Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 37
Offentligt
1808867_0001.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-12194
JTEU
16. marts 2017
URU alm. del
svar på spørgsmål 128 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 22. februar 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren give en foreløbig oversigt over de emner og dagsordener,
der er under overvejelse som prioriteter for det danske formandskab i
Europarådet 2017
2018?
Svar
Danmark overtager fra november 2017 til maj 2018 formandskabet for
Europarådets Ministerkomité. Formandskabet giver mulighed for at
sætte fokus på en række danske prioriteter. Samtidig skal Danmark som
formand lede arbejdet i Ministerkomitéen. Dette indebærer håndteringen
af dagsaktuelle sager og begivenheder under det danske formandskab.
Regeringen har sammensat en bred pakke af prioriteter for
formandskabet. Fælles for dem er, at de vedrører stærke danske
mærkesager, som knytter sig til Europarådets kerneværdier. Det danske
formandskab vil have fem hovedprioriteter:
1) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske
fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
2) Ligestilling
3) Inddragelse af børn og unge i demokratiet.
4) Flytning af holdninger til og fordomme om personer med
handicap.
5) Bekæmpelse af tortur.
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
2
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0003.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 129
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-12194
JTEU
16. marts 2017
URU alm. del
svar på spørgsmål 129 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 22. februar 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvornår forventer regeringen at offentliggøre den endelige liste over
prioriteterne for det danske formandskab for Europarådet 2017 - 2018?
Svar
I forbindelse med redegørelsesdebatten i Folketinget den 14. marts 2017
om udvalgte internationale organisationer, herunder Europarådet, havde
jeg lejlighed til at præsentere regeringens hovedprioriteter for det
kommende danske formandskab for Europarådets Ministerkomité.
I den kommende tid frem mod formandskabet vil der pågå et
tværministerielt arbejde med at udrulle det nærmere indhold og
aktiviteter for de enkelte prioriteter.
Det færdige program for formandskabet indeholdende prioriteter og
aktivitetsoversigt vil blive offentliggjort i samarbejde med Europarådets
sekretariat umiddelbart før Danmark overtager formandskabet fra
Tjekkiet i november 2017.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0004.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 130
Offentligt
Lovafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2017
Lovafdelingen
Lisa Holm Petersen
2017-0032/21-0013
2231637
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 130 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Spørgsmål nr. 130 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Er
det regeringens opfattelse, at Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstols dom i sagen Szabó og Vissy mod Ungarn
af 12. januar 2016, hvor den ungarske regering blev dømt for
krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8, er udtryk for den uheldige udvikling i retning af dy-
namisk fortolkning af konventionen, der begrænser national-
staternes muligheder for at agere, som regeringen ønsker at
imødegå i forbindelse med nedsættelsen af den såkaldte task-
force og initiativer under det danske formandskab i Europarå-
det i 2017-18?”
Svar:
1.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen
Szabó og
Vissy mod Ungarn
af 12. januar 2016 omhandler en lovgivning indført i
Ungarn i 2011 vedrørende hemmelig overvågning i terrorsager.
I dommen udtalte Menneskerettighedsdomstolen, at det i lyset af terror-
truslen er naturligt, at staterne anvender moderne teknologi, herunder til
omfattende overvågning af kommunikationsmidler, for at forhindre fore-
stående terrorhandlinger. Menneskerettighedsdomstolen fandt imidlertid
ikke, at den konkrete lovgivning, som gav de ungarske myndigheder vidt-
rækkende beføjelser til
uden retskendelse
at foretage indgreb i medde-
lelseshemmeligheden, indeholdt tilstrækkelige retsgarantier for at forhin-
dre misbrug.
Domstolen lagde bl.a. vægt på, at indgreb kunne iværksættes uden en retlig
prøvelse og uden foretagelsen af en nærmere vurdering af indgrebets nød-
vendighed. Der var tale om indgreb, som potentielt kunne omfatte en me-
get stor personkreds, herunder personer, der ikke var under mistanke for en
forbrydelse. Personer, som havde været udsat for indgreb, ville typisk ikke
ville blive orienteret herom efterfølgende, og de havde derfor i realiteten
ikke mulighed for at klage over indgrebet. Samlet set levede lovgivningen
dermed ikke op til de minimumskrav, som følger af artikel 8 om retten til
privatliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
2.
Jeg finder ikke, at der er grundlag for at rejse spørgsmål ved Menneske-
rettighedsdomstolens fortolkning af artikel 8 i den omtalte afgørelse, som
ligger inden for Menneskerettighedsdomstolens faste praksis på området.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0006.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131
Offentligt
Lovafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2017
Lovafdelingen
Maria Aviaja Sander Holm
2017-0032/21-0014
2231663
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil
regeringen hilse det velkommen, hvis fortolkningen af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 blev
ændret, så der fremover ikke kan dømmes for krænkelser på
linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i
sagen Szabó og Vissy mod Ungarn af 12. januar 2016, og så
nationalstater uden at komme i konflikt med artikel 8 i højere
grad kan overvåge egne statsborgere?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 130 (Alm. del)
fra Folketingets Udenrigsudvalg.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0008.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133
Offentligt
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. marts 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kristine Mogensen
Sagsnr.: 2017-0032/21-0016
Dok.:
2240558
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 133 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang Danmark har
bidraget til den såkaldte "special account", hvor Europarådets
medlemsstater kan indbetale frivillige bidrag til Den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstol med det formål at nedbringe
sagspuklen og fokusere på sager af høj prioritet? I tilknytning
til svaret bedes ministeren motivere de danske beslutninger om
at indbetale eller undlade at indbetale
penge til kontoen.”
Svar:
Som et led i reformen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
Europarådets medlemsstater siden 2012 haft mulighed for frivilligt at bi-
drage med økonomisk støtte til en særlig konto, oprettet med bl.a. det for-
mål at finansiere tiltag, der skal nedbringe det store antal ubehandlede sa-
ger ved Domstolen.
I forbindelse med reformen udgør medlemsstaternes frivillige økonomiske
bidrag ét blandt flere redskaber. Danmark har ikke hidtil sendt økonomiske
bidrag til den særlige konto, men bidrager på anden vis til reformarbejdet.
F.eks. deltager Danmark i arbejdsgrupper under Europarådet, hvis hoved-
formål netop er at foranstalte reformen af Domstolen.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Danmark leverer et betydeligt bidrag
til Europarådets generelle indsats for at beskytte menneskerettighederne.
Danmark er således blandt de største frivillige bidragsydere til Europarå-
det. Eksempelvis har Danmark siden 2013 frivilligt støttet strafferetlige
reformer i Ukraine. Fra 2013 til 2017 har Danmark således bidraget til et
støtteprogram vedrørende juridiske reformer og kapacitetsopbygning af
særligt anklagemyndigheden. Danmark har foreløbigt bidraget med 39,5
millioner kr. Derudover har Danmark bl.a. bidraget økonomisk til menne-
skerettighedsprojekter i Georgien, Armenien og Moldova.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0010.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. marts 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kristine Mogensen
Sagsnr.: 2017-0032/21-0017
Dok.:
2240573
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
Overvejer regeringen - eventuelt sammen med andre lande - i
Europarådets ministerkomité at foreslå en særskilt forøgelse af
den del af Europarådets budget, der vedrører Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Danmark
følger arbejdet med budgettet for og programmerne
i Europarådet tæt, herunder den del, der vedrører den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstol. Dette arbejde er bl.a. med til
at sikre, at ressourcerne i Europarådet anvendes bedst muligt
og efter gældende regler. Budgettet for Europarådet og tilhø-
rende institutioner fastlægges for 2 år ad gangen. Det nuvæ-
rende budget løber fra 2016
2017. I arbejdet med budgettet
tages der med jævne mellemrum stilling til forslag vedrørende
justeringer i lyset af konkrete behov og ressourcer til rådighed.
Danmark vil tage stilling til eventuelle forslag om forøgelse af
budgettet for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når
indholdet af sådanne forslag er kendt.”
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0012.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135
Offentligt
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. marts 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kristine Mogensen
Sagsnr.: 2017-0032/21-0018
Dok.:
2240592
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1808867_0013.png
Spørgsmål nr. 135 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”I
Brighton-erklæringens punkt 25 d
(http://www.echr.coe.int/Documents/2012_Brighton_FinalDec
laration_ENG.pdf)
opfordres medlemsstaterne til at afstå fra at
protestere, når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
ønsker at henvise en sag til domstolens storkammer. Har Dan-
mark i alle sager siden Brighton-konferencen i april 2012 fulgt
denne opfordring? I modsat fald ønskes en nærmere redegørel-
se for, hvorfor Danmark i hver enkelt sag har undladt at følge
opfordringen.”
Svar:
Som et led i den fortsatte reform af Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol vedtog Europarådets medlemsstater i april 2012 Brighton-
erklæringen, som bl.a. indeholder en række anbefalinger med henblik på at
effektivisere behandlingen af klagesager ved Domstolen.
Som led i udmøntningen af erklæringen vedtog Europarådets Ministerko-
mité den 16. maj 2013 protokol nr. 15 til den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK).
Protokol nr. 15 er en ændringsprotokol, som bl.a. indeholder skærpede
regler for, hvornår Domstolen antager sager til behandling, med henblik på
at nedbringe det store antal ubehandlede sager ved Domstolen.
Det følger af protokollens artikel 3, at reglen i EMRK artikel 30, hvorefter
en part kan modsætte sig, at en sag henvises til Storkammeret, ændres,
således at en parts indsigelse mod, at en verserende sag henvises til Stor-
kammeret, ikke længere vil være bestemmende for, om sagen kan henvi-
ses.
Danmark har underskrevet og ratificeret protokol nr. 15, men protokollen
træder først i kraft den første dag i måneden, tre måneder efter, at samtlige
medlemsstater har ratificeret protokollen. På nuværende tidspunkt har 33
af Europarådets 47 medlemsstater ratificeret protokollen. Indtil protokollen
er trådt i kraft, kan medlemslandene derfor modsætte sig henvisninger til
Storkammeret.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af udenrigsministerens og justitsministerens svar på spørgsmål om formandskabet for Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Danmark har i et enkelt tilfælde modsat sig, at en klagesag skulle overgå
til behandling af Storkammeret.
Danmark modsatte sig således i 2016, at klagesag Jørgensen m.fl. mod
Danmark (30173/12) blev henvist til behandling af Storkammeret. Dan-
mark lagde herved vægt på, at Domstolen burde afvise at behandle sagen,
idet de formelle betingelser for at klage til Domstolen ikke var opfyldte.
Fra dansk side blev det således gjort gældende, at sagen ikke var blevet
indbragt rettidigt for Domstolen, jf. herved EMRK art. 35, stk. 1, som fast-
sætter, at en klage skal indbringes for Domstolen senest 6 måneder fra den
endelige nationale afgørelse.
Den 1. september 2016 afviste Domstolen at realitetsbehandle sagen med
henvisning til bl.a. EMRK artikel 35, stk. 1.
3