anvendelse af

editions- og sikringskendelser vedrørende abonnents- og adgangsdata på

den ene side og transaktions- og indholdsdata på den anden side.

Udstedende myndighed

I alle tilfælde skal en judiciel myndighed have enten udstedt eller godkendt

pålægget om udlevering eller sikring af bevismaterialet.

Et pålæg om

udlevering

af transaktions- eller indholdsdata kan kun udste-

des eller godkendes af domstolene. Er der tale om udlevering af abonne-

ments- eller adgangsdata, vil pålægget også kunne udstedes eller godkendes

af anklagemyndigheden.

Et pålæg om

sikring

af data vil kunne godkendes af både domstolene og an-

klagemyndigheden, uanset hvilken type data, der er tale om.

Betingelser for udstedelse af påbud

Et pålæg om udlevering af abonnentsdata og adgangsdata og et pålæg om

sikring af elektronisk bevismateriale vil kunne udstedes for enhver lovover-

trædelse.

Et pålæg om udlevering af transaktions- og indholdsdata forudsætter deri-

mod, at der er tale om en af følgende typer overtrædelse:

1) En strafferetlig overtrædelse, der i udstedelsesstaten er undergivet en

strafferamme på mindst 3 års fængsel.

2) En række

særlige harmoniserede strafferetlige overtrædelser, hvor be-

vismaterialet typisk kun vil være tilgængeligt i elektronisk form.

Det dre-

jer sig om overtrædelse af en række nærmere opregnede bestemmelser i

følgende retsakter:

a) Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om be-

kæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter.

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2004/68/RIA.

c) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. au-

gust 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning

af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA.

d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15.

marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets af-

gørelse 2005/671/RIA.

Det er en betingelse, at der er tale om bevismateriale til brug for efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen i en konkret straffesag, og at pålægget er nød-

vendigt og forholdsmæssigt i den enkelte sag. For pålæg om udlevering af

bevismateriale er det desuden en betingelse,

at et lignende retsmiddel er til-

gængeligt for samme overtrædelse i en sammenlignelig national situation i

udstedelsesstaten.

Brug af attester

Begge typer pålæg vil skulle fremsendes via særlige attester, der skal over-

sættes til et af de officielle EU-sprog i den medlemsstat, hvor den retlige re-

præsentant er bosiddende eller etableret, medmindre modtageren har erklæ-

ret at ville acceptere attester på et af de andre officielle EU-sprog.

Tidsfrister

For så vidt angår pålæg om udlevering af bevismateriale skal modtageren

fremsende de efterspurgte oplysninger senest 10 dage efter modtagelse af

pålægget, medmindre udstedelsesmyndigheden har angivet en kortere frist.

I nødssituationer skal modtageren fremsende oplysningerne uden unødig

forsinkelse og senest efter 6 timer.

For så vidt angår pålæg om sikring af bevismateriale skal modtageren sikre

de efterspurgte oplysninger uden unødig forsinkelse. Modtageren vil skulle

opretholde sikringen af data i 60 dage eller – hvis udstedelsesmyndigheden

inden for de 60 dage over for modtageren bekræfter, at der er blevet indledt

en procedure om anmodning om udlevering – så længe det er nødvendigt

for, at modtageren kan efterkomme den efterfølgende anmodning om udle-

vering.

Forslaget fastsætter regler for de tilfælde, hvor modtageren af en række nær-

mere opregnede grunde ikke kan imødekomme pålægget, eller hvor modta-

geren vurderer, at et pålæg om udlevering af oplysninger tydeligvis er i strid

med EU’s charter om grundlæggende rettigheder eller åbenbart er udtryk for

misbrug.

Sanktioner og fuldbyrdelse

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om økonomiske sanktioner i tilfælde

af tjenesteudbydernes manglende overholdelse af deres forpligtelser i

for-

hold til gennemførelse af pålæg og fortrolighed.

Efterkommer modtageren ikke et pålæg

om udlevering eller sikring inden

for fristen, og fremkommer modtageren ikke med en begrundelse, som ac-

cepteres af udstedelsesmyndigheden,

vil udstedelsesmyndigheden kunne

oversende pålægget til den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der er kompe-

tent til at fuldbyrde pålægget (fuldbyrdelsesmyndigheden)

med henblik på

fuldbyrdelse i overensstemmelse med national lovgivning i fuldbyrdelses-

staten.

Fuldbyrdelsesmyndigheden vil skulle anerkende pålægget

uden

yderligere formaliteter

inden for en frist på 5 arbejdsdage, medmindre den

vurderer, at der foreligger en af en række nærmere opregnede indsigelses-

grunde. Modtageren vil også selv kunne gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen

af pålægget med henvisning til en række indsigelsesgrunde. Fuldbyrdel-

sesmyndigheden vil skulle inddrage den udstedende myndighed inden even-

tuel afgørelse om ikke at anerkende pålægget.

Retsmidler

Hvis modtageren af et pålæg om udlevering af bevismateriale vurderer, at

efterkommelse af pålægget vil være i strid med lovgivningen i et tredjeland,

der forbyder udlevering af de pågældende oplysninger under henvisning til,

at det er nødvendigt for at beskytte de berørte personers grundlæggende ret-

tigheder eller tredjelandets grundlæggende rettigheder forbundet med sta-

tens sikkerhed eller forsvar, giver forslaget mulighed for en fornyet prøvelse

af pålægget. Den fornyede prøvelse vil skulle ske under inddragelse af den

udstedende myndighed, en domstol i udstedelsesstaten og den centrale myn-

dighed i tredjelandet.

Forslaget giver også mulighed for fornyet prøvelse i tilfælde, hvor modta-

geren vurderer, at efterkommelse af et pålæg om udlevering af bevismateri-

ale vil være i strid med lovgivningen i tredjelandet af andre grunde.

Herudover fastsætter forslaget regler om effektive retsmidler for mistænkte

og tiltalte samt de personer, hvis oplysninger udleveres. Disse retsmidler vil

skulle udøves af en judiciel myndighed i udstedelsesstaten i henhold til dens

nationale lovgivning.

Endelig fastsætter forslaget regler om sikring af privilegier og immuniteter

i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

3.2. b) Forslag til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af ret-

lige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale

Direktivforslaget

har til formål

at forpligte medlemslandene til at forpligte

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at

udpege en retlig repræsentant, som skal modtage,

overholde og håndhæve

afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksem-

pelvis kunne være tale om

de pålæg om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale,

der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag,

men der kan også være tale om rent nationale anmodninger eller an-

modninger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller i med-

før af reglerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en

”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-

les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momen-

ter. En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjene-

steudbyderen er etableret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjene-

ster en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-

tikel 2, stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for elek-

tronisk kommunikation (forslaget til direktiv er endnu ikke

vedtaget).

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1,

stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1535, for hvilke lagring af data er et afgørende

element i den tjeneste, der leveres til brugeren, herunder

sociale netværk, onlinemarkedspladser til fremme af

transaktioner mellem deres brugere samt andre udbydere

af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester så-

som udbydere af IP-adresser, domænenavnsadministrato-

rer, domænenavnsregistratorer og hermed forbundne pri-

vatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant,

og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF af-

snit V, kapitel 4),

skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsen-

tant i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbe-

holdet (samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle til-

fælde vil være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforsknings-

kendelse), som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsen-

tant.

Dette skyldes, at en retlig repræsentant udpeget i en medlemsstat, der ikke

deltager i et eller flere af de relevante samarbejdsinstrumenter, ikke vil

kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende ikke vil kunne få for-

kyndt en kendelse i henhold til det instrument, som medlemsstaten ikke del-

tager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder

udpeget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Medlem-

slandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal

ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a.,

at den

retlige repræsentant kan gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af de for-

pligtelser,

der udspringer af den retlige ramme,

som gælder ved repræsen-

tantens modtagelse af afgørelser og kendelser, uafhængigt af et eventuelt

ansvar for tjenesteudbyderen som sådan.

Medlemsstaterne skal bl.a.

også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag,

eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

5.1. Forslag til forordning om europæiske editions- og sikringskendel-

ser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-ni-

veau. Kommissionen har anført bl.a., at de kriminalitetstyper, som der fin-

des elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruk-

tur, de elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver in-

frastrukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme – inden for el-

ler uden for EU – end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er

omfattet af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanske-

ligt for det kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på

tværs af grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemssta-

terne og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning,

navnlig via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5.2. b) Forslag til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af ret-

lige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, både i og inden for EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelsen, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af

retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Dan-

mark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemfø-

res i givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning,

herunder ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis

det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med

en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om rets-

hjælp fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af pålæg om udlevering af bevisma-

teriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af landegræn-

serne.

Forslagene supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en ret-

lig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. et editionspålæg til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne ret-

tes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre

behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil få statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere

at opgøre de økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget.

Det vurderes endelig, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have konse-

kvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlems-

stat end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters rets-

lige myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 25. september 2018.

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for

Menneskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Dom-

stolsstyrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til

forslagene.

IT-politisk forening, Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhverv har afgivet hø-

ringssvar med bemærkninger til begge forslag.

Advokatrådet har afgivet høringssvar med bemærkninger til forordnings-

forslaget.

Der henvises til de oversendte reviderede grund- og nærhedsnotater af 26.

september 2018.

9. Forhandlingssituationen

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for for-

slagene, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og at

reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydel-

ser i EU.

Det bemærkes, at Danmark, som følge af retsforbeholdet i relation til for-

ordningsforslaget ikke fuldt ud vil kunne deltage i de fordele, forslagene

medfører. Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er

omfattet af retsforbeholdet, vil forslagene dog medføre visse konsekvenser

for Danmark, jf. pkt. 7.

Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, hvilken betydning forslagene vil

have for Danmark, herunder for danske myndigheder og tjenesteudbydere,

samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 1. juni 2018 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 4.-5. juni 2018.

Dagsordenspunkt 3: Grundlæggende rettigheder: A) Udveksling af

synspunkter med direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder (FRA), B) Rådskonklusioner om anven-

delsen af EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder i 2017

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner om anvendelsen af EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder i 2017. Rådskonklusionerne har til formål at

fremhæve områder, hvor Charteret konkret er blevet anvendt i 2017 og

sikre, at Charterets bestemmelser fortsat respekteres i praksis. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet po-

sitiv over for, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder anvendes af

EU’s institutioner og medlemsstaterne. Det forventes, at man fra dansk side

vil kunne tage rådskonklusionerne til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 4. juni 2018 en rapport om anvendelsen

af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i 2017 (KOM(2018) 396 en-

delig). På baggrund af denne rapport har det østrigske formandskab udar-

bejdet et udkast til rådskonklusioner om anvendelsen af EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder i 2017.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 er rå-

dskonklusionerne om anvendelsen af EU’s Charter om grundlæggende ret-

tigheder i 2017 på dagsordenen med henblik på vedtagelse. Rådskonklusio-

nerne behandles under et samlet punkt om grundlæggende rettigheder, hvor

der først vil være en drøftelse med deltagelse af direktøren for EU's Agen-

tur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), herefter forventes det, at Rådet

vil vedtage udkastet til rådskonklusioner.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at fremhæve områder, hvor Charteret

konkret er blevet anvendt i 2017 og sikre, at Charterets bestemmelser fort-

sat respekteres i praksis.

Rådskonklusionerne bygger på Kommissionens rapport om anvendelsen af

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i 2017 (KOM(2018) 396 ende-

lig) og EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheders 2018-rapport om

grundlæggende rettigheder.

Kommissionens rapport indeholder en gennemgang af tiltag, herunder ved-

tagelse af nye EU-retsakter, som har sikret anvendelsen af Charteret i 2017.

Rapporten fremhæver i den forbindelse blandt andet den europæiske søjle

af sociale rettigheder, som blev underskrevet i fællesskab af Europa-Parla-

mentet, Rådet og Kommissionen i 2017.

Kommissionens rapport fremhæver desuden en række initiativer, som endnu

ikke er gennemført, herunder Kommissionens initiativ til bekæmpelse af fal-

ske nyheder og misinformation på nettet.

Rapporten nævner endvidere en række områder, hvor grundlæggende rettig-

heder i EU blev udfordret i 2017. Rapporten fremhæver i den forbindelse

lovgivningen i Polen som en trussel mod den dømmende magts uafhængig-

hed, hvilket medførte, at Kommissionen i 2017 indgav et begrundet forslag

til Rådets afgørelse efter artikel 7, stk. 1, i TEU, hvorved det fastslås, at der

er en klar fare for, at Polen groft overtræder retsstatsprincippet.

Endelig gennemgår rapporten medlemsstaternes retspraksis og retspraksis

fra EU-Domstolen, hvor Charteret er blevet anvendt.

På baggrund af Kommissionens rapport fremhæver rådskonklusionerne en

række fokusområder, der skal sikre virkeliggørelsen af Charterets bestem-

melser om grundlæggende rettigheder.

Konklusionerne betoner i den forbindelse EU’s Domstolens og EU-Agen-

turet om Grundlæggende Rettigheders rolle i relation til anvendelsen og ud-

bredelsen af Chartret.

Herefter gennemgår konklusionerne en række fokusområder, som særligt

prioriteres af Rådet. Rapporten fremhæver indledningsvist respekten for de-

mokrati og retsstat og byder i denne forbindelse det årlige kollokvium i 2018

om ”Demokrati i EU” velkommen.

Rådskonklusionerne fremhæver endvidere kvinders rettigheder som et fo-

kusområde og opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret

Istanbul-konventionen om vold mod kvinder til at gøre dette.

Desuden fremhæves blandt andet bekæmpelse af racisme og fremmedhad,

udbredelsen af ikke-diskrimination, beskyttelse af migrant børn, LGBTI ret-

tigheder samt databeskyttelse og den digitale verden.

Endelig fremgår det af rådskonklusionerne, at Rådet fortsat vil arbejde for

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, og giver heller ikke anledning til at fremhæve andre konsekven-

ser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for, at EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder anvendes af EU’s institutioner og medlemssta-

terne. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne støtte rådskonklusio-

nerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Sikring af frie og retfærdige valg, herunder mod

misbrug af persondata og cyberangreb

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 637 endelig

Resumé

Dagsordenspunktet om sikring af frie og retfærdige valg, herunder mod mis-

brug af persondata og cyberangreb er sat på den del af dagsordenen, som

indeholder de ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter. Det må forventes, at der

vil blive tale om en overordnet politisk drøftelse af Kommissionens meddel-

else om sikring af frie og retfærdige europæiske valg, som blev fremsat den

12. september 2018.

I meddelelsen anbefaler Kommissionen en række initiativer, der bl.a. skal

beskytte det kommende valg til Europa-Parlamentet, som skal finde sted i

maj 2019.

Regeringens stillingtagen til selve indholdet af meddelelsen vil foreligge,

når regeringen i forlængelse af offentliggørelsen af den danske sprogver-

sion af meddelelsen har udarbejdet grund- og nærhedsnotat.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 12. september 2018 en meddelelse om sikring

af frie og retfærdige europæiske valg. Meddelelsen skal ses som Kommis-

sionens bidrag til topmødet i Salzburg den 19. og 20. september 2018.

Meddelelsen blev offentliggjort samme dag som Jean-Claude Junckers år-

lige State of the European Union-tale. I talen nævnte Juncker bl.a., at euro-

pæerne skal kunne udøve deres politiske valgret i retfærdige, sikre og gen-

nemsigtige valg til Europa-Parlamentet, og at risikoen for indblanding og

manipulation i valghandlinger aldrig har været større.

Meddelelsen kan ses på baggrund af de øvrige initiativer, som er blevet ta-

get i EU-regi igennem de seneste år i forhold til kampen mod desinforma-

tion generelt. I foråret 2015 blev der på bl.a. dansk foranledning taget initi-

ativ til oprettelsen af East StratCom Task Forcen. På Det Europæiske Råds

møde den 20. marts 2015 opnåedes enighed om behovet for at udfordre

Ruslands igangværende misinformationskampagner, og i juni 2015 blev der

fremlagt en EU-handlingsplan for strategisk kommunikation, hvor Task

Forcen fik en central rolle.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 26. april 2018 en meddel-

else om ”Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk til-

gang”. Meddelelsen fastlægger Kommissionens syn på udfordringerne med

desinformation på internettet, de overordnede principper og målsætninger,

der bør ligge til grund for bekæmpelse heraf samt en række specifikke for-

anstaltninger, som Kommissionen har til hensigt at træffe. Dette gælder bl.a.

initiativer, som skal give større gennemsigtighed, fremme mangfoldighed af

information, informationers troværdighed samt inklusive løsninger. Der

henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat af 18. juni 2018 om med-

delelsen (EUU, KOM(2018) 0236).

Formål og indhold

Meddelelsen om sikring af frie og retfærdige europæiske valg har bl.a. til

formål at sikre, at der ikke sker manipulation i forhold til det kommende

valg til Europa-Parlamentet, som skal afholdes til maj 2019.

I meddelelsen anbefaler Kommissionen bl.a., at er skal ske en styrkelse af

netværk for valgsamarbejde, gennemsigtighed på internettet, beskyttelse

mod cyberangreb, samt en styrkelse af kampen mod desinformations-

kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet.

Derudover anbefaler Kommissionen, at databeskyttelsesreglerne bliver an-

vendt i valgprocessen, og derfor har Kommissionen forberedt en specifik

vejledning, som skal sætte fokus på de forpligtelser efter databeskyttelses-

forordningen, der er relevante i forbindelse med afholdelse af valg. Endelig

anbefaler Kommissionen, at reglerne om finansiering af europæiske partier

bliver strammet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke konkret kendskab til andre landes officielle holdninger til

Kommissionens meddelelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man som udgangspunkt generelt positiv over for at styrke

indsatsen mod desinformationskampagner i forhold til valg i Danmark, her-

under i forhold til valg til Europa-Parlamentet. Dette er også baggrunden

for, at regeringen den 7. september 2018 lancerede en valghandlingsplan,

som skal styrke valg i Danmark mod påvirkningskampagner. Disse initiati-

ver vil ikke alene finde anvendelse i forhold til folketingsvalg men også i

forhold til valg til Europa-Parlamentet.

Da meddelelsen blev offentliggjort den 12. september 2018, er det endnu

for tidligt at tage stilling til indholdet af meddelelsen, herunder Kommissio-

nens konkrete anbefalinger. En endelig stillingtagen hertil vil derfor fore-

ligge, når regeringen i forlængelse af offentliggørelsen af den danske sprog-

version af meddelelsen har udarbejdet grund- og nærhedsnotat og sendt

dette til Europaudvalget.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5: Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober

2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 11.-12. oktober 2018 forventes det, at der gøres status over gen-

nemførelsen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det forventes, at

man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) et forordningsforslag

om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12-13. oktober 2017.

Det er alene

medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia, Bulgarien, blev EPPO’s samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

status for udarbejdelsen af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver

(forslaget blev fremsat den 23. maj 2018).

Det blev afslutnings-

vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 blev der på

ny gjort status for gennemførslen af forordningen. Kommissionen gentog i

den forbindelse, at EPPO forventes at være i drift i 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 er

det forventningen, at der vil blive gjort fornyet status over arbejdet med gen-

nemførelsen af forordningen.

Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da sagen

omhandler en allerede vedtaget forordning.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018,

hvor der blev givet en status over arbejdet med gennemførelsen af forord-

ningen.

Dagsordenspunkt 6: Gensidig anerkendelse på det strafferetlige områ-

der – styrkelse af gensidig tillid

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

11.-12. oktober 2018, hvor der er lagt op til en udveksling af synspunkter

om princippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område. Sa-

gen er en prioritet for det østrigske formandskab og er tidligere blevet drøf-

tet på bl.a. et uformelt rådsmøde i Innsbruck den 13. juli 2018. Fra dansk

side tillægger man princippet om gensidig anerkendelse stor vægt og er der-

for positivt indstillet over for drøftelserne, ligesom man hilser en række kon-

krete initiativer fra det østrigske formandskab velkommen. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet.

Baggrund

Det østrigske formandskab har bl.a. bekæmpelse af organiseret kriminalitet

og beskyttelse af de europæiske værdier som prioriteter under EU-formand-

skabet. I den forbindelse har formandskabet valgt at sætte fokus på gensidig

anerkendelse på det strafferetlige område, herunder i forbindelse med udle-

vering af kriminelle og overførsel af afsonere mellem medlemsstaterne. Det

skyldes, at der i de senere år er opstået en række udfordringer i flere med-

lemsstater i forhold til bl.a. utilstrækkelige fængselsforhold, længden af va-

retægtsfængsling og potentielle menneskerettighedskrænkelser.

Sagen er tidligere blevet drøftet på et arbejdsgruppemøde i COPEN den 22.

juni 2018 og i CATS den 18. september 2018, samt på et uformelt rådsmøde

(retlige og indre anliggender) i Innsbruck den 13. juli 2018.

Drøftelserne om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område har bl.a.

sammenhæng med spørgsmålet om udlevering og overførsel af kriminelle

mellem medlemsstaterne. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, i hvilket omfang

man har pligt til at undersøge bl.a. fængselsforholdene i den medlemsstat,

der skal udleveres eller overføres til.

I forlængelse heraf kan det nævnes, at Danmark intervenerede i EU-Dom-

stolens sag C-220/18 PPU, Generalstaatsanwaltschaft, der omhandlede ud-

levering til Ungarn. I sagen argumenterede Danmark bl.a. for, at princip-

perne om gensidig tillid og anerkendelse bør tillægges betydeligt vægt og er

af grundlæggende betydning for et effektivt samarbejde om udlevering af

kriminelle mellem medlemsstaterne.

Dommen bidrager til en afklaring af, i hvilket omfang pligten til nærmere at

undersøge fængselsforhold i en anden medlemsstat kan begrænses som

følge af en konkret udstedt garanti for, at vedkommende ikke vil blive ud-

sat for en sådan behandling. Dommen fastslår, at der ikke kan ses bort fra

en sådan garanti, og at garantiens betydning afhænger af sagens omstændig-

heder.

Dommen må forstås således, at den på visse punkter afgrænser forpligtelsen

til at undersøge fængselsforholdene i det land, der søges udleveret eller

overført til. Det er dog foreløbig uklart, i hvilket omfang dommen vil kunne

få en positiv indvirkning på antallet af udleveringer og overførsler fra Dan-

mark til bl.a. Rumænien.

Formål og indhold

Drøftelserne tager udgangspunkt i det diskussionsoplæg, som formandska-

bet har udarbejdet som opfølgning på diskussionerne om samme emne på

det uformelle rådsmøde i Innsbruck den 13. juli 2018. Oplægget indeholder

i alt 11 initiativer, som har til formål at fremme den gensidige anerkendelse

på det strafferetlige område. Ingen af initiativerne udgør retligt bindende in-

strumenter.

Som eksempel på initiativer kan det særligt fremhæves, at formandskabet

har foreslået, at bede Kommissionen om at udarbejde en vejledning til med-

lemsstaterne om bl.a. minimumsstandarder på fængselsområdet og gennem-

førelse af princippet om gensidig anerkendelse. Derudover foreslår for-

mandskabet, at Rådet inkluderer spørgsmålet om udfordringer ved gensidig

anerkendelse i den kommende evaluering af medlemsstaterne i relation til

bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at vurdere eventuelle juridiske og økonomi-

ske konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På det uformelle rådsmøde i Innsbruck den 13. juli 2018 blev der generelt

udtrykt stor tillid til det eksisterende strafferetlige samarbejde baseret på

gensidig anerkendelse. Flere lande efterspurgte dog mere klare standarder

for, hvornår f.eks. en udleveringsanmodning kan afvises.

Formandskabet og Kommissionen erklærede sig i forlængelse af drøftel-

serne parate til at imødekomme medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regerings holdning er grundlæggende, at principperne om gen-

sidig tillid og gensidig anerkendelse udgør en hjørnesten i samarbejdet mel-

lem medlemsstaterne og alene bør tilsidesættes under helt særlige omstæn-

digheder. Hvis der rejses tvivl om disse principper, vil det ikke alene svække

det praktiske udleverings- og overførselssamarbejde, men også mere over-

ordnet bringe grundlaget for det strafferetlige samarbejde mellem medlem-

sstaterne i fare.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.