REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 383: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 383
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. august 2018

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2018-731-0033

806373

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven

(Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 715 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 789

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved et

indgreb i meddelelseshemmeligheden, anvendes som bevis i retten i en sag

om opløsning af en forening.«

§ 800

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, som politiet har fået ved

en ransagning, anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en fore-

ning.«

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 715 af 8. juni 2018 og senest ved lov nr. 718 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 383: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.), fra justitsministeren

§ 132 a, stk. 2,

indsættes efter »straffes med«: »bøde eller«.

§3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Strafferammen for anvendelse af en foreløbigt forbudt eller op-

løst forenings kendetegn

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastslå, at materiale, som politiet i medfør

af retsplejeloven har indsamlet ved en ransagning eller et indgreb i meddel-

elseshemmeligheden som led i efterforskningen af et strafbart forhold, kan

anvendes som bevis i retten under en sag om opløsning af en forening i med-

før af grundlovens § 78.

Der henvises til pkt. 2.1 nedenfor.

Endvidere indeholder lovforslaget en korrektion af strafferammen i straffe-

lovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse og anvendelse af en foreløbigt forbudt

eller opløst forenings kendetegn, jf. pkt. 2.2 nedenfor.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening

2.1.1. Gældende ret

Retsplejeloven er opdelt i 5 bøger. Retsplejelovens fjerde bog, som omfat-

ter kapitel 61-93 c (§§ 683-1020 l), har overskriften »Strafferetsplejen«.

Strafferetsplejens område er reguleret i retsplejelovens kapitel 61 (§§ 683-

685).

Det fremgår af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, at efter retsplejelovens

fjerde bogs regler behandles bl.a. sager, hvorunder det offentlige nedlægger

påstand om ophævelse af en forening.

Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår navnlig følgende (jf. moti-

verne til udkast til lov om strafferetsplejen, 1875, side 12):

»Det andet Spørgsmaal, som opstaar ved Afgrænsningen af Lovens saglige

Omraade, er det, om Afgjørelser, der ikke angaa Spørgsmaal om Straf,

skulle drages ind under den. Herom handle Udkastets §§ 2-4. Den første af

disse Paragraffer nævner visse selvstændige Sager, som ikke angaa Straf,

men som dog findes at burde behandles efter Reglerne i Loven om Straffe-

retsplejen. Til de fra den gældende ret hentede, under Nr. 2 og 3 nævnte Til-

fælde er her føjet Sager, som i Medfør af Grundlovens § 87 anlægges mod

en Forening til dens Ophævelse. I alle disse sager er der Spørgsmål om Præ-

ventionsmidler mod Retsbrud. Disse ere vistnok i Begrebet forskjellige fra

Straf; men deres Beskaffenhed kræver en lignende processuel Behandling,

navnlig med Hensyn til Midlerne til Opnaaelse af Sagens Formaal.«

De senere udkast og forslag frem til retsplejelovens vedtagelse i 1916 ses

ikke at indeholde yderligere fortolkningsbidrag.

Retsplejelovens § 701, stk. 1, fastsætter, at sager mod en forening til dens

ophævelse i medfør af grundlovens § 78 forfølges ved den ret, i hvis kreds

foreningen eller dens bestyrelse har sit sæde, eller, når sådant ikke med sik-

kerhed kan udfindes, hvor et af bestyrelsens medlemmer bor.

Retsplejeloven indeholder herudover ikke særlige regler om behandlingen

af sager om opløsning af en forening i medfør af grundlovens § 78.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i grundlovens § 78 (der næv-

ner »opløsning« af en forening) svarer til den dagældende bestemmelse i

1866-grundlovens § 87, der er nævnt i forarbejderne til retsplejeloven, og

som anvendte udtrykket »ophæve« en forening. Retsplejeloven anvender i

§ 684 og § 701 stadig udtrykket »ophæve« en forening, da bestemmelserne

på dette punkt ikke er blevet ændret siden 1916.

Retsplejeloven indeholder ikke en generel regel om bevisførelsen inden for

strafferetsplejen, og bevisførelsen er som udgangspunkt fri, jf. Gorm Tofte-

gaard Nielsen, Straffesagens gang, 2016, side 190.

Retsplejeloven indeholder dog to bestemmelser om såkaldte tilfældigheds-

fund.

Det fremgår således af retsplejelovens § 789, stk. 2, at oplysninger, der er

tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, ikke må anvendes

som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og ef-

ter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag

for indgrebet. I medfør af retsplejelovens § 789, stk. 2, kan retten dog be-

stemme, at stk. 2 ikke finder anvendelse, såfremt 1) andre efterforsknings-

skridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen, 2) sagen angår en lo-

vovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder el-

ler derover, og 3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.

Efter § 781, stk. 1, nr. 3, kan indgreb i meddelelseshemmeligheden med

visse undtagelser kun foretages, hvis efterforskningen angår en lovovertræ-

delse med en strafferamme på 6 års fængsel eller derover. Efter § 781, stk.

5, er det yderligere en betingelse for anden aflytning (rumaflytning) og ud-

videt teleoplysning, at mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført

eller kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige

samfundsværdier.

Det fremgår af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., at bl.a. § 789 finder

tilsvarende anvendelse på observation i medfør af § 791 a, stk. 2 og 3. Det

fremgår af § 791 b, stk. 4, 3. pkt., at bl.a. § 789 finder tilsvarende anven-

delse på dataaflæsning i medfør af § 791 b.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 800, stk. 1, at hvis politiet ved

en ransagning får oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet og

efter reglerne i henholdsvis § 794, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1,

eller § 799, stk. 1, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan po-

litiet ikke anvende denne oplysning som bevis i retten vedrørende lovover-

trædelsen. I medfør af retsplejelovens § 800, stk. 2, kan retten dog be-

stemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse for oplysninger, som politiet har

fået ved en ransagning foretaget i medfør af § 799, stk. 1, såfremt 1) andre

efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen, 2) sagen

angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller

derover, og 3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.

Efter § 794, stk. 1, nr. 1, er kriminalitetskravet for ransagning hos mistænkte

uden for husrum, at lovovertrædelsen er undergivet offentlig påtale, og ef-

ter § 794, stk. 2, og § 795, stk. 1, nr. 1, er kriminalitetskravet ved ransag-

ning hos mistænkte i boliger og andre husrum og ved ransagning hos ikke-

mistænkte, at lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel. Efter §

799, stk. 1, er det dog en forudsætning for hemmelig ransagning, at efter-

forskningen angår nærmere opregnede alvorlige straffelovsovertrædelser

(bl.a. terrorisme, menneskesmugling, alvorlig brandstiftelse, kapring, over-

dragelse af euforiserende stoffer, besiddelse af skydevåben under særligt

skærpende omstændigheder, manddrab, menneskehandel, tyveri af særligt

grov beskaffenhed, røveri og overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-,

told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen).

Ifølge forarbejderne er formålet med reglerne om tilfældighedsfund at mod-

virke, at et indgreb søges gennemført med henvisning til en mindre velun-

derbygget mistanke om en grov lovovertrædelse, men reelt med henblik på

at skaffe bevis vedrørende andre lovovertrædelser, der ikke i sig selv kunne

have begrundet indgrebet, eller at der for at kunne gennemføre indgrebet fo-

retages en ubegrundet »oppustning« af en mistanke til at omhandle en lo-

vovertrædelse af en så kvalificeret art, at den efter loven kan begrunde ind-

grebet. Der henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984

om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter

side 113 og Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 2976.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 2.1.1 ovenfor, skal sager om opløsning af en fore-

ning i medfør af grundlovens § 78 behandles efter retsplejelovens regler om

strafferetsplejen i retsplejelovens fjerde bog. Som det ligeledes fremgår, er

baggrunden herfor bl.a., at en sådan sag kræver en lignende processuel be-

handling som sager om pålæggelse af straf, navnlig med hensyn til midlerne

til opnåelse af sagens formål.

Sagens formål er at fastslå, om grundlovens betingelser for at opløse en fore-

ning er opfyldt, og i bekræftende fald at foreningen opløses ved dom.

Til midlerne til at opnå disse formål hører efter Justitsministeriets opfattelse

bl.a. førelse af beviser, som politiet har indsamlet i medfør af retsplejelovens

regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder ransagning og ind-

greb i meddelelseshemmeligheden.

Bortset fra den særlige værnetingsregel i retsplejelovens § 701, stk. 1, inde-

holder retsplejeloven som nævnt ikke nærmere regler om behandlingen af

sager om opløsning af en forening.

Sager om opløsning af en forening er således heller ikke nævnt i retspleje-

lovens §§ 789 og 800 om tilfældighedsfund i forbindelse med indgreb i med-

delelseshemmeligheden og ransagning.

Det kan på denne baggrund give anledning til tvivl, om oplysninger, som

kommer til politiets kendskab i forbindelse med indgreb i meddelelseshem-

meligheden eller ransagning, kan anvendes som bevis i retten i en sag om

opløsning af en forening, hvis oplysningerne angår en lovovertrædelse, som

ikke ville have kunnet danne grundlag for indgrebet.

Efter Justitsministeriets opfattelse har der således ved formuleringen af be-

stemmelserne om tilfældighedsfund næppe været tænkt på sager om opløs-

ning af en forening, og det er derfor også begrænset, hvad der kan udledes

herom af bestemmelsernes ordlyd.

Det kan på den ene side anføres, at reglerne om tilfældighedsfund går ud på,

at visse oplysninger ikke må anvendes som bevis i retten »vedrørende lo-

vovertrædelsen«, og at reglerne dermed ikke udelukker, at oplysningerne

anvendes som bevis for, at en forening skal opløses i medfør af grundlovens

§ 78. På den anden side kan det anføres, at selv om bevistemaet i en sådan

sag er, om grundlovens betingelser for opløsning af foreningen er til stede,

vil et led i beviset herfor kunne være, at der som led i foreningens virksom-

hed begås lovovertrædelser, således at eksistensen af en lovovertrædelse

også kan være et bevistema i en sag om opløsning af en forening, selv om

der under en sådan sag ikke bliver tale om at fastsætte straf for lovovertræ-

delsen.

I lyset af den beskrevne tvivl om bestemmelsernes rækkevidde i forhold til

sager om opløsning af en forening, og da spørgsmålet er aktualiseret af den

kommende retssag om opløsning af LTF, er der efter Justitsministeriets op-

fattelse behov for ved en lovændring af fastslå, hvad retsstillingen er.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør det i den forbindelse fastslås, at der

ikke er noget til hinder for at anvende tilfældighedsfund som bevis i retten i

en sag om opløsning af en forening.

Justitsministeriet lægger herved vægt på, at udgangspunkt er, at bevisførel-

sen er fri. Reglerne om tilfældighedsfund er således en undtagelse til den fri

bevisførelse.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at en sag om opløsning af en

forening med hensyn til sin betydning og alvor i højere grad kan sammen-

lignes med en straffesag om grov kriminalitet end en straffesag om mindre

grov kriminalitet.

Justitsministeriet lægger i forlængelse heraf endvidere vægt på, at når der

vurderes at være grundlag for at føre en sag om opløsning af en forening,

bør anklagemyndigheden ikke afskæres fra at føre relevante beviser, som

politiet er i besiddelse af, og som understøtter, at grundlovens betingelser

for opløsning af foreningen er opfyldt.

Desuden vil grundlaget for en sag om opløsning af en forening oftest være

straffesager mod medlemmerne af den pågældende forening. Beviserne i de

straffesager kan i forvejen omfatte tilfældighedsfund.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en særskilt bestemmelse om sager om opløsning af

en forening i hver af de gældende regler om tilfældighedsfund.

De foreslåede særskilte bestemmelser går ud på, at reglerne om tilfældig-

hedsfund ikke er til hinder for, at tilfældighedsfund anvendes som bevis i

retten i en sag om opløsning af en forening.

Det foreslås således at tilføje i retsplejelovens § 789, at bestemmelsen ikke

er til hinder for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddel-

elseshemmeligheden, anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af

en forening.

Det foreslås tilsvarende at tilføje i retsplejelovens § 800, at bestemmelsen

ikke er til hinder for, at oplysninger, som politiet har fået ved en ransagning,

anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en forening.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Strafferammen for anvendelse af en foreløbigt forbudt eller opløst

forenings kendetegn

2.2.1. Gældende ret

Straffelovens § 132 a angår foreninger, der foreløbig er forbudt af regerin-

gen eller opløst ved dom.

Efter stk. 1 straffes den, der deltager i videreførelsen af en sådan forening

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter stk. 2 straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på of-

fentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds besidder eller anvender en sådan forenings kende-

tegn, med fængsel indtil 6 måneder.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Straffelovens § 132 a blev nyaffattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 715 af 8. juni

2018, der trådte i kraft den 10. juni 2018.

Det fremgår af forarbejderne, at det er vigtigt, at det strafferetlige værn mod

at fortsætte en forening, efter at den med hjemmel i grundloven foreløbig er

forbudt eller opløst ved dom, er så effektivt som muligt, så det sikres, at de

kriminelle eller samfundsskadelige aktiviteter, som udføres af sådanne for-

eninger, bringes til ophør (jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 208 som

fremsat, side 3). Lovforslaget indeholdt på den baggrund bl.a. følgende ele-

menter:

- En nyaffattelse af den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens

§ 132 a om videreførelse af en forbudt eller opløst forening med henblik på

at præcisere bestemmelsens anvendelsesområde.

- En ny udtrykkelig bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 2, om, at en

forbudt eller opløst forenings kendetegn ikke må besiddes eller anvendes på

offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds.

Ved nyaffattelsen fik § 132 a, stk. 1, ligesom den tidligere gældende § 132 a

en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år, mens den nye bestem-

melse i § 132 a, stk. 2, fik en strafferamme på fængsel indtil 6 måneder.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at der med for-

slaget lægges op til, at overtrædelse af den nye bestemmelse i § 132 a, stk.

2, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder (jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 208 som fremsat, side 9 og 23). Endvidere anføres samme

steder bl.a. følgende:

»Det forudsættes på den baggrund, at straffen i førstegangstilfælde som ud-

gangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 7 dage. Er der imidlertid tale

om, at en person uden nogen form for tilknytning til den forbudte eller op-

løste forening har overtrådt den foreslåede bestemmelse, vil der i alminde-

lighed kun være grundlag for at udmåle en bøde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder af be-

tydning for udmålingen af straffen.«

Efter Justitsministeriets opfattelse må det på den baggrund antages at være

utilsigtet, at strafferammen i det nye § 132 a, stk. 2, i den foreslåede og ved-

tagne lovtekst blev fastsat til fængsel indtil 6 måneder.

Det foreslås derfor at ændre § 132 a, stk. 2, således at bøde medtages i straf-

ferammen.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i de forudsætninger med

hensyn til strafudmålingen, som fremgår af forarbejderne til det gældende

§ 132 a, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august 2018 til den 17.

september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen KRIM og Retspolitisk

Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive konse-

kvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Retsplejelovens § 789 indeholder regler om oplysning om en lovovertræ-

delse, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor

lovovertrædelsen ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781,

stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.

Sådanne oplysninger må anvendes som led i efterforskningen af den pågæl-

dende lovovertrædelse (stk. 1), men må ikke anvendes som bevis i retten

vedrørende lovovertrædelsen (stk. 2), medmindre retten bestemmer andet

(stk. 3).

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 4,

som fastslår, at stk. 2 ikke er til hinder

for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en forening.

Med forslaget fastslås det, at det almindelige udgangspunkt om fri bevisfø-

relse gælder i sådanne tilfælde.

Det betyder, at oplysninger, der i medfør af retsplejeloven er tilvejebragt

ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, kan anvendes som bevis i en

sag om opløsning af en forening, når oplysningen er et relevant bevis i sa-

gen.

Det fremgår af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., at bl.a. § 789 finder

tilsvarende anvendelse på observation i medfør af § 791 a, stk. 2 og 3. Det

fremgår endvidere af § 791 b, stk. 4, 3. pkt., at bl.a. § 789 finder tilsvarende

anvendelse på dataaflæsning i medfør af § 791 b.

Disse henvisninger til § 789 vil også omfatte det foreslåede nye stk. 4, og

det almindelige udgangspunkt om fri bevisførelse vil dermed også gælde i

forhold til at anvende oplysninger tilvejebragt ved observation eller dataaf-

læsning som bevis i en sag om opløsning af en forening.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Retsplejelovens § 800 indeholder regler om oplysning om en lovovertræ-

delse, som politiet har fået ved en ransagning, hvor lovovertrædelsen ikke

har dannet og § 794, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799,

stk. 1, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.

Sådanne oplysninger må anvendes som led i efterforskningen af den pågæl-

dende lovovertrædelse, men ikke som bevis i retten vedrørende lovovertræ-

delsen (stk. 1), medmindre retten bestemmer andet (stk. 2).

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3,

som fastslår, at stk. 1 ikke er til hinder

for, at oplysninger, der er tilvejebragt ved en ransagning, anvendes som be-

vis i retten i en sag om opløsning af en forening.

Med forslaget fastslås det, at det almindelige udgangspunkt om fri bevisfø-

relse gælder i sådanne tilfælde.

Det betyder, at oplysninger, der i medfør af retsplejeloven er tilvejebragt

ved en ransagning, kan anvendes som bevis i en sag om opløsning af en

forening, når oplysningen er et relevant bevis i sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Straffelovens § 132 a angår foreninger, der foreløbig er forbudt af regerin-

gen eller opløst ved dom.

Efter stk. 1 straffes den, der deltager i videreførelsen af en sådan forening

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter stk. 2 straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på of-

fentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds besidder eller anvender en sådan forenings kende-

tegn, med fængsel indtil 6 måneder.

Det foreslås at ændre stk. 2, således at sådan besiddelse eller anvendelse af

en foreløbigt forbudt eller opløst forenings kendetegn straffes med bøde el-

ler fængsel indtil 6 måneder.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i de forudsætninger med

hensyn til strafudmålingen, som fremgår af forarbejderne til det gældende

§ 132 a, stk. 2. Det bemærkes herved, at der i disse forarbejder var anført en

strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, og at det således var

utilsigtet, at bøde ikke blev medtaget i strafferammen i den foreslåede og

vedtagne lovtekst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

Baggrunden herfor er, at det af hensyn til den kommende retssag om opløs-

ning af LTF er vigtigt, at retsstillingen med hensyn til at anvende tilfældig-

hedsfund som bevis i retten i en sag om opløsning af en forening afklares

snarest muligt.

Endvidere bør der snarest muligt rettes op på den utilsigtede manglende

medtagelse af bøde i strafferammen i den nye strafbestemmelse i straffe-

lovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse og anvendelse af en foreløbigt forbudt

eller opløst forenings kendetegn.

De ændringer af retsplejeloven, der foreslås i § 1, vil også finde anvendelse

i verserende sager, når der efter lovens ikrafttræden opstår spørgsmål om fø-

relse af bevis i retten. Dette gælder også, når de oplysninger, som der er tale

om at føre som bevis i retten, er tilvejebragt før lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ændring af straffelovens § 132 a, stk. 2 (lovforslagets § 2),

vil finde anvendelse i straffesager, der pådømmes efter lovens ikrafttræden,

også når forholdet er begået før lovens ikrafttræden, jf. herved straffelovens

§ 3.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område, og for Grønland gælder en særlig kriminallov.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1101 af 22. september

2017, som ændret senest ved § 2 i

lov nr. 715 af 8. juni 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 789.

Får politiet ved et indgreb i

meddelelseshemmeligheden oplys-

ning om en lovovertrædelse, der

ikke har dannet og efter § 781,

stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, hel-

ler ikke kunne danne grundlag for

indgrebet, kan politiet anvende

denne oplysning som led i efter-

forskningen af den pågældende lo-

vovertrædelse.

Stk. 2.

Oplysninger, der er tilveje-

bragt ved et indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, må ikke anvendes

som bevis i retten vedrørende en lo-

vovertrædelse, der ikke har dannet

og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller

§ 781, stk. 5, heller ikke kunne

danne grundlag for indgrebet.

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at

stk. 2 ikke finder anvendelse, så-

fremt

1) andre efterforskningsskridt ikke

vil være egnede til at sikre bevis i

sagen,

2) sagen angår en lovovertrædelse,

der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller

derover, og

3) retten i øvrigt finder det ubetæn-

keligt.

§ 789

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 2 er ikke til hinder for,

at oplysninger, der er tilvejebragt

ved et indgreb i meddelelseshem-

meligheden, anvendes som bevis i

retten i en sag om opløsning af en

forening.«

§ 800.

Får politiet ved en ransag-

ning oplysning om en lovovertræ-

delse, der ikke har dannet og efter

reglerne i henholdsvis § 794, stk. 1,

nr. 1, og stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1,

eller § 799, stk. 1, heller ikke kunne

danne grundlag for indgrebet, kan

politiet anvende denne oplysning

som led i efterforskningen af den

pågældende lovovertrædelse, men

ikke som bevis i retten vedrørende

lovovertrædelsen.

Stk. 2.

Retten kan bestemme, at

stk. 1 ikke finder anvendelse for

oplysninger, som politiet har fået

ved en ransagning foretaget i med-

før af § 799, stk. 1, såfremt

1) andre efterforskningsskridt ikke

vil være egnede til at sikre bevis i

sagen,

2) sagen angår en lovovertrædelse,

der efter loven kan medføre

fængsel i 6 år eller derover, og

3) retten i øvrigt finder det ubetæn-

keligt.

§ 800

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 er ikke til hinder for,

at oplysninger, som politiet har fået

ved en ransagning, anvendes som

bevis i retten i en sag om opløsning

af en forening.«

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 977 af 9. august 2017, som æn-

dret bl.a. ved § 1 i lov nr. 715 af 8.

juni 2018 og senest ved lov nr. 718

af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

§ 132 a.

Den, der deltager i videre-

førelsen af en forening, efter at den

foreløbig er forbudt af regeringen

eller opløst ved dom, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet

§ 132 a, stk. 2,

indsættes efter

er omfattet af stk. 1, på offentligt »straffes med«: »bøde eller«.

sted, i kriminalforsorgens institu-

tioner eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds besidder el-

ler anvender en forenings kende-

tegn, efter foreningen er foreløbig

forbudt af regeringen eller opløst

ved dom, straffes med fængsel ind-

til 6 måneder.