Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Retsudvalgets høring 11. oktober 2017
Menneskerettighedsdomstolen
Menneskerettighedsdomstolen er en succes
Danmark var blandt de 10 vesteuropæiske lande, som i 1950 sammen grundlagde en
enestående succeshistorie: Menneskerettighedskonventionen og Domstolen i
Strasbourg. Et projekt, som siden er blevet genstand for beundring og inspiration
over hele verden. Danmark har været med hele vejen.
Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for dansk ret? En hel del! Man kan
nævne: En mere tilbageholdende brug af isolationsfængsling, en bedre forståelse for
pressefrihedens demokratiske betydning, bedre retssikkerhed ved domstolene
(proces) og bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger.
Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for Europa? Der er bred enighed
om, at den har ydet et væsentligt bidrag til at fastholde og udbygge fundamentale
retstatsprincipper og demokratiske værdier over hele Europa. Dermed har
Domstolen også medvirket til at forebygge konflikter og sikre freden.
Man bør ikke letsindigt tale om at kaste alt dette på historiens mødding.
Menneskerettighedsdomstolen er ikke fejlfri
Med 1000 afsagte domme om året kan man altid finde nogle spøjse eksempler på
te
elig ba ale ” e eskeretskræ kelser”.
Derfor er det også rigtigt fremover at fokusere endnu mere på alvorlige og udbredte
krænkelser frem for bagateller. Og det er jo også i Domstolens egen interesse at få
færre sager!
Menneskerettighedsdomstolen fortolker EMRK fleksibelt. Domstolen søger hele
tiden fornuftige, balancerede resultater og løsninger. Nogle gange kan Domstolenes
fortolkning forekomme en dansk jurist lovligt kreative i udvidende retning. Jeg har
da også selv flere gange kritiseret Domstolen for undertiden at gå for vidt. Man skal
dog bemærke, at Domstolens
u dertide ”kreative” fortolk i ger la gt fra altid
udvider menneskerettighederne. Det sker også, at Domstolen kreativt indskrænker
rettighederne for at tilgodese legitime modhensyn
–
rettergangsgarantier, burka.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
I den danske debat har man talt meget og
kritisk o Do stole s ”dy a iske
fortolk i g”.
Dynamisk er dog ikke noget specielt for
Menneskerettighedsdomstolen, men en almindeligt accepteret tilgang til
fortolkning. Fortolkningen af en tekst kan ændre sig med samfundsudviklingen. Er
brug af spanskrør i skolen fx
ikke ” edværdige de” i
7? Er e ”fa ilie” ku far,
mor og deres børn i 2017? Og det samme kan siges om et ændret syn på
forskelsbehandling af kvinder og homoseksuelle og på børns rettigheder.
Så hvad er det egentlig debatten mest handler om: Kritisable fortolkninger eller
upopulære resultater? Mest det sidste tror jeg
–
og det er for så vidt også helt
legitimt og i orden.
Enhver magtfuld institution har brug for modspil. Det gælder også Domstolen i
Strasbourg!
Mennneskerettighedsdomstolen er afhængig af staternes accept
–
menneskerettighederne kan derfor ikke i længden gives et indhold, som møder
massiv modstand hos staterne og dens befolkninger. Det er tilfældet, hvis
menneskerettighederne gives et indhold, som er i modstrid med den generelle
retsfølelse eller har uholdbare praktiske og økonomiske konsekvenser.
Menneskerettighedsdomstolen lytter til kritik og politiske signaler
Menneskerettighedsdomstolen er ikke bundet af sin egen praksis! Og Domstolen
lytter faktisk til kritik.
Lad os se på udvisning af kriminelle udlændinge, et emne som mildest talt har fyldt
en del i den danske debat!
Udvisningspraksis er
ikke
–
som nogle har hævdet
–
udtryk for en dynamisk eller
vidtgående fortolkning af Konventionens artikel 8 om respekt for privat- og
familielivet. Men konsekvenserne af Strasbourg Domstolens praksis har været
politisk kontroversielle.
I øvrigt er der færre sager hvor artikel 8 står i vejen for udvisning end mange nok
tror! Langt de fleste, som begæres udvist, dømmes faktisk til udvisning (op mod 90-
95%).Og måske kunne der være endnu færre. Nye analyser (fra IMR) tyder på, at der
kan være et hidtil uudnyttet spillerum for danske domstole.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
Men min pointe her er, at Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til staternes
kritik og ønsker om større tilbageholdenhed fra Strasbourg:
I sin nyeste praksis har Menneskerettighedsdomstolen knæsat det princip, at den
ikke vil underkende en national udvisningsafgørelse truffet på et forsvarligt
gru dlag, e
i dre de ligefre er ”vilkårlig eller åbe bart uri elig”.
Dét er en markant udvikling.
Fremover vil det inden for vide rammer være overladt til danske myndigheder at
fastlægge, hvornår udvisning af kriminelle udlændinge er rimeligt.
Den samme tilbageholdenhed fra Strasbourg ser vi også på religionsområdet. Italien
har fået lov at beholde krucifikser i skoleklasserne, og Frankrig og Belgien må gerne
forbyde tildækning (herunder burka og niqab) i det offentlige rum. Det er fordi
Strasbourg Domstolen afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.
Så summa summarum: Mange knaster
–
om end ikke alle
–
kan løses gennem dialog.
Strasbourg Domstolen består nok af jurister, men de er ikke politisk tonedøve. Det
gør de også klogest i ikke at være.
Menneskerettighedsdomstolen er en skrøbelig institution
Menneskerettighedsdomstolen er nemlig i virkeligheden ikke så stærk, som mange
går og tror. At gå imod en højesteretsdom om Grundloven ville i Danmark have
karakter af statskup. Domstolen i Strasbourg er derimod helt afhængig af staternes
opbakning. Hvis
den
begynder at skride, kan Domstolen og hele
menneskerettighedssystemet hurtigt miste autoritet.
Mange mener da også, at den største udfordring til systemet i virkeligheden er, at
visse stater ikke efterlever Domstolens domme. År efter år er det således den
samme lille gruppe af primært østeuropæiske lande, der tegner sig for langt
hovedparten af alle krænkelser, herunder de alvorlige og systematiske.
Men også tankeløs kritik fra lande som Danmark, der omhyggeligt efterlever
Strasbourg praksis, kan gøre skade. Kritik er sund, men den bør være velbegrundet
og frem for alt konstruktiv. En kritisk ven er ikke det samme som en fjende.
Igen er det vigtigt at løfte blikket og huske at se det store billede:
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
Ethvert internationalt samarbejde er et give-and-take. Måske har vi i Danmark på
det seneste fokuseret lidt for meget på det, vi må tåle fra Strasbourg, frem for på,
hvad vi får til gengæld.
Når Menneskerettighedsdomstolen medvirker til at håndhæve retsstatens og
demokratiets standarder i hele Europa er det ikke bare godt for Europa. Det er i
sidste ende også godt for Danmark og for Danmarks sikkerhed.
Danmark er et lille land. Derfor har vi altid anset det for at være i Danmarks
interesse med en stærk international og europæisk retsorden en dansk interesse.
Hertil hører også en stærk europæisk menneskerettighedsdomstol.
Man skal derfor tænke sig om: For Domstolen og hele EMRK-systemet er skrøbeligt!
Det gælder da især dér, hvor Europa står nu! Mon ikke folk som Putin, Erdogan og
Orban sidder og gnider sig i hænderne, hver gang repræsentanter fra de liberale
europæiske demokratier kritiserer Menneskerettighedsdomstolen og søger at
undergrave dens autoritet og indflydelse?
…..
Brexit kom sidste sommer for mange som en brat opvågnen. En erkendelse af at, alt
hvad Europa har opbygget efter anden verdenskrig, faktisk hurtigt kan falde fra
hinanden. Den erkendelse har været som et koldt styrtebad og mange synes nu at
besinde sig. For nok er Unionen ikke perfekt, men hvor ville Europa være uden?
Det samme kan man i høj grad sige om Menneskerettighedskonventionen og dens
Domstol.
Jens Elo Rytter
Professor i forfatningsret med særlig henblik på menneskerettigheder
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet