REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (KOM(2018) 378 endelig), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 395
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. august 2018

Procesretskontoret

Christian Nyland

2018-4001-0075

808280

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001

om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på

det civil- og handelsretlige område

KOM (2018) 378 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 31. maj 2018 fremsat et ændringsforslag til Rådets

forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem med-

lemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige om-

råde. Forslaget har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domsto-

lene i medlemsstaterne at gennemføre bevisoptagelse i andre medlemsstater

til brug for civile retssager. Forslaget er omfattet af det danske retsforbe-

hold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. På det foreliggende grundlag vurderes forslaget at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk

side er man positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mel-

lem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsret-

lige område (bevisoptagelsesforordningen) trådte i kraft den 1. juli 2001 og

har fundet anvendelse fra den 1. januar 2004, jf. forordningens artikel 24,

stk. 2. Danmark er dog på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af bevis-

optagelsesforordningen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (KOM(2018) 378 endelig), fra justitsministeren

Bevisoptagelsesforordningen bygger i vidt omfang på Haagerkonventionen

af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kom-

mercielle spørgsmål, idet der dog på visse områder er indført andre regler

med det formål at effektivisere fremsendelsen og udførelsen af anmodninger

om bevisoptagelse. Forordningen indeholder således i modsætning til Haa-

gerkonventionen bestemmelser om bl.a. direkte fremsendelse af anmodnin-

ger mellem de berørte retter samt specifikke tidsfrister og krav til sagernes

behandling. Endvidere indeholder forordningen regler om såkaldt direkte

bevisoptagelse, som indebærer, at retten i det land, hvorfra anmodningen

om bevisoptagelse udgår, under visse betingelser selv kan vælge at gennem-

føre bevisoptagelsen i et andet land i stedet for at anmode det pågældende

lands domstol om at gennemføre bevisoptagelsen.

I 2017 gennemførte Kommissionen en evaluering af bevisoptagelsesforord-

ningen, som viste, at der stadig er områder, hvor bevisoptagelsesproceduren

kan gennemføres mere effektivt. Særligt er der fokus på at fremme digital

kommunikation, idet størstedelen af kommunikationen mellem retterne i

medlemsstaterne stadig foregår via fysisk post, og da videokonference til

direkte bevisoptagelse (vidneforklaring) i en anden medlemsstat sjældent

bliver brugt. På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. maj 2018 et

ændringsforslag til bevisoptagelsesforordningen.

Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-

bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har

i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra d, beføjelse til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til bevisop-

tagelse.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

3.1. Indledning

Formålet med ændringsforslaget er at styrke det retlige samarbejde mellem

medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område.

3.2. Definition af begrebet ret

På nuværende tidspunkt er udtrykket

“ret”

ikke nærmere defineret i bevis-

optagelsesforordningen, hvilket har ført til divergerende fortolkninger

blandt medlemsstaterne. Nogle antager, at det kun sigter til traditionelle

domstole, mens andre også efterkommer anmodninger fra andre retslige

myndigheder (f.eks. notarer), hvis de i kraft af deres nationale lovgivning er

tillagt opgaver i forbindelse med bevisoptagelse. Denne usikkerhed foreslås

fjernet ved at indføre en definition af begrebet

“ret”.

Med forslaget defineres begrebet

“ret”

som

“enhver

judiciel myndighed i en

medlemsstat, som i denne forordning har kompetence til at optage

beviser”.

Med tilføjelsen defineres

“ret”

således i den bredere forståelse af begrebet,

således at også andre myndigheder end domstole kan anmode om og fore-

tage bevisoptagelse, såfremt de har kompetencen hertil efter national ret.

3.4. Obligatorisk brug af elektronisk kommunikation og fremsendelse

af anmodninger

Den nuværende artikel 6 i bevisoptagelsesforordningen fastslår, at anmod-

ninger om bevisoptagelse efter forordningen fremsendes på den hurtigst mu-

lige måde,

“som

den anmodende medlemsstat har angivet, at den kan accep-

tere”.

Med ændringsforslaget indføres en hovedregel om obligatorisk elektronisk

overførsel af anmodninger og meddelelser (stk. 1). I undtagelsestilfælde,

dvs., hvis systemet er afbrudt eller ikke er egnet til den pågældende trans-

mission (f.eks. videregivelse af en dna-prøve som bevismateriale), kan det

stadig ske via andre kanaler (stk. 4).

3.5. Direkte bevisoptagelse ved videokonference

Bevisoptagelsesforordningens artikel 17 indeholder regler om såkaldt di-

rekte bevisoptagelse, hvorefter den anmodende ret kan udføre bevisopta-

gelse i en anden medlemsstat under anvendelse af sin egen lovgivning.

I medfør af bevisoptagelsesforordningens artikel 17 kan det centrale organ

eller den kompetente myndighed fastsætte betingelser for bevisoptagelsen,

herunder at en ret i den anmodede medlemsstat skal deltage i bevisoptagel-

sen.

Den nugældende artikel 17, stk. 2, der fastslår, at direkte bevisoptagelse skal

ske på frivillig basis uden brug af tvangsmidler, foreslås ophævet.

Med ændringsforslaget lægges der op til at sikre en hyppigere brug af di-

rekte bevisoptagelse som omhandlet i artikel 17. Der lægges således op til,

at når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden

medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten ikke

anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis,

skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17 di-

rekte via videokonference, hvis de respektive retter (dvs. både den anmod-

ende ret og den ret i den anmodede medlemsstat, hvor personen befinder sig

under afhøringen) har adgang hertil, og såfremt retten finder det passende at

anvende denne teknologi i den konkrete sag.

3.6. Bevisoptagelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter

Med ændringsforslaget foreslås det at lette bevisoptagelse ved diplomatiske

eller konsulære repræsentanter. I bestemmelsen er det fastsat, at sådanne

personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor

de udøver deres funktioner, kan optage bevis uden forudgående anmodning

herom, ved at statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivil-

ligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved ret-

terne i denne medlemsstat.

3.7. Øvrige bestemmelser

Ændringsforslaget indeholder i øvrigt regler om gensidig anerkendelse af

digitale bevismidler. Desuden fastsættes nærmere regler om delegerede rets-

akter, monitorering og evaluering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd

om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.

definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og de

skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-

stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de nati-

onale systemer og retlige rammer. Reglerne inden for den internationale pri-

vatret er fastsat i forordninger, da det er den eneste måde, hvorpå man kan

sikre den ønskede ensartethed.

Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Som anført under pkt. 2 er Danmark på grund af retsforforbeholdet ikke

bundet af bevisoptagelsesforordningen.

Anmodninger om bevisoptagelse mellem Danmark og andre lande er regu-

leret af bl.a. Haagerkonventionen om bevisoptagelse, som Danmark tiltrådte

i 1972.

Danmark har endvidere ratificeret Den Nordiske Overenskomst af 26. april

1974 om gensidig retshjælp ved anmodning om forkyndelse af dokumenter

og bevisoptagelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

De ovenfor under pkt. 6 omtalte internationale instrumenter, som Danmark

har tiltrådt, vil fortsat finde anvendelse ved anmodninger om bevisoptagelse

mellem Danmark og andre lande, herunder de øvrige EU-medlemsstater.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke medføre økonomiske

konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS

Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-

havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 10. september 2018. Der

vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for Kommissionens for-

slag til ændring af bevisoptagelsesforordningen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.