REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 425: Orientering om Rigsadvokatens evaluering af 29/6-18 samt temarapport om IPR-kriminalitet udarbejdet af Rigspolitiet i samarbejde med SØIK, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 425
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

17. september 2018

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Cecilie Thornvig Ander-

sen

Sagsnr.: 2018-0110-0063

Dok.:

818332

Det fremgår af beretning over forslag til folketingsbeslutning nr. 136, fol-

ketingssamlingen 2016/2017, om en styrket håndhævelse af immaterielle

rettigheder, der blev fremsat den 31. marts 2017, at Rigsadvokaten sammen

med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK) og Rigspolitiet skal foretage en evaluering af allerede iværksatte

initiativer til at styrke håndhævelsen af immaterielle rettigheder.

Hermed sendes til Folketingets Retsudvalgs orientering Rigsadvokatens

evaluering af 29. juni 2018 samt temarapport om IPR-kriminalitet udarbej-

det af Rigspolitiet i samarbejde med SØIK. Evalueringen vedrører såvel for-

søgsordningen med at samle IPR-sager ved SØIK som de emner, der frem-

går af beretningen over folketingsbeslutning nr. 136.

Den omtalte forsøgsordning med at samle IPR-sager ved SØIK fungerede

fra november 2017 til maj 2018. Jeg besluttede i april 2018 at permanent-

gøre denne forstærkede indsats. Det er vigtigt, at både borgere og erhvervs-

livet ved, at politiet og anklagemyndigheden tager IPR-krænkelser alvorligt,

og at det kan få strafferetlige konsekvenser, hvis man bryder ophavsretten.

Det bemærkes, at Rigsadvokaten evaluerer ordningen igen i 2019.

Det fremgår endvidere af beretningen, at Justitsministeriet skal redegøre

for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at blokere hjemmesider, der hviler på

økonomisk kriminalitet, når det kan lade sig gøre at blokere for hjemmesi-

der, der opfordrer til terror, ligesom det før liberaliseringen af spil i Dan-

mark har været muligt at blokere for adgang til ulovlige spil-sites.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der ved lov nr. 674 af 8.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 425: Orientering om Rigsadvokatens evaluering af 29/6-18 samt temarapport om IPR-kriminalitet udarbejdet af Rigspolitiet i samarbejde med SØIK, fra justitsministeren

juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til frem-

medkrigere) blev indsat en ny bestemmelse i retsplejeloven om blokering af

hjemmesider inden for strafferetsplejen. Bestemmelsen trådte i kraft den 10.

juni 2017.

Efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, kan der ske blokering af en hjemmeside,

hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse

af straffelovens §§ 114-114 i (om bl.a. terrorisme, herunder udbredelse af

terrorpropaganda), 119 eller 119 a (om trusler mod samt chikane og målud-

pegning af offentligt ansatte). Afgørelse om blokering af en hjemmeside

træffes af retten ved kendelse efter politiets begæring, jf. retsplejelovens §

791 d, stk. 2.

Bestemmelsen om blokering af hjemmesider i retsplejelovens § 791 d har et

begrænset anvendelsesområde, da der alene kan ske blokering af hjemmesi-

der i sager om ovennævnte straffelovsovertrædelser. Bestemmelsen kan så-

ledes ikke anvendes til at blokere hjemmesider i sager om økonomisk kri-

minalitet.

Det bemærkes, at der oprindelig var lagt op til, at retsplejelovens § 791 d

skulle finde anvendelse på alle straffelovsovertrædelser, men at bestemmel-

sens anvendelsesområde på baggrund af en række høringssvar fra bl.a.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Retspolitisk Forening, Teleindustrien og Telia Danmark blev begrænset til

sager om terrorisme, herunder udbredelse af terrorpropaganda, og trusler

mod samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte. Det fremgår i den

forbindelse af bemærkningerne til lovforslaget, at en ny bestemmelse om

blokering af hjemmesider på nuværende tidspunkt bør begrænses til de om-

råder, hvor der vurderes at være et praktisk behov for et stærkere værn mod

straffelovsovertrædelser foretaget fra hjemmesider.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at Justitsministe-

riet vil foretage en evaluering af erfaringerne med retsplejelovens § 791 d,

som tilstræbes at blive gennemført 3 år efter lovens ikrafttræden. I den for-

bindelse er det anført, at den foreslåede mulighed for at blokere adgangen

til en hjemmeside

–

også i lyset af, at der er tale om et nyt retsmiddel

–

bør

have været gældende i nogen tid, inden det vurderes, om der måtte være

behov for ændringer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 425: Orientering om Rigsadvokatens evaluering af 29/6-18 samt temarapport om IPR-kriminalitet udarbejdet af Rigspolitiet i samarbejde med SØIK, fra justitsministeren

Det vil i forbindelse med evalueringen af retsplejelovens § 791 d være na-

turligt at overveje, om der skal foretages ændringer i bestemmelsens anven-

delsesområde, herunder om politiet i medfør af bestemmelsen skal have ad-

gang til at blokere hjemmesider i andre sagstyper end dem, der i dag er om-

fattet af bestemmelsen.

Det bemærkes desuden, at retsplejelovens § 791 d om blokering af hjemme-

sider suppleres af retsplejelovens regler om beslaglæggelse. Efter retspleje-

lovens § 803, stk. 1, kan en hjemmeside beslaglægges som led i efterforsk-

ningen af en overtrædelse, som er undergivet offentlig påtale, hvis der er

grund til at antage, at det kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lov-

overtrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Reglerne om beslaglæggelse er ikke begrænset til bestemte lovovertrædel-

ser, men finder anvendelse i alle sager om overtrædelser, som er undergivet

offentlig påtale.

For så vidt angår krænkelser af immaterielle rettigheder bemærkes det, at

straffelovens § 299 b er undergivet offentlig påtale. Bestemmelsen vedrører

bl.a. ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter, f.eks. sager, hvor kræn-

kelsen har et sådant omfang, at rettighedshaveren påføres et meget betyde-

ligt tab eller risiko herfor. Reglerne om beslaglæggelse finder således an-

vendelse for hjemmesider, som anvendes til særligt grove ophavsretskræn-

kelser.

Beslaglæggelse af en hjemmeside indebærer, at rettens kendelse om beslag-

læggelse sendes til administratoren af den pågældende hjemmeside (DK

Hostmaster), hvorefter administratoren træffer de nødvendige tekniske for-

anstaltninger til at overføre rettighederne til hjemmesiden til politiet/ankla-

gemyndigheden. Politiet/anklagemyndigheden har herefter mulighed for at

lægge et banner med oplysning om beslaglæggelsen på hjemmesiden.

Beslaglæggelse af hjemmesider anvendes hovedsageligt af politiet i de til-

fælde, hvor hjemmesiden er administreret i Danmark. Det vil i praksis være

hjemmesider, der ender på ”.dk”, som er administreret af DK Hostmaster.

Det kan i praksis være vanskeligt at gennemføre en beslaglæggelse af en

hjemmeside, som administreres i udlandet, idet der kræves bistand fra det

land, hvorfra hjemmesiden administreres.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 425: Orientering om Rigsadvokatens evaluering af 29/6-18 samt temarapport om IPR-kriminalitet udarbejdet af Rigspolitiet i samarbejde med SØIK, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Juridiske barrierer i forhold til håndhæ-

velse af digital kriminalitet og håndtering af IPR-kriminalitet på udenland-

ske hjemmesider” i den vedlagte evaluering fra Rigsadvokaten af 29. juni

2018.

Søren Pape Poulsen

Rebekka Schjellerup