REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til direktiv om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juli 2018

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2018-733-0053

768319

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med hen-

blik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af

visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse

2000/642/RIA

KOM(2018) 213 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om regler, der letter brugen af finansielle og andre

oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller retsfor-

følge visse strafbare handlinger. Det fremgår endvidere af Kommissionens

forslag, at Rådets afgørelse 2000/642/RIA ophæves. Forslaget indgår i den

europæiske dagsorden om sikkerhed, der blev vedtaget den 28. april 2015

(KOM(2015) 185 endelig), og som opfordrer til yderligere foranstaltninger

for at standse alvorlig og organiseret kriminalitet. Forslaget har til formål,

at sikre medlemsstaterne bedre mulighed for at indhente og anvende finan-

sielle oplysninger, således at der skabes et bedre grundlag for effektiv efter-

forskning og retsforfølgning mv. af alvorlige strafbare handlinger. Forsla-

get er omfattet af det danske retsforbehold, og forslaget har derfor hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. På det foreliggende

grundlag vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Der ses at foreligge offentlige tilkendegivelser om holdninger til for-

slaget fra Polen, Tjekkiet, Sverige, Grækenland, Frankrig, Rumænien, Ita-

lien og Europol. Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentio-

nerne om på europæisk plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af al-

vorlige strafbare handlinger, herunder hvidvask af penge, organiseret kri-

minalitet og finansiering af terrorisme.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til direktiv om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om regler, der skal lette brugen af bl.a. finansielle oplys-

ninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge al-

vorlige strafbare handlinger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 87, stk. 2. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294,

dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling er forslaget

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Justitsministeriet følger forhandlingerne med henblik på at sikre et fortsat

godt samarbejde mellem Danmark og de øvrige medlemslande.

3. Formål og indhold

3.1. Indledning

Forslaget har til formål at lette anvendelsen af bl.a. finansielle oplysninger

med henblik på at forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet mere effek-

tivt, herunder på tværs af medlemsstaterne. Forslaget fastlægger regler for,

hvilke oplysninger medlemsstaterne skal sikre, at henholdsvis medlemssta-

ternes kompetente myndigheder og de finansielle efterretningsenheder har

adgang til.

Ved ”finansielle oplysninger” skal forstås enhver form for oplysninger eller

data, der opbevares af finansielle efterretningsenheder for at forebygge, af-

sløre og effektivt bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

eller enhver form for oplysninger eller data, der opbevares af offentlige

myndigheder eller af forpligtede enheder til disse formål, og som er til rå-

dighed for finansielle efterretningsenheder, uden at der skal foretages

tvangsindgreb i henhold til national ret.

Forslaget fastsætter endvidere en række foranstaltninger, der skal lette de fi-

nansielle efterretningsenheders adgang til retshåndhævelsesoplysninger og

lette samarbejdet mellem de finansielle efterretningsenheder på tværs af

medlemsstaterne. Forslaget medfører dog ikke nogen ændringer af de finan-

sielle efterretningsenheders kernefunktioner, og de vil fortsætte med at ud-

føre de samme funktioner som fastsat i den nationale lovgivning og i EU-

lovgivningen.

3.2. Definition af ”alvorlige strafbare handlinger”

Det fremgår af forslaget, at der ved ”alvorlige strafbare handlinger” forstås

de former for kriminalitet, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentet og

Rådets forordning af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for

Retshåndhævelsessamarbejde (2016/794/EU). Herefter omfatter begrebet

”alvorlige strafbare handlinger” bl.a. terrorisme, organiseret kriminalitet,

hvidvask af penge og narkotikahandel.

3.3. Forpligtelse til at udpege kompetente myndigheder

Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til blandt de myn-

digheder, der er kompetente med hensyn til at forebygge, afsløre, efterfor-

ske eller retsforfølge strafbare handlinger, at udpege de kompetente myn-

digheder, der har beføjelse til at få adgang til og søge i nationale centralise-

rede bankkontoregistre, og at anmode om og modtage finansielle oplysnin-

ger m.v. fra den finansielle efterretningsenhed.

Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om sine udpegede

kompetente myndigheder og løbende underrette Kommissionen om eventu-

elle ændringer heraf. De udpegede kompetente myndigheder offentliggøres

i Den Europæiske Unions Tidende.

3.4. Kompetente myndigheders adgang til bankkontooplysninger

Medlemsstaterne skal sikre, at de udpegede kompetente myndigheder har

beføjelse til direkte og umiddelbart at få adgang til og søge i bankkontoop-

lysninger (f.eks. ejerens navn, fødselsdato og dato for åbning og lukning af

kontoen), når dette er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver med hen-

blik på bl.a. at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge alvorlige

strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de kompetente myndigheders ad-

gang til og søgning i bankkontooplysninger understøttes på en sådan måde,

at datasikkerheden garanteres.

3.5. Forpligtelse til at overvåge de kompetente myndigheder

Medlemsstaterne skal sikre, at de myndigheder, der driver de centraliserede

bankkontoregistre, registrerer de kompetente myndigheders adgang til

bankkontooplysninger i en logfil. Det følger endvidere af forslaget, at log-

filerne regelmæssigt kontrolleres af databeskyttelsesrådgiverne ved de cen-

traliserede bankkontoregistre.

3.6. Finansielle efterretningsenheder

Medlemsstaterne skal sikre, at den nationale finansielle efterretningsenhed

har pligt til at besvare anmodninger om finansielle oplysninger og analyser

fra de udpegede kompetente myndigheder, hvis dette er nødvendigt med

henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge alvorlige straf-

bare handlinger. Omvendt skal medlemsstaterne også sikre, at de udpegede

nationale kompetente myndigheder har pligt til at besvare anmodninger om

retshåndhævelsesoplysninger fra den nationale finansielle efterretningsen-

hed, hvis oplysningerne er nødvendige med henblik på at forebygge og be-

kæmpe hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finan-

siering af terrorisme.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at det i et nærmere bestemt omfang

bliver muligt at udveksle finansielle oplysninger eller analyser mellem fi-

nansielle efterretningsenheder i forskellige medlemsstater.

3.7. Europol

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at Europols begrundede anmod-

ninger om bankkontooplysninger besvares behørigt af den nationale Euro-

polenhed. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at den finansielle efterret-

ningsenhed via den nationale Europolenhed besvarer Europols anmodnin-

ger om finansielle oplysninger og analyser.

3.8. Retshåndhævelsesdirektivet (2016/680/EU) og databeskyttelsesfor-

ordningen (2016/679/EU)

Det fremgår af forslagets indledende betragtninger, at retshåndhævelsesdi-

rektivet og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på deres respek-

tive områder ved behandling af personoplysninger i overensstemmelse med

forslagets bestemmelser.

Det bemærkes, at forslaget indeholder en definition af begrebet følsomme

personoplysninger, og at denne definition er snævrere end den tilsvarende

definition i retshåndhævelsesdirektivet og databeskyttelsesforordningen.

Endvidere fremgår det af forslaget, at det alene er personer med særlig be-

myndigelse hertil, der må få adgang til og behandle følsomme personoplys-

ninger efter instruks fra databeskyttelsesrådgiveren. Dette punkt adskiller

sig også fra de tilsvarende bestemmelser i retshåndhævelsesdirektivet og

persondataforordningen, idet forslaget indskrænker adgangen til at behandle

følsomme personoplysninger. Disse uoverensstemmelser mellem forslaget

og retshåndhævelsesdirektivet og databeskyttelsesforordningen blev frem-

hævet på et møde i Law Enforcement Working Party den 8. juni 2018, hvor

direktivforslaget blev drøftet.

Medlemsstaterne

skal

ifølge forslaget vedtage lovgivningsmæssige foran-

staltninger, der helt eller delvis begrænser registreredes ret til aktindsigt i

egne personoplysninger, der behandles inden for rammerne af forslaget.

Baggrunden herfor er bl.a. at sikre, at efterforskning og afsløring af hvid-

vask af penge, finansiering af terrorisme eller andre alvorlige strafbare hand-

linger ikke bringes i fare på grund af registreredes ret til aktindsigt i egne

personoplysninger. Det antages, at der med begrebet aktindsigt i egne per-

sonoplysninger sigtes til indsigtsretten efter retshåndhævelsesdirektivet og

databeskyttelsesforordningen. Forslaget afviger fra bestemmelserne om ind-

sigtsret efter både retshåndhævelsesdirektivet og databeskyttelsesforordnin-

gen, hvorefter medlemsstaterne

kan

vedtage lovgivningsmæssige foranstalt-

ninger, der helt eller delvis begrænser den registreredes ret til indsigt, hvis

dette f.eks. er nødvendigt for at undgå at skade forebyggelsen, afsløringen,

efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger.

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert tredje år forelægge en rapport om

direktivets gennemførelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

3.9. Rådets afgørelse 2000/642/RIA

Forslaget ophæver Rådets rammeafgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober

2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efter-

retningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger. Baggrunden

herfor er, at rammeafgørelsen regulerer de samme forhold som det fjerde

hvidvaskningsdirektiv, og rammeafgørelsen er derfor overflødig.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at terrortrusler og kriminelle trusler berører EU

som helhed på grund af truslernes tværnationale karakter, og at det derfor er

nødvendigt, at der iværksættes initiativer på EU-plan. Kommissionen anfø-

rer i den forbindelse, at de kriminelle kan udnytte og vil drage fordel af de

nationale myndigheders manglende adgang til finansielle oplysninger og ef-

fektiv anvendelse heraf. Det fremgår herudover, at den europæiske indsats

på området har til formål at etablere en harmoniseret tilgang, der kan styrke

det nationale og grænseoverskridende samarbejder om finansiel efterforsk-

ning af alvorlig kriminalitet.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Europarådets hvidvaskningskonvention er gennemført i dansk ret ved lov

nr. 428 af 1. maj 2013 (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvid-

vaskning, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra

strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af

den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udle-

vering m.v.).

Endvidere er Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 20. maj 2015 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (2015/849/EU) gennem-

ført i Danmark ved lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Hvidvasklovens § 26 angiver Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK) som kompetent myndighed til at modtage

underretninger vedrørende mistanke om transaktioner eller handlingers til-

knytning til hvidvask eller terrorfinansiering fra de underretningspligtige.

Hvidvasksekretariatet i SØIK er således Danmarks finansielle efterretnings-

enhed, som indsamler finansielle efterretninger og informationer i en efter-

retningsdatabase med henblik på efterfølgende analyse og behandling. Ef-

terretningerne modtages fra de i loven fastsatte underretningspligtige virk-

somheder og personer samt fra andre kilder, herunder bl.a. tilsynsmyndig-

heder, SKAT, politiets systemer og samarbejdspartnere i udlandet.

Derudover er SØIK ved lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af bl.a.

selskabsloven tillagt kompetence til at indhente oplysninger om forskellige

typer selskabers reelle ejere, herunder om selskabernes forsøg på at identi-

ficere dets reelle ejere. Ændringen af selskabsloven havde bl.a. til formål at

gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 20. maj 2015

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system

til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (2015/849/EU).

Det bemærkes endvidere, at der efter retsplejeloven som led i efterforskning

af lovovertrædelser under en række nærmere betingelser kan anvendes for-

skellige straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, observation, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse og

edition. Hvidvasksekretariatet i SØIK anses som en del af politiet og kan så-

ledes indhente oplysninger på lige fod med politikredsene i overensstem-

melse med retsplejelovens regler herom.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 87, stk. 2, der er omfat-

tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen

af direktivforslaget, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Finansrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juri-

disk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for

Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns

Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Real-

kreditrådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Høringsfristen er fastsat til den 10. august 2018. Høringssvarene vil blive

oversendt, så snart de foreligger, enten ved et revideret grund- og nærheds-

notet eller et samlenotat.

9. Andre landes kendte holdninger

Der ses at være modtaget offentlige tilkendegivelser fra Polen, Tjekkiet,

Sverige, Grækenland, Frankrig, Rumænien, Italien og Europol. Det fremgår

af Kommissionens sammenskrivning af 1. juni 2018 af medlemsstaternes

tilkendegivelser, at der generelt er opbakning til forslagets formål om bl.a.

at styrke udvekslingen af finansielle oplysninger med henblik på at fore-

bygge, afsløre, efterforske og retsforfølge alvorlige strafbare handlinger.

I forhold til forslagets bestemmelser om finansielle efterretningsenheder har

flere af de ovenfor nævnte medlemslande bemærket, at det fremgår af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv af 20. maj 2015 om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme (2015/849/EU), at de finansielle efterret-

ningsenheder er operationelt uafhængige og autonome, hvorved forstås, at

enhederne har kompetence og kapacitet til at udføre deres opgaver frit og

kan træffe autonome beslutninger om at analysere, anmode om og formidle

specifikke oplysninger. Det er særligt forslagets bestemmelse om, at den na-

tionale finansielle efterretningsenhed har pligt til at besvare anmodninger

om finansielle oplysninger og analyser fra de udpegede kompetente myn-

digheder, som medlemslandene mener kan rejse spørgsmål om de finansi-

elle efterretningsenheders uafhængighed.

Herudover har de overfor nævnte medlemslande fremhævet, at en række af

de definitioner, der er anvendt i forslaget med fordel kan præciseres, og at

der bør være overensstemmelse mellem disse definitioner og de tilsvarende

definitioner i andre EU-retsakter.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelse om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for Kommissionens forslag om

at styrke den fælles europæiske strafferetlige bekæmpelse af alvorlige straf-

bare handlinger, herunder hvidvask af penge, organiseret kriminalitet og fi-

nansiering af terrorisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.