REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 380
Offentligt

Ny undersøgelse af

ofres oplevelser ved

anmeldelse af seksuelle

overgreb til politiet

RITTA

YVSGAARD

USTITSMINISTERIETS

ORSKNINGSKONTOR

UNI

2018

ISBN 978-87-93469-21-1

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Indhold

RESUMÉ..............................................................................................................................................3

INDLEDNING .............................................................................................................................5

UNDERSØGELSENS GRUNDLAG ..........................................................................................5

OM OFRENE OG DERES RELATION TIL GERNINGSPERSONEN ....................................8

HVORNÅR OG HVORDAN BLEV POLITIET KONTAKTET EFTER OVERGREBET?.....8

OVERVEJELSER FORUD FOR ANMELDELSEN AF OVERGREBET...............................10

FORHINDRINGER I FORBINDELSE MED ANMELDELSE AF OVERGREBET..............11

DEN FØRSTE SAMTALE MED POLITIET............................................................................12

DET VIDERE FORLØB OG POLITIETS VEJLEDNING.......................................................13

OFRENES TILFREDSHED MED POLITIETS BEHANDLING ............................................17

BILAG ...............................................................................................................................................19

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

RESUMÉ

Udspillet ”Respekt for voldtægtsofre” fra 2016 indeholder en række initiativer, der blandt andet har

til hensigt at sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikre, at ofrene mødes

på en ordentlig måde. I forlængelse heraf nævnes i regeringens udspil ”Retfærdighed for ofre” fra

samme år, at der skal gennemføres en undersøgelse af myndighedernes håndtering af sager om seksu-

elle overgreb, herunder hvordan ofrene oplever anmeldelsessituationen. I efteråret 2016 blev der

igangsat en sådan undersøgelse blandt ofre for seksuelle overgreb. Da undersøgelsen kom til at om-

fatte forholdsvis få besvarelser, blev det besluttet at fortsætte med at indhente oplysninger om ofre-

nes oplevelse i forbindelse med anmeldelse af et seksuelt overgreb til politiet i 2017.

Denne rapport omhandler resultaterne fra undersøgelsen i 2017 og har fokus på de ændringer, der vi-

ser sig i forhold til undersøgelsen fra 2016.

Begge undersøgelser er baseret på spørgeskemaer, som centrene for voldtægtsofre har anmodet de

ofre, der har anmeldt et seksuelt overgreb til politiet, om at besvare. Også undersøgelsen fra 2017 er

baseret på et ganske spinkelt datagrundlag, idet en række forhold har bevirket, at relativt få af de ofre,

der falder inden for målgruppen, er blevet bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Meget ty-

der dog på, at årsagerne til bortfald i de to år er de samme, og at bortfaldet ikke eller i meget ringe

grad beror på, at ofrene selv ikke har ønsket at deltage. Langt hen ad vejen må bortfaldet antagelig

beskrives som tilfældigt. På denne baggrund er der – på trods af det ringe undersøgelsesmateriale –

gennemført en sammenligning mellem resultaterne fra undersøgelsen i 2016 og i 2017. Der er endvi-

dere gennemført interview med personale på centrene for ofre for seksuelle overgreb, idet centrene

har stået for uddeling af spørgeskemaer og dermed har indblik i, hvad baggrunden for bortfald er.

Overordnet tyder sammenligningen mellem undersøgelsen i 2016 og 2017 på, at de retningslinjer, der

i 2016 blev sat for politiets modtagelse og behandling af anmeldelser om voldtægt, og som indebæ-

rer, at der skal foretages en række minimumsskridt i forbindelse med en sag om voldtægt eller

voldtægtslignende forhold, i højere grad er blevet implementeret i 2017 end i 2016.

Alle

de spørgs-

mål, der er stillet, viser således en positiv udvikling i politiets håndtering af anmeldelsen i 2017 end

i 2016, og på trods af et lille undersøgelsesmateriale er der i flere tilfælde statistisk signifikante for-

skelle mellem besvarelserne de to år. Undersøgelsen, der alene beskæftiger sig med ofrenes første

møde med politiet i forbindelse med en anmeldelse, viser således en signifikant vækst i andelen af

ofre, der følte, at politiet udviste forståelse, som følte sig taget alvorlig af politiet, og som oplevede,

at politiet fandt deres forklaring troværdig. Endvidere er der en tydeligt vækst i andelen, der er ble-

vet oplyst om sagens videre forløb og om mulighederne for erstatning.

Samlet set er andelen af ofre, der generelt set var enten ’meget utilfredse’ eller ’utilfredse’ halveret

fra 2016 til 2017 – fra 30 pct. til 15 pct.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Den positive udvikling fra 2016 til 2017, som spørgeskemaundersøgelsen tyder på, svarer til den

oplevelse af forholdene, personale fra centrene har givet udtryk for i de interview, der er gennemført.

I interviewene er det dog også fremhævet, at der fortsat er rum for forbedringer, og at der er en vis

nervøsitet for, at udviklingen er båret frem af entusiasme, der muligvis vil fortage sig med tiden. Sam-

tidig skal det kraftigt understreges, at undersøgelsens resultater bør ses i lyset af det ganske spinkle

undersøgelsesmateriale, der skaber en ikke ubetydelig usikkerhed om resultaternes gyldighed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

1. INDLEDNING

På baggrund af regeringens udspil ”Respekt for voldtægtsofre” er der gennemført en række initiati-

ver, der har til formål at sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikre, at ofre

for voldtægt bliver mødt ordentligt.

Et af initiativerne sigter mod en ensretning af politiets modta-

gelse og behandling af anmeldelser om voldtægt, og det indebærer, at der som udgangspunkt skal fo-

retages en række minimumsskridt i forbindelse med en sag om voldtægt eller voldtægtslignende for-

hold.

Af regeringens udspil ” Retfærdighed for ofre” fremgår videre, at der skal gennemføres undersøgel-

ser af myndighedernes håndtering af sager om seksuelle krænkelser, herunder hvordan ofrene ople-

ver anmeldelsessituationen.

På denne baggrund blev der i 2016 gennemført en spørgeskemaunder-

søgelse blandt de ofre, der havde anmeldt en seksuel krænkelse til politiet efter, disse initiativer var

iværksat.

Undersøgelsen kom til at omfatte relativt få besvarelser, blandt andet fordi den blev igangsat ganske

sent i 2016. Det blev derfor besluttet at fortsætte med at indsamle oplysninger til undersøgelsen i

2017. Denne rapport beskriver resultaterne fra den nye spørgeskemaundersøgelse sammenholdt med

resultaterne fra den tidligere.

Undersøgelsen omfatter ikke nødvendigvis alene ofre for voldtægt, idet de hændelser, ofrene har hen-

vendt sig på baggrund af, muligvis ikke i alle tilfælde juridisk set vil blive defineret som voldtægter,

men kan vedrøre andre typer af seksuelle overgreb. Derfor anvendes begrebet ”seksuelle overgreb”.

Undersøgelsen angår selve anmeldelsen og den første samtale med politiet, men ikke offerets ople-

velser ved mødet med politiet og retssystemet i øvrigt.

Med hensyn til anden forskning vedrørende ofres oplevelse med anmeldelse af seksuelle overgreb

mv. henvises til den tidligere rapport, ligesom der i den tidligere rapport er en mere udførlig beskri-

velse af de nye initiativer vedrørende voldtægt og andre seksuelle overgreb.

2. UNDERSØGELSENS GRUNDLAG

Undersøgelsen er som nævnt baseret på spørgeskema. Skemaet er udformet i samarbejde med Cen-

ter for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, landets øvrige centre for voldtægtsofre samt Rigspoli-

tiet. Spørgeskemaet fremgår af bilag til rapporten.

”Respekt for voldtægtsofre”, Justitsministeriet 2016.

”Retfærdighed for ofre”, Justitsministeriet 2017.

Sofie Mulvad-Reinhardt:

Ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet.

Justitsministeriets Forsk-

ningskontor, 2017.

Se Mulvad-Reinhardt, op.cit.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Undersøgelsen er gennemført ved, at centrene er anmodet om at uddele spørgeskemaet til de ofre,

som var fyldt 15 år, og som havde anmeldt overgrebet til politiet. Den nærmere fremgangsmåde har

været op til centrene, men der har fra starten været enighed om, at det var vigtigt ikke at presse of-

rene ved at udlevere spørgeskemaet på et tidspunkt, hvor offeret var meget sårbart. Centrene har så-

ledes skullet vurdere, om og hvornår det var forsvarligt at bede ofre deltage i undersøgelsen.

Da ikke alle ofre, der har anmeldt et seksuelt overgreb til politiet, henvender sig til et center for seksu-

elle overgreb, begrænser det undersøgelsen. Det vides ikke, hvor stor denne andel er, men antagelig

er den forholdsvis lille.

Spørgeskemaundersøgelsen i 2016 blev igangsat omkring september måned og kom til at inkludere i

alt 57 besvarelser. Spørgeskemaundersøgelsen i 2017 dækker hele året og omfatter 66 besvarede spør-

geskemaer. I hele 2016 blev der anmeldt 837 voldtægter (straffelovens § 216, stk. 1) mod personer

over 12 år, mens tallet for 2017 var 957. Også selv om ikke alle voldtægtsofre kommer på centrene,

er det alligevel klart, at der – ikke mindst i 2017 – har været et meget stort bortfald.

Tabel 1. Antal modtagne spørgeskemabesvarelser 2016 og 2017.

2016

Center for Sociale Overgreb, Rigshospitalet

Center for Voldtægtsofre, Region Nordjylland

Center for Voldtægtsofre, Region Midtjylland

Center for Voldtægtsofre, Region Syddanmark

I alt

2017

Med henblik på at belyse betydningen af dette bortfald er der gennemført interview med personale i

alle centre for voldtægtsofre. På denne baggrund viser der sig følgende begrundelser for bortfald:



Offeret spørges ikke første gang, vedkommende kommer på centret, om han/hun vil deltage

i undersøgelsen, men det sker typisk ved det andet møde hos psykologen. Nogen kommer

imidlertid ikke til psykologsamtale, og andre kommer alene én gang, enten fordi de selv ikke

ønsker at fortsætte, eller fordi de af personalet ikke anses for egnede til det. Der er endvidere

nogen, der går til psykolog andre steder end på centret.

Nogen ofre har det så dårligt, at personalet mener, at de heller ikke ved anden samtale bør

præsenteres for et spørgeskema.

De lokale centre for ofre for seksuelle overgreb, der er inden for de enkelte regioner, har ikke

eller kun i begrænset omfang deltaget i undersøgelsen.



Centret på Rigshospitalet er også modtagecenter for voldtægtsofre fra Region Sjælland.

Centret i Region Nordjylland deltog ikke i undersøgelsen i 2016.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren



Aldersgruppen under 15 år deltager ikke i undersøgelsen. I Center for Seksuelle Overgreb

ved Rigshospitalet er aldersgrænsen sat til 18 år.

Ikke-dansktalende ofre har ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen.

Nogle blandt personalet har valgt at give offeret spørgeskemaet med hjem til besvarelse. I så-

danne tilfælde returneres skemaet typisk ikke.

Et sted har personalet haft travlt grundet indførelse af Sundhedsplatformen, et andet sted har

de haft travlt på grund af nye screeningsmetoder. Det har betydet, at personalet har haft min-

dre overskud til også at sørge for spørgeskemaundersøgelsen.

Generelt har der blandt personalet været mindre fokus på undersøgelsen i 2017 end i 2016.

Som en af de interviewede siger:

”Vi har været for sløve til at få udleveret spørgeskemaer. Spørger

vi, siger de [ofrene] ja, for de synes alle, det er en god idé at give tilbagemelding.”

Dette synspunkt, at ofrene gerne vil deltage, synes at være generelt for de interviewede, idet ingen

beretter om, at nogen af de adspurgte ikke har ønsket at deltage. Samlet set tyder interviewene på, at

bortfaldet ikke skyldes klienternes modvilje, men snarere travlhed mv. blandt personalet samt logi-

stiske forhold med hensyn til muligheden for at have – fortsat – kontakt med offeret på et tidspunkt,

hvor offeret er i stand til at besvare skemaet.

Den skævhed, der kan formodes at gøre sig gældende med hensyn til undersøgelsens repræsentativi-

tet i forhold til alle, der har været udsat for voldtægt, og som har anmeldt det til politiet, angår anta-

gelig ofrenes skrøbelighed, idet de meget skrøbelige ofre sjældnere er blevet spurgt om at besvare

spørgeskemaet. Det er dog uvist, hvordan skævheden påvirker undersøgelsens resultat, ligesom det

er usikkert, om der også er andre forhold, der påvirker repræsentativiteten.

Nogen egentlig bortfaldsanalyse er ikke mulig at gennemføre, da der ikke foreligger oplysninger om

dem, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Bortfaldsproblematikken er i stedet søgt belyst ved at se

på, om der er en ensartet udviklingstendens i de tre centre, der har deltaget i undersøgelsen begge år

på trods af, at forholdet mellem antallet af besvarelser de to år varierer betydeligt fra center til cen-

ter, jf. tabel 1. Resultatet af analysen er, at udviklingstendenserne i de tre centre er ganske ensartet.

Som det vil fremgå af det følgende, adskiller de to undersøgelser sig desuden ikke med hensyn til en

række faktuelle forhold vedrørende voldtægten og anmeldelsen.

Alt i alt er der meget, der taler for, at årsagerne til bortfald i 2016 og i 2017 langt hen ad vejen er de

samme, men at personalet i 2017 har været mindre opmærksomme på undersøgelsen, end da den star-

tede i 2016. Eftersom fokus i denne undersøgelse angår ændringer fra 2016 til 2017, vil skævheder,

der har gjort sig gældende begge år, være af mindre betydning. Samtidig er der dog ingen tvivl om,

at det store bortfald svækker konklusionernes gyldighed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

3. OM OFRENE OG DERES RELATION TIL GERNINGSPERSONEN

Ofrene er mellem 15 og 52 år gamle, og i begge år er gennemsnitalderen 23 år. Der er dog tendens til

større aldersmæssig spredning i 2017 end i 2016, idet 54 pct. af ofrene i 2017 var mellem 15 og 19 år

mod 40 pct. i 2016. Samtidig var der også lidt flere ældre ofre i 2017 end i 2016.

Som det fremgår af tabel 1, var gerningspersonen i godt halvdelen af tilfældene i både 2016 og 2017

en enten helt ukendt person eller én, offeret havde kendt i under 24 timer. Af de ofre, der har kendt

gerningspersonen i under 24 timer, oplyser de fleste, at de havde mødt gerningspersonen på et værts-

hus. I godt en tiendedel af tilfældene er gerningspersonen en tidligere eller nuværende ægtefælle,

samlever eller kæreste og i en femtedel en nuværende eller tidligere ven.

Tabel 1. Offerets relation til gerningspersonen i sager om seksuelle overgreb fordelt efter år for an-

meldelsen. Procent.

2016

En helt ukendt person

En person kendt under 24 timer

En tidligere eller nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nuværende eller tidligere ven

En bekendt (længere end 24 timer)

Øvrige relationer

I alt

28 %

23 %

12 %

19 %

100 %

2017

21 %

30 %

11 %

20 %

11 %

100 %

Også disse oplysninger kan tyde på, at resultaterne fra de to spørgeskemaundersøgelser er sammen-

lignelige.

4. HVORNÅR OG HVORDAN BLEV POLITIET KONTAKTET EFTER

OVERGREBET?

Som det fremgår af tabel 2, har størstedelen af ofrene i både 2016 og 2017 anmeldt overgrebet kort

tid efter hændelsen, idet to tredjedele har anmeldt det inden for 12 timer i 2016 mod 57 pct. i 2017.

Kun ganske få har anmeldt overgrebet mere end tre døgn, efter det skete. Tre døgn var den frist for

politianmeldelse, som et offer for blandt andet voldtægt sædvanligvis skulle overholde for at kunne

søge om offererstatning i undersøgelsesperioden. Fristen blev ophævet d. 1. april 2018.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Tabel 2. Ofre for seksuelle krænkelser fordelt efter år for anmeldelsen og tiden fra det seksuelle over-

greb til politianmeldelse. Procent.

2016

Op til 2 timer

Imellem 3 og 12 timer

Imellem 13 og 72 timer

Mere end 3 døgn

I alt

38 %

27 %

24 %

11 %

100 %

2017

33 %

24 %

37 %

100 %

I begge år har langt størstedelen af ofrene anmeldt hændelsen ved enten telefonisk eller personlig

henvendelse til politiet, jf. tabel 3. Andelen, der personligt har henvendt sig til politiet for at anmelde

overgrebet, er dog lidt større i 2017 end i 2016. I begge år er det lidt under en tiendedel, der har an-

meldt via et center for seksuelle overgreb. Enkelte af overgrebene er også blevet anmeldt i forbin-

delse med offerets henvendelse til en skadestue.

Tabel 3. Ofre for seksuelle overgreb fordelt efter år for anmeldelsen og måden, hvorpå der er sket

anmeldelse til politiet.

2016

Telefonopkald til politiet

Personligt fremmøde hos politiet

Via center for seksuelle overgreb

På gerningsstedet, via hospital eller på anden måde

I alt

62 %

18 %

11 %

100 %

2017

47 %

38 %

100 %

I langt de fleste tilfælde fik offeret hjælp til at anmelde overgrebet, idet dette gør sig gældende for ni

ud af ti ofre begge år, jf. tabel 4. Også for begge år gælder, at knap to tredjedele af ofrene har fået

hjælp af et familiemedlem eller en ven. De resterende har fået hjælp af blandt andet et center for

seksuelle overgreb, af en tilfældig person, fx et vidne, eller af en læge, kontaktperson eller lignende.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Tabel 4. Om og af hvem ofre for seksuelle overgreb fik hjælp til at anmelde overgrebet fordelt efter

år for anmeldelsen. Procent.

2016

Nej, ikke hjælp til at anmelde overgrebet

Ja, af ægtefælle, samlever eller kæreste

Ja, af andet familiemedlem

Ja, af ven

Ja, af center for seksuelle overgreb

Ja, af andre

I alt

11 %

35 %

25 %

19 %

100 %

2017

11 %

42 %

18 %

15 %

100 %

Lang de fleste af de ofre, der ikke fik hjælp til at anmelde overgrebet, har anmeldt overgrebet ved et

telefonopkald til politiet.

5. OVERVEJELSER FORUD FOR ANMELDELSEN AF OVERGREBET

Selv om undersøgelsen alene omfatter ofre, der har anmeldt det seksuelle overgreb til politiet, kan

der alligevel godt blandt ofrene have været tvivl eller usikkerhed om, hvorvidt de skulle gå til poli-

tiet. Af tabel 5 fremgår, at to tredjedele af ofrene i både 2016 og 2017 har været i tvivl om, hvorvidt

de skulle anmelde overgrebet til politiet.

Tabel 5. Ofre for seksuelle overgreb fordelt efter år for anmeldelsen og efter, om de har været i tvivl

om at anmelde hændelsen samt tvivlens art. Procent.

2016

Nej, ikke i tvivl

Ja, var flov, skammede sig eller følte skyld

Ja, ville ikke skade gerningspersonen

Ja, var omtumlet, forvirret eller manglede beviser

Ja, var bange for det videre forløb

Ja, var bange for gerningspersonen

Ja, var bange for at blive mistænkeliggjort eller ydmyget af politiet

eller tvivlede på politiets indsats

Ja, andet

I alt

34 %

18 %

100 %

2017

33 %

24 %

100 %

Ofrene angiver som begrundelse for deres ambivalens i forhold til at anmelde overgrebet ret forskel-

lige forhold: At de var flove, skammede sig eller følte skyld, at de ikke ville skade gerningspersonen,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

at de var omtumlede, forvirrede eller manglede beviser, at de var bange for det videre forløb, for ger-

ningspersonen eller for at blive mistænkeliggjort eller ydmyget af politiet, eller at de tvivlede på po-

litiets indsats. Fordelingerne mellem de forskellige begrundelser er ret ensartet de to år, dog med und-

tagelse af, at mange flere i 2016 end i 2017 angiver, at det beroede på, at de følte skam eller skyld,

mens der i 2017 er en stor andel, der falder uden for de angivne kategorier. Af disse skriver en fjer-

dedel, at de var i tvivl om, hvorvidt overgrebet var alvorligt nok til en anmeldelse, mens en ottende-

del af disse bare har haft lyst til at glemme alt om hændelsen:

”I starten ville jeg bare lade som om,

det ikke var sket, og glemme det”.

6. FORHINDRINGER I FORBINDELSE MED ANMELDELSE AF OVER-

GREBET

I regeringens udspil lægges der vægt på, at ofre for voldtægt og voldtægtslignende forhold i anmel-

delsessituationen behandles ordentligt og ikke udsættes for forhindringer som fx at blive bedt om at

rette henvendelse til politiet på et senere tidspunkt.

Af tabel 6 fremgår det, at langt de fleste af ofrene ikke oplevede forhindringer i forbindelse med an-

meldelsen, men at der i begge år er enkelte, der er blevet bedt om at genoverveje anmeldelsen. Mens

der i 2016 var enkelte, der er blevet bedt om at komme igen på et andet tidspunkt, og i et enkelt til-

fælde har der været uvedkommende til stede, er det ikke tilfældet i 2017. Blandt øvrige forhindringer

nævnes først og fremmest vanskeligheder ved at få kontakt med politiet (det lokale politikontor luk-

ket eller ubemandet, flere telefoniske omstillinger, lang ventetid), og i enkelte tilfælde nævnes også,

at offeret oplevede mistillid fra politiets side.

Tabel 6. Oplevede ofre for seksuelle overgreb forhindringer i forbindelse med anmeldelsen? Fordelt

efter år. Procent.

2016

Nej

Ja, blev bedt om at henvende sig et andet sted

Ja, blev bedt om at komme igen på et andet tidspunkt

Ja, blev bedt om at genoverveje anmeldelsen

Ja, der var uvedkommende til stede

Andet

I alt

72 %

11 %

100 %

2017

80 %

11 %

100 %

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

7. DEN FØRSTE SAMTALE MED POLITIET

Der er i undersøgelsen stillet en række spørgsmål om ofrenes oplevelse af deres første møde med

politiet, da det er et fokusområde i de nye tiltag vedrørende korrekt behandling af ofre for voldtægt

og voldtægtslignende forhold.

Af tabel 7 fremgår, at der både med hensyn til oplevelsen af, at politiet udviste forståelse under samta-

len, følelsen af tryghed under samtalen, følelsen af at blive taget alvorligt, følelsen af at blive respekte-

ret samt følelsen af, at politiet fandt deres forklaring troværdig, er en betydelig mere positiv vurde-

ring blandt respondenterne i 2017 end blandt dem i 2016. Der er langt færre i 2017 end i 2016, der

synes, at de forskellige aspekter ved samtalen forekom i meget ringe eller ringe grad, mens omvendt

der er langt flere, der synes, det forekom i høj eller i meget høj grad. Med undtagelse af spørgsmålet

om tryghed under samtalen er forskellene mellem svarfordelingerne i 2016 og 2017 statistisk signifi-

kante, jf. tabelnoterne.

En af respondenter fra 2017 noterer i spørgeskemaet som en kommentar til den telefoniske anmel-

delse til politiet:

”Forventede ikke, at de ville gøre noget”.

Vedkommende var endvidere utilfreds

med håndteringen af anmeldelsen og skriver:

”Blev ved med at blive stillet om. Ville blive kontaktet,

hvilket jeg blev efter flere timer”.

Alligevel har vedkommende har besvaret alle spørgsmålene i tabel

7 med ’i meget høj grad’ og skriver som en afsluttende kommentar:

”Politiet var den største og bedste

støtte for mig, hvilket de stadig er”.

Tabel 7. Ofres oplevelser af den første samtale med politiet. Fordelt efter år. Procent.

I ringe eller meget ringe

grad

2016

Følte offeret, at politiet udviste

forståelse under den første

samtale med politiet?*

Følte offeret sig tryg under den

første samtale med politiet?**

Følte offeret, at han/hun blev ta-

get alvorligt under den første

samtale med politiet?***

Følte offeret, at han/hun blev

respekteret under den første

samtale med politiet?****

Følte offeret, at politiet fandt of-

ferets forklaring troværdig?*****

20 %

2017

I nogen grad

2016

23 %

2017

12 %

I høj eller meget høj

grad

2016

57 %

2017

82 %

20 %

30 %

25 %

50 %

66 %

17 %

25 %

11 %

58 %

80 %

20 %

23 %

14 %

57 %

80 %

25 %

19 %

20 %

56 %

75 %

* N= 56 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,011

** N= 56 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,134

*** N= 57 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,029

**** N= 56 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,017

***** N= 57 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,006

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Ofrene er også blevet spurgt, om hun/han fik mulighed for med egne ord at forklare hændelsen under

det første møde med politiet. Som det ses af tabel 8, følte langt de fleste både i 2016 og 2017, at det

var tilfældet. Alligevel er der nogle klare forskelle mellem respondenternes svar de to år, idet en be-

tydeligt større andel svarer ’i meget høj grad’ i 2017 end i 2016. Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 8. Oplevede ofre for seksuelle overgreb at få mulighed for med egne ord at forklare hændelsen

under den første samtale? Fordelt efter år. Procent.

2016

I meget ringe grad

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I alt

48 %

37 %

100 %

2017

30 %

64 %

100 %

Det er de færreste ofre, der har haft vanskeligheder med at forstå de spørgsmål, politiet har stillet un-

der den første samtale. Som det fremgår af tabel 9, var det i 2016 en lille tredjedel, der i ringe eller

nogen grad havde svært ved det, mens det i 2017 var hver femte. Forskellene mellem årene er ikke

signifikant.

Tabel 9. Forstod ofre for seksuelle overgreb de spørgsmål, som politiet stillede? Fordelt efter år.

Procent.

2016

I ringe eller meget ringe grad

I nogen grad

I høj eller meget høj grad

I alt

26 %

69 %

100 %

2017

19 %

80 %

100 %

8. DET VIDERE FORLØB OG POLITIETS VEJLEDNING

I forbindelse med blandt andet seksualforbrydelser skal politi og anklagemyndighed vejlede og infor-

mere ofre om deres retsstilling, sagens gang og det forventede forløb. Det betyder, at offeret skal

Grundet de meget få personer, der har svaret ’i meget ringe grad’, ’i ringe grad’ og ’i nogen grad’, er disse udeladt af

beregningen af statistisk signifikans, da beregningen kræver, at det forventede antal observationer for de forskellige svar-

muligheder er mindst 5. P = 0,010 for forskellen mellem ’i høj grad’ og ’i meget høj grad’.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

oplyses om fx reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat, adgangen til erstatning og om mulighe-

derne for at søge støtte i en offerrådgivning.

Af tabel 10 fremgår det, i hvilket omfang offeret er blevet oplyst om, hvad politiet ville gøre videre i

sagen, og om, hvad offeret kan forvente af det videre forløb. Der er en næsten dobbelt så stor en an-

del af ofrene i 2017 som i 2016, der synes, at de i høj eller meget høj grad er blevet oplyst om, hvad

politiet ville gøre videre i sagen, mens omvendt andelen, der i ringe eller meget ringe grad er oplyst

herom, er næsten den halve i 2017 i forhold til 2016. Disse forskelle er statistisk signifikante. For-

skellen mellem ofrenes svar i 2016 og 2017 med hensyn til information om sagens videre forløb er

mindre markant og ikke signifikant, men der er dog tendens til, at denne information i højere grad er

givet i 2017 end i året forinden.

Tabel 10. Blev ofre for seksuelle overgreb oplyst om, hvad politiet ville gøre videre i sagen, og hvad

de kunne forvente af det videre forløb? Fordelt efter år. Procent.

I ringe eller meget ringe

grad

2016

Blev offeret oplyst om, hvad po-

litiet ville gøre videre i sagen?*

30 %

2017

16 %

I nogen grad

2016

40 %

2017

25 %

I høj eller meget høj

grad

2016

30 %

2017

59 %

Blev offeret oplyst om, hvad

37%

han/hun kunne forvente af det

videre forløb?**

* N= 57 i 2016 og 64 i 2017, p = 0,005

** N= 56 i 2016 og 65 i 2017, p = 0,134

22 %

28 %

33 %

35 %

45 %

Har offeret ikke en forsikring, eller kan offeret ikke få fuld dækning for de skader, der måtte være

som følge af det seksuelle overgreb, kan anklagemyndigheden gøre offerets erstatningskrav gældende

i forbindelse med retssagen. Politiet har som tidligere nævnt en særlig forpligtelse til at vejlede ofre

om muligheden for erstatning.

Tabel 11. Blev ofre for seksuelle overgreb vejledt om muligheden for erstatning? Fordelt efter år.

Procent.

2016

Nej

Ved ikke

I alt

39 %

52 %

100 %

2017

51 %

26 %

23 %

100 %

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Som det ses af tabel 11, angiver 51 pct. af ofrene i 2017 mod 39 pct. i 2016, at de er blevet vejledt

om muligheden for erstatning, og andelen, der angiver, det ikke er sket, er halvt så stor i 2017 som i

2016. Andelen, der usikker på, hvorvidt det er sket, er dog betydeligt større i 2017 end i 2016. Når de

sidstnævnte udelukkes af analysen, er forskellen mellem de øvrige andele i de to år statistisk signifi-

kant, ellers ikke.

Der er i alle politikredse en offerrådgivning, der kan tilbyde en personlig samtale og vejlede om de

hjælpeforanstaltninger, der findes. I relevante tilfælde skal politiet vejlede ofre om muligheden for at

få støtte og vejledning fra offerrådgivningen, herunder i alvorligere og mindre alvorlige seksualfor-

brydelser. Tabel 12 viser, at dette er sket i nogenlunde lige stort omfang i 2017 som i 2016, mens

andelen, der er sikre på, at det ikke er sket, er noget mindre i 2017 end i 2016.

Tabel 12. Blev ofre for seksuelle overgreb vejledt om muligheden for at kontakte offerrådgivningen?

Fordelt efter år. Procent.

2016

Nej

Ved ikke

I alt

59 %

38 %

100 %

2017

62 %

22 %

17 %

100 %

I sager om seksualforbrydelser skal offeret have en kontaktperson, hvis vedkommende forventes at

skulle afgive forklaring som vidne i retten. Kontaktpersonen, der er fra politiet eller anklagemyndig-

heden, skal hjælpe og støtte offeret, når denne henvender sig til politiet eller anklagemyndigheden,

og give information om offerets retsstilling, om sagens gang og forventede forløb samt om beskyttel-

sesregler i forbindelse med fremmøde i retten. Som tabel 13 viser, er ofrene vejledt herom i nogen-

lunde lige stort omfang de to år, dog med tendens til en større andel i 2017.

Tabel 13. Blev ofre for seksuelle overgreb vejledt om at få tildelt en kontaktperson fra politiet eller

anklagemyndigheden? Fordelt efter år. Procent.

2016

Nej

Ved ikke

I alt

41 %

34 %

25 %

100 %

2017

50 %

25 %

100 %

P= 0,021, når alene ’ja’ og ’nej’ svar inkluderes. For samtlige svar er p=0,513.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Politiet skal også vejlede ofre for seksuelle overgreb om reglerne om beskikkelse af en bistandsadvo-

kat, og det skal fremgå af politirapporten, at offeret har fået vejledning. Ofre for voldtægt og visse

seksualforbrydelser får gratis beskikket en bistandsadvokat, medmindre de ikke ønsker det.

Af tabel 14 fremgår det, at langt de fleste ofre i både 2016 og 2017 er blevet tilbudt en bistandsadvo-

kat, idet det dog er sket i lidt flere tilfælde i 2017. Forskellen mellem de to år er dog ikke signifikant.

Tabel 14. Blev ofre for seksuelle overgreb tilbudt en bistandsadvokat? Fordelt efter år. Procent.

2016

Nej

Ved ikke

I alt

75 %

16 %

100 %

2017

86 %

11 %

100 %

Såfremt offeret har fået beskikket en bistandsadvokat, skal vedkommende have mulighed for at tale

med bistandsadvokaten inden politiets afhøring. Afhøringen af offeret uden en bistandsadvokat må

kun finde sted, hvis offeret ønsker det. Politiet kan dog uden bistandsadvokatens tilstedeværelse stille

meget presserende spørgsmål om forhold af betydning for den umiddelbare bevissikring – spørgsmål,

som ikke kan vente uden risiko for, at øjemedet forspildes.

Af de ofre, der fik tilbudt en bistandsadvokat, er det 68 pct. af dem i 2016 og 81 pct. af dem i 2017,

der fik tilbuddet

inden

første samtale med politiet. Enkelte af de øvrige er i tvivl om, hvorvidt de har

fået et sådant tilbud. Af de ofre, der ved, at de fik tilbuddet, angiver 46 pct. i 2016 og 50 pct. i 2017,

at bistandsadvokaten var til stede ved den første samtale. De øvrige ofre er blevet bedt om at angive,

hvorfor bistandsadvokaten ikke var til stede ved den første samtale, jf. tabel 15.

Tabel 15. Hvorfor var bistandsadvokaten ikke til stede ved den første samtale? Fordelt efter år. Pro-

cent.

2016

Offeret syntes, at det tog for lang tid, inden bistandsadvokaten

kunne komme

Offeret syntes ikke, at der var behov for en bistandsadvokat

Offeret kunne/ønskede ikke at forholde sig til spørgsmålet på

daværende tidspunkt

Politiet kunne ikke få fat i en bistandsadvokat

Politiet mente ikke, det var nødvendigt

Andet

I alt

53 %

27 %

13 %

100 %

2017

26 %

39 %

17 %

100 %

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Den største andel af ofrene i både 2016 og 2017, som har fået tilbud om en bistandsadvokat, men

hvor denne ikke var til stede under første samtale, angiver som begrundelse herfor, at de ikke syntes,

at der var behov for en bistandsadvokat. Der er nogle flere i 2017 end i 2016, der angiver, at det skyld-

tes, at de ikke kunne eller ønskede at forholde sig til spørgsmålet om bistandsadvokat på det tids-

punkt. Omvendt er der færre i 2017 end i 2016, der oplyser, at det skyldtes, at det tog for lang tid, in-

den bistandsadvokaten kunne komme. I enkelte tilfælde i begge år er begrundelsen, at politiet ikke

kunne få fat i en bistandsadvokat, mens to ofre i 2017 oplyser, at politiet ikke mente, at det var nød-

vendigt med en bistandsadvokat til det første møde. Under ’andet’ skriver offeret:

”Jeg blev først af-

hørt stille og roligt, hvor jeg skulle forklare det. Efter kom bistandsadvokaten til afhøringen.”

Det bemærkes, at der her er tale om ret få besvarelser, så variationen mellem årene må anses for at

være tilfældig.

9. OFRENES TILFREDSHED MED POLITIETS BEHANDLING

Der er i undersøgelsen endelig også spurgt om, hvor tilfredse eller utilfredse ofrene alt i alt var med

den behandling, de har fået af politiet i forbindelse med anmeldelsen af det seksuelle overgreb, jf. ta-

bel 16. Andelen, der er ’meget utilfreds’ eller ’utilfreds’ med behandlingen, er halvt så stor i 2017

som i 2016, nemlig henholdsvis 15 og 30 pct. Andelen, der er ’tilfreds’ med behandlingen er på

samme niveau de to år, hvorimod andelen, der er ’meget tilfreds’, er på 32 pct. i 2017 mod 20 pct. i

2016. Samlet set var det således 70 pct. i 2016, som var tilfredse eller meget tilfredse med den be-

handling, de havde fået af politiet i forbindelse med anmeldelsen, mens det i 2017 drejer sig om 84

pct. Forskellen mellem årene er ikke statistisk signifikant, men dog på grænsen hertil (p=0,061, når

utilfredse sammenlignes med tilfredse).

Tabel 16. Ofre for seksuelle overgreb fordelt efter år og deres overordnede tilfredshed med politiets

behandling i forbindelse med anmeldelsen.

2016

Meget utilfreds

Utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

I alt

24 %

50 %

20 %

100 %

2017

12 %

52 %

32 %

100 %

I forbindelse med de førnævnte interview, der er gennemført med personale på centre for ofre for

seksuelle overgreb, er spørgsmålet om den positive udvikling, som spørgeskemaundersøgelsen tyder

på, blevet diskuteret. Der er spurgt om, hvorvidt det billede, spørgeskemaundersøgelsen tegner, sva-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

rer til det, personalet via ofrene oplever. I fire af de fem

centre besvares spørgsmålet uforbeholdent

bekræftende. I det ene center har man grundet stor personaleudskiftning ikke været i stand til at vur-

dere udviklingen, da det nye personale ikke er bekendt med forholdene tidligere. Det anføres dog:

”De [psykologerne der arbejder i centret] hører fra ofrene, at de [ofrene] er godt tilfredse med po-

litiet. Men der er stadig nogle, der er utilfredse.”

En af de interviewede fra et andet center giver klart udtryk for, at ofrene sjældnere beklager sig over

politiet og deres behandling af sager:

”De trælse historier er blevet færre”.

Hun understreger samti-

dig, at det for ofrene er ganske afgørende med en ordentlig behandling hos politiet:

”Det er et opsli-

dende forløb, så længe det står på. Det påvirker meget.”

En anden af de interviewede udtaler:

”Det [at der er sket forbedring i politiets arbejde] svarer til mit

kliniske indtryk. Det er ikke tit, det lyder grelt med anmeldelserne. Men der er da stadig nogen.”

Hun

fortæller også, at politiet beder om tilbagemeldinger på sagerne, og at de generelt giver udtryk for

større opmærksomhed omkring anmeldelserne af voldtægt.

Tilsvarende siger en tredje af de interviewede:

”Vores oplevelse er, at politiet er blevet bedre til at

håndtere disse sager.”

Og endelig konkluderer den sidste af de interviewede:

”Det er mit indtryk, at

det [behandlingen af voldtægtssager hos politiet] generelt er blevet bedre.”

Såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewene med personalet tyder således på, at tilfredsheden

med politiet ved anmeldelse af en seksuel krænkelse er vokset siden de nye initiativer, der har skul-

let sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager, blev indført i efteråret 2016. Det kan

forekomme sandsynligt, at politiet med tiden i højere og højere grad har fået indarbejdet de nye krav

i deres praktiske arbejde, og at det er det, der afspejler sig i undersøgelsen.

Som det også fremgår af ovenstående citater og af interviewene i det hele taget, så betyder det ikke,

at man er i mål. ”Der

er stadig nogen”

som ikke har været tilfredse med politiets behandling i forbin-

delse med anmeldelsen af det seksuelle overgreb. Så der er fortsat rum for forbedringer.

Enkelte af de interviewede giver også udtryk for en vis bekymring for, at forbedringerne af anmel-

delsessituationen muligvis ikke varer ved – at den indledende iver og entusiasme, der udsprang af de

nye initiativer vedrørende anmeldelse af voldtægt, muligvis vil forsvinde, eller at andre arbejdsopga-

ver vil forhindre, at der fremover fortsat vil være tilstrækkelig fokus på området.

Centret for Region Sjælland, hvis besvarelser indgår blandt dem fra Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet,

indgår selvstændigt i interviewundersøgelsen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

BILAG

_______________________________________________________________________________

Spørgsmål om din politianmeldelse af seksuelt overgreb

Med dette spørgeskema vil vi gerne høre dig om, hvordan du har oplevet at anmelde et seksuelt

overgreb til politiet. Formålet er at undersøge, hvordan politiet håndterer sådanne anmeldelser. Vi

vil derfor gerne stille nogle spørgsmål til dem, der i 2016 har været udsat for et seksuelt overgreb,

og som har anmeldt det til politiet.

Det er helt frivilligt at deltage, og det vil ikke på nogen måde komme til at påvirke den behandling,

du modtager på et center for seksuelle overgreb. For at undersøgelsen kan få værdi, er det vigtigt,

at så mange som muligt deltager. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du vil tage dig tid til at besvare

de få spørgsmål på de næste sider. Det vil ikke tage mere end 5-10 minutter.

Du skal ikke skrive navn eller andre personoplysninger på skemaet. Ingen vil vide, hvem der har be-

svaret skemaet, og alle oplysninger behandles anonymt.

De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i det felt, du synes passer bedst til dit svar. Du er

også velkommen til at skrive kommentarer til dit svar.

Når du er klar med din besvarelse, bedes du lægge den i den ’postkasse’, der er opsat hertil.

Undersøgelsen gennemføres af center for seksuelle overgreb i samarbejde med Justitsministeriets

Forskningskontor.

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte x eller x.

På forhånd tak for hjælpen og med venlig hilsen

X og x.

_______________________________________________________________________________

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

1. Hvor lang tid gik der fra overgrebet, til du anmeldte det til politiet?

□

Timer, hvor mange? ____

□

Dage, hvor mange? ____

□

Uger, hvor mange? ____

Eventuelle kommentarer:

____________________________________________________________

2. Hvordan foregik anmeldelsen?

Telefonisk opkald til politiet..............................................

Personligt fremmøde hos politiet .....................................

Via Center for Seksuelle Overgreb ....................................

Anden måde:________________________________________

□

3. Fik du hjælp til at anmelde overgrebet til politiet?

Nej .....................................................................................

Ja, jeg fik hjælp af ægtefælle/samlever/kæreste..............

Ja, jeg fik hjælp af andet familiemedlem ..........................

Ja, jeg fik hjælp af ven .......................................................

Ja, hjælp af Center for Seksuelle Overgreb .......................

Ja, andre: _________________________________________

□

4. Var du i tvivl, om du skulle anmelde overgrebet til politiet?

Nej .....................................................................................

Ja .......................................................................................

□

Hvis JA, hvorfor:

____________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

5. Oplevede du nogen forhindringer i forbindelse med anmeldelsen?

Nej .....................................................................................

Ja, jeg blev bedt om at henvende mig et andet sted ........

Ja, jeg blev bedt om at komme igen på et andet tids-

punkt .................................................................................

Ja, jeg blev bedt om at genoverveje, om jeg ville an-

melde ................................................................................

Ja, der var uvedkommende til stede, da jeg skulle fortælle

om hændelsen ..................................................................

Andet (beskriv): ____________________________________

_________________________________________________

□

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

De næste spørgsmål angår den første samtale, du havde med politiet,

efter du havde anmeldt voldtægten

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen

grad

I ringe

grad

I meget

ringe grad

I hvilken grad:

Følte du, at politiet udviste forstå-

else under den første samtale?.........

Følte du dig tryg under den første

samtale med politiet? .......................

Følte du, at du blev taget alvorligt

under den første samtale?................

Følte du, at du blev respekteret i

forbindelse med den første sam-

tale? ..................................................

Fik du mulighed for med egne ord at

forklare hændelsen? ........................

Oplevede du, at politiet fandt din

forklaring af hændelsen troværdig?..

Forstod du, hvorfor politiet stillede

de spørgsmål, de gjorde? .................

Blev du oplyst om, hvad politiet ville

gøre videre i sagen? ..........................

Blev du oplyst om, hvad du kunne

forvente dig i det videre forløb? ......

□

Nej

□

Ved ikke

Er du blev vejledt om:

Din mulighed for erstatning?...............

At du kan kontakte offerrådgivning?...

At du vil få tildelt en kontaktperson

fra politiet/anklagemyndigheden? ......

□

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

8. Blev du af politiet tilbudt at få en bistandsadvokat?

Nej .....................................................................................

Ja .......................................................................................

Ved ikke ............................................................................

Hvis JA, var det inden første samtale?

□

Nej .....................................................................................

Ja .......................................................................................

Ved ikke ............................................................................

9. Var der en bistandsadvokat til stede ved første samtale?

Nej .....................................................................................

Ja .......................................................................................

Ved ikke ............................................................................

Hvis NEJ, angiv venligst begrundelse:

□

Jeg syntes, det tog for lang tid, inden bistandsadvokaten kunne

være til stede ....................................................................

Jeg syntes ikke, jeg havde behov for en bistandsadvokat i

forbindelse med samtalen ................................................

Jeg kunne/ønskede ikke at forholde mig til spørgsmålet

på daværende tidspunkt ..................................................

Andet, hvad: ________________________________________

___________________________________________________

10. Hvor tilfreds er du alt i alt med den behandling, du fik af politiet?

Meget tilfreds....................................................................

Tilfreds ..............................................................................

Utilfreds.............................................................................

Meget utilfreds..................................................................

□

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Rapporten om ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet, fra justitsministeren

Til sidst et par spørgsmål om dig selv og overgrebet:

11. Hvor gammel er du:

_____ år

12. Hvem begik overgrebet?

En helt ukendt ..................................................................

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste ........................

En nuværende ægtefælle/samlever/kæreste ...................

Andet familiemedlem........................................................

En nuværende eller tidligere ven/kammerat....................

En bekendt, du havde kendt i mere end 24 timer ............

En, du netop havde mødt på et værtshus, til en fest el.lign.

En, du netop havde mødt gennem Internettet .................

En du havde kendt under 24 timer ...................................

En person, du er eller var i et afhængighedsforhold til

(fx chef, lærer, læge, taxachauffør)...................................

Anden person: _____________________________________

13. I hvilken by skete overgrebet?

_____________________________________

14. I hvilken måned skete overgrebet?

______________________________________

□

Eventuelle kommentarer:

________________________________________________________________________________

TAK FOR HJÆLPEN!