Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 379
Offentligt
Ofre for voldtægt og andre
seksualforbrydelser
S
OFIE
M
ULVAD
-R
EINHARDT
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
MAJ
2018
ISBN 978-87-93469-12-9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
R
ESUMÉ
Denne rapport belyser socioøkonomiske forhold og andre karakteristika ved kvindelige ofre for
voldtægt og blufærdighedskrænkelser med henblik på at undersøge, om kvinder med særlige
karakteristika er mere udsatte end andre. Desuden indgår en karakteristik af kvindelige ofre for
seksualforbrydelser mod børn, men denne indeholder alene forhold vedrørende herkomstoplysninger
og alder. Det er karakteristika, der kendetegner ofrene forud for overgrebet, som belyses og dermed
ikke konsekvenser af at have været udsat for voldtægt eller andre seksualforbrydelser. Undersøgelsen
skal ses i forlængelse af rapporten ”Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og
andre seksualforbrydelser” (Kyvsgaard 2017), som kortlægger karakteristika ved gerningsmænd i
sager om voldtægt, blufærdighedskrænkelser og overgreb mod børn, mens der i denne undersøgelse
er fokus på ofrene.
Undersøgelsen angår udelukkende kvindelige ofre, der enten er af dansk oprindelse eller indvandrere
fra ikke-vestlige lande, som har været ofre i en sag, der er anmeldt til politiet, og hvor afgørelsen er
truffet i perioden 2010 til 2015. Størstedelen af undersøgelsen omhandler udelukkende ofre i sager,
der har ført til en fældende strafferetlig afgørelse. Som sammenligningsgrundlag indgår også
oplysninger om kvinder i befolkningen i de relevante aldersgrupper samt kvindelige ofre for
personrettet kriminalitet.
De udvalgte karakteristika analyseres enkeltvist. Det vil samtidig sige, at der ikke indgår samlede
analyser af flere karakteristika, ligesom det også er vigtigt at bemærke, at der kan eksistere andre
relevante karakteristika end de, der her er inkluderet. Det betyder, at de sammenhænge, der påvises i
analyserne i denne undersøgelse kan være udtryk for andre og eventuelt bagvedliggende faktorer.
Undersøgelsen belyser dermed ikke årsager til, at nogle bliver ofre, men bidrager alene med en
karakteristik af ofrene.
Undersøgelsen viser, at ofre for voldtægt generelt er ringere stillet end befolkningen. Ofre for
voldtægt er således i mindre omfang i beskæftigelse, færre har en kompetencegivende uddannelse,
flere modtager kontanthjælp og flere har kontakt til det psykiatriske system end blandt befolkningen.
Til sammenligning med ofre for personrettet kriminalitet ses ikke entydige forskelle.
Et tilsvarende mønster er fundet i den førnævnte undersøgelse, som omhandler gerningsmænd i sager
om voldtægt. De dømte for voldtægt har en ringere indkomst og uddannelse, de er sjældnere i
beskæftigelse, modtager hyppigere kontanthjælp, lever sjældnere i parforhold og har hyppigere været
i kontakt med det psykiatriske system end befolkningen som helhed (Kyvsgaard 2017).
Videre belyses i denne undersøgelse, at ofre for blufærdighedskrænkelser er ringere stillet end
kvinder i samme aldersgruppe i befolkningen. En større andel af ofre for blufærdighedskrænkelser
har et ringere uddannelsesniveau, lavere indkomst, modtager hyppigere kontanthjælp, lever sjældnere
i parforhold og har hyppigere kontakt med det psykiatriske system end kvinder i befolkningen. Dog
er ofre for blufærdighedskrænkelser i flere tilfælde bedre stillet end ofre for personrettet kriminalitet,
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
idet en større andel er i beskæftigelse, færre modtager kontanthjælp, og flere lever i parforhold end
ofre for personrettet kriminalitet. Samtidig er andelen med en lav indkomst dog større blandt ofre for
blufærdighedskrænkelser end blandt ofre for personrettet kriminalitet.
Et tilsvarende mønster ses også for de dømte for blufærdighedskrænkelser, idet de gennemgående har
bedre socioøkonomiske forhold end andre lovovertrædere (Kyvsgaard 2017).
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
INDLEDNING ..........................................................................................................................................................5
UNDERSØGELSENS MATERIALE OG FREMGANGSMÅDE ......................................................................5
FÆLDENDE OG IKKE FÆLDENDE AFGØRELSER ......................................................................................8
FÆLDENDE AFGØRELSER...............................................................................................................................12
4.1 H
ERKOMST OG ALDER
..............................................................................................................................................12
4.2 S
OCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA VED OFRENE
.................................................................................................13
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
4.2.5
4.2.6
Beskæftigelse ..............................................................................................................................................14
Gennemført kompetencegivende uddannelse .............................................................................................15
Indkomst .....................................................................................................................................................16
Kontanthjælp ..............................................................................................................................................17
Familieforhold............................................................................................................................................18
Kontakt med det psykiatriske system ..........................................................................................................19
LITTERATUR..................................................................................................................................................................21
BILAG 1 ............................................................................................................................................................................23
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0005.png
1. I
NDLEDNING
I forlængelse af regeringens udspil ”Respekt for voldtægtsofre” (Justitsministeriet 2016) og
”Retfærdighed for ofre” (Justitsministeriet 2017) har Justitsministeriets Forskningskontor i 2017
offentliggjort tre undersøgelser om seksuelle overgreb.
1
Denne undersøgelse belyser
socioøkonomiske forhold og andre karakteristika ved kvindelige ofre for voldtægt,
blufærdighedskrænkelser samt seksualforbrydelser mod børn for at undersøge, om kvinder med
særlige karakteristika er mere udsatte end andre. Undersøgelsen skal ses i forlængelse af rapporten
”Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser” (herefter
Gerningsmandsundersøgelsen) (Kyvsgaard 2017), hvori karakteristika ved gerningsmænd i sager om
voldtægt, sager vedrørende børn og blufærdighedskrænkelser kortlægges.
I forskning belyses hyppigt, hvilke konsekvenser det har for ofrene at have været udsat for voldtægt
og andre seksualforbrydelser (Larsen et. al. 2016, Oldrup et. al. 2016, Larsen 2015, Bramsen 2012,
Christoffersen 2011, Elklit 2010, Elklit & Christiansen 2010, Madsen et. al. 2009, Campbell 2008,
Helweg-Larsen & Larsen 2010, Hilden et. al. 2004, Christoffersen 2000, Acierno et. al. 1999, Riordan
1999). Også karakteristika ved ofre for seksualforbrydelser inden overgrebet er belyst, og her ses, at
ofrene har en større sygdomsforekomst, de har sjældnere en uddannelse over grundskoleniveau og
flere er enlige (Larsen et. al. 2016, Madsen et. al. 2009, Byrne et. al. 1999).
I nærværende undersøgelse tegnes et opdateret billede af karakteristika ved ofre for voldtægt og som
noget nyt også ved ofre for blufærdighedskrænkelser. De karakteristika, som undersøgelsen omfatter,
er herkomst, alder, beskæftigelse, kompetencegivende uddannelse, indkomst, modtagelse af
kontanthjælp, familieforhold og kontakt til det psykiatriske system.
Undersøgelsen belyser ikke årsager til, at nogle bliver ofre, men bidrager alene med en karakteristik
af ofrene.
2.
UNDERSØGELSENS MATERIALE OG FREMGANGSMÅDE
I undersøgelsen indgår kvinder, der enten er af dansk oprindelse eller indvandrere fra ikke-vestlige
lande, og som har anmeldt et forhold vedrørende voldtægt, seksualforbrydelser som børn eller
blufærdighedskrænkelser, og hvor der er truffet afgørelse i perioden 2010 til 2015.
Afgrænsningerne i datamaterialet tager udgangspunkt i de afgrænsninger, der er anvendt i
Gerningsmandsundersøgelsen (Kyvsgaard 2017). Det betyder, at der indgår strafferetlige afgørelser
– hovedforhold og biforhold – i perioden 2010 til 2015. Størstedelen af undersøgelsen angår alene
fældende strafferetlige afgørelser. Tilfælde, som ikke er anmeldt til politiet, indgår dermed ikke,
ligesom sager, hvor der ikke er rejst tiltalte eller er truffet en fældende afgørelse i løbet af den angivne
1
En undersøgelse af gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser, en
undersøgelse af seksuelle overgreb og anmeldelsestilbøjelighed samt en undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse
af seksuelle overgreb til politiet (Kyvsgaard 2017, Ribe 2017, Mulvad-Reinhardt 2017).
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0006.png
tidsperiode, ikke er inkluderet i størsteparten af undersøgelsen. I et enkelt afsnit indgår dog også ikke-
fældende afgørelser. Endvidere er sager med kvindelige gerningspersoner frasorteret. Mandlige ofre
er heller ikke inkluderet i analysen, ligesom ofre, der er indvandrere fra vestlige lande eller
efterkommere, ikke indgår.
I bilag 1 er det angivet, hvorledes de tre grupper af ofre for seksualforbrydelser er afgrænset. Det skal
understreges, at ’voldtægt’ i denne undersøgelse er afgrænset som sager vedrørende straffelovens §
216, stk. 1, samt § 225, jf. § 216, stk. 1. Det betyder, at sager vedrørende samleje med børn, jf. § 216,
stk. 2, og andet seksuelt forhold end samleje med børn, § 225, jf. § 216, stk. 2, ikke er inkluderet i de
statistikker, der vedrører voldtægtsofre, men i dem, der angår seksualforbrydelser mod børn.
2
Endvidere skal understreges, at seksualforbrydelser mod børn, der i tabellerne er omtalt som ’sager
vedrørende børn’, alene inkluderer forbrydelser mod børn under 12 år. Inddelingerne er de samme
som i Gerningsmandsundersøgelsen.
Det bemærkes videre, at samme person kan indgå flere gange, hvis hun har været offer i flere sager,
der er afgjort i perioden 2010 til 2015, som vedrører voldtægt, seksualforbrydelser mod barn eller
blufærdighedskrænkelser.
Som sammenligningsgrundlag indgår karakteristika ved kvinder i befolkningen samt ved kvindelige
ofre for personrettet kriminalitet, inklusive seksualforbrydelser, i dele af undersøgelsen.
I Gerningsmandsundersøgelsen (Kyvsgaard 2017) er etnicitet i fokus. I det omfang, det er muligt,
inddeles ofrene i denne undersøgelse efter, om de har dansk baggrund eller er indvandrere fra ikke-
vestlige lande. Når der ikke skelnes på baggrund af herkomstoplysninger, så skyldes det, at der er så
få sager, at det ud fra anonymitetshensyn ikke er muligt at lave de pågældende opdelinger.
Undersøgelsen er baseret på data leveret i tabelform af Danmarks Statistik. Der er derfor alene
udarbejdet simple deskriptive analyser. Der er gennemført statistiske tests for at vurdere, om forskelle
mellem forskellige grupper er reelle eller blot udtryk for tilfældighed. Hvis en given forskel falder
signifikant ud i testen, kan det afvises, at resultatet blot er tilfældigt. Der er anvendt tre forskellige
signifikansniveauer, hvilket betyder, at der højst er 0,1 pct., 1 pct. eller 5 pct. sandsynlighed for, at en
funden forskel i virkeligheden er udtryk for en tilfældighed frem for en reel forskel. Falder testen
insignifikant ud, betyder det, at der ikke med de nævnte sikkerheder kan siges at være en reel forskel
mellem grupperne.
De udvalgte karakteristika analyseres enkeltvist. Det vil samtidig sige, at der ikke indgår analyser af
flere karakteristika samlet set, ligesom det også er vigtigt at bemærke, at der kan eksistere andre
relevante karakteristika end de, der her er inkluderet. Det betyder, at de sammenhænge, der påvises i
analyserne i denne undersøgelse, kan være udtryk for andre og eventuelt bagvedliggende faktorer.
2
I 2013 blev straffelovens kapitel 24
Seksualforbrydelser
ændret, sådan at samleje med børn under 12 år i alle tilfælde er
omfattet af voldtægtsbestemmelsen.
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
Undersøgelsen kan på denne baggrund ikke belyse årsager til, at nogle personer bliver ofre, men alene
give en karakteristik af ofrene ud fra de faktorer, som det er valgt at inkludere.
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0008.png
3. F
ÆLDENDE OG IKKE FÆLDENDE AFGØRELSER
Af tabel 1 fremgår, at der i den undersøgte periode har været flest sager om blufærdighedskrænkelser,
idet der har været 3.107 sager i hele perioden, hvilket svarer til i gennemsnit knap 520 afgjorte sager
årligt. Antallet af sager vedrørende voldtægt er noget lavere, idet der er 1.161 sager i perioden. Det
svarer til i gennemsnit lige under 200 afgjorte sager årligt. Der er færrest sager om seksualforbrydelser
mod børn, idet der er knap 500 sager i hele perioden, hvilket svarer til lidt mindre end 100 afgjorte
sager gennemsnitligt set per år.
Tabel 1. Fældende og ikke fældende afgørelser i sager, hvor ofret er kvinde med dansk baggrund
eller indvandrer fra ikke-vestlige lande, fordelt efter kriminalitetens art og efter, om afgørelsen er
fældende eller ej. 2010-2015.
Voldtægt
Antal
Fældende
Ikke fældende
I alt
319
842
1.161
Procent
27 %
73 %
100 %
Blufærdighedskrænkelser
Antal
2.013
1.094
3.107
Procent
65 %
35 %
100 %
Sager vedr. børn
Antal
266
233
499
Procent
53 %
47 %
100 %
I tabellen ses også, at godt en fjerdedel af voldtægtssagerne fører til en fældende afgørelse, mens
tilsvarende gør sig gældende for godt halvdelen af sagerne vedrørende seksualforbrydelser mod børn
og knap to tredjedele af sagerne om blufærdighedskrænkelser. Denne undersøgelse kan ikke afdække,
hvorfor andelen af fældende afgørelser er lavere i sager vedrørende voldtægt end i sager vedrørende
seksualforbrydelser mod børn eller blufærdighedskrænkelser. Forskellen kan skyldes, at voldtægt er
en vanskelig forbrydelse at bevise.
I det følgende belyses, hvorvidt der er forskelle i socioøkonomiske og andre karakteristika ved
kvindelige ofre i sager, der har ført til henholdsvis en fældende og en ikke fældende afgørelse for
voldtægt og blufærdighedskrænkelser. Sager vedrørende børn indgår ikke i dette afsnit, idet disse ofre
er for unge til, at det er meningsfuldt at opdele analyserne efter deres socioøkonomiske karakteristika.
Det er valgt at præsentere fordelingen for én aldersgruppe, ligesom det er gjort i
Gerningsmandsundersøgelsen (Kyvsgaard 2017). For kvindelige ofre i sager vedrørende voldtægt
præsenteres aldersgruppen 20 til 29 år, og for så vidt angår blufærdighedskrænkelser, præsenteres
aldersgruppen 18 til 29 år. De pågældende aldersgrupper er valgt af flere årsager. Som det fremgår af
det senere, så udgør disse aldersgrupper en relativ stor andel blandt ofrene, nemlig cirka en femtedel.
Desuden er yngre aldersgrupper ikke velegnet i disse analyser, idet de grundet deres unge alder ikke
vil være i beskæftigelse m.v. Aldersgruppen 30 år og ældre er ikke valgt, idet denne meget brede
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0009.png
gruppe
3
indeholder personer, som er meget forskellige socioøkonomisk set, herunder personer i
arbejde og pensionister. Når forskellene i aldersgruppen på 30 år eller derover er signifikante og
desuden afviger fra de resultater der findes i aldersgruppen, der præsenteres, kommenteres dette i
teksten.
Det bemærkes, at aldersgruppen for voldtægt og blufærdighedskrænkelser ikke er den samme, og når
sammenligninger foretages, bliver det derfor ligeledes med to forskellige aldersgrupper for at undgå
aldersmæssige skævheder.
Figur 1 omfatter fældende og ikke fældende afgørelser i sager om voldtægt vedrørende kvindelige
ofre i alderen 20 til 29 år. Disse kategorier af afgørelser er opdelt efter, hvor stor en andel af kvinderne
der er i beskæftigelse, der har en kompetencegivende uddannelse, en indkomst under 200.000 kr.,
som har modtaget kontanthjælp, er gift eller samboende, og som har været i kontakt til det psykiatriske
system året inden gerningsåret.
Figur 1. Fældende og ikke fældende afgørelser i sager vedrørende voldtægt, hvor ofret er kvinde med
dansk baggrund eller indvandrer fra ikke-vestlige lande i alderen 20-29 år, fordelt efter
socioøkonomiske og øvrige forhold. 2010-2015. Procent.
51%
Beskæftigelse
Kompetencegivende uddannelse
Indkomst under 200.000 kr.
Modtaget kontanthjælp
Andel gifte/samboende
Modtaget psykiatrisk hjælp
0%
10%
20%
Fældende
23%
21%
24%
30%
15%
19%
36%
72%
70%
33%
44%
40%
40%
50%
60%
70%
80%
Ikke fældende
Overordnet viser figur 1 en tendens i retning af, at i sager, der ikke har ført til en fældende afgørelse,
er ofrene en anelse dårligere stillet sammenlignet med sager, som har ført til en fældende afgørelse.
Forskellene er imidlertid ikke statistik signifikant forskellige, for så vidt angår andelen af ofre i
beskæftigelse, andelen med en kompetencegivende uddannelse, andelen med en indkomst under
200.000 kr., andelen der har modtaget kontanthjælp og andelen, der har modtaget psykiatrisk hjælp.
Hvad angår andelen af gifte eller samboende par, er der statistisk signifikant flere af disse i sager med
3
På grund af den form, som data er leveret i, er det ikke muligt at opdele denne aldersgruppe i mindre inddelinger.
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0010.png
fældende afgørelser end i sager med ikke fældende afgørelser.
4
Det er ikke muligt at belyse, hvad
forskellen beror på.
Samlet set er andelen af fældende afgørelser i sager med ofre for voldtægt i alderen 20 til 29 år 22
pct. I sager med ofre på 30 år eller derover er andelen af fældende afgørelser en del større, nemlig 13
procentpoint, hvilket er en statistisk signifikant forskel.
5
Betragtes andelen af fældende afgørelser i
sager med ofre for voldtægt i alle aldersgrupper, er der ikke signifikant forskel blandt ofre med dansk
baggrund til sammenligning med samme andel blandt ofre, som er indvandrere fra ikke-vestlige
lande.
6
Af figur 2 fremgår fældende og ikke fældende afgørelser vedrørende blufærdighedskrænkelser i sager
med kvindelige ofre i alderen 18 til 29 år, fordelt efter socioøkonomiske og øvrige forhold. Her ses
en lignende tendens, som for voldtægt, jf. figur 1, idet de sager, der har ført til en fældende afgørelse,
vedrører kvinder, der synes at være bedre stillede end kvinder i sager, der ikke har ført til en fældende
afgørelse. For så vidt angår andelen, der er i beskæftigelse, andelen der har en kompetencegivende
uddannelse og andelen på kontanthjælp, er forskellene statistisk signifikante.
7
Figur 2. Fældende og ikke fældende afgørelser i sager vedrørende blufærdighedskrænkelser, hvor
ofret er kvinde med dansk baggrund eller indvandrer fra ikke-vestlige lande i alderen 18-29 år,
fordelt efter socioøkonomiske og øvrige forhold. 2010-2015. Procent.
Beskæftigelse
Kompetencegivende uddannelse
Indkomst under 200.000 kr.
Modtaget kontanthjælp
Andel gifte/samboende
Modtaget psykiatrisk hjælp
0%
18%
26%
46%
47%
9%
14%
100%
200%
300%
Ikke fældende
400%
500%
600%
700%
61%
48%
22%
14%
79%
79%
Fældende
I sager om blufærdighedskrænkelse er det samlet set 68 pct. af sager med ofre i alderen 18 til 29 år,
der fører til en fældende afgørelse. Denne andel er 4 procentpoint lavere end i sager med ofre på 30
4
5
P<0,01.
P<0,001.
6
P=0,135. Det bemærkes, at der er relativt få sager, hvor ofrene er indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket betyder,
at et mindre antal nye sager med en anden fordeling mellem fældende og ikke-fældende afgørelser vil kunne ændre dette
resultat.
7
P<0,05.
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0011.png
år eller ældre, hvilket ikke er en statistisk signifikant forskel. Betragtes andelen af fældende afgørelser
i sager med ofre for blufærdighedskrænkelse i alle aldersgrupper, er der ikke signifikant forskel blandt
ofre med dansk baggrund til sammenligning med samme andel blandt ofre, som er indvandrere fra
ikke-vestlige lande.
8
8
P=0,101. Det bemærkes, at der er relativt få sager, hvor ofrene er indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket betyder,
at et mindre antal nye sager med en anden fordeling mellem fældende og ikke-fældende afgørelser vil kunne ændre dette
resultat.
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0012.png
4. F
ÆLDENDE AFGØRELSER
De følgende analyser belyser ofrenes socioøkonomiske forhold og andre karakteristika nærmere.
Analyserne omfatter alene kvindelige ofre i sager, der har ført til en fældende afgørelse.
4.1 Herkomst og alder
Tabel 2 viser, i hvilket omfang ofre i sager vedrørende voldtægt, blufærdighedskrænkelser og
seksualforbrydelser mod børn er af dansk herkomst eller indvandrer fra et ikke-vestligt land. Det ses
af tabellen, at i langt de fleste tilfælde i alle tre typer af sager er ofrene af dansk herkomst, idet denne
gruppe udgør mellem 95 og 98 pct. af ofrene.
Tabel 2. Kvindelige ofre i sager med en fældende afgørelse 2010-2015 fordelt efter kriminalitetens
art og efter offerets herkomst.
Voldtægt
Antal
Dansk baggrund
Indvandrer fra ikke-
vestligt land
I alt
304
15
319
Procent
95 %
5%
100 %
Sager vedr. børn
Antal
260
6
266
Procent
98 %
2%
100 %
Blufærdighedskrænkelser
Antal
1.969
44
2.013
Procent
98 %
2%
100 %
Der er en tendens til, at ofre, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, er lidt underrepræsenterede
i sager vedrørende seksualforbrydelser mod børn og blufærdighedskrænkelser, idet de udgør 2 pct. af
ofrene, men 5,5 pct. af den samlede befolkning. Det bemærkes, at der er meget få ofre for
seksualforbrydelser mod børn med baggrund som indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket
betyder, at selv mindre ændringer vil kunne ændre det billede, tabel 2 viser.
I tabel 3 nedenfor ses ofrenes alder på gerningstidspunktet. Som det fremgår, er en stor del af ofrene
meget unge. Dette er naturligvis ikke overraskende, for så vidt angår seksualforbrydelser mod børn
9
,
men også blandt ofre for voldtægt og blufærdighedskrænkelser er andelen af unge ofre vældig stor,
idet mellem 70 pct. og 80 pct. af disse er yngre end 30 år.
9
Alderen på et offer er ukendt, og derfor er vedkommende frasorteret her. Det bemærkes, at 95 pct. af ofrene er 12 år eller
yngre, men at der også er enkelte sager med ofre ældre end 12 år. Dette skyldes, at alderen er uoplyst på
gerningstidspunktet, og i stedet beregnes alderen fra afgørelsestidspunktet. I tabellen er ofre over 12 år på
afgørelsestidspunktet inkluderet i kategorien 10-12 år.
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0013.png
Tabel 3. Kvindelige ofre i sager med en fældende afgørelse 2010-2015 fordelt efter kriminalitetens
art og alder på gerningstidspunktet.
Antal
Voldtægt
13-19 år
20-29 år
30+ år
I alt
Blufærdighedskrænkelse
0-9 år
10-17 år
18-29 år
30+ år
Sager vedr. børn
0-4 år
5-9 år
10-12 år
I alt
0-4 år
159
67
93
319
182
1034
384
413
37
133
95
265
37
Procent
50 %
21 %
29 %
100 %
9%
51 %
19 %
21 %
14 %
50 %
36 %
100 %
14 %
Sammenlignes ofre for voldtægt eller for blufærdighedskrænkelse
10
ikke alene ud fra alder, men også
herkomst, er der en tendens til, at ofre, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, er lidt ældre end
ofre med dansk herkomst. Det skal dog understreges, at denne forskel ikke er statistisk signifikant,
og at der i denne sammenligning indgår meget få ofre med baggrund som indvandrere fra ikke-
vestlige lande, hvilket betyder, at få andre sager vil kunne ændre billedet.
4.2 Socioøkonomiske karakteristika ved ofrene
I det følgende undersøges forskellige socioøkonomiske karakteristika ved ofrene året inden
gerningsåret. Det er fravalgt at belyse karakteristika ved ofre i sager vedrørende seksualforbrydelser
mod børn. Disse sager omfatter ofre op til 12 år, og derfor er det ikke meningsfuldt at undersøge
beskæftigelse, indkomst m.v. for denne gruppe. I de følgende analyser indgår således alene ofre, som
har været udsat for voldtægt eller blufærdighedskrænkelse, og i lighed med analyserne ovenfor
foretages en afgrænsning af aldersgruppen, se også afsnit 3.
Ofre med dansk baggrund og ofre med baggrund som indvandrere fra ikke-vestlige lande indgår
samlet i analyserne, da der er for få af sidstnævnte ofre til at opdele analyserne.
Der er blot seks fældende afgørelser vedrørende seksualforbrydelser mod børn med ofre med baggrund som
indvandrere fra ikke-vestlige lande, og af denne årsag opdeles disse ikke både efter herkomst og alder.
10
13
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0014.png
Karakteristika ved henholdsvis ofre for voldtægt og ofre for blufærdighedskrænkelser sammenlignes
med to grupper. Den ene gruppe omfatter kvinder i befolkningen med dansk baggrund eller med
baggrund som indvandrere fra ikke-vestlige lande i de respektive aldersgrupper. For at gøre opgaven
enklere er det besluttet, at oplysninger om kvinder i befolkningen alene angår populationen per 1.
januar 2015 og ikke samtlige år fra 2010 til 2015.
11
Denne forenkling indebærer, at der kan være en
lille skævhed i visse af sammenligningerne. De skævheder, der måtte være, er dog vurderet til at være
af mindre betydning for denne grove profiltegning. Den anden gruppe indeholder samtlige kvindelige
ofre for personrettet kriminalitet, det vil sige seksual- og voldsforbrydelser, samt enkelte
berigelsesforbrydelser som tasketyveri, røveri og lignende, og hvor afgørelsen er fældende.
12
Også
denne gruppe angår kvindelige ofre med dansk baggrund og ofre, der er indvandrere fra ikke-vestlige
lande i de to nævnte aldersafgrænsninger.
Der foreligger oplysninger vedrørende beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst, kontanthjælp,
familieforhold og kontakt til det psykiatriske system for ofre for henholdsvis voldtægt og
blufærdighedskrænkelser.
4.2.1
Beskæftigelse
Det er belyst, hvorvidt ofrene var i beskæftigelse i november måned året forinden, de blev ofre for
voldtægt eller blufærdighedskrænkelser.
13
I figur 3 ses andelen af unge kvinder i beskæftigelse blandt
henholdsvis befolkningen, ofre for voldtægt, ofre for blufærdighedskrænkelser og ofre for
personrettet kriminalitet.
Som det fremgår af figuren, er halvdelen af ofrene for voldtægt i beskæftigelse, hvilket er statistisk
signifikant færre end blandt befolkningen.
14
Der er ikke statistisk signifikant forskel på andelen i
beskæftigelse blandt ofre for voldtægt og blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet.
Videre viser figuren, at mens andelen i beskæftigelse blandt ofre for blufærdighedskrænkelser
nogenlunde svarer til andelen i befolkningen, er den større end samme andel blandt ofre for
personrettet kriminalitet. Denne forskel er statistisk signifikant.
15
11
For alle kvinder er 1. januar 2015 dermed referenceåret, og tallene vedrørende socioøkonomiske karakteristika trækkes
på samme måde som for ofrene. Det betyder, at tallene vedrørende fx beskæftigelsesgraden trækkes i samme måned, som
er tilfældet for ofrene, dvs. november, og året inden 2015.
12
Ofre udsat for overtrædelse af lov om tilhold, bortvisning og opholdsforbud er ikke inkluderet i tabellerne. For en
nærmere beskrivelse henvises til Danmarks Statistiks offerregister.
13
Hvert år i november måned gennemføres en registrering af borgernes tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet.
Det er dette register, der er anvendt.
14
P<0,01.
15
P<0,001.
14
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0015.png
Figur 3. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år og 20 til 29 år i beskæftigelse i befolkningen og blandt ofre for voldtægt,
blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015. Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (310.518)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.824)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (374.599)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.373)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
[VÆRDI] (384)
70%
80%
90%
100%
4.2.2
Gennemført kompetencegivende uddannelse
For nogle personer foreligger der ikke i Danmarks Statistik oplysninger om, hvilken uddannelse de
har. I beregningerne til figur 4 er personer uden uddannelsesoplysninger udeladt.
16
Figuren viser den
andel, som i oktober måned året inden forbrydelsen blev registreret med en erhvervsuddannelse eller
en videregående uddannelse. De øvrige er dem, der alene har en grundskoleuddannelse eller en
almen/erhvervsgymnasial uddannelse. For befolkningen er tallene trukket i oktober måned 2014.
Det ses i figuren, at andelen med en kompetencegivende uddannelse er statistisk signifikant lavere
blandt ofre for voldtægt end blandt befolkningen. Knap en femtedel af ofrene for voldtægt har en
kompetencegivende uddannelse, hvilket gælder for mere end fire ud af ti i befolkningen.
17
Der er
også en tendens til, at ofre for voldtægt i lidt mindre omfang har en kompetencegivende uddannelse
end ofre for personrettet kriminalitet, men denne forskel er ikke statistisk signifikant.
Hvad angår ofre for blufærdighedskrænkelser, så fremgår det af figuren, at andelen med en
kompetencegivende uddannelse er mindre end blandt befolkningen. Godt hvert femte offer for
blufærdighedskrænkelser har en kompetencegivende uddannelse, mens det er nærved fire ud af ti i
befolkningen i de udvalgte aldersgrupper. Forskellen er statistisk signifikant.
18
Der er ikke statistisk
16
Antallet af personer uden oplyst uddannelse fordeler sig således: I befolkningen 2.033 danske kvinder, 13.111
kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet, 81 danske ofre, 82 ofre,
som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, blandt ofre for voldtægt, 4 kvinder, og blandt ofre for
blufærdighedskrænkelser, 3 kvinder.
17
P<0,005.
18
P<0,001.
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0016.png
signifikant forskel på andelen, der har en kompetencegivende uddannelse, blandt ofre for
blufærdighedskrænkelser og blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet.
Figur 4. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år og 20 til 29 år med en kompetencegivende uddannelse i befolkningen og blandt ofre for
voldtægt, blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015. Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (295.748)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.668)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (338.022)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.220)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
10%
20%
[VÆRDI] (384)
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Andelen af ofre for voldtægt på 30 år eller ældre, der har en kompetencegivende uddannelse, er
statistisk signifikant lavere end andelen i befolkningen, henholdsvis 51 pct. og 65 pct.
19
For ofre for
blufærdighedskrænkelser på 30 år eller ældre er andelen med en kompetencegivende uddannelse den
samme som blandt befolkningen.
4.2.3
Indkomst
Oplysninger om indkomst angår personindkomsten i året inden, forbrydelsen blev begået, mens den
for alle kvinder i befolkningen angår indkomsten i 2014.
Figur 5 viser andelen, der havde en personindkomst på under 200.000 kr. Det fremgår her, at en større
andel af ofre for voldtægt til sammenligning med alle kvinder i befolkningen har en indkomst på
mindre end 200.000 kr., men forskellen er ikke statistisk signifikant. Andelen af ofre for voldtægt på
30 år eller derover med en personindkomst på under 200.000 kr. er 23 pct. og statistisk signifikant
lavere end blandt befolkningen, hvor andelen er 13 pct.
20
For så vidt angår ofre for
blufærdighedskrænkelser er andelen med en indkomst på under 200.000 kr. statistisk signifikant
større end blandt befolkningen og blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet.
19
20
P<0,05.
P<0,01.
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0017.png
Figur 5. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år og 20 til 29 år med en personindkomst på under 200.000 kr. i befolkningen og blandt ofre
for voldtægt, blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015 Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (309.955)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.714)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (374.093)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.279)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
[VÆRDI] (384)
80%
90%
100%
I forlængelse heraf kan nævnes et dansk studie, som peger på, at kvinder, der har anmeldt voldtægt
eller voldtægtsforsøg, hyppigere er førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, hvilket placerer
dem i de lave indkomstgrupper (Madsen et. al. 2009).
4.2.4
Kontanthjælp
I figur 6 ses andelen af kontanthjælpsmodtagere blandt kvinder i befolkningen og blandt kvindelige
ofre for henholdsvis personrettet kriminalitet, voldtægt eller blufærdighedskrænkelser. For
befolkningen er tallene vedrørende kontanthjælp baseret på 2014, mens det blandt ofrene er målt i
året inden, de blev udsat for kriminalitet. En tredjedel af ofrene for voldtægt har modtaget
kontanthjælp året inden, de blev udsat for overgrebet, hvilket er en statistisk signifikant højere andel
end blandt befolkningen, hvor en tiendedel har modtaget kontanthjælp.
21
For så vidt angår andelen,
der har modtaget kontanthjælp, er der ikke forskel mellem ofre for voldtægt og øvrige ofre. Andelen
af kontanthjælpsmodtagere er større blandt ofre for blufærdighedskrænkelser end blandt
befolkningen, men mindre end blandt ofre for personrettet kriminalitet.
22
21
22
P<0,001.
For begge forskelle er p<0,001.
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0018.png
Figur 6. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år, der har modtaget kontanthjælp i befolkningen og blandt ofre for voldtægt,
blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015. Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (310.518)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.824)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (374.660)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.389)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
10%
[VÆRDI] (384)
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
4.2.5
Familieforhold
I figur 7 fremgår andelen af ofre, der er gift eller samboende per 1. januar året inden forbrydelsen.
For kvinder i befolkningen er andelen baseret på tal per 1. januar 2014.
Figuren viser, at fire ud af ti ofre for voldtægt er gift eller samboende, hvilket ikke er statistisk
signifikant forskelligt fra hverken andelen i befolkningen eller blandt ofre for personrettet
kriminalitet. For så vidt angår ofre for voldtægt på 30 år eller derover ses der en statistisk signifikant
lavere andel af disse, der er gift eller samboende sammenlignet med befolkningen, idet det er knap
30 procentpoint færre, der er gift eller samboende sammenlignet med befolkningen.
23
Andelen af ofre
for blufærdighedskrænkelser, der er gift eller samboende, er statistisk signifikant lavere end den
tilsvarende andel blandt befolkningen
24
og statistisk signifikant højere end andelen blandt ofre for
personrettet kriminalitet.
25
23
24
P<0,001.
P<0,05.
25
P<0,001.
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0019.png
Figur 7. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år og 20 til 29 år, der er gift eller samboende i befolkningen og blandt ofre for voldtægt,
blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015. Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (310.518)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.824)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (374.660)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.389)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
10%
20%
30%
40%
[VÆRDI] (384)
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Hvad angår ofre for voldtægt på 30 år eller ældre, er andelen, der lever i parforhold, statistisk
signifikant lavere end i befolkningen, idet 30 pct. af ofrene lever i parforhold, mens det gør sig
gældende for 60 pct. blandt befolkningen.
26
I Offerundersøgelsen undersøges forhold, der hænger sammen med risikoen for at blive udsat for
tvangssamleje, og her peges på, at enlige kvinder har en større risiko for at blive udsat for
tvangssamleje, mens risikoen er mindsket for kvinder, som har børn (Pedersen et. al. 2016).
Tilsvarende resultater findes i et andet dansk studie, som omhandler kvinder, der anmeldte voldtægt
eller voldtægtsforsøg (Madsen et. al. 2009).
4.2.6 Kontakt med det psykiatriske system
Der er desuden indhentet oplysninger om, i hvilket omfang de forskellige ofre har været i kontakt
med det psykiatriske system i året inden gerningstidspunktet. For befolkningen er oplysningerne
baseret på kontakt med det psykiatriske system i året 2014. At nogen har været i kontakt med det
psykiatriske system betyder, at de har været indlagt, har været i ambulant behandling eller har
modtaget skadestuebehandling på et psykiatrisk hospital eller en psykiatrisk afdeling.
I figur 8 ses andelen af kvinder i alderen henholdsvis 18 til 29 år og 20 til 29 år, der har været i kontakt
med det psykiatriske system i befolkningen og blandt ofre for voldtægt, for blufærdighedskrænkelser
og blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet. Det fremgår af figuren, at hvert femte offer for
26
P<0,001.
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0020.png
voldtægt har haft kontakt med det psykiatriske system i året inden gerningstidspunktet, hvilket er en
statistisk signifikant højere andel end blandt befolkningen
27
og end blandt ofre for personrettet
kriminalitet.
28
Hvad angår ofre for blufærdighedskrænkelser, så er andelen, der har været i kontakt
med det psykiatriske system, statistisk signifikant større end andelen i befolkningen
29
og ikke
statistisk signifikant forskellig fra andelen blandt samtlige ofre for personrettet kriminalitet.
Figur 8. Andelen af kvinder med dansk baggrund og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 18
til 29 år og 20 til 29 år, der har været i kontakt med det psykiatriske system i befolkningen og blandt
ofre for voldtægt, blufærdighedskrænkelser eller personrettet kriminalitet. 2010-2015. Procent.
Alle kvinder
[VÆRDI] (310.518)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (5.824)
Ofre for voldtægt
[VÆRDI] (67)
Alle kvinder
[VÆRDI] (374.660)
Ofre for personrelateret kriminalitet
[VÆRDI] (7.389)
Ofre for blufærdighedskrænkelse
0%
[VÆRDI] (384)
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Et andet dansk studie finder ligeledes, at kvinder, der har anmeldt voldtægt, hyppigere er registreret
med en sygehusindlæggelse på grund af psykiske lidelser både inden og efter overgrebet (Madsen et.
al. 2009). I et udenlandsk studie belyses desuden, at nogle psykiske lidelser øger risikoen for voldtægt,
mens andre ikke gør. Således findes, at depression ikke øger risikoen for voldtægt, mens PTSD
derimod gør det (Acierno et. al. 1999).
27
28
P<0,001.
P<0,001.
29
P<0,001.
20
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
LITTERATUR
Acierno, R., Resnick, H., Kilpatrick, D., Saunders, B., Best, C. L. (1999) Risk Factors for Rape,
Physical Assault, and Posttraumatic Stress Disorder in Women: Examination of Differential
Multivariate Relationships.
Journal of Anixiety Disorders, vol. 13, no. 6,
541-563.
Bramsen, R. H. (2012):
S Seksuel vold blandt unge: en systematisk tilgang til primær forebyggelse.
Faglig statusrapport omkring primær forebyggelse af seksuel vold blandt danske unge i alderen 12-
24 år.
Det Kriminalpræventive Råd. Glostrup.
Byrne, C., Resnick, H. S., Kilpatrick, D.G., Best, C. L., Saunders, B. E. (1999). The Socioeconomic
Impact of Interpersonal Violence on Women.
Journal of Consulting and Clinical Psychology 1999,
vol. 67, no. 3,
362-366.
Campbell, R. (2008). The psychological impact of rape victims.
American Psychologist, vol. 63,
702-
717.
Christoffersen, M. N. (2011).
Invisible child maltreatment and longterm social harm.
03:2011
Working paper. SFI The Danish National Research Centre for Social Research.
Christoffersen, M. N. (2000).
Risikofaktorer for selvmordsforsøg blandt børn og unge.
9:2000
Arbejdspapir. Socialforskningsinstituttet.
Elklit, A. (2010). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on
the Danish Registry System.
Schizophrenia Bulletin, vol. 37, no. 37,
1305-1310.
Elklit, A. & Christiansen, D., M. (2010). ASD and PTSD in Rape Victims.
Journal of Interpersonal
Violence, vol. 25, no. 8,
1470-1488.
Helweg-Larsen, K., Larsen, B. H. (2010).
Unges sociale problemer i samspil eller isolerede
problemer?
Statens Institut for Folkesunhed. Syddansk Universitet.
Hilden, M., Schei, B., Swahnberg, K., Halmesmäki, E., Langhoff-Roos, J., Offerdal, K., Pikarinen,
U., Sidenius, K., Steingrimsdottir, T., Stoum-Hinsverk, H., Wijma, B. (2004). A history of sexual
abuse and health: a Nordic multicentre study.
An International Journal of Obstetrics & Gynaecology,
vol. 111,
1121.1127.
Justitsministeriet 2017 ”Retfærdighed for ofre”.
Justitsministeriet 2016 ”Nyt udspil fra justitsministeren: Respekt for voldtægtsofre”.
Kyvsgaard, B. (2017):
Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre
seksualforbrydelser.
Justitsministeriets Forskningskontor.
Larsen, M., Hilden, M., Skovlund, C. W., Lidegaard, Ø. (2016). Somatic health of 2500 women
examined at a sexual assault center over 10 years.
Acta Obstetricia et Gynecological Scandinavica,
872-878.
21
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
Larsen, M. J. Ø. (2015)
Sexual assault in eastern Denmark from 2000-2010. Aspects of women’s
health before and after a sexual assault.
Ph.D. thesis. Faculty of Health and medical sciences.
University of Copenhagen.
Madsen, K. S., Balvig, F., Laursen, B., Sidenius, K., Martinussen, M. E. (2009):
Voldtægt der
anmeldes… Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt.
Det Kriminalpræventive
Råd. Glostrup.
Mulvad-Reinhardt, S. (2017):
Ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet.
Justitsministeriets Forskningskontor.
Oldrup, H., Christoffersen, M. N., Kristiansen, I. L., Østergaard, S. V. (2016):
Vold og seksuelle
overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.
København. SFI.
Pedersen, A. B., Kyvsgaard, B. og F. Balvig (2016):
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2015.
Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det
Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
Ribe, M. Ø. (2017):
Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb.
Justitsministeriets
Forskningskontor.
Riordan, S. (1999). Indecent exposure: the impact upon the victim’s fear of sexual crime.
The Journal
of Forensic Psychiatry, vol. 10. no. 2,
309-316.
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0023.png
BILAG 1
Undersøgelsens tre grupper af ofre er beskrevet i de følgende tre tabeller. I tabellerne oplyses
gerningsbeskrivelser (fra politiets journalplan), gerningskoder (også fra politiets journalplan) og
paragraf. Årstal er markeret, såfremt gerningsbeskrivelsen m.v. angår de nyere bestemmelser
vedrørende seksualforbrydelser, der blev indført i 2013.
1. Voldtægt
Gerningsbeskrivelse
Voldtægt
Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om
vold
Samleje med ulovlig tvang
Voldtægt ved ulovlig tvang
Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand
Homoseksualitet v/vold
Homoseksualitet v/ulovlig tvang
Homoseksualitet v/vold med barn u/15 år
Homoseksualitet v/ulovlig tvang, m/barn u/15 år
Anden kønslig omgæng. v/vold
Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold
Anden kønslig omgæng. v/ulovlig tvang
Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang
Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand (224 jf.
218)
Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs
tilstand
Gerningskode
72211
72301
72215
72302
72222
72254
72255
72256
72257
72235
72331
72236
72332
72303
72333
Paragraf,
straffeloven
§ 216
§ 216, stk. 1, nr. 1
§ 217
§ 216, stk. 1, nr. 2
§ 218, stk. 2
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
§ 224, jf. § 216
§ 216, stk. 1, nr. 1
§ 224, jf. § 217
§ 225, jf. § 216, stk.
1,nr. 2,1. led
§ 216, stk. 1, nr.2, 2.
led
§ 225, jf. § 216, stk. 1,
nr.2, 2. led
2013
2013
2013
2013
2013
2013
Årstal
23
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Rapport om ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser, fra justitsministeren
1927721_0024.png
2. Seksualforbrydelser med børn under 12 år
Gerningsbeskrivelse
Samleje m. barn under 12 år/skærpende
omstændigheder
Anden kønslig omgæng. m/barn under 12 år
Seksualforbrydelse, uagtsom m.barn u/12 år
Voldtægt ved samleje med barn under 12 år
Andet seksuelt forhold med barn under 12 år
Homoseksualitet m/barn under 12 år
Homoseksualitet v/vold med barn u/12 år
Homoseksualitet v/ulovlig tvang, m/barn u/12 år
Gerningskode
72232
72243
72262
72304
72334
72252
72258
72259
Paragraf,
straffeloven
§ 222, stk. 2
§ 224, jf. § 222, stk. 2
§ 226, jf. § 222, stk. 2
§ 216, stk. 2
§ 225, jf. § 216, stk. 2
§ 225, jf. § 222, stk. 2
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
2013
2013
Årstal
3. Blufærdighedskrænkelser
Gerningsbeskrivelse
Blufærdighedskrænkelse v/beføling
Blufærdighedskrænkelse ved beføling
Blufærdighedskrænkelse v/blotteri
Blufærdighedskrænkelse ved blotteri
Blufærdighedskrænkelse v/beluring
Blufærdighedskrænkelse ved beluring
Blufærdighedskrænkelse v/verbal uterlighed o.lign
Blufærdighedskrænkelse ved verbal uanstændighed
ol.
Blufærdighedskrænkelse v/anden uterlighed
Blufærdighedskrænkelse ved anden uanstændighed
Blufærdighedskrænkelse i øvrigt
Gerningskode
72282
72371
72283
72372
72284
72373
72285
72374
72286
72375
72287
Paragraf,
straffeloven
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
2013
2013
2013
2013
2013
Årstal
24