Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1808830_0001.png
Retsudvalgets høring 11. oktober 2017
Nye veje til nødvendig dialog
(Det talte ord tæller)
Af direktør, dr.jur. Jonas Christoffersen
Tak for invitationen.
Slide: Demokratisk udfordring
Jeg skrev for tre år siden en lille bog om menneskeretten som en demokratisk udfordring. Min konklusion
var i korte træk, at det ikke nytter noget, hvis der er for stort spænd mellem jura og politik. Mellem juristerne
og befolkningen. Mellem Menneskerettighedsdomstolen og Danmark. Det skal hænge sammen, og vi skal
turde tage de svære debatter.
1
Slide: Europæisk debat
Danmark har desværre ikke bidraget til den europæiske debat. Vi har ikke løftet det politiske ansvar for at
vedligeholde og udvikle de institutioner, der holder sammen på Europa. Vi har talt om, men ikke med
Domstolen. I 2005 mente justitsminister Lene Espersen, at Domstolen var enevældig. Men regeringen indtog
alligevel det standpunkt, at man ikke ville lukke op for en Europæisk debat, hvor alle mulige andre lande
ville have gennemført forandringer, som Danmark ikke kunne støtte.
2
Intet skete. Og den opfattelse kan have
bredt sig, at menneskeretten var hævet over demokratisk debat.
Det er begrædeligt, for Menneskerettighedsdomstolen lytter faktisk til politiske signaler fra
medlemslandene.
3
Derfor ser vi også, at Domstolen for knap 15 år siden ændrede praksis og gjorde det
lettere for medlemslandene at udvise kriminelle udlændinge. Og vi ser, at Domstolen igen helt for nylig har
signaleret, at den er villig til at lytte.
4
Det fremtidige Europæiske samarbejde om menneskeret og demokrati er alvorlig en sag. Vi skal diskutere,
hvad der er rimeligt og urimeligt. Vi skal diskutere på et oplyst grundlag. Og vi skal ikke lade os forføre af
letsindige løsninger og uforholdsmæssige overreaktioner
–
navnlig ikke hvis kimen til debatten er danske
domstoles overfortolkning på udvisningsområdet.
Vi må tage opgaven dybt alvorligt og finde frem til en strategi for Domstolens fremtid. En strategi, der
styrker Domstolen, så den bliver i bedre stand til at fokusere på sin kerneopgave, som er på en hurtig og
effektiv måde at kunne beskytte borgerne i Europa mod væsentlige krænkelser af deres grundlæggende
rettigheder.
Slide: Et politisk projekt
Jonas Christoffersen: ”Menneskeret –en demokratisk udfordring” (2014).
Se fodnote 1, s. 34-36.
3
Jonas Christoffersen: “Fair Balance” (2009), navnlig s. 553-561.
4
Jon Fridrik Kjølbro: ”The Future of the European court of Human Rights: Practical Challenges, Legal Challenges and
a Question of Legitimacy”, konferenceoplæg 22. september 2017, og Robert Spano,
interview i Berlingske 4. oktober
2017.
1
2
1
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
1808830_0002.png
Min vigtigste pointe i dag er måske, at menneskeretten er et politisk projekt, der er helt grundlæggende
ændret over de sidste 70 år. Det giver ingen mening at søge tilbage til 1940’erne, men det giver fuldt ud
mening at diskutere og derefter beslutte, hvilket system vi vil have i fremtiden. Hvis systemet løbende
tilpasses den virkelighed, vi lever i, så vil systemet forhåbentlig også i fremtiden være stærkt og have politisk
opbakning.
Slide: Max Sørensen og Tyrer
Vi glemmer det nogle gange, men systemet har udviklet sig med tiden. Og det har altid været meningen. Da
man skrev konventionen i slutningen af 1940’erne, stod det lysende klart for alle, at konventionen skulle
udvikle sig med tiden. Domstolen fik til opgave at fortolke konventionen i lyset af de retsprincipper, der
gælder i civiliserede lande til enhver given tid.
5
I 1970’erne diskuterede man
nærmere, hvilken rolle Domstolen skulle spille i udviklingen af konventionen.
Udenrigsministeriets faste rådgiver, professor Max Sørensen, fastslog i 1975, at det i den internationale
retsorden er fast antaget, at juraen kan og skal udvikles ved fortolkning.
6
Domstolen var derfor på sikker
grund, da den i 1970’erne begyndte at fortolke konventionen dynamisk.
7
Domstolen mødte derfor heller ikke
nogen modstand fra staterne, der tværtimod bakkede den op. Det er klart, at de enkelte lande var gnavne, når
de blev dømt, men det var ikke noget, der bredte sig. Ingen gjorde andet end fortsat at støtte Domstolen.
8
Slide: Tillægsprotokoller
I den offentlige debat lyder det ofte, som om Domstolen lever i sin egen verden, men det er en kæmpe
misforståelse. Tværtimod har Europarådets efterhånden 47 lande været meget aktive i at styrke Domstolen.
Ikke mindre end 16 gange har man vedtaget såkaldte tillægsprotokoller. Syv protokoller er vedtaget for at
tilføje nye rettigheder,
9
mens de sidste ni protokoller er vedtaget for at ændre klagesystemet. Landene har
fastholdt, at konventionen skal fortolkes dynamisk og gennemføres i alle lande.
10
Slide: Danmark
Danmark har heller ikke holdt sig tilbage fra at støtte Domstolen. I 1953 accepterede vi at være underlagt
Domstolen, og det gentog vi hvert tredje år, indtil vi accepterede den permanente såkaldte jurisdiktion fra
1998. Vi har gjort konventionen til en del af dansk ret. Vi har vedtaget de lovændringer, som Domstolens
praksis giver anledning til. Og vi har støtte alle reformerne, der har haft ét sigte, nemlig at styrke Domstolen.
Slide: Wildhaber
Council of Europe: ”Collected Edition of the “Traveaux Préparatoires”” (1961), vol. 1,
s. 131.
Max Sørensen: ”Do the rights Set Forth in the European Convention on Human Rights in 1950 Have the Same
Significance in 1975?”, Proceedings of the 4
th
International Colloquy (1975), s. 83.
7
Tyrer mod Storbritannien, dom af 25. april 1987, pr. 31, jf. også National Union of Belgian Police mod Belgien, dom
af 27. oktober 1975, pr. 38.
8
Jonas Christoffersen: ”Fair Balance” (2009), kapitel 1, beskriver den tidlige
udvikling.
9
Protokol 1 (1952) om blandt andet ejendomsret, uddannelse, valgbarhed, Protokol 4 (1963) om gældsfængsel,
bevægelsesfrihed, kollektiv udvisning, udvisning af egne statsborgere dødsstraf, Protokol 6 (1983) om dødsstraf,
Protokol 7 (1984) om udvisningsprocedurer, appel i straffesager, erstatning ved urigtig domfældelse, dobbelt
retsforfølgelse, ægtefællers ligestilling, Protokol 12 (diskrimination), 13 (dødsstraf) og 15 (subsidiaritet/skønsmargin).
10
Forklarende rapport til Protokol nr. 14, pr. 13 og 82.
5
6
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets høring den 11/10-17 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
1808830_0003.png
Men med tiden er opstået et behov for en mere grundlæggende diskussion. Det var ikke Danmarks
opfindelse. Udspillet kom fra daværende præsident Luzius Wildhaber, der i 2000 opfordrede regeringerne til
at begynde at drøfte Domstolens fremtid. Det faldt på stengrund. Intet skete.
I 2002/2003 forsøgte Wildhaber sig igen. Domstolen burde fokusere på de væsentligste sager, på strukturelle
udfordringer og på trusler mod demokrati og retsstatsprincipper i Europa. Igen faldt det på stengrund. Intet
skete. Men vedtog godt nok i 2004 den 14. tillægsprotokol, men regeringerne gennemførte kun nogle
tekniske justeringer for at styrke Domstolens effektivitet.
Slide: Costa
Men hvem fik så gang i debatten igen? Det gjorde daværende præsident Jean-Paul Costa, som i 2009
opfordrede Europarådets regeringer til at holde en konference for at sikre fornyet opbakning til konvention
og for at sikre Domstolen et klarere mandet.
11
Der kom hul igennem, og den såkaldte Interlaken-proces blev
sat i søen med udløb i 2019.
Slide: Brighton § 33
I 2012 havde Storbritannien formandskabet for Europarådet, og premierminister Cameron ændrede
dynamikken. Det blev besluttet, at man ville arbejde henimod en mere fokuseret Domstol i
overensstemmelse med den målsætning, der står på min slide. Altså en Domstol med fokus på alvorlige og
udbredte krænkelser, på systemiske og strukturelle problemer og på vigtige spørgsmål om fortolkningen og
anvendelsen af konventionen. Kort sagt Wildhabers vision.
Slide: CCDH og UfR
I 2015 kom embedsmænd fra Danmark og de andre 46 frem til, at udviklingen var i god gænge, og at der
ikke var behov for yderligere reformer. Det var vi flere, der havde svært ved at forstå. Professor Mikael Rask
Madsen og jeg foreslog i Ugeskrift for Retsvæsen i 2016, at man måtte opprioritere arbejdet med Domstolens
sagspukkel og legitimitet. Det har vi siden gentaget, for det er dér, skoen trykker.
12
Slide: Domstolen
Europa er bygget på respekten for demokrati og menneskerettigheder. Vi har brugt 70 år på at opbygge en
enestående beskyttelse af borgernes rettigheder. Borgere i Danmark og resten af Europa står stærkere over
for magthaverne end nogensinde før. Menneskerettighederne bidrager helt grundlæggende til at skabe
stærkere retsstater, og i sidste ende til at skabe en mere fredelig samfunds- og verdensorden. Europa har brug
for en god og fælles debat også om menneskeretten og dens grænser. Europa har ikke brug for en forstenet
menneskeret, der ikke følger med tiden.
Vi skal passe på vores rettigheder, og vi for alt i verden undgå, at det mest attraktive svar bliver at forlade det
hele. Vi skal derfor finde nye veje til den nødvendige dialog om fremtidens menneskeret.
Tak for opmærksomheden.
11
12
Jean-Paul Costa: Speech Given on the Occasion of the Opening of the Judicial Year (2009), s. 69-70.
Senest Mikael Rask Madsen og Jonas Christoffersen:
”Menneskerettighedsdom-stolen under forandring”, kronik i
Jyllands-Posten, 17. september 2017.
3