REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 404
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. august 2018

Politikontoret

Sidsel Bøndergaard

2018-10-0259

781411

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-

der

(Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder)

§1

I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1216 af 27. oktober 2015, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »§ 119, stk. 1,«: »§ 134 b«.

§ 2, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»I alvorligere tilfælde kan en generel

karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 4 år.«

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Sikkerhedsmæssig indretning og afvikling af bestemte idræts-

begivenheder«.

Overskriften

til kapitel 5 a ophæves.

Efter § 8 b indsættes:

»§

8 c.

Politiet kan for idrætsbegivenheder, hvor der foreligger en forhøjet

risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre, meddele påbud om,

at der skal udarbejdes en særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæs-

sige indretning af stedet, hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sik-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder), fra justitsministeren

kerhedsmæssige afvikling af idrætsbegivenheden. Planen skal godkendes af

politiet, der tillige kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.

Stk. 2.

Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist,

kan politiet meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegiven-

heder på stedet, indtil den påbudte særskilte beredskabsplan er godkendt af

politiet.«

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »en«: »generel«.

§ 9, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 7«: »eller § 8 c«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2 og 6, finder anvendelse for generelle karantæner meddelt

efter lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige

færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Generel karantæne ved overtrædelse af maskeringsforbuddet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af karantæneperioden i alvorligere tilfælde

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Højere straf for overtrædelse af generelle karantæner

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Krav om konkrete beredskabsplaner

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at foretage de ændringer af lov om sikkerhed ved

bestemte idrætsbegivenheder, der er nødvendige for at gennemføre de ini-

tiativer, som Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske

Fodbold Fanklubber, Rigspolitiet og Justitsministeriet er blevet enige om i

udspillet ”Flere gode fodboldoplevelser”.

Lovændringerne har til formål at sikre en tryg, sikker og fornøjelig fod-

boldoplevelse. De seneste års udvikling tegner et overvejende positivt bil-

lede, som skal fastholdes, så fodboldfans kan være trygge ved at gå til fod-

boldkamp på stadion. Der skal værnes om den positive fankultur, der er med

til at skabe sammenhold i vores samfund.

Justitsministeriet indledte på baggrund af de voldsomme uroligheder under

fodboldkampen mellem Brøndby IF og FC København den 6. august 2017

på Brøndby Stadion en møderække med Rigspolitiet, Divisionsforeningen,

Dansk Boldspil-Union og Danske Fodbold Fanklubber om, hvordan den

slags uroligheder kan undgås i fremtiden.

Aktørerne står bag handlingsplanen ”Gode fodboldoplevelser for alle” fra

2012, der satte målrettet ind mod den lille hårde kerne af ballademagere,

som opsøger fodboldkampe med det ene formål at lave ballade og ødelægge

oplevelsen for de mange.

Aktørerne er i udspillet ”Flere gode fodboldoplevelser” blevet enige om en

række initiativer, som skal fremtidssikre indsatsen mod fodbolduroligheder.

Lovforslaget indeholder følgende elementer fra udspillet, som kræver

lovændring:

- Det foreslås at lette adgangen til at meddele generel karantæne i til-

fælde, hvor maskeringsforbuddet er overtrådt.

- Det foreslås at skærpe karantæneperioden i alvorligere tilfælde.

- Det foreslås at skærpe straffen for overtrædelse af generelle karantæ-

ner.

- Det foreslås, at politiet ved visse fodboldkampe kan stille krav om, at

fodboldklubberne udarbejder særskilte beredskabsplaner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lettere adgang til karantæne ved overtrædelse af maskeringsfor-

buddet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Politiet kan i medfør af § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte

idrætsbegivenheder meddele en person generel karantæne, når det er nød-

vendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden.

For at kunne meddele en generel karantæne skal der efter lovens § 2, stk. 1,

nr. 1, foreligge begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med

en bestemt idrætsbegivenhed har begået

en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 (vold of trusler mod per-

soner i offentlig tjeneste mv.),

en overtrædelse af straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale mv. af perso-

ner i offentlig tjeneste mv.),

en overtrædelse af straffelovens § 134 a (deltagelse i slagsmål eller i an-

den grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted),

en overtrædelse af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet),

en overtrædelse af straffelovens § 264 (husfredskrænkelse),

en overtrædelse af straffelovens § 266 (trusler),

en overtrædelse af straffelovens § 266 b (racisme),

en overtrædelse af straffelovens § 291 (hærværk),

en overtrædelse omfattet af straffelovens 25. kapitel (forbrydelser mod

liv og legeme, herunder vold),

en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,

en overtrædelse af lovgivningen om våben- og eksplosivstoffer,

en overtrædelse af lovgivningen om fyrværkeri, eller

en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3 (slagsmål mv.).

Det er endvidere en betingelse for meddelelse af en generel karantæne, at

der foreligger bestemte grunde til at antage, at den pågældende ellers på ny

vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil

omfatte, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. Det er således en betingelse, at der for

så vidt angår de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede lovovertrædelser består en

gentagelsesrisiko.

Kravet efter lovens § 2, stk. 1, nr. 2, indebærer, at politiet skal kunne pege

på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers

på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med bestemte idrætsbe-

givenheder.

Foruden betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, er det en betingelse

for, at der kan meddeles en generel karantæne, at det skal være nødvendigt

af hensyn til opretholdelse af ro og orden ved de idrætsbegivenheder, der er

omfattet af loven. Dette indebærer, at politiet – ved siden af betingelserne i

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2 – skal foretage en individuel, konkret vurdering af, om

hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nødvendigt at meddele en

generel karantæne.

Der stilles ikke krav om, at det strafbare forhold er fastslået ved dom, før-

end karantæne meddeles. Generel karantæne kan således meddeles, når den

pågældende er sigtet for en strafbar handling i forbindelse med en bestemt

idrætsbegivenhed, hvis der foreligger begrundet mistanke om, at den pågæl-

dende har begået forholdet.

2.1.1.2.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at der kan meddeles en generel ka-

rantæne, uden at betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis forholdets grov-

hed tilsiger det. Dette gælder i tilfælde, hvor den begrundede mistanke efter

lovens § 2, stk. 1, nr. 1, vedrører

en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 (vold og trusler mod per-

soner i offentlig tjeneste mv.),

en overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2 (hærværk),

en overtrædelse omfattet af straffelovens 25. kapitel (forbrydelser mod

liv og legeme, herunder vold),

en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, eller

en overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.

Bestemmelsen fraviger således udgangspunktet i lovens § 2, stk. 1, om, at

det er en betingelse for meddelelse af generel karantæne, at der foreligger

en gentagelsesrisiko i det konkrete tilfælde.

Denne afvigelse indebærer, at der i visse tilfælde ikke stilles krav om, at po-

litiet skal kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at

den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse

med bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger begrundet mistanke

om grovere lovovertrædelser.

Det er en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter lovens §

2, stk. 2, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelseskravet ikke skal gælde.

Endelig er det en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter

lovens § 2, stk. 2, at hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nød-

vendigt, jf. herved lovens § 2, stk. 1. Således vil politiet fortsat skulle fore-

tage en individuel, konkret vurdering af, om hensynet til opretholdelse af ro

og orden gør det nødvendigt at meddele en generel karantæne.

2.1.1.3.

En generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved bestemte

idrætsbegivenheder og inden for et område på indtil 500 meter fra det sted,

hvor idrætsbegivenheden afholdes, jf. lovens § 2, stk. 4, 1. pkt. Forbuddet

gælder fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden, jf. lovens

§ 2, stk. 4, 2. pkt.

Når den klub, som en person, der er meddelt en generel karantæne, er til-

hænger af, deltager i bestemte idrætsbegivenheder, som afvikles på ude-

bane, må den pågældende dog ikke opholde sig inden for et område på ind-

til 3.000 meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes i det angivne

tidsrum, jf. lovens § 2, stk. 4, in fine.

At karantænen er generel indebærer, at der er tale om et landsdækkende for-

bud mod at opholde sig på og ved fodboldstadions, hvor der afvikles kampe

omfattet af karantænen.

Karantænen omfatter således stadion og de tilgrænsende områder inden for

en afstand af 500 meter/3000 meter derfra. Dette regnes fra stadionområdet

(det vil sige fra stadions perimeter).

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide lovens § 2, stk. 2, således at mistanke om overtrædel-

ser af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet) tilføjes de situationer,

hvor kravet om gentagelsesrisiko ikke gælder.

Efter den foreslåede tilføjelse vil der således ikke stilles krav om, at politiet

skal kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den på-

gældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med be-

stemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger begrundet mistanke om en

overtrædelse af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet).

Aktørerne bag udspillet ”Flere gode fodboldoplevelser” er enige om, at ma-

skering i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe ofte har været en in-

dikation på, at der er optræk til uroligheder, og at de pågældende ønsker at

undgå at blive identificeret. Der ses således at være behov for en klar mar-

kering af, at maskering i forbindelse med fodboldkampe er uacceptabelt –

allerede første gang dette sker.

Maskering er selvstændigt sanktioneret efter straffelovens § 134 b og kan

efter den nugældende affattelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbe-

givenheder føre til meddelelse af generel karantæne efter lovens § 2, stk. 1.

2.2. Forlængelse af karantæneperioden i alvorligere tilfælde

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder, at generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år.

Karantæneperioden løber fra den dag, hvor karantænen meddeles den på-

gældende.

Politiet skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om det er

nødvendigt at udstrække forbuddet til at gælde i 2 år.

Efter lovens § 2 a, stk. 1, kan en karantænes varighed forlænges med op til

6 måneder, når der er begrundet mistanke om overtrædelse af karantænen.

Politiet kan træffe afgørelse om forlængelse af en generel karantæne, når der

foreligger den fornødne begrundede mistanke om, at den pågældende har

overtrådt sin karantæne.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at karantæneperioden forlænges til indtil 4 år i alvorlige til-

fælde. Udgangspunktet på 2 år fastholdes i øvrige tilfælde.

Der er enighed blandt aktørerne bag ”Flere gode fodboldoplevelser” om, at

mange formentlig vil afholde sig fra at lave ballade, hvis de ved, at der er ri-

siko for en lang karantæne. Længere karantæner kan således have en præ-

ventiv effekt.

Fremadrettet får politiet derfor mulighed for at give generelle karantæner

for et bestemt tidsrum på indtil 4 år i alvorligere tilfælde. Det kan f.eks. være

situationer, hvor politiet vurderer, at der er behov for en længere karantæ-

neperiode, eksempelvis på grund af grovheden ved overtrædelsen eller an-

vendelsen af våben, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.

Hvis politiet meddeler en generel karantæne efter den foreslåede bestem-

melse, således at karantæneperioden meddeles for et bestemt tidsrum på ind-

til 4 år, vil det fortsat være muligt at forlænge karantænens varighed med op

til 6 måneder efter lovens § 2 a, stk. 1.

2.3. Højere straf for overtrædelse af generelle karantæner

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbe-

givenheder, at den, der overtræder en karantæne meddelt efter § 2, straffes

med bøde.

Straffen for overtrædelse af en generel karantæne kan efter lovens § 9, stk.

2, under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige

til fængsel indtil 4 måneder.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen af 12. juni 2018 om overtrædelse

af generel karantæne, at anklagemyndigheden i sager om overtrædelse af

generel karantæne i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal nedlægge

påstand om en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde skal anklagemyndig-

heden som udgangspunkt nedlægge påstand om en skærpet bøde eller en

kortere frihedsstraf.

I en udtalelse fra Rigsadvokaten af 29. januar 2018 til Justitsministeriet re-

degøres der for strafniveauet i sager om overtrædelse af generelle karantæ-

ner.

Det fremgår af udtalelsen, at en overtrædelse af en generel karantæne i førs-

tegangstilfælde i de fleste gennemgåede tilfælde er blevet straffet med en

bøde på 5.000 kr.

Af udtalelsen fremgår det endvidere, at der alene er et begrænset antal sager

om overtrædelse af generel karantæne i gentagelsestilfælde. Rigsadvokatens

gennemgang af sager om overtrædelser af generel karantæne i gentagelses-

tilfælde viser, at der er blevet idømt meget forskellige straffe herfor. Straf-

niveauet varierer således fra en bødestraf på 1.500 kr. til fængselsstraf.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 9, stk. 1, nr. 1, ændres, og det forudsættes herved, at straf-

fen efter bestemmelsen gennemgående fastlægges således, at første-

gangsovertrædelser medfører en bøde på 5.000 kr., og at andengangsover-

trædelser som udgangspunkt medfører 10 dages ubetinget fængsel. Denne

fastlæggelse vil bidrage til en større ensartethed i strafniveauet, og det vur-

deres samtidig at være en skærpelse af det nuværende strafniveau.

Der er i dag store forskelle i strafniveauet for overtrædelser af generelle ka-

rantæner fra sag til sag. Det gælder navnlig i gentagelsestilfælde. Aktørerne

bag ”Flere gode fodboldoplevelser” er enige om, at der er behov for en ens-

retning af strafniveauet, og at det samtidig bør forhøjes.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Er der tale om en tredjegangsovertrædelse eller mere, vil det være op til

domstolene at fastsætte en passende straf ud fra sagens konkrete omstæn-

digheder.

2.4. Krav om konkrete beredskabsplaner

2.4.1. Gældende ret

Politiet har efter de gældende bestemmelser i lov om sikkerhed ved bestemte

idrætsbegivenheder visse muligheder for at forebygge uroligheder i forbin-

delse med bestemte idrætsbegivenheder. Dette vedrører såvel den sikker-

hedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes idrætsbegivenheder, og

den sikkerhedsmæssige afvikling af idrætsbegivenheden.

Fælles for politiets muligheder er, at de forudsætter, at politiet, forinden der

meddeles et påbud, har søgt at afhjælpe den pågældende risiko i samarbejde

med den ansvarlige arrangør.

2.4.1.1.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder, at politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige in-

dretning af steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder, hvis der

foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre.

Politiet kan i den forbindelse fastsætte en frist for gennemførelse af påbud-

det.

Det er en forudsætning for, at politiet kan udstede et påbud efter § 7, stk. 1,

at der foreligger konkrete forhold vedrørende stadionets indretning, som

ikke kan anses for tilfredsstillende ud fra sikkerhedshensyn, og som kan for-

bedres. Der vil således skulle foreligge konkrete grunde til at iværksætte sik-

kerhedsforanstaltninger, der kan forebygge vold, hærværk og andre urolig-

heder i at bryde ud eller eskalere. Den særlige risiko herfor vil f.eks. kunne

have vist sig ved tidligere uroligheder eller optræk hertil.

I praksis vil der bl.a. kunne tænkes påbud om at sikre, at forskellige tilsku-

ergrupper kan adskilles – f.eks. ved etablering af flere indgange eller ad-

gangsveje til tilskuerpladserne eller ved opdeling af tribuner mv. – eller om

at fjerne eller fastgøre løse genstande, der vil kunne anvendes som kaste-

skyts.

Efterkommes et påbud efter § 7, stk. 1, ikke inden for den fastsatte frist, kan

politiet efter § 7, stk. 2, meddele forbud mod, at der afholdes kampe på ste-

det, indtil den påbudte sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

En overtrædelse af et forbud efter lovens § 7 straffes efter lovens § 9, stk. 1,

nr. 3, med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagel-

sestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens § 9, stk.

2.4.1.2.

I § 8 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder er der

fastsat en bemyndigelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om,

at steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder, skal godkendes af

politiet. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om politiets godkendelse

af sådanne steder og om indretning og sikkerhedsforanstaltninger til beskyt-

telse af tilskuere og andre tilstedeværende.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bemyndigelsen alene for-

udsættes anvendt, hvis dette skulle vise sig nødvendigt som følge af, at der

ikke etableres og fastholdes en sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende godken-

delsesordning, jf. lovforslag nr. L 38, 2007-08, pkt. 6.3.

2.4.1.3.

Efter § 8 a i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder har

politiet adgang til at meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af

begivenheder omfattet af loven, hvis afviklingen af begivenheden indebæ-

rer en særlig risiko for, at der kan opstå uroligheder forårsaget af tilskuere

eller andre. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.

Bestemmelsen blev indsat for at supplere lovens § 7, således at politiet har

mulighed for også at kunne meddele påbud om den sikkerhedsmæssige

af-

vikling

af bestemte idrætsbegivenheder. Lovens §§ 7 og 8 vedrører derimod

indretningen

af steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder.

Det er en forudsætning for, at politiet kan udstede et påbud efter lovens § 8

a, at politiet på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer, at afvik-

lingen af begivenheden indebærer en særlig risiko for, at der opstår urolig-

heder forårsaget af tilskuere eller andre, og at der kan peges på konkrete for-

hold i relation til den sikkerhedsmæssige afvikling af begivenheden, som

kan forbedres.

Der skal endvidere foretages en selvstændig, konkret vurdering af, om de

foranstaltninger, som påbuddet indebærer, vil bidrage til at mindske risikoen

for, at der opstår uroligheder.

Der skal tillige foretages en proportionalitetsvurdering, herunder i lyset af

de omkostninger, som en efterkommelse af påbuddet vil kunne påføre den

pågældende arrangør.

I praksis vil det bl.a. være aktuelt at meddele påbud om antallet af kontrol-

lører, der skal anvendes, kontrollørernes udførelse af deres opgaver, hvor-

dan forskellige fangrupperinger skal ankomme til og forlade stadion og om

brug af tv-overvågningsudstyr.

Den, der ikke efterkommer et påbud meddelt efter lovens § 8 a, straffes ef-

ter lovens § 9, stk. 1, nr. 4, med bøde. Under særligt skærpende omstændig-

heder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måne-

der, jf. lovens § 9, stk. 2.

2.4.1.4.

Efter § 8 b, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder har politiet adgang til at meddele påbud om, at afviklingstidspunktet

for bestemte idrætsbegivenheder skal flyttes, hvis det er nødvendigt for at

beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners

sikkerhed. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.

Adgangen til at meddele påbud efter lovens § 8 b er forbeholdt helt særlige

tilfælde, hvor politiet på baggrund af alle foreliggende oplysninger – herun-

der konkrete efterretninger om den forestående begivenhed og erfaringerne

fra afviklingen af tilsvarende begivenheder – vurderer, at der er en særligt

nærliggende risiko for mere voldsomme uroligheder.

I praksis kan det bl.a. være aktuelt i situationer, hvor politiet op til en fod-

boldkamp modtager konkrete efterretninger om, at grupperinger forud for

kampen har planlagt en større voldelig konfrontation på en lokalitet, som

ligger i et byområde tæt på stadion, og der samtidig er tale om et opgør, som

erfaringsmæssigt giver anledning til mere omfattende uroligheder som følge

af fjendskabet mellem de to holds fangrupperinger. I en sådan situation vil

der efter omstændighederne kunne foreligge en sådan fare for mere omfat-

tende hærværk og for enkeltpersoners sikkerhed, at påbud om afviklings-

tidspunktet vil kunne være en mulighed. Det er dog samtidig en forudsæt-

ning, at det politifagligt vurderes, at flytning af afviklingstidspunktet kon-

kret vil bidrage til at afværge faren, og at samme virkning ikke kan opnås

med mindre indgribende midler.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke berører politiets muligheder for at

gribe ind ud fra almindelige nødretlige betragtninger.

Den, der ikke efterkommer et påbud meddelt efter lovens § 8 b, straffes med

bøde efter lovens § 9, stk. 1, nr. 4. Under særligt skærpende omstændighe-

der eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder,

jf. lovens § 9, stk. 2.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at politiet kan meddele påbud om, at der skal udarbejdes en

særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stedet,

hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sikkerhedsmæssige afvikling

af idrætsbegivenheden, hvis der foreligger en forhøjet risiko for uroligheder

forårsaget af tilskuere eller andre. Det foreslås endvidere, at planen skal god-

kendes af politiet, der tillige kan fastsætte en frist for gennemførelse af på-

buddet.

Gældende ret giver politiet mulighed for at udstede påbud i forskellige si-

tuationer, jf. lovens §§ 7, 8 a og 8 b. Gældende ret indeholder imidlertid ikke

mulighed for, at politiet kan pålægge arrangørerne at udarbejde en særskilt

beredskabsplan for indretningen af stadionet og afviklingen af idrætsbegi-

venheden, som skal godkendes af politiet. Desuden er de gældende bestem-

melser (lovens §§ 7, 8 a og 8 b) beregnet til situationer, hvor politiet og den

ansvarlige arrangør mv. ikke har kunnet opnå enighed under en forudgående

dialog.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af udspillet ”Flere gode fodboldop-

levelser” været enighed om, at der er et godt samarbejde mellem aktørerne

på fodboldområdet. Politiet og fodboldklubberne formår i fællesskab at le-

vere en god og professionel indsats, så alle kan få en positiv oplevelse, når

de er på stadion for at se fodbold.

Der er dog stadig nogle helt særlige udfordringer i forbindelse med kampe

med et særligt højt spændingsniveau. Aktørerne bag ”Flere gode fodboldop-

levelser” er enige om at sikre et stærkt samarbejde omkring disse kampe

gennem forventningsafstemning og struktur i forhold til at opnå den bedste

afvikling af kampene. Det vil samtidig bidrage til, at der tages de nødven-

dige forholdsregler i forhold til den konkrete kamp.

Det foreslås, at politiet får bedre mulighed for at forebygge uroligheder ved

fodboldkampe ved fremover at kunne stille krav om, at der skal udarbejdes

en særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stadion

og den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampen, når der er en forhø-

jet risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Den særskilte

beredskabsplan skal godkendes af politiet.

Der vil alene kunne stilles krav om udarbejdelse af en særskilt beredskabs-

plan, når politiet vurderer, at der er tale om en idrætsbegivenhed, hvor der

er en forhøjet risiko for uroligheder, eksempelvis på grund af tidligere erfa-

ringer eller konkrete efterretninger.

En sådan beslutning skal træffes i så god tid, at klubben har mulighed for at

udarbejde beredskabsplanen, og beslutningen kan påklages til Rigspolitiet.

Klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Rigspolitiets

afgørelse vil ikke kunne påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens §

109, stk. 2.

Det foreslås således at knytte adgangen til at stille krav om udarbejdelse af

en særskilt beredskabsplan til de idrætsbegivenheder, der i dag af politiet

kategoriseres som højrisikokampe. Dette begreb anvendes om fodbold-

kampe, hvor følgende parametre indgår:

- Høj tilskuerinteresse

- Deltagelse af hold med mange risk-fans

- Kampen/resultatet er meget vigtigt

- Konkrete efterretninger om uroligheder eller tradition for urolighe-

der

I de seneste år har der været under 10 kampe pr. sæson, der har været kate-

goriseret af politiet som højrisikokampe.

Det foreslås, at det er politikredsene, der foretager den konkrete vurdering

af, hvorvidt der er en forhøjet risiko for uroligheder forud for en kommende

idrætsbegivenhed. Politikredsene skal til brug for denne vurdering tage ud-

gangspunkt i Rigspolitiets Fodboldhåndbog, hvoraf kriterierne for, hvornår

der er tale om en højrisikokamp, fremgår. Ovenstående parametre indgår i

denne vurdering.

Fodboldklubberne har i dag generelle beredskabsplaner for deres stadioner,

som både er et myndighedskrav og et licenskrav for at spille i Superligaen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet i visse tilfælde kan kræve

en særskilt beredskabsplan.

Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de an-

svarlige arrangører skal udarbejde beredskabsplaner for alle idrætsbegiven-

heder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Rigspolitiet udarbejder i samarbejde med Divisionsforeningen og eventuelt

andre relevante parter et ensartet koncept til brug for klubbernes særskilte

beredskabsplaner, som skal bruges på tværs af fodboldklubber og politik-

redse. Der udarbejdes et koncept, som i videst muligt omfang bygger videre

på eksisterende tiltag på området. Divisionsforeningens koncepter om udar-

bejdelse af kampbaserede risikovurderinger fra sikkerhedschefuddannelsen

samt afvikling af derby-kampe mellem FC København og Brøndby IF ind-

drages.

Det foreslås endvidere (§ 8 c, stk. 2), at politiet – hvis et påbud om at udar-

bejde særskilte beredskabsplaner ikke efterkommes og ikke godkendes af

politiet inden for den fastsatte frist – kan meddele forbud mod, at der afhol-

des bestemte idrætsbegivenheder på stedet, indtil den påbudte særskilte be-

redskabsplan er godkendt af politiet.

Politiet har efter de gældende regler mulighed for at nedlægge forbud mod,

at der afholdes bestemte idrætsbegivenheder på stedet, hvis et påbud om den

sikkerhedsmæssige indretning ikke efterkommes. Det foreslås, at det samme

vil gælde i forhold til den særskilte beredskabsplan.

Endelig foreslås det med lovforslaget, at en arrangør, der overtræder et for-

bud meddelt efter § 8 c, vil kunne straffes i overensstemmelse med lovens

straffebestemmelse (bødestraf).

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

På baggrund af det historiske antal gentagelsestilfælde af overtrædelser af

generelle karantæner er det estimeret, at forslaget om forhøjelse af strafni-

veauet vil medføre merudgifter på ca. 0,1 mio. kr. for kriminalforsorgen,

som vil blive afholdt inden for kriminalforsorgens eksisterende ramme.

Derudover er det vurderingen, at det samlede lovforslag vil medføre be-

grænsede merudgifter for politiet, der afholdes inden for politiets eksiste-

rende ramme.

Det er derfor vurderingen, at lovforslaget alene vil medføre begrænsede

merudgifter for det offentlige, som afholdes inden for henholdsvis politiets

og kriminalforsorgens eksisterende rammer.

De foreslåede lovændringer vurderes ikke at medføre offentlige implemen-

teringskonsekvenser af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2018 til den 28.

september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Dansk Boldspil-Union, Danske Advokater, Danske Fodbold Fanklubber,

Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Divisionsforeningen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Team Effek-

tiv Regulering, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsad-

vokater, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben

Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden

i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-

tut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(

hvis

(

hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis

fang/Hvis nej, anfør nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

Begrænsede merud-

kvenser for stat, kom-

gifter

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen

Ingen af betydning

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

Ingen væsentlige

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen væsentlige

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

NEJ

rettet

EU-regulering

/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Politiet kan i medfør af § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder meddele en person generel karantæne, når det er nødvendigt af hen-

syn til opretholdelse af ro og orden.

Det foreslås at udvide lovens § 2, stk. 2, således at mistanke om overtrædel-

ser af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet) tilføjes de situationer,

hvor kravet om gentagelsesrisiko ikke gælder.

Udvidelsen skal gælde, når en person er maskeret – ikke hvis det f.eks. op-

dages, at en person har huer eller lignende i sin taske ved indgangen til fod-

boldstadion. Undtagelsen omfatter således ikke forsøg på overtrædelse af

maskeringsforbuddet.

Det er en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter lovens §

2, stk. 2, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelseskravet ikke skal gælde.

Endelig er det en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter

lovens § 2, stk. 2, at hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nød-

vendigt, jf. herved lovens § 2, stk. 1. Således vil politiet fortsat skulle fore-

tage en individuel, konkret vurdering af, om hensynet til opretholdelse af ro

og orden gør det nødvendigt at meddele en generel karantæne.

Hvis der opdages huer eller lignende, der må antages at være medbragt med

henblik på maskering, vil der på baggrund af en konkret vurdering kunne

straffes for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 134 b, ligesom den på-

gældende – ligeledes efter en konkret vurdering – vil kunne nægtes adgang

til stadion i medfør af politiloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det foreslås, at karantæneperioden forlænges til indtil 4 år i alvorlige til-

fælde. Udgangspunktet på 2 år fastholdes i øvrige tilfælde.

Forlængelse kan f.eks. ske i situationer, hvor politiet vurderer, at der er be-

hov for en længere karantæneperiode, eksempelvis pga. grovheden ved

overtrædelsen eller anvendelsen af våben.

Hvis politiet meddeler en generel karantæne efter den foreslåede bestem-

melse, således at karantæneperioden meddeles for et bestemt tidsrum på ind-

til 4 år, vil det fortsat være muligt at forlænge karantænens varighed med op

til 6 måneder efter lovens § 2 a, stk. 1.

Karantæneperioden løber fra den dag, hvor karantænen meddeles den på-

gældende.

Politiet skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om der er

grundlag for at udstrække forbuddet til at gælde i 4 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at kapitel 5 og 5 a samles i ét kapitel med en ny overskrift, der

dækker bestemmelsernes anvendelsesområde. Med denne ændring er der

ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes (§§ 7-8 b) materielle ind-

hold.

Til nr. 5

Det foreslås, at politiet kan meddele påbud om, at der skal udarbejdes en

særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stedet,

hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sikkerhedsmæssige afvikling

af idrætsbegivenheden, hvis der foreligger en forhøjet risiko for uroligheder

forårsaget af tilskuere eller andre. Det foreslås endvidere, at planen skal god-

kendes af politiet, der tillige kan fastsætte en frist for gennemførelse af på-

buddet.

Adgangen for politiet vil alene blive udnyttet, når politiet vurderer, at der er

tale om en idrætsbegivenhed, hvor der er en forhøjet risiko for uroligheder,

eksempelvis på grund af tidligere erfaringer eller konkrete efterretninger.

Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de an-

svarlige arrangører skal udarbejde beredskabsplaner for alle idrætsbegiven-

heder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Fodboldklubberne har i dag generelle beredskabsplaner for deres stadioner,

som både er et myndighedskrav og et licenskrav for at spille i Superligaen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet i visse tilfælde kan kræve

en særskilt beredskabsplan.

Det vil være den enkelte politikreds, der vurderer, om der er tale om en for-

højet risiko ved en bestemt idrætsbegivenhed, og om der således skal udar-

bejdes en særskilt beredskabsplan. En sådan beslutning skal træffes i så god

tid, at arrangøren har mulighed for at udarbejde den særskilte beredskabs-

plan og få den godkendt af politiet.

Rigspolitiet udarbejder i samarbejde med Divisionsforeningen og eventuelt

andre relevante parter et ensartet koncept til brug for klubbernes særskilte

beredskabsplaner, som skal bruges på tværs af fodboldklubber og politik-

redse.

Det foreslås endvidere (§ 8 c, stk. 2), at politiet – hvis et påbud om at udar-

bejde en særskilt beredskabsplan ikke efterkommes inden for den fastsatte

frist – kan meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegivenhe-

der på stedet, indtil den påbudte særskilte beredskabsplan er godkendt af po-

litiet.

Politiets meddelelse af påbud efter den foreslåede § 8 c, stk. 1, og forbud ef-

ter den foreslåede § 8 c, stk. 2, vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. rets-

plejelovens § 109, stk. 1. Klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende

virkning. Rigspolitiets afgørelser vil ikke kunne påklages til Justitsministe-

riet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Efter lovens § 9, stk. 1, nr. 1, straffes den, der overtræder en karantæne med-

delt efter § 2, med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder eller i

gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens

§ 9, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte ”generel” i bestemmelsens ordlyd.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at

give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om

strafniveauet efter bestemmelsen.

Med ændringen er det forudsat, at strafniveauet fastlægges således, at førs-

tegangsovertrædelser medfører en bøde på 5.000 kr., og at andengangsover-

trædelser som udgangspunkt medfører 10 dages ubetinget fængsel.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Er der tale om en tredjegangsovertrædelse eller mere, vil det være op til

domstolene at fastsætte en passende straf ud fra sagens konkrete omstæn-

digheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Det foreslås, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5,

(som bliver § 8 c) tilføjes til de overtrædelser, som efter lovens § 9 kan straf-

fes med bøde. Herefter vil den, der overtræder et forbud meddelt efter §§ 7

eller 8 c straffes med bøde.

Til § 2

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fo-

reslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Det foreslås i

stk. 2,

at de foreslåede regler i § 1, nr. 1, 2 og 6, alene vil finde

anvendelse for generelle karantæner meddelt efter lovens ikrafttræden.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven

ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning

kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færø-

ske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikkerhed ved bestemte

idrætsbegivenheder, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1216 af 27. okto-

ber 2015, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

I tilfælde, hvor den begrun-

§ 2, stk. 2,

indsættes efter

dede mistanke efter stk. 1, nr. 1, 119, stk. 1,«:

§ 134 b«.

vedrører overtrædelse af straffe-

lovens § 119, stk. 1, eller § 291, stk.

2, en overtrædelse, der er omfattet

af straffelovens 25. kapitel, en

overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer eller lovgiv-

ningen om våben og eksplosivstof-

fer, kan der dog meddeles generel

karantæne, uden at betingelsen i

stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis forhol-

dets grovhed tilsiger det.

Stk. 3-4. ---

Stk. 5.

Generel karantæne meddeles

§ 2, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

for et bestemt tidsrum på indtil 2 år.

I alvorligere tilfælde kan en gene-

rel karantæne meddelelse for et be-

stemt tidsrum på indtil 4 år.«

Kapitel 5

Overskriften

til kapitel 5 affattes

således:

Indretning og godkendelse af sta-

Kapitel 5

dioner m.v.

Sikkerhedsmæssig indretning og

afvikling af bestemte idrætsbegi-

venheder«.

Kapitel 5 a

Sikkerhedsmæssig afvikling af be-

stemte idrætsbegivenheder

Overskriften

til kapitel 5 a ophæ-

ves.

Efter § 8 b indsættes:

»§

8 c.

Politiet kan for idrætsbegi-

venheder, hvor der foreligger en

forhøjet risiko for uroligheder for-

årsaget af tilskuere eller andre,

meddele påbud om, at der skal ud-

arbejdes en særskilt beredskabsplan

for den sikkerhedsmæssige indret-

ning af stedet, hvor idrætsbegiven-

heden afholdes, og for den sikker-

hedsmæssige afvikling af idrætsbe-

givenheden. Planen skal godkendes

af politiet, der tillige kan fastsætte

en frist for gennemførelse af påbud-

det.

Stk. 2.

Efterkommes et påbud efter

stk. 1 ikke inden for den fastsatte

frist, kan politiet meddele forbud

mod, at der afholdes bestemte

idrætsbegivenheder på stedet, indtil

den påbudte særskilte beredskabs-

plan er godkendt af politiet.«

§ 9.

Med bøde straffes den, der

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

1) overtræder en karantæne

en«:

generel«.

meddelt efter § 2,

2) beskæftiger kontrollører,

§ 9, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

som ikke har autorisation

§ 7«:

eller § 8 c«.

efter § 4,

3) overtræder et forbud med-

delt efter § 7 eller

ikke efterkommer et påbud

meddelt efter §§ 8 a eller 8

Stk. 2-5. ---

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2 og 6, finder an-

vendelse for generelle karantæner

meddelt efter lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønland-

ske forhold tilsiger.