REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborge-re og statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 4
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 344 final

2017/0144 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger

inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse

personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring

af forordning (EU) nr. 1077/2011

{SWD(2017) 248 final}

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Orientering om grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborge-re og statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077, fra justitsministeren

BEGRUNDELSE



BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), der blev indført ved

rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets afgørelse 2009/316/RIA

, indeholder bestemmelser

om udveksling af strafferegisteroplysninger på decentralt niveau mellem medlemsstaterne.

ECRIS-systemet har været operationelt siden april 2012 og sætter medlemsstaternes

strafferegistermyndigheder i stand til at indhente fuldstændige oplysninger om en EU-borgers

tidligere straffedomme fra den medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger.

Selv om det er muligt at udveksle oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere

statsløse

personer

det

følgende

benævnt

"tredjelandsstatsborgere") gennem ECRIS, findes der ingen procedure eller mekanisme, der

sikrer, at dette sker effektivt. Som det fremgår af Kommissionens statistiske rapport om

anvendelsen af ECRIS

, der vedtages samme dag som dette forslag, er medlemsstaterne

tilbageholdende med at anvende det nuværende system for tredjelandsstatsborgere. En af

grundene til denne lave anvendelse for så vidt angår tredjelandsstatsborgere er, at

medlemsstater, der ønsker at indhente sådanne oplysninger, skal sende en "generel

anmodning" til alle medlemsstater, herunder til (de fleste af) de medlemsstater, der ikke ligger

inde med de ønskede oplysninger. Hvis medlemsstaterne systematisk skulle indgive sådanne

"generelle anmodninger", ville den administrative byrde ved at besvare dem være det mest

omkostningstunge element (anslået højst 78 mio. EUR) i ECRIS-arbejdsprocessen. Da ECRIS

er ineffektivt med hensyn til tredjelandsstatsborgere, bruger medlemsstaterne i praksis ofte

oplysninger, der er lagret i deres eget nationale strafferegister. Derfor er fuldstændige

oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere lovovertrædelser ikke altid tilgængelige for

domstole, retshåndhævende myndigheder og andre berettigede myndigheder.

Det Europæiske Råd og Rådet (retlige og indre anliggender) har ved flere lejligheder

gentaget, at det er vigtigt at forbedre det eksisterende ECRIS. Forbedringen af det

eksisterende ECRIS med hensyn til tredjelandsstatsborgere er led i en række samordnede

foranstaltninger, der er beskrevet i den europæiske dagsorden om sikkerhed

Med henblik herpå fremlagde Kommissionen den 19. januar 2016 et forslag til direktiv

(COM(2016) 7 final), som sigter mod at ændre Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så

vidt angår ECRIS-systemet og udvekslingen af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer (tredjelandsstatsborgere), og som erstatter Rådets afgørelse 2009/316/RIA

EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23 og 33.

I overensstemmelse med Kommissionens forslag fra 2016 (COM(2016) 7 final) vedrører det nuværende

forslag ligeledes tredjelandsstatsborgere, som også er statsborgere i en medlemsstat, så det sikres, at

oplysningerne kan findes, uanset om den anden nationalitet er kendt. Se side 12 i nævnte forslags

begrundelse.

Rapport fra Kommissionen vedrørende udveksling gennem det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS) af strafferegisteroplysninger mellem medlemsstaterne.

"En europæisk dagsorden om sikkerhed" - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. april 2015

(COM(2015) 185 final).

Forslaget var ledsaget af en konsekvensanalyse (SWD(2016) 4). Det er stadig genstand for

forhandlinger i Rådet. Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Udviklingen siden da har imidlertid vist, at der er behov for yderligere foranstaltninger i form

af et supplerende lovgivningsmæssigt forslag til indførelse af et centralt system til behandling

af tredjelandsstatsborgeres identitetsoplysninger. Dette centraliserede system vil gøre det

muligt for medlemsstaternes myndigheder at afgøre, hvilke andre medlemsstater der ligger

inde med strafferegisteroplysninger om de pågældende tredjelandsstatsborgere, så de kan

bruge det eksisterende ECRIS-system til at rette anmodninger om oplysninger om

straffedomme alene til de pågældende medlemsstater. Udviklingen kan sammenfattes således:

For det første har nye, forfærdelige terrorangreb i europæiske byer ført til, at

sikkerhedsspørgsmål er kommet til at spille en endnu mere fremtrædende rolle. Den politiske

stillingtagen til systematisk brug af fingeraftryk med henblik på sikker identifikation og

generelt holdningen til dataudveksling og -sikkerhed har ændret sig

, og der fokuseres nu på

effektivitet og behovet for at udnytte synergier mellem de forskellige systemer til udveksling

af oplysninger i EU. Oprettelsen af et centraliseret ECRIS-TCN-system, der indeholder både

fingeraftryk og andre identitetsoplysninger, kan understøtte denne tilgang, da den vil gøre det

muligt at skabe en en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning og et fælles

identitetsregister med henblik på interoperabilitet mellem informationssystemerne, hvis

lovgiverne vælger at vedtage det på et senere tidspunkt. En decentraliseret løsning ville ikke

skabe samme muligheder for fremtidige synergier.

For det andet indeholder meddelelsen "Stærkere og mere intelligente informationssystemer

for grænser og sikkerhed"

konkrete og praktiske forslag til videreudvikling af eksisterende

værktøjer, men også konkrete ideer og forslag til nye former for interoperabilitet.

Kommissionen opfordrer til at forbedre de eksisterende europæiske databasers og elektroniske

informationsudvekslingssystemers effektivitet og interoperabilitet, og herunder oprette et

ECRIS-TCN-system. Arbejdet med at følge op på meddelelsen blev ledet af Ekspertgruppen

på Højt Niveau vedrørende Interoperabilitet

, og det ECRIS-TCN-system, der foreslås her, er

et af de systemer, der indgår i dette interoperabilitetsinitiativ. En sådan interoperabilitet ville

ikke være mulig, hvis en decentraliseret løsning som foreslået i januar 2016 var blevet

virkeliggjort.

For det tredje er det i løbet af 2016 blevet klart, at det decentraliserede system, der blev

foreslået i januar 2016, frembyder tekniske problemer, navnlig med hensyn til decentraliseret

udveksling af pseudonymiserede fingeraftryk. Sådanne tekniske problemer findes ikke i et

centraliseret system, idet fingeraftryk kun skal indlæses i en enkelt database under eu-LISA's

forvaltning og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelses tilsyn.

Vedtagelse af en ny ECRIS-TCN-forordning, der beskytter borgernes sikkerhed bedre, er en

af de lovgivningsmæssige prioriteter i den fælles erklæring fra Kommissionen, Rådet og

Anliggender (LIBE) vedtog sin

betænkning

om Kommissionens forslag til direktiv fra 2016 den 27. juni

2016.

I den konsekvensanalyse, der ledsagede Kommissionens forslag fra 2016, blev muligheden af at oprette

en fuldt centraliseret database med domfældtes identitetsoplysninger samt fuldstændige oplysninger om

vedkommendes straffedomme kort drøftet, men hurtigt forkastet. Grunden var, at det i forbindelse med

høringer af medlemsstaterne, navnlig på ECRIS-eksperternes møde i september 2014, blev klart, at

dette ikke lod sig gennemføre politisk, eftersom kun meget få medlemsstater støttede det.

COM(2016) 205 final af 6.4.2016.

Den endelige rapport fra Ekspertgruppen på Højt Niveau blev offentliggjort den 11. maj. Den findes på

følgende

websted:

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32600&no=

Europa-Parlamentet om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017, og ECRIS nævnes

specifikt.



Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget supplerer Kommissionens forslag til direktiv om ændring af rammeafgørelsen om

ECRIS og om ophævelse af Rådets ECRIS-afgørelse (2016). Det supplerende forslag

fokuserer på at oprette og regulere et centralt ECRIS-TCN-system, mens forslaget fra 2016

regulerer den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere, der bør finde sted, efter at det via ECRIS-TCN-systemet er fastslået,

hvilken medlemsstat der ligger inde om oplysninger om straffedomme. Når lovgiverne har

vedtaget begge forslag, vil der eksistere to særskilte retlige instrumenter, der regulerer både

ECRIS og ECRIS-TCN-systemet: ECRIS-rammeafgørelsen 2009/315/RIA og Rådets

afgørelse 2009/316/RIA som ændret ved direktivet og ECRIS-TCN-forordningen om

oprettelse af det centraliserede ECRIS-TCN-system.

Dette forslag svarer også til Kommissionens forslag vedrørende eu-LISA, som ophæver den

nuværende eu-LISA-forordning, hvilket blev foreslået samme dag som dette forslag, eftersom

eu-LISA vil få overdraget forvaltningen af ECRIS-TCN-systemet. Begge forslag indeholder

tilsvarende bestemmelser om de opgaver, der påhviler eu-LISA for så vidt angår ECRIS-

TCN-systemet. Afhængig af hvor hurtigt de to forslag vedtages af medlovgiverne, skal der

sikres overensstemmelse mellem de to tekster med hensyn til eu-LISA's opgaver.

Dette forslag tager sigte på at supplere Kommissionens forslag til direktiv af januar 2016 ved

at skabe et centraliseret system til effektiv bestemmelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater

der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere. Det

foreslåede hit/intet hit-søgesystem på grundlag af alfanumeriske oplysninger og fingeraftryk

for tredjelandsstatsborgere dømt i medlemsstaterne vil sætte medlemsstaterne i stand til

hurtigt at bestemme, i hvilken eller hvilke andre medlemsstater en bestemt

tredjelandsstatsborger er blevet dømt. Den anmodende medlemsstat bør derefter anmode de

relevante medlemsstater om at fremsende de faktiske oplysninger om straffedomme gennem

det eksisterende ECRIS-system som forbedret ved forslaget af januar 2016.

De nødvendige ændringer af rammeafgørelse 2009/315, som muliggør denne udveksling

vedrørende tredjelandsstatsborgere via ECRIS, indgik allerede i Kommissionens forslag af

januar 2016. Dermed supplerer og understøtter de to forslag hinanden: hovedformålet med det

aktuelle forslag er at etablere et nyt centraliseret system, mens forslaget fra 2016 om

ændringer af rammeafgørelsen fra 2009 fokuserer på at sikre, at alle strafferegisteroplysninger

om både tredjelandsstatsborgere og EU-borgere kan udveksles. På det tekniske plan vil den

grænsefladesoftware, der avendes sammen med det centrale ECRIS-TCN-system, blive fuldt

integreret med den eksisterende ECRIS- referencegennemførelse, således at brugerne af

systemet kun vil skulle gøre brug af ét softwareprogram til at kommunikere med både ECRIS-

TCN-systemet og strafferegistermyndighederne i andre medlemsstater. ECRIS-

referencegennemførelsessoftwaren blev udviklet af Kommissionen som led i gennemførelsen

af Rådets afgørelse 2009/316

. Den bruges i øjeblikket af 24 medlemsstater til udveksling af

strafferegisteroplysninger i overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315.

Andre EU-redskaber eller -databaser til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet ville ikke

løse eller afhjælpe problemet med ineffektiv udveksling af strafferegisteroplysninger om

dømte tredjelandsstatsborgere. Udveksling af oplysninger via ECRIS om straffedomme afsagt

over tredjelandsstatsborgere kan ikke forbedres på anden måde gennem andre instrumenter til

udveksling af oplysninger, der er nævnt i den europæiske dagsorden om sikkerhed (f.eks. SIS

II, Prüm og Eurodac), da disse instrumenter er udformet til andre formål.

Se artikel 3 i Rådets afgørelse 2009/316.



Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

En forbedring af ECRIS med hensyn til tredjelandsstatsborgere er et led i den europæiske

dagsorden om sikkerhed.

Initiativet er også et led i den nye tilgang, som Kommissionen har fastlagt

til forvaltning af

data vedrørende grænser og sikkerhed, hvor alle centrale EU-informationssystemer

vedrørende sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning er interoperable under fuld

overholdelse af grundlæggende rettigheder, således at:



der kan søges i systemerne samtidigt via en europæisk søgeportal i fuld

overensstemmelse med formålsbegrænsninger og adgangsrettigheder, for at der kan

gøres bedre brug af de eksisterende informationssystemer, eventuelt med mere

strømlinede regler for adgang med henblik på retshåndhævelse

systemerne anvender en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning, hvilket

muliggør søgning på tværs af forskellige informationssystemer med biometriske

data, eventuelt med hit/intet hit-påtegninger, der viser forbindelsen med biometriske

data fundet i et andet system

systemerne har et fælles identitetsregister med alfanumeriske identitetsoplysninger,

der anvendes til at undersøge, om en person er registreret med forskellige identiteter i

forskellige databaser.



Yderligere drøftelser og arbejde er iværksat vedrørende gennemførelsen af denne tilgang,

herunder om, hvilke af disse elementer der skal gennemføres for så vidt angår ECRIS-TCN-

systemet.

Endvidere støtter udvekslingen af strafferegisteroplysninger anvendelsen af Rådets

rammeafgørelse 2008/675/RIA

, hvori det fastslås, at medlemsstaternes judicielle

myndigheder i forbindelse med en straffesag skal tage hensyn til tidligere straffedomme

afsagt over den samme person for andre forhold i andre medlemsstater, uanset den

pågældendes nationalitet.

Som anført i meddelelsen om en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i Den Europæiske

Union (C(2017) 200 final) bør medlemsstaternes kompetente myndigheder også tage hensyn

til tidligere straffedomme i forbindelse med afgørelser om ophør af lovligt ophold,

tilbagesendelse og nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der udgør en

trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller den nationale sikkerhed. I givet fald bør

indberetninger på grundlag af sådanne afgørelser optages i SIS i henhold til artikel 24

forordning (EU) nr. 1987/2006 [Kommissionens forslag COM(2016) 882 final] [og artikel 3 i

Kommissionens forslag COM(2016) 881 final].

COM(2017) 261 final af 16.5.2017.

Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i

medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008,

s. 32).



RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag



Retsgrundlaget for forslaget til forordning er artikel 82, stk. 1, litra d), i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde. Artikel 82, stk. 1, litra d), er retsgrundlaget for Unionens

ret til at handle inden for retligt samarbejde i straffesager for at fremme samarbejdet mellem

judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffesager og

fuldbyrdelse af afgørelser. Den foreslåede foranstaltning henhører netop under dette område

og supplerer relevant gældende EU-lovgivning.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Oprettelsen af et centralt system til udveksling af strafferegisteroplysninger om dømte

tredjelandsstatsborgere kan ikke sikres af medlemsstaterne. Et fælles system, der tager sigte

på en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne, kræver fælles handling. Dette kan hverken opnås ensidigt på

medlemsstatsplan eller bilateralt mellem medlemsstaterne. Det er derfor i sagens natur en

foranstaltning, der skal gennemføres på EU-plan.



Proportionalitetsprincippet

En effektiv udveksling af strafferegisteroplysninger er af afgørende betydning for

bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og bidrager i betydelig grad til i praksis at

anvende princippet om gensidig anerkendelse af domme og retlige afgørelser i det fælles

område med retfærdighed og sikkerhed med fri bevægelighed for borgerne. Handling på EU-

plan står derfor i et rimeligt forhold til målene for initiativet. De foreslåede ændringer går ikke

videre end nødvendigt for at nå målet om grænseoverskridende retligt samarbejde og bygger

på allerede gældende principper for EU-borgere i det eksisterende ECRIS.

I den foreslåede løsningsmodel samles dømte tredjelandsstatsborgeres identitetsoplysninger i

et centraliseret EU-dækkende system, der oprettes med det formål at håndtere ECRIS-TCN,

som udvikles og forvaltes af eu-LISA. En medlemsstat, der ønsker at bestemme, hvilken eller

hvilke medlemsstater der ligger inde med strafferegisteroplysninger om en bestemt

tredjelandsstatsborger, kan gøre dette ved at udføre en "hit/no hit-søgning" i det centrale

TCN-system.

I forhold til Kommissionens forslag fra 2016 om et decentraliseret system er

proportionaliteten af den foreslåede løsning kun forskellig med hensyn til den centrale

behandling af personoplysninger. Med hensyn til ikkeforskelsbehandling mellem EU-borgere

og tredjelandsstatsborgere centraliserer den foreslåede løsning tredjelandsstatsborgeres

identitetsoplysninger på EU-plan, mens EU-borgeres oplysninger opbevares og behandles på

medlemsstatsniveau. Det er berettiget og proportionalt, fordi forskelsbehandlingen ikke

medfører væsentlige ulemper for tredjelandsstatsborgere, og fordi initiativets målsætninger

ikke kan opfyldes lige så godt decentralt.

Efter at der opstod uventede tekniske problemer med udvekslingen af pseudonymiserede

fingeraftryk efter vedtagelsen af Kommissionens forslag fra 2016, har yderligere analyser vist,

at alternative decentraliserede løsninger er langt dyrere og desuden mere komplekse at

gennemføre, hvilket øger risikoen for tekniske problemer i gennemførelsesfasen. Selv om der

er visse forskelle mellem de centraliserede og decentraliserede løsninger, er disse forskelle er

ikke så store, at de kan berettige betydeligt højere udgifter til en decentraliseret løsning.



Valg af retsakt

Kommissionen fremsætter et forslag til forordning, idet den foreslåede retsakt opretter et

centralt system på EU-plan forvaltet af EU-agenturet eu-LISA samt ændrer forordning (EU)

nr. 1077/2011

. Forordningen finder direkte anvendelse i alle medlemsstater og er bindende i

alle enkeltheder og sikrer derfor en ensartet anvendelse af reglerne i hele Unionen samt deres

samtidige ikrafttræden. Den sikrer retssikkerheden, idet indbyrdes afvigende fortolkninger i

medlemsstaterne, og dermed retlig opsplitning, undgås.



RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I rapporten om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 2016

, bemærkes

det, at der er gjort betydelige fremskridt med udveksling af strafferegisteroplysninger mellem

medlemsstaterne, og at de vigtigste bestemmelser er blevet gennemført på tilfredsstillende vis,

mens gennemførelsen af visse andre bestemmelser er uensartet. I rapporten påpeges

manglerne i rammeafgørelsens artikel 7, stk. 4, og behovet for at etablere en effektiv

mekanisme til udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere.



Høringer af interesserede parter

Der er udviklet en omfattende høringsstrategi for at sikre bred deltagelse gennem hele den

politikcyklus, som Kommissionens forslag fra 2016 gennemløber. Høringerne omfattede

bilaterale kontakter, møder med interessenter og eksperter samt skriftlige bidrag, der har

bibragt Kommissionen relevante og repræsentative synspunkter. Kommissionen har stræbt

efter en bred og velafbalanceret vifte af synspunkter på dette område ved at give alle relevante

parter (medlemsstater, nationale myndigheder, jurister og forskere, interessenter inden for

grundlæggende rettigheder og interessenter på databeskyttelsesområdet) mulighed for at

fremsætte deres synspunkter, navnlig Det Europæiske Agentur for Grundlæggende

Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Artikel 29-

arbejdsgruppen bestående af medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder. Yderligere

høring af den tilsynsførende og medlemsstaterne har fundet sted i forbindelse med

udarbejdelsen af dette forslag. Endvidere blev problematikken drøftet i Kommissionens

strafferetlige ekspertgruppe bestående af akademikere og praktikere på det strafferetlige

område den 23. marts 2017.

De synspunkter, som interessenter inden for grundlæggende rettigheder gav udtryk, da de blev

hørt forud for Kommissionens forslag af januar 2016, er fortsat anvendelige. De anerkendte

generelt de positive virkninger af et kommende ECRIS-TCN-system ud fra et overordnet

retligt perspektiv, idet det vil bidrage til at sikre passende straffe og beskytte børn mod

misbrug, ligesom det vil få positiv indvirkning på retssikkerheden for tredjelandsstatsborgere

med en ren straffeattest. De slog i princippet til lyd for et decentraliseret system, som efter

deres opfattelse indebærer færre indgreb i retten til beskyttelse af personoplysninger

sammenlignet med et centralt system på EU-plan.

EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

COM(2016) 6 final af 19.1.2016.

Disse interessenter påpegede også, at det ud fra lighedsbetragtninger er muligt at indføre et

specifikt system for tredjelandsstatsborgere, der behandler tredjelandsstatsborgere anderledes

end EU-borgere, for så vidt det er i overensstemmelse med essensen af princippet samt er

objektivt begrundet som nødvendigt og proportionalt. I den forbindelse bør der tages hensyn

til faktorer, der er specifikke for tredjelandsstatsborgere, eftersom oprettelsen af et

centraliseret system indebærer en vis risiko for negative virkninger for

tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder, som bør afbødes. Interessenterne

henledte opmærksomheden på de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at tackle

tredjelandsstatsborgeres særlige situation i forbindelse med migration, brug af fingeraftryk,

barnets rettigheder samt registreredes rettigheder og effektive retsmidler.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anerkendte i sin udtalelse 3/2016 om

Kommissionens forslag af 19. januar 2016, at pseudonymisering er en passende

beskyttelsesforanstaltning, der begrænser indgrebene i de berørte personers ret til privatlivets

fred og retten til beskyttelse af personoplysninger. Han anerkendte også den decentraliserede

tilgang, som Kommissionen har valgt i sit forslag af 19. januar 2016, uden dog at udelukke en

centraliseret løsningsmodel. På ekspertmødet den 10.-11. januar 2017 støttede

medlemsstaterne et centralt system, der indeholder dømte tredjelandsstatsborgeres

identitetsoplysninger, men afviste yderligere datacentralisering, f.eks. af EU-borgeres

identitetsoplysninger, og afviste at lade den centrale database omfatte oplysninger om

straffedomme.

På samme ekspertmøde hørte Kommissionen også medlemsstaterne om den mulige

indvirkning af arbejdet i Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Informationssystemer og

Interoperabilitet på den lovgivning, der er i støbeskeen. Ifølge medlemsstaterne bør der

lægges vægt på hurtigt at få oprettet ECRIS-TCN-systemet. De øvrige idéer var interessante,

og systemet bør være udformet, så det tager højde for eventuelle fremtidige

sammenkoblinger, men medlemsstaterne bekræftede, at der er et element, som de umiddelbart

kunne støtte: anvendelsen af en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning.

Medlemsstaterne gav desuden udtryk for, at der fra begyndelsen bør skabes mulighed for at

lagre ansigtsbilleder, således at software til ansigtsgenkendelse på et senere tidspunkt kan

tages i anvendelse med henblik på endnu mere effektiv identifikation.



Indhentning og brug af ekspertbistand

Ud over de undersøgelser og oplysninger, der blev anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af

forslaget fra 2016, blev der i marts 2016 bestilt en undersøgelse af gennemførligheden og en

vurdering af omkostningerne ved anvendelse af fingeraftryk

. En supplerende undersøgelse

af de omkostninger, der følger af en centraliseret løsningsmodel, som omfatter fingeraftryk,

muliggjorde en grundig vurdering af det valgte scenario samt overvejelser om den mulige

anvendelse af et fælles system for biometrisk sammenligning og fremtidssikringen af det

centraliserede system for interoperabilitet



Konsekvensanalyse

http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=82547.

http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=82551.

Kommissionen udarbejdede en konsekvensanalyse

, der ledsagede Kommissionens forslag til

direktiv af 19. januar 2016 (COM (2016) 7 final). Det nuværende supplerende forslag

ledsages af et analysenotat, som bygger på ovennævnte konsekvensanalyse.

I analysenotatet foretager Kommissionen yderligere analyser af den foretrukne løsningsmodel

for oprettelse af et ECRIS-TCN-system, der opfylder de funktionelle krav, samtidig med at de

tekniske vanskeligheder i forbindelse med pseudonymiserede fingeraftryk undgås.

Virkningerne af denne løsning på etableringsomkostninger, administrationsomkostninger,

grundlæggende rettigheder og databeskyttelse er blevet analyseret, idet der er taget hensyn til

resultaterne af den målrettede høring af interessenter forud for vedtagelsen af forslaget til

direktiv i januar 2016 og resultaterne af de to ovennævnte undersøgelser, der blev foretaget i

2016 og 2017. Resultaterne af det arbejde, som Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende

Informationssystemer og Interoperabilitet udførte, er også blevet taget i betragtning, og det

samme er resultaterne af ECRIS-eksperternes møde den 10.-11. januar 2017. Der er foretaget

en yderligere indgående vurdering af omkostningerne, især ved den foretrukne løsningsmodel,

hvilket afspejles i notatet.

Den foretrukne løsningsmodel er et centraliseret system omfattende både alfanumeriske

oplysninger og fingeraftryk. Denne løsningsmodel har vist sig at være den mest

omkostningseffektive, og ud fra en teknisk synsvinkel er den mindre kompliceret og

indebærer lettere vedligeholdelse i forhold til de øvrige. Med hensyn til

ikkeforskelsbehandling mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere er denne

løsningsmodel berettiget og proportional, fordi forskelsbehandlingen ikke medfører

betydelige ulemper for tredjelandsstatsborgere, selv om den centraliserer

tredjelandsstatsborgeres

identitetsoplysninger

på

EU-plan,

mens

EU-borgeres

personoplysninger opbevares og behandles på medlemsstatsplan. Hertil kommer, at oprettelse

af et centraliseret system medfører yderligere fordele, idet ECRIS-TCN-systemet indrettes, så

det egner sig til at indgå i en fremtidig fælles tjeneste for biometrisk sammenligning og et

fælles identitetsregister, idet den direkte adgang for Eurojust, Europol [og Den Europæiske

Anklagemyndighed] lettes, og idet der etableres et centralt kontaktpunkt i Eurojust, hvortil

tredjelande kan henvende sig med anmodninger om oplysninger om dømte

tredjelandsstatsborgere. Det gør det også muligt at oprette et system, som kan fremtidssikres

med hensyn til yderligere interoperabilitet med andre systemer på EU-plan, hvis lovgiverne

beslutter sig til det.

Der vil være følgende virkninger for EU's og medlemsstaternes budgetter:

engangsomkostninger for EU på ca. 13 002 000 EUR, for medlemsstaterne på ca.

13 344 000 EUR (i alt ca. 26 346 000 EUR), løbende omkostninger for EU på ca.

2 133 000 EUR; for medlemsstaterne forventes de løbende omkostninger at stige gradvist fra

6 087 000 EUR til højst 15 387 000 EUR. Det vil sige, at de samlede løbende omkostninger

forventes at stige gradvist gennem årene fra 8 220 000 til højst 17 520 000.

På nuværende tidspunkt er det af ovennævnte grunde kun i 5 % af sagerne, at

medlemsstaterne bruger ECRIS til at søge på tredjelandsstatsborgere. Fordelene ved den

foreslåede løsning forventes at medføre betydeligt øget anvendelse af ECRIS. Hvis

medlemsstaterne systematisk sendte "generelle anmodninger", ville den administrative byrde

ved at besvare dem være det mest omkostningstunge element (anslået højst 78 mio. EUR) i

ECRIS-arbejdsprocessen; ved den foreslåede løsning spares disse omkostninger.

SWD (2016) 4 final.



Grundlæggende rettigheder

I henhold til artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union anerkender Unionen de

rettigheder, friheder og principper, der er nævnt i chartret om grundlæggende rettigheder.

De foreslåede foranstaltninger omfatter retlige bestemmelser, der sikrer, at oplysninger om

dømte tredjelandsstatsborgere kan udveksles mere effektivt. Bestemmelserne er i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret, herunder beskyttelse af

personoplysninger, princippet om lighed for loven og det generelle forbud mod

diskrimination.

De foreslåede foranstaltninger berører ikke retten til privatliv og familieliv, retten til adgang

til effektive retsmidler og til en upartisk domstol og uskyldsformodningen. De foreslåede

foranstaltninger berører heller ikke nonrefoulementprincippet, beskyttelse i tilfælde af

udsendelse, udvisning eller udlevering og andre relevante standarder og garantier, der er

fastslået i EU-retten om asyl, tilbagesendelse og grænser.

Bestemmelserne påvirker ikke de grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af

personoplysninger, ud over det, der er nødvendigt for at nå målet om retligt samarbejde i

straffesager i overensstemmelse med kravene i chartrets artikel 52, stk. 1.

At skabe et centraliseret system, der indeholder personoplysninger på EU-plan, kræver at

Kommissionens forslag til direktiv fra 2016 suppleres med en retsakt, der regulerer systemets

oprettelse, ansvarsfordelingen mellem medlemsstaten og den organisation, der har ansvaret

for udviklingen og den operationelle forvaltning af det, og eventuelle særlige bestemmelser

om databeskyttelse, der måtte være nødvendige som supplement til de eksisterende

databeskyttelsesordninger og sikring af et passende samlet databeskyttelses- og

datasikkerhedsniveau. Ligeledes skal berørte personers grundlæggende rettigheder beskyttes.

Den valgte løsningsmodel er kendetegnet ved, at personoplysninger behandles på både

nationalt plan og EU-plan. Derfor skal de gældende databeskyttelsesregler for det nuværende

decentraliserede ECRIS-system på medlemsstatsplan suppleres med særlige regler for

behandling af personoplysninger på EU-plan. Der skal derfor indføres en yderligere

databeskyttelsesordning

–

i lighed med den, der anvendes for andre eksisterende

centraliserede informationsudvekslingssystemer på EU-plan

–

og ordningen skal være i

overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 [eller dennes efterfølger]. eu-LISA's

behandling af personoplysninger er allerede i dag omfattet af forordning (EF) nr. 45/2001.

Med hensyn til databeskyttelse og -sikkerhed er der ingen væsentlige forskelle mellem de

forskellige mulige løsninger, om end den valgte centraliserede løsningsmulighed kræver klare

regler og en afgrænsning af opgaverne mellem medlemsstaterne og EU. En

databeskyttelsesordning på EU-plan kan yde samme beskyttelse som nationale ordninger for

nationale databaser. Der findes gennemtestet teknologi til sikkerhedsforanstaltninger, og den

anvendes allerede i en række store EU-databaser som SIS, VIS og Eurodac.

Medlemsstaterne er forpligtet til at sørge for, at bestemmelserne gennemføres under fuld

overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper som nedfældet i chartret,

herunder for så vidt angår deres ansvar i forbindelse med indsamling og anvendelse af data.

Medlemsstaterne skal også sikre, at de registrerede har ret til at få adgang til oplysninger for

at få dem berigtiget, og at der findes effektive retsmidler, der giver de registrerede mulighed

for at klage over forkerte strafferegisteroplysninger i fuld overensstemmelse med de

standarder, der følger af retten til effektive retsmidler, herunder for så vidt angår adgang til

retshjælp, tolkning og oversættelse.

Når Kommissionen rapporterer om anvendelsen af disse bestemmelser, vil den også vurdere,

hvordan virkningen og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger påvirker de

grundlæggende rettigheder. Dens vurdering vil omfatte en evaluering af, hvordan

tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder påvirkes i forhold til EU-borgernes.

Kommissionens gennemgang vil navnlig lægge vægt på nødvendigheden og

proportionaliteten af brugen af fingeraftryk, andre biometriske oplysninger og

identifikationsoplysninger i lyset af de hidtidige erfaringer og de værktøjer og teknikker, der

anvendes til at undgå risikoen for forkerte hit. Alle forslag i forbindelse med den kommende

revision af systemet skal tage højde for resultatet af denne vurdering.

Forslaget berører ikke medlemsstaternes ansvar i henhold til national lovgivning, herunder

regler for indlæsning i det nationale strafferegister af straffedomme afsagt over mindreårige

og børn. På samme måde udelukker det heller ikke anvendelse af medlemsstaternes

forfatningslove eller de internationale aftaler, som de er bundet af, navnlig aftaler som led i

den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har tiltrådt.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EU's finansieringsramme for gennemførelsen af forordningen er på 13 002 000 EUR til

engangsomkostninger. Den foreslåede finansieringsramme er forenelig med den indeværende

flerårige finansielle ramme, og omkostningerne vil i perioden 2018-2020 blive dækket

gennem programmet for retlige anliggender. Fra og med 2021 reduceres omkostningerne, som

finder et stabilt leje og omfatter vedligeholdelse. Der findes yderligere oplysninger i

finansieringsoversigten, der ledsager dette forslag. Kommissionen påtænker at overlade

gennemførelsen og vedligeholdelsen af ECRIS-TCN-systemet til eu-LISA. Udførelsen af

aktiviteterne vil fordre, at eu-LISA tilføres flere menneskelige ressourcer. Fra og med 2018

vil der blive ansat fem kontraktansatte med henblik på udviklingsfasen.

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering



Tre år efter at ECRIS-TCN-systemet sættes i drift og derefter hvert fjerde år, foretager

Kommissionen en evaluering af, hvordan det fungerer, herunder dets effektivitet med hensyn

til at øge udvekslingen af oplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere og eventuelle

tekniske spørgsmål med relation til dets effektivitet. På dette stadium vil Kommissionen også

foretage en ny vurdering af, hvorvidt systemet bør udvides til at omfatte yderligere

oplysninger. På grundlag af denne vurdering vil Kommissionen træffe afgørelse om eventuel

opfølgning.

Gennemførelsen af det nye system vil til stadighed blive overvåget både af eu-LISA's

bestyrelse og af den eksisterende ECRIS-ekspertgruppe. Gruppen vil også fortsat udgøre et

forum for fastlæggelse af god praksis for udveksling på EU-plan af strafferegisteroplysninger,

navnlig om dømte tredjelandsstatsborgere.

Kommissionen vil fastlægge overvågningsindikatorer, f.eks. udvekslingsniveauet for

strafferegisteroplysninger om tredjelandsstatsborgere sammenlignet med antallet af

domfældelser, der involverer tredjelandsstatsborgere, samt andre relevante indikatorer. Både

medlemsstaterne og eu-LISA tilvejebringer regelmæssigt statistik, der giver mulighed for

løbende overvågning af systemets udvikling.



Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

artikel 1

præciseres forordningens genstand.

Det centrale ECRIS-TCN-system bør sikre, at de kompetente myndigheder hurtigt og

effektivt kan finde ud af, i hvilken eller hvilke af de øvrige medlemsstater

strafferegisteroplysninger om en given tredjelandsstatsborger er lagret.

artikel 2

fastsættes forordningens anvendelsesområde. Forordningen finder anvendelse på

behandlingen af tredjelandsborgeres identitetsoplysninger, ikke på oplysninger om

straffedomme, idet disse reguleres ved rammeafgørelse 2009/315/RIA, som ændret ved det

direktiv, som Kommissionen fremsatte forslag til i 2016. ECRIS-TCN-systemet bør kun

behandle identitetsoplysninger om tredjelandsstatsborgere, som har været genstand for

endelige afgørelser truffet af en straffedomstol i Den Europæiske Union med henblik på at

indhente oplysninger om tidligere straffedomme gennem det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2009/315/RIA.

Artikel 3

indeholder en liste over definitioner af udtryk, der anvendes i forordningen. Mens

nogle definitioner allerede findes i den gældende EU-ret, er andre begreber defineret her for

første gang.

Der tilføjes en definition af "tredjelandsstatsborger" for at fastslå, at denne persongruppe i

denne forordning også omfatter statsløse personer og personer, hvis nationalitet er domsstaten

ukendt. Denne definition bør være den samme som den, der anvendes i rammeafgørelsen som

ændret ved det direktiv, som Kommissionen foreslog i 2016.

I forbindelse med anvendelsen af denne forordning forstås der ved "kompetente

myndigheder" medlemsstaternes centrale myndigheder samt Eurojust, Europol [og Den

Europæiske Anklagemyndighed]

Artikel 4

beskrives

ECRIS-TCN-systemets

tekniske

struktur.

Den

kommunikationsinfrastruktur, der anvendes, bør være de sikre transeuropæiske

telematiktjenester mellem administrationer (sTESTA) eller en videreudvikling heraf. I

artiklen præciseres det også, at grænsefladesoftwaren til det nye system vil blive integreret i

den eksisterende ECRIS-referencegennemførelse for at skabe en gnidningsløs og bekvem

brugeroplevelse.

artikel 5

pålægges domsstaten at oprette en datapost i det centrale ECRIS-TCN-system for

enhver dømt tredjelandsstatsborger hurtigst muligt efter indlæsningen af domfældelsen i det

nationale strafferegister.

ECRIS-TCN-systemet bør kun indeholde identitetsoplysninger om tredjelandsstatsborgere,

der er dømt ved en straffedomstol i Den Europæiske Union. Sådanne identitetsoplysninger

bør omfatte alfanumeriske data, fingeraftryksoplysninger i overensstemmelse med

rammeafgørelse 2009/315/RIA som ændret ved det direktiv, som Kommissionen foreslog i

2016, og ansigtsbilleder, for så vidt de er registreret i medlemsstaternes nationale

strafferegisterdatabaser.

For at sikre systemet maksimal effektivitet pålægges medlemsstaterne ved denne artikel også

at oprette dataposter i ECRIS-TCN-systemet for "historiske" straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere, dvs. domme afsagt før forordningens ikrafttræden. I henhold til

artikel 25

skal medlemsstaterne afslutte denne proces senest 24 måneder efter denne

forordnings ikrafttræden. Medlemsstaterne bør dog ikke være forpligtet at indsamle

Så længe forordningen om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ikke er vedtaget, er

henvisninger til den sat i kantet parentes.

oplysninger, som ikke allerede var indlæst i deres strafferegister forud for forordningens

ikrafttræden.

Artikel 6

vedrører anvendelsen af ansigtsbilleder. I øjeblikket må ansigtsbilleder i ECRIS-

TCN-systemet kun anvendes til identitetskontrol. I fremtiden, når softwaren til

ansigtsgenkendelse er videreudviklet, er det ikke udelukket, at ansigtsbilleder kan anvendes til

automatisk biometrisk sammenligning, forudsat at de tekniske krav er opfyldt.

artikel 7

fastsættes reglerne for anvendelse af ECRIS-TCN-systemet til bestemmelse af,

hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger inde med strafferegisteroplysninger med henblik

på at indhente oplysninger om sådanne tidligere domfældelser gennem det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre, der blev oprettet ved Rådets afgørelse

2009/315/RIA. Formålsbegrænsningerne i rammeafgørelsen som ændret ved det direktiv, der

blev foreslået i 2016, vil være gældende for enhver efterfølgende udveksling af

strafferegisteroplysninger.

Medlemsstaterne forpligtes til at gøre brug af ECRIS-TCN-systemet i alle tilfælde, hvor de

modtager en anmodning om oplysninger om tidligere straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med national ret, og til at følge op på eventuelle

hit over for de medlemsstater, de finder frem til gennem ECRIS-systemet. Denne forpligtelse

bør gælde for både anmodninger om oplysninger med henblik på straffesager, samt med

henblik på andre relevante formål.

En medlemsstat, der ønsker at bestemme, hvilken eller hvilke medlemsstater, der ligger inde

med strafferegisteroplysninger om en bestemt tredjelandsstatsborger, kan gøre dette ved at

foretage et "hit/no-hit" søgning i det centrale TCN-system ved hjælp af enten den pågældende

tredjelandsstatsborgers alfanumeriske oplysninger eller fingeraftryk, alt afhængigt af, hvilke

oplysninger, der er tilgængelige. I tilfælde af et "hit" oplyses navnet på den eller de

medlemsstater, der har meddelt oplysningerne, sammen med referenceoplysninger, samt

eventuelle tilknyttede identitetsoplysninger. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at

gøre brug af det eksisterende ECRIS til at kontrollere identifikationen af de pågældende

personer, inden der udveksles strafferegisteroplysninger.

Et hit i ECRIS-TCN-systemet bør ikke automatisk betyde, at den pågældende

tredjelandsstatsborger blev dømt i den eller de angivne medlemsstater, endsige at den eller de

angivne medlemsstater ligger inde med strafferegisteroplysninger om den pågældende

tredjelandsstatsborger. Tidligere domme bør kun bekræftes på grundlag af

strafferegisteroplysninger i de pågældende medlemsstater.

Artikel 8

vedrører lagringsperioden for oplysninger.

Der er store variationer i medlemsstaternes nationale bestemmelser om lagring af oplysninger

i strafferegistre og fingeraftrykssystemer, og dette forslag har ikke til formål at harmonisere

dem. Det faste princip om at rette sig efter domsstatens lagringsperioder gælder også her med

hensyn til de oplysninger, der videregives til det centrale system. Så længe oplysningerne om

straffedomme opbevares i medlemsstaternes strafferegistre, bør de jo også være tilgængelige,

således at myndighederne i de øvrige medlemsstater kan tage hensyn til dem. Dette betyder

også, at alle oplysninger om domfældte bør opbevares i den pågældende periode, selv om

fingeraftryk, som stammede fra en anden database end strafferegistret, allerede måtte være

blevet slettet fra en national fingeraftryksdatabase. Omvendt skal fingeraftryk slettes fra det

centrale system, hvis alle oplysninger om straffedomme er blevet slettet i det nationale

strafferegister, også selv om fingeraftryk fortsat måtte blive opbevaret på nationalt plan.

Fremgangsmåden er her den samme for straffedomme, der afsiges over EU-borgere og

meddeles de medlemsstater,

rammeafgørelsen.

hvor

vedkommende

statsborgere,

henhold

til

Artikel 9

pålægges medlemsstaterne en forpligtelse til at kontrollere rigtigheden af de

oplysninger, der indsendes til det centrale system, til at berigtige dem og til at ændre de

oplysninger, der indsendes til det centrale system i tilfælde af eventuelle senere ændringer i

det nationale strafferegister. Også her følges rammeafgørelsens logik hvad angår EU-borgere.

artikel 10

tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser med henblik på at sikre, at

ECRIS-TCN-systemet fungerer under ensartede betingelser. Disse beføjelser bør udøves i

overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011

. Den valgte udvalgsprocedure er

undersøgelsesproceduren.

Artikel 34

supplerer artikel 10 med hensyn til indførelsen af denne

procedure.

artikel 11

overdrages eu-LISA opgaven med at udvikle og forestå den operationelle

forvaltning af ECRIS-TCN-systemet i lyset af eu-LISA's erfaring med forvaltningen af andre

store centraliserede systemer inden for retlige og indre anliggender. eu-LISA overdrages også

ansvaret for at videreudvikle og vedligeholde ECRIS-referencegennemførelsen med henblik

på at sikre, at ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-systemet som sådan fungerer gnidningsløst.

Referencegennemførelsen er den sammenkoblingssoftware, der på nuværende tidspunkt er

omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets ECRIS-afgørelse.

Artikel 12

opregnes medlemsstaternes ansvarsområder i relation til ECRIS-TCN-systemet.

Medlemsstaterne er fortsat alene om ansvaret for deres nationale strafferegistre.

Artikel 13

vedrører ansvaret for anvendelsen af oplysninger.

artikel 14

udpeges Eurojust til kontaktpunkt for tredjelande og internationale organisationer,

der ønsker at anmode om oplysninger om straffedomme afsagt over en tredjelandsstatsborger.

Formålet er at undgå, at tredjelande og internationale organisationer retter anmodninger til

mange forskellige medlemsstater. Eurojust bør ikke give oplysninger til det anmodende

tredjeland eller internationale organisationer, herunder oplysninger om, hvilken eller hvilke

medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme

–

Eurojust bør kun

underrette den eller de pågældende medlemsstater i tilfælde af et hit. Det er så op til de

pågældende medlemsstater at beslutte, hvorvidt de vil kontakte tredjelandet eller den

internationale organisation med henblik på at tilkendegive, at de kan tilvejebringe oplysninger

om en tredjelandsstatsborgers tidligere straffedomme i overensstemmelse med national

lovgivning.

Ifølge

artikel 15

gives Eurojust, Europol [og Den Europæiske Anklagemyndighed] direkte

adgang til ECRIS-TCN-systemet med henblik på udførelsen af deres vedtægtsmæssige

opgaver. De pågældende kompetente myndigheder bør dog ikke have adgang til selve ECRIS

for at anmode om selve oplysningerne om straffedomme, men bør gøre brug af deres

etablerede kanaler hos de nationale myndigheder til at indhente disse oplysninger. Denne

tilgang er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de pågældende organisationers

lovgivningsinstrumenter vedrørende deres kontakter med medlemsstaternes myndigheder.

artikel 16

opregnes Europols, Eurojusts [og Den Europæiske Anklagemyndigheds]

ansvarsområder med hensyn til ECRIS-TCN-systemet.

Artikel 17

indeholder bestemmelser om datasikkerhed.

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

Artikel 18

omhandler medlemsstaternes ansvar over for personer eller andre medlemsstater for

ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning. Der bør

fastlægges regler for medlemsstaternes erstatningsansvar for skader, der opstår som følge af

overtrædelse af denne forordning.

Artikel 19

pålægger medlemsstaterne, at deres udpegede centrale myndighed skal overvåge

overholdelsen af denne forordning på nationalt plan.

artikel 20

gøres enhver anvendelse af oplysninger, der er indlæst i ECRIS-TCN-systemet i

strid med denne forordning, strafbar i henhold til national ret.

artikel 21

udpeges den registeransvarlige og databehandleren.

artikel 22

begrænses formålet med behandlingen af personoplysninger i det centrale system

til at bestemme den eller de medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme

afsagt over en tredjelandsstatsborger.

artikel 23

gives tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger er indlæst i ECRIS-TCN-systemet,

ret til at få adgang til dem, rette dem og få dem slettet, når dette er begrundet i lovgivningen.

Artikel 24

regulerer samarbejdet mellem centrale myndigheder og tilsynsmyndighederne,

således at databeskyttelsesrettighederne sikres.

Artikel 25

vedrører de retsmidler, der er tilgængelige for berørte tredjelandsstatsborgere.

artikel 26 og 27

fastsættes regler for det tilsyn, der føres af tilsynsmyndighederne og Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 28

regulerer samarbejdet mellem

dem.

Artikel 29

vedrører eu-LISA's og de kompetente myndigheders opbevaring af logfiler.

Artikel 30

omhandler anvendelse af oplysninger til rapportering og statistik, og eu-LISA gives

ansvaret for udarbejdelse af statistik vedrørende ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-

referencegennemførelsen. Det pålægges også medlemsstaterne at forsyne eu-LISA med den

statistik, der er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af eu-LISA's statistiske indsamling

og analyse, og at forsyne Kommissionen med statistik om antallet af dømte

tredjelandsstatsborgere og antallet af straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere på

medlemsstaternes område.

Artikel 31

regulerer omkostningerne. Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle

programmer i overensstemmelse med de gældende regler bør medlemsstaterne afholde egne

udgifter til gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af deres strafferegistre og

som følge af gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af de tekniske

tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS-TCN-systemet.

Artikel 32

pålægger medlemsstaterne at underrette eu-LISA om, hvilke myndigheder der er

deres centrale myndigheder, og pålægger eu-LISA at offentliggøre navnene på dem.

artikel 33

fastsættes det, at det er Kommissionen, som fastlægger den dato, fra hvilken

ECRIS-TCN-systemet skal sættes i drift, og opregner de forudsætninger, der skal være

opfyldt inden da.

Artikel 34

vedrører eu-LISA's og Kommissionens rapporterings- og revisionsforpligtelser. Tre

år efter at ECRIS-TCN-systemet sættes i drift og derefter hvert fjerde år foretager

Kommissionen en evaluering af, hvordan det fungerer, herunder hvor effektivt det er til at øge

udvekslingen af oplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere, samt af eventuelle tekniske

spørgsmål med relation til dets effektivitet. I den fase vil Kommissionen også foretage en ny

vurdering af, hvorvidt systemet skal udvides til at omfatte yderligere oplysninger. På grundlag

af denne vurdering vil Kommissionen træffe afgørelse om eventuel opfølgning.

Artikel 35

omhandler den udvalgsprocedure, der skal anvendes, på grundlag af en

standardbestemmelse.

artikel 36

fastsættes det, at eu-LISA skal oprette en rådgivende gruppe, som skal bistå med

udvikling og drift af ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen.

Artikel 37 vedrører ændringerne af forordning (EU) nr. 1077/2011 for så vidt angår eu-LISA's

nye ansvarsområder og opgaver.

artikel 38

fastsættes en frist for medlemsstaterne på 24 måneder efter forordningens

ikrafttræden til at gennemføre den på nationalt plan. Specifikationerne for udviklingen og den

tekniske gennemførelse af ECRIS-TCN-systemet vil blive fastsat i gennemførelsesretsakterne.

artikel 39

fastsættes det, at forordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende.

2017/0144 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger

inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse

personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring

af forordning (EU) nr. 1077/2011

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82,

stk. 1, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer,

kombineret med passende foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe

kriminalitet.

Opfyldelsen af dette mål forudsætter, at der tages hensyn til oplysninger om

straffedomme afsagt af andre medlemsstater end domsstaten både i forbindelse med

en ny straffesag, jf. Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA

, samt for at forebygge

nye overtrædelser.

Målet forudsætter udveksling af strafferegisteroplysninger mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder. En sådan udveksling af oplysninger reguleres og fremmes

(2)

(3)

Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i

medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008,

s. 32).

af reglerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA

og det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), som er indført ved Rådets

afgørelse 2009/316/RIA

(4)

Den retlige ramme for ECRIS dækker imidlertid ikke i tilstrækkelig grad alle forhold

i forbindelse med anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Selv om det nu

er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, findes

der ingen procedure eller mekanisme, der sikrer, at dette kan ske effektivt.

I Unionen indsamles oplysninger om tredjelandsstatsborgere ikke i den medlemsstat,

hvori den pågældende er statsborger, som det er tilfældet for EU-borgere, men lagres

udelukkende i de medlemsstater, hvor straffedommene afsiges. Et fuldstændigt

overblik over en tredjelandsstatsborgers tidligere lovovertrædelser kan derfor kun

sikres, hvis der anmodes om oplysninger fra alle medlemsstater.

Sådanne "generelle anmodninger" pålægger alle medlemsstater en administrativ

byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke ligger inde med oplysninger om den

pågældende tredjelandsstatsborger. I praksis får denne byrde medlemsstaterne til at

afholde sig fra at anmode om oplysninger om tredjelandsstatsborgere og fører til, at

medlemsstaterne udelukkende tager hensyn til strafferegisteroplysninger, der er

indlæst i deres nationale strafferegister.

For at forbedre situationen bør der indføres et system, hvor en medlemsstats centrale

myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af, i hvilken eller hvilke af de øvrige

medlemsstater der er lagret strafferegisteroplysninger om en given

tredjelandsstatsborger, således at den eksisterende ECRIS-ramme kan anvendes til at

anmode om strafferegisteroplysninger fra den eller de pågældende medlemsstater i

overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315/RIA.

I denne forordning bør der derfor fastsættes regler om oprettelse af et centraliseret

system, der indeholder personoplysninger på EU-plan, om fordelingen af

ansvarsområder mellem medlemsstaten og den organisation, der har ansvaret for

udviklingen

vedligeholdelsen

systemet,

samt

specifikke

databeskyttelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige for at supplere de

eksisterende databeskyttelsesordninger og sikre et passende samlet databeskyttelses-

og datasikkerhedsniveau. De berørte personers grundlæggende rettigheder bør også

beskyttes.

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev

oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011

med

henblik på at bestemme, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger inde med

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).

Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93

af 7.4.2009, s. 33).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et

europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1).

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

oplysninger om tidligere straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere ("ECRIS-

TCN-systemet"), bør på baggrund af agenturets erfaring med forvaltning af andre

store systemer inden for retlige og indre anliggender have til opgave at udvikle og

drive det nye centrale ECRIS-TCN-system. Dets mandat bør ændres for at afspejle

disse nye opgaver.

(10)

I lyset af behovet for at skabe tætte tekniske forbindelser mellem ECRIS-TCN-

systemet og det nuværende ECRIS-system bør eu-LISA også have til opgave at

videreudvikle og vedligeholde ECRIS-referencegennemførelsen, og eu-LISA's

mandat bør ændres tilsvarende.

ECRIS-TCN-systemet

bør

kun

indeholde

identitetsoplysninger

tredjelandsstatsborgere, der er dømt ved en straffedomstol i Den Europæiske Union.

Sådanne

identitetsoplysninger

bør

omfatte

alfanumeriske

data,

fingeraftryksoplysninger i overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315/RIA og

ansigtsbilleder, for så vidt de er registreret i medlemsstaternes nationale

strafferegisterdatabaser.

I tilfælde af overensstemmelse mellem de oplysninger, der er registreret i det centrale

system, og dem, en medlemsstat benytter til søgning (hit), meddeleles de

identitetsoplysninger, som gav anledning til hittet, sammen med hittet. Disse

oplysninger bør kun anvendes som hjælp til at bekræfte den pågældende

tredjelandsstatsborgers identitet. Dette kan også omfatte registrering af sådanne

oplysninger i den anmodende medlemsstats nationale strafferegisterdatabase som

kaldenavn for tredjelandsstatsborgeren.

I første omgang bør ansigtsbilleder i ECRIS-TCN-systemet kun anvendes til at

kontrollere tredjelandsstatsborgeres identitet. I fremtiden, når softwaren til

ansigtsgenkendelse er videreudviklet, er det muligt, at ansigtsbilleder kan anvendes

til automatisk biometrisk sammenligning, forudsat at de tekniske krav er opfyldt.

Anvendelsen af biometri er nødvendig, da det er den mest pålidelige metode til

identifikation af tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på medlemsstaternes

område, men ofte ikke er i besiddelse af dokumenter eller anden form for

identifikation, og da det giver en en mere pålidelig sammenligning af oplysninger om

tredjelandsstatsborgere.

Medlemsstaterne bør i ECRIS-TCN-systemet oprette en datapost for dømte

tredjelandsstatsborgere hurtigst muligt efter indlæsningen af deres dom i det

nationale strafferegister.

For at sikre systemet maksimal effektivitet bør medlemsstaterne også oprette en

datapost i ECRIS-TCN-systemet for tredjelandsstatsborgere, over hvilke der er afsagt

straffedomme forud for forordningens ikrafttræden. I den forbindelse bør

medlemsstaterne dog ikke være forpligtet at indsamle oplysninger, som ikke allerede

var indlæst i deres strafferegister forud for denne forordnings ikrafttræden.

En forbedret udveksling og formidling af oplysninger om straffedomme bør hjælpe

medlemsstaterne i deres gennemførelse af rammeafgørelse 2008/675/RIA, der

forpligter medlemsstaterne til at tage hensyn til tidligere domme i forbindelse med en

ny straffesag.

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

Medlemsstaterne bør forpligtes til at gøre brug af ECRIS-TCN-systemet i alle

tilfælde, hvor de modtager en anmodning om oplysninger om tidligere straffedomme

afsagt over tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med national ret, og til at

følge op på eventuelle hit over for de medlemsstater, de finder frem til gennem

ECRIS-systemet. Denne forpligtelse bør ikke begrænses til anmodninger i

forbindelse med strafferetlig efterforskning.

Et hit i ECRIS-TCN-systemet bør ikke automatisk betyde, at den pågældende

tredjelandsstatsborger er blevet dømt i den eller de angivne medlemsstater, endsige at

den eller de angivne medlemsstater ligger inde med strafferegisteroplysninger om

den pågældende tredjelandsstatsborger. Tidligere domme bør kun bekræftes på

grundlag af strafferegisteroplysninger i de pågældende medlemsstater.

Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle programmer i

overensstemmelse med de gældende regler, bør medlemsstaterne afholde deres egne

udgifter til gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af deres

strafferegisterdatabaser og som følge af gennemførelse, administration, brug og

vedligeholdelse af de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS-

TCN-systemet, herunder deres tilslutning til det nationale centrale adgangspunkt.

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der

blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794

Eurojust, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA

[og

Den Europæiske

Anklagemyndighed, oprettet ved forordning (EU).../...

] bør have adgang til ECRIS-

TCN-systemet for at kunne bestemme, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger

inde med strafferegisteroplysninger om en tredjelandsstatsborger med henblik på at

støtte dem i udførelsen af deres lovbestemte opgaver.

I denne forordning fastsættes der strenge bestemmelser for adgang til ECRIS-TCN-

systemet og de nødvendige garantier, herunder medlemsstaternes ansvar for

indsamling og anvendelse af data. Den indeholder også regler om den enkeltes ret til

erstatning, indsigt, berigtigelse, sletning og klageadgang, navnlig retten til effektive

retsmidler og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med behandlingen af

oplysningerne. Den overholder de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger,

princippet om lighed for loven og det generelle forbud mod diskrimination.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680

bør finde anvendelse på

kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions

Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af

24.5.2016, s. 53).

Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen

af grov kriminalitet (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1).

Forordning (EU) .../... (EUT L…).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på

at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler

mod den offentlige sikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679

bør finde anvendelse på nationale myndigheders behandling af

personoplysninger, forudsat at nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv

(EU) 2016/680 ikke finder anvendelse. Der bør sikres koordineret tilsyn i

overensstemmelse med artikel 62 i [den nye forordning om databeskyttelse for

Unionens institutioner og organer].

(24)

(25)

Der bør fastsættes regler for medlemsstaternes erstatningsansvar for skader, der

opstår som følge af overtrædelse af denne forordning.

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en hurtig og effektiv udveksling af

strafferegisteroplysninger om tredjelandsstatsborgere, kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den nødvendige synergi og

interoperabilitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte

artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette

mål.

For at sikre ensartede betingelser for indførelsen og den operationelle forvaltning af

ECRIS-TCN-systemet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse

beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 182/2011

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,

som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

I medfør af artikel 1, 2 og 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges

og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme

protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke

er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.

(26)

(27)

(28)

[eller]

sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119

af 4.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede

Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater

meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(29)

Eftersom Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 har meddelt, at landet har

besluttet at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den

Europæiske Union, ophører traktaterne med at finde anvendelse på Det Forenede

Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale

ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale

med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne periode. Som følge heraf,

og uden at dette berører eventuelle bestemmelser i aftalen om udtræden, gælder

ovennævnte beskrivelse af Det Forenede Kongeriges deltagelse i forslaget kun, indtil

Det Forenede Kongerige ophører med at være en medlemsstat.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i

overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 45/2001

og afgav en udtalelse den….

—

(30)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning:

indføres der et system til bestemmelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger

inde med oplysninger om tidligere straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere

("ECRIS-TCN-systemet")

fastsættes de betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder kan anvende ECRIS-

TCN-systemet til at indhente oplysninger om sådanne tidligere straffedomme gennem

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), der blev

oprettet ved afgørelse 2009/316/RIA.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -

organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 008 af 12.1.2001, s. 1).

EUT C …

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på behandling af identitetsoplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der har været genstand for endelige afgørelser truffet af en

straffedomstol i medlemsstaterne, med henblik på bestemmelse af, i hvilken eller hvilke

medlemsstater sådanne afgørelser blev truffet.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"dom": enhver endelig afgørelse truffet af en straffedomstol over for en fysisk person i

forbindelse med en strafferetlig overtrædelse, for så vidt afgørelsen indlæses i

domsstatens strafferegister

"straffesag": fasen før retssagen, selve retssagen og domsfuldbyrdelsesfasen

"strafferegister": det eller de nationale registre, der indeholder oplysninger om afsagte

straffedomme i henhold til national ret

"domsstat": den medlemsstat, hvori en straffedom afsiges

"central myndighed": den eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3,

stk. 1, i rammeafgørelse 2009/315/RIA

"kompetente myndigheder": de centrale myndigheder og EU-organer, der har har

adgangsret til ECRIS-TCN-systemet i overensstemmelse med denne forordning

"tredjelandsstatsborger": en statsborger i et land, som ikke er en medlemsstat, uanset om

personen tillige er statsborger i en medlemsstat, eller en statsløs eller en person, hvis

nationalitet er domsstaten ukendt

"centralt system": den eller de databaser, som indholder oplysninger om

tredjelandsstatsborgere, som har været genstand for endelige retsafgørelser truffet af en

straffedomstol i medlemsstaterne, og som udvikles og vedligeholdes af eu-LISA

"grænsefladesoftware": software, som hostes af de kompetente myndigheder, og som

giver dem adgang til det centrale system via den kommunikationsinfrastruktur, der er

omhandlet i artikel 4

"identifikation": fastlæggelse af en persons identitet via en søgning i en database på

grundlag af flere datasæt

"alfanumeriske oplysninger": oplysninger, der er angivet med bogstaver, tal,

specialtegn, mellemrum og sætningstegn

"fingeraftryksoplysninger": oplysninger om aftryk af flade og rullede fingre af samtlige

ti fingre

"ansigtsbillede": et digitalt billede af ansigtet

"hit": overensstemmelse på et eller flere punkter konstateret ved sammenligning af de

oplysninger, der er registreret i det centrale system, og de oplysninger, som en

medlemssat anvender til søgning

"nationalt centralt adgangspunkt": det nationale tilslutningspunkt

kommunikationsinfrastruktur, der er omhandlet i artikel 4

til

den

"ECRIS-referencegennemførelse": den software, der er udviklet af Kommissionen og

stillet til rådighed for medlemsstaterne med henblik på strafferegisteroplysninger

gennem ECRIS.

Artikel 4

ECRIS-TCN-systemets tekniske struktur

ECRIS-TCN-systemet består af:

et centralt system, hvori dømte tredjelandsstatsborgeres identitetsoplysninger er

lagret

et nationalt centralt adgangspunkt i hver medlemsstat

grænsefladesoftware, der muliggør tilslutning af de centrale myndigheder til

det centrale system via det nationale centrale adgangspunkt og

kommunikationsinfrastrukturen

kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de nationale

centrale adgangspunkter.

Det centrale system hostes af eu-LISA på dettes to tekniske lokaliteter.

Grænsefladesoftwaren

integreres

ECRIS-referencegennemførelsen.

Medlemsstaterne benytter ECRIS-referencegennemførelsen til at foretage søgninger i

ECRIS-TCN-systemet og til at sende efterfølgende anmodninger om

strafferegisteroplysninger.

KAPITEL II

De centrale myndigheders indlæsning og brug af oplysninger

Artikel 5

Indlæsning af oplysninger i ECRIS-TCN-systemet

For hver domfældt tredjelandsstatsborger opretter domsstatens centrale myndighed

en datapost i det centrale system. Dataposten skal indeholde følgende oplysninger:

efternavn, fornavn(e), fødselsdato, fødested (by og land), nationalitet(er), køn,

forældres navne, eventuelle tidligere navne, pseudonym(er) og/eller

kaldenavn(e) og domsstatens kode

fingeraftryksoplysninger

overensstemmelse

med

rammeafgørelse

2009/315/RIA og med specifikationerne for opløsningen for og brugen af

fingeraftryk i artikel 10, stk. 1, litra b), referencenummeret for den domfældtes

fingeraftryksoplysninger, inklusive domsstatens kode.

Dataposten kan også indeholde ansigtsbilleder af den dømte tredjelandsstatsborger.

Domsstaten opretter dataposten hurtigst muligt efter indlæsningen af domfældelsen i

det nationale strafferegister.

Domsstaten opretter også dataposter for straffedomme afsagt inden den [denne

forordnings ikrafttrædelsesdato],

for så vidt disse oplysninger er lagret i dens

nationale strafferegister eller nationale fingeraftryksdatabase.

Artikel 6

Særlige regler for ansigtsbilleder

Ansigtsbilleder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, må kun anvendes til at bekræfte

identiteten af tredjelandsstatsborgere, der er blevet identificeret ved alfanumerisk

søgning eller søgning ved hjælp af fingeraftryk.

Så snart det er teknisk muligt, må ansigtsbilleder også anvendes til at identificere

tredjelandsstatsborgere på grundlag af denne biometriske identifikator. Inden denne

funktion implementeres i ECRIS-TCN-systemet, fremlægger Kommissionen en

rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare

anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til høring.

Artikel 7

Brug af ECRIS-TCN-systemet til bestemmelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger

inde med strafferegisteroplysninger.

Når der i en medlemsstat anmodes om strafferegisteroplysninger om en

tredjelandsstatsborger med henblik på en straffesag mod den pågældende

tredjelandsstatsborger eller til andre formål end en straffesag i overensstemmelse

med medlemsstatens nationale ret, anvender medlemsstatens centrale myndighed

ECRIS-TCN-systemet til bestemmelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater der

ligger inde med strafferegisteroplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger

med henblik på at indhente oplysninger om tidligere domfældelser via ECRIS.

Europol, Eurojust [og

Den Europæiske Anklagemyndighed]

skal have adgang til

ECRIS-TCN-systemet med henblik på bestemmelse af, hvilken eller hvilke

medlemsstater der ligger inde med strafferegisteroplysninger om en

tredjelandsstatsborger i overensstemmelse med artikel 14, 15 og 16.

Som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre

mellem medlemsstaterne, for så vidt angår oplysninger om tredjelandsstatsborgere eller statsløse, og om

erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA (...).

De kompetente myndigheder må søge i ECRIS-TCN-systemet ved hjælp af de

oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

De kompetente myndigheder må også søge i ECRIS-TCN-systemet ved hjælp af

ansigtsbilleder, jf. artikel 5, stk. 2, forudsat at en sådan funktionalitet er

implementeret i henhold til artikel 6, stk. 2.

I tilfælde af et hit oplyser det centrale system automatisk den kompetente myndighed

om, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger inde med strafferegisteroplysninger

om tredjelandsstatsborgeren, sammen med det eller de dertil knyttede

referencenumre og eventuelle dertil hørende identitetsoplysninger. Disse

identitetsoplysninger må kun anvendes til det formål at kontrollere den pågældende

tredjelandsstatsborgers identitet.

Hvis der ikke er noget hit, underretter det centrale system automatisk den kompetente

myndighed herom.

KAPITEL III

Lagring og ændring af oplysninger

Artikel 8

Lagringsperiode for oplysninger

Den enkelte datapost lagres i det centrale system, lige så længe som oplysningerne

vedrørende den pågældendes straffedomme lagres i det nationale strafferegister.

Ved udløbet af den i stk. 1 omhandlede lagringsperiode sletter domsstatens centrale

myndighed straks og under alle omstændigheder senest en måned efter udløbet af

lagringsperioden den enkelte datapost fra det centrale system.

Artikel 9

Ændring og sletning af oplysninger

Medlemsstaterne har ret til at ændre eller slette de oplysninger, som de har indlæst i

ECRIS-TCN-systemet.

Alle senere ændringer i det nationale strafferegister af de oplysninger, der førte til

oprettelsen af en datapost i henhold til artikel 5, medfører, at domsstaten foretager

samme ændring af de oplysninger, der er lagret i den pågældende datapost i det

centrale system.

Hvis en medlemsstat har grund til at antage, at de oplysninger, den har registreret i

det centrale system, er urigtige, eller at oplysninger er blevet behandlet i det centrale

system i strid med denne forordning, kontrollerer den de pågældende oplysninger og,

om nødvendigt, ændrer den dem eller sletter dem fra det centrale system hurtigst

muligt.

Hvis en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har indlæst oplysningerne, har

grund til at antage, at oplysninger i det centrale system er urigtige, eller at

oplysninger et blevet behandlet i det centrale system i strid med denne forordning,

kontakter den straks domsstatens centrale myndighed. Domsstaten kontrollerer inden

en måned, at oplysningerne er rigtige, og at behandlingen af oplysningerne var

lovlig.

KAPITEL IV

Udvikling og drift af systemet og ansvaret herfor

Artikel 10

Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager de retsakter, der er nødvendige for udviklingen og den

tekniske gennemførelse af ECRIS-TCN-systemet, og navnlig bestemmelser om:

de tekniske specifikationer for behandlingen af alfanumeriske oplysninger

de tekniske specifikationer for opløsningen for og behandlingen af fingeraftryk

i ECRIS-TCN-systemet

de tekniske specifikationer for den grænsefladesoftware, der er omhandlet i

artikel 4, stk. 1, litra c)

de tekniske specifikationer for behandlingen af ansigtsbilleder

datakvalitet, herunder en mekanisme og procedurer til at foretage

kvalitetskontrol af oplysningerne

indlæsning af oplysninger i henhold til artikel 5

adgang til oplysninger i henhold til artikel 7

ændringer og sletning af oplysninger i henhold til artikel 8 og 9

lagring og adgang til logfiler i henhold til artikel 29

udarbejdelse af statistik i henhold til artikel 30

krav til ECRIS-TCN-systemets ydeevne og tilgængelighed.

vedtages

efter

stk.

omhandlede

gennemførelsesretsakter

undersøgelsesproceduren i artikel 35, stk. 2.

Artikel 11

Udvikling og operationel forvaltning

eu-LISA er ansvarlig for udviklingen og den operationelle drift af ECRIS-TCN-

systemet. Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske

specifikationer, afprøvning og samlet projektkoordinering.

eu-LISA er også ansvarlig for videreudviklingen og vedligeholdelsen af ECRIS-

referencegennemførelsen.

eu-LISA fastlægger udformningen af ECRIS-TCN-systemets fysiske struktur,

herunder dets tekniske specifikationer og udviklingen heraf med hensyn til det

centrale system, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), det nationale centrale adgangspunkt, jf.

artikel 4, stk. 1, litra b), og grænsefladesoftwaren, jf. artikel 4, stk. 1, litra c).

Udformningen skal vedtages af eu-LISA's bestyrelse, efter at Kommissionen har

afgivet en positiv udtalelse herom.

eu-LISA udvikler og gennemfører ECRIS-TCN-systemet senest [to

år efter denne

forordnings ikrafttræden]

og efter Kommissionens vedtagelse af de foranstaltninger,

der er fastsat i artikel 10.

Forud for udformnings- og udviklingsfasen nedsætter eu-LISA's bestyrelse et

programstyringsråd bestående af højst ti medlemmer. Det skal bestå af otte

medlemmer udpeget af bestyrelsen, formanden for ECRIS-TCN-systemets

rådgivende udvalg, jf. artikel 36, og et medlem udpeget af Kommissionen. De

medlemmer, der udpeges af bestyrelsen, vælges alene fra de medlemsstater, som i

henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne vedrørende ECRIS, og som

deltager i ECRIS-TCN-systemet. Bestyrelsen sikrer, at de repræsentanter, der er

udpeget af Kommissionen, besidder den nødvendige erfaring og ekspertise i

udvikling og forvaltning af IT-systemer til støtte for retlige myndigheder og

strafferegistermyndigheder. Programstyringsrådet mødes mindst en gang i kvartalet

og oftere, når det er nødvendigt. Det sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af

udformningen og udviklingen af ECRIS-TCN-systemet. Programstyringsrådet

forelægger hver måned skriftlige rapporter for eu-LISA's bestyrelse om

fremskridtene i projektet. Det har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til

at repræsentere medlemmerne af bestyrelsen.

Programstyringsrådet fastsætter sin forretningsorden, som især skal indeholde regler

om:

formandskab

mødesteder

forberedelse af møder

eksperters adgang til møderne

kommunikationsplan, der sikrer fuld information af fraværende medlemmer af

bestyrelsen.

Formandskabet varetages af den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet

for Den Europæiske Union, forudsat at den i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet

af retsakterne vedrørende ECRIS og deltager i ECRIS-TCN-systemet. Hvis dette

krav ikke er opfyldt, varetages formandskabet af den næste medlemsstat, som skal

varetage formandskabet, og som opfylder nævnte krav.

Alle rejse- og opholdsudgifter afholdt af medlemmerne af programstyringsrådet

dækkes af agenturet, og artikel 10 i eu-LISA's forretningsorden finder anvendelse

med de fornødne ændringer. Programstyringsrådets sekretariat forestås af eu-LISA.

I udformnings- og udviklingsfasen består ECRIS-TCN-systemets rådgivende udvalg,

jf. artikel 36, af de nationale systemprojektledere for ECRIS-TCN-systemet. I

udformnings- og udviklingsfasen mødes det mindst én gang om måneden, indtil

ECRIS-TCN-systemet sættes i drift. Det aflægger efter hvert møde rapport til eu-

LISA's bestyrelse. Det yder teknisk ekspertise til støtte for bestyrelsens opgaver og

følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået med deres forberedelser.

eu-LISA sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der til enhver tid anvendes den

bedste disponible teknologi på grundlag af en cost-benefit-analyse.

eu-LISA

ansvarligt

for

følgende

opgaver

kommunikationsinfrastrukturen, jf. artikel 4, stk. 1, litra d):

tilsyn

sikkerhed

koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.

andre

opgaver i

forbindelse

med

vedrørende

10.

11.

12.

Kommissionen har ansvaret for alle

kommunikationsinfrastrukturen, navnlig:

opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen

anskaffelse og fornyelse

kontraktforhold.

13.

eu-LISA udvikler og opretholder en mekanisme og procedurer for udførelse af

kvalitetskontrol af oplysninger i ECRIS-TCN-systemet og forelægger regelmæssigt

rapporter for medlemsstaterne. eu-LISA forelægger regelmæssigt en rapport for

Kommissionen vedrørende de konstaterede problemer og de heraf berørte

medlemsstater.

Den operationelle forvaltning af ECRIS-TCN-systemet omfatter alle de opgaver, der

er nødvendige for, at ECRIS-TCN-systemet kan forblive operationelt i

overensstemmelse med denne forordning, og navnlig det vedligeholdelsesarbejde og

den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet operationelt

fungerer på et tilfredsstillende niveau i overensstemmelse med de tekniske

specifikationer.

14.

15.

16.

eu-LISA udfører opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af

ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen.

eu-LISA anvender hensigtsmæssige regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende

fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med oplysninger

registreret i det centrale system, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den

Europæiske Union. Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er

fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.

Artikel 12

Medlemsstaternes ansvarsområder

Hver medlemsstat er ansvarlig for:

at sørge for en sikker forbindelse mellem deres nationale

strafferegisterdatabaser og fingeraftryksdatabaser og det nationale centrale

adgangspunkt

udvikling, drift og vedligeholdelse af den forbindelse, der er omhandlet i litra

at sørge for en forbindelse mellem deres nationale systemer og ECRIS-

referencegennemførelsen

forvaltningen af og ordningerne for adgang for behørigt autoriserede

medarbejdere hos de centrale myndigheder til ECRIS-TCN-systemet i medfør

af denne forordning og oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over

disse medarbejdere og deres profiler.

Hver medlemsstat giver personalet ved de myndigheder, der har adgangsret til

ECRIS-TCN-systemet, passende uddannelse, især i datasikkerheds- og

databeskyttelsesregler og relevante grundlæggende rettigheder, inden de får tilladelse

til at behandle oplysninger, der er lagret i det centrale system.

Artikel 13

Ansvar for brugen af oplysninger

I overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/680 sikrer hver medlemsstat, at de

oplysninger, der er registreret i ECRIS-TCN-systemet, behandles på lovlig vis, og

navnlig at:

kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysningerne med henblik

på udførelsen af deres opgaver.

oplysningerne indsamles på lovlig vis og

tredjelandsstatsborgerens menneskelige værdighed

fuldt

respekterer

oplysningerne indeholdes lovligt i ECRIS-TCN-systemet

oplysningerne er rigtige og ajourførte, når de indeholdes i ECRIS-TCN-

systemet.

eu-LISA sørger for, at ECRIS-TCN-systemet forvaltes i overensstemmelse med

denne forordning og de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 10, og i

overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 [eller dens efterfølger]. Navnlig

træffer eu-Lisa de nødvendige foranstaltninger for at garantere sikkerheden i det

centrale system og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og det

nationale adgangspunkt, uden at dette dog berører de enkelte medlemsstaters

ansvarsområder.

eu-LISA informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om de foranstaltninger, eu-LISA

træffer i medfør af stk. 2 for at sætte ECRIS-TCN-systemet i drift.

Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for

medlemsstaterne og offentligheden via et regelmæssigt ajourført offentligt websted.

Artikel 14

Kontaktpunkter for tredjelande og internationale organisationer

Tredjelande og internationale organisationer kan indgive deres anmodninger om

oplysninger om tidligere straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere til

Eurojust.

Når Eurojust modtager en anmodning som omhandlet i stk. 1, anvender den ECRIS-

TCN-systemet til at afgøre, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger, og videresender, i tilfælde

hvor der findes frem til en eller flere medlemsstater, hurtigst muligt anmodningen til

den centrale myndighed i den eller de pågældende medlemsstater. De pågældende

medlemsstater er ansvarlige for den videre behandling af sådanne anmodninger i

overensstemmelse med deres nationale ret.

Hverken Eurojust, Europol, [Den Europæiske Anklagemyndighed] eller en

medlemsstats centrale myndighed må til et tredjeland, en international organisation

eller en privat part videresende oplysninger fra ECRIS-TCN-systemet om tidligere

straffedomme afsagt over en tredjelandsstatsborger eller oplysninger om, hvilken

eller hvilke medlemsstater der kan ligge inde med sådanne oplysninger, endsige stille

oplysningerne til rådighed for dem.

Artikel 15

Eurojusts, Europols [og Den Europæiske Anklagemyndigheds] adgang

Eurojust har direkte adgang til ECRIS-TCN-systemet med henblik

gennemførelsen af artikel 14 og varetagelsen af sine vedtægtsmæssige opgaver.

på

Europol [og Den Europæiske Anklagemyndighed] har direkte adgang til ECRIS-

TCN-systemet med henblik på varetagelsen af deres vedtægtsmæssige opgaver.

Når en søgning har givet et hit med angivelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater

der ligger inde med strafferegisteroplysninger om en tredjelandsstatsborger, må

Eurojust, Europol [og Den Europæiske Anklagemyndighed] anvende deres kontakter

hos de nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater i overensstemmelse

med deres respektive konstituerende retlige instrumenter til at anmode om

oplysningerne om straffedomme.

Hvert af de organer, der er omhandlet i denne artikel, er ansvarligt for forvaltning af

og ordninger for adgang for behørigt bemyndiget personale til ECRIS-TCN-systemet

i overensstemmelse med denne forordning og er også ansvarligt for udarbejdelse og

regelmæssig ajourføring af en oversigt over nævnte personale og dets profiler.

Artikel 16

Eurojusts, Europols [og Den Europæiske Anklagemyndigheds] ansvarsområder

Eurojust, Europol [og Den Europæiske Anklagemyndighed] etablerer den tekniske

tilslutning til ECRIS-TCN-systemet og er ansvarlige for at vedligeholde

tilslutningen.

De organer, der er omhandlet i stk. 1, giver deres personale med adgangsret til

ECRIS-TCN-systemet passende uddannelse, især om datasikkerheds- og

databeskyttelsesregler og relevante grundlæggende rettigheder, inden de får tilladelse

til at behandle oplysninger, der er lagret i det centrale system.

De organer, der er omhandlet i stk. 1, sikrer, at de personoplysninger, der behandles i

henhold til denne forordning, beskyttes i overensstemmelse med gældende

bestemmelser om databeskyttelse.

Artikel 17

Datasikkerhed

eu-LISA træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at garantere ECRIS-

TCN-systemets sikkerhed, uden at dette berører de enkelte medlemsstaters ansvar,

under hensyntagen til de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i stk. 3.

Hvad angår driften af ECRIS-TCN-systemet træffer eu-LISA de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne i stk. 3, herunder

vedtagelsen af en sikkerhedsplan og en forretningskontinuitets- og

katastrofeberedskabsplan.

De ansvarlige medlemsstater sørger for oplysningernes sikkerhed før og under

overførslen til og modtagelse fra det nationale centrale adgangspunkt. Navnlig skal

den enkelte medlemsstat:

fysisk beskytte oplysningerne, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for

beskyttelse af vigtig infrastruktur

forhindre, at personer uden bemyndigelse får adgang til nationale anlæg, hvor

medlemsstaten udfører operationer med relation til ECRIS-TCN-systemet

forhindre, at uautoriserede personer læser, kopierer, ændrer eller fjerner

datamedier

forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning,

ændring eller sletning af de lagrede personoplysninger

forhindre uautoriseret behandling af oplysninger i ECRIS-TCN-systemet og

uautoriseret ændring eller sletning af oplysninger, som er blevet behandlet i

ECRIS-TCN-systemet

sikre, at autoriserede personer kun får adgang til at bruge de oplysninger i

ECRIS-TCN-systemet, der er omfattet af deres adgangstilladelse, ved hjælp af

individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige passwords

sikre, at alle myndigheder, der har adgang til ECRIS-TCN-systemet, opretter

profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er

bemyndiget til at indlæse, ændre, slette, konsultere og søge oplysningerne, og

på anmodning straks stiller deres profiler til rådighed for de nationale

tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 25

at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan

videregives

eller

blevet

videregivet

personoplysninger

via

datatransmissionsudstyr

sikre, at det er muligt at efterprøve og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet

behandlet i ECRIS-TCN-systemet, hvornår det er sket, hvem der har gjort det,

og til hvilket formål det blev gjort

forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af

personoplysninger under fremsendelsen af personoplysninger til eller fra det

centrale ECRIS-TCN-system eller under fremsendelsen af datamedier, navnlig

ved hjælp af passende krypteringsteknikker

kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i

dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger

vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelse af denne forordning.

Artikel 18

Erstatningsansvar

Enhver person eller medlemsstat, der har lidt skade som følge af en ulovlig

behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret

til erstatning fra den medlemsstat, som er ansvarlig for den lidte skade. Den

pågældende medlemsstat fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, hvis den

beviser, at den ikke er skyld i den begivenhed, der gav anledning til skaden.

Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til

denne forordning volder skade på ECRIS-TCN-systemet, holdes den pågældende

medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre eu-LISA eller en anden medlemsstat,

der deltager i ECRIS-TCN-systemet, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at

forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Erstatningskrav mod en medlemsstat for den skade, der nævnes i stk. 1 og 2,

behandles efter den sagsøgte medlemsstats nationale lovgivning.

Artikel 19

Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver central myndighed træffer de foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang

samarbejder med tilsynsmyndigheden og den nationale tilsynsmyndighed.

Artikel 20

Sanktioner

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert misbrug af

oplysninger indlæst i ECRIS-TCN-systemet i strid med denne forordning kan straffes med

sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har

afskrækkende virkning.

KAPITEL V

Rettigheder og tilsyn med databeskyttelse

Artikel 21

Dataansvarlig og databehandler

I overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/680 er hver af medlemsstatens centrale

myndigheder dataansvarlig for medlemsstatens behandling af personoplysninger i

henhold til denne forordning.

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 er eu-LISA databehandler af

personoplysninger, som medlemsstaterne indlæser i det centrale system.

Artikel 22

Formålet med behandlingen af personoplysninger

De oplysninger, der er indeholdt i det centrale system, må kun behandles med

henblik på bestemmelse af, hvilken eller hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere.

Adgangen til ECRIS-TCN-systemet skal, med henblik på at indlæse, ændre, slette og

søge i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, udelukkende forbeholdes de

centrale myndigheders behørigt bemyndigede personale, og med henblik på at søge i

opløsningerne, forbeholdes behørigt bemyndiget personale i de organer, der er

omhandlet i artikel 15. Denne adgang skal begrænses til det omfang, der er

nødvendigt for at udføre opgaverne i overensstemmelse med det formål, der er

omhandlet i stk. 1, og stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.

Artikel 23

Ret til indsigt, berigtigelse og sletning

Anmodninger fra tredjelandsstatsborgere vedrørende de rettigheder, der er fastsat i

artikel 14 og 16 i direktiv (EU) 2016/680, kan rettes til den centrale myndighed i

enhver medlemsstat.

Hvis en anmodning fremsættes over for en anden medlemsstat end domsstaten,

kontrollerer myndighederne i den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er

fremsat, oplysningernes rigtighed og lovligheden af databehandlingen i ECRIS-TCN-

systemet inden for en frist på en måned, hvis denne kontrol kan gennemføres uden at

rette henvendelse til domsstaten. I modsat fald kontakter den anden medlemsstat end

domsstaten myndighederne i domsstaten inden 14 dage, og domsstaten kontrollerer

oplysningernes rigtighed og lovligheden af databehandlingen inden en måned fra

henvendelsen.

Hvis det viser sig, at oplysninger, der er registreret i ECRIS-TCN-systemet, er

faktuelt urigtige eller ulovligt registreret, berigtiger eller sletter domsstaten

oplysningerne i henhold til artikel 9. Domsstaten eller efter omstændighederne den

medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat, bekræfter hurtigst muligt

skriftligt over for den pågældende, at den har taget skridt til at berigtige eller slette

oplysningerne om vedkommende.

Hvis den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat, ikke er enig i, at de

oplysninger, som er registreret i ECRIS-TCN-systemet, er faktuelt urigtige eller

ulovligt registreret, træffer medlemsstaten en administrativ afgørelse, hvori den

hurtigst muligt skriftligt begrunder over for den pågældende, hvorfor den ikke er

villig til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.

Den medlemsstat, som har truffet den administrative afgørelse i henhold til stk. 4,

orienterer ligeledes den pågældende om, hvilke skridt vedkommende kan tage, hvis

begrundelsen ikke kan godtages. Denne orientering skal indeholde oplysninger om,

hvordan den registrerede kan anlægge sag ved en domstol eller indgive klage til den

pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, og hvilken bistand, bl.a. fra

tilsynsmyndighederne, der kan ydes i henhold til den pågældende medlemsstats

nationale ret.

En anmodning indgivet i henhold til stk. 1 og 2 skal indeholde de oplysninger, der er

nødvendige for at identificere den pågældende. De pågældende oplysninger må

udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er nævnt i

stk. 1 og 2, og skal slettes umiddelbart efter.

Når en person anmoder om oplysninger om sig selv i overensstemmelse med stk. 2,

registrerer den centrale myndighed i form af et skriftligt dokument, at en sådan

anmodning er fremsat, hvordan den blev behandlet og af hvilken myndighed og

stiller straks det pågældende dokument til rådighed for tilsynsmyndighederne.

Artikel 24

Samarbejde med henblik på sikring af databeskyttelsesrettigheder

Medlemsstaternes centrale myndigheder samarbejder om at håndhæve de rettigheder,

som er fastsat i artikel 23.

I hver medlemsstat bistår og rådgiver den nationale tilsynsmyndighed på anmodning

den pågældende ved udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget eller slettet

oplysninger om sig selv.

Med henblik på at nå disse mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den medlemsstat,

som fremsendte oplysningerne, og tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvortil

anmodningen er indgivet, med hinanden.

Artikel 25

Retsmidler

I hver medlemsstat har enhver person ret til at anlægge sag eller indgive klage i den

medlemsstat, som nægtede den pågældende ret til indsigt eller ret til at få berigtiget

eller slettet oplysninger om sig selv, jf. artikel 23.

Tilsynsmyndighedernes bistand er til rådighed under hele denne proces.

Artikel 26

Tilsynsmyndighedens tilsyn

Hver medlemsstat sikrer, at den eller de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i medfør

af artikel 41 i direktiv (EU) 2016/680, overvåger lovligheden af den pågældende

medlemsstats behandling af personoplysninger som omhandlet i artikel 6, herunder

overførslen af dem til og fra ECRIS-TCN-systemet.

Tilsynsmyndigheden sikrer, at der fra ECRIS-TCN-systemets idriftsættelse foretages

en audit af databehandlingsaktiviteterne i de nationale strafferegistre og

fingeraftryksdatabaser i overensstemmelse med relevante internationale

revisionsstandarder mindst hvert fjerde år.

Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til at

udføre de opgaver, som er tillagt den i henhold til denne forordning.

Hver medlemsstat fremkommer med alle de oplysninger, tilsynsmyndighederne

anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i

henhold til artikel 12, 13 og 17. Hver medlemsstat giver tilsynsmyndighederne

adgang til deres registre i henhold til artikel 29 og giver dem til enhver tid adgang til

alle deres lokaliteter, der har forbindelse til ECRIS-TCN-systemet.

Artikel 27

Tilsyn foretaget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at eu-LISA's aktiviteter i

forbindelse med behandling af personoplysninger om ECRIS-TCN-systemet finder

sted i overensstemmelse med denne forordning.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde

år foretages en audit af agenturets aktiviteter i forbindelse med behandling af

personoplysninger

overensstemmelse

med

relevante

internationale

revisionsstandarder. En rapport om auditten sendes til Europa-Parlamentet, Rådet,

eu-LISA, Kommissionen, tilsynsmyndighederne og de nationale tilsynsmyndigheder.

eu-LISA skal have lejlighed til at fremsætte bemærkninger, inden rapporten

vedtages.

eu-LISA fremkommer med de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse, anmoder om, giver denne adgang til alle dokumenter og til sine

registre, jf. artikel 29, og giver til enhver tid denne adgang til alle sine lokaler.

Artikel 28

Samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Der bør sikres koordineret tilsyn i overensstemmelse med artikel 62 i [den nye forordning om

databeskyttelse for Unionens institutioner og organer].

Artikel 29

Opbevaring af logfiler

eu-LISA og de kompetente myndigheder sikrer inden for deres respektive

ansvarsområder, at alle databehandlingsaktiviteter i ECRIS-TCN-systemet logges

med henblik på at kontrollere grundlaget for anmodningen, overvåge lovligheden af

databehandlingen og dataintegriteten og -sikkerheden, samt egenkontrol.

Loggen eller dokumentationen skal vise følgende:

formålet med anmodningen om adgang til oplysninger i ECRIS-TCN-systemet

videsendte oplysninger som omhandlet i artikel 5

henvisningen til den nationale fil

datoen og det nøjagtige tidspunkt for aktiviteten

de oplysninger, der er anvendt til en søgning

referenceangivelsen på den embedsmand, der har foretaget søgningen, og på

den embedsmand, der har givet ordre til søgningen.

Logfiler af søgninger og videregivelse skal gøre det muligt at fastlægge begrundelsen

for sådanne aktiviteter.

Registre og dokumentation kan kun bruges til kontrol af lovligheden af behandlingen

af oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere dataintegriteten og -

sikkerheden. Kun logfiler, der indeholder ikkepersonlige oplysninger, kan anvendes

til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i artikel 34. De pågældende

logfiler skal med de nødvendige foranstaltninger beskyttes mod uautoriseret adgang

og skal slettes efter et år, hvis de ikke længere er nødvendige til kontrolprocedurer,

som allerede er indledt.

eu-LISA skal efter anmodning stille logfiler af sine databehandlingsaktiviteter til

rådighed for de centrale myndigheder uden unødig forsinkelse.

De kompetente nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere

anmodningens grundlag og kontrollere lovligheden af databehandlingen og

dataintegritet og -sikkerhed, skal på anmodning have adgang til de pågældende

logfiler med henblik på at udføre deres opgaver. De centrale myndigheder skal efter

anmodning stille logfiler af deres databehandlingsaktiviteter til rådighed for de

kompetente tilsynsmyndigheder uden unødig forsinkelse.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistik

eu-LISA's behørigt bemyndigede personale, de kompetente myndigheder og

Kommissionen skal udelukkende have adgang til de oplysninger, der behandles i

ECRIS-TCN-systemet med rapportering og statistik for øje uden mulighed for

individuel identifikation.

Med henblik på stk. 1 udarbejder, gennemfører og hoster eu-LISA på sin tekniske

lokalitet eller sine tekniske lokaliteter et centralregister, som indeholder de

oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og som ikke må muliggøre identifikation af

enkeltpersoner, men må gøre det muligt at få skræddersyede rapporter og statistik.

Adgang til centralregistret skal ske via en sikret adgang med adgangskontrol og

specifikke brugerprofiler udelukkende med rapportering og statistik for øje.

Nærmere regler om driften af centralregistret og den databeskyttelse og de

sikkerhedsregler, der skal gælde for dette, vedtages efter undersøgelsesproceduren i

artikel 35, stk. 2.

De procedurer, der er indføres af eu-LISA med henblik på at overvåge, hvordan

ECRIS-TCN-systemet, jf. artikel 34, og ECRIS-referencegennemførelsen fungerer,

skal give mulighed for at udarbejde regelmæssig statistik, der sikrer en sådan

overvågning.

Hver måned forelægger eu-LISA Kommissionen ikkepersonlig statistik vedrørende

registrering, lagring og udveksling af strafferegisteroplysninger gennem ECRIS-

TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen. Efter anmodning fra

Kommissionen forsyner eu-LISA denne med statistik om særlige aspekter i

forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne forsyner eu-LISA med den statistik, der er nødvendig for at opfylde

de forpligtelser, der er anført i denne artikel. De forsyner Kommissionen med

statistik om antallet af dømte tredjelandsstatsborgere og antallet af straffedomme

afsagt over tredjelandsstatsborgere på deres område.

Artikel 31

Omkostninger

Omkostningerne i forbindelse med indførelsen og driften af det centrale system,

kommunikationsinfrastrukturen,

grænsefladesoftwaren

ECRIS-

referencegennemførelsen afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

Eurojusts, Europols og [Den Europæiske Anklagemyndigheds] omkostninger i

forbindelse med tilslutning til ECRIS-TCN-systemet afholdes over de pågældende

organers budget.

Andre omkostninger afholdes af medlemsstaterne, navnlig omkostningerne i

forbindelse med de eksisterende nationale strafferegistres, fingeraftryksdatabasers og

centrale myndigheders tilslutning til ECRIS-TCN-systemet, samt omkostningerne

ved at hoste ECRIS-referencegennemførelsen.

Artikel 32

Underretninger

Medlemsstaterne underretter eu-LISA om deres centrale myndigheder, der har adgang til at

indlæse, ændre, slette, indhente eller søge i oplysningerne. eu-LISA offentliggør regelmæssigt

en liste over disse centrale myndigheder.

Artikel 33

Idriftsættelse

Kommissionen fastsætter den dato, hvor ECRIS-TCN-systemet sættes i drift, efter at

følgende betingelser er opfyldt:

foranstaltningerne i artikel 10 er vedtaget

eu-LISA har meddelt, at den omfattende test af ECRIS-TCN-systemet, der skal

gennemføres af eu-LISA i samarbejde med medlemsstaterne, er afsluttet på

tilfredsstillende vis

medlemsstaterne har valideret de tekniske og retlige ordninger for indsamling

og videregivelse af oplysninger til ECRIS-TCN-systemet, jf. artikel 5, og har

givet Kommissionen meddelelse herom.

eu-LISA underretter Kommissionen, når den test, der er omhandlet i stk. 1, litra b), er

afsluttet på tilfredsstillende vis. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og

Rådet om resultaterne af den test, der er gennemført i medfør af stk. 1, litra b).

Kommissionens beslutning i medfør af stk. 1 offentliggøres i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Medlemsstaterne påbegynder brugen af ECRIS-TCN-systemet fra den dato,

Kommissionen fastsætter i medfør af stk. 1.

Artikel 34

Overvågning og evaluering

eu-LISA sikrer, at der findes procedurer med henblik på at overvåge udviklingen af

ECRIS-TCN systemet i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og på at

overvåge ECRIS-TCN-systemet og ECRIS- referencegennemførelsen i lyset af

målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens

kvalitet.

Med henblik på at overvåge, hvordan systemet fungerer, samt dets tekniske

vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger om

databehandlingsprocesserne

ECRIS-TCN-systemet

ECRIS-

referencegennemførelsen.

Senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hver sjette

måned i udviklingsfasen forelægger eu-LISA en rapport for Europa-Parlamentet og

Rådet, hvori der gøres status over udviklingen af ECRIS-TCN-systemet. Når

systemet er færdigudviklet, skal der indsendes en rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet, som forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og

omkostninger, blev opfyldt, samt angive grundene til eventuelle afvigelser.

To år efter idriftsættelsen af ECRIS-TCN-systemet og derefter en gang om året

forelægger eu-LISA Kommissionen en rapport om, hvordan ECRIS-TCN-systemet

og ECRIS-referencegennemførelsen fungerer teknisk, herunder sikkerhedsmæssigt,

som især baseres på statistik om, hvordan ECRIS-TCN-systemet fungerer og

anvendes, og om udveksling af strafferegisteroplysninger gennem ECRIS-

referencegennemførelsen.

Tre år efter idriftsættelsen af ECRIS-TCN-systemet og derefter hvert fjerde år

udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-

referencegennemførelsen. Denne samlede evaluering skal omfatte en vurdering af

anvendelsen af forordningen, en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til

målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og en vurdering af, om de

tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse, systemets

sikkerhed og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift og skal indeholde

eventuelle nødvendige henstillinger. Kommissionen sender evalueringsrapporten til

Europa-Parlamentet og Rådet.

Medlemsstaterne, Eurojust [og Den Europæiske Anklagemyndighed] giver eu-LISA

og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter,

der er omhandlet i denne artikel, i henhold til de kvalitative indikatorer, som

Kommissionen og/eller eu-LISA har fastsat på forhånd. Disse oplysninger må ikke

skade arbejdsmetoder eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere

eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de

overordnede evalueringer som omhandlet i stk. 5.

Artikel 35

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i

forordning (EU) nr. 182/2011

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 36

Rådgivende udvalg

eu-LISA nedsætter et rådgivende udvalg, der stiller ekspertise til rådighed for eu-LISA

vedrørende ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen, navnlig i forbindelse

med eu-LISA's udarbejdelse af sit årlige arbejdsprogram og årlige aktivitetsrapport. I

udformnings- og udviklingsfasen finder artikel 11 anvendelse.

Artikel 37

Ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011

I forordning (EU) nr. 1077/2011 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 affattes stk. 2 således:

"2.

Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af

informationssystemet, visuminformationssystemet, Eurodac, [ind- og

udrejsesystemet,] [ETIAS,] [det automatiserede system for registrering og

overvågning og fordelingsmekanismen for ansøgninger om international

beskyttelse,] ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen.

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 5a

Opgaver vedrørende ECRIS-TCN-systemet

Vedrørende ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen udfører

agenturet:

de opgaver, det er pålagt det ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 20XX/XXX*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

__________

opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af ECRIS-TCN-

systemet og ECRIS-referencegennemførelsen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20XX/XXX af X.X.X.* om

oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger

inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet),

og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L....)."

I artikel 7 affattes stk. 5 således:

"5.

Opgaver

vedrørende

den

operationelle

forvaltning

kommunikationsinfrastrukturen kan overdrages til eksterne private enheder

eller organer i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012.

Netværksudbyderen er i så fald omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne i stk. 4

og må på ingen måde have adgang til operationelle oplysninger i SIS II, VIS,

Eurodac, [ind- og udrejsesystemet] og [ETIAS], [det automatiserede system for

registrering, overvågning og fordelingsmekanismen for ansøgninger om

international beskyttelse], ECRIS-TCN-systemet eller den til SIS II knyttede

Sirene-informationsudveksling.

I artikel 8 affattes stk. 1 således:

"1.

Agenturet overvåger udviklingen inden for forskning, som er relevant for den

operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac, [ind- og udrejsesystemet] og

[ETIAS], [det automatiserede system for registrering, overvågning og

fordelingsmekanismen for ansøgninger om international beskyttelse], ECRIS-

TCN-systemet og andre store IT-systemer".

I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:

nyt litra sa) tilføjes efter litra s):

"sa) vedtage rapporterne om udvikling af ECRIS-TCN-systemet i henhold til

artikel 34, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

20XX/XXX af X.X.X om oprettelse af et centralt system til bestemmelse

af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om

straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet),

og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L....)."

litra t) affattes således:

"t)

vedtage rapporterne om SIS II's tekniske funktion, jf. artikel 50, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 66, stk. 4, i afgørelse

2007/533/RIA [eller artikel 54, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning XX af XX om oprettelse, drift og brug af

Schengeninformationssystemet (SIS) på området grænsekontrol, om

ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 1987/2006, og artikel 71, stk. 7, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning XX af XX om oprettelse, drift og brug af

Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde i

straffesager, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse

2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU], og om VIS,

jf. artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i

afgørelse 2008/633/RIA, [om ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 64,

stk. 4, i forordning (EU) XX/XX af XXX, om ETIAS, jf. artikel 81,

stk. 4, i forordning (EU) XX/XX af XXX, og om ECRIS-TCN-systemet

og ECRIS-referencegennemførelsen, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning

(EU) XX/XXX"

litra v), affattes således:

"v) fremsætte formelle bemærkninger til rapporterne fra Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse om audit, jf. artikel 45, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 1987/2006, artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 31, stk. 2, i

forordning (EU) nr. 603/2013, artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) XX/XX af XXX

[om oprettelse af ind- og udrejsesystemet) og artikel 57 i forordning (EU) XX/XX af

XXX [om oprettelse af ETIAS) og artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) XX/XX af

XXX [om oprettelse af ECRIS-TCN-systemet] og sikre passende opfølgning af disse

auditter".

følgende litra indsættes efter litra xa):

"xb)

offentliggøre statistik over ECRIS-TCN-systemet og ECRIS-

referencegennemførelsen, jf. artikel 30 forordning XXXX/XX".

Litra y) affattes således:

"y) sørge for, at listen over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til

direkte søgning i oplysningerne i SIS II, offentliggøres hvert år, jf. henholdsvis

artikel 31, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 46, stk. 8, i afgørelse

2007/533/RIA, sammen med listen over kontorer for de nationale systemer af SIS II

(N.SIS II) og Sirenekontorer, jf. henholdsvis artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr.

1987/2006 og artikel 7, stk. 3, i afgørelse 2007/533/RIA [eller i henhold til artikel 36,

stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning XX af XX om oprettelse, drift og

brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området grænsekontrol, om ændring

af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006,

og i henhold til artikel 53, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning XX af

XX om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området

politisamarbejde i straffesager, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse 2007/533/RIA og

Kommissionens afgørelse 2010/261/EU, sammen med listen over kontorer i de

nationale systemer af SIS II (N.SIS II) og Sirenekontorer, jf. artikel 7, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. XX af XX om oprettelse, drift og brug

af Schengeninformationssystemet (SIS) på området grænsekontrol og artikel 7,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning XX af XX om oprettelse, drift og

brug af Schengen-informationssystemet (SIS) på området politisamarbejde i

straffesager [samt en liste over kompetente myndigheder, jf. artikel 8, stk. 2, i

forordning (EU) XX/XXXX] om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] [listen over

kompetente myndigheder, jf. artikel 11 i forordning (EU) XX/XXXX om oprettelse

af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse] og [listen over

centrale myndigheder, jf. artikel 32 forordning XX/XXX om oprettelse af ECRIS-

TCN-systemet]"

I artikel 15 affattes stk. 4 således:

"4.

Europol og Eurojust kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et

spørgsmål vedrørende SIS II i relation til anvendelsen af afgørelse

2007/533/RIA er på dagsordenen. [Den europæiske grænse- og kystvagt kan

deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål vedrørende

SIS i relation til anvendelsen af forordning (EU) 2016/1624 eller af forordning

XXX af XXX er på dagsordenen]. Europol kan desuden deltage i bestyrelsens

møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende VIS i relation til

anvendelsen af afgørelse 2008/633/RIA eller et spørgsmål vedrørende Eurodac

i relation til anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013 er på dagsordenen.

[Europol kan desuden deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et

spørgsmål vedrørende ind- og udrejsesystemet i relation til anvendelsen af

forordning XX/XXXX (om oprettelse af et ind- og udrejsesystem) er på

dagsordenen, eller når et spørgsmål vedrørende ETIAS i relation til forordning

XX/XXXX (om oprettelse af ETIAS) er på dagsordenen. [Den europæiske

grænse- og kystvagt kan også deltage i bestyrelsens møder, når et spørgsmål

vedrørende ETIAS i relation til anvendelsen af forordning XX/XX af XXX er

på dagsordenen.] EASO kan også deltage i bestyrelsens møder som observatør,

når et spørgsmål vedrørende det automatiserede system for registrering,

overvågning og fordelingsmekanismen for ansøgninger om international

beskyttelse, som er omhandlet i artikel 44 i forordningen

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs (omarbejdet) (COM(2016) 270 final - 2016/0133 (COD)), er på

dagsordenen. [Eurojust, Europol og Den Europæiske Anklagemyndighed kan

også deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål

vedrørende forordning XX/XXXX (om oprettelse af et centralt system til

bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om

straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om

ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 (ECRIS-TCN-systemet) er på

dagsordenen.] Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkter kan være af

interesse, til at deltage i dens møder som observatør.

Artikel 17, stk. 5, litra g), affattes således:

"g)

fastlægge fortrolighedskrav for at efterkomme henholdsvis artikel 17 i

forordning (EF) nr. 1987/2006, artikel 17 i afgørelse 2007/533/RIA, artikel 26,

stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr.

603/2013, [artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) XX/XX af XX (om oprettelse af

et ind- og udrejsesystem)]

, artikel 64, stk. 2, i forordning XX/XXXX (om

oprettelse af ETIAS) og artikel 11, stk. 16, i [forordning (EU) XX/XX af XXX

om oprettelse af ECRIS-TCN-systemet], jf. dog artikel 17 i

tjenestemandsvedtægten.]"

I artikel 19 affattes stk. 1 således:

"1.

Følgende rådgivende grupper yder bestyrelsen ekspertise vedrørende store IT-

systemer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram

og den årlige aktivitetsrapport:

Den Rådgivende Gruppe for SIS II

Den Rådgivende Gruppe for VIS

Den Rådgivende Gruppe for Eurodac

Den rådgivende gruppe for ind-og udrejsesystemet/ETIAS

Den Rådgivende Gruppe for ECRIS-TCN-systemet

enhver anden rådgivende gruppe vedrørende et stort IT-system, hvis det

er hjemlet i den relevante lovgivningsmæssige retsakt om udvikling,

oprettelse, drift og brug af det pågældende store IT-system."

Artikel 38

Gennemførelses- og overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme

bestemmelserne i denne forordning senest senest 24 måneder efter dens ikrafttræden.

Med hensyn til domme afsagt inden den [datoen for denne forordnings ikrafttræden]

opretter de centrale myndigheder de enkelte dataposter i det centrale system senest

24 måneder efter dette instruments ikrafttræden, for så vidt sådanne oplysninger er

lagret

deres

nationale

strafferegistre

eller

fingeraftryksdatabase/fingeraftryksdatabaser.

Artikel 39

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i

medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Forordningen om ind- og udrejsesystemet.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse

af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og

understøtte det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-

systemet) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/21

1.2.

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

Politisk område

ABB-aktivitet:

Retlige anliggender og forbrugere

33 03 Retlige anliggender

1.3.

Forslagets/initiativets art



Forslaget/initiativet vedrører en

ny foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en

forberedende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

forlængelse af en eksisterende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører

omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

•

At forbedre den måde, hvorpå et fælles område med sikkerhed og retfærdighed

fungerer, ved at forbedre udvekslingen af oplysninger angående tredjelandsstatsborgere i

forbindelse med kriminalsager.

•

At begrænse kriminalitet og fremme forebyggelse af kriminalitet (også i henseende til

terrorisme).

•

At sikre ikkeforskelsbehandling mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere med

hensyn til effektiv udveksling af strafferegisteroplysninger.

1.4.2.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål

ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)

–

ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret

budgetlægning).

Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

•

At nedbringe antallet af unødvendige anmodninger om strafferegisteroplysninger om

tredjelandsstatsborgere og de deraf følgende udgifter.

•

At øge udvekslingen af strafferegisteroplysninger via ECRIS for så vidt angår

tredjelandsstatsborgere.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Der henvises til beskrivelsen i ABM/ABB-aktivitetsliste nr. 33 03

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Initiativet forventes at føre til skabelsen af et centraliseret system til bestemmelse af, hvilken

eller hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedommer afsagt over

tredjelandsstatsborgere med henblik på at øge udvekslingen af oplysninger om straffedomme

afsagt over tredjelandsborgere via det eksisterende ECRIS.

1.4.4.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Udvekslingsniveauet for tredjelandsstatsborgeres straffeattester sammenlignet med antallet af

domfældelser for tredjelandsstatsborgere og dømte tredjelandsstatsborgere.

1.5.

1.5.1.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

eu-ELISA's gennemførelse af et centraliseret system med alfanumeriske oplysninger om og

fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere med henblik på at bestemme, hvilken eller hvilke

medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere.

1.5.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

Initiativet forventes at føre til skabelsen af et centraliseret system til bestemmelse af, hvilken

eller hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedommer afsagt over

tredjelandsstatsborgere, med henblik på at øge udvekslingen af oplysninger om straffedomme

afsagt over tredjelandsborgere via det eksisterende ECRIS. Et sådant system kan ikke oprettes

af medlemsstaterne hver for sig, men kræver, at der skabes et system, der skal udvikles og

forvaltes af eu-LISA.

1.5.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

ECRIS blev indført rettidigt i april 2012 med et godt resultat. Intentionen er at anvende

samme bedste praksis. Derudover har forhandlingerne om Kommissionens forslag fra 2016 til

direktiv om ECRIS-TCN dokumenteret, at der er en stærk præference for oprettelsen af et

centralt system.

1.5.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Se bemærkninger i "Overensstemmelse med eksisterende og andre EU-politikker". En

forbedring af ECRIS for så vidt angår tredjelandsstatsborgere er et led i den strategi, der er

skitseret i den europæiske dagsorden om sikkerhed.

Initiativet er også forbundet med det arbejde, Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende

Interoperabilitet udfører, idet det nye ECRIS-TCN-system er et af de systemer, der overvejes

anvendt til at skabe yderligere interoperabilitet med andre EU-systemer som

Schengeninformationssystemet, visuminformationssystemet og Eurodac.

Endvidere støtter udvekslingen af strafferegisteroplysninger anvendelsen af Rådets

rammeafgørelse 2008/675/RIA, hvori det fastslås, at medlemsstaternes judicielle

myndigheder i forbindelse med en straffesag skal tage hensyn til tidligere straffedomme afsagt

over den samme person for andre forhold i andre medlemsstater, uanset den pågældendes

nationalitet.

Som anført i meddelelsen om en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i Den Europæiske

Union (C(2017) 200 final) bør medlemsstaternes kompetente myndigheder også tage hensyn

til tidligere straffedomme i forbindelse med afgørelser om ophør af lovligt ophold,

tilbagesendelse og nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der udgør en

trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller den nationale sikkerhed.

1.6.

Varighed og finansielle virkninger



Forslag/initiativ af

begrænset varighed

–

Forslag/initiativ

gældende fra [D.M]ÅÅÅÅ til [D.M.]ÅÅÅÅ

–



Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ



Forslag/initiativ af

ubegrænset varighed

–

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 til 2020, derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)



Direkte forvaltning

ved Kommissionen

–



i gennemførelsesorganer

–



i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet

BudgWeb:

http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.



Indirekte forvaltning

ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–



tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–



internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)



Delt forvaltning

i samarbejde med medlemsstaterne

–



Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–



de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–



offentligretlige organer

–



privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller

tilstrækkelige finansielle garantier

–



privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget

gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle

garantier

–



personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Der er planlagt regelmæssig overvågning af eu-LISA's gennemførelse af initiativet i

overensstemmelse med budgetoverførslen, princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og

Kommissionens procedurer.

2.2.

2.2.1.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

En løbende risikostyringsproces vil blive fastlagt i budgetoverførslen.

Budgettet vil blive afsat til eu-LISA ved en overførsel fra budgettet for programmet for retlige anliggender frem til og med

2020. Fra og med 2021 vil omkostningerne blive medtaget i budgettet for eu-LISA efter vedtagelsen af den nye flerårige

finansielle ramme.

2.2.2.

Oplysninger om det interne kontrolsystem

Budgetoverførslen under programmet vil blive underkastet kontrol efter de eksisterende

kontrolmetoder, som Kommissionen anvender.

2.2.3.

Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Budgetoverførslen og Kommissionens normale finansielle procedurer indeholder en lang

række finansielle og administrative kontrolforanstaltninger.

2.3.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Reglerne og procedurerne for offentlige indkøb finder anvendelse gennem hele

udviklingsprocessen. Disse omfatter bl.a.:

–

opstilling af arbejdsprogrammet med milepæle for frigivelse af finansielle midler, hvorved

det sikres, at resultater og omkostninger kan kontrolleres

–

hensigtsmæssig udformning af udbudsbetingelserne, der skal sikre, at opnåelsen af de

ønskede resultater og de afholdte udgifter kan kontrolleres

–

kvalitativ og finansiel analyse af buddene

–

inddragelse af andre af Kommissionens afdelinger under hele forløbet

–

kontrol af resultater og gennemgang af fakturaer på flere niveauer inden betaling, og

–

intern revision.

3.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

• Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Budgetpost

Typer af

udgifter

fra

EFTA-

lande

fra

kandidat-

lande

Bidrag

iht. finansforord

ningens artikel 21,

stk. 2, litra b)

FFR-

udgiftsomr

åde

Nummer

OB/IOB

fra tredje

lande

18 02 07

Det Europæiske Agentur for den

Operationelle Forvaltning af Store IT-

systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

33 03 02

Opdelte

NEJ

Fremme og støtte af det civil- og

strafferetlige samarbejde

33 01 01

Opdelte

NEJ

Udgifter til tjenestemænd og midlertidigt

ansatte inden for politikområdet retlige

anliggender og forbrugere

IOB

NEJ

OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

3.2.

3.2.1.

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

EUR million (to three decimal places)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

Sikkerhed og unionsborgerskab

Budgetpostens nummer: 18 02 07

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Budgetafsnit 2: Infrastruktur- og

driftsudgifter

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

(1)

(2)

(1a)

(2a)

(3a)

(3b)

=1+1a

+3a

År

2018

0,263

År

2019

0,350

År

2020

0,350

I ALT

0,963

3,766

1,883

4,029

2,146

3,766

4,116

3,766

4,116

11,298

9,415

12,261

10,378

Bevillinger I ALT

til GD for Retlige Anliggender

og Forbrugere/eu-LISA

Forpligtelser

Betalinger

= 2+2a

Budgettet vil blive afsat til eu-LISA gennem en budgetoverførsel fra programmet for retlige anliggender frem til 2020. Fra og med 2021 vil systemet være operationelt, og

omkostningerne vil blive nedbragt til løbende omkostninger til vedligeholdelse af systemet, der medtages i budgettet for eu-LISA efter vedtagelsen af den nye flerårige

finansielle ramme.

+3b

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

Administrationsudgifter

2018



Menneskelige ressourcer

Budgetpostens nummer: 33 01 01

0,207

0,040

Bevillinger

0,247

2019

020

I ALT



Andre administrationsudgifter

0,207

0,040

0,247

0,207

0,040

0,247

0,621

0,120

0,741

I ALT GD for Retlige Anliggender og

Forbrugere/eu-LISA

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i

betalinger i alt)

alt

0,247

0,741

2018

2019

4,363

2020

4,363

I ALT

13,002

11,119

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

4,276

2,393

3.2.2.

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.1. Anslåede virkninger for eu-LISA's budget

–

aktionsudgifter

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives

mål og

resultater

År

2018

År

2019

År

2020

RESULTAT

Antal

Type

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal

resultater i

alt

I ALT

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Udvikling af et centralt system og

ECRIS-referencegennemførelsen

- Resultat

Kontrahent

Software

Hardware

Forvaltning

Andet

(kontorhold)

1,406

1,618

0,476

1,406

1,618

0,476

1,406

1,618

0,476

4,218

4,854

1,428

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

Nr.

Budgetafsnit 3:

Driftsudgifter

kost

ninge

Omkostninger

i alt

Subtotal for specifikt mål nr. 1

3,500

10,500

SPECIFIKT MÅL NR. 2

Vedligeholdelse af et centralt system

- Resultat

Kontrahent

Software

Hardware

Forvaltning

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

Andet

(kontorhold)

Subtotal for specifikt mål nr. 2

SPECIFIKT MÅL NR. 3

Netværk

- Resultat

Udvikling

Drift

Subtotal for specifikt mål nr. 3

SPECIFIKT MÅL NR. 4

0,266

0,798

Møder

OMKOSTNINGER I ALT

LISA

eu-

3,766

11,298

3.2.3.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1. Overslag over eu-LISA's personaleudgifter: Resumé

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År

2018

Tjenestemænd

(AD)

År

2019

År

2020

I ALT

Tjenestemæn

d (AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationerede

nationale

eksperter

I ALT

Ansættelse af 5 kontraktansatte i gennemførelsesfasen er planlagt opfølgning for projektstyring, -

udvikling, opfølgning, kvalitetssikring og afprøvning af systemet. Fra og med 2021 forventes der

færre ansatte, der vil skulle varetage projektstyring og nogle af systemets vedligeholdelses- og

støtteaktiviteter.

Personale

Kontraktansatte (GF N°IV)

Antal

Profil

Projektansvarlig

Systemingeniører

Applikationsekspert

Softwarekvalitetsingeniør

Arbejdsopgave(r)

Forberedelse og gennemførelse af projektet

Systemekspertise med henblik på udformning af løsninger,

gennemførelse, tekniske kvalifikationer

Udformning af applikation, gennemførelse og ibrugtagning

Afprøvningsplan, definition af testtilfælde,

kvalitetsdokumentation, validering af testning

3.2.4.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.1. Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere: resumé

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer GD for

Retlige Anliggender og

Forbrugere

Andre

administrationsudgifter

Subtotal

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

0,207

0,621

0,040

0,120

0,247

0,741

Uden for

UDGIFTSOMRÅDE

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer

Andre

udgifter

af administrativ art

Subtotal

uden for

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

I ALT

0,247

0,741

3.2.4.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner

(tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.



ansatte)

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt

XX (i hovedsædet og i Kommissionens

repræsentationskontorer), GD for Retlige

Anliggender og Forbrugere

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i

delegationerne)

01 04

- i hovedsædet

- i delegationer

01 05 02 (KA, UNE, V

–

indirekte

forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V

–

direkte

forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

1.5

4.5

1.5

4.5

er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i

generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige

tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

AD-stillingen

dækker inddragelsen af GD JUST i udviklingen af systemet i eu-

LISA samt udarbejdelse af de nødvendige gennemførelsesretsakter

vedrørende systemets specifikationer.

Eksternt personale

Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

3.2.5.

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige

finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

–



Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige

finansielle ramme revideres.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.6.

Tredjemands bidrag til finansieringen

–



Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–



Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

Angiv

organ,

deltager

samfinansieringen

Samfinansierede

bevillinger I ALT

som

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

I alt

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–



Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–



for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne

varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,

hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.