REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Kort fortalt ønsker vi at løfte den debat, vi har i Danmark

om EMRK, op på et europæisk niveau.

Det gør vi ikke for at forfølge en snæver dansk dagsor-

den. Det gør vi, fordi det er en vigtig og principiel debat,

vi er nødt til at have – også på europæisk niveau.

Vi er nødt til at forholde os til, at befolkninger og beslut-

ningstagere i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved

EMRK-systemet.

Og det handler ikke bare om beslutningstagere i de lande,

som har svært ved at leve op til deres menneskeretlige

forpligtelser.

Det handler om den udvikling, vi ser i lande, som tager

menneskerettighederne alvorligt. Lande, som har været

med til at opfinde og udvikle det internationale menne-

skerettighedssystem.

Men hvor både befolkninger, beslutningstagere og eks-

perter sætter spørgsmålstegn ved menneskerettigheder-

nes rolle.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

Jeg taler her om lande som Norge, Holland, Schweiz,

Storbritannien og Danmark – bare for at nævne nogle

stykker.

[Er danskerne blevet modstandere af menneskeret-

tigheder?]

Er vi pludselig blevet modstandere af menneskerettighe-

der?

Nej, det tror jeg ikke, at vi er.

Jeg tror, det handler om den udvikling, vi ser, hvor flere

og flere samfundsforhold behandles som menneskeret-

lige spørgsmål, som kan afgøres af dommere i Strasbourg

– frem for af de folkevalgte politikere, som vi har stemt

på.

I Danmark fylder udvisningsområdet utvivlsomt meget.

Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig, hvis konventionen

forhindrer os i at udvise dybt kriminelle personer som

Levakovic af hensyn til beskyttelsen af hans privatliv og

familieliv. Det undrer også mig. Jeg kan faktisk ikke for-

stå det.

Men det er jo ikke kun på udvisningsområdet, at menne-

skerettighederne har betydning for dansk lovgivning. Det

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

har de på mange samfundsområder. De har også betyd-

ning for spørgsmål som sociale ydelser, pension og fami-

liesammenføring.

Det er områder, som har betydning for os alle sammen.

Og hvor vi med rette føler, at vi bør have noget at sige.

Og her er det altså et problem, at der ikke kommer et lø-

bende politisk input til menneskerettighedssystemet i

Strasbourg på samme måde som i vores nationale system.

Hvis de danske domstole afsiger en dom – og vi her i Fol-

ketinget er uenige i den retstilstand, som dommen er ud-

tryk for – så kan vi jo vælge at ændre loven. Det er es-

sensen i vores demokrati – folkestyret.

Men samme muligheder har vi ikke i dag i forhold til

Menneskerettighedsdomstolen. Her har vi ikke de

samme ”checks and balances”. Og det er problematisk.

For det betyder, at vi risikerer, at systemet løber fra be-

folkningerne og de nationale beslutningstagere. Og det er

en potentielt farlig udvikling.

For hvis de lande, som bør være EMRK’s stærkeste støt-

ter, mister tilliden til EMRK-systemet, så står vi for al-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

vor med et problem. Ikke kun for Danmark, men for hele

Europa.

[Hvad kan vi gøre]

Hvad kan vi gøre for at løse dette problem? Og hvordan

kan vi bruge det danske formandskab?

Jeg mener, vi skal gøre 3 ting.

For det første skal vi få hovedet ud af busken. Vi skal

turde sætte de problemer, vi ser, på dagsordenen. Og tale

om dem på europæisk niveau.

Det er et mål i sig selv, for det har en virkning.

Det viser bl.a. erfaringerne fra Brighton-processen i

2012, hvor medlemsstaterne sendte et klart signal til

Menneskerettighedsdomstolen om at lytte mere. Og det

har faktisk haft en virkning, også selv om flere af de æn-

dringer, der blev aftalt i Brighton, endnu ikke er trådt i

kraft.

Det bringer mig til vores andet mål. Vi skal skubbe på at

få de ændringer, vi vedtog i Brighton sat i kraft. Det

handler om den såkaldte protokol 15. For den flugter med

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

de danske reformønsker om et mere effektivt, fokuseret

og afbalanceret EMRK-system.

Men vi skal selvfølgelig ikke stoppe dér. For der er be-

hov for mere. Derfor er et tredje og vigtigt mål også at

foreslå nye reformer, som kan sikre, at vi får større ind-

flydelse på, hvordan menneskerettighedskonventionen

fortolkes.

For vi har brug for værktøjer, som kan sikre, at Menne-

skerettighedsdomstolen ikke farer ud af en tangent og

fortolker konventionen på en måde, som landenes be-

folkninger ikke kan se sig selv i.

Det betyder ikke, at menneskerettighedssystemet skal la-

ves helt om. Men det skal reformeres. Og der skal sættes

retning på det fremtidige reformarbejde.

Det handler i virkeligheden om få, men principielt vig-

tige justeringer, som er nødvendige, hvis befolkningerne

fremover skal have tillid til systemet.

Kloge folk peger på, at Menneskerettighedsdomstolen

allerede er på vej i den rigtige retning. Og at domstolen

allerede er blevet bedre til at lytte til de signaler, som

medlemsstaterne har sendt i bl.a. Brighton-erklæringen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

I den forbindelse er der bl.a. blevet peget på en række nye

domme på udvisningsområdet.

Det er positivt.

Den udvikling skal vi fastholde og skubbe yderligere til

under formandsskabet.

[Afslutning]

Tror vi, at det vil lykkes?

Jeg håber bestemt, at vi kan komme et stykke vej – hvor

langt må tiden vise.

Jeg er samtidig meget bevidst om, at det ikke er let at æn-

dre på store og tunge systemer.

I Europarådet skal 47 medlemslande være enige for, at et

reformforslag kan gennemføres. Det siger næsten sig

selv, at det kan være op ad bakke.

Det betyder også, at vi skal forsøge at finde et fælles fod-

slag, og at Danmark ikke bare kan gå enegang.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet

Når vi alligevel tror på det – og lægger kræfter i det – er

det fordi, vi vurderer, at vi har en god sag. Der er et reelt

behov for reformer, og det tror vi, mange andre lande

godt kan se.

Og jeg håber virkelig, at det vil lykkes, for jeg synes, at

det er et utrolig vigtigt projekt. Ikke kun for Danmark,

men for hele Europa.

Tak for ordet.