REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven

(Initiativer mod parallelsamfund)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret

bl.a. ved lov nr. 1680 af 26. december 2017, lov nr. 358 af 29. april 2018 og

lov nr. 718 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 81 b

ændres »forhøjes indtil« til: »forhøjes med indtil.«

Efter § 81 b indsættes:

»§

81 c.

Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 181, og 244, §

244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a

og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276

a og 281 og §§ 288, 291, 293 og 293 a, eller lovgivningen om euforiserende

stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om

knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen

er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a i lov om

politiets virksomhed.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet

af stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed,

hvis lovovertrædelsen er begået i en skærpet strafzone udpeget i medfør af

§ 6 a i lov om politiets virksomhed og er egnet til skabe utryghed i denne

zone.«

§ 156

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen

stige til fængsel indtil 1 år.«

§ 157

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen

stige til fængsel indtil 1 år.«

Efter § 215 indsættes i

kapitel 23:

»§

215 a.

Med bøde eller fængsel i indtil 4 år straffes den, som sender sit

barn til udlandet under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling

i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold.«

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

§2

I pasloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) når der er grund til at antage, at det pågældende barn ellers vil blive

sendt til udlandet under forhold, der bringer den pågældendes sundhed eller

udvikling i alvorlig fare.«

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Politiet skal fastsætte en frist, der ikke kan overstige 1 år, for afgørelser

om at nægte udstedelse af pas eller inddrage et allerede udstedt pas efter stk.

1, nr. 4 og 5. Fristen kan dog forlænges med indtil 1 år ad gangen. For så

vidt angår afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5, kan disse dog kun gælde indtil

den pågældende fylder 18 år.«

§ 2, stk. 3,

indsættes efter »nr. 4«: »og 5«.

§ 2, stk. 5, 3. pkt.

ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3, 4 og 5«.

§ 4 a, stk. 6,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Ligeledes udstedes nyt pas uden betaling, når der i medfør af § 2, stk. 3,

udstedes et provisorisk pas til en person, over for hvem der er truffet afgø-

relse efter § 2, stk. 1, nr. 5.«

§3

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 8. august

2015, som ændret ved lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7:

»§

6 a.

Politiet kan for en nærmere bestemt tidsperiode udpege et afgræn-

set geografisk område (en skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 c fin-

der anvendelse.

Stk. 2.

Udpegning af en skærpet strafzone, jf. stk. 1, kan ske, hvis et eks-

traordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område i væsentlig grad er

egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

udpegning af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at

genskabe trygheden i området.

Stk. 3.

En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politidirektøren eller

den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og in-

deholde en begrundelse og en angivelse af det afgrænsede geografiske om-

råde og tidsrum, som beslutningen gælder for.«

§4

Loven træder i kraft den [1. januar 2019].

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpet strafzone

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i

offentlig tjeneste eller hverv

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Kriminalisering af ophold i udlandet under forhold, der bringer

barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Inddragelse af pas

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Skærpet strafzone

4.2 Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig

tjeneste eller hverv

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Inddragelse af pas

8.2. Lovforslagets øvrige bestemmelser

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger

på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tole-

rance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig

integration har givet grobund for parallelsamfund, hvor danske værdier og

normer ikke er de primære, og hvor en stor del af borgerne ikke deltager

aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen

fremlagde den 1. marts 2018 udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030”. Udspillet indeholder

bl.a. en række initiativer, der

er målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt,

og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Lovforslaget gennemfører en række af initiativerne i regeringens udspil ”Ét

Danmark uden parallelsamfund

– Ingen ghettoer i 2030”.

Med lovforslaget kriminaliseres det, at forældre sender deres børn til udlan-

det under forhold, der bringer børnenes sundhed eller udvikling i alvorlig

fare, eller lader deres børn tage del i et sådant udlandsophold, således at

forældrene fremover kan straffes med fængsel i indtil 4 år.

I sammenhæng med forslaget om kriminalisering af udlandsophold, der

bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, indeholder lovforsla-

get også forslag om, at det skal være muligt at nægte at udstede eller at ind-

drage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt på

et sådant ophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Forslagene gennemfører således regeringens initiativ om kriminalisering af

genopdragelsesrejser, som er en del af en styrket indsats for at sikre en god

start på livet for alle børn.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at politiet skal kunne ud-

pege et geografisk afgrænset område (en skærpet strafzone), hvor straffen

for visse udvalgte, utryghedsskabende kriminalitetstyper i en periode skær-

pes markant.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Forslaget gennemfører således regeringens initiativ om højere straffe i be-

stemte områder (skærpet strafzone).

Endelig foreslås det, at der tilføjes et stk. 2 til straffelovens §§ 156 og 157

om pligtforsømmelser, hvorefter strafferammen hæves til fængsel indtil 1 år

for nægtelser eller forsætlige undladelser af tjenestelige pligter eller grovere

eller oftere gentagne forsømmelser eller skødesløshed, der begås af ansatte

i offentligt hverv eller tjeneste i en ledende stilling.

De foreslåede bestemmelser er en gennemførelse af regeringens initiativ om

skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt for offent-

ligt ansatte, der er en del af en styrket indsat for at give alle børn en god start

på livet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpet strafzone

2.1.1. Gældende ret

Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler om straffens fast-

sættelse, herunder regler om skærpende og formildende omstændigheder.

Straffelovens § 81 angiver således en række forhold, der i almindelighed

skal anses som skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om strafforhøjelse og skær-

pet straf for visse straffelovsovertrædelser med baggrund i banderelaterede

konflikter mv., hvor der mindst én gang er anvendt skydevåben mv. eller er

begået brandstiftelse.

Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en

af de i straffeloven omhandlede lovovertrædelser begås på offentligt tilgæn-

geligt sted ved brug af skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som

på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig

skade, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af straf-

felovens § 81 a.

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, hvorefter straffen for over-

trædelse af visse bestemmelser i straffeloven eller særlovgivningen skærpes,

hvis overtrædelsen sker inden for bestemte, nærmere udpegede områder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Der gælder således heller ikke i dag bestemmelser, som giver politiet mu-

lighed for at etablere zoner, hvor straffen for visse lovovertrædelser skærpes

i en periode.

Efter § 6 i lov om politiets virksomhed har politiet mulighed for at indføre

visitationszoner. Det vil sige, at politiet på et af politiet geografisk afgrænset

område, hvor der efter lov om knive og blankvåben § 1 gælder forbud mod

at besidde eller bære knive m.v., kan besigtige en persons legeme samt un-

dersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kon-

trollere, om nogen besidder eller bærer våben. Besigtigelse og undersøgelse

kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen

foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred

eller velfærd. En beslutning om at indføre en visitationszone træffes af po-

litidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal

være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og

tidsrum, som beslutningen gælder for.

2.1.1.1. Utryghedsskabende overtrædelser af straffeloven, lovgivningen om

euforiserende stoffer og våbenlovgivningen

Straffeloven, lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om

våben og eksplosivstoffer, herunder lovgivningen om knive og blankvåben,

indeholder en række bestemmelser, der kriminaliserer overtrædelser, som

generelt kan virke utryghedsskabende for personer, der bor eller færdes i det

område, hvor kriminaliteten er begået, og som medvirker til at fastholde et

område i utryghed. Sådanne forbrydelser kan bl.a. give en oplevelse af, at

man ikke kan færdes frit i de berørte områder på alle tidspunkter af døgnet,

eller at man skal tage særlige forholdsregler på gaden eller efter omstændig-

hederne i sit eget hjem, hvis det ligger i det pågældende område.

Det drejer sig navnlig om bestemmelser om vold, trusler, hærværk, overtræ-

delse af lovgivningen om euforiserede stoffer, brandstiftelse, tyveri, ind-

brud, afpresning, brugstyveri, røveri og ulovlig våbenbesiddelse.

2.1.1.1.1. Vold og trusler

Det følger af straffelovens § 119, stk. 1, at den, som øver vold eller trussel

om vold mod en person i offentlig tjeneste, straffes med bøde eller fængsel

indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det bl.a. indgå som en skærpende

omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på et offentligt

sted.

Efter straffelovens § 244 om simpel vold kan den, som øver vold mod eller

på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel

indtil 3 år.

Efter straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, kan den, som udøver et le-

gemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i

mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Den, som på anden vis tilføjer

en anden person skade på legeme eller helbred, kan ligeledes straffes med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 2.

Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245, været af en så grov beskaf-

fenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger

særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige med fængsel indtil

10 år, jf. straffelovens § 246.

Straffelovens § 247 hjemler en forhøjelse af strafferammen for overtrædelse

af voldbestemmelserne i straffelovens §§ 244-246 med indtil det halve, hvis

forbrydelsen begås af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legems-

angreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold,

jf. straffelovens § 247, stk. 1, eller hvis forbrydelsen er begået over for en

person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold, jf. straf-

felovens § 247, stk. 2.

Efter straffelovens § 266 om trusler straffes den, som på en måde, der er

egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, hel-

bred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling med bøde eller

fængsel indtil 2 år.

2.3.1.1.2. Hærværk

Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den, der ødelægger, beskadiger

eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, kan straffes med bøde eller

fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Efter straffelovens § 291, stk. 2, kan

straffen for hærværk stige til fængsel i indtil 6 år, hvis der er tale om hær-

værk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karak-

ter, eller gerningsmanden tidligere er straffet for hærværk eller andre almen-

skadelige handlinger. Straffelovens § 291, stk. 3, foreskriver, at hvis skaden

efter stk. 2 er forvoldt ved grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel i

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

indtil 6 måneder. Efter straffelovens § 291, stk. 4, indgår det som en skær-

pende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for-

længelse af at der i området foregår forstyrrelse af ro og orden på offentligt

sted.

2.1.1.1.3. Handlinger i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer

Det følger af § 3 i lov om euforiserende stoffer, at overtrædelse af loven

eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse af

bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de pågældende stoffer.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at det ved straffens udmåling skal be-

tragtes som en betydeligt skærpende omstændighed, at der er tale om f.eks.

gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof eller salg eller

vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, her-

under diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gæl-

der ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller

unge mennesker, der deltager.

Det følger af § 3, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om

euforiserende stoffer, at ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse,

fremstilling, forarbejdning og besiddelse af euforiserende midler kun må

finde sted i overensstemmelse bekendtgørelsens bestemmelser. Efter be-

kendtgørelsens § 27 straffes overtrædelse af bekendtgørelsens regler efter

§ 3 i lov om euforiserende stoffer eller efter omstændighederne efter straf-

felovens § 191.

Straffelovens § 191 indeholder ikke nogen selvstændig kriminalisering, men

alene skærpede strafferammer for særligt kvalificerede overtrædelser af lov-

givningen om euforiserende stoffer.

2.1.1.1.4. Forsætlig brandstiftelse

Efter straffelovens § 180 om kvalificeret brandstiftelse straffes en person,

som sætter ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændighe-

der, at andres liv udsættes for overhængende fare, eller med forsæt til volde

omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør,

plyndring eller anden forstyrrelse af samfundsordenen med fængsel indtil

på livstid.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Er forholdet ikke omfattet af straffelovens § 180, kan den, som efter straf-

felovens § 181, stk. 1, om ordinær brandstiftelse, forvolder ildebrand på

fremmed ejendom, straffes med fængsel indtil 6 år. Straffen kan stige til

fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, jf.

straffelovens § 181, stk. 3.

2.1.1.1.5. Tyveri, indbrudstyveri og afpresning

Det følger af straffelovens § 276 om tyveri, at den, som uden besidderens

samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding ved dens tilegnelse, kan straffes.

Endvidere følger det af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri, at den, som

uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens sam-

tykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberetti-

get vinding ved dens tilegnelse, kan straffes.

Endelig følger det af straffelovens § 281 om afpresning, at den, som for at

skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, bety-

delig skade på gods eller frihedsberøvelse, eller truer med at fremsætte sig-

telser, ærekrænkende udtalelser mv.

Strafferammen for tyveri, indbrudstyveri og afpresning er fængsel indtil 1

år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt. Efter straffelovens §

286, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år, når lovovertrædelsen er

af særligt grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden eller

fordi forbrydelsen f.eks. er udført af flere i forening eller med våben. Efter

straffelovens § 287, stk. 1, er straffen bøde, hvis den begåede forbrydelse er

af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder hand-

lingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe be-

tydning eller af andre grunde. Under i øvrigt formildende omstændigheder

kan straffen bortfalde, jf. straffelovens § 287, stk. 1, 2. pkt.

2.1.1.1.6. Brugstyveri

Efter straffelovens § 293, stk. 1, om brugstyveri kan den, som uberettiget

bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil

1 år. Straffen kan straffen stige til fængsel i 2 år under skærpende omstæn-

digheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen. Efter straffe-

lovens § 293, stk. 2, kan den, der uberettiget hindrer en anden i helt eller

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

delvist at råde over ting, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Under

særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 2 år.

Efter straffelovens § 293 a straffes brugstyveri af motorkøretøj med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændig-

heder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan straffen stige til fængsel

i 4 år.

2.1.1.1.7. Røveri

Røveri straffes efter straffelovens § 288, stk. 1, med fængsel indtil 6 år.

Straffen kan stige til fængsel i 10 år, når et røveri er af særligt grov beskaf-

fenhed navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden

eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller fordi gernings-

manden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, eller når et større

antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens § 288, stk. 2.

2.1.1.1.8. Ulovlig våbenbesiddelse

Efter § 1 i lov om våben og eksplosivstoffer (våbenloven) er det forbudt at

indføre eller fremstille, herunder samle skydevåben og visse dele heraf, am-

munition til skydevåben, håndgranater, eksplosivstoffer mv. Det er endvi-

dere forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren be-

myndiger dertil, at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af for-

buddet i våbenlovens § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne gen-

stande eller stoffer, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Overtrædelse af våbenlovens §§ 1 og 2 kan straffes med bøde, fængsel indtil

4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf.

våbenlovens § 10, stk. 1.

Herudover indeholder straffelovens § 192 a en skærpet strafferamme, som

finder anvendelse i forhold til grovere overtrædelser af bl.a. lovgivningen

om våben og eksplosivstoffer.

Det følger af § 1 i lov om knive og blankvåben mv., at det er forbudt at bære

eller besidde knive og blankvåben mv. på offentligt tilgængelige steder, ud-

dannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre

det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller

sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Overtrædelse af lovens § 1 straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Ved fastsættelse af

straffen skal det anses for særligt skærpende, at gerningspersonen flere

gange tidligere er straffet for overtrædelse af lovens § 1. Tilsvarende gælder

i tilfælde, hvor overtrædelsen af lovens § 1 begås under skærpende omstæn-

digheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse

af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller §§ 123, 216, 237, 244-246, 266

eller 288.

Der er udstedt administrative forskrifter henholdsvis på baggrund af våben-

loven og lov om knive og blankvåben mv.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Der er gennem årene set eksempler på, at kriminaliteten i afgrænsede geo-

grafiske områder

–

typisk belastede boligområder

–

i en periode er blusset

op, så trygheden og sikkerheden for beboere og andre, der færdes i området,

har lidt alvorlig skade. Det er helt centralt, at samfundet kommer en sådan

opblussen af kriminalitet hurtigt til livs, fordi det kan sætte sit præg på om-

rådet i meget lang tid og give området et dårligt ry, som kan være med til at

fastholde det belastede område i en nedadgående spiral, eksempelvis fordi

ressourcestærke borgere ikke ønsker at bo i området.

Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser, at beboerne i de af politiet

udpegede særligt udsatte boligområder (SUB-områder) føler sig mindre

trygge end resten af befolkningen. På landsplan føler 86 pct. af borgerne sig

trygge, mens det kun er 64 pct. af beboerne i SUB-områderne. Undersøgel-

sen viser også, at der er sket et fald i trygheden fra 72 pct. i 2016 til 64 pct.

i 2017, når SUB-områderne sammenlignes. I de fleste SUB-områder er tryg-

heden således uændret eller faldet, mens den i enkelte områder er steget.

Undersøgelsen har også vist, at når forskellige kriminalitetstyper forekom-

mer i nabolaget, øger det utrygheden blandt beboerne i SUB-områderne

mere end i resten af Danmark. Utrygheden i SUB-områderne betyder, at de

ressourcestærke borgere skubbes ud, og at det bliver sværere at tiltrække

nye ressourcestærke borgere, som kan være med til at udvikle området i en

positiv retning.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at give politiet

et nyt værktøj til at sætte ind over for visse former for kriminalitet, som

generelt kan virke utryghedsskabende på personer, der bor eller færdes i et

boligområde, og som kan medvirke til at fastholde området i utryghed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ordning, hvorefter politiet kan beslutte, at et

særligt kriminalitets- og utryghedsplaget område udgør en skærpet strafzone

i en nærmere bestemt tidsperiode. Det vil indebære, at straffen for visse kri-

minalitetsformer skærpes markant i en periode med henblik på hurtigt og

effektivt at bringe en opblussen af utryghedsskabende kriminalitet til ophør

og genskabe trygheden i de berørte områder.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven (§ 81

c, stk. 1), hvorefter straffen kan fordobles, hvis overtrædelsen vedrører en

eller flere nærmere angivne bestemmelser og begås inden for en skærpet

strafzone, som politiet har udpeget efter politilovens § 6 a.

Endvidere foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven (§ 81 c,

stk. 2), hvorefter det ved fastsættelsen af straffen for en overtrædelse, som

ikke er omfattet af § 81 c, stk. 1, i almindelighed skal anses som en skær-

pende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i en skærpet strafzone

udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed og er egnet til skabe

utryghed i denne zone.

I forlængelse af dette foreslås det, at der i politiloven indsættes en ny be-

stemmelse i § 6 a, hvorefter politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan

udpege et afgrænset geografisk område (en skærpet strafzone), hvor den fo-

reslåede bestemmelse i straffelovens § 81 c finder anvendelse.

2.1.3.1. Kriminalitetstyper

Det forslås, at typerne af kriminalitet omfattet af den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 81 c skal være kriminalitetstyper, som er egnede til

at skabe betydelig utryghed for personer, der bor eller færdes i det pågæl-

dende område, og som kan medvirke til at fastholde et område i utryghed.

Med forslaget sigtes der således navnlig mod kriminalitet, hvor det er for-

ventningen, at en skærpet strafzone vil have en adfærdsregulerende effekt

på potentielle gerningsmænd, og hvor kriminaliteten vurderes at være særlig

strafværdig, fordi den begås netop i det pågældende område i en situation,

hvor området er særligt plaget af kriminalitet og utryghed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Det foreslås på den baggrund, at strafskærpelsen i § 81 c, stk. 1, skal omfatte

§ 119 (vold og trusler om vold mod offentligt ansatte mv.), § 181 (brand-

stiftelse), § 244 (simpel vold), § 244, jf. § 247 (simpel vold i gentagelsestil-

fælde), § 245 (grov vold), § 245, jf. § 247 (grov vold i gentagelsestilfælde),

§ 266 (trusler), § 276 (tyveri), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning),

§ 288 (røveri), § 291 (hærværk), § 293 (brugstyveri) og § 293 a (brugstyveri

af motorkøretøj), lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om

våben og eksplosivstoffer og lovgivningen om knive og blankvåben mv.

Visse alvorlige kriminalitetsformer som f.eks. terrorisme, drab og voldtægt

vil ikke være omfattet af ordningen om fordobling af straffen. Selv om så-

danne forbrydelser selvsagt kan virke utryghedsskabende i det område, hvor

de begås, vurderes det, at der er tale om så alvorlige overtrædelser, at det

ikke bør være afgørende for straffen, om overtrædelsen begås inden for eller

uden for en skærpet strafzone, ligesom den adfærdsregulerende effekt af en

skærpet strafzone på potentielle gerningsmænd må antages at være mindre

for sådanne overtrædelser, hvor der allerede fastsættes en meget høj straf.

Desuden kan en sådan væsentlig forhøjelse af strafniveauet for disse krimi-

nalitetsformer, hvor der i forvejen udmåles høje straffe, kunne forekomme

uproportional sammenlignet med de samme overtrædelser, der ikke begås i

en skærpet strafzone. Sådanne overtrædelser vil dog efter omstændighe-

derne være omfattet af den generelle strafskærpelsesregel i stk. 2.

Det foreslås således, at det også i de tilfælde, som ikke er opfattet af stk. 1,

i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovover-

trædelsen er begået i en skærpet strafzone og er egnet til skabe utryghed i

denne zone. Det vil indebære, at det i forhold til alle andre former for kri-

minalitet, som begås i en skærpet strafzone, kan have betydning i forbin-

delse med udmåling af straffen, hvis den begåede kriminalitet er egnet til at

skabe utryghed i denne zone.

2.1.3.2. Betingelser for at udpege en skærpet strafzone

For at udpege en skærpet strafzone kræves det, at politiet vurderer, at der er

et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område, som i væ-

sentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes

i området, og at udpegning af en skærpet strafzone vil være et egnet redskab

til at genskabe trygheden i området. Det er op til politiet at foretage en sam-

let politifaglig vurdering af den konkrete situation i det pågældende område

i forhold til, om betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Kravet om et

”ekstraordinært

kriminalitetsbillede” indebærer, at der skal

være tale om en situation, som går ud over det sædvanlige i forhold til kri-

minalitetsbilledet i det pågældende område og i andre sammenlignelige om-

råder.

Det ekstraordinære kriminalitetsbillede skal i væsentlig grad være egnet til

at skabe utryghed i området. Det vil imidlertid ikke skulle påvises, at try-

ghedsfølelsen konkret er blevet påvirket hos personer, der bor eller færdes i

området.

Det kan for eksempel være relevant at udpege en skærpet strafzone i en si-

tuation, hvor grupper af utilpassede unge dominerer et udsat boligområde

og skaber utryghed for beboerne ved brug af trusler, vold, afpresning, udø-

velse af hærværk eller åbenlys salg af narkotika. Det kan også være relevant

i situationer, hvor postvæsnet, brandvæsnet eller andre myndigheder på

grund af chikane og uroligheder har svært ved at komme ind i visse områder

uden at blive mødt med stenkast, trusler eller vold fra aggressive personer.

Politiet skal desuden vurdere, om en skærpet strafzone vil være et egnet red-

skab til at genskabe trygheden i området. Det vil sige, at politiet skal vur-

dere, at skærpelse af straffen efter den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 81 c vil medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare handlinger

omfattet af ordningen, og til at normalisere tilstanden og genskabe tryghed

i området. I den forbindelse skal politiet vurdere, om der er andre redskaber,

som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet.

Beslutningen om at oprette en skærpet strafzone skal træffes i (umiddelbar)

tidsmæssig sammenhæng med det kriminalitetsbillede, der danner grundlag

for beslutningen. Det skal således være en tidsmæssig sammenhæng mellem

de strafbare forhold, der danner grundlag for en beslutning om en skærpet

strafzone, og det tidspunkt, hvor politiet træffer beslutning om at udpege en

skærpet strafzone.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke begrundes med forhold,

der ligger flere måneder forud. Det vil sige, at zonen som udgangspunktet

skal udpeges, mens forholdene er aktuelle.

Der kan være situationer, hvor politiet konstaterer en stigning i kriminalite-

ten, men hvor det er relevant at forsøge med andre tiltag, inden en skærpet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

strafzone overvejes, eksempelvis en styrket SSP-indsats. Hvis denne indsats

ikke har den ønskede effekt, kan en skærpet strafzone udpeges, hvis betin-

gelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt på tidspunktet, hvor

beslutningen om at udpege en skærpet strafzone træffes.

2.1.3.3. Geografisk afgrænsning

En skærpet strafzone kan udpeges inden for et nærmere afgrænset geogra-

fisk område.

Det geografiske område, der skal udgøre en skærpet strafzone, fastlægges

på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at der er et

ekstraordinært kriminalitetsbillede, som i væsentlig grad er egnet til at skabe

utryghed for personer, der bor eller færdes i området.

Det vil navnlig være relevant at oprette en skærpet strafzone inden for om-

råder, der af politiet er udpeget som SUB-områder, eller andre afgrænsede

områder med bymæssig bebyggelse, som oplever en usædvanlig kriminali-

tetsudvikling, som påvirker trygheden i området.

En skærpet strafzone kan således også anvendes i andre områder end SUB-

områder, hvis en pludselig eskaleret kriminalitetstendens alvorligt skader

sikkerheden og trygheden for personer, der bor eller færdes i det pågældende

område.

Karakteren af et sted kan ikke alene danne grundlag for en beslutning om at

udpege en skærpet strafzone. Det er et krav, at politiet begrunder, hvorfor

der på det pågældende sted vurderes at være et ekstraordinært kriminalitets-

billede, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der

bor eller færdes i området, og hvorfor udpegning af en skærpet strafzone

vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området, jf.

pkt. 2.1.3.2.

En skærpet strafzone må ikke være større end påkrævet i forhold til det be-

rørte område. Der kan således ikke træffes beslutning om en skærpet straf-

zone i for eksempel en hel kommune eller en hel større by. Områder med

lav befolkningstæthed, for eksempel landområder og industriområder, hvor

kriminalitet omfattet af ordningen ikke generelt vil virke utryghedsskabende

på personer, som bor eller færdes i området, kan som udgangspunkt heller

ikke udpeges som skærpet strafzone. Der er derimod ikke noget til hinder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

for, at der vil kunne træffes flere samtidige beslutninger om skærpet straf-

zone i den enkelte politikreds, hvis betingelserne for hver enkelt beslutning

er opfyldt.

2.1.3.4. Strafskærpelse

Med lovændringen skærpes straffen for at begå særligt utryghedsskabende

overtrædelser i en skærpet strafzone markant.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.1 foreslås det, at der indsættes en ny

bestemmelse i straffelovens § 81 c, stk. 1, hvorefter den foreskrevne straf

for overtrædelser af straffelovens §§ 119, 181, og 244, § 244, jf. § 247, §

245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286,

stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281 og §§

288, 291, 293 og 293 a, som begås inden for en skærpet strafzone, kan for-

højes indtil det dobbelte. Det samme gælder straffen for overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplo-

sivstoffer og lovgivningen om knive og blankvåben.

Det forudsættes, at strafniveauet for disse overtrædelser, når de er begået

inden for en skærpet strafzone, i almindelighed fordobles sammenlignet

med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for en skærpet

strafzone.

Undtagelsesvis kan det imidlertid forekomme, hvis et forhold i forvejen

straffes med en lang fængselsstraf, at en fordobling af strafniveauet ikke

vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt

med tilsvarende forbrydelser begået uden for den skærpede strafzone. Dette

gælder eksempelvis for visse forhold omfattet af straffelovens § 288 om rø-

veri, § 181 om brandstiftelse (f.eks. brandstiftelse under særligt skærpende

omstændigheder) eller § 245, jf. § 247, om grov vold i gentagelsestilfælde.

I disse tilfælde forudsættes straffen at skulle skærpes med en tredjedel.

Det forudsættes endvidere, at overtrædelser af bestemmelserne i stk. 1, der

i dag straffes med bøde, fremover i gentagelsestilfælde som udgangspunkt

skal straffes med fængsel, når der er tale om gentagne overtrædelser, som er

begået i den samme eller en anden skærpet strafzone. Det vil f.eks. omfatte

berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276, 276 a og 281, hvor straffen

er bøde, hvis der er tale om forbrydelser af mindre strafværdighed, samt

besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Strafskærpelsen finder anvendelse i forhold til enhver overtrædelse, som er

omfattet af den foreslåede § 81 c, stk. 1. Det gælder også, selv om der er tale

om en kriminalitetstype, der ikke konkret har været udslagsgivende for be-

slutningen om at udpege en skærpet strafzone.

Er et forhold samtidig omfattet af den foreslåede stk. 1 og straffelovens § 81

a (om strafforhøjelse og skærpelse af straffen ved banderelaterede konflik-

ter) eller § 81 b (om strafforhøjelse for skyderi mv. på frit tilgængeligt sted)

kan der rejses tiltale efter flere anvendelige bestemmelser og ske domfæl-

delse for flere bestemmelser samtidig. Straffen udmåles i disse tilfælde efter

den bestemmelse, der konkret indebærer den højest forskyldte straf, dvs.

strafniveauet efter den foreslåede stk. 1 eller efter straffelovens § 81 a eller

§ 81 b.

Som det endvidere er anført ovenfor i pkt. 2.1.3.1 foreslås det, at der som en

ny bestemmelse i straffelovens § 81 c, stk. 2, indsættes en ny regel, hvorefter

det i almindelighed anses som en skærpende omstændighed, hvis en lov-

overtrædelse, som ikke er omfattet af § 81 c, stk. 1, er begået i en skærpet

strafzone og overtrædelsen er egnet til at skabe utryghed i zonen. Bestem-

melsen udelukker ikke en samtidig anvendelse af straffelovens § 81 (om

skærpende omstændigheder), § 81 a og § 81 b. Det forudsættes, at det ved

udmåling af straf skal tillægges betydning i skærpende retning, hvis et for-

hold er begået i en skærpet strafzone, og overtrædelsen er egnet til at skabe

utryghed i denne zone.

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede § 81 c vil fortsat bero på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og straffelovens alminde-

lige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager

omfattet af de foreslåede bestemmelser. Det gælder bl.a. straffelovens § 81

om skærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og

§ 83 om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller straf-

bortfald.

2.1.3.5. Administration

Beslutningen om at udpege en skærpet strafzone træffes af politidirektøren

eller den, som vedkommende bemyndiger hertil. Det forudsættes, at beslut-

ningen træffes på ledelsesniveau. Beslutningen skal offentliggøres, og den

skal indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

beslutningen gælder for. Det forudsættes, at angivelsen af det sted, som be-

slutningen gælder for, ledsages af et kort over det pågældende geografiske

område.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over 3 må-

neder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede af

samme karakter, som dannede grundlag for oprettelse af zonen, og politiet

fortsat vurderer, at en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at gen-

skabe trygheden i området.

En skærpet strafzone kan tidligst få virkning fra tidspunktet for offentliggø-

relsen af beslutningen om at udpege zonen. Det forudsættes, at der som ud-

gangspunkt er en vis tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, og til den

skærpede strafzone får virkning. Tidspunktet for, hvornår den skærpede

strafzone får virkning, fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder

politiets vurdering af, at betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er

opfyldt. Det vil kunne indebære, at den skærpede strafzone får virkning få

timer efter, at beslutningen er offentliggjort, eller efter omstændighederne

allerede fra tidspunktet for offentliggørelsen.

Offentliggørelsen sker på politiets officielle hjemmeside eller lignende, li-

gesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse om den

skærpede strafzone og de nærmere detaljer om zonen.

Der gælder ikke et krav om, at der skal skiltes med, at der er udpeget en

skærpet strafzone i det område, hvor zonen gælder. Hvis politiet konkret

vurderer, at det vil have væsentlig betydning for effekten af den skærpede

strafzone, bør skiltning imidlertid anvendes i relevant omfang.

Det forudsættes med forslaget, at en beslutning om udpegning af en skærpet

strafzone ikke udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette inde-

bærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring ikke finder anven-

delse.

Derimod vil almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. proportio-

nalitet og saglighed også finde anvendelse i forhold til en beslutning om

udpegning af en skærpet strafzone.

En beslutning om udpegning af en skærpet strafzone vil være omfattet af

rigspolitichefens tilsyn med politidirektørerne efter retsplejelovens § 109,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

stk. 1, og vil kunne indbringes for Rigspolitiet af personer, der har en sæd-

vanlig og retlig interesse heri.

I forbindelse med domstolenes behandling af den straffesag, hvor straffen

påstås forhøjet under henvisning til beslutningen om at udpege en skærpet

strafzone, kan der desuden ske en prøvelse af beslutningens lovlighed.

2.2. Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offent-

lig tjeneste eller hverv

2.2.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 156, 1. pkt., straffes den, som virker i offentlig tjeneste

eller hverv, hvis den pågældende nægter eller undlader at opfylde pligter,

som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme en lovlig tjenstlig

befaling, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelsen omfatter bl.a. forsætlig ikke-opfyldelse af en tjenestepligt.

Forsætlige pligtforsømmelser kan enten være egentlige nægtelser eller for-

sætlige undladelser af pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, eller

som pålægges ved en lovlig tjenstlig befaling. Efter bestemmelsen er straf-

ansvaret knyttet til den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Uden for

bestemmelsen falder imidlertid hverv, hvis udførelse hviler på offentlige

valg, jf. § 156, 2. pkt. Ved hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg,

forstås f.eks. hvervet som medlem af Folketinget og kommunalbestyrelser.

Efter straffelovens § 157, 1. pkt., straffes den, der virker i offentlig tjeneste

eller hverv, og der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse

eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen

af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 156 og om-

fatter navnlig uagtsom ikke-opfyldelse af en tjenestepligt. Også for så vidt

angår denne bestemmelse gælder det, at hverv, hvis udførelse hviler på of-

fentlige valg, ikke er omfattet, jf. § 156, 2. pkt.

De pligter, der er omfattet af §§ 156 og 157, er meget forskelligartede, idet

de afhænger af tjenestens eller hvervets karakter. Der kan f.eks. være tale

om en pligt til at træffe afgørelse i en sag, en tilsynspligt eller en oplysnings-

pligt. Pligtforsømmelse kan efter omstændigheder også bestå i forsømmelse

af overholdelsen af sikkerhedsforskrifter eller generelle retningslinjer for

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

udførelsen af tjenesten eller hvervet. Som eksempel på en pligt, der er om-

fattet af bestemmelsen kan nævnes servicelovens § 153, stk. 1, hvorefter

personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommu-

nen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til eller grund til at

antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, at et barn

umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af barnets

forældres forhold, at et barn eller en ung kan have brug for særlig støtte

grundet barnets ulovlige skolefravær, eller at et barn eller en ung har været

udsat for overgreb, jf. servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1-4.

Der er meget få sager om pligtforsømmelse efter straffelovens § 156. Fra

trykt retspraksis kan nævnes UfR 1998.384 Ø, hvor en politimand blev straf-

fet med 5 dagbøder à 200 kr. for at have afhørt en arrestant uden dennes

forsvarers tilstedeværelse, selvom forsvareren havde meddelt, at arrestanten

ikke ønskede at blive afhørt uden forsvarerens tilstedeværelse. Endvidere

kan nævnes UfR 2005.822 Ø, hvor en folkeskolelærer blev straffet med 5

dagbøder à 100 kr. for ikke at have indberettet sin viden om en elev, der

havde været udsat for en seksualforbrydelse, til kommunen.

Der er også kun få sager om overtrædelse af straffelovens § 157. Fra trykt

retspraksis kan nævnes UfR 2017.1082 Ø, hvor en polititjenestemand blev

straffet med 20 dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens §

157 ved imod en tjenstlig ordre at have aflagt flere besøg hos en varetægts-

arrestant og via sin mobiltelefon at have ladet den pågældende overvære

fødslen af sit barn. Den pågældende blev endvidere for en anden handling

dømt for forsøg på embedsmisbrug efter straffelovens § 155. Endvidere kan

nævnes TfK 2016.704 V, hvor en plejehjemsleder blev straffet med 10 dag-

bøder à 500 kr. for at have besluttet, at en beboer kunne fastspændes til sin

seng om natten med en blød stofsele uden at indhente den fornødne tilladelse

fra kommunen og uden at sørge for det nødvendige tilsyn af beboeren eller

at give de fornødne instruktioner til personalet. Et andet eksempel er UfR

1971.728 Ø, hvor en lokomotivfører blev straffet med 60 dages fængsel for

overtrædelse af straffelovens §§ 138, 157 og 183, stk. 3. Overtrædelsen af §

157 bestod i, at lokomotivføreren havde ført et tog i beruset tilstand og der-

ved påkørt et andet tog med kvæstelser på de rejsende i toget og betydelige

materielle skader til følge.

Kredsen af personer, som bestemmelserne er anvendelige på, er udvidet

gennem forskellige bestemmelser i lovgivningen. Det følger således f.eks.

af retsplejelovens § 129, at bestemmelserne finder anvendelse på advokater.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Tilsvarende gælder f.eks. for revisorer, jf. revisorlovens § 30, fondes revi-

sorer, jf. fondslovens § 43, stk. 4, translatører og tolke, jf. lov om translatører

og tolke § 8, stk. 3, personer, der udarbejder elinstallationsrapporter, jf. lov

om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendoms § 22, stk. 2, og

landinspektører, jf. lov om landinspektørers § 8, stk. 1.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Aftalepartierne har indgået en delaftale om bl.a. straf for pligtforsømmelse

for ledere i offentlig tjeneste eller hverv. Det følger af aftalen, at det er af-

gørende, at børn og unge med behov for særlig støtte, f.eks. fordi de er udsat

for vold eller overgreb, opdages og hjælpes så tidligt som muligt. I den for-

bindelse spiller fagfolk en central rolle, og underretninger til kommunen fra

fagfolk om et barn eller ung er af stor betydning for, at der kan tages hånd

om dem, der har behov for det.

Foruden forældrene er det oftest fagpersoner som pædagoger, skolelærere

og sundhedsplejersker, der har den tætteste kontakt til mange børn og unge.

Det betyder, at fagpersonerne er i en position, hvor de tidligt kan opdage,

om børnene eller de unge har behov for særlig støtte.

Fagpersoner er generelt gode til at underrette om udsatte børn, men der er

desværre stadig miljøer, hvor der ikke underrettes nok. Lederen af f.eks.

dagtilbud og skoler har et særligt ansvar for at understøtte en kultur, hvor

man underretter om børn, der mistrives.

Aftalepartierne er enige om, at der skal sættes fokus på konsekvenserne ved

brud på den særligt udvidede underretningspligt i servicelovens § 153, stk.

1, ved at skærpe straffen for overtrædelse af de eksisterende strafbestem-

melser om pligtforsømmelser mv. i offentlig tjeneste og hverv.

Aftalepartierne er enige om, at straffen for overtrædelse af straffelovens §§

156 og 157 om pligtforsømmelser mv. i offentlig tjeneste og hverv, skærpes,

hvis pligtforsømmelsen er begået af personer med ledelsesansvar. Straffe-

rammen hæves således fra 4 måneder til 1 års fængsel for ledere.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i straffelovens §§ 156 og 157 indsættes et stk. 2, hvoref-

ter straffen for overtrædelse af bestemmelserne kan stige til fængsel indtil 1

år, når overtrædelsen er begået af personer i en ledende stilling.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Ved en person i en ”ledende stilling” forstås personer med personaleansvar,

herunder f.eks. en leder af et dagtilbud eller en skoleleder. Bestemmelsen

omfatter ikke personer, der indgår i et ledelsesteam, men som ikke selv har

personaleansvar, normalt f.eks. souschefer eller lignende. En teamleder eller

mellemleder, som ikke har det formelle personaleansvar, vil således ikke

være omfattet af bestemmelsen.

Det forudsættes med ændringen, at bøde- eller fængselsstraf for personer i

en ledende stilling efter §§ 156 og 157 gennemgående forhøjes med omkring

en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene

for overtrædelser af §§ 156 og 157 begået af de pågældende personer. Det

forudsættes således, at f.eks. en sag om pligtforsømmelse begået af en per-

son med ledelsesansvar, der i dag af domstolene afgøres med 30 dages fæng-

sel, efter lovændringen skal afgøres med 40 dages fængsel. Straffen for de

groveste sager om pligtforsømmelse efter §§ 156 og 157, herunder eklatante

forsømmelser, som har haft alvorlige følger for borgere, som er begået af

personer med ledelsesansvar, forudsættes fremover at skulle udmåles i den

øvre tredjedel af strafferammen på 1 år. På grund af den variation, som de

forskelligartede sager om overtrædelse af straffelovens §§ 156 og 157 har,

er det ikke muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelserne.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det

gælder bl.a. straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder, § 82 om for-

mildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den an-

givne strafferamme eller strafbortfald.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

2.3. Kriminalisering af ophold i udlandet under forhold, der bringer

barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare

2.3.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, der kriminaliserer, at for-

ældre sender deres børn til udlandet på ophold, som kan være skadelige for

barnet eller den unge.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Straffelovens bestemmelser om f.eks. vanrøgt efter § 213, unddragelse af

forældremyndighed efter straffelovens § 215, vold efter § 244-246, ulovlig

tvang efter § 260, frihedsberøvelse efter § 261 eller trusler efter § 266 kan

dog efter omstændighederne finde anvendelse, hvis forældrene begår eller

medvirker til sådanne forbrydelser over for barnet eller den unge i forbin-

delse med udlandsophold. Retsforfølgning af sådanne forhold i Danmark

forudsætter, at der er dansk straffemyndighed.

Det er i dag muligt at anbringe et barn uden for hjemmet uden samtykke

efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018,

hvis der er en åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller

udvikling lider alvorlig skade, f.eks. på grund af utilstrækkelig omsorg for

eller behandling af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den

unge har været udsat for, jf. servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor barnet udsættes for mishandling eller

andre alvorlige overgreb, svigtende omsorg, herunder såvel egentlig vanrøgt

som utilstrækkelig opfyldelse af barnets eller den unges basale behov for

f.eks. mad, undervisning eller behandling. En særlig form for svigtende om-

sorg kan bestå i en adfærd fra forældremyndighedsindehaveres side, der

udelukkende er styret af forældrenes behov, hvorved barnet eller den unge

udsættes for en ødelæggende omklamring, der forhindrer barnet eller den

unge i at udvikle sig på normal vis. Et eksempel på omsorgssvigt kan lige-

ledes være, når forældremyndighedsindehavere ikke sørger for, at barnet el-

ler den unge møder stabilt i skole eller får tilsvarende undervisning, så un-

dervisningspligten ikke overholdes, og barnets eller den unges udvikling li-

der skade på grund af manglende skolegang mv.

Ved sundhed forstås barnets eller den unges almentilstand, hvori der ikke

blot indgår helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af betydning

for barnets eller den unges trivsel.

Ifølge den administrative vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 om særlig

støtte til børn og unge og deres familier, pkt. 395, angiver begreberne ”åben-

bar risiko” og ”sundhed eller udvikling” endvidere, at der skal tages hensyn

til såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til dets fremtidige

opvækstbetingelser. Behovet for at beskytte børn tilsiger, at der bør være

mulighed for at gribe ind, inden barnet eller den unge er skadet i en grad,

der gør det meget vanskeligt at hjælpe. Det kan derfor ikke gøres til en be-

tingelse for tvangsmæssig anbringelse, at der kan konstateres en allerede

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

indtruffet alvorlig skade. En åbenbar risiko kan efter omstændighederne fo-

religge, hvis det

–

på grund af forældremyndighedsindehaveres adfærd over

for ældre søskende til barnet

–

kan fastslås, at denne er helt ude af stand til

at tage vare på barnet.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det kan i visse tilfælde have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for et

barn eller en ung, hvis barnet eller den unge sendes til udlandet under for-

hold, der kan bringe vedkommendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med såkaldte genopdragelses-

rejser, hvis barnet eller den unge på genopdragelsesrejsen udsættes for van-

røgt eller vold, ikke modtager undervisning eller bliver socialt isoleret.

En kommune kan yde hjælp til et barn eller en ung, som befinder sig et sted,

hvor vedkommendes sundhed eller udvikling er bragt i alvorlig fare, herun-

der i sidste ende foretage en tvangsanbringelse af barnet eller den unge uden

for hjemmet. En sådan hjælp vanskeliggøres eller umuliggøres, hvis barnet

eller den unge er sendt til udlandet, hvor kommunen ikke har adgang til bar-

net eller den unge.

Regeringen ønsker at sætte ind over for en sådan negativ påvirkning og un-

derstrege over for forældre, der overvejer at sende et barn til udlandet under

forhold, der kan være skadeligt for barnet, at dette ikke kan accepteres. Der-

for bør det efter regeringens opfattelse være strafbart for forældre at sende

deres barn på ophold i udlandet under forhold, som bringer barnets sundhed

eller udvikling i alvorlig fare, eller lade barnet tage del i et sådant udlands-

ophold.

2.3.2.1. Alvorlig fare for sundhed og udvikling

Forældre har en grundlæggende ret til at opdrage deres børn og har, hvis de

er forældremyndighedsindehavere, i vidt omfang mulighed for at træffe væ-

sentlige beslutninger på deres barns vegne. Det er ikke formålet med dette

lovforslag at ændre på denne grundlæggende ret.

Forældre vil således også fremadrettet som udgangspunkt frit kunne træffe

afgørelse om, at barnet skal have en uddannelse eller en del af denne i ud-

landet, f.eks. i et udvekslingsforløb eller på en kostskole, eller at barnet skal

deltage i ferierejser, familiebesøg, feriekolonier, lejrskoler eller lignende i

udlandet. Dette gælder også selv om der i forbindelse med opholdet gælder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

et andet normsæt og flere restriktioner, end barnet vil kunne forvente i Dan-

mark.

Forældre skal imidlertid tillige drage omsorg for barnet, og der er en række

udlandsophold, som i det lys ikke kan forsvares som en del af forældrenes

almindelige ret til opdragelse. Det gælder udlandsophold, som bringer bar-

nets sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Derfor lægges der op til, at det

skal kriminaliseres, hvis forældre sender deres barn på sådanne ophold i ud-

landet eller lader deres barn tage del i et sådanne ophold.

Det er ikke i sig selv afgørende for, om forældre kan ifalde strafansvar efter

den foreslåede ordning, at barnet eller den unge opdrages under eller påvir-

kes af værdier, der er baseret på værdier, som adskiller sig fra de danske,

eller at barnet eller den unge er undergivet restriktioner, som ikke er sæd-

vanlige i en dansk sammenhæng. Disse forhold vil imidlertid kunne indgå

som momenter i den samlede vurdering af, om et sådant udlandsophold kan

have alvorlige negative konsekvenser for navnlig barnets udvikling.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilvejebringes hjemmel i straffeloven til, at en forælder

kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 år, hvis vedkommende sender

sit barn til udlandet under forhold, som bringer barnets sundhed eller udvik-

ling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i sådant udlandsophold.

En domfældelse for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse forudsæt-

ter, at forælderen har haft det fornødne forsæt. Dette forsæt kan foreligge i

forbindelse med at barnet eller den unge tager afsted på udlandsrejsen, som

bringer dennes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller opstå undervejs

i forløbet, hvis forældrene f.eks. først senere, men inden opholdets ophør,

får kendskab til, at rejsen bringer barnets eller den unges sundhed eller ud-

vikling i fare.

Begrebet ”sundhed og udvikling” skal forstås i overensstemmelse med

be-

grebet i servicelovens § 58, stk. 1. Heri ligger barnets almentilstand, hvori

der ikke blot indgår helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af

betydning for barnets eller den unges trivsel. En alvorlig fare for barnets

sundhed og udvikling vil f.eks. kunne være mishandling eller andre alvor-

lige overgreb samt svigtende omsorg, herunder såvel egentlig vanrøgt som

utilstrækkelig opfyldelse af barnet eller den unges basale behov for f.eks.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

mad, undervisning eller lægelig behandling. Ved vurderingen af, om der fo-

religger en alvorlig fare for barnets udvikling, skal der tages hensyn til såvel

barnets øjeblikkelige tilstand som til dets fremtidige opvækstbetingelser.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at forældrene også kan straffes for over-

trædelse af andre straffelovsbestemmelser, dvs. kan straffes i sammenstød

med andre bestemmelser. Det omfatter herunder vanrøgt efter straffelovens

§ 213, unddragelse af forældremyndighed efter straffelovens § 215, ulovlig

tvang efter straffelovens § 260, frihedsberøvelse efter straffelovens § 261

eller trusler efter straffelovens § 266 eller medvirken til sådanne overtræ-

delser i forbindelse med udlandsophold under forhold, der kan bringe bar-

nets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete

vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Domstolene skal i for-

bindelse med straffens fastsættelse bl.a. tage højde for varigheden eller den

forventede varighed af et udlandsophold, de omstændigheder, barnet har be-

fundet sig under på opholdet, og de mulige negative konsekvenser, opholdet

har haft eller ville kunne få for barnet eller den unge. Straffen udmåles i

overensstemmelse med straffen for lignende overtrædelser af straffeloven,

som har en tilsvarende strafferamme, herunder navnlig frihedsberøvelse ef-

ter straffelovens § 261.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

2.4. Inddragelse af pas

2.4.1. Gældende ret

Pasloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, indeholder be-

stemmelser, der i visse tilfælde giver politiet mulighed for at nægte at ud-

stede pas til en dansk statsborger eller at inddrage et allerede udstedt pas.

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan politiet nægte udstedelse af pas til en

dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er rejst sig-

telse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at med-

føre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes

forhold er føje til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af

landet eller forbliven i udlandet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældende er idømt

frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation,

som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på

grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er føje til at antage,

at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlan-

det.

Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældendes udrejse

ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en

persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham påhvilende

forpligtelser over for det offentlige eller over for private.

Efter § 2, stk. 1, nr. 4, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage,

at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikker-

hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Efter § 2, stk. 2, skal politiet ved afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 4, fastsætte

en frist, der ikke kan overstige 1 år. Fristen kan dog forlænges med indtil 1

år ad gangen.

Politiet kan under særlige omstændigheder udstede provisorisk pas til en

person, over for hvem der er truffet afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2,

stk. 3.

Politiets afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1, kan påklages til Rigspolitiet,

jf. § 27, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

(pasbekendtgørelsen). Rigspolitiets afgørelser efter § 27, stk. 1, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. stk. 2.

Det følger af paslovens § 2, stk. 4, at spørgsmålet om ophævelse af politiets

afgørelser efter lovens § 2, stk. 1, kan kræves forelagt retten af den, hvem

pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget. Politiet skal i så fald uden unødigt

ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt af-

gør, om politiets bestemmelser skal opretholdes eller ophæves. Opholder

vedkommende sig i udlandet, skal politiet, inden passet inddrages, søge ret-

tens godkendelse af den trufne bestemmelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Konkursloven og retsplejeloven indeholder også regler om deponering af et

allerede udstedt pas.

Efter konkurslovens § 101 må skyldneren ikke uden skifterettens tilladelse

forlade landet, ligesom skifteretten kan tage skyldnerens pas i forvaring,

hvis den finder grund til at frygte, at denne vil forlade landet.

Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 6, kan retten, hvis betingelserne for

anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, men fængslingens øjemed kan

opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffe afgørelse om, at den

sigtede skal deponere sit pas og andre legitimationspapirer hos politiet. Ret-

ten kan endvidere træffe afgørelse om, at den sigtede skal overholde særlige

bestemmelser vedrørende opholdssted (nr. 2), eller at den sigtede skal give

møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter (nr. 5). Rettens afgørelser

efter § 765, stk. 2, forudsætter sigtedes samtykke.

Efter pasbekendtgørelsens § 2 skal danske statsborgere ved udrejse fra og

ankomst til landet være i besiddelse af pas. Danske statsborgere kan dog

udrejse til og indrejse fra Finland, Island, Norge og Sverige uden at være i

besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. pasbekendtgørelsens § 1.

Overtrædelse af § 2 i pasloven straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-

neder, jf. pasbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Øvrige overtrædelser af pasloven

eller regler udstedt i medfør heraf straffes ligeledes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder, jf. paslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3.2. kan det have alvorlige og vidtrækkende

konsekvenser for et barn eller en ung, hvis den pågældende sendes til udlan-

det under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed og udvikling

i alvorlig fare.

Det foreslås derfor, at man i sager, hvor der er grund til at antage, at et barn

eller en ung vil blive sendt på en sådan rejse, nægter at udstede eller inddra-

ger det pågældende barns pas, så forældrene ikke har mulighed for at sende

barnet afsted til udlandet.

Tiltaget tilsigter at have en forebyggende karakter, idet formålet med en

nægtelse eller inddragelse af pas over for et barn eller en ung, hvis forældre

overvejer at sende deres barn på rejse til udlandet under forhold, der bringer

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare, er at få forældrene til at opgive

deres forehavende.

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Betingelser for at nægte udstedelse af et pas eller inddrage et alle-

rede udstedt pas

Med lovforslaget lægges der op til at give politiet beføjelse til at nægte at

udstede pas til en mindreårig dansk statsborger eller til at inddrage et alle-

rede udstedt pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til

udlandet under forhold, der bringer barnets sundhed og udvikling i alvorlig

fare. Ordningen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1, nr. 5, og dækker således over de rejser, som det vil være

strafbart at sende sine børn på i medfør af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 215 a.

Mistankekravet (»grund til at antage«) for at nægte at udstede pas til en min-

dreårig dansk statsborger eller til at inddrage et allerede udstedt pas er det

samme som for de øvrige overtrædelser af paslovens § 2.

Det vil bero på et konkret skøn, der foretages af politiet, om der i den enkelte

sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet. Po-

litiets skøn vil kunne efterprøves af domstolene under en eventuel domstols-

prøvelse, jf. pkt. 2.4.3.5.

Oplysninger, der i almindelighed kan antages at have betydning for, om en

sådan situation foreligger, som giver grund til at nægte at udstede pas til en

mindreårig dansk statsborger eller til at inddrage et allerede udstedt pas, vil

eksempelvis være, at det pågældende barn selv henvender sig til myndighe-

derne for at få hjælp, eller at en lærer eller anden omsorgsperson for barnet

henvender sig, fordi vedkommende har fået mistanke om, at barnet er i fare

for at blive sendt til udlandet under forhold, der bringer barnets eller den

unges sundhed og udvikling i alvorlig fare. Der bør dog ligeledes ses på om

oplysningerne bestyrkes af familieforholdene, ligesom også andre typer af

oplysninger kan være væsentlige.

I de tilfælde, hvor henvendelsen ikke kommer fra barnet selv, og hvor barnet

er fyldt 10 år, bør barnet, så vidt det er muligt, inddrages i spørgsmålet. Den

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

bevismæssige værdi af barnets egen opfattelse af situationen bør bl.a. af-

hænge af barnets alder og modenhed. Barnets egen anskuelse af situationen

bør dog ikke som udgangspunkt tillægges afgørende vægt.

Der henvises i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

2.4.3.2. Tidsmæssig udstrækning af en afgørelse om at nægte udstedelse af

pas eller inddrage et allerede udstedt pas

En afgørelse om at nægte at udstede et pas til en dansk statsborger eller ind-

drage et allerede udstedt pas er et indgreb i den pågældendes bevægelsesfri-

hed.

Justitsministeriet finder det derfor afgørende, at en sådan afgørelse ikke har

en videre tidsmæssig udstrækning, end hvad der skønnes nødvendigt for at

forhindre barnet i at blive sendt på til udlandet under forhold, der bringer

barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare.

Der lægges med lovforslaget op til, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal

fastsætte en frist for varigheden af f.eks. en pasinddragelse på maksimalt 1

år, dog således at fristen kan forlænges med op til 1 år ad gangen, hvis be-

tingelserne i forslaget til paslovens § 2, stk. 1, nr. 5, fortsat er opfyldt. Fristen

kan dog maksimalt forlænges til barnet fylder 18 år, jf. lovforslagets § 2, nr.

Det forudsættes i den forbindelse, at fristen i første omgang som udgangs-

punkt vil blive fastsat til 1 år, henset til at det må anses for tvivlsomt, om

forældrenes ønske om og vilje til at sende barnet på et udlandsophold i strid

med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 215 a, vil kunne ændres

inden for en kortere tidsperiode. Ved en eventuel forlængelse af fristen kan

der derimod være grund til at overveje at fastsatte en kortere frist. Dette vil

afhænge af de konkrete omstændigheder.

Det forudsættes i den forbindelse endvidere, at politiet af egen drift eller

efter anmodning fra forældremyndighedsindehavere for den, hvis pas er

nægtet udstedt, eller hvis pas er inddraget, genoptager en sag efter de almin-

delige forvaltningsretlige regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen

ændrer sig væsentligt under virkningsperioden.

Fristen for politiets afgørelser om at nægte at udstede et pas eller inddrage

et allerede udstedt pas regnes fra den dag, hvor afgørelsen er truffet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

2.4.3.3. Provisorisk pas og tilladelse til specifikke rejser

En afgørelse om at nægte at udstede et pas til en dansk statsborger eller ind-

drage et allerede udstedt pas kan gribe ind i bl.a. den pågældendes ret til

familieliv eller uddannelse, jf. lovforslagets pkt. 3, samt i den pågældendes

ret til fri bevægelighed efter EU-retten, jf. lovforslagets pkt. 8. Hertil kom-

mer, at sigtet med lovforslaget er at varetage barnets tarv ved at skærme det

mod at blive sendt til udlandet under forhold, som bringer barnets sundhed

eller udvikling i alvorlig fare, hvilket tilsiger, at loven anvendes så skånsomt

som muligt over for barnet. Justitsministeriet finder det derfor afgørende, at

der skabes mulighed for konkret at dispensere fra en sådan afgørelse.

Det foreslås på den baggrund at politiet, i lighed med den ordning, der gæl-

der for tilfælde omfattet af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, under særlige om-

stændigheder kan udstede et provisorisk

–

dvs. midlertidigt

–

pas til et barn,

som er blevet nægtet pasudstedelse eller har fået inddraget sit pas efter den

foreslåede bestemmelse herom.

»Særlige omstændigheder« skal ikke forstås på samme måde som i de situ-

ationer, hvor det provisoriske pas udstedes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, da

der er forskel på at søge at forhindre en person i at udrejse for at deltage i

aktiviteter, der eksempelvis kan indebære en fare for statens sikkerhed, og

på at forhindre et barn i at blive sendt udlandet af sine forældre, hvor barnets

sundhed og udvikling udsættes for alvorlig fare. Barnet skal i videst muligt

omfang have mulighed for at fortsætte sin normale dagligdag, og der skal

således mindre til for, at politiet skal udstede et provisorisk pas i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5 end efter § 2, stk. 1, nr. 4.

»Særlige omstændigheder« falder i denne type sager i to kategorier: rejser,

hvor der ikke er en konkret risiko for, at barnet vil blive sendt til udlandet i

strid med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 215 a, og rejser hvor

der er en risiko, men hvor tungtvejende hensyn alligevel tilsiger, at barnet

bør have adgang til at foretage en specifik rejse ud af landet.

Eksempler på rejser, hvor der generelt ikke vil være en risiko for, at barnet

vil blive sendt til udlandet under forhold, hvor barnets sundhed og udvikling

udsættes for alvorlig fare, er blandt andet lejrskoler, sportslejre og studie-

ture. I den situation er udgangspunktet, at der skal udstedes et provisorisk

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

pas. Hvis den konkrete situation tilsiger det, vil det provisoriske pas i den

situation kunne overdrages af politiet til barnet selv eller til en lærer eller en

lignende omsorgsperson.

Der vil dog også være tilfælde, hvor der er en risiko for at barnet vil blive

sendt til udlandet under forhold, der udsætter barnets sundhed og udvikling

for alvorlig fare, men hvor tungtvejende

–

eksempelvis familiemæssige

–

hensyn, tilsiger, at der alligevel skal udstedes et provisorisk pas. Det vil ek-

sempelvis kunne være tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller alvorlig syg-

dom hos et nærtstående familiemedlem i udlandet. Om der i denne situation

skal udstedes et provisorisk pas, vil bero på en konkret afvejning.

Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende opremsning af til-

fælde, hvor konkrete hensyn kan tale for at tillade barnet at foretage en spe-

cifik rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udstede et provisorisk

pas til brug for rejsen.

Det forudsættes, at forældremyndighedsindehavere for det barn, over for

hvem der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, eller hvis pas er

inddraget, selv skal søge tilladelse til at få udstedt et provisorisk pas, og at

den pågældende i den forbindelse skal dokumentere, at betingelserne herfor

er opfyldt. Som eksempel på sådan dokumentation kan nævnes en erklæring

fra en læge om alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem eller en erklæ-

ring fra den pågældendes skole om, at den pågældende skal på lejrskole.

De almindelige regler i pasbekendtgørelsen om udstedelse af provisorisk

pas vil også gælde for udstedelse af provisorisk pas efter den foreslåede be-

stemmelse. Det indebærer bl.a., at det provisoriske pas kun gives for det

tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, jf. pasbekendtgø-

relsens § 24, stk. 2. Dog vil udstedelsen af provisorisk pas ske vederlagsfrit,

jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5.

2.4.3.4. Politiets behandling af sager om at nægte udstedelse af pas eller

inddrage et allerede udstedt pas

2.4.3.4.1. Politiets sagsbehandling

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

En beslutning om at nægte udstedelse af pas eller inddragelse af et allerede

udstedt pas vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Behand-

lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse med reg-

lerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsæt-

ninger.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en part i en sag gøres bekendt med

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder til ugunst for den

pågældende og have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, kan partshøring undlades, hvis

partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væ-

sentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan

udsættelse.

En myndighed vil i almindelighed kunne gennemføre partshøring efter § 19

såvel mundtligt som skriftligt, men partshøringen må dog altid gennemføres

på en måde og under vilkår, der giver parten en rimelig mulighed for at va-

retage sine interesser under sagen.

Der må formodes at være en betydelig risiko for, at formålet med at nægte

at udstede et pas eller inddrage et allerede udstedt pas i visse tilfælde ville

forspildes, hvis de pågældende forældre, inden der træffes afgørelse herom,

skriftligt bliver gjort bekendt med myndighedernes overvejelse om inddra-

gelse af pas.

De hensyn, der ligger til grund for en afgørelse om at nægte at udstede et

pas eller inddrage et allerede udstedt pas, vil derfor i en række sager tale for,

at afgørelsen meddeles mundtligt og personligt over for den pågældende

forældremyndighedsindehaver. Dette skal ses i sammenhæng med, at de op-

lysninger, der vil skulle partshøres over, som oftest være enkle, faktiske op-

lysninger, som den pågældende forældremyndighedsindehaver i forvejen er

bekendt med.

Afgørelsen om, hvorvidt der er grundlag for at nægte at udstede et pas eller

inddrage et allerede udstedt pas, vil således kunne træffes og meddeles i

umiddelbar forlængelse af den mundtlige partshøring. I visse tilfælde vil de

oplysninger, som fremkommer under partshøringen imidlertid nødvendig-

gøre en yderligere sagsbehandling.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

De stedlige politidirektørers afgørelser efter pasloven kan påklages til Rigs-

politiet, jf. § 27, stk. 1, i pasbekendtgørelsen. Rigspolitiets afgørelser efter

§ 27, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. stk.

Denne ordning foreslås ikke ændret med lovforslaget, og de stedlige politi-

direktørers afgørelser efter de foreslåede bestemmelser vil således også

kunne påklages til Rigspolitiet.

I øvrigt vil de stedlige politidirektørers afgørelser om at nægte at udstede et

pas eller inddrage et allerede udstedt pas kunne indbringes for domstolene,

jf. nærmere herom under pkt. 2.4.3.5. Det forudsættes, at den ovenfor om-

talte klagevejledning ligeledes indeholder oplysninger om adgangen til

domstolsprøvelse.

Det bemærkes, at hverken klage til Rigspolitiet eller indbringelse for dom-

stolene vil have opsættende virkning, hvorfor afgørelsen har virkning straks

fra forbuddets meddelelse.

2.4.3.4.2. Effektuering af politiets afgørelser

Med en vedtagelse af lovforslaget forudsættes det, at politiet i de tilfælde,

hvor der træffes afgørelse om at nægte at udstede pas til en dansk statsborger

eller at inddrage et allerede udstedt pas, opdaterer oplysningerne herom i

Det Centrale Pasregister. Herved sikres, at de pasudstedende myndigheder,

dvs. kommunerne, politiet og udenrigstjenesten, bliver opmærksomme på

afgørelsen og undlader at udstede et (nyt) pas, hvis den pågældende indgiver

en ansøgning om udstedelse af pas under afgørelsens virkningsperiode.

Politiet opdaterer tillige oplysninger om afgørelsen om pasinddragelse i øv-

rige relevante databaser, herunder SIS II og Interpols database for stjålne,

ulovligt handlede, mistede eller ugyldiggjorte rejsedokumenter. Herved sik-

res, at grænsemyndighederne i såvel Danmark som andre lande har mulig-

hed for at standse den pågældende i forbindelse med en eventuel kontrol,

der foretages ved ind- og udrejsekontrol.

Det bemærkes, at politiet selvsagt også kan inddrage det fysiske pas, hvis

der er truffet afgørelse herom.

2.4.3.4.3. Domstolsprøvelse

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Som anført under pkt. 2.4.1. kan spørgsmål om ophævelse af de afgørelser,

politiet efter gældende ret kan træffe om at nægte pasudstedelse eller ind-

drage et allerede udstedt pas, kræves forelagt retten af forældremyndigheds-

indehavere for den, hvem pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget. Politiet

skal i så fald uden unødigt ophold indbringe begæringen for retten, der ved

kendelse snarest muligt afgør, om politiets bestemmelser skal opretholdes

eller ophæves.

Justitsministeriet foreslår, at afgørelser om at nægte udstedelse af pas eller

inddrage et allerede udstedt pas efter den foreslåede bestemmelse i pasloven

skal være omfattet af den eksisterende adgang til domstolsprøvelse i paslo-

ven.

Det foreslås i den forbindelse, at begæringen i denne type sager

–

ligesom

øvrige begæringer om domstolsprøvelse af afgørelser efter de gældende reg-

ler i pasloven

–

skal indbringes for den ret, der er nævnt i retsplejelovens §

698, hvilket vil indebære, at sagerne som udgangspunkt skal indbringes for

retten i den retskreds, hvor det pågældende barn har bopæl, og at reglerne i

retsplejelovens 4. bog om strafferetsplejen finder anvendelse med de for-

nødne lempelser ved sagens behandling.

Adgangen til domstolsprøvelse afhænger ikke af, hvorvidt sagen forinden

er påklaget til Rigspolitiet.

Indbringelse for domstolene vil ikke have opsættende virkning, hvorfor af-

gørelsen har virkning straks fra meddelelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4.

2.4.3.5. Sanktion

Personer, der ind- eller udrejser af landet uden et gyldigt pas, fordi politiet

har truffet afgørelse om at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede

udstedt pas, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf.

pasbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Denne ordning foreslås ikke ændret med lovforslaget. Barnet vil således,

forudsat det er over den kriminelle lavalder, kunne straffes for overtrædelse

af forbuddet mod ud- og indrejse uden gyldigt pas, ligesom forældrene efter

omstændighederne vil kunne straffes for medvirken hertil. I den forbindelse

bemærkes dog, at hvis det ikke kan antages, at barnet er udrejst frivilligt, vil

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

dette være en straffrihedsgrund, da barnet således ikke har haft forsæt til

udrejsen.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Efter den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 5, kan politiet

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede

udstedt pas, når der er grund til at antage, at det pågældende barn ellers vil

blive sendt ud af landet under forhold, der bringer den pågældendes sundhed

eller udvikling i alvorlig fare.

Den foreslåede ordning med nægtelse eller inddragelse af pas i de omhand-

lede sager vil efter omstændighederne kunne indebære indgreb i de rettighe-

der, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der

er navnlig tale om artikel 2 i 4. tillægsprotokol om retten til at færdes frit og

til frit at vælge opholdssted samt konventionens artikel 8 om retten til pri-

vatliv og familieliv.

I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer myndighederne helt

eller delvis skønsmæssige beføjelser, foretager Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lov-

givningen er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er,

hvordan lovgivningen anvendes i praksis.

Det fremgår af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område,

inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholds-

sted, og at enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder

sit eget. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer bestemmel-

sen endvidere en ret til at udrejse til et land efter den pågældendes eget valg,

hvor vedkommende kan opnå indrejse, jf. f.eks. Peltonen mod Finland, dom

af 20. februar 1995.

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver

ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Retten til respekt for privatlivet er ikke begrænset til en indre sfære, men

omfatter også i et vist omfang retten til at etablere og udvikle relationer til

andre mennesker, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Nie-

metz mod Tyskland, dom af 16. december 1992. Retten til respekt for fami-

lielivet omfatter bl.a. forholdet mellem ægtefæller, ugifte samlevende og re-

gistrerede partnere, forholdet mellem forældre og mindreårige børn samt

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

forholdet mellem voksne børn, der endnu ikke selv har stiftet familie, og

deres forældre eller andre nære familiemedlemmer, jf. f.eks. Osman mod

Danmark, dom af 14. september 2011.

Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke absolut. Der kan

gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov

og er nødvendigt i et demokratisk samfund (dvs. opfylder kravet om propor-

tionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål,

herunder for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 2, stk. 3, i

4. tillægsprotokol og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 8, stk. 2.

FN’s konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 (FN’s bør-

nekonvention) indeholder en regulering af børns rettigheder på alle sam-

fundsområder. Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel

3, stk. 1, i FN’s børnekonvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltnin-

ger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private in-

stitutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lov-

givende organer, skal komme i første række.

Den foreslåede ordning med nægtelse eller inddragelse af pas indføres i pas-

loven og som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2

ovenfor, er formålet med ordningen at forhindre, at børn bliver sendt til ud-

landet under forhold, hvor deres sundhed og udvikling bliver udsat for al-

vorlig fare. Formålet er af forebyggende karakter, idet det må forventes, at

en nægtelse eller inddragelse af pas, vil kunne få den virkning, at den på-

gældendes forældre opgiver deres intention om at sende barnet til udlandet

under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Afgørelser om nægtelse eller inddragelse af pas træffes på baggrund af en

individuel og konkret vurdering, og afgørelsen kan af den pågældende kræ-

ves indbragt for retten uden unødigt ophold, hvor retten vil kunne foretage

en fuld prøvelse.

Der er samtidig fastsat en varighedsbegrænsning på 1 år med mulighed for

forlængelse indtil barnet fylder 18 år, hvilket er det tidspunkt, hvor barnet

selv får mulighed for at råde over sit pas. En beslutning om nægtelse eller

inddragelse af et pas er således tidsbegrænset og kan ikke forlænges uden

fornyet prøvelse. Endvidere vil sagen skulle genoptages, hvis der under gyl-

dighedsperioden fremkommer væsentlige ny oplysninger. Se herom også

pkt. 2.4.3.4.1 ovenfor.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Den foreslåede ordning indebærer endelig mulighed for at udstede proviso-

risk pas og give tilladelse til specifikke rejser, hvis tungtvejende hensyn til

f.eks. den pågældendes ret til familieliv eller uddannelse taler herfor, eller

hvis der ikke er en konkret risiko for, at barnet vil blive sendt til udlandet

under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Ordningen er således begrundet i hensynet til barnets tarv og går efter

Justitsministeriets opfattelse ikke videre end nødvendigt for at opnå det til-

sigtede formål.

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Skærpet strafzone

Ordningen med skærpede strafzoner (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og § 3)

forventes ikke at ville medføre merudgifter af betydning for politiet, ankla-

gemyndigheden eller domstolene til behandling af straffesager, idet det for-

udsættes, at de pågældende sager vil blive ført uafhængigt af, om straffen

skærpes.

Ordningen vil medføre merudgifter for kriminalforsorgen, idet det må for-

ventes, at der er sager, som i dag afgøres med betingede straffe, som frem-

adrettet vil blive afgjort med ubetingede frihedsstraffe, ligesom længden af

den samlede idømte ubetingede frihedsstraf vil blive forøget. Vurderingen

er baseret på et skøn over, hvor mange sager der årligt vil blive omfattet af

strafskærpelserne i de skærpede strafzoner.

Det er Justitsministeriets vurdering, at ordningen med skærpede strafzoner

samlet set vil medføre merudgifter for kriminalforsorgen på 10 mio. kr. i

2018 og i alt ca. 15 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Udgifterne knytter sig til udgifter forbundet med at bevare den fornødne ka-

pacitet i kriminalforsorgens institutioner samt til de driftsomkostninger, der

er forbundet med den øgede strafmængde fra 2019 og frem.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

4.2 Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig tje-

neste eller hverv

Lovændringen om skærpet straf for pligtforsømmelse i offentlig tjeneste el-

ler hverv (lovforslagets § 1, nr. 3 og 4) forventes anvendt i et yderst begræn-

set antal straffesager.

Lovændringen vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske konse-

kvenser for staten af betydning.

De foreslåede lovændringer vurderes ikke at medføre offentlige implemen-

teringskonsekvenser af betydning.

4.3. Kriminalisering af, at forældre sender deres børn til udlandet under

forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, og æn-

dringer af pasloven

Det er Justitsministeriets vurdering, at kriminaliseringen af udlandsophold,

der kan være skadelige for barnet eller den unges sundhed eller udvikling

(lovforslagets § 1, nr. 5), maksimalt vil medføre 1-3 sager årligt.

Behandlingen af sådanne sager vurderes på den baggrund ikke at ville med-

føre merudgifter af betydning. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for

Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Ligeledes vurderes de økonomiske konsekvenser af lovændringen om ind-

dragelse af pas (lovforslagets § 2) at være begrænsede, da det er vurderin-

gen, at der vil være tale om et begrænset antal sager. Eventuelle udgifter vil

blive afholdt inden for de eksisterende rammer

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Inddragelse af pas

Det følger af artikel 21, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betin-

gelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Bestemmelsen er for så vidt angår retten til udrejse fra en medlemsstat nær-

mere udmøntet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at fær-

des og opholde sig frit på medlemsstaternes område mv. (opholdsdirekti-

vet), hvoraf det følger, at uden at dette berører de bestemmelser for rejsedo-

kumenter, der gælder ved national grænsekontrol, har alle unionsborgere,

der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at forlade en

medlemsstats område for at rejse til en anden medlemsstat.

Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse i en medlems-

stat er nærmere udmøntet i opholdsdirektivets artikel 5, mens retten til op-

hold i en anden medlemsstat er reguleret i direktivets kapitel III og IV. Det

følger heraf, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at ind-

rejse og tage ophold i andre medlemsstater i indtil tre måneder. Under nær-

mere betingelser har unionsborgere og deres familiemedlemmer ret til at op-

holde sig i andre medlemsstater i mere end tre måneder.

Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en uni-

onsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger truffet af

hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes

personlige adfærd.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en forældremyndighedshavers ad-

færd i denne sammenhæng kan begrunde en indskrænkning i det mindre-

årige barns bevægelsesfrihed, idet det er forældremyndighedshaveren, der

bestemmer over barnets opholdssted og som led heri har råderet over passet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

En afgørelse om at nægte at udstede pas eller at inddrage et allerede udstedt

pas (lovforslagets § 2, nr. 1) udgør et indgreb i retten til fri bevægelighed

for mindreårige danske statsborgere, som ønsker at udrejse til en anden med-

lemsstat, og kan derfor ske i overensstemmelse med bl.a. betingelserne i

opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Hertil kommer, at ordningen er begrundet i hensynet til barnets tarv, jf. ar-

tikel 24 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge forklaringerne

hertil bygger denne bestemmelse på FN’s konvention om barnets rettigheder

af 20. november 1989 (FN’s børnekonvention). FN’s børnekonvention in-

deholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Det

grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i FN’s bør-

nekonvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn,

hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social

velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal

komme i første række.

De i pkt. 2.4.2 anførte hensyn bag den foreslåede ordning er efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse derfor begrundet. Det er endvidere Justitsministeriets

opfattelse, at den foreslåede ordning ikke går videre end nødvendigt for at

varetage disse hensyn.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, om der er risiko for, at

et barn vil blive sendt til udlandet i strid med den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 215 a, vil bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Det

bemærkes i øvrigt, at ordningen indeholder en række undtagelsesmulighe-

der.

For så vidt angår pasinddragelse mv., giver den foreslåede ordning således

mulighed for, at politiet under særlige omstændigheder kan udstede et pro-

visorisk pas og give tilladelse til at foretage en specifik rejse, ligesom poli-

tiet har mulighed for i det konkrete tilfælde at undlade at træffe afgørelse

om pasinddragelse mv., hvis hensynet til Danmarks internationale forplig-

telser taler derfor.

Politiets sagsbehandling i sager om pasinddragelse mv. vil være omfattet af

de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring, begrundelse og

klagevejledning. Politiets afgørelser vil kunne påklages administrativt og vil

kunne kræves indbragt for domstolene, jf. pkt. 2.4.3.4.1 og 2.4.3.4.3 oven-

for. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede ordninger herved

lever op til opholdsdirektivets krav i artikel 30 til meddelelsen af afgørelser,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

som begrænser den frie bevægelighed, og til de proceduremæssige garantier

i direktivets artikel 31.

På den baggrund er det samlet set Justitsministeriets vurdering, at den fore-

slåede ordning er i overensstemmelse med EU-retten.

8.2. Lovforslagets øvrige bestemmelser

Det vurderes, at lovforslagets øvrige bestemmelser (lovforslagets § 1 og §

3) ikke rejser spørgsmål i forhold til EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske konsekvenser Ingen

og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Det er Justitsmini-

steriets vurdering, at

ordningen

med

skærpede strafzoner

samlet set vil med-

føre merudgifter for

kriminalforsorgen

på 10 mio. kr. i 2018

og i alt ca. 15 mio.

kr. årligt fra 2019 og

frem.

Ingen

Administrative

konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Ingen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Miljømæssige konsekven- Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget § 2 (om inddragelse af pas)

vurderes at være i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres fa-

miliemedlemmers ret til at færdes og op-

holde sig frit på medlemsstaternes område

mv. (opholdsdirektivet). Lovforslagets øv-

rige bestemmelser indeholder ikke EU-ret-

lige aspekter.

NEJ

Overimplementering

EU-retlige minimumsfor-

pligtigelser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes indtil det halve, hvis en af de

i straffeloven omhandlede lovovertrædelser begås på et offentligt tilgænge-

ligt sted ved brug af skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på

grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig

skade efter straffelovens § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af

straffelovens § 81 a.

Det

foreslås det at ændre ”straffen forhøjes indtil det halve” til ”straffen for-

højes

med indtil det halve”. Der er

herved alene tale om en præcisering af

redaktionel karakter.

Til nr. 2

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, hvorefter straffen for over-

trædelse af visse regler i straffeloven eller særlovgivningen skærpes, hvis

overtrædelsen sker inden for bestemte, nærmere udpegede områder.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, som giver mulighed for at

skærpe straffen for visse overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

hvis de begås i en skærpet strafzone, der udpeget i medfør af den foreslåede

§ 6 a i lov om politiets virksomhed, jf. forslaget til § 3.

Efter den foreslåede

stk. 1

forhøjes den i straffelovens § 119 (vold og trusler

om vold mod offentligt ansatte mv.), § 181 (brandstiftelse), § 244 (simpel

vold), § 244, jf. § 247 (simpel vold i gentagelsestilfælde), § 245 (grov vold),

§ 245, jf. § 247 (grov vold i gentagelsestilfælde), § 266 (trusler), § 276 (ty-

veri), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291

(hærværk), § 293 (brugstyveri) og § 293 a (brugstyveri af motorkøretøj)

fastsatte straf med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået i en

skærpet strafzone. Det samme gælder straffen for overtrædelse af lovgiv-

ningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstof-

fer og lovgivningen om knive og blankvåben mv.

Den foreslåede bestemmelse omfatter tillige forsøg på og medvirken til lov-

overtrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når en strafbar handling af den oven-

nævnte karakter er begået inden for en skærpet strafzone, der er udpeget og

offentliggjort i overensstemmelse med politilovens § 6 a. Det er således ikke

et krav, at gerningsmanden konkret har forsæt til, at den strafbare handling

er begået inden for en skærpet strafzone.

En forbrydelse anses normalt for at være begået inden for en skærpet straf-

zone, hvis enten gerningsmanden eller forbrydelsens offer eller genstand

befinder sig i zonen. Det er således uden betydning for anvendelsen af den

foreslåede bestemmelse, om gerningsmanden bor inden for et område, som

er udpeget som en skærpet strafzone, eller om vedkommende er uden til-

knytning til området.

Det forudsættes, at strafniveauet for overtrædelser efter stk. 1, når de er be-

gået inden for en skærpet strafzone, i almindelighed fordobles sammenlignet

med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for en skærpet

strafzone.

Undtagelsesvis kan det imidlertid forekomme, hvis en forbrydelse i forvejen

straffes med en lang fængselsstraf, at en fordobling af strafniveauet ikke

vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt

med tilsvarende forbrydelser begået uden for den skærpede strafzone. Dette

gælder eksempelvis for visse forhold omfattet af straffelovens § 288 om rø-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

veri (f.eks. hjemmerøveri), § 181 om brandstiftelse (f.eks. brandstiftelse un-

der særligt skærpende omstændigheder) eller § 245, jf. § 247, om grov vold

i gentagelsestilfælde. I disse tilfælde forudsættes straffen at skulle skærpes

med en tredjedel.

Det forudsættes endvidere, at overtrædelser af de i stk. 1 nævnte bestem-

melser, der i dag straffes med bøde, fremover i gentagelsestilfælde som ud-

gangspunkt skal straffes med fængsel, når der er tale om gentagne overtræ-

delser, som er begået i den samme eller en anden skærpet strafzone. Det vil

f.eks. omfatte berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276, 276 a og

281, hvor straffen er bøde, hvis der er tale om forbrydelser af mindre straf-

værdighed, samt besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer.

Strafskærpelsen finder anvendelse i forhold til enhver overtrædelse, som er

omfattet af den foreslåede § 81 c, stk. 1. Det gælder også, selv om der er tale

om en kriminalitetstype, der ikke konkret har været udslagsgivende for be-

slutningen om at udpege en skærpet strafzone.

Er et forhold samtidig omfattet af den foreslåede stk. 1 og straffelovens § 81

a (om strafforhøjelse og skærpelse af straffen ved banderelaterede konflik-

ter) eller § 81 b (om strafforhøjelse for skyderi mv. på frit tilgængeligt sted)

kan der rejses tiltale efter flere anvendelige bestemmelser og ske domfæl-

delse for flere bestemmelser samtidig. Straffen udmåles i disse tilfælde efter

den bestemmelse, der konkret indebærer den højest forskyldte straf, dvs.

strafniveauet efter den foreslåede stk. 1 eller efter straffelovens § 81 a eller

§ 81 b.

Efter den foreslåede

stk. 2

skal det ved fastsættelse af straf for lovovertræ-

delser, som ikke er omfattet af stk. 1, i almindelighed indgå som en skær-

pende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i en skærpet strafzone

og er egnet til skabe utryghed i denne zone.

Det er en betingelse, at en sådan overtrædelse er

”egnet

til at skabe utryg-

hed”

i den skærpede

strafzone, hvor forholdet er begået. Det vil afhænge af

en vurdering i det enkelte tilfælde, om overtrædelsen har været egnet til at

fastholde området i utryghed eller øge utrygheden i området.

Den foreslåede stk. 2 udelukker ikke en samtidig anvendelse af straffelovens

§ 81 og §§ 81 a eller 81 b.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede § 81 c vil fortsat bero på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og straffelovens alminde-

lige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager

omfattet af de foreslåede bestemmelser. Det gælder bl.a. straffelovens § 81

om skærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og

§ 83 om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller straf-

bortfald.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter straffelovens § 156, 1. pkt., straffes den, som virker i offentlig tjeneste

eller hverv, hvis denne nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjene-

sten eller hvervet medfører, eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befaling,

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger af bestemmelsens 2.

pkt., at hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg, falder uden for be-

stemmelsen.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk. 2, der indebærer, at straf-

fen for overtrædelse af stk. 1 kan stige til fængsel i 1 år, når overtrædelsen

begås af en person i en ledende stilling.

Ved en person i en ”ledende stilling” forstås personer med personaleansvar,

herunder f.eks. en leder af et dagtilbud eller en skoleleder. Bestemmelsen

omfatter ikke personer, der indgår i et ledelsesteam, men ikke selv har per-

sonaleansvar, normalt f.eks. souschefer eller lignende.

Det afgørende er, om den pågældende selvstændigt har ledelsesbeføjelser i

forhold til andre personer. Det er således ikke afgørende, hvilket ansvar af

ikke ledelsesmæssig karakter den pågældende i øvrigt har. En teamleder el-

ler mellemleder, som har ansvaret for, at en opgave løses, men som ikke har

det formelle personaleansvar, vil således ikke være omfattet af bestemmel-

sen. Omvendt vil en rektor, eventuelle områdeledere og lignende mellemle-

dere af f.eks. en uddannelsesinstitution være omfattet af bestemmelserne,

forudsat de reelt har et personaleansvar, mens undervisere, eventuelle ledel-

sessekretariatsmedarbejdere og medarbejdere, der bistår mellemledere mv.

med den daglige ledelse, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af be-

stemmelserne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund), fra justitsministeren

Det forudsættes med ændringen, at bøde- eller fængselsstraf for personer i

en ledende stilling efter § 156 gennemgående forhøjes med omkring en tred-

jedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene for

overtrædelser af § 156 begået af de pågældende personer. Det forudsættes

således, at f.eks. en sag om pligtforsømmelse begået af en person med le-

delsesansvar, der i dag af domstolene afgøres med 30 dages fængsel, efter

lovændringen skal afgøres med 40 dages fængsel. Straffen for de groveste

sager om pligtforsømmelse efter § 156, herunder eklatante forsømmelser,

som har haft alvorlige følger for borgere, som er begået af personer med

ledelsesansvar, forudsættes fremover at skulle udmåles i den øvre tredjedel

af strafferammen på 1 år. På grund af den variation, som de forskelligartede

sager om overtrædelse af straffelovens § 156 har, er det ikke muligt at an-

give et bestemt strafniveau for overtrædelserne.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det

gælder bl.a. straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder, § 82 om for-

mildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den an-

givne strafferamme eller strafbortfald.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter straffelovens § 157, 1. pkt., straffes den, som gør sig skyldig i grov

eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hver-

vets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet

medfører, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger af bestem-

melsens 2. pkt., at hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg, falder uden

for bestemmelsen.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et stk. 2, der indebærer, at straffen

for overtrædelse af stk. 1 kan stige til fængsel i 1 år, når overtrædelsen begås

af en person i en ledende stilling.