REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2017

2017-629-0088

524371

TALE

”Det danske formandskab for Europarådet og reform af EMRK”

[Introduktion]

Jeg vil gerne starte med at takke Retsudvalget for at ha-

ve taget initiativ til at holde denne høring i dag.

Jeg vil også gerne takke eksperterne, som har indvilliget

i at stille op i dag og diskutere dette vigtige emne.

For det er ingen hemmelighed, at spørgsmålet om

EMRK er et spørgsmål, der ligger regeringen meget på

sinde.

Det er også baggrunden for, at vi har valgt at sætte

spørgsmålet øverst på dagsordenen, når vi om 1 måneds

tid overtager formandskabet for Europarådet.

[Hvad er det vi vil?]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Hvad er det, regeringen vil med formandskabet?

Kort fortalt ønsker vi at løfte den debat, vi har i Dan-

mark om EMRK, op på et europæisk niveau.

Det gør vi ikke for at forfølge en snæver dansk dagsor-

den. Det gør vi, fordi det er en vigtig og principiel de-

bat, vi er nødt til at have – også på europæisk niveau.

Vi er nødt til at forholde os til, at befolkninger og be-

slutningstagere i stigende grad sætter spørgsmålstegn

ved EMRK-systemet.

Og det handler ikke bare om beslutningstagere i de lan-

de, som har svært ved at leve op til deres menneskeret-

lige forpligtelser.

Det handler om den udvikling, vi ser i lande, som tager

menneskerettighederne alvorligt. Lande, som har været

med til at opfinde og udvikle det internationale menne-

skerettighedssystem.

Men hvor både befolkninger, beslutningstagere og ek-

sperter sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighe-

dernes rolle.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Jeg taler her om lande som Norge, Holland, Schweiz,

Storbritannien og Danmark – bare for at nævne nogle

stykker.

[Er danskerne blevet modstandere af menneskeret-

tigheder?]

Er vi pludselig blevet modstandere af menneskeret-

tigheder?

Nej, det tror jeg ikke, at vi er.

Jeg tror, det handler om den udvikling, vi ser, hvor flere

og flere samfundsforhold behandles som menneskeret-

lige spørgsmål, som kan afgøres af dommere i Stras-

bourg – frem for af de folkevalgte politikere, som vi har

stemt på.

I Danmark fylder udvisningsområdet utvivlsomt meget.

Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig, hvis konventio-

nen forhindrer os i at udvise dybt kriminelle personer

som Levakovic af hensyn til beskyttelsen af hans privat-

liv og familieliv. Det undrer også mig. Jeg kan faktisk

ikke forstå det.

Men det er jo ikke kun på udvisningsområdet, at men-

neskerettighederne har betydning for dansk lovgivning.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Det har de på mange samfundsområder. De har også

betydning for spørgsmål som sociale ydelser, pension

og familiesammenføring.

Det er områder, som har betydning for os alle sammen.

Og hvor vi med rette føler, at vi bør have noget at sige.

Og her er det altså et problem, at der ikke kommer et

løbende politisk input til menneskerettighedssystemet i

Strasbourg på samme måde som i vores nationale sy-

stem.

Hvis de danske domstole afsiger en dom – og vi her i

Folketinget er uenige i den retstilstand, som dommen er

udtryk for – så kan vi jo vælge at ændre loven. Det er

essensen i vores demokrati – folkestyret.

Men samme muligheder har vi ikke i dag i forhold til

Menneskerettighedsdomstolen. Her har vi ikke de sam-

me ”checks and balances”. Og det er problematisk.

For det betyder, at vi risikerer, at systemet løber fra be-

folkningerne og de nationale beslutningstagere. Og det

er en potentielt farlig udvikling.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

For hvis de lande, som bør være EMRK’s stærkeste

støtter, mister tilliden til EMRK-systemet, så står vi for

alvor med et problem. Ikke kun for Danmark, men for

hele Europa.

[Hvad kan vi gøre]

Hvad kan vi gøre for at løse dette problem? Og hvordan

kan vi bruge det danske formandskab?

Jeg mener, vi skal gøre 3 ting.

For det første skal vi få hovedet ud af busken. Vi skal

turde sætte de problemer, vi ser, på dagsordenen. Og

tale om dem på europæisk niveau.

Det er et mål i sig selv, for det har en virkning.

Det viser bl.a. erfaringerne fra Brighton-processen i

2012, hvor medlemsstaterne sendte et klart signal til

Menneskerettighedsdomstolen om at lytte mere. Og det

har faktisk haft en virkning, også selv om flere af de

ændringer, der blev aftalt i Brighton, endnu ikke er trådt

i kraft.

Det bringer mig til vores andet mål. Vi skal skubbe på

at få de ændringer, vi vedtog i Brighton sat i kraft. Det

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

handler om den såkaldte protokol 15. For den flugter

med de danske reformønsker om et mere effektivt, fo-

kuseret og afbalanceret EMRK-system.

Men vi skal selvfølgelig ikke stoppe dér. For der er be-

hov for mere. Derfor er et tredje og vigtigt mål også at

foreslå nye reformer, som kan sikre, at vi får større ind-

flydelse på, hvordan menneskerettighedskonventionen

fortolkes.

For vi har brug for værktøjer, som kan sikre, at Menne-

skerettighedsdomstolen ikke farer ud af en tangent og

fortolker konventionen på en måde, som landenes be-

folkninger ikke kan se sig selv i.

Det betyder ikke, at menneskerettighedssystemet skal

laves helt om. Men det skal reformeres. Og der skal

sættes retning på det fremtidige reformarbejde.

Det handler i virkeligheden om få, men principielt vig-

tige justeringer, som er nødvendige, hvis befolkninger-

ne fremover skal have tillid til systemet.

Kloge folk peger på, at Menneskerettighedsdomstolen

allerede er på vej i den rigtige retning. Og at domstolen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

allerede er blevet bedre til at lytte til de signaler, som

medlemsstaterne har sendt i bl.a. Brighton-erklæringen.

I den forbindelse er der bl.a. blevet peget på en række

nye domme på udvisningsområdet.

Det er positivt.

Den udvikling skal vi fastholde og skubbe yderligere til

under formandsskabet.

[Afslutning]

Tror vi, at det vil lykkes?

Jeg håber bestemt, at vi kan komme et stykke vej – hvor

langt må tiden vise.

Jeg er samtidig meget bevidst om, at det ikke er let at

ændre på store og tunge systemer.

I Europarådet skal 47 medlemslande være enige for, at

et reformforslag kan gennemføres. Det siger næsten sig

selv, at det kan være op ad bakke.

Det betyder også, at vi skal forsøge at finde et fælles

fodslag, og at Danmark ikke bare kan gå enegang.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Når vi alligevel tror på det – og lægger kræfter i det – er

det fordi, vi vurderer, at vi har en god sag. Der er et re-

elt behov for reformer, og det tror vi, mange andre lan-

de godt kan se.

Og jeg håber virkelig, at det vil lykkes, for jeg synes, at

det er et utrolig vigtigt projekt. Ikke kun for Danmark,

men for hele Europa.

Tak for ordet.