Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1809491_0001.png
Konference om retspsykiatri d. 27. november 2017
Rådet for Socialt Udsatte inviterer til konference om retspsykiatri d. 27. november på
Hotel Scandic i København.
Deltagelse er gratis og alle interesserede er velkomne.
Baggrund:
Der er alt for mange mennesker i Danmark, der bliver retspsykiatriske patienter. Siden
2001 er der sket en tredobling i antallet af mennesker med psykisk sygdom, der er dømt
for kriminalitet. Det har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. At blive
retspsykiatrisk patient er stigmatiserende for en person, der dermed, foruden at have en
psykisk sygdom, får et prædikat som kriminel, og kan se frem til en straf, som er længere
end den, personer uden en psykisk lidelse idømmes. Men det er også
samfundsøkonomisk problematisk, fordi det koster mange penge at have
retspsykiatriske patienter indskrevet på psykiatriske afdelinger. I næsten hver tiende
seng på de almindelige psykiatriske afdelinger ligger der nu en retspsykiatrisk patient.
Formål med konferencen:
At sætte fokus på det høje antal retspsykiatriske patienter og de konsekvenser,
det kan have for den enkelte og for samfundet
At præsentere fakta om udviklingen i en dansk kontekst
At belyse baggrunden for og det konkrete indhold i sagerne
At diskutere politiske løsninger
Tilmelding:
Senest d. 17. november 2017 til
[email protected].
Oplys navn, titel og evt. organisation
ved tilmelding.
Sted:
Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V.
Foreløbigt program:
Kl. 9.30
Kl. 9.40
Velkomst ved formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med retspsykiatri?
Hvad betyder det at blive retspsykiatrisk patient for den enkelte og for
de pårørende, og hvad betyder det for samfundets syn på mennesker
1
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Invitation til konference om retspsykiatri den 27/11-17 fra Rådet for Socialt Udsatte
1809491_0002.png
med psykiske lidelser?
V/ Karl Bach Jensen og Knud Kristensen, Rådet for Socialt Udsatte
Udviklingen i brug af foranstaltningsdomme
Hvilke forskellige typer foranstaltningsdomme findes der, hvordan ser
udviklingen ud inden for de seneste år, og hvordan adskiller den sig fra
de andre nordiske lande?
Oplægsholder ikke bekræftet
Fortælling fra en retspsykiatrisk patient
Personlige erfaringer fra et forløb som retspsykiatrisk patient
Oplægsholder ikke bekræftet
Vold mod offentligt ansatte
En stigende andel af de retspsykiatriske patienter udgøres af personer,
der er dømt for vold mod offentligt ansatte (de såkaldt § 119-sager).
Hvad karakteriserer denne gruppe af retspsykiatriske patienter? Og
hvad kendetegner optakten til og det konkrete indhold i disse sager?
V/Jette Møllerhøj, leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri,
Region Hovedstadens Psykiatri
Håndtering af konflikter i psykiatrien
Hvordan kan man håndtere konflikter i psykiatrien og derved undgå
situationer, der kan føre til anmeldelse om vold?
V/Jesper Bak, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og
Sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Frokost
Menneskeretlige problemstillinger ved foranstaltningsdomme
Er foranstaltningsdomme udtryk for forskelsbehandling af mennesker
med psykisk sygdom i straffesystemet?
V/ Maria Ventegodt
Liisberg, ligebehandlingschef, Institut for
Menneskerettigheder
Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes?
Hvad skal der til for at vende udviklingen med flere og flere
retspsykiatriske patienter?
v/Mette Brandt-Christensen, klinikchef for specialiseret retspsykiatri,
Psykiatrisk Center Glostrup og næstformand i Retslægerådet
Pause
Paneldebat
Debat med Folketingets rets- og psykiatriordførere
Tak for i dag
Kl. 10.00
Kl. 10.30
Kl. 11.00
Kl. 11.30
Kl. 12.00
Kl. 12.45
Kl. 13.15
Kl. 13.45
Kl. 14.05
Kl. 15.00
2