Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1809602_0001.png
OKTOBER 2017
Alle handlinger
har konsekvenser
En reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0002.png
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0003.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
3
Indhold
Forord
Ungdomskriminalitet i Danmark
Reform af indsatsen – de 15 initiativer
Unge i fødekæden
— Ungelavalder
— Ungdomskriminalitetsnævn
— Straksreaktion og forbedringsforløb
— Forpligtende ansvar for kommunerne
— Forpligtende afgørelser for de unge
— Ungekriminalforsorg
— Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner
Unge i risikozonen
— Pligt til at overveje ungepålæg
— Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg
— Håndhævelse af ungepålæg ved politiet
— Pligt til at overveje forældrepålæg
Den tidlige forebyggende indsats
— Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet
— Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse
— Effektiv udveksling af personoplysninger
— Forebyggelsesenheder i alle politikredse
Økonomi
5
6
10
12
19
20
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0004.png
Ny unge­
lavalder
Regeringen vil ansvarliggøre unge
på vej ud i en kriminel løbebane.
Derfor introducerer regeringen en
ny ungelavalder på 12 år.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0005.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
5
Forord
De unge er vores fremtid. De er nøglen
til, at Danmark også om mange år er et
trygt sted at leve.
Ungdommen klarer sig grundlæggende godt. Ung­
domskriminaliteten har gennem en årrække været
faldende, og det skal vi være glade for. Men sam­
tidig er det sådan, at én procent af en årgang står
for op imod halvdelen af alle de strafelovsover­
trædelser, som begås af en ungdomsårgang. Selv
om ungdomskriminaliteten er faldende, indes
der altså stadig en hård kerne af unge, som er
blevet en fast del af det kriminelle miljø. Det skal
vi ikke acceptere.
I den nuværende indsats mod ungdomskrimi­
nalitet mangler der fælles retning og konsekvens.
Hverken det sociale system eller retssystemet
evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe de unge,
inden de havner på samfundets skyggeside. De
unge oplever ikke, at de bliver stillet til ansvar for
deres kriminelle handlinger.
Regeringen vil derfor på tværs af det straferetlige
og det sociale system reformere indsatsen mod ung­
domskriminalitet. Reformen skal sikre en mærkbar
og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig
mod samfundets regler. For det er altafgørende, at
vi som samfund sætter tidligere og mere håndfast
ind over for de unge, som risikerer at havne i den
hårde kerne af kriminelle unge. At vi bliver bedre
til at gribe dem og hjælpe dem på rette vej.
Behovet for en tidlig indsats understreges af
den seneste tids situation i bandemiljøet i
Danmark, hvor kriminelle bander går målrettet
eter at rekruttere sårbare og letpåvirkelige unge.
Skal vi hjælpe de unge væk fra det kriminelle spor,
kræver det en nytænkning af tilgangen til den
forebyggende indsats i Danmark.
Vi skal tidligere ansvarliggøre unge på vej ud
i en kriminel løbebane. Derfor introducerer rege­
ringen en ny ungelavalder på 12 år. Ungelavalde­
ren skal sikre en konsekvent reaktion, når unge
begår kriminalitet. Samtidig vil regeringen gennem
ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig
indsats, der som noget nyt bliver forpligtende for
kommunerne. En ny ungekriminalforsorg skal
sikre, at den unge følger nævnets beslutninger.
Reformen er inddelt i tre spor og indeholder
15 målrettede initiativer. Initiativer, der skal fore­
bygge, at unge vender det store fællesskab ryggen
og ender i den hårde kerne af kriminelle.
Med bandepakken fra marts 2017 har regerin­
gen sat hårdt mod hårdt over for de forhærdede
bander, og eter eskaleringen af konliktniveauet
hen over sommeren har vi lanceret yderligere 12
nye initiativer i kampen mod banderne.
Nu er tiden kommet til at styrke den krimina­
litetsforebyggende indsats. Regeringen vil bringe
unge ud af kriminalitet og ind i fællesskabet.
Regeringen
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0006.png
6
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Ungdomskriminalitet
i Danmark
Med udspillet ’Alle handlinger har konsekvenser’ vil
regeringen bryde den negative spiral for unge kriminelle
så tidligt som muligt, så vi får sat en stopper for føde ­
kæden til banderne og andre kriminelle miljøer.
Skal det lykkes, er der brug for, at vi nytænker ind­
satsen mod ungdomskriminalitet. Der er brug for
en reform af det nuværende system.
Den overordnede udvikling
Kriminaliteten blandt unge er faldende. Antallet af
sigtelser og mistanker for strafelovsovertrædelser
mod de 10­17­årige er mere end halveret de sene­
ste 10 år.
Langt de leste unge lever således et kriminali­
tetsfrit liv.
Der er dog stadig en lille del af en ungdomsår­
gang, som står for en uforholdsmæssig og alt for
stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.
Ny forskning viser, at én procent af en ungdoms­
årgang begår 44 procent af alle de strafelovsover­
trædelser, som samlet set begås af årgangen.
Denne gruppe af unge kriminelle udgør ”den
hårde kerne”, som er havnet i en kriminel livsstil.
Når unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan
det være starten på en kriminel løbebane, som kan
ende med omfattende og grov kriminalitet.
Det handler derfor om, at der sættes tidligt ind
over for unge kriminelle, som er i risiko for at
begå ny kriminalitet og dermed havne i den hårde
kerne.
Vi skal gribe de unge langt tidligere og under­
strege, at der er konsekvenser allerede første gang,
de begår kriminalitet. Unges vej ud i grov krimina­
litet skal stoppes.
Antal mistanker/sigtelser for strafelovsovertrædelser
mod 10-17-årige, 2006-2016
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0007.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
7
D n håd k r a ki i le
e
r e ene f rmnel
Unge i den hårde kerne har ote deres kriminelle debut tidligere end andre kriminelle unge, og deres sociale
baggrund er ote stærkt belastet.
65%
45%
41%
38%
29%
af den hårde kerne er mistænkt
eller sigtet for vold
er mistænkt eller sigtet for mere
end 10 forhold
har modtaget mere end 3 fældende
straferetlige afgørelser
er mistænkt eller sigtet for røveri
er idømt en ubetinget frihedsstraf
Kl e
Justitsministeriets Forskningskontor.
id
Forskning viser, at der er en lille gruppe unge, der begår mange kriminelle forhold og hænger fast i det
kriminelle spor.
U e rmnel i
ng ki i le 2016
A aki i le ohod
nt l rmnel f r l
A au e
nt l ng *
1
2.250
2
611
3 til 4
534
5 til 9
377
10 til 24
176
25+
57
Tt l
oa
4.
005
*
17-årige fordelt eter antal mistanker/sigtelser for overtrædelse af strafeloven i perioden fra de er 12 til 17 år.
Kl e
Justitsministeriets Forskningskontor.
id
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0008.png
8
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
R
egeringen har i sit udspil inddelt de unge i tre overordnede grupper
1.
Unge i fødekæden
De unge i fødekæden er mellem 12 og 17 år.
Målgruppen udgør cirka 700 unge pr. år.
Unge i fødekæden har begået eller er mistænkt for at have
begået personfarlig kriminalitet. Det kan f.eks. være vold eller
røveri. Derudover omfatter gruppen unge, som har begået anden
grov kriminalitet, f.eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af
våben eller salg af euforiserende stofer, og som samtidig har en
række risikofaktorer. Det kan f.eks. være, at de har begået krimi-
nalitet i en tidlig alder, at de er opvokset i et kriminelt miljø, eller
at de har misbrugsproblemer. Alt dette gør, at de i sidste ende er
særligt udsatte for at havne i den hårde kerne af unge kriminelle.
2.
Unge i risikozonen
De unge i risikozonen er mellem 12 og 17 år.
Målgruppen udgør cirka 6.600 unge pr. år.
Unge i denne gruppe er mistænkt for at have begået kriminalitet,
der er mindre alvorlig end de unge i fødekæden. Det kan f.eks.
være butikstyveri eller hærværk.
Hvis ikke der tidligt sættes ind over for unge i risikozonen,
er der risiko for, at de vil begå gentagen og mere grov
kriminalitet, og at de dermed ender i fødekæden til
den hårde kerne.
3.
Den tidlige forebyggende indsats
Denne målgruppe omfatter alle børn og unge.
For at fastholde den positive udvikling i ungdomskriminaliteten vil
vi styrke den generelle forebyggelsesindsats over for alle børn og
unge. Med en efektiv og tidlig forebyggelsesindsats skal børn og
unge forhindres i at komme i risikozonen.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0009.png
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0010.png
10
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Den tidlige
forebyggende
indsats
Unge i
risikozonen
12­17 årige
Unge mistænkt for
kriminalitet
(ca. 6.600)
Initiativer
—
—
—
—
Ny fælles ramme for SSP-samarbejet
d
U d d a n n e l s e ik r i i a l i e t s f o r e b y g g e l s e
m n t
E
fektiv udveksling af personoplysninger
Forebyggelsesenheder i alle politikredse
Initiativer
— Pligt til at overveje ungepålæg
— Brug af samfundsnyttigt arbejde
som del af ungepålæg
— Håndhævelse af ungepålæg ved politiet
— Pligt til at overveje forældrepålæg
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0011.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
11
Unge i
fødekæden
12­17 årige
Unge mistænkt eller
dømt for personfarlig
kriminalitet og udsatte
unge mistænkt eller
dømt for anden grov
kriminalitet
(ca. 700)
Regeringens
15 initiativer
Regeringens nye udspil ‘Alle handlinger har
konsekvenser’ bygger på erfaringer fra mere
end hundrede praktikere og professionelle, der
alle har bidraget til at inde nye måder at knække
kurven på i forhold til de mest kriminelle unge.
Regeringen foreslår følgende initiativer i en
reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Unge i fødekæden
— Ungelavalder
— Ungdomskriminalitetsnævn
— Straksreaktion og forbedringsforløb
— Forpligtende ansvar for kommunerne
— Forpligtende afgørelser for de unge
— Ungekriminalforsorg
— Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner
Unge i risikozonen
— Pligt til at overveje ungepålæg
— Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg
— Håndhævelse af ungepålæg ved politiet
— Pligt til at overveje forældrepålæg
Den tidlige forebyggende indsats
— Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet
— Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse
— Efektiv udveksling af personoplysninger
— Forebyggelsesenheder i alle politikredse
Initiativer
—
—
—
—
—
—
—
Ungelavalder
Ungdomskriminalitetsnævn
Straksreaktion og forbedringsforløb
Forpligtende ansvar for kommunerne
Forpligtende afgørelser for de unge
Ungekriminalforsorg
Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0012.png
12
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Unge
i fødekæden
Ca. 700
Unge mistænkt eller dømt for personfarlig
kriminalitet og udsatte unge mistænkt
eller dømt for anden grov kriminalitet
Der skal tages bedre hånd om de unge, som er
i fødekæden til den hårde kerne. Regeringen vil
gøre op med silotænkningen og i stedet tage
udgangspunkt i den enkelte for at hjælpe den
unge ud af kriminaliteten.
Hovedvægten i reformen er på indsatsen over for
unge i fødekæden. Regeringen vil grundlæggende
ændre måden, vi håndterer unge kriminelle i
fødekæden mellem 12 og 17 år. på Derfor opretter
vi ungdomskriminalitetsnævn, som inddrager
elementer fra både det straferetlige og det sociale
system.
På den måde sikrer vi som noget helt nyt, at
unge i fødekæden mellem 12 og 14 år bliver stillet
til ansvar for deres handlinger i Ungdomskrimi­
nalitetsnævnet. Når unge i fødekæden mellem 15
og 17 år hurtigt har fået deres sag behandlet ved
domstolene, bliver de også som noget nyt stillet
til ansvar i Ungdomskriminalitetsnævnet. De for­
anstaltninger, der bliver fastsat i nævnet, vil have
fokus på at sikre en kriminalitetsfri fremtid for
den enkelte unge.
Sagerne om de unge i fødekæden vil blive
behandlet hurtigt og efektivt, så de unge oplever
en konsekvens med det samme, når de begår kri­
minalitet, og samtidig på den lange bane hjælpes
til et liv uden kriminalitet.
Ungelavalder
Der indføres en ungelavalder på 12 år. Med ind­
førelsen af en ungelavalder vil regeringen sikre, at
unge kriminelle ned til 12 år mødes af en konse­
kvent og tidlig reaktion, når de begår kriminalitet.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0013.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
13
Nævnet
Straksreaktion
En straksreaktion kan
f.eks. være:
• At rydde op eter
begået hærværk
• At møde op på den
lokale brandstation
og vaske brandbiler
• At gøre rent i lokale
boligforeninger
• At hjælpe til med at
vedligeholde parker
og andre ofentlige
områder
Børn skal ikke i fængsel, men der skal være lere og
bedre muligheder for at tilrettelægge en skrædder­
syet indsats for den enkelte, som bringer den unge
ud af kriminalitet.
Helt konkret betyder det, at unge ned til 12 år,
som mistænkes for at have begået grov kriminali­
tet, kan få deres sag behandlet i et ungdomskrimi­
nalitetsnævn.
Ungdomskriminalitetsnævn
Der skal oprettes ungdomskriminalitetsnævn
i hver politikreds. Nævnet skal behandle sager
om unge mellem 12 og 17 år, som vurderes at være
i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af en
dommer sammen med en repræsentant fra poli­
tiet og en fra kommunen.
For at kunne skræddersy målrettede krimi­
nalitetsforebyggende reaktioner skal nævnet
også have mulighed for at inddrage fagfolk og
ressourcepersoner (f.eks. skolelærere eller fod­
boldtrænere) til at tackle de mange – og ote kom­
plekse – problemstillinger, som er forbundet med
den unges kriminelle adfærd.
Kort tid fra gerning til konsekvens
Når unge begår kriminalitet, skal de hurtigt stil­
les til ansvar. Går der for lang tid mellem den kri­
minelle adfærd og samfundets reaktion, oplever
den unge ikke, at kriminaliteten har konsekven­
ser. Det er derfor vigtigt med en hurtig reaktion,
når unge i fødekæden til den hårde kerne begår
kriminalitet.
For at sikre, at den unge hurtigt mødes med en
reaktion på den kriminelle adfærd, er det nødven­
digt at fastsætte skarpe frister for myndighedernes
behandling af sagerne.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0014.png
14
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Skarpe frister
• Hurtigst muligt og
senest 10 dage eter
politiets mistanke
om, at en ung under
15 år har begået
kriminalitet, skal
politiet beslutte, om
sagen skal henvises
til Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet.
• Sagen skal behandles
i Ungdomskriminali-
tetsnævnet senest
4 uger senere
• For unge mellem
15 og 17 år henvises
sagen til Ungdomskri-
minalitetsnævnet fra
domstolene.
• De 15 til 17-årige vil
få deres strafesag
behandlet i en særlig
fast-track procedure,
der skal sikre hurtig
behandling af sagen,
fra gerningsmanden
er identiiceret, til
sagen er afgjort ved
domstolene.
• Ungdomskrimina-
litetsnævnet skal
sættes senest 14
dage eter endelig
dom.
Screeningsværktøj
Det er politiet, som i alle sager, hvor 12­17­årige
mistænkes for at have begået kriminalitet, skal
vurdere, om den unge er i fødekæden til den hårde
kerne. Der udvikles derfor et screeningsværktøj til
målrettet identiicering af de udsatte unge, som er i
fødekæden til den hårde kerne.
S
traksreaktioner og forbedringsforløb
Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en
straksreaktion. Straksreaktionen skal have en
opdragende – og så vidt muligt genoprettende –
efekt. Den skal tydeligt markere, at den unge har
krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en
tidlig konsekvens.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan også fastlægge
et længerevarende forbedringsforløb for den unge
i op til 2 år og for 12­14­årige i helt særlige tilfælde
op til 4 år. Dette forløb indeholder en række reak­
tioner, der skræddersys på baggrund af den unges
situation og sagens omstændigheder, og skal sikre,
at den unge bringes ud af den kriminelle løbebane
og tilbage til fællesskabet. Den kriminalitet, som
den unge har begået, vil have betydning for Ung­
domskriminalitetsnævnets valg af reaktioner. For
at sikre at Ungdomskriminalitetsnævnet i sine
afgørelser tager tilstrækkeligt hensyn til karakteren
af den kriminalitet, som er begået, vil nævnet i visse
sager være forpligtet til at overveje, om der er behov
for at anbringe den unge uden for hjemmet.
Øget forældreinddragelse
Forældrene spiller en afgørende rolle i opgaven
med at få den unge tilbage til en tilværelse uden
kriminalitet. Derfor vil forældrene også kunne
forpligtes til at deltage i møder i Ungdomskrimi­
nalitetsnævnet. Hvis forældrene udebliver, skal
politiet kunne ahente dem.
Konfrontation mellem gerningsmand og offer
I Ungdomskriminalitetsnævnet kan den unge
blive stillet ansigt til ansigt med oferet. Formålet
er, at den unge kan se de menneskelige konsekven­
ser af sine kriminelle handlinger. Mødet kan også
være med til at hjælpe oferet videre i livet.
Forpligtende ansvar for kommunerne
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse over for
den unge vil være bindende for kommunerne.
Kommunerne bliver på den måde forpligtet til at
iværksætte og gennemføre de reaktioner, som Ung­
domskriminalitetsnævnet træfer afgørelse om.
Forpligtende afgørelser for de unge
Det er ikke frivilligt for den unge at deltage i Ung­
domskriminalitetsnævnet. Det betyder, at politiet
skal kunne ahente den unge, hvis han eller hun
ikke møder op. Derudover vil Ungdomskrimi­
nalitetsnævnets afgørelse være bindende for den
unge. Hvis den unge ikke overholder afgørelsen,
vil sagen kunne genindbringes for Ungdomskrimi­
nalitetsnævnet, som så kan beslutte, om der skal
iværksættes nye og skærpede tiltag.
Ungekriminalforsorg
Unge i fødekæden til den hårde kerne er ote
socialt belastede og færdes i kriminelle miljøer.
Denne gruppe af unge kan mangle motivation
til at overholde de fastlagte forløb og til at sam­
arbejde med myndighederne om at komme ud
af kriminalitet. Derfor skal der oprettes en ny
ungekriminalforsorg, som sammen med kommu­
nen skal sørge for, at den unge gennemfører sin
straksreaktion og overholder sit forbedringsforløb.
Ungekriminalforsorgen oprettes som en del af
kriminalforsorgen.
Ungetilsynsførende
Den unge får under hele forløbet tilknyttet en unge­
tilsynsførende, som skal have særlig erfaring med og
indsigt i at arbejde med utilpassede unge.
Hvis den unge ikke samarbejder
Hvis den unge begår ny kriminalitet eller ikke
samarbejder, kan ungekriminalforsorgen genind­
bringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet.
Nævnet kan så beslutte, om der skal iværksættes
nye og skærpede tiltag. For 15­17­årige, der har fået
en betinget dom med vilkår om at eterleve Ung­
domskriminalitetsnævnets afgørelse, kan mang­
lende eterlevelse udløse frihedsstrafen.
Styrket mulighed for magtanvendelse
på institutioner
Formålet med at anbringe unge uden for hjemmet
er bl.a. at få standset den unges kriminelle hand­
linger gennem jernelse fra lokalmiljøet. Desuden
kan en anbringelse uden for hjemmet på samme
tid give mulighed for at iværksætte og gennemføre
tiltag, der på længere sigt skal hjælpe den unge ud
af kriminalitet.
For at sikre, at der er de bedst mulige forhold til
stede på institutionerne, er der behov for at give
personalet bedre muligheder for at hjælpe den
enkelte unge.
Derfor skal mulighederne for magtanvendelse
på institutionerne styrkes.
Døralarmer til de unges værelser
Der indføres adgang til at anvende døralarmer til
de unges værelser på sikrede døgninstitutioner og
om natten på delvist lukkede døgninstitutioner.
Alarmerne kan registrere, om nogen går ind eller
ud ad dørene. Det vil give personalet mulighed for
hurtigt at følge op og gribe ind, hvis der f.eks. er
forsøg på rømning eller sammenstød mellem de
unge.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0015.png
Unge
kan mangle
motivation til
at komme ud
af kriminalitet.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0016.png
16
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
F
orbedringsforløb
Et forbedringsforløb kan
f.eks. indeholde:
• Praktikforløb hos
ofentlig eller privat
arbejdsgiver
• Struktureret forløb
for færdiggørelse af
uddannelse/folke-
skole
• Misbrugsbehandling
eller anden behand-
ling af den unges
problemer
• Alastningsophold i
f.eks. døgninstitution
• Anbringelse på
sikret institution
Videoovervågning
Der indføres mulighed for videoovervågning af
indendørs fællesarealer på sikrede døgninstitutio­
ner og delvist lukkede institutioner døgnet rundt.
Overvågningen vil gøre det muligt i højere grad at
opdage og forhindre f.eks. brug af euforiserende
stofer, trusler og vold.
Kropsvisitation
Der indføres udvidet adgang til kropsvisitation og
gennemsøgning af tøj over for unge på bl.a. sikrede
døgninstitutioner, hvis det er nødvendigt for at
varetage ordens­ eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Det vil i højere grad gøre det muligt at opdage
forsøg på indsmugling af euforiserende stofer,
våben, mobiltelefoner eller lignende.
Begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation
Adgangen til ekstern kommunikation i form af
mobiltelefoni og internet mv. på sikrede døgninsti­
tutioner skal kunne begrænses, så mobiltelefoner
og internet alene må anvendes på afgrænsede om­
råder, f.eks. i fællesrum. Dette vil sikre, at unge
anbragt i f.eks. varetægtssurrogat og dermed under­
lagt brev­ og telefonkontrol ikke kommer i besid­
delse af mobiltelefoner og kan benytte sig af sociale
medier mv. og dermed vanskeliggøre eterforsk­
ningen.
Anvendelse af fysisk magt
Reglerne om anvendelse af fysisk magt, hvis den
unges fortsatte ophold i fællesskabsområder er
generende, f.eks. hvis den unge udøver chikane
over for de øvrige anbragte unge, personalet eller
andre, skal tydeliggøres.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0017.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
17
Eksempel
på forløb for ung
mellem 12 og 14 år
P
eter
Eksempel
på forløb for ung
mellem 15 og 17 år
Peter er 13 år gammel, og han er mistænkt for at
have begået et gaderøveri og en række indbrud.
Peter ryger en del hash, og han har problemer der-
hjemme. Politiet vurderer hurtigt, at Peter beinder
sig i fødekæden til den hårde kerne. Kommunen
inddrages med det samme og overvejer straks, om
der er behov for midlertidige tiltag.
Da Peter er i fødekæden til den hårde kerne, bliver
Peters sag hurtigt behandlet i Ungdomskriminali-
tetsnævnet. I nævnet konfronteres Peter med sin
kriminelle adfærd. Nævnet fastsætter en straksreak-
tion, som går ud på, at Peter i en periode skal gøre
rent i den lokale boligforening. Nævnet fastlægger
også et 2-årigt forbedringsforløb, som skræddersys
til Peters behov.
Nævnet bestemmer, at Peter anbringes på en
sikret institution i 2 måneder, og de eterfølgende
12 måneder anbringes Peter uden for hjemmet.
Desuden skal Peter deltage i behandling for sit hash-
misbrug, og han bliver også pålagt at færdiggøre
folkeskolen.
Peter får i forlængelse af nævnets afgørelse udpeget
en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen,
som følger ham og sikrer, at det fastlagte forløb gen-
nemføres. Peter samarbejder ikke, og overholder
heller ikke de vilkår, han skal. Derfor sender Peters
ungetilsynsførende sagen til nævnet igen, hvor Peter
får fastsat skærpede reaktioner. Reaktionerne over
for Peter hjælper ham på rette vej, og han gennem-
fører folkeskolen.
Mohammed
Mohammed er 16 år gammel, og han er sigtet for
at have begået et gaderøveri og en række indbrud.
Mohammed ryger en del hash, og han har proble-
mer derhjemme.
Politiet vurderer hurtigt, at Mohammed beinder
sig i fødekæden til den hårde kerne. Kommunen
inddrages med det samme og overvejer straks, om
der er behov for midlertidige tiltag. Mohammeds
sag bliver gennem en særlig fast-track-procedure
behandlet hurtigt i retten. Mohammed idømmes
en betinget dom på 9 måneders fængsel med vilkår
om, at han skal eterleve Ungdomskriminalitets-
nævnets afgørelse.
Nævnet behandler Mohammeds sag kort tid eter
domsafsigelse. Nævnet fastlægger et 2-årigt forbed-
ringsforløb, som skræddersys til Mohammeds situa-
tion og behov. Nævnet bestemmer, at Mohammed
anbringes på en sikret institution i 2 måneder. Eter-
følgende anbringes Mohammed uden for hjemmet
i 12 måneder. Desuden skal Mohammed deltage i
behandling for sit hashmisbrug, og han skal også
gennemføre et forløb på en specialskole.
Mohammed får i forlængelse af nævnets afgørelse
udpeget en ungetilsynsførende fra ungekriminal-
forsorgen, som følger ham og sikrer, at det fastlagte
forløb gennemføres. Mohammed samarbejder ikke,
og overholder ikke de vilkår, han skal. Derfor sender
Mohammeds ungetilsynsførende sagen til nævnet,
hvor Mohammed får fastsat skærpede reaktioner.
Reaktionerne over for Mohammed hjælper ham på
rette vej. Han kommer ud af sit hashmisbrug og
starter på specialskolen.
Hvis Mohammed ikke havde samarbejdet, ville
hans sag være blevet sendt til retten, hvor
Mohammed kunne have fået udløst den betingede
del af strafen og komme i fængsel.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0018.png
Unge
skal i højere grad end i
dag kunne pålægges af
kommunen at udføre
samfundsnyttigt arbejde.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0019.png
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
19
Unge
i risikozonen
Ca. 6.600
Unge mistænkt for kriminalitet
For nogle unge kan et enkelt butikstyveri
eller hærværksforsøg være starten på en
glidebane, der kan ende i omfattende og
alvorlig kriminalitet.
Ungepålæg
I dag kan kommunen
anvende ungepålæg
(f.eks. faste hjemme-
tider eller oprydning
eter hærværk) eller
forældrepålæg (f.eks.
sørge for, at den unge
møder op i skole eller
deltager i fritidsaktivi-
teter), når unge begår
kriminalitet af et vist
omfang eller en vis
grovhed.
Hvis der ikke sættes tidligt ind over for unge, er der
risiko for, at de vil begå gentagen og grov krimi­
nalitet, og at de dermed ender i fødekæden til den
hårde kerne.
Pligt til at overveje ungepålæg
For at styrke anvendelsen af ungepålæg skal kom­
munerne være forpligtet til i alle sager hurtigt at
vurdere, om der er grundlag for at give den unge et
ungepålæg. Desuden skal ungepålægget fremover
udvides til at kunne anvendes i alle tilfælde, hvor
12­17­årige mistænkes for at have begået krimina­
litet.
Brug af samfundsnyttigt arbejde som
del af ungepålæg
Kommunen skal i højere grad end i dag kunne
pålægge unge at udføre samfundsnyttigt arbejde.
Det kan f.eks. være at gøre rent i lokale boligfor­
eninger, vaske brandbiler eller hjælpe til med at
vedligeholde parker og andre ofentlige områder.
Håndhævelse af ungepålæg ved politiet
Der fastsættes regler om, at kommunen i sager,
hvor det er relevant, straks vil skulle underrette
politiet, hvis den unge ikke overholder sit unge­
pålæg. Det vil hereter være op til politiet at hånd­
hæve pålægget ved f.eks. at ahente den unge.
Pligt til at overveje forældrepålæg
For at styrke forældrenes ansvar vil regeringen
udvide forældrepålægget, sådan at kommunerne
også skal være forpligtet til hurtigt at vurdere, om
der er grundlag for at anvende et forældrepålæg,
når en ung i risikozonen får et ungepålæg. Foræl­
dre, der ikke eterkommer et pålæg, vil ligesom
i dag kunne trækkes i børne­ og ungeydelse og
boligstøtte.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0020.png
20
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Den tidlige fore-
byggende indsats
Alle
børn og unge
Kriminaliteten i ungdommen kan i vid
udstrækning forebygges med en efektiv
og tidlig indsats.
Det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde
er forankret i kommunernes socialforvaltning i
tæt samarbejde med skolerne og politiet (SSP).
SSP­samarbejdet udgør fundamentet for det kri­
minalpræventive arbejde. De involverede aktører
peger dog på behovet for at skabe en tydeligere og
mere ensartet retning for arbejdet med at holde
unge ude af kriminalitet.
Regeringen lægger derfor op til en samlet styr­
kelse af den tidlige forebyggende indsats.
N
fælles ramme for SSP­samarbejdet
y
Der skal fastsættes en ny, fælles ramme for SSP­
samarbejdet, så forebyggelsesarbejdet på tværs
af kommunerne bliver mere ensartet i forhold til
formål, myndighedsopgaver og målsætning. Det
skal være med til at sikre den nødvendige dialog
og koordination mellem SSP og forvaltningens
sagsbehandlere.
Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse
SSP­konsulenter landet over skal tilbydes samme
uddannelse i kriminalitetsforebyggelse. I uddan­
nelsen skal der være særlig fokus på forebyggelse
af bandernes rekruttering af børn og unge til
bandemiljøet. Den nye uddannelse vil blive til
i samarbejde mellem Nationalt Forebyggelses­
center under Rigspolitiet og Socialstyrelsen.
Effektiv udveksling af personoplysninger
Mulighederne for udveksling af personoplysninger
mellem politiet og kommunerne i SSP­samarbej­
det skal gøres tydeligere med en ny og opdateret
vejledning. Det skal sikre, at tvivl om det retlige
grundlag ikke er en hæmsko for et efektivt og
målrettet myndighedssamarbejde.
Forebyggelsesenheder i politikredsene
Politiet har en afgørende rolle i det kriminalitets­
forebyggende arbejde. Der skal derfor oprettes
særlige forebyggelsesenheder i alle politikredse,
hvor bestemte medarbejdere bliver en aktiv del
af forebyggelsesarbejdet. Det vil medvirke til at
styrke samarbejdet med kommuner og andre
aktører og styrke det faglige niveau i arbejdet
med at forebygge kriminalitet.
Initiativerne skal endvidere ses i sammenhæng
med regeringens satspuljeoplæg, hvor der bl.a. er
fokus på en styrket indsats til tidlig forebyggelse
af bandekriminalitet. Her afsættes der bl.a. penge
til en lillebror­strategi, som skal forebygge rekrut­
tering til bandekriminalitet blandt børn og unge.
Indsatsen skal styrke kommunernes arbejde med
at identiicere og iværksætte tiltag for de børn
og unge, som i krat af familierelationer, asocial
adfærd mv. er særligt sårbare over for rekruttering
til bander og andre kriminelle miljøer.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0021.png
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0022.png
22
EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Økonomi
2018
Ramme afsat på FL17
Udgiter i alt
70,0 mio.
61,2 mio.
2019
70,0 mio.
120,4 mio.
2020
70,0 mio.
123,2 mio.
2021
70,0 mio.
122,2 mio.
Udspillet vil indebære udgiter på 61,2 mio. kr.
i 2018 stigende til 122,2 mio. kr. i 2021 og frem.
61,2 mio. kr. i 2018 og 70,0 mio. kr. fra 2019 og frem
inansieres af den allerede afsatte ramme til indsats
mod ungdomskriminalitet på inansloven for 2017.
Regeringen lægger op til, at de øvrige udgiter
inansieres af forhandlingsreserven som led i for­
handlingerne om inansloven for 2018.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0023.png
2017/18:3
Oktober 2017
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. +45 72 26 84 00
ISBN 978-87-93422-84-1 (trykt version)
ISBN 978-87-93422-93-3 (digital version)
Design: e-Types
Foto: Pexels
Publikationen kan hentes på
www.jm.dk
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Oversendelse af regeringens udspil - Alle handlinger har konsekvenser – En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
1809602_0024.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. +45 72 26 84 00