REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 431: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 431
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. september 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-731-0030

778674

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i of-

fentlig tjeneste eller hverv)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 711 af 8. juni 2018, lov nr. 715 af 8. juni 2018, lov

nr. 716 af 8. juni 2018, lov nr. 717 af 9. juni 2018 og lov nr. 718 af 9. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 119

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1 skal der

lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den på-

gældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 119 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning,

som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten

eller hvervet.«

I § 291, stk. 4 indsættes som

2. pkt.:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 431: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv), fra justitsministeren

»Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 endvidere indgå som

skærpende omstændighed, at hærværk er begået mod ting, der tilhører en af

de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i den forurettedes

udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.«

§2

Loven træder i kraft den [1. marts 2019].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpet straf for trusler mod personer i offentlig tjeneste eller

hverv

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Skærpet straf for chikane af personer i offentlig tjeneste eller

hverv

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Skærpet straf for hærværk begået mod ting, der tilhører perso-

ner i offentlig tjeneste eller hverv

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

I maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti) sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en politisk aftale om str-

afskærpelser for chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjene-

ste eller hverv, herunder lokalpolitikere. Dette lovforslag har til formål at

gennemføre initiativerne om strafskærpelser på de nævnte områder.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om at

skærpe straffen for trusler omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a.

trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv. For det andet indehol-

der lovforslaget et forslag om skærpelse af straffen for overtrædelse af straf-

felovens § 119 a om chikane mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen i begge tilfælde forhøjes med

omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af

domstolene.

Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om, at det ved fastsættelsen

af straffen for hærværk skal indgå som en skærpende omstændighed, at hær-

værk er begået mod ting, der tilhører offentligt ansatte, når gerningen har

baggrund i den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv. Det

forudsættes i den forbindelse, at straffen i disse tilfælde forhøjes med en

tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet idømt efter de hidti-

dige regler.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpet straf for trusler mod personer i offentlig tjeneste eller

hverv

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Straffelovens § 119 yder personer, der handler i medfør af offentlig

tjeneste eller hverv, en særlig strafferetlig beskyttelse mod vold og trusler.

Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold, truer med at

øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i med-

før af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hver-

vet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en så-

dan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge den pågæl-

dende til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel

indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om-

stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af

at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,

eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer, der optræder

som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for an-

greb og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trus-

ler, som denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan ud-

føre deres opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3338.

2.1.1.2.

Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititjenestemænd, an-

klagere, dommere, ansatte ved afsonings- og behandlingsinstitutioner (f.eks.

fængselsfunktionærer, faglærere, sundhedspersonale og pædagoger), an-

satte ved kommunale institutioner (f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbe-

handlere, ansatte ved skoler, fritids- og plejehjem), ansatte i den offentlige

befordring (f.eks. togpersonale, buschauffører), sundhedspersonale ansat i

offentlige institutioner (f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsas-

sistenter og –hjælpere), kommunale parkeringsvagter og politikere.

Den beskyttede personkreds omfatter tillige ansatte i private virksomheder,

der efter aftale udfører opgaver på det offentliges vegne, herunder bl.a. bus-

chauffører, der er ansat ved et privat busselskab, jf. Østre Landsrets dom af

9. april 2002 (gengivet i UfR 2002.1644 Ø), og ansatte ved selvejende insti-

tutioner, der drives for offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23.

april 2008 (gengivet i TfK 2008.526 V).

2.1.1.3.

Anvendelsesområdet for straffelovens § 119 omfatter tilfælde, hvor

de pågældende personer udsættes for vold eller trusler om vold i arbejdsti-

den under udførelsen af tjenesten, uden for arbejdstiden, hvor den pågæl-

dende må anses for at være trådt i tjeneste, samt uden for arbejdstiden i an-

ledning af tjenesten.

Straffelovens § 119, stk. 1, omfatter trusler fremsat direkte til den beskyt-

tede person. Det udgør efter retspraksis en overtrædelse af straffelovens §

119, stk. 1, at true en person omfattet af den beskyttede personkreds med

vold, uanset om truslen fremsættes til den pågældende personligt, i en tele-

fonsamtale, i et brev, en e-mail, en sms eller lignende.

Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring af straf-

feloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget

respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offent-

lig tjeneste m.v.) blev anvendelsesområdet for straffelovens § 119, stk. 1,

udvidet til – i modsætning til tidligere – også at omfatte indirekte trusler og

trusler fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Formålet med ændringen var at kriminalisere trusler, der generelt er egnede

til at komme til den beskyttede persons kendskab. Med ændringen omfatter

bestemmelsen derfor tilfælde, hvor truslen fremsættes direkte over for den

beskyttede person, hvor truslen fremsættes til tredjemand med forsæt til, at

truslen viderebringes til den beskyttede person, og hvor truslen fremsættes

offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Bestemmelsen omfatter derfor efter gældende ret nu også trusler, der er

fremsat via tredjemand, hvis der er forsæt til, at truslen bliver viderebragt til

den beskyttede person, uanset om gerningsmanden har bedt om, at truslen

viderebringes til dens adressat. Herudover omfatter bestemmelsen også trus-

ler, som fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre

kreds. Dette kan f.eks. være tilfældet med trusler på internettet, sociale me-

dier, i pressen eller på offentlige møder. Trusler, der fremsættes i en lukket

kreds af personer vil derimod som udgangspunkt ikke være omfattet af be-

stemmelsen. Afgrænsningen af, hvornår en trussel er fremsat offentligt eller

med forsæt til udbredelse i en videre kreds, skal forstås i overensstemmelse

med den tilsvarende afgrænsning heraf i straffelovens § 266 b.

2.1.1.4.

Rigsadvokaten har i 2009 redegjort for retspraksis i sager om bl.a.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Redegørelsen er gengivet som

bilag 1 til Rigsadvokaten Informerer nr. 12/2009.

Rigsadvokatens gennemgang viste, at straffen i sager, hvor en ustraffet per-

son fremsætter verbale trusler om vold efter § 119, stk. 1, i retspraksis ud-

måles i niveauet 10-60 dages fængsel, idet de fleste straffe dog udmåles i

niveauet 10-20 dages fængsel.

Rigsadvokaten bemærkede sammenfattede, at det er vanskeligt præcist at

angive strafniveauet for overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a.

trussel om vold. Dette skyldes bl.a., at sagerne er af meget forskellig karak-

ter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige om-

stændigheder i sagen, herunder karakteren af truslen eller volden, og om-

stændighederne, da forholdet blev begået.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for chikane, trusler

og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, at strafniveauet i

straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a. trusler mod personer i offentlig tjeneste

eller hverv, for så vidt angår trusler, skal hæves med en tredjedel.

Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politiske aftale finder

det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere udsættes for bl.a. trusler, blot fordi

de udfører deres arbejde. Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpel-

serne skal omfatte trusler mod alle offentligt ansatte og ikke alene trusler

mod lokalpolitikere.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i straffelovens § 119, som

angiver, at der ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter § 119,

stk. 1, skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have

for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med

forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingen for trus-

ler mod offentligt ansatte, således at straffen i højere grad afspejler, at det er

uacceptabelt at fremsætte trusler mod personer i offentlig tjeneste.

Forslaget ligger efter Justitsministeriets opfattelse i tråd med baggrunden

bag den særlige beskyttelse i straffelovens § 119. Baggrunden for beskyttel-

sen er som anført under pkt. 2.1.1.1 bl.a., at personer, der optræder som re-

præsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb og

derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler, som

denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan udføre deres

opgaver.

Bestemmelsen vil omfatte trusler, der efter gældende ret er omfattet af straf-

felovens § 119, stk. 1. Det vil være tilfældet, hvor truslen fremsættes direkte

over for den beskyttede person, til tredjemand med forsæt til, at truslen vi-

derebringes til den beskyttede person, offentligt eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for

straffelovens § 119, stk. 1, ligesom der heller ikke tilsigtes ændring i de for-

hold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstæn-

digheder.

2.1.3.2.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119 forudsat,

at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen med omkring en

tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene,

idet det forudsættes, at der ved fastsættelse af straffen for trussel om vold

efter § 119, stk. 1, skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædel-

sen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.

Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive idømt en straf

på 30 dages fængsel for trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, med lovfor-

slaget fremover som udgangspunkt vil blive idømt en straf på 40 dages

fængsel.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

2.2. Skærpet straf for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring

af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i

offentlig tjeneste m.v.) blev der indført en ny bestemmelse i straffeloven

som § 119 a om chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i straffelovens § 119 a var bl.a.,

at der var opstået et behov for at fremrykke det strafferetlige værn, så per-

soner i offentlig tjeneste eller hverv er beskyttet mod chikane, der begås un-

der udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herun-

der ved førstegangstilfælde af chikane. Formålet herved var at opretholde et

rimeligt beskyttelsesniveau og sikre, at personer i offentlig tjeneste eller

hverv upåvirket kan udføre deres arbejde.

Det følger af straffelovens § 119 a, at den, som krænker en af de i § 119

nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chika-

nere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i an-

ledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Udtrykkene »offentlig tjeneste eller hverv« og »under udførelsen af tjene-

sten eller hvervet eller i anledning af samme«

forstås i overensstemmelse

med de tilsvarende udtryk i straffelovens § 119, stk. 1, jf. nærmere herom

under pkt. 2.1.1.2 ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen omfat-

ter personer ansat i den offentlige forvaltning (dvs. statslige, regionale og

kommunale institutioner), ligesom andre personer, der handler i medfør af

offentlig tjeneste eller hverv, herunder f.eks. lokalpolitikere, kan være om-

fattet.

2.2.1.2.

Bestemmelsen omfatter for det første chikanøs kontakt. Kontakt kan

forekomme på forskellige måder, og det er efter bestemmelsen afgørende,

om den pågældendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kon-

takt fra gerningspersonen til den beskyttede person.

Bestemmelsen omfatter for det andet den, som på chikanøs vis forfølger en

beskyttet person. Det kan eksempelvis forekomme ved, at den pågældende

følger efter, iagttager eller overvåger en beskyttet person uden helt at nærme

sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som

kontakt.

Bestemmelsen omfatter for det tredje den, som på anden måde chikanerer

den beskyttede person. Udtrykket

»chikanere«

skal forstås bredt og kan om-

fatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige former

for kommunikation. Der kan eksempelvis være tale om videooptagelse eller

fotografering af den beskyttede person i private sammenhænge eller videre-

givelse, herunder offentliggørelse, af private personoplysninger mv.

2.2.1.3.

Efter bestemmelsen forudsættes det, at kontakten, forfølgelsen mv.

udgør en krænkelse af den beskyttede persons fred, og at der er tale om ad-

færd af en sådan karakter og grovhed, at der er tale om chikane af den på-

gældende.

Kerneområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der ud fra sagens oplys-

ninger, f.eks. stedet og tidspunktet for samt indholdet af henvendelserne

mv., ikke er tvivl om, at gerningsmanden har til formål at chikanere den på-

gældende.

For en nærmere beskrivelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 119

a og bl.a. forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

henvises til det anførte under pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger til

forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige

myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.) (L 73, folketingssamlin-

gen 2016-17).

2.2.1.4.

Det fremgår under pkt. 2.5.3.3 i de almindelige bemærkninger til

forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige

myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.) (L 73, folketingssamlin-

gen 2016-17), at overtrædelse af straffelovens § 119 a i førstegangstilfælde

som udgangspunkt straffes med en bøde på 7.500 kr., dog således at grovere

– herunder systematiske – overtrædelser kan straffes med en kortere friheds-

straf. Det fremgår endvidere, at overtrædelse af bestemmelsen i gentagel-

sestilfælde ligeledes som udgangspunkt bør udløse en kortere frihedsstraf.

Rigsadvokaten har til brug for nærværende lovforslag foretaget en gennem-

gang af relevant trykt retspraksis, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af

straffelovens § 119 a. Rigsadvokatens gennemgang viste, at straffen i sager

om overtrædelse af straffelovens § 119 a som forudsat som udgangspunkt

fastsættes til bødestraf på 7.500 kr.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for chikane, trusler

og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, at strafniveauet i

straffelovens § 119 a om chikane af personer i offentlig tjeneste skal hæves

med en tredjedel.

Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politiske aftale finder

det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere udsættes for bl.a. chikane, blot fordi

de udfører deres arbejde. Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpel-

sen skal omfatte chikane mod alle offentligt ansatte og ikke alene chikane

mod lokalpolitikere.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i straffelovens § 119 a,

som angiver, at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter § 119 a, skal

lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den på-

gældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med forslaget op

til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingen for chikane mod of-

fentligt ansatte, således at straffen i højere grad afspejler, at det er uaccep-

tabelt at chikanere personer i offentlig tjeneste.

Forslaget ligger efter Justitsministeriets opfattelse i tråd med baggrunden

for at indsætte en bestemmelse om chikane mod personer i offentlig tjene-

ste eller hverv. Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i straffelovens §

119 a var – som anført under pkt. 2.2.1.1 – bl.a., at der var opstået et behov

for at fremrykke det strafferetlige værn, så personer i offentlig tjeneste eller

hverv er beskyttet mod chikane, der begås under udførelsen af tjenesten el-

ler hvervet eller i anledning af samme, herunder ved førstegangstilfælde af

chikane. Formålet herved var at opretholde et rimeligt beskyttelsesniveau

og sikre, at personer i offentlig tjeneste eller hverv upåvirket kan udføre de-

res arbejde.

Bestemmelsen vil omfatte chikane og chikanøs adfærd, der efter gældende

ret er omfattet af straffelovens § 119 a. Der henvises herom til det ovenfor

anførte under pkt. 2.2.1.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for

straffelovens § 119 a, ligesom der heller ikke tilsigtes ændring i de forhold,

der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændighe-

der.

2.2.3.2.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119 a forudsat,

at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen med omkring en

tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene,

idet det forudsættes, at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter §

119 a skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have

for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.

Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive idømt en

bødestraf på 7.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 119 a, med lovfor-

slaget fremover som udgangspunkt vil blive idømt en bødestraf på 10.000

kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

2.3. Skærpet straf for hærværk begået mod ting, der tilhører personer

i offentlig tjeneste eller hverv

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1.

Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den, der ødelægger, be-

skadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes for hærværk

efter straffelovens § 291.

Den almindelige strafferamme for hærværk er bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder.

Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller or-

ganiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig i hær-

værk, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. stk. 2.

Ved fastsættelsen af straf efter stk. 1 og 2 skal det indgå som en skærpende

omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse

af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,

eller at hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge eller be-

kæmpe kriminalitet, jf. stk. 4.

2.3.1.2.

I grove hærværkssager og gentagelsestilfælde er straffen efter rets-

praksis som udgangspunkt fængsel. Der er stor variation i de konkrete

straffe, som afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder

f.eks. værdien af det ødelagte (som kan variere betydeligt fra sag til sag),

gerningsmandens eventuelle forstraffe, og om der er tale om systematisk

hærværk. I andre tilfælde kan hærværk straffes med bøde, hvis skadens stør-

relse ikke overstiger 15.000 kr.

En person, der begår hærværk, skal ved siden af straffen betale erstatning

for det ødelagte efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

2.3.1.3.

Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring

af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i

offentlig tjeneste m.v.) blev der indført en ny bestemmelse i straffelovens §

81, nr. 14, der indebærer, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal

tillægges betydning i skærpende retning, at gerningen har baggrund i den

forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller

hverv.

Det fremgår under pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til forslag til

lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskel-

lige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder

og personer i offentlig tjeneste m.v.) (L 73, folketingssamlingen 2016-17),

at bestemmelsen ikke er begrænset til bestemte gerningstyper, men at be-

stemmelsen i praksis formentlig navnlig vil få betydning i forbindelse med

vold, trusler, hærværk og fredskrænkelser.

Det fremgår endvidere, at bestemmelsen angår strafudmålingen inden for

den strafferamme, som gælder for den pågældende forbrydelse. Bestemmel-

sen har derfor ikke betydning i tilfælde, hvor det indgår i selve gerningsind-

holdet i en strafbestemmelse – eller i betingelserne for anvendelsen af en

forhøjet strafferamme – at gerningen har baggrund i forurettedes offentlige

tjeneste eller hverv. Bestemmelsen omfatter således f.eks. ikke strafudmå-

lingen for overtrædelse af straffelovens §§ 119-122.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestemmelse om, at det

skal anses som en strafskærpende omstændighed, at der begås hærværk mod

en ting, der tilhører en person i offentlig tjeneste eller hverv.

Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for chikane, trusler

og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, at strafniveauet i

straffelovens § 291 om hærværk skal hæves med en tredjedel, når hærværk

begås mod ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politiske aftale finder

det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere udsættes for bl.a. hærværk, blot fordi

de udfører deres arbejde. Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpel-

serne skal omfatte hærværk mod ting, der tilhører alle offentligt ansatte.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre straffelovens § 291, stk. 4, således at det ved fastsæt-

telsen af straffen for hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1 og 2, skal

indgå som en skærpende omstændighed, at hærværk er begået mod ting, der

tilhører en af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i den

forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Henvisningen til straffelovens § 119, stk. 1, indebærer, at persongruppen,

der er omfattet af den foreslåede bestemmelse skal afgrænses

i overensstem-

melse med den tilsvarende afgrænsning i straffelovens § 119, stk. 1, jf. nær-

mere herom under pkt. 2.1.1.2 ovenfor. Det fremgår herunder bl.a., at be-

stemmelsen omfatter personer ansat i den offentlige forvaltning (dvs. stats-

lige, regionale og kommunale institutioner), ligesom andre personer, der

handler i medfør af offentlige tjeneste eller hverv, herunder f.eks. lokalpoli-

tikere, er omfattet.

Med den foreslåede ordning vil det fremover fremgå direkte af straffelovens

§ 291, stk. 4, at det ved strafudmålingen skal indgå som en strafskærpende

omstændighed, at hærværk er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119

nævnte personer,

når gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse af

offentlig tjeneste eller hverv.

Det er en forudsætning, at hærværket har

»baggrund i«

den pågældendes ud-

førelse af offentlig tjeneste eller hverv, hvilket bl.a. vil omfatte tilfælde, hvor

hærværket begås som reaktion på eller som følge af den forurettedes udfø-

relse af offentlig tjeneste eller hverv.

Med forslaget vil straffelovens § 81, nr. 14, ikke finde anvendelse for stra-

fudmålingen for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 og 2, når der er

tale om ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte personer, dvs. personer i

offentlig tjeneste eller hverv.

Straffelovens § 81, nr. 14, vil derimod fortsat omfatte strafudmålingen for

overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 og 2, når lovovertrædelsen har

baggrund i den forurettedes

nærmestes

udførelse af offentlig tjeneste eller

hverv.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for

straffelovens § 291, ligesom der heller ikke tilsigtes ændring i de forhold,

der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændighe-

der.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 291, stk. 4, forudsat, at

straffen i disse tilfælde forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, som

ville være blevet idømt efter de hidtidige regler.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offent-

lig tjeneste eller hverv forventes ikke at ville medføre merudgifter af betyd-

ning for politiet, anklagemyndigheden eller domstolene til behandling af

straffesager, idet det forudsættes, at de pågældende sager vil blive ført uaf-

hængigt af, om straffen skærpes.

Strafskærpelserne vil medføre merudgifter for kriminalforsorgen, idet det

må forventes, at længden af den samlede idømte ubetingede frihedsstraf vil

blive forøget.

Det er Justitsministeriets vurdering, at ordningen vil medføre merudgifter

for kriminalforsorgen på 2 mio. kr. i 2019 samt 4 mio. kr. årligt fra 2020 og

frem.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra [den 21. september til den 19. ok-

tober 2018] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty Inter-

national, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Danske Me-

dier, Dansk PEN, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Stalking Center, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfore-

ningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Faggruppen af Social-

rådgivere i Kriminalforsorgen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Fængselsforbundet, HK Danmark, HK-Landsklubben for Kriminal-

forsorgen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Kriminalforsorgsforeningen, Kriminalforsorgens Lokale Præsteforening,

Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen af Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Offerrådgiv-

ningerne i Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, SAVN og Trykkefrihedsselskabet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Det vurderes, at straf-

skærpelserne vil med-

føre merudgifter for

kriminalforsorgen på

2 mio. kr. i 2019 samt

4 mio. kr. årligt fra

2020 og frem

Ingen

Implementeringskonse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige

kvenser

konse- Ingen

Lovforslaget

aspekter.

Ingen

indeholder

ikke

EU-retlige

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtigelser (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold, truer med at

øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i med-

før af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hver-

vet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en så-

dan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge den pågæl-

dende til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år.

Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændig-

hed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i

området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at

forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 119, som

indebærer, at der ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter § 119,

stk. 1, skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have

for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med

forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingen for trus-

ler mod offentligt ansatte, således at straffen i højere grad afspejler, at det er

uacceptabelt at fremsætte trusler mod personer i offentlig tjeneste.

Bestemmelsen vil omfatte trusler, der efter gældende ret er omfattet af straf-

felovens § 119, stk. 1. Det vil således være tilfældet, hvor truslen fremsæt-

tes direkte over for den beskyttede person, til tredjemand med forsæt til, at

truslen viderebringes til den beskyttede person, offentligt eller med forsæt

til udbredelse i en videre kreds.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for

straffelovens § 119, stk. 1, ligesom der heller ikke tilsigtes ændring i de for-

hold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstæn-

digheder.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119 forudsat, at der

som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen med omkring en tred-

jedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, idet

det forudsættes, at der ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter §

119, stk. 1, skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan

have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.

Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive idømt en straf

på 30 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med lov-

forslaget fremover som udgangspunkt vil blive idømt en straf på 40 dages

fængsel.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 119 a, at den, som krænker en af de i § 119

nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chika-

nere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i an-

ledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 119 a, som

indebærer, at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter § 119 a skal

lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den på-

gældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med forslaget op

til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingen for chikane mod of-

fentligt ansatte, således at straffen i højere grad afspejler, at det er uaccep-

tabelt at chikanere personer i offentlig tjeneste.

Bestemmelsen vil omfatte chikane og chikanøs adfærd, der efter gældende

ret er omfattet af straffelovens § 119 a.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for

straffelovens § 119 a, ligesom der heller ikke tilsigtes ændring i de forhold,

der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændighe-

der.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119 a forudsat, at der

som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen med omkring en tred-

jedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, idet

det forudsættes, at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter § 119 a

skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den

pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.

Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive idømt en bøde-

straf på 7.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 119 a, med lovforsla-

get fremover som udgangspunkt vil blive idømt en bødestraf på 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den der ødelægger, beskadiger

eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes for hærværk efter straf-

felovens § 291.

Den almindelige strafferamme for hærværk er bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder, jf. stk. 1.

Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk karakter

eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig i

hærværk, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. stk. 2.

Ved fastsættelsen af straffen efter stk. 1 og 2 skal det indgå som en skær-

pende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for-

længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på of-

fentligt sted, eller at hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge

eller bekæmpe kriminalitet, jf. stk. 4.

Det foreslås at ændre straffelovens § 291, stk. 4, således at det ved fastsæt-

telsen af straffen for hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1 og 2, skal

indgå som en skærpende omstændighed, at hærværk er begået mod ting, der

tilhører en af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i den

forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Bestemmelsen om-

fatter således bl.a. personer ansat i den offentlige forvaltning (dvs. statslige,

regionale og kommunale institutioner), ligesom andre personer, der handler

i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, herunder f.eks. lokalpolitikere, kan

være omfattet.

Med den foreslåede ordning vil det fremover fremgå direkte af straffelovens

§ 291, stk. 4, at det ved strafudmålingen for et konkret forhold skal indgå

som en strafskærpende omstændighed, at hærværk er begået mod ting, der

tilhører en af de i § 119 nævnte personer,

når gerningen har baggrund i den

forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Det er en forudsætning, at hærværket har

»baggrund i«

den pågældendes ud-

førelse af offentlig tjeneste eller hverv, hvilket bl.a. vil omfatte tilfælde, hvor

hærværket begås som reaktion på eller som følge af den forurettedes udfø-

relse af offentlig tjeneste eller hverv.

Som et eksempel på et tilfælde, der bl.a. vil være omfattet af den foreslåede

ordning, kan nævnes hærværk mod en socialrådgivers private bil, hvis hær-

værket begås som følge af den pågældendes arbejde.

Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 291, stk. 4, forudsat, at

straffen i disse tilfælde forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, som

ville være blevet idømt efter de hidtidige regler.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapi-

tel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Færøerne har pr. 1.

marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område.

For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået

hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 977 af 9. august 2017,

som ændret senest ved § 1 i lov nr.

711 af 8. juni 2018, lov nr. 715 af

8. juni 2018, lov nr. 716 af 8. juni

2018, lov nr. 717 af 9. juni 2018 og

lov nr. 718 af 9. juni 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 119. ---

Stk. 1. ---

Stk. 2.

På samme måde straffes

den, som, uden at forholdet falder

ind under stk. 1, fremsætter trusler

om vold, om frihedsberøvelse eller

om sigtelse for strafbart eller ære-

rørigt forhold mod nogen, der af

det offentlige er tillagt domsmyn-

dighed eller myndighed til at

træffe afgørelse vedrørende rets-

forhold eller vedrørende håndhæ-

velse af statens straffemyndighed,

i anledning af udførelsen af tjene-

sten eller hvervet, eller som på lige

måde søger at hindre en sådan per-

son i at foretage en lovlig tjeneste-

handling eller at tvinge ham til at

foretage en tjenestehandling.

Stk. 3-4 ---

§ 119

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelse af straf-

fen for trussel om vold efter stk. 1

skal der lægges vægt på den betyd-

ning, som lovovertrædelsen kan

have for den pågældendes udfø-

relse af tjenesten eller hvervet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og

§ 119 a. ---

§ 119 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Ved fastsættelse af straf-

fen skal der lægges vægt på den

betydning, som lovovertrædelsen

kan have for den pågældendes ud-

førelse af tjenesten eller hvervet.«

§ 291. ---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Ved fastsættelse af straffen

efter stk. 1 og 2 skal det indgå

som en skærpende omstændighed,

at forholdet er begået, mens eller i

umiddelbar forlængelse af at der i

området foregår grov forstyrrelse

af ro og orden på offentligt sted,

eller at hærværk er begået mod

ting, der tjener til at forebygge el-

ler bekæmpe kriminalitet.

I § 291, stk. 4 indsættes som

pkt.:

»Det skal ved fastsættelse af

straffen efter stk. 1 og 2 endvidere

indgå som skærpende omstændig-

hed, at hærværk er begået mod

ting, der tilhører en af de i § 119

nævnte personer, når gerningen

har baggrund i den forurettedes ud-

førelse af offentlig tjeneste eller

hverv.«

§2

Loven træder i kraft den [1. marts

2019].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.