REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 411
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2018/2019

Fremsat den 24. oktober 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbrag-

te børn og unge og lov om socialtilsyn

(Styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres forældre, ensrettet indsats for

anbragte kriminalitetstruede unge, styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninsti-

tutioner, og konsekvensændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018, som ændret ved lov nr. 221

af 20. marts 2018, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 50«: », eller en ungefaglig undersøgelse, jf. §§ 29 og 30 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »støtte«: », jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet«.

§ 52, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 50«: », eller en ungefaglig undersøgelse, jf. §§ 29 og 30 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller en afgørelse om supplerende foranstaltninger, jf.

§ 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

§ 52 a, stk. 1, nr. 1

indsættes to steder efter »§ 52, stk. 3«: », eller § 13, stk. 1 og § 14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

§ 54, stk. 1 og 2,

indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », eller § 14 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet«.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, fra justitsministeren

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og« og efter »§ 76 a, stk. 2,« indsættes: »og § 13, stk. 1, nr. 4, 5 og §

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

§ 57 a, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) at barnet eller den unge er mistænkt for eller har overtrådt straffeloven, lov om euforiserende

stoffer eller våbenlovgivningen,«.

§ 57 a, stk. 4,

indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »efter gennemførelse eller sideløbende

iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 52, stk. 2,« og efter »samtykke« indsættes: », jf.

dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

Overskriften

før § 57 b affattes således:

»Børne-

og ungepålæg«.

10.

§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »12-17 år et ungepålæg« til: »10-17 år et børne- og ungepålæg«,

og i

2. pkt.

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

11.

§ 57 b, stk. 2,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg« og

nr. 2

affattes således:

»2) er mistænkt for eller har overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlov-

givningen,«.

12.

§ 57 b, stk. 3,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«, i

nr. 2

udgår »eller«, i

nr. 3

ændres »skade.«: til »skade eller«, og der indsættes som

nr. 4:

»4) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbej-

de.«

13.

§ 57 b, stk. 4,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«, og efter »kommunalbestyrel-

sen« indsættes: »efter gennemførelse eller sideløbende iværksættelse af en børnefaglig undersøgel-

se, jf. § 52, stk. 2,« og efter »samtykke« indsættes: », jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet«.

14.

§ 57 b, stk. 5,

ændres »ungepålægget« til: »børne- og ungepålægget«.

15.

§ 57 b, stk. 6,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

§ 57 b, stk. 7

affattes således:

»Stk.

Hvis barnet eller den unge ikke overholder sit børne- og ungepålæg, skal kommunalbesty-

relsen med mindre særlige forhold taler herimod straks rette henvendelse til politiet med henblik på,

at politiet yder bistand til kommunen, jf. § 64, stk. 2.«

17.

§ 57 b, stk. 8,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

18.

§ 57 c

efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for børn og unge, der er omfattet af lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.«

19.

§ 63 a, stk. 4,

indsættes efter »på døgninstitutioner«: », og at børn og unge-udvalget kan di-

spensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år«.

20.

§ 63 b, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 1« til: »stk. 2, nr. 1-3, eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpel-

se af ungdomskriminalitet«.

21.

§ 63 c, stk. 3,

indsættes efter »stk. 2«: »eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet«.

22.

§ 64, stk. 1,

udgår »og«, og efter »§ 68 a« indsættes: »og §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet«.

23.

§ 64, stk. 2. 2. pkt.,

ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

24.

§ 64, stk. 3, nr. 1,

indsættes efter »§ 50«: »eller §§ 29 og 30 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet«.

25.

§ 65, stk. 1,

indsættes efter »bedste«: », jf. dog 3. pkt.«, og der indsættes som

3. pkt.:

»Hvis

barnet eller den unge er underlagt en afgørelse efter § 13, stk. 1 og § 14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, skal Ankestyrelsen underrette Ungdomskriminalitetsnævnet.«

26.

§ 66, stk. 2

ændres »eller 7« to steder til: », 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet«.

27.

§ 66 a, stk. 7,

indsættes efter »nr. 7,«: »eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet«.

28.

Efter

§ 66 a

indsættes:

»§

66 b.

Opholdssteder og døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis

lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter

§ 66, stk. 1, nr. 5-6, er institutioner, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre trivsel og ud-

vikling, herunder understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebygge kriminalitet, for de anbragte

børn og unge«.

29.

§ 68, stk. 12,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været i et forbedringsforløb, jf. §§ 13-14 i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan, jf. § 140.«

30.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller § 14 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet,«.

31.

§ 68 a, stk. 3,

udgår »eller«, og efter »§ 58, stk. 1,« indsættes: »eller § 14 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet,«.

32.

§ 68 a, stk. 4, nr. 1,

udgår »barnets forhold, jf. § 50,«, og efter »af« indsættes: »barnet eller den

unges forhold, jf. § 50 og §§ 29-30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«

33.

§ 68 a, stk. 4, nr. 2,

indsættes efter »§ 140,«: »eller et revideret forbedringsforløb, jf. § 13 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.

34.

§ 68 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 140«: »eller § 13, stk. 1 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet«.

35.

§ 68 d

indsættes efter »§ 58«: »eller § 14, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet«.

36.

§ 68 e, stk. 2,

indsættes efter »§ 50«: »eller den ungefaglige undersøgelse, jf. §§ 29 og 30 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet« og efter »§ 140«: »eller forbedringsforløb, jf. § 13,

stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

37.

§ 69, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »af anbringelsessted«: », jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet«.

38.

§ 70, stk. 1,

indsættes efter »§ 140«: »eller forbedringsforløbet, jf. § 13, stk. 1, i lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet«, og der indsættes som

4. pkt.:

»Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet, at forbedringsforløbet bør revideres, fore-

lægges sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 21, jf. § 54, stk. 2, jf. dog stk. 3, i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

39.

§ 70, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »handleplanen«: »eller forbedringsforløbet«, og efter »§

148, stk. 1,« indsættes: »og 3«.

40.

§ 70, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 148, stk. 1,«: »og 3«.

41.

§ 70, stk. 2, 4. pkt.,

indsættes efter »§ 140«: »og § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet«, og efter »handleplan«: » eller forbedringsforløb«.

42.

§ 71, stk. 5,

indsættes efter »børnefaglig undersøgelse efter § 50«: »eller en ungefaglig under-

søgelse efter §§ 29 og 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og efter »§ 51, stk. 1 og 2

indsættes«: », eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

43.

§ 75, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ungdomskriminalitetsnævnet

skal orienteres om afgørelser efter §§ 51, 58, § 63 a, stk. 1, § 63 b,

stk. 1, 63 c, stk. 1, § 68 a, § 69, stk. 3 samt §§ 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge.«

44.

§ 148

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for et barn eller en ungs ophold

på et anbringelsessted, jf. §§ 9-9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den

unge har truffet afgørelse om, jf. § 14, stk. 1 og § 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyl-

der sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den-

ne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

45.

§ 148, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter

»stk.

1«:

»og

3«.

46.

§ 158, stk. 1,

indsættes to steder efter

»lov«: »eller

lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet«.

47.

§ 158, stk. 2,

indsættes efter

»lov«: »og

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

48.

§ 159

indsættes to steder efter

»§

52, stk. 3, nr. 7«: og

og § 14, i § lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet«.

§2

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017, som

ændret ved § 2 i lov nr. 702 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

§§ 3-16 b og 21-24 a finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbrin-

gelsessted efter §§ 14, jf. §§ 15-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

§ 4

indsættes i stk. 1 efter »institutionen«: », jf. dog stk. 2«.

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Lederen af en delvis lukkede døgninstitution, delvis lukket afdeling på døgninstitution,

sikret døgninstitution, sikret og særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social ser-

vice, skal fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på insti-

tutionen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: » og stk. 2«.

Efter

§ 4, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk.

På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikre-

de døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social

service, kan personalet ved et anbragt barns eller en ungs overtrædelse af reglerne i en husorden

efter stk. 2, pædagogisk tilrettevise barnet eller den unge.

Stk. 5.

Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere

regler om indhold af husordener efter stk. 2.«

Efter

§ 4

indsættes før overskriften før § 5:

»Nedsættelse

eller fratagelse af lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner, samt sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelin-

ger

§ 4 a.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at et barn eller en ung, der er anbragt på en

delvis lukket døgninstitution, delvis lukket afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution,

sikret eller særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, kan få nedsat eller

frataget sine lommepenge i en nærmere afgrænset tidsperiode.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 kan træffes, når barnet eller den unge har begået grovere eller gen-

tagne overtrædelser af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn i husordenen efter § 4, stk. 2, og der

ikke er særlige forhold der taler imod nedsættelsen eller fratagelsen.«

§ 9

affattes således:

»§

Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan

fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum.

Stk. 2.

Det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet eller den unge udøver

vedvarende chikane, eller udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige

anbragte børn og unge, personalet, eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.

Stk. 3.

Udover tilfælde nævnt i stk. 2 kan personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis

lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afde-

linger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, anvende fysisk magt efter stk. 1, når barnet

eller den unge begår grovere overtrædelse af husordenen efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er

nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.«

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »Børn og unge-udvalget«: » og Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §

18 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

Efter

§ 15

indsættes før overskriften før § 16:

»Begrænsning

af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt

sikrede afdelinger

§ 15 a.

Lederen af en delvis lukkede døgninstitution, en delvis lukket afdeling på døgninstitution,

en sikret døgninstitution, en sikret eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om

social service, skal fastsætte regler, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til telefon-

samtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede områ-

der på institutionen og i bestemte tidsrum. Reglerne kan fraviges for det enkelte anbragte barn eller

den enkelte unge, når særlige forhold taler herfor.«

10.

§ 16

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Ved undersøgelse på opholdssteder og døgninstitutioner, herunder åbne, delvis lukkede

døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, efter § 66, stk. 1, nr. 5-6, i lov

om social service, må der alene foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Per-

sonalet kan dog kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af.

Stk. 5.

Ved undersøgelse af barnets eller den unges person på sikrede døgninstitutioner, sikrede og

særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, må der ske kropsvisitation

i form af undersøgelse af kroppens overflader. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager

sit tøj af samt gennemsøge tøjet.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

11.

Efter

§ 16

indsættes før overskriften før § 17:

»Tv-overvågning

af indendørs fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner, samt sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelin-

ger

§ 16 a.

På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikre-

de døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social

service, skal indendørs fællesarealer tv-overvåges.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere

regler for anvendelse af tv-overvågning.

Døralarmer til værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner, samt sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger

§ 16 b.

På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikre-

de døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social

service, skal der opsættes døralarmer til de anbragte børn og unges værelser.

Stk. 2.

Lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afde-

linger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter §

66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, kan beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarmer efter

stk. 1, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn

iagttages.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere

regler for anvendelse af døralarmer.«

12.

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Pligt til anmeldelse af trusler og vold m.v.

§ 24 a.

På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede

døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social ser-

vice, har personalet pligt til at politianmelde trusler og vold m.v., der har fundet sted på institutio-

nen.«

§3

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr.

560 af 29. maj 2018, foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 2,

indsættes som nr. 5:

»5) indhente oplysninger om delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgn-

institutioner, sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,

i lov om social service, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, fra Ungekriminalforsorgen, som fører tilsyn

med at unge anbragt efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, efterlever Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelser, jf. § 48 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2018/2019

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres forældre

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

2.2.1. Klare krav til en virksom indsats

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.2. Krav om husordener og konsekvenser ved overtrædelse på delvis lukkede og sikrede døgnin-

stitutioner

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Tydeliggørelse af adgangen til fysisk magtanvendelse på opholdssteder og døgninstitutioner

og øget adgang til fysisk magtanvendelse på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3. Styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner

2.3.1. Tv-overvågning af indendørs fællesarealer og døralarmer til værelserne

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.1.1. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.3.1.2. Overvejelser

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

2.3.2. Adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj på sikrede døgninstitutioner

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Overvejelser

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.3. Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Overvejelser

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.4. Pligt til anmeldelse af trusler og vold m.v.

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Overvejelser

2.3.4.3. Den foreslåede ordning

2.4. Ændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Ungdomskriminaliteten har i en årrække været faldende. Antallet af sigtelser og mistanker for straf-

felovsovertrædelser mod børn og unge mellem 10 og 17 år er således mere end halveret de seneste

10 år. Der er dog stadig en lille del af en ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og alt

for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.

Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel, men når børn og unge begår kriminali-

tet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel løbebane, som kan ende med omfattende og

alvorlig kriminalitet.

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens.

Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe de unge, inden

de havner på samfundets skyggeside. De unge oplever ikke, at blive stillet til ansvar for deres kri-

minelle handlinger.

Der er ikke behov for en helt ny værktøjskasse med sociale foranstaltninger for børn og unge, men

indsatsen skal løftes og fokuseres. Det skal ske gennem skræddersyede og længerevarende indsatser

på grundlag af den eksisterende sociale værktøjskasse, hvor barnets eller den unges udvikling følges

tæt, og der skal være en hurtig reaktion, hvis barnet eller den unge igen kommer på afveje. Det skal

sikres, at kommunerne iværksætter de nødvendige indsatser, så børn og unge kommer ud af krimi-

nalitet.

Der er derfor behov for en ny og helhedsorienteret indsats, der har et klart mål: Børn og unge skal

bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Det er af afgørende betydning for det enkelte

barn og den enkelte unges muligheder i livet. Det er samtidig afgørende for, at Danmark også på

langt sigt vil være et trygt og sikkert land.

Med afsæt i regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser” fra oktober 2017 har regeringen,

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet.

Reformen har fem fokusområder:

1. Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes

2. Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel

adfærd

3. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

4. En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge

5. Effektiv implementering og opfølgning

Dette lovforslag har til formål at gennemføre de initiativer i aftalen, der vedrører fokusområde 2 om

børn og unge i risikozonen og deres forældre og fokusområde 3 om en ensrettet indsats for anbragte

kriminalitetstruede unge.

Formålet med lovforslaget er at styrke anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres

forældre, ensrette indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge, og styrke sikkerheden på delvist

lukkede og sikrede døgninstitutioner.

Styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen skal medvirke til at sikre, at børn og

unge, som begår kriminalitet tidligt i livet, ikke ender i en kriminel løbebane. Samtidig skal ændrin-

gerne bidrage til, at forældre til kriminalitetstruede unge i endnu højere grad end i dag forpligtes til

at tage ansvar og støtte barnet eller den unge i at komme i forhold til at komme ud af kriminaliteten.

Ensretningen af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge skal skærpe og ensarte indsatsen og

rammerne på tværs af de forskellige institutioner, med henblik på at sikre ro og orden og samtidig

skabe et fælles vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op på i det løbende tilsyn med

institutionerne.

Styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner m.fl. skal sikre, at indsatsen

over for de anbragte børn og unge kan ske under trygge forhold, så de ikke udsættes for trusler og

vold samt euforiserende stoffer mv. under den anbringelse, der skal bringe dem væk fra det krimi-

nelle miljø.

Lovforslaget indeholder endvidere en række nødvendige konsekvensændringer i anden lovgivning

på Børne- og Socialministeriets område.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, som har til formål at udmønte andre dele af den politiske aftale, herunder

navnlig fokusområde 1 (fødekæden til den hårde kerne skal stoppes), der vedrører indsatsen over

for unge kriminelle mellem 10 og 17 år, som begår alvorlig eller omfattende kriminalitet.

De øvrige initiativer i den politiske aftale, herunder navnlig initiativerne i fokusområde 4 om den

tidlige forebyggende indsats over for alle børn og unge og fokusområde 5 om effektiv implemente-

ring og opfølgning, vil blive gennemført administrativt med henblik på ikrafttræden samtidig med

de to fremsatte lovforslag.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres forældre

2.1.1. Gældende ret

Kommunen har efter servicelovens § 57 b mulighed for at give unge mellem 12 og 17 år et ungepå-

læg, når de har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, og det vurderes, at et fri-

villigt samarbejde med den unge og forældrene ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe problemet. Et

ungepålæg kan bl.a. indebære, at den unge pålægges at være hjemme på bestemte tidspunkter, rydde

op efter hærværk eller passe sin skole.

Kommunen har herudover mulighed for efter servicelovens § 57 a, at give forældrene et forældrepå-

læg, når den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, og det vurderes at

bero på, at forældrene ikke lever op til forældreansvaret. Et forældrepålæg kan f.eks. indebære, at

forældrene skal sikre, at den unge møder op i skole, er hjemme på bestemte tidspunkter, eller at

forældrene skal deltage i et forældreprogram, som tilbydes af kommunen. Manglende efterlevelse af

et forældrepålæg vil som udgangspunkt medføre et træk i forældrenes børne- og ungeydelse eller

boligstøtte.

Det er et krav, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 forud for

tildeling af et ungepålæg og forældrepålæg.

Formålet med pålæggene er, at kommunen kan sikre, at den unge gennemfører de aktiviteter, der er

nødvendige, for at den unge ikke ender i en kriminel løbebane.

2.1.2. Overvejelser

Børn og unge i risikozonen er mellem 10 og 17 år og mistænkt for at have begået kriminalitet, der

er mindre alvorlig end den kriminalitet, børn eller unge, som er i fødekæden til eller allerede er en

del af den hårde kerne, er mistænkt eller sigtet for. Det kan f.eks. være butikstyveri eller hærværk.

Denne gruppe af børn og unge vil ikke få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. De

15-17-årige vil dog ligesom i dag få deres sag behandlet i det strafferetlige system.

Mindre forseelser kan imidlertid være en glidebane til gentagen eller grov kriminalitet. Det skal

derfor sikres, at denne gruppe af børn og unge oplever en klar reaktion på deres kriminelle adfærd,

så de ikke intensiverer deres kriminelle løbebane. Dette er desværre ikke altid tilfældet i dag.

Der er brug for at sætte tidligere og mere kontant ind. Der skal være en reaktion fra samfundet med

det samme, et barn eller en ung udviser tegn på at være på vej til at vende fællesskabet ryggen.

En udvidelse og styrkelse af brugen af ungepålægget vil sikre, at børn og unge, som begår krimina-

litet tidligt i livet, ikke ender i en kriminel løbebane, fordi der sættes tidligt og effektiv ind, så de

unge med det samme mærker, at kriminalitet har konsekvenser.

Ved at styrke brugen af forældrepålægget vil forældre til kriminalitetstruede børn og unge hurtigere

opleve en konsekvens, når de ikke lever op til deres forældreansvar. Dette skal bidrage til at foræl-

drene i endnu højere grad end i dag forpligtes til at tage ansvar og støtte barnet eller den unge i at

komme i forhold til at komme ud af kriminaliteten.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at målgruppen for det eksisterende ungepålæg udvides til også at omfatte børn på 10

og 11 år, og at ungepålægget samtidig skifter navn til et børne- og ungepålæg.

Det foreslås videre, at børne- og ungepålægget udvides til at omfatte alle sager, hvor unge mellem

10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller våbenlovgivningen.

Afgørelsen om et børne- og ungepålæg beror fortsat på en konkret og individuel vurdering af bar-

nets eller den unges situation, herunder kriminalitetens omfang og karakter og den unges personlige

forhold, men udvidelsen sker dog med en klar forventning om, at børne- og ungepålæg skal anven-

des i langt højere grad end i dag.

Desuden foreslås det, at fjerne det eksisterende krav om en forudgående børnefaglig undersøgelse,

så kommunerne i sådanne sager forpligtes til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at tildele et

børne- og ungepålæg. Børne- og ungepålægget vil herefter kunne anvendes hurtigere og mere effek-

tivt, således vil børne- og ungepålæg om f.eks. at passe sin skolegang eller at skulle være hjemme

på bestemte tidspunkter kunne tildeles straks.

Endvidere foreslås det, at kommunen - udover at kunne pålægge et barn eller en ung at skulle bidra-

ge til at genoprette forurettet skade - skal kunne pålægge barnet eller den unge, at deltage i andre

aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Børne- og ungepålægget vil fx. kunne bestå i at vaske brandbiler eller gøre rent i offentlige parker.

Det afgørende er, at handlepligten er af opdragende karakter over for barnet eller den unge. Det

opdragende og genoprettende element i sådanne aktiviteter skal ses i en bredere samfundsmæssig

kontekst, hvor barnet eller den unge skal opleve at bidrage til et trygt og ordentligt samfund.

Formålet er således, at børne- og ungepålægget skal have en opdragende og genoprettende karakter

og dermed have et socialpædagogisk formål. Børne- og ungepålæg har ligesom straksreaktion, jf. §

12 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, et forebyggende sigte og skal ses som et

supplement til den øvrige forebyggende indsats. Det betyder også, at børne- og ungepålægget skal

ses i sammenhæng med den samlede indsats over for barnet eller den unge.

Der skal foretages en konkret vurdering af barnets eller den unges forhold. Det er centralt, at børne-

og ungepålæg har et klart opdragende og dermed udviklingsmæssigt sigte, herunder at barnet eller

den unge bringes til at forstå konsekvenserne af sine handlinger. Børne- og ungepålægget skal end-

videre være klart formuleret, så det er tydeligt, hvad barnet eller den unge skal gøre for at efterleve

reaktionen.

Børne- og ungepålægget indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den unge i at

ændre adfærd. Der er således ikke tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovgivningens

forstand. Ved fastsættelsen af børne- og ungepålægget vil der imidlertid skulle tages hensyn til de

gældende regler for børn og unges muligheder for at udføre arbejde for en arbejdsgiver, herunder i

forhold til varighed og tyngden af arbejdet.

Der kan ikke opregnes en udtømmende liste over aktiviteter med genoprettende formål, herunder

samfundsnyttigt arbejde, som vil kunne anvendes, idet det ikke på forhånd er muligt at forudse,

hvilken konkret handlepligt, der vil være bedst egnet i en konkret sag i forhold til barnet eller den

unge og under hensyn til de lokale forhold. Børne- og ungepålægget skal dog i alle tilfælde angive

en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes egnede til at bidrage til

løsningen af barnets eller den unges problemer.

Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit bør-

ne- og ungepålæg, straks skal rette henvendelse til politiet med henblik på, at politiet yder bistand

til kommunen, jf. § 64, stk. 2, med mindre særlige forhold taler herimod.

For forældrepålæg foreslås det

–

i lighed med børne- og ungepålæg, at fjerne kravet om en forudgå-

ende børnefaglig undersøgelse forud for tildeling af forældrepålæg. Forslaget medfører at kommu-

nerne også i sådanne sager forpligtes til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at tildele et foræl-

drepålæg som dermed vil kunne anvendes væsentligt hurtigere og mere effektivt.

Endelig foreslås det, at forældrepålægget udvides til at omfatte alle sager, hvor børn og unge mel-

lem 10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stof-

fer eller våben-lovgivningen.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 1, nr. 7-17.

For at sikre at reglerne anvendes efter hensigten, vil Ankestyrelsen efter 3 år foretage en praksisun-

dersøgelse af området.

2.2. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

2.2.1. Klare krav til en virksom indsats

2.2.1.1. Gældende ret

Delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger anvendes typisk til anbringelser af unge mellem 12

og 17 år, der pga. en negativ og udadreagerende adfærd (fx med kriminalitets- eller misbrugspro-

blematikker) har brug for socialpædagogisk behandling.

Sikrede døgninstitutioner og afdelinger og særligt sikrede afdelinger anvendes primært til kortvari-

ge anbringelser af unge mellem 12 og 17 år, der er til fare for sig selv eller andre, eller som anbrin-

ges af strafferetlige årsager. Varigheden af ophold på en sikret døgninstitution/afdeling afhænger af

anbringelsesårsagen og den unges alder, men kan højst være 1 år.

Socialtilsynene skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle tilbud, som er omfattet af lov

om socialtilsyn. Det er en forudsætning for godkendelsen af et tilbud, at det opfylder de lovkrav, der

gælder for den enkelte tilbudsstype, og at tilbuddet vurderes at have den fornødne kvalitet.

Når socialtilsynene skal bedømme, om et tilbud har den fornødne kvalitet, anvendes kvalitetsmodel-

len. Kvalitetsmodellen er den ramme, som strukturerer og systematiserer socialtilsynets kvalitets-

vurdering af tilbuddene og danner grundlag for tilsynet med institutionerne. Hvis et givent tilbud

ikke opfylder de krav, der er gældende for den pågældende type tilbud, eller tilbuddet ikke har den

fornødne kvalitet, kan socialtilsynet sætte tilbuddet under skærpet tilsyn, træffe afgørelse om påbud

eller i sidste ende inddrage anbringelsesstedets godkendelse.

Det følger af § 7 i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med god-

kendte sociale tilbud, herunder anbringelsessteder, for at sikre, at de fortsat har den fornødne kvali-

tet, blandt andet i forhold til målgrupper, metoder, resultater samt kompetencer.

Ved bedømmelsen af om et tilbud har den fornødne kvalitet, anvender socialtilsynene kvalitetsmo-

dellen, der opstiller en række kriterier og indikatorer inden for bl.a. uddannelse og beskæftigelse.

Det vil sige, at det i godkendelsen af og tilsynet med de sikrede og de delvis lukkede døgninstituti-

oner vurderes, om institutionen har den fornødne kvalitet til at varetage den angivne målgruppe af

børn og unge.

Socialtilsynet kan endvidere give tilladelse til, at en sikret døgninstitution, sikret eller en særligt

sikret afdeling kan aflåse værelserne om natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 10 i

bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Socialtilsynene vil, som led i deres driftsorienterede tilsyn, skulle føre tilsyn med anvendelse af

reglerne efter lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 22.

Socialtilsynet skal som led i tilsynet bl.a. vurdere, om anbringelsesstederne har en pædagogisk ind-

sats, der understøtter, at magtanvendelse så vidt mulig undgås. Tilsynet ser også på, om anbringel-

sesstederne dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læ-

ring og forbedring af indsatsen.

Socialtilsynet fører kontrol med forholdene på anbringelsesstedet og har i den forbindelse en dialog

med anbringelsesstedet, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten på anbringelsesste-

det.

Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder ved

at aflægge mindst ét årligt besøg på anbringelsesstedet, inddrage oplysninger fra modtagne indbe-

retninger om magtanvendelse, oplysninger fra personalet og anbragte børn og unge på anbringelses-

stedet samt fra andre relevante personer og udveksle oplysninger med de kommuner, som har an-

svaret for de enkelte borgeres ophold på anbringelsesstedet i henhold til §§ 9-9 a i lov nr. 1052 af 8.

september 2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Socialtilsynene skal, hvis forholdene på det enkelte anbringelsessted tilsiger det, træffe afgørelse

om skærpet tilsyn og samtidig udstede et påbud med henblik på, at anbringelsesstedet som betingel-

se for fortsat godkendelse inden for en tre måneders frist skal rette op på de omfattede forhold, jf. §

8 i lov om socialtilsyn. Det kan f.eks. være relevant, hvis et anbringelsessted har uforholdsmæssigt

mange magtanvendelser sammenlignet med et lignende anbringelsessted med en tilsvarende mål-

gruppe eller gentagne gange indberetter ikke-tilladt magtanvendelse som tilladt magtanvendelse.

Socialtilsynet kan da give anbringelsesstedet påbud om at tilvejebringe en handlingsplan for at und-

gå unødig magtanvendelse i fremtiden.

Endelig kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelse, hvis anbringelsesstedet ikke

ændrer praksis og dermed vurderes ikke længere at have den fornødne kvalitet, jf. § 5, stk. 5, jf. § 6

i lov om socialtilsyn.

Det følger af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 1-4, at socialtilsynene ved varetagelsen af tilsynsop-

gaven skal indhente relevant information, herunder aflægge anmeldte og uanmeldte besøg på og

indhente oplysninger fra institutionerne, indhente oplysninger om institutionerne fra de kommuner,

som efter retssikkerhedslovens §§ 9-9 a har ansvaret for de anbragte børns og unges ophold samt fra

de ansatte og anbragte børn og unge på institutionerne. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre,

at tilsynsopgaven skal varetages ved inddragelsen af flere forskellige relevante kilder til informati-

on. Indhentelse af oplysninger fra de anbringende kommuner skal give socialtilsynet bedre grundlag

for at vurdere, i hvilket omfang institutionerne er i stand til at opnå de opstillede mål for de anbragte

børn og unge. Det er de anbringende kommuner nærmest til at vurdere.

2.2.1.2. Overvejelser

I visse alvorlige sager, hvor et barn eller en ung har begået alvorlig eller gentagen kriminalitet, kan

en anbringelse uden for hjemmet være nødvendig for at få standset barnets eller den unges kriminel-

le handlinger og iværksætte og gennemføre tiltag, der på længere sigt skal hjælpe den unge ud af

kriminalitet.

Der er i dag væsentlige forskelle i den pædagogiske praksis på tværs af åbne, delvis lukkede og sik-

rede døgninstitutioner, herunder måden hvorpå der arbejdes med kriminelle eller kriminalitetstruede

børn og unge.

Det er henset til de anbragte børns og unges forskellige behov for socialpædagogisk støtte hen-

sigtsmæssigt, at der er på institutionerne er rum til at arbejde med en bred palette af pædagogiske

metoder, men der er et behov for, at de overordnede rammer for den unges anbringelse

–

ensrettes,

så der skabes en sammenhæng i indsatsen på tværs af de respektive institutionstyper.

Der kan peges på visse krav i forhold til formålet med og kvaliteten af indsatsen over for kriminali-

tetstruede unge, der gør sig gældende for alle. Disse formål bør lovfæstes, så der skabes øget op-

mærksomhed herpå.

Det vil samtidig kunne udgøre et fælles vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op på i

det løbende tilsyn med institutionerne.

Hvis en delvis lukket eller sikret døgninstitution ikke til stadighed har den fornødne kvalitet, bør

deres godkendelse til at arbejde med målgruppe af kriminalitetstruede børn og unge inddrages.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i serviceloven, som tydeliggør formålet med ind-

satsen på opholdssteder og døgninstitutioner, herunder delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner

institutioner og indføre klarere krav til kvaliteten af den pædagogiske indsats over for kriminalitets-

truede unge.

I bestemmelsen fremhæves, at disse institutionstyper, er godkendt til at varetage omsorgen og sikre

trivsel og udvikling, herunder understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebygge kriminalitet, for

de anbragte børn og unge.

Det foreslås videre, at socialtilsynene, som led i varetagelsen af tilsynsopgaven med de delvis luk-

kede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og

særligt sikrede afdelinger efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr.

2, skal indhente oplysninger fra Ungekriminalforsorgen.

Ungekriminalforsorgen vil qua tilsynsforpligtelsen med de børn og unge, der er anbragt efter § 14 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. § 48 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

have kendskab til de delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner og afdelinger. Det er derfor væ-

sentligt, at ungekriminalforsorgens opfattelse af indsatsen og forholdene for de kriminalitetstruede

børn og unge på institutionerne inddrages i den samlede vurdering af de delvis lukkede og sikrede

døgninstitutioner m.fl. Socialtilsynene vil således bedømme om en institution har den fornødne kva-

litet på baggrund af oplysninger fra både den pågældende døgninstitution og fra ungekriminalfor-

sorgen samt fra de anbringende kommuner og de anbragte børn og unge.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 1, nr. 28 og § 3, nr. 1.

Endvidere vil socialtilsynene vil, som led i deres driftsorienterede tilsyn, skulle føre tilsyn med an-

vendelse af reglerne efter voksenansvarsloven, og vil herunder bl.a. påse, at husordenerne overhol-

der de obligatoriske krav, og at der er den nødvendige ensartethed institutionerne imellem, jf. afsnit

2.2.2 og forslagets § 2, nr. 2-3 samt anvendelsen af døralarmer og tv-overvågning, jf. afsnit 2.3.1 og

forslagets § 2, nr. 7.

2.2.2. Krav om husordener og konsekvenser ved overtrædelse på delvis lukkede og sikrede døgnin-

stitutioner

2.2.2.1. Gældende ret

Efter voksenansvarslovens § 4 kan lederen af et opholdssted eller en døgninstitution efter servicelo-

vens § 66, stk. 1, nr. 5-6, fastsætte en husorden med angivelse af de nærmere regler og retningslinjer

for ophold på institutionen. Det er således op til lederen af den enkelte institution at afgøre om,

vedkommende vil benytte sig af adgangen hertil.

Børn og unge, der er anbragt på en institution, som har fastsat en husorden, skal gøres bekendt med

denne. Husordner bør således være nedskrevne og skal være kendt af de personer, som forventes at

overholde reglerne.

Ved brud på husordner skal institutionen gå pædagogisk til værks og tale med barnet eller den unge

om, hvorfor barnet eller den unge har brudt reglen, og hvordan det kan rettes op. Husordener kan

kun håndhæves ved brug af fysisk magt, i det omfang de særskilte kriterier herfor er opfyldt, jf.

voksenansvarslovens § 9.

Ved anbringelse uden for hjemmet overtager kommunen den fulde forsørgelse af børnene og de

unge. Forældremyndighedsindehaveren kan ikke længere modtage børnetilskud, børnebidrag eller

børne- og ungeydelse. Det indebærer, at nogle af de ydelser, som forældre normalt ville videregive

til deres børn, må afholdes af kommunen under anbringelsen. Det gælder f.eks. lommepenge til

børnene og de unge. Kommunen må ligeledes sørge for, at børnene eller de unge kan blive forsynet

med en passende beklædning under opholdet.

Det er den anbringende kommune, som træffer afgørelse om, hvilke beløb børn og unge, der er an-

bragt uden for hjemmet, skal have til rådighed i lommepenge og til beklædning. KL udsender en

gang årligt vejledende satser for de nævnte ydelser. Beløbene tilpasses barnets eller den unge alder

og bør forhøjes ved det 16. år, så den unge endvidere kan betale for visse personlige fornødenheder.

Hensigten med udbetaling af lommepenge mv. er at ligestille anbragte børn og unge med hjemme-

boende børn og unge. Det vil desuden kunne bidrage til at give barnet eller den unge en forståelse

for, hvordan pengene skal administreres, hvilket kan være med til at forberede barnet eller den unge

til på et tidspunkt at skulle ud at bo for sig selv.

I praksis er det anbringelsesstedet, hvor barnet eller den unge bor, der afholder udgifterne som led i

deres drift. Ydelserne udbetales kontant til børnene og de unge.

Hvis et barn eller en ung ved skadesvoldende adfærd pådrager sig et erstatningsansvar, f.eks. ved at

udøve forsætligt hærværk, kan dette efter omstændighederne modregnes i den pågældendes tøj- og

lommepenge. Det er dog en forudsætning, at modregningen ikke forhindrer barnet eller den unge i

at få en hensigtsmæssig beklædning og kunne dække visse basale daglige fornødenheder, ligesom

børnene eller de unge skal have mulighed for at vænne sig til at administrere egne penge. Det vil

således ikke være muligt at modregne et erstatningskrav i børnenes eller de unges samlede tøjpenge

og lommepenge i en længere periode, men det vil være muligt at modregne en del af beløbet eller

modregne hele beløbet i en kortere periode.

Det er den anbringende kommune, der træffer afgørelse om adgangen til tilbageholdelse af ovenstå-

ende ydelser, ligesom den i øvrigt vil skulle træffe afgørelse om evt. ændringer af beløbene.

2.2.2.2. Overvejelser

Der er behov for, at de overordnede rammer for de anbragte børn og unges anbringelse

–

det vil sige

indretningen af hverdagen og weekenden og reglerne for de anbragte børn og unges adfærd ensret-

tes på tværs af de respektive institutionstyper.

For at sikre, at de anbragte børn og unge mødes med de samme krav, rammer og pligter, uanset

hvilken institution

–

af samme type

–

som de anbringes på, bør det være obligatorisk at fastsætte

husordener på de delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner m.fl. Disse husordener bør ensrettes i

så høj grad som muligt, så henholdsvis sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner i høj grad har de

samme rammer. Der bør dog stadig kunne tages lokale hensyn, herunder i forhold til beboersam-

mensætningen og de nærmere fysiske rammer for institutionen, og individuelle hensyn i konkrete

situationer.

Det er endvidere væsentligt at sikre, at de anbragte børn og unge oplever klare og mærkbare konse-

kvenser forbundet med ikke at overholde husordenen. Overtrædelser bør derfor kunne udløse en

passende reaktion. Et sådant system vil kunne bidrage til at sikre ro og orden og styrke indsatsen

mod euforiserende stoffer, trusler, vold m.v.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indføre en pligt til at lederen af en delvist lukket eller sikret døgninstitution, herun-

der delvist lukket afdeling på en døgninstitution, sikret eller særligt sikret afdeling efter servicelo-

vens § 66, stk. 1, nr. 6, skal fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer

for ophold på institutionen.

Det foreslås samtidig, at give børne- og socialministeren bemyndigelse til efter forhandling med

justitsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold af de lovpligtige husordener. Der er hen-

sigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om bl.a. retningsgi-

vende tidspunkter for vækning og sengetid i hverdagene og i weekenden, mødepligt til undervisning

og andre aktiviteter, god adfærd på fællesarealerne, ro på værelserne i aften- og nattetimerne, for-

bud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer, rygeforbud (alene med undta-

gelse af nærmere bestemte udendørs arealer), besiddelse og brug af mobiltelefoner, herunder at de

unge som udgangspunkt skal aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med aktiviteter, der kræver

deres fulde opmærksomhed, f.eks. undervisning, psykologsamtaler, andre former for behandling

mv. og regler om besøg.

Socialtilsynene vil, som led i deres driftsorienterede tilsyn, fører tilsyn med anvendelse af reglerne

efter voksenansvarsloven, jf. afsnit 2.2.1. og forslagets § 3, nr. 2, og vil herunder påse, at husorde-

nerne overholder de obligatoriske krav, og at der er den nødvendige ensartethed institutionerne

imellem.

Det foreslås videre, at personalet på en delvist lukket eller sikret døgninstitution, herunder delvist

lukket afdeling på en døgninstitution, sikret eller særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk.

1, nr. 6, ved et anbragt barn eller en ungs overtrædelse af reglerne i en husorden pædagogisk kan

tilrettevise barnet eller den unge. De mulige reaktioner vil variere i intensitet og kan spænde fra

bl.a. advarsler, forbud mod at deltage i bestemte aktiviteter i en periode, fratagelse af tv eller spille-

konsol i en periode til fratagelse af mobiltelefon om natten i en periode. Det forudsættes, at reaktio-

nerne fastsættes ud fra overtrædelsens karakter, institutionstypen og barnet eller den unges person-

lige forhold i

øvrigt.

Jf. endvidere afsnit 2.2.3. for øget adgang til fysisk magtanvendelse ved overtrædelse af husordener

på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

Endelig foreslås det at indføre adgang til at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et

barn eller en ung anbragt på en delvist lukket eller sikret døgninstitution, herunder delvist lukket

afdeling på en døgninstitution, sikret eller særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.

6, kan få nedsat eller frataget sine lommepenge i en nærmere tidsafgrænset periode. En sådan afgø-

relse vil kunne træffes, når barnet eller den unge har begået grovere eller gentagne overtrædelser af

ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn i husordenen, og der ikke er særlige forhold der taler imod

nedsættelsen eller fratagelsen.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 2, nr. 2-6.

2.2.3. Tydeliggørelse af adgangen til fysisk magtanvendelse på opholdssteder og døgninstitutioner

og øget adgang til fysisk magtanvendelse på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner

2.2.3.1. Gældende ret

Efter voksenansvarslovens § 9 kan personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter servicelo-

vens § 66, stk. 1, nr. 5-6 fastholde eller føre et anbragt barn eller en ung til et andet opholdsrum, når

barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige an-

bragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på institutionen.

Fysisk magt i form af fastholdelse eller føren af et barn eller en ung til et andet opholdsrum kan

anvendes, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv,

de øvrige anbragte børn og unge eller personalet, og formålet med indgrebet er, at barnet eller den

unge dermed forhindres i at skade sig selv eller andre.

Indgreb efter bestemmelsen skal som al anden magtanvendelse ske under iagttagelse af de generelle

principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter voksenansvarslo-

vens § 7.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er generelt en undtagelse og må aldrig

erstatte omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Almindelige pæda-

gogiske virkemidler og samarbejde med unge skal altid gå forud for anvendelse af fysisk magt, og

den ønskede handling eller målet med handlingen skal derfor så vidt muligt opnås ad frivillighedens

vej.

Anvendelse af fysisk magt skal registreres og indberettes efter voksenansvarslovens § 21.

Efter voksenansvarslovens § 6 kan personalet på opholdssteder eller døgninstitutioner efter service-

lovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, fysisk guide et anbragt barn eller en ung, bl.a. når det er nødvendigt

af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge chikane-

rer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn eller unge, personalet eller andre, der op-

holder sig på anbringelsesstedet.

Hvis situationen undervejs ændrer karakter, og det omhandlende barn eller den unge udviser en ad-

færd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge eller personalet

på anbringelsesstedet, vil personalet kunne anvende fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Fysisk magtanvendelse kan således ske, hvis barnet eller den unge står lige over for eller er i gang

med at skade sig selv, eller at der er risiko for at barnet eller den unge vil skade andre. I sådanne

situationer vil der kunne anvendes fysisk magt i form af fastholdelse og føren med det formål at

forhindre barnet eller den unge i at skade sig selv eller andre.

Det kan fx være tilfældet, hvis barnet eller den unge pludselig bliver meget vred og reagerer med

vold eller fysiske trusler mod personalet eller andre børn og unge, når personalet forsøger at få ved-

kommende væk fra en konfliktfyldt situation. Det kan også være tilfældet, hvis et barn eller en ung

chikanerer et andet barn eller ung og i en sådan grad, at vedkommende fremprovokerer en konflikt,

hvor de to kommer op og toppes, og der er optakt til et regulært slagsmål. I så fald vil det være nød-

vendigt, at personalet anvender fysisk magt for at få parterne skilt ad.

Personalet på opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, har

således adgang til at anvende fysisk magt i de tilfælde, hvor fysisk guidning ikke virker efter hen-

sigten og situationen eskalerer, som eksemplificeret ovenfor, jf. pkt. 58 og grænsefladen mellem

fysisk guidning og magtanvendelse i vejledningen om voksenansvar for anbragte børn og unge.

2.2.3.2. Overvejelser

Der er behov for at tydeliggøre den eksisterende adgang til brug af fysisk magt, så det sikres, at

tvivl om det retlige grundlag ikke står i vejen for, at personalet f.eks. kan gribe hurtigt ind og for-

hindre sammenstød mellem de unge eller fastholde en ung, der er til fare for sig selv eller andre.

For at sikre at de obligatoriske husordener på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, jf. afsnit

2.2.2. om krav om husordener og konsekvenser ved overtrædelse på delvis lukkede og sikrede

døgninstitutioner, kan opfylde sit formål, bør personalet på disse institutionstyper fremover kunne

anvende fysisk magtanvendelse, hvis det er nødvendigt for at bringe et anbragt barn eller en ungs

overtrædelse af husordenen til ophør.

En sådan udvidelse af adgangen til fysisk magtanvendelse vil gælde alle anbragte unge på sikrede

og delvist lukkede døgninstitutioner m.fl., uanset om de er anbragt på baggrund af en afgørelse fra

Ungdomskriminalitetsnævnet eller på andet grundlag. Udviklingen i brugen af magtanvendelse på

de sikrede og delvist lukkede institutioner bør derfor følges.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at tydeliggøre den eksisterende adgang til fysisk magtanvendelse, så det kommer til at

fremgå direkte af lovteksten at det også kan ske, når et barn eller en ung udøver vedvarende chika-

ne.

Det foreslås endvidere, at personalet på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, herunder del-

vist lukkede, sikrede og særligt sikrede afdelinger, efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, får adgang

til at anvende fysisk magt, når et anbragt barn eller en ung begår grovere overtrædelse af den obli-

gatoriske husorden, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør. Det vil

eksempelvis kunne være relevant, hvis en ung gentagne gange ikke overholder reglerne om ro på

værelserne i nattetimerne og om sengetider. Personalet skal i sådanne situationer kunne føre den

unge ind på sit værelse.

Der ændres ikke på de generelle principper for magtanvendelse. Al magtanvendelse skal således

være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, herunder være afpasset den unges

alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en

bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering.

Uanset den foreslåede øgede adgang til fysisk magtanvendelse vil de delvist lukkede og sikrede

døgninstitutioner m.fl. således stadig skulle arbejde ud fra en pædagogisk tilgang, der forebygger

magtanvendelser, så de så vidt mulig undgås, samt følge op på eventuelle magtanvendelser med

henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 2, nr. 7.

2.3. Styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner

2.3.1. Tv-overvågning af indendørs fællesarealer og døralarmer til værelserne

2.3.1.1. Gældende ret

Anvendelse af videoudstyr og alarmsystemer til overvågning af de anbragte børn og unges færden

er et indgreb i børnene og de unges grundlæggende ret til privatliv. Det kræver derfor en egentlig

hjemmel i lov med nærmere afgrænsede betingelser, og vil skulle ske under iagttagelse af de gene-

relle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Tv-overvågning er reguleret i lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober

2007 som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736

af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 1i lov nr. 505 af 23. maj 2018. Ved

tv-overvågning i loven forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved

hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv- kamera eller lignende apparat, jf. lovens § 1, stk.

2, 1. pkt. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på opsætning af et sådant apparat med henblik

på overvågning, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af lovens § 3 a, stk. 1, at offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af ar-

bejdspladser, hvortil, der er almindelig adgang, ved skiltning eller på anden tydelig måde skal give

oplysning herom.

I tillæg til skiltning eller anden oplysning om overvågningen gælder databeskyttelsesforordningens

artikel 14 og § 22 i databeskyttelsesloven, jf. tv-overvågningslovens § 3 b. Ved tv- overvågning af

steder der ikke benyttes til almindelig færdsel, fx overvågning af arbejdspladser, vil der således og-

så skulle gives oplysning efter forordningens regler, dvs. som udgangspunkt en meddelelse til hver

enkelt ansat om tv-overvågningen. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af for-

ordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Meddelelse om overvågningen må endvidere antages at skulle

gives, inden denne påbegyndes.

Politidirektøren kan i medfør af tv-overvågningsloven § 4 a henstille, at offentlige myndigheder

foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Politidirektøren kan endvi-

dere meddele offentlige myndigheder, som foretager eller planlægger at iværksatte tv-overvågning

efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd,

film eller lignende samt med hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser, jf. tv-

overvågningslovens § 4 b.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, må billed- og lydoptagelser med personovervågning, der

optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives,

hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov eller sker til

politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Optagelser som nævnt i § 4 c, stk. 1 skal som udgangs-

punkt slettes senest 30 dage efter, at de er foretaget, jf. § 4 c, stk. 4.

Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger omfattet af tv-

overvågningslovens § 4 c, jf. § 4 e.

Overtrædelse af tv-overvågningslovens § 1 og § 3 a, stk. 1, samt overtrædelse af pålæg meddelt i

medfør af lovens § 4 b, straffes med bøde, jf. § 5, stk. 1-2.

De delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgnin-

stitutioner og afdelinger samt særligt sikrede afdelinger, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, kan

etableres og drives af en kommune, jf. servicelovens § 4, eller af en region efter aftale med kommu-

nalbestyrelsen i regionen, jf. servicelovens § 5, stk. 1, nr. 4, jf. § 66, stk. 3. Institutionstyperne kan

således udelukkende etableres og drives af det offentlige.

På delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger kan der i perioder ske tilbageholdelse i form af

aflåsning af yderdøre og vinduer, jf. bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge §

4, stk. 1-2.

På sikrede døgninstitutioner og afdelinger samt særligt sikrede afdelinger er det tilladt at have yder-

døre og vinduer konstant aflåst jf. bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge § 5,

stk. 2.

Institutionstyperne er således kendetegnet ved, at der ikke er almindelig adgang for offentligheden

på de afdelinger (i nogen tilfælde hele institutionen), der er delvis lukket eller sikret. Dog vil derud

over de anbragte børn og unge være personalet, for hvem institutionen er deres arbejdsplads, samt

udefrakommende psykologer og andre fagpersoner, der har deres daglige gang på stedet i forbindel-

se med udredning eller behandling af de anbragte børn og unge. Ligesom børnene og de unge i en

vis udstrækning har adgang til besøg fra udefrakommende.

2.3.1.1.1. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplys-

ninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvornår almindelige person-

oplysninger må behandles, herunder indsamles og videregives, i forordningens artikel 6, stk. 1,

hvorefter behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis mindst et af de i artikel 6, stk. 1, litra

a-f, nævnte forhold gør sig gældende. Behandlingen er fx lovlig, hvis behandling er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages ved behand-

ling af personoplysninger. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rime-

ligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsig-

tighed). Endvidere må personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebehandles

på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal personoplys-

ninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles (dataminimering).

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med hen-

blik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og

andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke data-

behandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for

at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå

af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende

behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, f.eks. reglerne om pligter

for en dataansvarlig og databehandler, gælder for behandling af personoplysninger inden for ram-

merne af tv-overvågningsloven. Det samme gælder reglerne efter databeskyttelsesloven. Reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal således iagttages, når personoplysninger

behandles efter disse bestemmelser.

2.3.1.2. Overvejelser

Der er behov for at styrke sikkerheden i dagligdagen på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner

m.fl., så indsatsen over for de anbragte børn og unge kan ske under trygge rammer.

Anvendelse af teknisk udstyr såsom tv-overvågning af indendørs fællesarealer og døralarmer til

værelserne vil gøre det muligt i højere grad at forhindre fx brug af euforiserende stoffer, trusler og

vold mv.

Tv-overvågning vil kunne sikre tryghed for de anbragte børn og unge samt personalet og andre der

har deres gang på institutionerne samt sikring af eventuelt bevismateriale til brug for politiets efter-

forskning i tilfælde af begået kriminalitet.

Døralarmer til værelserne vil give personalet mulighed for hurtigt at følge op på, om der foregår

uhensigtsmæssigheder såsom forsøg på rømning eller sammenstød mellem de anbragte børn og un-

ge og i givet fald nå at gribe ind og afværge det i tide.

Det bør ikke overlades til den enkelte døgninstitution, om de vil benytte sig af disse tekniske mulig-

heder. Det bør derfor gøres obligatorisk at opsætte denne form for udstyr. Herudover bør der indfø-

res pligt til at anvende tv-overvågning døgnet rundt af indendørs fællesarealer, ligesom der med

henblik på at sikre en ensartet praksis på tværs af institutionerne bør fastsættes fælles minimums-

standarder for i, hvilke situationer det vil være relevant at anvende døralarmer.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre obligatorisk tv-overvågning af indendørs fællesarealer døgnet rundt på del-

vist lukkede og sikrede døgninstitutioner, herunder delvist lukkede, sikrede og særligt sikrede afde-

linger efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6.

Da institutionerne udelukkende kan etableres og drives af en kommune eller en region, jf. service-

lovens § 4 og 5, stk. 1, nr. 4, og udgør en arbejdsplads for personalet, er de som offentlige myndig-

heder, uanset at der ikke er almindelig offentlig adgang, omfattet af tv-overvågningslovens § 3 a,

stk. 1, hvorefter der ved skiltning eller på anden tydelig måde skal gives oplysning om, at der fore-

tages tv-overvågning.

Endvidere vil der i medfør af tv-overvågningslovens § 3 b skulle gives oplysning om tv-

overvågningen efter databeskyttelsesforordningens regler, dvs. som udgangspunkt til hver enkelt

ansat. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af forordningens artikel 14, stk. 1 og

Tv-overvågningen skal ske med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre tryghed for de anbrag-

te børn og unge, personalet og andre der har deres gang på institutionerne samt sikring af evt. be-

vismateriale til brug for politiets efterforskning i tilfælde af begået kriminalitet.

Videregivelse af personoplysninger, der hidrører fra denne form for tv-overvågning, vil skulle ske i

overensstemmelse med tv-overvågningslovens § 4 c.

Indførelsen af en pligt til tv-overvågning af indendørs fællesarealer på delvis lukkede og sikrede

døgninstitutioner, herunder delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter servicelovens

§ 66, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at der vil ske en behandling af personoplysninger omfattet af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det er forventningen, at der i den forbindelse alene vil ske behandlingen af ikke-følsomme person-

oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse udgør en national særregel for behandling af ikke-

følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre denne i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.

Vurderingen af den foreslåede bestemmelse har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen

–

og de retlige rammer for dansk lovgivning

i forhold til indførelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-personfølsomme personop-

lysninger.

I den forbindelse er det vurderingen, at der er hjemmel til den foreslåede bestemmelse og behand-

lingen af ikke-personfølsomme oplysninger i medfør heraf i databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, idet tv-overvågningen og den hermed forbundne behandling af personoplysninger

efter den foreslåede bestemmelse vil ske med henblik på, at sikre tryghed for de anbragte børn og

unge samt personalet og andre der har deres gang på institutionerne, samt sikring af eventuelt be-

vismateriale til brug for politiets efterforskning i tilfælde af begået kriminalitet. Behandlingen af

personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse er således nødvendig af hensyn til udfø-

relsen af en opgave i samfundets interesse.

Foruden ovenstående skal det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kan indføres inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven også skal iagttages, når personoplysninger behandles efter den foreslåede be-

stemmelse.

Det foreslås samtidigt, at indføre adgang til at anvende døralarmer til de unges værelser på delvist

lukkede og sikrede døgninstitutioner, herunder delvist lukkede og særligt sikrede afdelinger efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6.

Forslaget indebærer, at der vil skulle opsættes døralarmer til de anbragte børn og unges værelser på

de omfattede institutionstyper.

Alarmerne vil skulle registrere, om nogen går ind eller ud af dørene (men ikke hvem det er) og fun-

gerer således, at personalet får en melding, når dørene til et værelse åbnes. Det vil give personalet

mulighed for hurtigt at følge op på, om der foregår uhensigtsmæssigheder såsom forsøg på rømning

eller sammenstød mellem de unge og i givet fald nå at gribe ind og afværge det i tide.

Døralarmer vil kun kunne anvendes på en institution eller afdeling, hvis det efter en konkret vurde-

ring af forholdene på institutionen eller afdelingen vurderes at være nødvendigt af ordens- eller sik-

kerhedsmæssige grunde, og kun så længe disse forhold er til stede.

Det er lederen eller dennes stedfortræder, der kan beslutte at der skal ske konkret anvendelse af dør-

alarmer, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshen-

syn iagttages.

Det foreslås, at give børne- og socialministeren bemyndigelse til efter forhandling med justitsmini-

steren at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af døralarmer. Der er hensigten at benytte be-

myndigelsesbestemmelsen til at fastsætte fælles minimumsstandarder for i hvilke situationer det

som minimum vil være relevant at anvende døralarmer. Fællesstandarderne vil blive udarbejdet i et

samarbejde mellem de delvist lukkede og sikrede institutioner, ungekriminalforsorgen og Socialsty-

relsen. Det skal sikre en ensartet praksis for anvendelse af døralarmer på tværs af institutionstyper-

ne. Endvidere vil overholdelse af fællesstandarderne indgå i Socialtilsynets løbende tilsyn med in-

stitutionerne og deres anvendelse af reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 11.

2.3.2. Adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj på sikrede døgninstitutioner

2.3.2.1. Gældende ret

Undersøgelse af et barn eller en ungs person er et vidtgående indgreb i det enkelte barn eller den

unges integritet, og må derfor kun ske, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. nærmere nedenfor,

samt gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb

i selvbestemmelsesretten.

Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 1 kan lederen af et opholdssted eller en døgninstitution efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at

der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn eller en ungs person eller opholdsrum, hvis der

er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen

medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.

Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 2 kan lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret

afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, eller den der bemyndiges dertil, udover tilfælde

nævnt i stk. 1, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et

barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin

person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.

Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 3 kan undersøgelse efter stk. 2 foretages når barnet eller den

unge anbringes på en sikret døgninstitution, eller en særligt sikret afdeling, før og efter besøg og før

og efter fravær fra den sikrede døgninstitution eller særligt sikret afdeling. Opremsningen af situati-

oner, hvori den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling kan undersøge barnet eller den

unges opholdsrum uden særlige grunde, er udtømmende. Adgangen til at undersøge barnet eller den

unges opholdsrum er altså på sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger udvidet i

forhold til den almindelige adgang efter stk. 1 til også at kunne gennemføres på en række nærmere

fastsatte tidspunkter, uden at der er konkret mistanke om, at barnet eller den unge er i besiddelse af

effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelserne ikke kan overholdes. Det er dog efter bestemmel-

sen et krav, at undersøgelsen er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelserne overholdes eller

sikkerhedshensyn iagttages.

Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 4 kan lederen af et opholdssted eller en døgninstitution efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte at

tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse i bevaring, hvis det skønnes påkrævet

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 5 kan børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om

gennemførelsen af undersøgelser af barnet eller den unges person eller opholdsrum samt effekter

taget i bevaring i forbindelse hermed.

I voksenansvarsbekendtgørelsens § 17, er der fastsat regler om, at der ved undersøgelsen af barnet

eller den unges person ikke må foretages nogen egentlig beføling af legemet, men alene foretages

klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet kan dog kræve, at barnet eller den

unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af.

Foretagne undersøgelse af person skal registreres og indberettes efter voksenansvarslovens § 21.

2.3.2.2. Overvejelser

Der er behov for at styrke indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer på de sikre-

de døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger.

Det er i praksis en udfordring for de sikrede døgninstitutioner m.fl. at forhindre, at farlige genstande

eller stoffer forekommer på stedet.

Den eksisterende mulighed for at foretage undersøgelse af et barn eller en ungs person med klap

uden på tøjet er ikke tilstrækkelig, idet det er muligt for barnet eller den unge at gemme mindre ef-

fekter på kroppen, uden at det kan afsløres. Det medfører risiko for, at der florerer ikke-tilladte ef-

fekter, som i værste fald kan være til egentlig fare for de andre anbragte børn og unge samt persona-

let.

Dette vanskeliggør opretholdelsen af et trygt og sikkert miljø samt hindrer den pædagogiske indsats

på stederne, som kan have til formål at få de anbragte børn og unge ud af en kriminel løbebane. Det

er derfor af afgørende betydning, at der på de sikrede døgninstitutioner er mulighed for at sikre, at

de anbragte børn og unge ikke er i besiddelse af ulovlige genstande.

En udvidet adgang til at undersøge de anbragte børn og unge vil i højere grad gøre det muligt at

opdage evt. forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben eller lignende.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ved undersøgelse af barnet eller den unges person på sikrede døgninstitutioner,

sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, må ske kropsvi-

sitation i form af undersøgelse af kroppens overflader. Forslaget indebærer, at personalet kan kræve,

at barnet eller den unge tager sit tøj af samt gennemsøge tøjet.

Undersøgelse af barnet eller den unges person på opholdssteder og døgninstitutioner, herunder åbne

og delvist lukkede døgninstitutioner og afdelinger efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5-6, vil fortsat

kun kunne foretages ved klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet kan dog

kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af.

Skemaet til brug for registrering og indberetning, jf. bilag 1 a til voksenansvarsbekendtgørelsen, vil

blive optimeret, så der ved undersøgelser på de nærmere fastsatte tidspunkter i voksenansvarslovens

§ 16, stk. 3 uden at der er konkret mistanke, vil skulle udfyldes færre punkter, som primært vil bestå

af afkrydsningsfelter. Dette henset til, at der i sådanne situationer ikke vil være behov for at udfolde

nærmere, hvilke særlige grunde, der lå til grund for den foretagne undersøgelse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 10.

2.3.3. Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner

2.3.3.1. Gældende ret

Børn og unge har ret til at ytre sig og modtage information, herunder gennem elektroniske medier.

Børn og unge har samtidig ret til beskyttelse mod kommunikation, der skader barnets eller den un-

ges velfærd.

En husorden efter voksenansvarslovens § 4 kan bl.a. indeholde regler for anvendelse af elektroniske

kommunikationsmidler, men kan ikke fastsætte regler, der helt afskærer de anbragte børns og unges

adgang til elektronisk kommunikation og medier.

Efter voksenansvarslovens § 15, stk. 1 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om kontrol med

brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder mobiltelefon og internet, når det

er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen om kontrol

med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation træffes for en bestemt periode, og kan

påklages til Ankestyrelsen.

Derudover gælder en række særlige bestemmelser for børn og unge anbragt i varetægtssurrogat,

som led i afsoning eller ungdomssanktion.

Således kan politiet efter voksenansvarslovens § 18 beslutte, at en ung, der er anbragt i varetægts-

surrogat på en sikret døgninstitution af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed helt eller delvist

afskæres fra kontakt med andre gennem bl.a. telefonsamtaler eller anden kommunikation. Politiets

beslutning om kontrol kan forlanges forelagt for retten til afgørelse.

Endelig kan kommunalbestyrelsen efter voksenansvarslovens § 19 uden retskendelse træffe afgørel-

se om, at personalet på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i konkrete til-

fælde skal påhøre eller overvåge samt afbryde og forhindre en anbragt ungs brug af telefon on in-

ternet, hvis den pågældende er anbragt i henhold til en strafferetlig afgørelse eller kendelse. Afgø-

relsen kan træffes, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herun-

der for at forebygge og forhindre kriminalitet.

2.3.3.2. Overvejelser

Der er behov for at imødegå, at børn og unge anbragt i fx varetægtssurrogat, og dermed underlagt

brev- og telefonkontrol, kommer i besiddelse af mobiltelefoner og sociale medier mv. og kan van-

skeliggøre efterforskningen.

Det kan overvejes at indføre mulighed for begrænsning af adgang til ekstern kommunikation i form

af mobiltelefoni og internet mv. på sikrede døgninstitutioner og afdelinger samt særligt sikrede af-

delinger, således at mobiltelefoni og tilgang til internet mv. alene må anvendes på afgrænsede om-

råder, f.eks. i bestemte dertil indrettede fællesrum.

En sådan ordning vil indebære et indgreb i en grundlæggende rettighed hos de anbragte børn og

unge, der ikke er underlagt kommunikationskontrol, men vurderes at kunne være er en hensigts-

mæssig og proportional løsning på et stort problem i praksis.

Dette henset til, at de anbragte børn og unge, der i dag har adgang til at medbringe og benytte mo-

biltelefoner mv. i praksis er udsat for stort pres fra de unge, der er underlagt kommunikationskon-

trol, med henblik på at udlevere telefoner eller foretage opkald mv. på vegne af dem.

En ordning, der alene afgrænser brugen af elektronisk kommunikationsudstyr til bestemte lokatio-

ner, vil således også beskytte de øvrige anbragte børn og unge mod sådan pression, samtidig med at

det sikre at de unge, der må, stadig har adgang til at foretage ekstern kommunikation.

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at give personalet på sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger

efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 adgang til at begrænse de anbragte børns og unges adgang til

telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til kun at kunne finde sted på nærmere af-

grænsede områder på institutionen.

Begrænsningen vil ikke kunne ske, såfremt der er særlige forhold der taler derimod, såsom at et

anbragt barn eller en ung vurderes at have behov for hyppig kontakt med forældrene under anbrin-

gelsen.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 2, nr. 9.

2.2.4. Pligt til anmeldelse af trusler og vold m.v.

2.3.4.1. Gældende ret

Der eksisterer ikke nogen regler eller fælles procedurer for håndtering af trusler og vold mv., der

finder sted på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, herunder delvis lukkede, sikrede og sær-

ligt sikrede afdelinger efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6.

Det er således op til det tilstedeværende personale på den enkelte institutionen om, de finder grund-

lag for at foretage en personlig anmeldelse, hvis de oplever eller overværer episoder med trusler,

vold eller andre strafbare handlinger, som led i deres arbejde.

2.3.4.2. Overvejelser

Med en målgruppe af kriminalitetstruede børn og unge, vil der kunne opstå episoder med trusler,

vold mv. såvel de anbragte imellem, som over for personalet og andre der måtte opholde sig på in-

stitutionerne. Der er derfor behov for at styrke sikkerheden på delvist lukkede og sikrede døgninsti-

tutioner m.fl., herunder sikre trygge forhold for de anbragte børn og unge, så de ikke udsættes for

trusler og vold mv. under den anbringelse, der skal bringe dem væk fra et kriminelt miljø.

2.3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indføre en pligt for personalet på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, her-

under delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede afdelinger efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 til

at anmelde trusler og vold m.v., der har fundet sted på institutionen.

Der henvises til bemærkninger til forslagets § 2, nr. 12.

2.4. Ændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

2.4.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 48, stk. 1 skal der, inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a,

57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, finde en samtale sted med barnet eller den

unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med

barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.

Efter servicelovens § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om foranstaltninger ef-

ter § 50, stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en

ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som

bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter

§ 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57

b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den

unge, der er fyldt 15 år.

Efter servicelovens § 52, stk. 2, kan støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, kun iværksættes efter

gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der

dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Efter servicelovens § 52 a kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at yde økonomisk støtte

til forældremyndighedsindehaveren til udgifter anført i stk. 1-3, når det må anses for at være af væ-

sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og hvis forældremyn-

dighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Efter servicelovens § 54, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældremyndighedens indehaver

en støtteperson i forbindelse med en anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet, jf. § 52,

stk. 3, nr. 7.

Efter § 55, stk. 1 i serviceloven modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, per-

sonlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr.

4, 5 og 7, § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2. Ved særlige behov kan der endvidere under

døgnopholdet foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Efter servicelovens § 57 c, stk. 1 skal kommunen senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget

dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig krimi-

nalitet indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra net-

værket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd. Efter servicelovens § 57 c, stk. stk. 3 skal

kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er behov for at

revidere handleplanen, hvis kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter netværkssamrådets afholdel-

se, jf. stk. 1, modtager dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for genta-

gen, alvorlig kriminalitet.

Efter servicelovens § 63 a, stk. 1 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om anbringelse på

delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3,

nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Efter servicelovens § 63 a, stk. 4

kan børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en

anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.

Efter servicelovens § 63 b, stk. 3, kan lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfortræder

træffe midlertidig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en åben døgn-

institution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, til en sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne døgninstitu-

tion. Dette gælder uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der lægger til grund for anbringelsen uden

for hjemmet. Overførslen kan iværksættes straks, og beslutningen herom skal straks forelægges

børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 6.

Efter servicelovens § 63 c, stk. 3 kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder,

hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, uafhængigt af om der

på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om over-

førsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-

udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.

Efter servicelovens § 64, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 57

b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og § 68 a fuldbyrdes. Efter servicelovens § 64, Stk. 3. kan kommunalbesty-

relsen træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang

til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som led i den

børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar

risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene har modar-

bejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere

lempelige foranstaltninger.

Efter servicelovens § 65, stk. 1, kan Ankestyrelsen af egen drift tage sager om særlig støtte til børn

og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de

fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse

med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foreta-

ge de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Efter servicelovens § 66, stk. 2 er det en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse

af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er

godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Efter servicelovens § 66 a, stk. 7, at hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med

kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7,

skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det pågældende barn eller den

pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Efter servicelovens § 68,

stk.

12, skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6

måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den

unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i givet fald træffe afgørelse

om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal

forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling

til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante for-

hold.

Efter servicelovens § 68 a kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn eller en ung,

der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være an-

bragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk

tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig

betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om vide-

reførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet

afgørelse efter § 62. Efter bestemmelsens stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om

videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1,

ikke længere er opfyldt.

Efter servicelovens § 68 b, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om valg af anbringel-

sessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. lovens § 140.

Efter servicelovens § 68 d skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om anbringelse

af et barn eller en ung uden for hjemmet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, eller § 58,

hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om

hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den

unge i stedet bliver adopteret.

Efter servicelovens § 68 e, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen forelægge en sag for børn og unge-

udvalget, hvis den vurderer, at adoption af et barn eller en ung ikke kan gennemføres med samtykke

fra barnets eller den unges forældre, jf. § 7 i adoptionsloven, og at adoption vil kunne gennemføres

uden samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal

forelæggesen efter stk.1 indeholde en indstilling om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9,

stk. 2-4, i adoptionsloven. Indstillingen skal bl.a. indeholde den børnefaglige undersøgelse, jf. ser-

vicelovens § 50 og handleplanen, jf. lovens § 140.

Efter servicelovens § 69, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med

barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148, i det omfang det må anses for

nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, træffe afgørelse om ændret anbringelses-

sted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Efter bestemmelsens stk. 2 kræver kommunalbe-

styrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted samtykke fra forældremyndighedsindehaveren

og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3. Det følger af stk. 3,

børn og unge-udvalget skal

træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, hvis der ikke kan opnås samtykke hertil efter stk.

2. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og bar-

nets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov

for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret

anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.

Efter servicelovens § 70, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er iværksat

en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal

ændres, og om handleplanen, jf. lovens § 140, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter

med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af handlepla-

nen træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at vurderingen af indsatsen efter stk. 1, og af beho-

vet for revision af handleplanen ved anbringelse uden for hjemmet skal ske på baggrund af det lø-

bende tilsyn med barnet eller den unge, jf. servicelovens § 148, stk. 1, og efter kontakt med foræl-

dremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg

på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt

finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stil-

lingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal

disse indgå i en revideret handleplan

Efter servicelovens § 71, stk. 1 har barnet eller den unge ret til samvær og kontakt med forældre og

netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Efter servicelovens § 71, stk. 2 skal kommunalbe-

styrelsen under hensyn til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen om fornødent træffe

afgørelse om omfanget og udøvelsen af samvær og kontakt og kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

Der kan ikke træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end

en gang om måneden, da en sådan afgørelse sidestilles med afbrydelse af forbindelsen og derfor

skal træffes af børn og unge udvalget efter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet

mellem forældrene og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Efter

servicelovens § 71, stk. 3 kan børn og unge-udvalget, når det er nødvendigt af hensyn til barnets

eller den unges sundhed eller udvikling, for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, og/eller om at afbryde forbindel-

sen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket

og barnet eller den unge. Ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbrin-

gelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Efter servicelovens § 71, stk. 4 skal

børn og unge-udvalget ved viden eller formodning om, at den person som barnet eller den unge skal

have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, medmindre særlige forhold taler i

mod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med

barnet eller den unge i form af samvær eller brev- mail eller telefonforbindelse eller om, at samvær

kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Efter servicelovens § 71,

stk. 5 finder stk. 2-4 tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse

efter § 50 under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det bør-

nehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk.1 og 2.

Efter servicelovens § 75, stk. 1 kan formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og

unge-udvalget træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1,

§ 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4 samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15,

stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges

øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. I medfør af ser-

vicelovens § 75, stk. 3 skal en foreløbig afgørelse efter stk. 1 snarest muligt og senest inden 7 dage

efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om

foranstaltningen er ophørt. Det følger af servicelovens § 75, stk. 4, at en afgørelse, der er godkendt

efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 har gyldighed, indtil undersøgel-

sen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1.

Efter servicelovens § 158, stk. 1 skal den, der modtager hjælp efter serviceloven til sig selv, sin æg-

tefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt andetsteds i loven, betale for den hjælp der

modtages. Efter bestemmelsens stk. 2 kan børne- og socialministeren fastsætte regler om opkræv-

ning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter serviceloven.

Efter servicelovens § 159 kan børne- og socialministeren fastsætte regler om, at forældrene og bar-

net eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. lovens § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes

betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af en anbrin-

gelse efter § 68 a.

Efter voksenansvarslovens § 2 finder loven anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på

anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1 i medfør af serviceloven §§ 52 eller 58, som led i

en strafferetlig afgørelse eller efter udlændingelovens § 62 l.

Efter voksenansvarslovens § 11, stk. 1 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barn eller

en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbage-

holdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den på-

gældende døgninstitution.

2.4.2. Overvejelser

Når en sag behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet skal kommunalbestyrelsen udarbejde en unge-

faglig undersøgelse. Den ungefaglige undersøgelse vil i disse sager erstatte den børnefaglige under-

søgelse. Der er som følge heraf behov for at foretage en række konsekvensrettelser i de bestemmel-

ser, hvor det er en forudsætning at der foretages en revision af undersøgelsen, så den ungefaglige

undersøgelse også vil kunne lægges til grund. Tilsvarende gælder i forhold til revision af de forbed-

ringsforløb, som ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om,

Ungdomskriminalitetsnævnet er et nævn målrettet længerevarende kriminalitetsforbyggende indsat-

ser med fokus på at bringe et barn eller en ung tilbage i trivsel. For at sikre fleksibilitet i forhold til

det enkelte barn eller ung, er der herudover behov for, at der bibeholdes en vis autonomi i forhold til

kommunalbestyrelsens indsats over for et barn eller ung i forhold til afgørelser, som på grund af

deres mindre indgribende karakter ikke kræver forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet. Her-

til kommer, at der findes tilbud i serviceloven med et indhold, som ikke er sammenfaldende med

indholdet af afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, og som derfor skal bibeholdes. Der er af

denne årsag en række afgørelser vedrørende målgruppen, som fortsat bør blive truffet af enten

kommunalbestyrelsen eller børn- og unge udvalget.

For børn og unge omfattet af forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet anvendelses-

område, vil det ikke længere være relevant sideløbende at skulle indkaldes til netværkssamråd eller

have revideret en evt. eksisterende handleplan på baggrund af mistanke om gentagen kriminalitet.

Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at indkalde og foretage vurdering af behov for revidering

af handleplan på baggrund af gentagen kriminalitet bør således fjernes i sådanne sager for at sikre,

at der ikke etableres parallelle forløb og foranstaltninger over for barnet eller den unge.

Børn og unge under 12 år bør - ligesom der er adgang til på sikrede døgninstitutioner og afdelinger -

i særlige situationer, hvor muligheden for at tilbageholde barnet eller den unge i et positivt pædago-

gisk og behandlingsmæssigt forløb på en åben døgninstitution vurderes utilstrækkeligt, kunne an-

bringes på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. En

sådan dispensationsadgang for aldersgrænsen på 12 år vil betyde, at de omhandlende børn og unge

vil opleve færre indskrænkninger i deres frihed, end på en sikret døgninstitution eller afdeling, som

i dag er den eneste mulighed for denne målgruppe af anbragte børn og unge.

Børn og unge, der anbringes på anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1 i medfør af § 14, jf.

§§ 15-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bør omfattes af voksenansvarsloven på linje

med de øvrige anbragte børn og unge.

Ungdomskriminalitetsnævnet bør på linje med børn og unge-udvalget have mulighed for

–

som led

i en afgørelse om anbringelse

–

at træffe afgørelse om at det omhandlende barn kan tilbageholdes i

forbindelse med anbringelsen, jf. voksenansvarslovens § 11, stk. 1.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udvide servicelovens § 48, stk. 1, således at samtalen med barnet også kan undlades,

hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemfø-

relse af en ungefaglig undersøgelse jf. §§ 29 og 30 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet, til brug for en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås i servicelovens § § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen under et barns eller en ungs

forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, kan træffe afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6 og

nr. 8-9, i lov om social service, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets

eller den unges særlige behov for støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndigheds-

indehaverne, § 54, stk. 3 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det betyder, at under et barns eller en ungs forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan kommunalbestyrelsen ikke anbringe et barn eller en ung med samtykke efter § 52, stk. 3, nr.

7, i lov om social service. Anbringelse af et barn eller en ung vil under barnets eller den unges for-

bedringsforløb altid skulle forelægges Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås at støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, kun kan iværksættes efter gennemførelse af

enten en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 eller en ungefaglig undersøgelse til brug for en afgørelse

i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 29 og 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til

forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a, stk. 1 også gælder, når Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet har truffet afgørelse om et forbedringsforløb for barnet eller den unge, herunder når

Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet af barnet

eller den unge som led i forbedringsforløbet, § 13, stk. 1 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens tilbud om en støtteperson til forældremyndighedsindehave-

ren efter servicelovens § 54, stk. 1 eller kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til forældrene

efter § 54, stk. 2 også gælder, når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse

af barnet eller den unge uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås, at servicelovens § 55 anvendelsesområde udvides til også at gælde, når Ungdomskri-

minalitetsnævnet har truffet afgørelse om et døgnophold som led i et forbedringsforløb efter § 13,

stk. 1, nr. 4, 5 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal indkalde barnet eller den unge under 18 år

til netværkssamråd eller foretage vurdering af, om der er behov for at revidere handleplanen på

baggrund af mistanke om gentagen kriminalitet i sager, hvor politiet træffer beslutning om, at sagen

skal indstilles til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller retten henviser sagen til Ung-

domskriminalitetsnævnet.

Det foreslås at give børne- og socialministeren bemyndigelse til at give børn og unge-udvalget ad-

gang til at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i forbindelse med anbringelse af børn og unge på

delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner i særlige situatio-

ner.

Det foreslås i servicelovens § 63 b, stk. 3, at lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfor-

træder, når betingelserne i § 16, stk. 1, i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er

opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgninstitution, jf. §

66, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en sikret døgninstitution, uanset hvilket anbringelses-

grundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet, træffe midlertidig beslutning om

overførsel til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom

skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74,

stk. 1, nr. 6.

Det foreslås tilsvarende i servicelovens § 63 c, stk. 3, at lederen af en sikret døgninstitution eller

dennes stedfortræder, når betingelserne i § 17 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, uafhængigt af om der på den sikrede døgn-

institution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt

sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskom-

munen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås i servicelovens § 64, stk. 1, at kommunalbestyrelsen også for ansvaret for at fuldbyrde

de afgørelser, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer efter §§ 12

–

14, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet. Det foreslås samtidig, at anvendelsesområdet i servicelovens § 64, stk. 3 ud-

vides, så kommunalbestyrelsen herefter også kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig

legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum,

når adgangen til hjemmet sker som led i en ungefaglig undersøgelse efter anmodning fra Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, jf. § 29, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller som led i en unge-

faglig undersøgelse, som kommunalbestyrelsen iværksætter af egen drift jf. § 30, i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås i servicelovens § 65, stk. 1, at Ankestyrelsen hvis barnet eller den unge er underlagt en

afgørelse efter § 13, stk. 1 og § 14 i forslag lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal under-

rette Ungdomskriminalitetsnævnet.

Med den foreslåede tilføjelse i § 66, stk. 2 vil anbringelse af et barn eller en ung som led i en afgø-

relse om et forbedringsløb truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, alene kunne ske på et anbringelsessted godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk.

2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Det forslås i servicelovens § 66 a, stk. 7, at anbringelser efter § 14 i forslag til lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet alene kan ske på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kost-

afdelinger med otte pladser eller derunder, hvis den enkelte plads er godkendt som konkret egnet i

forhold til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbrin-

gende kommune.

Det foreslås i servicelovens § 68, stk. 12, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune

senest 6 måneder forud for ophør af anbringelse skal ved det fyldte 18. år skal træffe afgørelse om,

hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i givet fald

skal der træffes afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a.

Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret forbedringsforlø-

bet efter § 13 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og herunder have taget stil-

ling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante

forhold.

Det foreslås i servicelovens § 68 a, at børn og unge-udvalget efter stk. 1 kan træffe afgørelse om, at

et barn eller en ung, der efter § 14 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været

anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført

anbringelse. Børn og unge-udvalget kan efter bestemmelsens stk. 3 træffe afgørelse om videreførel-

se af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingelserne i § 14 i forslag til lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, ikke længere er opfyldt. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om

videreførelsen af anbringelsen, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der

indeholder en revideret undersøgelse af den unges forhold, jf. § § 29-30 i forslag til lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet og et revideret forbedringsforløb efter § 13 i forslag til lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet

Det foreslås i servicelovens § 68 b, stk. 1 at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af

konkret anbringelsessted i overensstemmelse med forbedringsforløbet efter § 13, stk. 1, i forslag til

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås i servicelovens § 68 d, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om an-

bringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14, stk. 1 og 2, i forslag til lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i

en længere årrække, skal overveje om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges

opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.

Det foreslås i servicelovens § 68 e, stk. 2, at kommunalbestyrelsens indstilling i forelæggelse af

sager for børn og unge-udvalget efter stk. 1 for børn og unge anbragt efter § 14 i forslag til lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal indeholde forbedringsforløbet efter § 13, stk. 1, i forslag

til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås i servicelovens § 69, at kommunalbestyrelsen, hvis ikke der kan opnås samtykke til

ændring af anbringelsessted for et barn eller en ung anbragt efter forslaget til lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet § 14, stk. 1 eller 2, skal forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med

henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse herom, jf. § 24 i forslaget til lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet.

Det foreslås i servicelovens § 70, at kommunalbestyrelsen under vurdering af indsatsen over for et

barn eller en ung anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet skal tage stilling til behov for revision af

forbedringsforløb efter den foreslåede § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen, hvis den på baggrund af tilsynet vurderer, at forbed-

ringsforløbet bør revideres, skal forelægge sagen for ungdomskriminalitetsnævnet efter § 21 i for-

slag i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. forslagets § 54, hvorefter kommunalbestyrel-

sen dog under forudsætning af samtykke kan iværksætte supplerende foranstaltninger efter service-

lovens § 52, stk. 3.

Det foreslås i servicelovens § 71, stk. 5, at stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse under gennemfø-

relsen af en ungefaglig undersøgelse efter §§ 29-30 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet under ophold på institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det bør-

nehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 32 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet.

Det foreslås i servicelovens § 75, stk. 1, at børn og ungeudvalget uændret beholder sin kompetence

til at træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 51, 58, og 63, 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, 63 c, stk. 1

og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4 samt voksenansvarslovens § 11, stk. 1 og 2

og § 15, stk.1. Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal orienteres

om afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, 63 c, stk. 1, § 68 a, § 69,

stk. 3 samt voksenansvarslovens §§ 11, stk. 1 og 2.

Det foreslås i servicelovens § 148, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret

for et barn eller en ungs ophold på et anbringelsessted, jf. §§ 9-9 a, i lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i

forhold til det enkelte barn eller den unge har truffet afgørelse om, jf. § 14, stk. 1 og § 54 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for

at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov

for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så

vidt muligt i samarbejde med denne.

Det foreslås videre i servicelovens § 148, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den i forbindelse

med tilsynet efter stk. 3, i lighed med hvad der gælder for tilsyn efter stk. 1, bliver opmærksom på

bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal underrette den kommu-

nalbestyrelse, som efter socialtilsynslovens § 2 har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med til-

buddet.

Det foreslås i servicelovens § 158, at den der modtager hjælp til sig selv, sin ægtefælle eller sine

børn efter forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet som udgangspunkt vil skulle beta-

le for den modtagne hjælp. Børne- og socialministeren vil i lighed med ydelser efter serviceloven

kunne fastsætte regler om opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling.

Det foreslås, at børne- og socialministeren efter servicelovens § 159 kan fastsætte regler om, at for-

ældrene og barnet eller den unge betaler for et døgnophold efter § 14 i forslag til lov om bekæmpel-

se af ungdomskriminalitet. Der vil i lighed med døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7

ikke kunne fastsættes betaling, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter lovens §

68 a.

Det foreslås, at udvide voksenansvarslovens anvendelsesområde i § 2 til også at omfatte børn og

unge, der anbringes på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1 i medfør af § 14, jf. §§15-

17 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås i voksenansvarslovens § 11, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en afgø-

relse om anbringelse af et barn eller en ung, jf. § 14 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet, samtidig skal kunne træffe afgørelse om tilbageholdelse efter reglerne i voksenansvars-

lovens § 11, jf. i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 18.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1-6, 18-27, 29-48 og § 2, nr. 1 og 8.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der afsættes samlet 7,5 mio. kr. i 2019, 0,3 mio. kr. i 2020, 1,3 mio. kr. i 2021 og 0,3 mio. kr. årligt

herefter til statslige merudgifter til Socialstyrelsen, Ungekriminalitetsforsorgen og Ankestyrelsen.

[De kommunale merudgifter skal forhandles med kommunerne.]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden 3. september til 1. oktober 2018 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Amne-

sty International, BUPL, Børn og Familier, Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dan-

marks Lærerforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fabu, Foreningen af

Døgn- og Dagtilbud (FADD), Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen

af Socialchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsete, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Fængselsforbundet i Danmark, Faaborg-

Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), High:five, HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord),

Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Landsklubben, Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kri-

minalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM,

Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Livsværk

–

Børn med vilje, LOS

–

Private Sociale Tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Red Barnet,

Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark,

Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, TA-

BUKA, og Ungdommens Røde Kors.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindre udgifter

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekvenser/ merudgifter

Statslige merudgifter 7,3 mio. kr. i 2019

0,3 mio. kr. i 2020

0,3 mio. kr. i 2021

1,3 mio. kr. i 2022 og 0,3 mio. kr. varigt fra

2023 og fremefter

[De kommunale merudgifter skal forhandles

med kommunerne]

Ingen

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

[Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet EU-regulering]

/[Går videre end mini-

mumskrav

EU-

regulering] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2018/2019

Til § 1

Til nr. 1

Efter servicelovens § 48, stk. 1 skal der, inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a,

57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, finde en samtale sted med barnet eller den

unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med

barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan fin-

de sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når

hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Det foreslås, at udvide bestemmelsen (i § 48, stk. 1, 2. pkt.) således, at samtalen med barnet (efter §

48, stk. 1, 1. pkt.) også kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med

barnet eller den unge ved gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse jf. §§ 29 og 30 i lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, til brug for en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 2 og 3

Efter de gældende regler i serviceloven er det kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om for-

anstaltninger efter § 52, når der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge,

der er fyldt 15 år. Det fremgår af serviceloven § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe af-

gørelse om foranstaltninger efter § 50, stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller

de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børne-

faglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindeha-

veren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7,

kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Med den foreslåede henvisning til § 54, stk. 3 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 52,

st. 1 foreslås, at kommunalbestyrelsen under et barns eller en ungs forbedringsforløb fastsat af

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe

afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6 og nr. 8-9, i lov om social ser-

vice, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige

behov for støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaverne.

Det betyder, at under et barns eller en ungs forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan kommunalbestyrelsen ikke anbringe et barn eller en ung med samtykke efter § 52, stk. 3, nr.

7, i lov om social service. Anbringelse af et barn eller en ung vil under barnets eller den unges for-

bedringsforløb altid skulle forelægges Ungdomskriminalitetsnævnet.

Formålet er at sikre fleksibilitet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge ved at bibeholde

en vis autonomi i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe afgørelse om suppleren-

de foranstaltninger over for et barn eller ung under barnets eller den unges forbedringsforløb i for-

hold til afgørelser, som på grund af deres mindre indgribende karakter ikke kræver forelæggelse for

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Efter servicelovens § 52, stk. 2, kan støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, kun iværksættes efter

gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der

dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Som en konsekvens af forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, forslås det at udvide

bestemmelsen, så støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, kun kan iværksættes efter gennemførelse af

enten en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 eller en ungefaglig undersøgelse til brug for en afgørelse

i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 29 og 30 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med henvisningen til § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, foreslås, at dette

også gælder for kommunalbestyrelsens afgørelser om supplerende foranstaltninger under et barns

eller en ungs forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Med den foreslåede henvisning til § 54, stk. 3 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 52,

st. 1 foreslås, at kommunalbestyrelsen under et barns eller en ungs forbedringsforløb fastsat af

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe

afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6 og nr. 8-9, i lov om social ser-

vice, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige

behov for støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaverne.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret om iværksættel-

se af foranstaltninger efter § 52.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 4

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen efter § 52 a træffe afgørelse om at yde økonomisk

støtte til forældremyndighedsindehaveren til udgifter anført i § 52 a, stk. 1-3, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og hvis

forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Med den foreslåede tilføjelse af § 13, stk. 1 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

foreslås, at kommunalbestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til for-

ældremyndighedsindehaveren også gælder, når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse

om et forbedringsforløb for barnet eller den unge, herunder når Ungdomskriminalitetsnævnet har

truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge som led i forbedrings-

forløbet.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i hvilke udgifter, der kan ydes støtte til under barnets eller den

unges forbedringsløb. Der kan således under forbedringsforløbet ydes støtte forældremyndighedsin-

dehaveren til de udgifter, der er anført i § 52 a, stk. 1, nr. 1

–

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 5

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen i medfør af § 54, stk. 1, tilbyde forældremyndighe-

dens indehaver en støtteperson i forbindelse med en anbringelse af barnet eller den unge uden for

hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.

Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet i medfør af § 52, stk. 3, nr. 7, skal

kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter § 54, stk. 1, efter § 52, stk. 3,

eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har

været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet

eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbrin-

gelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.

Med den foreslåede tilføjelse af § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det, at

kommunalbestyrelsens tilbud om en støtteperson til forældremyndighedsindehaveren efter § 54, stk.

1 eller kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til forældrene efter § 54, stk. 2 også gælder, når

Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge uden for

hjemmet som led i et forbedringsforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 6

Efter § 55, stk. 1 i serviceloven modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, per-

sonlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr.

4, 5 og 7, § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2. Ved særlige behov kan der endvidere under

døgnopholdet foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til også at gælde, når Ungdomskrimina-

litetsnævnet har truffet afgørelse om et døgnophold som led i et forbedringsforløb efter § 13, stk. 1,

nr. 4, 5 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 7

Efter servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 2 forudsætter meddelelse af forældrepålæg, at der foreligger

oplysninger om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af en vis grovhed.

Det foreslås, at forældrepålægget udvides til at omfatte alle sager, hvor barnet eller den unge mis-

tænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlov-

givningen.

Kommunalbestyrelsen vil således være forpligtet til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at

tildele forældrene et forældrepålæg, når et barn eller en ung i risikozonen får et børne- eller ungepå-

læg.

Afgørelsen om et forældrepålæg beror fortsat på en konkret og individuel vurdering af barnets eller

den unges situation, herunder kriminalitetens omfang og karakter og banet eller den unges personli-

ge forhold, men udvidelsen sker dog med en klar forventning om, at børne- og ungepålæg skal an-

vendes i langt højere grad end i dag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 8

Forud for meddelelse af forældrepålæg skal der i dag foretages en børnefaglig undersøgelse efter

servicelovens § 50.

Det foreslås, at fjerne kravet om en forudgående børnefaglig undersøgelse forud for tildeling af

forældrepålæg, så pålægget kan anvendes væsentligt hurtigere og mere effektivt. En børnefaglig

undersøgelse kan tage kommunen op til fire måneder at udarbejde, hvorfor der er tale om en væ-

sentlig tidsmæssig effektivisering.

Der vil herefter kunne tildeles et forældrepålæg, hvis den konkrete sagsbehandler på baggrund af de

i sagen foreliggende oplysninger vurderer, at der er risiko for, at den unges udvikling er i fare, og

det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar.

Der vil fortsat være krav om opfyldelse af centrale forvaltningsretlige principper, såsom at oplyse

sagen og at partshøre forældrene. Samtidig skal der fortsat udarbejdes en børnefaglig undersøgelse,

såfremt der iværksættes foranstaltninger over for barnet eller familien. Det gør sig f.eks. gældende,

hvis der skal iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52, eksempelvis familiebehandling,

praktisk støtte i hjemmet eller en anbringelse uden for hjemmet.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 54, stk.

3 foreslås, at kommunalbestyrelsen under et barn eller en ungs forbedringsforløb kan træffe supple-

rede foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1-6 og nr. 8-9, når er kan opnås samtykke

hertil fra forældremyndighedsindehaverne, foreslås en konsekvensændring af § 57 a, stk. 4, således

at det kommer til at fremgå heraf, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor et barn eller en ung er un-

derlagt et forbedringsforløb ikke i tillæg til en afgørelse om forældrepålæg kan iværksætte foran-

staltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, som forældremyndighedsindehaveren

ikke ønsker iværksat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 9-10, 14-15 og 17

Efter servicelovens § 57 b, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at meddele et barn

eller en ung i alderen 12

–

17 år et ungepålæg. Ungepålægget skal sikre, at unge, som begår krimi-

nalitet tidligt i livet, ikke ender i en kriminel løbebane, fordi de nægter at samarbejde med kommu-

nen om at gennemføre de nødvendige aktiviteter, der kan få den unge på rette spor.

Der kan være børn i alderen 10-11 år, der allerede på dette tidlige tidspunkt, er mistænkt for eller

har begået kriminalitet, så som butikstyveri og hærværk, hvilket kan være en glidebane til gentagen

eller grov kriminalitet.

For at sikre, at foranstaltningen rammer den rigtige målgruppe foreslås det, at målgruppen for det

eksisterende ungepålæg udvides til også at omfatte børn på 10 og 11 år, så det fremover bliver et

børne- og ungepålæg.

En udvidelse af pålægget vil sikre, at børn og unge, som begår kriminalitet tidligt i livet, ikke ender

i en kriminel løbebane, fordi der sættes tidligt og effektiv ind, så de unge med det samme mærker,

at kriminalitet har konsekvenser.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10 om udvidelsen af målgruppen til at omfatte børn ned til

10 år skifter pålægget navn til børne- og ungepålæg, hvilket konsekvensrettes i overskriften for

samt i de øvrige stykker i bestemmelsen, jf. forslagets § 9, 14-14 og 17.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 11

Efter servicelovens § 57 b, stk. 2, nr. 2 forudsætter meddelelse af et ungepålæg, at der foreligger

oplysninger om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af en vis grovhed.

Det foreslås, at børne- og ungepålægget udvides til at omfatte alle sager, hvor børn og unge mellem

10 og 17 år mistænkes eller sigtes for at have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller våbenlovgivningen.

Afgørelsen om et børne- og ungepålæg beror fortsat på en konkret og individuel vurdering af bar-

nets eller den unges situation, herunder kriminalitetens omfang og karakter og barnet eller den un-

ges personlige forhold, men udvidelsen sker dog med en klar forventning om, at børne- og ungepå-

læg skal anvendes i langt højere grad end i dag.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10 om udvidelsen af målgruppen til at omfatte børn ned til

10 år skifter pålægget navn til børne- og ungepålæg, hvilket konsekvensrettes i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 12

Efter servicelovens § 57 b, stk. 3, nr. 3 kan det med ungepålægget, som en konkret handlepligt for

barnet eller den unge, fastsættes at barnet eller den unge skal bidrage til at genoprettet forrettet ska-

de.

Det foreslås at udvide de mulige handlepligter efter § 57, stk. 3, således at kommunen, som en del

af børne- og ungepålægget, kan pålægge et barn eller en ung at deltage i andre aktiviteter med gen-

oprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Formålet er, at børn og ungepålægget skal have en opdragende og genoprettende karakter og der-

med have et socialpædagogisk formål. Børne- og ungepålæg har ligesom straksreaktion, jf. § 12 i

forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, et forebyggende sigte og skal ses som et

supplement til den øvrige forebyggende indsats. Det indebærer, at børne- og ungepålægget skal ses i

sammenhæng med den samlede indsats over for barnet eller den unge.

Børne- og ungepålægget indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den unge i at

ændre adfærd. Der er således ikke tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovgivningens

forstand. Ved fastsættelsen af børne- og ungepålægget vil der imidlertid skulle tages hensyn til de

gældende regler for børn og unges muligheder for at udføre arbejde for en arbejdsgiver, herunder i

forhold til varighed og tyngden af arbejdet.

Der skal foretages en konkret vurdering af barnets eller den unges forhold. Det er centralt, at børne-

og ungepålæg har et klart opdragende og dermed udviklingsmæssigt sigte, herunder at barnet eller

den unge bringes til at forstå konsekvenserne af sine handlinger. Børne- og ungepålægget skal end-

videre være klart formuleret, så det er tydeligt, hvad barnet eller den unge skal gøre for at efterleve

reaktionen.

Der kan ikke opregnes en udtømmende liste over aktiviteter med genoprettende formål, herunder

samfundsnyttigt arbejde, som vil kunne anvendes, idet det ikke på forhånd er muligt at forudse,

hvilken konkret handlepligt, der vil være bedst egnet i en konkret sag i forhold til barnet eller den

unge og under hensyn til de lokale forhold. Børne- og ungepålægget skal dog i alle tilfælde angive

en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes egnede til at bidrage til

løsningen af barnets eller den unges problemer.

Som en konsekvens af forslaget foretages endvidere en række redaktionelle ændringer i bestemmel-

sen.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10 om udvidelsen af målgruppen til at omfatte børn ned til

10 år skifter pålægget navn til børne- og ungepålæg, hvilket konsekvensrettes i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 13

Forud for meddelelse af ungepålæg skal der i dag foretages en børnefaglig undersøgelse efter ser-

vicelovens § 50.

Det foreslås, at fjerne det eksisterende krav om en forudgående børnefaglig undersøgelse, så børne-

og ungepålægget kan anvendes hurtigere og mere effektivt. En børnefaglig undersøgelse kan tage

kommunen op til fire måneder at udarbejde, hvorfor der er tale om en væsentlig tidsmæssig

effektivisering. Et børne- og ungepålæg om f.eks. at passe sin skolegang eller at skulle være hjem-

me på bestemte tidspunkter vil herefter kunne tildeles straks hvis den konkrete sagsbehandler på

baggrund af sagens oplysninger vurderer, at der er grundlag herfor.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 54, stk.

3 foreslås, at kommunalbestyrelsen under et barn eller en ungs forbedringsforløb kan træffe supple-

rede foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1-6 og nr. 8-9, når er kan opnås samtykke

hertil fra forældremyndighedsindehaverne, foreslås en konsekvensændring af § 57 b, stk. 4, således

at det kommer til at fremgå heraf, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor et barn eller en ung er un-

derlagt et forbedringsforløb ikke i tillæg til en afgørelse om børne- og unge pålæg kan iværksætte

foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 og 9, som forældremyndighedsindeha-

veren ikke ønsker iværksat.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10 om udvidelsen af målgruppen til at omfatte børn ned til

10 år skifter pålægget navn til børne- og ungepålæg, hvilket konsekvensrettes i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 16

Efter servicelovens § 64, stk. 4, jf. stk. 3, kan politiet yde bistand til kommunen ved iværksættelsen

af ungepålæg. Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler, jf. servicelovens § 57 b, stk. 8 og § 64, stk. 4, men reglerne er ikke udmøntet i

praksis.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit børne- og un-

gepålæg, straks skal rette henvendelse til politiet med henblik på, at politiet yder bistand til kom-

munen, jf. § 64, stk. 2, med mindre særlige forhold taler herimod.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret benytte politiets bistand til at hente og bringe en ung

hen til det sted, hvor et ungepålæg skal udføres.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at kommunerne udnytter denne mulighed i tilstrække-

lig grad, og således i alle sager, hvor dette er nødvendigt, for at børne- og ungepålæg kan fuldbyr-

des.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan undlade at anmode om politiets bistand, når

særlige forhold taler herfor.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at politiets bistand til en gennemførelse af et børne- og ungepålæg

rekvireres på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder en vurdering af, om

afhentning ved politiets bistand må anses for at være proportional i forhold til det formål, som søges

opnået. I den vurdering indgår bl.a. barnets ellers den unges forhold, herunder eventuelle sygdoms-

forhold.

Det er forventningen, at muligheden for at kunne rekvirere politiets bistand vil have en præventiv

effekt, idet det vurderes at den blotte viden herom i sig selv, vil få flere børn og unge til at møde op

til udførelsen af deres handlepligter fastsat som led i børne- og ungepålægget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1

Til nr. 18

Efter servicelovens § 57 c, stk. 1 skal kommunen senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget

dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig krimi-

nalitet indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra net-

værket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd. Efter servicelovens § 57 c, stk. stk. 3 skal

kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er behov for at

revidere handleplanen, hvis kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter netværkssamrådets afholdel-

se, jf. stk. 1, modtager dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for genta-

gen, alvorlig kriminalitet.

Det foreslås, at bestemmelserne ikke finder anvendelse for børn og unge, der er omfattet af lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen vil således ikke længere skulle indkal-

de barnet eller den unge under 18 år til netværkssamråd eller foretage vurdering af, om der på bag-

grund af mistanke om gentagen kriminalitet er behov for at revidere handleplanen i sager, hvor poli-

tiet træffer beslutning om, at sagen skal indstilles til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet,

eller retten henviser sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 19

Efter servicelovens § 63 a, stk. 1 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om anbringelse på

delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3,

nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Efter servicelovens § 63 a, stk. 4

kan børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en

anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.

Det foreslås at give børne- og socialministeren bemyndigelse til at give børn og unge-udvalget og

Ungdomskriminalitetsnævnet adgang til at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i forbindelse med

anbringelse af børn og unge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner i særlige situationer. Det kan fx være til brug for anbringelse af børn på 10-11 år,

hvor muligheden for at tilbageholde barnet eller den unge i et positivt pædagogisk og behandlings-

mæssigt forløb på en åben døgninstitution vurderes utilstrækkeligt, og det vurderes uforholdsmæs-

sigt indgribende i barnets frihed, at anbringe barnet på en sikret døgninstitution.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 20

Efter gældende ret i servicelovens § 63 b, stk. 1, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om

anbringelse af et barn eller en ung mellem 12 og 17 af sociale årsager år på en sikret døgninstitution

efter § 66, stk. 1, nr. 6, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Efter betingelserne i § 63 b, stk. 2, nr. 1

–

3, kan anbringelse på en sikret døgninstitution af sociale

årsager ske, når det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller

andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige for-

holdsregler, når det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et

grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller når det på baggrund af den indledende

iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længereva-

rende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Efter servicelovens § 63 b, stk. 3, kan lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfortræder

træffe midlertidig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en åben døgn-

institution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, til en sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne døgninstitu-

tion. Dette gælder uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der lægger til grund for anbringelsen uden

for hjemmet. Overførslen kan iværksættes straks, og beslutningen herom skal straks forelægges

børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 63 b, stk. 3, 1. pkt. er en rettelse. Betingelserne for at

anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution af sociale årsager fremgår således rettelig

af § 63 b, stk. 2, nr. 1

–

3. I øvrigt er der med den ændrede henvisning ikke tilsigtet ændringer i for-

hold til gældende ret.

Den foreslåede tilføjelse af § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i § 63 b, stk.

3, 1. pkt., er en konsekvens af, at Ungdomskriminalitetsnævnet med forslaget om lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, får adgang til at træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung

på en sikret døgninstitution, når nævnet træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter §

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse

om anbringelse af barnet eller den unge på en sikret døgninstitution, når betingelserne i § 16, stk. 1,

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er opfyldt.

Adgangen for lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfortræder til at træffe en midlerti-

dig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en åben døgninstitution, til

en sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne døgninstitution, gælder også, når den unge er

anbragt på den åbne døgninstitution på baggrund af en afgørelse truffet af Ungdomskriminalitets-

nævnet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Adgangen for lederen eller dennes

stedfortræder til at træffe en midlertidig beslutning efter § 63 b, stk. 3, vil i disse tilfælde være be-

tinget af, at betingelserne i § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 21

Efter servicelovens § 63 c, stk. 1 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at anbringe børn

og unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og §

58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Efter § 63 c, stk. 2, nr. 1

–

3, må en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, alene anvendes til

børn og unge, når der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b,

stk. 2, anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den

unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fort-

sat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til barnet eller den

unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet eller

den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

Det fremgår af servicelovens § 63 c, stk. 3, at hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller

en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uaf-

hængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig

beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges

børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede tilføjelse af § 17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 63 c, stk. 3, er en

konsekvens af, at Ungdomskriminalitetsnævnet med forslaget om lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet, får adgang til at træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en særlig sikret

afdeling, når nævnet træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om anbringelse af

barnet eller den unge på en særlig sikret afdeling, når betingelserne i § 17, stk. 1 i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, er opfyldt.

Adgangen for lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder til at træffe en midlerti-

dig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en sikret døgninstitution, til

en særligt sikret afdeling, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret

afdeling, gælder også, når den unge er anbragt på den sikrede døgninstitution på baggrund af en

afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet. Adgangen for lederen eller dennes stedfortræder til at træffe en midlertidig beslutning efter

§ 63 c, stk. 3, vil i disse tilfælde være betinget af, at betingelserne i § 17, stk. 1, i lov om bekæmpel-

se af ungdomskriminalitet, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 22 - 24

Efter servicelovens § 64, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 57

b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og § 68 a fuldbyrdes.

Med den foreslåede tilføjelse af §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i servicelo-

vens § 64, stk. 1 får kommunalbestyrelsen også ansvaret for de afgørelser, som Ungdomskriminali-

tetsnævnet træffer efter §§ 12

–

14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret vedrørende

kommunalbestyrelsens ansvar efter bestemmelsen. Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10 om

udvidelsen af målgruppen til at omfatte børn ned til 10 år skifter pålægget navn til børne- og unge-

pålæg, hvilket konsekvensrettes i § 64, stk. 2, 2. pkt.

Efter servicelovens § 64, Stk. 3. kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at kommunen mod

behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og

rum, når adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses

for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs

sundhed eller udvikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges

støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides. kommunalbestyrelsen kan herefter og-

så træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til

forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som led i en unge-

faglig undersøgelse efter anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 29, i lov om bekæmpel-

se af ungdomskriminalitet, eller som led i en ungefaglig undersøgelse, som kommunalbestyrelsen

iværksætter af egen drift jf. § 30, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til selve betingelserne for adgangen til hjemmet

som anført i § 64, stk. 3, nr. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 25

Efter gældende ret i servicelovens § 65, stk. 1, kan Ankestyrelsen af egen drift tage sager om særlig

støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har

foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overens-

stemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen

at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Ankestyrelsen har mulighed for at gå ind i alle sager om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11

og 12, samt § 140, hvor kommunalbestyrelsen ikke har truffet de i loven foreskrevne fornødne

sagsbehandlingsskridt, eller hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelser ikke er fore-

taget eller truffet i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Der er ingen begrænsnin-

ger med hensyn til, hvem der kan rette henvendelse til Ankestyrelsen og gøre opmærksom på en

sag, som kan være relevant at tage op af egen drift.

Med de foreslåede tilføjelser til § 65, stk. 1, foreslås det, at Ankestyrelsens hvis barnet eller den

unge er underlagt en afgørelse efter § 13, stk. 1 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet, skal underrette Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 26

Efter servicelovens § 66, stk. 2 er det en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse

af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er

godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Med den foreslåede tilføjelse i § 66, stk. 2 vil anbringelse af et barn eller en ung som led i en afgø-

relse om et forbedringsløb truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, ligeledes alene kunne ske på et anbringelsessted godkendt efter § 66 a, stk. 1,

nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 27

Det fremgår af gældende ret i servicelovens § 66 a, stk. 7, at hvis en efterskole, en fri fagskole eller

en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge

efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det

pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Med tilføjelsen af § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås, at udvide bestemmel-

sen, således at bestemmelsen også gælder, når afgørelsen om anbringelse af et barn eller en ung

træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 28

Efter gældende ret findes alene en lovreguleret beskrivelse af typer af anbringelsessteder for børn

og unge, krav om hvem der kan etablere og drive dem, og at de skal være godkendt af socialtilsynet,

som anbringelsessted forud for anbringelser, jf. servicelovens § 66, stk. 1-3, samt betingelser for

anbringelse på de særlige institutionstyper delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner og delvis

lukkede, sikrede og særligt sikrede afdelinger, jf. servicelovens §§ 63 a - 63 c. Dertil kommer ser-

vicelovens generelle formålsbestemmelse om, at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov

herfor, med henblik på at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig

udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, jf. § 46. Der eksisterer

imidlertid ingen lovbestemt beskrivelse af det specifikke formål med og indholdet af indsatsen i

forbindelse med en anbringelse på en institution.

For at tydeliggøre formålet med denne indsats foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i service-

lovens § 66 b om, at opholdssteder og døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner,

delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-

ger efter § 66, stk. 1, nr. 5-6, er institutioner, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre triv-

sel og udvikling, herunder understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebygge kriminalitet, for de

anbragte børn og unge.

Bestemmelsen skal gøre det klarere, hvilke krav der stilles til kvaliteten af den pædagogiske indsats

over for institutionsanbragte børn og unge, og sætte de overordnede rammer for den individuelle

indsats, der skal understøtte det enkelte barn eller den enkelte unges konkrete behov. For at under-

støtte uddannelse og beskæftigelse kan det således være nødvendigt, at indføre mødepligt til under-

visning eller iværksætte andre aktiviteter, der kan bidrage til, at gøre barnet eller den unge parat til

at gennemføre en uddannelse eller komme i job. Tilsvarende kan faste huslige pligter

–

ud over op-

rydning og rengøring på eget værelse

–

være med til at forberede barnet eller den unge parat til dag-

ligdagen efter anbringelsen. For de kriminalitetstruede børn og unge kan det i nogen tilfælde være

afgørende med en målrettet og intensiv indsats i forhold til misbrugsproblematikker for at forebyg-

ge nu kriminalitet.

Disse elementer skal bidrage positivt i forhold til at regulere adfærd, der er kriminalitetsfremmende,

og udvikle barnet eller den unges sociale kompetencer, hvilket er essentielt i forhold til både det

løbende arbejde med barnet eller den unge og i barnet eller den unges fremadrettede situation efter

endt anbringelse.

Det vil samtidig kunne udgøre et fælles vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op på i

det løbende tilsyn med institutionerne. Hvis en delvis lukket eller sikret døgninstitution m.fl. ikke til

stadighed har den fornødne kvalitet, bør deres godkendelse til at arbejde med målgruppe af krimina-

litetstruede børn og unge inddrages.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2. 2.1.

Til nr. 29

Efter gældende ret i servicelovens § 68,

stk.

12, skal kommunalbestyrelsen i den unges opholds-

kommune senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse

om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i givet fald

træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommunal-

bestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder

have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øv-

rige relevante forhold.

Med den foreslåede tilføjelse af et nyt pkt. 3 i § 68, stk. 12, foreslås det, at hvis en ung frem til sit

fyldte 18. år har været i et forbedringsforløb, jf. §§ 13-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet, udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan, jf. § 140.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter § 13 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan. Handleplanen skal angive en eller flere kon-

krete foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede i forhold til barnets eller den

unges problemer og behov. Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter § 14 i forslag til lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet træffe afgørelse om, at barnet eller den unge som led i forbedringsfor-

løbet skal anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66. Det betyder, at

den handleplan, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde for en ung, der frem til sit fyldte 18. år

har været i et forbedringsforløb, jf. §§ 13-14 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet, efter det foreslåede nye pkt. 3 i § 68, stk. 12, i praksis vil være en revidering af forbedringsfor-

løbet, men med et indhold, som opfylder kravene i servicelovens § 140.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 30-33

Efter gældende ret i servicelovens § 68 a kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn

eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat

skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har op-

nået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at

være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-

udvalget til fornyet afgørelse efter § 62. Efter bestemmelsens stk. 3, kan børn og unge-udvalget

træffe afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1,

eller § 58, stk. 1, ikke længere er opfyldt.

Det foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at bestemmelsen også gælder,

når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 14 i forslag til lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret om videreført

anbringelse.

Efter gældende ret servicelovens § 68 a, stk. 4. skal kommunalbestyrelsen til brug for børn og unge-

udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. § 68 a stk. 1, udarbejde en indstilling, der

indeholder en revideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50, en revideret handleplan, jf. § 140,

en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges

tilknytning til anbringelsesstedet og barnets eller den unges holdning til videreførelse af anbringel-

sen.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 29-

30 foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udarbej-

der ungefaglige undersøgelser foreslås det, at den reviderede undersøgelse, som kommunalbestyrel-

sen skal udarbejde efter § 68 a, stk. 4, nr. 1, til brug for indstillingen til børn og unge-udvalget, også

kan være en revideret undersøgelse af barnet eller den unges forhold udarbejdet efter §§ 29-30 i

forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 13

foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan,

foreslås det i 68 a stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsens indstilling til brug for børn og unge-

udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen i sådanne sager i stedet skal indeholde et revi-

deret forbedringsforløb, jf. § 13 i forslag lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 34

Efter servicelovens § 68 b, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om valg af anbringel-

sessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. lovens § 140.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 13

foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan,

foreslås det, at kommunalbestyrelsens i sådanne sager i stedet skal træffe afgørelse om valg af an-

bringelsessted i overensstemmelse med forbedringsforløbet, jf. lovens § 13, stk. 1, i forslag til lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 35

Efter servicelovens § 68 d skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om anbringelse

af et barn eller en ung uden for hjemmet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, eller § 58,

hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om

hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den

unge i stedet bliver adopteret.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 14,

stk. 1 og 2 foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet med eller uden samtykke kan træffe afgørelse

om anbringelse uden for hjemmet, foreslås det, at indsætte en henvisning hertil i servicelovens § 68

d, således at det kommer til at fremgå heraf, at bestemmelsen også finder anvendelse over for børn

og unge anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 36

Efter servicelovens § 68 e, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen forelægge en sag for børn og unge-

udvalget, hvis den vurderer, at adoption af et barn eller en ung ikke kan gennemføres med samtykke

fra barnets eller den unges forældre, jf. § 7 i adoptionsloven, og at adoption vil kunne gennemføres

uden samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal

forelæggesen efter stk.1 indeholde en indstilling om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9,

stk. 2-4, i adoptionsloven. Indstillingen skal bl.a. indeholde den børnefaglige undersøgelse, jf. ser-

vicelovens § 50 og handleplanen, jf. lovens § 140.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 29-

30 foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udarbej-

der ungefaglige undersøgelser foreslås det, at den indstillingen, som kommunalbestyrelsen skal ud-

arbejde til børn og unge-udvalget, også kan være en undersøgelse af barnet eller den unges forhold

udarbejdet efter §§ 29-30 i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 13

foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan,

foreslås det, at kommunalbestyrelsens indstilling i sådanne sager i stedet skal indeholde forbed-

ringsforløbet efter lovens § 13, stk. 1, i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 37

Efter servicelovens § 69, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med

barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148, i det omfang det må anses for

nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, træffe afgørelse om ændret anbringelses-

sted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Efter bestemmelsens stk. 2 kræver kommunalbe-

styrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted samtykke fra forældremyndighedsindehaveren

og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3. Det følger af

stk. 3, at

børn og unge-udvalget skal

træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, hvis der ikke kan opnås samtykke hertil efter stk.

2. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og bar-

nets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov

for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret

anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.

Som en konsekvens af, at det med forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 24,

stk. 1 foreslås, at kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås samtykke til ændring af anbringel-

sessted for et barn eller en ung anbragt efter forslagets § 14, stk. 1 eller 2, skal forelægge sagen for

Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse herom, foreslås der

indsat en henvisning hertil i servicelovens § 69, stk. 3, således at det fremgår, at Ungdomskriminali-

tetsnævnet tillægges kompetencen i sådanne sager.

Kommunalbestyrelsen bibeholder således kompetencen efter servicelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, til

at træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, hvis der foreligger samtykke hertil fra forældre-

myndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 12 år. Dette gælder, uanset om anbringelsen er

iværksat med eller uden samtykke. Kommunalbestyrelsen vil efter denne bestemmelse f.eks. kunne

flytte en ung fra en sikret døgninstitution til en delvis lukket døgninstitution, forudsat forholdene på

nye anbringelsessted er i overensstemmelse med formålet med anbringelsen.

Hvis der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet en fornyet fore-

læggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal tage stilling til, om anbringelsesgrundlaget efter

de foreslåede bestemmelser i forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §14, stk. 2 eller

4 er til stede.

Dette betyder, at hvis anbringelsen af barnet eller den unge er sket efter § 14, stk. 1 (frivillig an-

bringelse), og der ikke kan opnås samtykke til ændret anbringelsessted, kan anbringelsesstedet kun

ændres, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om, at der er grundlag for anbringelse

efter de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 2 og 4 er opfyldt. Den frivillige anbringelse ændres

således til en anbringelse uden samtykke.

Hvis barnet er anbragt uden samtykke, og der ikke gives samtykke til ændringen, skal der ligeledes

træffes afgørelse om, at anbringelse efter de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 2 og 4 er til stede.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 38-41