REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 349
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. juli 2018

Procesretskontoret

Cecilie Thornvig Ander-

sen

2018-4000-0098

779111

Lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiati-

ver vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 126

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, må

ikke give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.«

§ 143, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fører tilsyn med ad-

vokaterne og deres autoriserede fuldmægtige.«

§ 143

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advokater og deres

autoriserede fuldmægtige, herunder arbejdspapirer, korrespondance og an-

dre dokumenter, der skønnes at være nødvendige for rådets tilsyn af, om der

er sket eller vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller be-

stemmelser fastsat i medfør af denne lov. Bestemmelsen finder tilsvarende

anvendelse for så vidt angår advokatselskaber, jf. § 124. Kapitel 4 i lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligt gælder for Advokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2.

pkt.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Stk. 4.

Advokatrådet skal årligt udarbejde en samlet plan for sin tilsyns-

virksomhed. Rådet afgiver årligt en rapport over det udførte tilsyn til justits-

ministeren. Rapporten offentliggøres.

Stk. 5.

Rådet skal til brug for udførelsen af sit tilsyn udfærdige arbejdspro-

grammer, der på en detaljeret måde angiver, hvordan udførelsen af tilsynet

skal foretages.

Stk. 6.

Vurderer Advokatrådet, at der er en begrundet risiko for, at en ad-

vokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab, jf. rets-

plejelovens § 124, vil overtræde en pligt, der følger af denne lov, skal rådet

iværksætte passende tilsynsforanstaltninger. Dette gælder tilsvarende, hvis

der er en begrundet mistanke om, at en advokat, en advokats autoriserede

fuldmægtige eller et advokatselskab, jf. retsplejelovens § 124, har overtrådt

en pligt, der følger af denne lov.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10.

§ 143, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de

personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller an-

parter i et advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrel-

sen i en anden kreds end den, hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det

må antages, at advokaten eller den ovennævnte person har tilsidesat de plig-

ter, som stillingen medfører.«

Efter § 143 indsættes:

»§ 143 a.

Advokatrådet kan i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med

advokater indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra

1) domstolene om en advokats anmodning om salær i en sag, hvor den på-

gældende er beskikket af retten,

2) politiet om oplysninger om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en

sigtet advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen,

3) Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod en

advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, og

4) skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger vedrørende en

advokat samt oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse

til bistand fra en advokat.

Stk. 2.

Følgende myndigheder kan videregive bestemte oplysninger til Ad-

vokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for rå-

dets tilsyn med advokater:

1) Politiet om en strafferetlig efterforskning mod en advokat.

2) Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod en

advokat.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

3) Skattemyndighederne om en advokats skattesag samt oplysninger om

ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat.

4) Advokatnævnet.

Stk. 3.

Følgende myndigheder og organer skal videregive bestemte oplys-

ninger om en advokat, som myndigheden eller organet er kommet i besid-

delse af som led i løsningen af sine opgaver:

1) Domstolene, når der indgives konkursbegæring, begæring om rekon-

struktion, fogedretsbegæring, begæring om konkurskarantæne eller

tvangsauktionsbegæring mod en advokat, og dette har betydning for ad-

vokatens hverv.

2) Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en af kriminalforsorgens insti-

tutioner foretager politianmeldelse af en advokat for forseelser begået i

forbindelse med udførelsen af hvervet som advokat.

3) Anklagemyndigheden, når der rejses tiltale mod en advokat med påstand

om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed,

jf. § 138.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for oplysninger om personer

omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Advokatrådets

muligheder for at indhente eller modtage oplysninger fra offentlige myndig-

heder.

§ 143 b.

Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kreds-

bestyrelsernes medlemmer er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op-

lysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavsheds-

pligten omfatter desuden oplysninger, i forhold til hvilke den afgivende

myndighed er pålagt tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter personer, der

udfører serviceopgaver for de i 1. pkt. nævnte organisationer. Det i 1.-3. pkt.

anførte gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør eller

efter udløbet af en valgperiode eller udpegningsperiode. Straffelovens §§

152 og 152 c-152 f finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse på de i 1.

og 3. pkt. omtalte personer.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, beretti-

ger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplys-

ninger.

Stk. 3.

Fortrolige oplysninger, som Advokatrådet, Advokatsamfundets an-

satte eller kredsbestyrelserne modtager i henhold til dette kapitel, må kun

anvendes i forbindelse med tilsynshvervet.

Stk. 4.

Uanset stk. 1-3 kan fortrolige oplysninger videregives til

1) Advokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov, og

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

2) offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og ju-

stitsministeren til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning,

Stk. 5.

Alle, der i henhold til stk. 4, nr. 1-2, modtager fortrolige oplysnin-

ger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter stk.

1.«

§ 144, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Justitsministeren kan desuden fastsætte regler om betaling og opkræv-

ning af gebyr for indgivelse af klage til Advokatnævnet.«

Efter § 144 indsættes:

»§ 144 a.

Advokatrådet opretter en ordning, hvor personer kan indberette

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af de regler, der regulerer ad-

vokathvervet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2.

Advokatsamfundets ansatte samt medlemmer af Advokatrådet må

ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende i medfør af

stk. 1 har indberettet en virksomhed eller en person til rådet for overtrædelse

eller potentiel overtrædelse af de regler, der regulerer advokathvervet. Straf-

felovens §§ 152 og 152 c-152 f finder i den forbindelse tilsvarende anven-

delse på de i 1. pkt. omtalte personer.«

§ 145, stk. 2,

ændres »§ 143, stk. 3« til: »§ 143, stk. 7«.

§ 147 c, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Er tilsidesættelsen af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov

karakter, kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.«

10.

§ 147 c

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Har en advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen over-

trædelse af sine pligter som advokat, kan Advokatnævnet betinget frakende

advokaten retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven

karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed. Betinget frakendelse

sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Ad-

vokatnævnets afgørelse ikke tilsidesætter de pligter, stillingen som advokat

medfører, under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet

bedømmelse skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. Forlan-

ger advokaten i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for retten, og stadfæ-

ster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra ende-

lig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendel-

sestiden. Begår advokaten i prøvetiden et nyt forhold, fastsætter Advokat-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

nævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte for-

hold.

Stk. 4.

Har en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som

ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, gjort sig skyldig i grov eller of-

tere gentagen overtrædelse af de regler, som regulerer advokathvervet, kan

Advokatnævnet betinget frakende vedkommende retten til at udføre sager

eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier el-

ler anparter i et advokatselskab. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at

vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Advokatnævnets afgø-

relse ikke tilsidesætter de regler, som regulerer advokathvervet, under så-

danne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal

frakendes retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven ka-

rakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Forlan-

ger vedkommende i medfør af § 147 e afgørelsen indbragt for retten, og

stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra

endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af fra-

kendelsestiden. Begår den pågældende i prøvetiden et nyt forhold, fastsæt-

ter Advokatnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere

påkendte forhold.

Stk. 5.

Advokatnævnet kan under nævnets behandling af en sag efter § 147

c, stk. 8, midlertidigt frakende en advokat retten til at udføre sager eller for-

retninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirk-

somhed, hvis Advokatnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om,

at betingelserne for frakendelse, jf. § 147 c, stk. 8, er opfyldt, og hvis der er

overhængende fare for, at advokaten under sagens behandling groft eller of-

tere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat. Advokatnævnets af-

gørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil Advokatnævnets afgørelse i

sagen efter § 147 c, stk. 8, er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse

i medfør af § 147 e, stk. 3.

Stk. 6.

Advokatnævnet kan under nævnets behandling af en sag efter § 147

c, stk. 9, midlertidigt frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk.

1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at ud-

føre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at

eje aktier eller anparter i et advokatselskab, hvis Advokatnævnet skønner,

at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. §

147 c, stk. 9, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at den pågæl-

dende under sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde de

regler, som regulerer advokathvervet. Advokatnævnets afgørelse om mid-

lertidig frakendelse varer, indtil Advokatnævnets afgørelse i sagen efter §

147 c, stk. 9, er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af §

147 e, stk. 3.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Stk. 7.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets be-

handling af sager efter stk. 5 og 6.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 8-11.

11.

§ 147 e, stk. 1,

ændres »§ 147 c, stk. 3 eller stk. 4,« til: »§ 147 c, stk.

3, 4, 8 eller 9,«.

12.

§ 147 e, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Retten bestemmer på et forberedende retsmøde ved kendelse, om

anmodning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 147 c, stk.

8 eller 9, har opsættende virkning. Retten kan bestemme, om kære af ken-

delsen har opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afholdes inden

4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, hvis retten helt

eller delvist stadfæster Advokatnævnets afgørelse, om anke har opsættende

virkning.«

13.

§ 147 f, stk. 1,

ændres »§ 147 c, stk. 3 og 4« til: »§ 147 c, stk. 3, 4, 8

og 9«.

14.

Efter § 147 f indsættes i kapitel 15 b:

»§

147 g.

Advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,

ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter

§ 147 c, stk. 5 eller stk. 6, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve

eller ændre afgørelsen.

Stk. 2.

Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministe-

ren inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Justitsmi-

nisteren anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige rets-

plejes former mod advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1,

nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab. Retten træffer afgørelse

inden for 4 uger efter sagens anlæg.

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmin-

dre retten undtagelsesvist beslutter dette. Anke har ikke opsættende virk-

ning.«

§2

I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december

2017, som ændret ved lov nr. 713 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 36

affattes således:

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

»§ 36.

En indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande

i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med hensynet til orden, sik-

kerhed eller andres rettigheder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller råde over mobil-

telefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre det

er foreneligt med hensynet til orden og sikkerhed.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang og begræns-

ninger i indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande

i institutionen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter endvidere regler om indsattes adgang til

at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen.«

§ 46, stk. 4,

ændres »stk. 4« til: »stk. 2«, og »heraf« ændres til: »af § 36,

stk. 3, jf. stk. 2«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2-5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2019.

§4

Lovens § 1, nr. 9 og 10 finder ikke anvendelse for afgørelser fra Advokat-

nævnet, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

2. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver og indsattes råden mv. over bl.a.

reklamegenstande fra forsvarsadvokater

2.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over egne genstande, her-

under tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Danmarks internationale forpligtelser

2.3.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver

2.3.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over tøj og andre gen-

stande, der reklamerer for forsvarsadvokater

Advokatrådets tilsyn

3.1. Tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Udførelsen af Advokatrådets tilsyn

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Styrkelse af Advokatrådets tilsyn

3.3.1. Udveksling af oplysninger mellem Advokatrådet og offentlige

myndigheder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Rapporten fra EY

3.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Krav om deltagelse i tilsyn

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.3. Oprettelse af whistleblowerordning

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Rapporten fra EY

3.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.4. Betingelserne for indkaldelse til kollegial samtale

3.3.4.1. Gældende ret

3.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser

3.3.4.3. Den foreslåede ordning

Advokatnævnets sanktionsmuligheder

4.1. Advokatnævnets muligheder for betinget frakendelse af advokatbe-

skikkelsen

4.1.1. Gældende ret

4.1.2. Justitsministeriets overvejelser

4.1.3. Den foreslåede ordning

4.2. Opsættende virkning ved indbringelse af Advokatnævnets afgørelser

om ubetinget frakendelse for domstolene

4.2.1. Gældende ret

4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

4.2.3. Den foreslåede ordning

4.3. Advokatnævnets mulighed for midlertidig frakendelse under nævns-

behandlingen

4.3.1. Gældende ret

4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.4. Bødestørrelsen i Advokatnævnets afgørelser

4.4.1. Gældende ret

4.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.5. Gebyr ved klager til Advokatnævnet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

4.5.1. Gældende ret

4.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgere

Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Hovedformålet med dette lovforslag er at styrke reguleringen af advokaters

adfærd og tilsynet hermed.

Advokater spiller en central rolle som aktører i retssystemet. De skal bidrage

til at sikre, at deres klient får en retfærdig behandling, men de skal også

medvirke til, at sagerne kan fremmes med den fornødne effektivitet. Med

den særlige rolle følger med andre ord også et særligt ansvar. Det er helt af-

gørende, at offentligheden i almindelighed og de øvrige aktører i retssyste-

met i særdeleshed kan have tillid til, at advokaterne lever op til dette ansvar

og respekterer de retlige rammer for deres hverv.

Gengivelse i medierne i foråret 2017 af en række hændelser, der bl.a. ved-

rørte visse forsvarsadvokaters uddeling af gaver og merchandise til deres

indsatte klienter og disses pårørende, skabte tvivl om, hvorvidt den eksiste-

rende regulering af advokaters adfærd, herunder af tilsynet med advoka-

terne, er tilstrækkelig klar og robust til at sikre, at advokaterne lever op til

det særlige ansvar, der påhviler dem.

Som følge heraf iværksatte justitsministeren i sommeren 2017 en ekstern

undersøgelse, der bl.a. skulle vurdere Advokatrådets tilsyn med advoka-

terne. Undersøgelsen, der blev gennemført af revisionsvirksomheden EY,

konkluderede bl.a., at Advokatrådets redskaber til udførelse af tilsynet på en

række punkter er utilstrækkelige, og at rådets tilsyn kan styrkes ved på en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

række områder at gøre det mere struktureret og ved at stille større krav til

dokumentationen for tilsynet.

Lovforslaget tager bl.a. afsæt i undersøgelsen og EY’s anbefalinger i denne.

Lovforslaget bygger desuden på en række konkrete forslag modtaget fra

henholdsvis domstolene og Advokatrådet.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Det foreslås, at der indføres forbud mod, at forsvarsadvokater må uddele ga-

ver til deres klienter i en straffesag eller disses nærtstående.

Som supplement til forbuddet mod gaver foreslås en ændring af straffuld-

byrdelseslovens bestemmelser om indsattes adgang til egne penge og gen-

stande i kriminalforsorgens institutioner, som vil give justitsministeren be-

myndigelse til at forbyde tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvar-

sadvokater, i institutionerne.

Det foreslås at skærpe reguleringen af Advokatrådets tilsyn med advokater.

De foreslåede tiltag har til formål at styrke tilliden til, at tilsynet er systema-

tisk og effektivt. Forslaget lægger op til, at Advokatrådets tilsyn i højere

grad end hidtil skal være risikobaseret. Der lægges op til, at Advokatrådet i

denne forbindelse vil skulle klassificere advokaterne efter, hvor stor en ri-

siko der er for, at advokaten ikke overholder de pligter, stillingen som ad-

vokat medfører, og justere hyppigheden af tilsyn med advokaterne herefter.

Det foreslås desuden, at Advokatrådet en gang årligt skal udarbejde en sam-

let plan for tilsynet, og at rådet en gang om året skal afgive en rapport til ju-

stitsministeren om det faktisk udførte tilsyn. Herudover foreslås det at ind-

føre regler for, hvordan Advokatrådet skal udføre sit tilsyn, f.eks. ved detal-

jerede arbejdsprogrammer for udførelsen af rådets tilsyn.

Det foreslås desuden, at Advokatrådet får en række nye muligheder for at

indhente eller modtage oplysninger fra offentlige myndigheder, samt at of-

fentlige myndigheder bliver forpligtede til at underrette rådet i visse situa-

tioner. Dette har bl.a. til formål at gøre det lettere for Advokatrådet på et tid-

ligere stadium at risikoklassificere advokater.

Herudover indeholder forslaget en række elementer, der har til formål at

gøre Advokatnævnets sanktioner mere effektive. Nævnet får for fremtiden

mulighed for – som et alternativ til bødestraf – betinget at frakende en ad-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

vokat sin beskikkelse. Dette har til formål at virke præventivt over for ad-

vokater, da de med en sådan afgørelse bliver bekendt med, at de nærmer sig

en frakendelse. Herudover foreslås det bl.a., at retten i videre omfang end

hidtil aktivt skal tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, når

Advokatnævnets afgørelser om frakendelse af advokatbeskikkelse indbrin-

ges for domstolene.

2. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver og indsattes råden mv. over

bl.a. reklamegenstande fra forsvarsadvokater

2.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver

2.1.1. Gældende ret

Der gælder efter gældende ret ikke noget direkte forbud mod, at forsvarsad-

vokater giver gaver mv. til deres klienter eller deres klienters nærtstående.

Muligheden for at give gaver mv. begrænses dog af reglerne om god advo-

katskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Det følger heraf, at advokater skal

udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik og herunder udføre ad-

vokathvervet grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med,

hvad berettigede tilsyn til klienternes tarv tilsiger.

Det nærmere indhold af generalklausulen ”god advokatskik” i retspleje-

lovens § 126, stk. 1, fastlægges gennem Advokatnævnets og domstolenes

praksis. Herudover udarbejder Advokatrådet, som er det Danske Advokat-

samfunds (”Advokatsamfundet”) bestyrelse, i medfør af § 31 i Advokatsam-

fundets vedtægter, jf. bekendtgørelse nr. 907 af 16. september 2009, vejle-

dende retningslinjer for god advokatskik (”de advokatetiske regler”). I med-

før af § 31, stk. 3, i Advokatsamfundets vedtægter er disse advokatetiske

regler på områder, der ikke er afklarede i Advokatnævnets eller domstole-

nes praksis, udtryk for Advokatrådets opfattelse af god advokatskik til vej-

ledning for advokater og offentlighed. De advokatetiske regler er ikke bin-

dende for Advokatnævnet eller domstolene.

Advokatnævnet afsagde den 28. maj 2014 tre kendelser omhandlende for-

svarsadvokaters udlevering af forskellige effekter til deres klienter. Alle tre

afgørelser handlede om, hvorvidt denne udlevering af effekter var i strid

med forbuddet mod såkaldt ”klientfiskeri”, det vil sige, at advokaten hen-

vender sig uanmodet til en potentiel klient for at påtage sig klientens sag.

Spørgsmålet er reguleret gennem praksis fra nævnet og domstolene og i pkt.

8.1 og pkt. 17.2 i de advokatetiske regler.

Advokatnævnet konkluderede i alle tre sager, at udlevering af enkelte rek-

lameeffekter til brug for egne klienter, der opholder sig i et arresthus, ikke

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

kan anses for overtrædelse af reglerne om god advokatskik, idet der er tale

om almindelige markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan an-

ses for at være direkte henvendelse til potentielle klienter. Nævnet frifandt

på den baggrund forsvarsadvokaterne i alle tre sager.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Praksis fra Advokatnævnet viser, at forsvarsadvokater kan markedsføre de-

res forretning på samme vilkår som andre erhvervsdrivende, og at udleve-

ring af i hvert fald mindre reklameeffekter til forsvarsadvokaternes klienter

derfor ikke er i strid med god advokatskik.

En række sager gengivet i medierne i foråret 2017 viste, at i hvert fald nogle

forsvarsadvokater benyttede sig af muligheden for at markedsføre sig over

for indsatte i fængsler eller arresthuse. Det blev fremført, at visse forsvar-

sadvokater uddelte reklametøj og evt. gaver af stor værdi med det formål at

hverve indsatte som advokaternes klienter.

Når klienter vælger en advokat skal det være ud fra, at advokaten er den

bedste til at repræsentere klienten. Indsatte befinder sig i en sårbar situation,

hvor det kan være svært for den enkelte at vurdere, om den ene advokat er

bedre end en anden, og udveksling af gaver eller andre tjenester mellem den

indsatte og advokaten gør det vanskeligere for den indsatte at foretage denne

vurdering objektivt.

Det er muligt for den indsatte at klage til Advokatnævnet over advokaten.

Advokatnævnet kan tage stilling til, om advokaten har handlet i strid med

god advokatskik, herunder om der er sket ”klientfiskeri”. Andre personer,

som f.eks. fængselspersonalet, kan klage over advokaten til Advokatrådet,

der kan vælge at rejse en sag for Advokatnævnet. Det er dog vanskeligt i

disse sager at løfte bevisbyrden for Advokatnævnet for, at der har været tale

om såkaldt ”klientfiskeri”.

Det er herudover Justitsministeriets vurdering, at det også i forhold til ikke-

indsatte kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om ”klientfiskeri”.

Et forbud mod, at forsvarsadvokater kan uddele gaver til ikke-indsatte kli-

enter, vil således også bidrage til at beskytte offentlighedens interesser og

respekten for advokatbranchen.

Da det har vist sig at være vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at der er tale

om ”klientfiskeri” i praksis, er det Justitsministeriets opfattelse, at det er

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

nødvendigt nærmere at regulere spørgsmålet om uddeling af effekter fra for-

svarsadvokater, så der ikke opstår tvivlstilfælde.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på baggrund heraf, at der indføres et forbud mod, at advokater,

der fungerer som forsvarsadvokater, giver gaver, herunder reklamegen-

stande, til deres klienter i sagen eller til disses pårørende.

Forbuddet mod, at forsvarsadvokater kan uddele gaver til deres klienter el-

ler klienters nærtstående, medfører, at der ikke her, hvor klienterne er i en

sårbar situation, opstår tvivlstilfælde. Forbuddet er endvidere med til at

sikre, at valget af advokat sker ud fra objektive kriterier, og at der ikke op-

står et afhængighedsforhold mellem advokaten og klienten. Dog regulerer

forbuddet ikke situationen, hvor en advokat giver en gave til en potentiel

klient – dette vil fortsat være reguleret af reglerne om klientfiskeri. Forsla-

get har herudover til formål at bidrage til at sikre respekten for forsvarsad-

vokatbranchen.

Det vil være en konkret vurdering, om advokaten i den enkelte sag fungerer

som forsvarsadvokat for klienten. Det lægges i denne forbindelse til grund,

at en advokat fungerer som forsvarsadvokat for en klient i hvert fald fra det

øjeblik, hvor klienten er sigtet i en sag, som advokaten repræsenterer klien-

ten i, eller hvis forsvarsadvokaten på anden vis er beskikket for klienten i

forbindelse med en straffesag, f.eks. i forbindelse med videoafhøring efter

retsplejelovens § 745 e eller § 183, stk. 3, jf. retsplejelovens § 731 a. Hvis

advokaten både repræsenterer klienten i en straffesag og i en civil sag, vil

forbuddet mod at uddele gaver gælde i den periode, hvor advokaten funge-

rer som forsvarsadvokat i straffesagen.

Advokatrådet fører tilsyn med overholdelsen af forbuddet mod forsvarsad-

vokaters uddeling af gaver til deres klienter og deres klienters nærtstående.

Advokatrådet har – som når en advokat i øvrigt ikke overholder de pligter,

stillingen medfører – mulighed for at indklage den pågældende for Advo-

katnævnet, jf. § 143, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

2.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over egne genstande, her-

under tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvoka-

ter

2.2.1. Gældende ret

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i § 36 regler om indsattes adgang til at

medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen. Bestemmel-

sen blev indført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at § 36 indebar en lovfæstelse af de

indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og

penge i institutionen, og at bestemmelsen ikke indebar ændringer i forhold

til de regler og den praksis, der var gældende forud for straffuldbyrdelses-

lovens ikrafttræden, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A,

side 3684.

Ifølge § 36, stk. 1, har indsatte i kriminalforsorgens institutioner ret til at

medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen, medmindre

dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at begrænsningen er fundet nød-

vendig både for at sikre kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige virksomhed

og af ordensmæssige hensyn, herunder navnlig hensynet til, at også »svage«

indsatte under afsoningen kan have tålelige forhold og ikke af »stærke« ind-

satte tvinges eller udnyttes til uønskede dispositioner, jf. Folketingstidende

1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3776.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, er justitsministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om begrænsninger i indsattes ret til at medtage,

besidde og råde over egne genstande i institutionen, herunder til at modtage

genstande fra andre. Baggrunden for bestemmelsen var, at det blev fundet

mest hensigtsmæssigt, at sådanne regler kunne fastsættes administrativt,

bl.a. fordi de i nogen grad er knyttet til de faktiske forhold i den enkelte af-

soningsinstitution. Samtidig er det forudsat, at institutionen i tilfælde, hvor

den indsatte af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i besiddelse

af genstande, i rimeligt omfang skal gøre det muligt for den indsatte at be-

sidde tilsvarende møbler mv., jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling),

tillæg A, side 3776.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1153 af 27. oktober 2017

om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

mv. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørel-

sen), som i kapitel 2 indeholder regler om indsattes egne genstande.

Det følger bl.a. af de gældende regler i genstandsbekendtgørelsen, at ind-

satte ikke må medtage, besidde eller råde over tøj og andre genstande, der

kan virke som en magtdemonstration eller tøj og lignende genstande med

racistiske eller andre stærkt krænkende symboler eller slogans, som indsatte

har mulighed for at bære på sig i institutionen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.

1, nr. 12 og 13.

Overtrædelse af genstandsbekendtgørelsens § 2 kan medføre disciplinær-

straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, samt genstandsbekendtgørel-

sens § 35, stk. 2.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 36, stk. 3, er justitsministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og

råde over egne penge i institutionen. Bestemmelsen bygger på en forudsæt-

ning om, at de indsatte som udgangspunkt ikke har ret til at medtage egne

penge, men alene kan besidde og råde over penge, som er modtaget som ve-

derlag for beskæftigelse i institutionen. Det er endvidere forudsat, at bestem-

melsen ikke er til hinder for, at der fastsættes regler om, at indsatte ikke må

besidde kontante penge i institutionen, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1.

samling), tillæg A, side 3776.

Bemyndigelsen er udmøntet i genstandsbekendtgørelsen, som i kapitel 4 in-

deholder regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over

egne penge.

Straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, indeholder særlige regler om besid-

delse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring af

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og retsplejeloven (Kriminali-

sering af at besidde mobiltelefoner i fængsler mv.). Ud over ovennævnte

regler i straffuldbyrdelsesloven omfattede lovforslaget også kriminalisering

af fængsledes og varetægtsfængsledes besiddelse af mobiltelefoner i arrest-

huse og lukkede fængsler.

Lovforslaget blev fremsat under henvisning til, at frihedsberøvelse bør ske

under forhold, der væsentligt begrænser risikoen for flugt og hindrer risi-

koen for ny kriminalitet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Baggrunden for lovforslaget var, at der over nogle år var blevet fundet et

stadigt større antal mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, og at

kommunikationsudstyr af denne karakter gør det muligt for bl.a. varetægts-

arrestanter, der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev- og besøgs-

kontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt modvirke

politiets efterforskning. Hertil kommer, at mobiltelefoner og lignende kom-

munikationsudstyr kan være med til at gøre det nemmere for indsatte at

planlægge bl.a. undvigelse fra fængsler og arresthuse samt at begå ny kri-

minalitet, herunder narkotikakriminalitet, inden for kriminalforsorgens in-

stitutioner, jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 7194.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 1. pkt., har en indsat ikke ret til

at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunika-

tionsudstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og

sikkerhedsmæssige hensyn.

Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende 2006-2007, til-

læg A, side 7194, at det kommunikationsudstyr, som er omfattet af forbud-

det, er elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre enheder vil

kunne sætte – en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale el-

ler på skrift. Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af

hele mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder, (håndholdte)

computere og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trå-

dløse hovedtelefonsæt (såkaldte headsets), der sætter besidderen i stand til

at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område. Visse

tv-spil (såkaldte spillekonsoller) vil også kunne være omfattet.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 2. pkt. er justitsministeren be-

myndiget til at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde

og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institutio-

nen.

Det fremgår af forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, jf. Fol-

ketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 7194 og 7201, at indsættelsen af

denne bestemmelse tilsigtede, at der administrativt skulle kunne fastsættes

regler, der indebærer, at det vil kunne være lovligt i alle arresthuse og luk-

kede fængsler at besidde visse typer af kommunikationsudstyr (og eventu-

elt i enkelte arresthuse at besidde alt kommunikationsudstyr). Det vil f.eks.

kunne gælde for besiddelsen af såkaldte stand-alone computere, dvs. com-

putere, der ikke er tilknyttet noget netværk, ligesom der i enkeltstående til-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

fælde vil kunne meddeles tilladelse til, at en indsat under helt særlige om-

stændigheder besidder elektronisk kommunikationsudstyr.

Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede nærmere regler i genstandsbe-

kendtgørelsen. Således fremgår det bl.a. af genstandsbekendtgørelsens § 2,

stk. 1, nr. 11, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over mobilte-

lefon og lignende kommunikationsudstyr. Der kan dog efter bekendtgørel-

ses § 2, stk. 3, gøres undtagelse fra det nævnte udgangspunkt, navnlig i åbne

fængsler.

Indsattes overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv. i kriminal-

forsorgens institutioner kan medføre disciplinærstraf i form af advarsel,

bøde eller strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7 og 8, samt gen-

standsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 11.

Herudover kan overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv. få konse-

kvenser for den indsattes muligheder for at komme på udgang fra institutio-

nen. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelses-

lovens § 46, stk. 4, at udgang ikke kan finde sted, hvis den dømte inden for

de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af § 36, stk.

4, eller regler fastsat i medfør heraf.

I forhold til varetægtsarrestanter følger det af § 26 i bekendtgørelse nr. 1037

af 23. juni 2016 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en va-

retægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande

og penge i institutionen efter reglerne i genstandsbekendtgørelsen. De be-

grænsninger i indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over gen-

stande i institutionen, som gælder for afsonere, finder således også anven-

delse for varetægtsarrestanter.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som omtalt i pkt. 2.1.2 viste en række sager gengivet i medierne i foråret

2017, at nogle forsvarsadvokater markedsfører sig over for indsatte i fængs-

ler eller arresthuse, hvilket ifølge medierne bl.a. er sket ved uddeling af re-

klametøj og gaver af betydelig værdi med det formål at hverve indsatte som

klienter.

Når klienter vælger en advokat, skal det være, fordi advokaten er den bed-

ste til at repræsentere klienten. Indsatte befinder sig i en sårbar situation,

hvor det kan være svært for den enkelte at vurdere, om én advokat er bedre

end en anden, og udveksling af gaver eller andre tjenester mellem den ind-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

satte og advokaten gør det vanskeligere for den indsatte at foretage denne

vurdering.

Det forhold, at indsatte bærer reklamegenstande for en bestemt forsvarsad-

vokat, kan herudover medføre, at respekten for advokatbranchen svækkes,

bl.a. fordi det for offentligheden kan fremstå således, at den indsatte beløn-

nes med gaver for sin kriminalitet.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at forsvarsadvokater ikke må give

gaver, herunder reklametøj, til deres klienter i en straffesag, jf. nærmere

herom i pkt. 2.1. Det nævnte forslag vil afskære forsvarsadvokater fra at

give sådanne gaver til deres klienter i en straffesag, men det vil ikke forhin-

dre, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner bærer reklamegenstande,

som de tidligere har modtaget fra den pågældende forsvarer eller på anden

måde er kommet i besiddelse af.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det – som supplement til for-

slaget i lovforslagets § 1, nr. 1 – er nødvendigt, at der ligeledes skabes hjem-

mel til at bestemme, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over tøj

og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater, med henblik på

at sikre, at forsvarsadvokater bliver valgt ud fra objektive kriterier og ikke

ud fra den indsattes udsigt til at blive tildelt reklametøj eller -genstande fra

en given advokat.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil et sådant forbud endvidere være med

til at sikre, at der ikke opstår et afhængighedsforhold i relationen mellem

forsvarer og klient.

Endelig vil forbuddet være med til at forhindre, at der opstår et indtryk af,

at forsvarsadvokater søger at hverve klienter ved uddeling af gaver mv., og

forbuddet vil dermed også bidrage til at sikre respekten for advokatbran-

chen.

De nævnte betragtninger gør sig gældende i forhold til afsonere såvel som

varetægtsarrestanter.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 36 ændres, således at der åbnes

mulighed for at fastsætte begrænsninger i retten til at medtage, besidde og

råde over egne genstande, når det er uforeneligt med andres rettigheder, her-

under således at justitsministeren administrativt vil kunne bestemme, at ind-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

satte i kriminalforsorgens institutioner ikke må medtage, besidde eller råde

over tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater.

Af lovtekniske grunde foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens § 36 ophæ-

ves og nyaffattes i sin helhed, således at reglerne om besiddelse af genstande

og mobiltelefoner mv. kommer til at fremgå af § 36, stk. 1 og 2, mens be-

myndigelsesbestemmelserne indsættes i § 36, stk. 3 og 4.

Det foreslås i straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1, at den gældende bestem-

melses anvendelsesområde udvides til at omfatte begrænsninger i retten til

at medtage, besidde og råde over egne genstande af hensyn til andres rettig-

heder. Dette vil medføre, at en indsat efter den foreslåede § 36, stk. 1, har

ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen, med-

mindre dette er uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres

rettigheder. Sidstnævnte vil bl.a. omfatte hensynet til andre advokaters ret

til respekt om deres virksomhed.

Formålet hermed er bl.a. at åbne mulighed for, at der administrativt kan fast-

sættes regler om, at indsatte ikke skal kunne medtage, besidde eller råde

over tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater. Sådanne

regler kan således fastsættes under hensyn til andres rettigheder, idet de vil

medvirke til at beskytte offentlighedens interesser og respekten for advokat-

branchen.

Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i adgangen til at med-

tage, besidde og råde over egne genstande der kan fastsættes af hensyn til

orden eller sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2, svarer til den gældende bestem-

melse i § 36, stk. 4, 1. pkt., og der er ikke tilsigtet ændringer i disse regler.

Dog foreslås mindre sproglige justeringer, som ikke har indholdsmæssig be-

tydning. Samtidig foretages en teknisk opdatering af opregningen af det

kommunikationsudstyr, der er omfattet af bestemmelsen. Forbuddet vil så-

ledes omfatte kommunikationsudstyr i form af elektronisk udstyr, der sæt-

ter – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte – en person i stand til

at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift. Det vil f.eks. være til-

fældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefoner, satellittelefo-

ner, walkie talkie-enheder, computere (herunder tablets, e-books og andre

håndholdte computere) og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse te-

lefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headsets), der sætter besidde-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

ren i stand til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende

område. Visse spillekonsoller vil også kunne være omfattet.

Herudover foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende §

36, som i dag findes i stk. 2 og stk. 4, 2. pkt., samles i én bestemmelse i §

36, stk. 3, hvorved justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

indsattes adgang og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage, besidde

og råde over egne genstande i institutionen, herunder også mobiltelefoner

og lignende kommunikationsudstyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, vil – i sammenhæng med den fo-

reslåede bestemmelse i stk. 1 – medføre, at justitsministeren administrativt

vil kunne fastsætte regler om indsattes adgang og begrænsninger i indsattes

adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen

under hensyn til orden og sikkerhed såvel som af hensyn til andres rettighe-

der, herunder således at justitsministeren vil kunne bestemme, at indsatte i

kriminalforsorgens institutioner ikke må medtage, besidde eller råde over

tøj og andre genstande, der reklamerer for forsvarsadvokater.

Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvilke begrænsninger i adgangen til at med-

tage, besidde og råde over egne genstande der kan fastsættes af hensyn til

orden eller sikkerhed.

Justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsninger i

indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutio-

nen vil fortsat også omfatte regler om modtagelse af genstande fra andre.

Samtidig forudsættes det fortsat, at institutionen i tilfælde, hvor den indsatte

af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i besiddelse af gen-

stande, i rimeligt omfang skal gøre det muligt for den indsatte at besidde til-

svarende møbler mv.

I relation til mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr forudsættes

det ligeledes fortsat, at der administrativt skal kunne fastsættes regler, der

indebærer, at det vil kunne være lovligt i alle arresthuse og lukkede fængs-

ler at besidde visse typer af kommunikationsudstyr (og eventuelt i enkelte

arresthuse at besidde alt kommunikationsudstyr). Det vil f.eks. kunne gælde

for besiddelsen af såkaldte stand-alone computere, dvs. computere der ikke

er tilknyttet noget netværk, ligesom der i enkeltstående tilfælde vil kunne

meddeles tilladelse til, at en indsat under helt særlige omstændigheder be-

sidder elektronisk kommunikationsudstyr.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

For så vidt angår justitsministerens mulighed for at fastsætte regler om ind-

sattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen

videreføres den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 36, stk. 3, i den

foreslåede bestemmelses § 36, stk. 4.

Det forudsættes således fortsat, at de indsatte som udgangspunkt ikke har

ret til at medtage egne penge, men alene kan besidde og råde over penge,

som er modtaget som vederlag for beskæftigelse i institutionen. Det forud-

sættes endvidere, at bestemmelsen ikke er til hinder for fastsættelse af reg-

ler om, at indsatte ikke må besidde kontante penge i institutionen.

I forhold til varetægtsarrestanter følger det allerede af den gældende bestem-

melse i varetægtsbekendtgørelsens § 26, at en varetægtsarrestant har ret til

at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i institutionen ef-

ter reglerne i genstandsbekendtgørelsen. De begrænsninger i indsattes ad-

gang til at medtage, besidde og råde over genstande i institutionen, som gæl-

der for afsonere – herunder eventuelle nye begrænsninger vedrørende rek-

lametøj mv. – vil således også finde anvendelse for varetægtsarrestanter.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46,

stk. 4, konsekvensændres, således at der henvises til den foreslåede bestem-

melses § 36, stk. 2, samt regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem-

melses § 36, stk. 3.

2.3. Danmarks internationale forpligtelser

2.3.1. Forsvarsadvokaters uddeling af gaver

Artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) beskytter retten til at ytre sig, herunder virksomheders ret til at ytre

sig i et kommercielt øjemed og i form af reklamer (kommerciel ytringsfri-

hed).

Ytringsfriheden er imidlertid ikke absolut. Det følger af EMRK artikel 10,

stk. 2, at ytringsfriheden kan underkastes sådanne formelle bestemmelser,

betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved

lov og er nødvendige i et demokratisk samfund (proportionale) af hensyn til

den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at

forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelig-

heden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at for-

hindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens

autoritet og upartiskhed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis har

medlemsstaterne en vid skønsmargin i sager om kommerciel ytringsfrihed,

jf. f.eks. Storkammerets dom af 13. juli 2012 i sagen Mouvement raëlien su-

isse mod Schweiz, præmis 61.

Endvidere har EMD i sagen Casado Coca mod Spanien, dom af 24. februar

1994, om et disciplinærsanktioneret forbud for advokater mod at reklamere,

udtalt, at reguleringen varetog hensynet til at beskytte offentlighedens inter-

esse og samtidig sikre respekten for advokatbranchen (andres rettigheder og

friheder). For så vidt angår spørgsmålet om proportionalitet, udtalte EMD

bl.a., at adgangen til at offentliggøre selv objektive og sandfærdige rekla-

mer kan indskrænkes af hensyn til respekten for andres rettigheder og frihe-

der eller som følge af de særlige forhold, der måtte gøre sig gældende inden

for en given branche. EMD udtalte endvidere, at advokater indtager en sær-

lig rolle som mellemled mellem offentligheden og domstolene, og henviste

til, at der var forskel på retstilstanden i de forskellige medlemsstater. EMD

bemærkede desuden, at advokatmyndighederne og de nationale domstole

var bedre egnede end en international domstol til at balancere de forskellige

hensyn, det vil sige på den ene side kravene til en passende administration

af retssystemet og branchens værdighed og på den anden side retten til at

modtage information om juridisk assistance og advokaters ret til at rekla-

mere. På den baggrund fandt EMD, at de pålagte sanktioner var forenelige

med EMRK artikel 10.

Som det fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, foreslås det, at advokater, der fungerer

som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke må give gaver, herunder rekla-

metøj, til deres klienter i sagen eller disses nærtstående. Dette omfatter både

beskikkede og ikke-beskikkede forsvarsadvokater og vil gælde, uanset om

klienten er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner eller ej.

Forsvarsadvokaters adgang til at give gaver i form af tøj (t-shirts, hættetrø-

jer mv.) eller merchandise (muleposer, kuglepenne mv.) med advokatens

logo mv. er omfattet af den kommercielle ytringsfrihed, og indførelsen af et

forbud vil derfor kunne udgøre et indgreb i forsvarsadvokaternes ytringsfri-

hed.

Forbuddet kan derfor kun gennemføres, hvis det forfølger et anerkendelses-

værdigt formål efter EMRK artikel 10, stk. 2, og der er tale om et proportio-

nalt indgreb til varetagelse af dette formål.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Den foreslåede ordning har bl.a. til formål at sikre, at forsvarsadvokater bli-

ver valgt ud fra objektive kriterier. Forbuddet skal således forhindre, at ud-

sigten til at få en gave fra sin forsvarer har betydning for forsvarervalget.

Ordningen har ligeledes til formål at sikre, at der ikke opstår et afhængig-

hedsforhold i relationen mellem forsvarer og klient.

Indgrebet skal også varetage hensynet til at beskytte offentlighedens inter-

esser og respekten for advokatbranchen, jf. herved Casado Coca-dommen,

præmis 46.

Indgrebet forfølger således efter Justitsministeriets opfattelse et anerkendel-

sesværdigt formål, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der er tale om et propor-

tionalt indgreb.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at forbuddet alene ram-

mer forsvarsadvokaters gaver, mens forsvarsadvokaternes ret til kom-

merciel ytringsfrihed ikke i øvrigt berøres. Forsvarsadvokaterne vil således

ikke være afskåret fra i øvrigt at kunne reklamere, eksempelvis i aviser, på

internettet og i fagblade.

Endvidere lægger Justitsministeriet vægt på, at en straffesag har en sådan

karakter, at der må antages at være en videre adgang for staten til at fast-

sætte særlige restriktioner over for forsvarsadvokater.

For så vidt angår bekikkede forsvarsadvokater, lægger Justitsministeriet

desuden vægt på, at disse advokater opnår en særligt begunstiget retsstilling

i kraft af deres beskikkelse. Udgifterne til en beskikket forsvarsadvokat af-

holdes således af statskassen, som efterfølgende søger udgifterne inddrevet

hos klienten, hvis denne pålægges at betale sagens omkostninger. Samtidig

indtager beskikkede forsvarsadvokater en særlig rolle som en af retten ud-

peget repræsentant til at varetage den sigtedes interesser i en straffesag.

Dette indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der må være en vid

adgang til at fastsætte betingelser for de beskikkede forsvarsadvokaters

virksomhed.

For så vidt angår gaver, der gives til klienter, som er indsat i kriminalforsor-

gens institutioner, lægger Justitsministeriet vægt på, at sådanne klienter må

antages at være i en særlig udsat og dermed sårbar situation, og at der på

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

den baggrund kan være et særligt behov for at sikre, at forsvarervalget sker

ud fra objektive kriterier, og at der ikke opstår et afhængighedsforhold i re-

lationen mellem forsvarer og klient.

Det kan give anledning til tvivl, om det vil være foreneligt med EMRK ar-

tikel 10 at indføre et forbud mod, at ikke-beskikkede forsvarsadvokater kan

give gaver til deres ikke-indsatte klienter og klienternes nærtstående.

Det skyldes, at valget af forsvarer i disse tilfælde må antages i mindre grad

at være motiveret af ønsket om at få en gave fra forsvareren. Der vil således

ofte være tale om meget ressourcestærke klienter, herunder større er-

hvervsvirksomheder. I øvrigt viser praksis fra Advokatnævnet, at nævnet

hidtil har anset advokaters udlevering af reklameeffekter med logoer til de-

res klienter for at være i overensstemmelse med god advokatskik. Endvidere

vil selv meget små gaver være omfattede af et forbud, som derfor må anses

for at være et intensivt indgreb i den ikke-beskikkede forsvarsadvokats er-

hvervsudøvelse.

Af de grunde, der er nævnt ovenfor – og med henvisning til Casado Coca-

dommen – er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at det vil være for-

eneligt med EMRK at udstrække forbuddet til også at omfatte ikke-beskik-

kede forsvareres gaver til deres ikke-indsatte klienter eller klienternes nært-

stående.

Det er på den baggrund samlet Justitsministeriets vurdering, at den foreslå-

ede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 10.

2.3.2. Indsattes medtagelse, besiddelse og råden over tøj og andre gen-

stande, der reklamerer for forsvarsadvokater

Som det fremgår af pkt. 2.2, foreslås det som et supplement til forslaget om,

at forsvarsadvokater ikke må give gaver, herunder reklametøj, til deres kli-

enter i en straffesag, at der indføres et forbud mod, at indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner medtager, besidder og råder over tøj og andre gen-

stande, der reklamerer for forsvarsadvokater.

Ytringsfriheden efter EMRK artikel 10 kan ifølge praksis fra EMD også om-

fatte bl.a. en persons påklædning, når den er udtryk for en tilkendegivelse af

oplysninger eller tanker, jf. f.eks. dom af 28. oktober 2014 i sagen Gough

mod Storbritannien, præmis 149.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det foreslåede forbud vil derfor kunne udgøre et indgreb i indsattes ytrings-

frihed efter EMRK artikel 10.

Som det fremgår af pkt. 2.3.1 ovenfor, er ytringsfriheden imidlertid ikke ab-

solut. Der kan gøres indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet forfølger et

anerkendelsesværdigt formål efter EMRK artikel 10, stk. 2, og der er tale

om et proportionalt indgreb til varetagelse af dette formål.

Det bemærkes i den forbindelse, at forholdene i arresthuse og fængsler mv.

kan begrunde indgreb i indsattes ytringsfrihed, idet myndighederne er an-

svarlige for opretholdelse af orden og skal sikre andre indsattes rettigheder.

Det foreslåede forbud supplerer som nævnt forslaget om, at forsvarsadvo-

kater ikke må give gaver, herunder reklametøj, til deres klienter i sagen og

varetager derfor også delvist de samme hensyn.

Forbuddet skal således bl.a. sikre, at valget af forsvarer sker ud fra objek-

tive kriterier, og at udsigten til at få en gave ikke kan få betydning for val-

get. Med forbuddet sikres det, at der – selv om forsvarsadvokater ikke må

give gaver til deres klienter i en straffesag – ikke opstår et indtryk af, at for-

svarsadvokater giver sådanne gaver, som følge af, at indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner bærer reklamegenstande, som de tidligere har mod-

taget fra den pågældende forsvarer eller på anden måde er kommet i besid-

delse af.

Forbuddet varetager herudover hensynet til at beskytte respekten om advo-

katbranchen. Det forhold, at indsatte bærer reklamegenstande for forsvar-

sadvokater, må således antages at kunne føre til, at respekten for branchen

eroderer.

Det foreslåede forbud mod, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner

medtager, besidder og råder over tøj og andre genstande, der reklamerer for

forsvarsadvokater, varetager derfor efter Justitsministeriets vurdering et an-

erkendelsesværdigt formål, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der er tale om et propor-

tionalt indgreb.

Justitsministeriets lægger i den forbindelse vægt på, at indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner må antages at være i en særlig udsat og dermed sår-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

bar situation, og at der derfor kan være et særligt behov for at sikre, at for-

svarervalget sker ud fra objektive kriterier.

Herudover bemærkes det, at forbuddet ikke forhindrer indsatte i på anden

måde at ytre sig om bestemte advokater, herunder opfordre andre til at an-

tage en konkret forsvarsadvokat.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning kan

gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 10.

3. Advokatrådets tilsyn

3.1. Tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn

3.1.1. Gældende ret

Alle danske advokater udgør i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 1, det

Danske Advokatsamfund (”Advokatsamfundet”). I medfør af bestemmel-

sens stk. 2 fører Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, tilsyn med

advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige samt med advokatselskaber,

jf. § 143, stk. 1, sidste pkt. Advokatrådet har vide rammer for selv at tilret-

telægge sit tilsyn. Det eneste krav, der følger af retsplejelovens § 143, stk.

2, er, at rådet fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmæg-

tige. Det er i øvrigt frit for rådet, hvordan tilsynet nærmere skal udføres.

§ 143, stk. 1, medfører, at enhver advokat automatisk bliver medlem af Ad-

vokatsamfundet, når den pågældende modtager beskikkelse. Der finder ikke

nogen egentlig indmeldelse sted, og et medlem kan ikke ekskluderes af Ad-

vokatsamfundet. Bestemmelsen blev oprindeligt indført som § 139 i den før-

ste retsplejelov, der trådte i kraft den 1. oktober 1919. Begrundelsen for ord-

ningen, hvor der ikke blev indført et statsligt tilsyn, var, at man ønskede en

lovfæstet ordning, der sikrede en høj faglig og etisk standard hos advoka-

terne, og som samtidig sikrede advokatstandens uafhængighed fra staten, jf.

i øvrigt bemærkningerne, der fremgår af Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 5430 og 5431.

Advokatsamfundet, herunder Advokatrådet, er efter gældende ret ikke en

del af den offentlige forvaltning. Det betyder bl.a., at offentlighedsloven og

forvaltningsloven ikke gælder for Advokatsamfundet. Derimod anses Ad-

vokatnævnet for en del af den offentlige forvaltning, og som følge heraf gæl-

der offentlighedsloven og forvaltningsloven for nævnets virksomhed.

Det forudsættes ved dette lovforslag, at Advokatsamfundet, herunder Advo-

katrådet, heller ikke fremover skal betragtes som en del af den offentlige

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

forvaltning, og at Advokatnævnet – som hidtil – udgør en del af den offent-

lige forvaltning.

I forhold til organiseringen af tilsynet fremgår det af rapporten fra EY, at

Advokatrådet har nedsat en række udvalg, der f.eks. arbejder med et rets-

område eller tager sig af efteruddannelse mv., jf. desuden Advokatsamfun-

dets vedtægters § 39, stk. 1, jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 907 af 16. sep-

tember 2009. Tilsynsopgaven er placeret hos Regel- og tilsynsudvalget. Ad-

vokatrådet har angivet som sin målsætning hvert år at gennemføre tilsyn hos

10 pct. af advokatvirksomhederne og 10 pct. af de virksomhedsansatte ad-

vokater. Det fremgår af rapporten, at den praktiske udførelse af tilsynet på

tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten hovedsageligt blev udført af 5

personer ansat i Advokatsamfundet.

Herudover fremgår det af rapporten fra EY, jf. afsnit 1.1 ovenfor, at der ikke

foreligger et egentligt planlægningsdokument for tilsynsvirksomheden, der

f.eks. angiver omfang, indhold og prioriteringer vedrørende indsatsen i en

kommende periode. Tilsynsvirksomheden og resultaterne heraf behandles

dog ofte på møder i Advokatrådet, hvor det er oplyst, at der i praksis følges

op på det faktiske tilsyn, der er gennemført af Regel- og tilsynsudvalget. Det

fremgår endvidere af rapporten, at Advokatsamfundet ikke registrerer de

specifikke advokater, der har været omfattet af tilsyn, hvilket ville være for-

bundet med vanskeligheder, da visse kontrolhandlinger foretages på virk-

somhedsniveau, mens andre foretages på sagsniveau, jf. afsnit 3.2.1 neden-

for.

Det fremgår endvidere af rapporten fra EY, at Advokatrådet har mulighed

for at foretage et risikobaseret tilsyn. Dette tilsyn var oprindeligt tiltænkt at

skulle fokusere på klienternes risiko, og kunne eksempelvis være rettet mod

advokater, hvor der er bekymring for advokatens håndtering af klientmid-

ler, f.eks. på baggrund af den årlige klientkontoerklæring, eller på baggrund

af oplysninger modtaget fra f.eks. andre advokater, klienter eller retterne.

Til et risikobaseret tilsyn vil det sædvanlige tilsynsskema blive suppleret af

et skema vedrørende tilsyn med klientkontoforholdene. Det fremgår endvi-

dere, at Advokatrådet også kan foretage et ekstraordinært tilsyn, hvis rådet

har modtaget oplysninger, som giver anledning til at undersøge eller drøfte

bestemte forhold med advokaten.

3.1.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY

EY bemærker i rapporten, at der berettiget kan opstå tvivl om en advokats

uafhængighed i forhold til staten, hvis tilsynsvirksomheden flyttes fra Ad-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

vokatrådet til en offentlig myndighed. EY anbefaler i stedet en række æn-

dringer af tilrettelæggelsen mv. af Advokatrådets tilsyn.

Den nuværende tilrettelæggelse af tilsynet åbner op for, at advokater i teo-

rien helt kan undgå tilsyn i samtlige år, vedkommende praktiserer. EY an-

befaler på den baggrund, at udvælgelse til tilsyn sker på en måde, der sik-

rer, at advokater eller advokatvirksomheder udvælges til kontrol med et pas-

sende antal års mellemrum, der afspejler risikovurderingen ved advokaten.

EY anbefaler desuden, at der periodisk udarbejdes en samlet plan for Advo-

katrådets tilsynsvirksomhed, samt at der efterfølgende udarbejdes en samlet

rapport, der passende detaljeret beskriver den faktisk udførte kontrol, sam-

menfatter konklusioner og beskriver eventuelle iværksatte tiltag som følge

heraf.

Det fremgår endvidere, at det anbefales, at Advokatrådet i højere grad end i

dag gør brug af muligheden for at foretage ekstraordinære tilsyn.

Endelig fremgår det i denne forbindelse af rapporten, at det anbefales, at der

– så vidt muligt – etableres et grundlag for at kunne risikoklassificere advo-

kater og advokatvirksomheder.

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Justitsministeriets opfattelse er et effektivt og uafhængigt tilsyn med

advokaterne et afgørende element for at sikre den fornødne tillid til, at ad-

vokatreguleringen bliver respekteret. Det er i den forbindelse væsentligt, at

tilsynet tilrettelægges på en måde, der sikrer, at det gennemføres systema-

tisk og effektivt.

På den baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig anbefalingerne fra EY

vedrørende tilrettelæggelsen af tilsynet.

Det foreslås således at regulere tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn,

herunder hvor ofte advokater udtages til tilsyn, da det i dag ikke er sikret sy-

stematisk gennem rådets tilsyn, at alle advokater udtages til tilsyn. Justits-

ministeriet mener, det må være en forudsætning for et effektivt tilsyn, at der

føres tilsyn med alle. Tilsynet har også en præventiv effekt over for advo-

kater, der ved, at de risikerer at blive udsat for et tilsyn.

Med henblik på at sikre, at tilsynets ressourcer udnyttes bedst muligt fore-

slås det desuden, at Advokatrådet ved udførelsen af sit tilsyn i højere grad

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

end i dag skal antage en risikobaseret tilgang. Der skal således ikke ved ”risi-

kobaseret” alene forstås risiko for klientens midler, men også den risiko, ad-

vokatens adfærd i øvrigt er udtryk for.

Det foreslås derfor, at Advokatrådet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksom-

hed på en måde, der sikrer, på den ene side at alle advokater og advokatvirk-

somheder bliver underkastet tilsyn med passende mellemrum, og på den an-

den side at tilsynets intensitet og hyppighed afhænger af en risikovurdering.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den årlige indhentelse af en klientkon-

toerklæring fra alle advokater ikke i sig selv udgør et tilsyn i denne sam-

menhæng.

Det forudsættes ved den risikobaserede tilgang, at Advokatrådet skal iden-

tificere og vurdere risikoen for, at en advokat eller en advokatvirksomhed

ikke overholder de forpligtelser, hvervet medfører. Der kan både være tale

om en generel og en konkret risikovurdering. Det kan f.eks. tænkes, at en

særlig risiko kan udledes af kendelser afsagt af Advokatnævnet, hvis Advo-

katnævnet f.eks. afsiger en række kendelser vedrørende samme type for-

hold. Herudover kan der være visse specialer, som f.eks. advokater, der ofte

fungerer som forsvarsadvokater, der vurderes at medføre en større risiko for

overtrædelser af advokatreguleringen. I forhold til sådanne personer eller

persongrupper vil der skulle udføres tilsyn oftere og mere intensivt, end det

i øvrigt er tilfældet.

Justitsministeriet er endvidere enig i, at der er behov for, at rådet anvender

et ekstraordinært tilsyn, når rådet bliver opmærksom på potentielle proble-

mer hos enkelte advokater, f.eks. gennem historier i pressen.

Det foreslås derfor, at det indføres som krav, at Advokatrådet skal iværk-

sætte passende tilsynsforanstaltninger, hvis der er en begrundet risiko for, at

en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab

vil overtræde en pligt, der følger af denne lov. Advokatrådet får ikke her-

med nye tilsynsbeføjelser, men kan anvende de af dets eksisterende tilsyns-

beføjelser, det finder mest effektivt i den konkrete situation.

Det foreslås tilsvarende, at rådet også skal iværksætte passende foranstalt-

ninger, hvis der er en begrundet mistanke om, at den omtalte personkreds

allerede har overtrådt en pligt, der følger af denne lov. Dette kan f.eks. ske

ved, at Advokatrådet bliver opmærksom på historier i pressen om den på-

gældende, at rådet modtager underretning fra en borger gennem den fore-

slåede whistleblowerordning om vedkommende, eller at rådet på anden vis

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

bliver gjort opmærksom på, at der er en mistanke om, at advokaten mv. ikke

har overholdt eller for fremtiden ikke vil overholde de pligter, der følger af

denne lov. Det forudsættes, at Advokatrådet iværksætter disse tilsynsforan-

staltninger uden ugrundet ophold.

For at understøtte, at Advokatrådet anvender en systematisk tilgang til tilsy-

nets tilrettelæggelse, foreslås det, i overensstemmelse med anbefalingen fra

rapporten fra EY, at Advokatrådet årligt skal udarbejde en intern samlet plan

for sin tilsynsvirksomhed for det kommende år. Planen skal indeholde op-

lysninger om, hvilke advokater og advokatvirksomheder rådet har planer om

at udføre tilsyn hos. Formålet med planen er at skabe overblik for Advoka-

trådet over, hvilke tilsyn der er planlagt for det kommende år, så det over en

årrække sikres, at der bliver udført tilsyn ved alle advokater og advokatvirk-

somheder.

Som opfølgning på denne tilsynsplan foreslås det, at Advokatrådet en gang

årligt udarbejder en rapport, der følger op på tilsynsplanen. Rapporten skal

afgives til justitsministeren og skal omhandle rådets faktisk udførte tilsyn i

det forgangne år. Rapporten skal omfatte både det tilsyn, rådet har planlagt,

og det ekstraordinære tilsyn. Rådet vil i rapporten skulle beskrive eventu-

elle tiltag, der er iværksat som følge af det udførte tilsyn, som f.eks. indbrin-

gelse af sager for nævnet, iværksættelse af yderligere tilsyn eller indkaldelse

til kollegiale samtaler. Rådet vil endvidere kunne inkludere oplysninger om

grundlaget for rådets risikovurdering af advokater og advokatvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne

hertil.

3.2. Udførelsen af Advokatrådets tilsyn

3.2.1. Gældende ret

I dag er det ikke ved lov nærmere reguleret, hvordan Advokatrådet udfører

sit tilsyn. Rådet har således selv udfyldt rammerne for sit tilsyn, bl.a. gen-

nem vedtægerne for Det Danske Advokatsamfund, som i medfør af retsplej-

elovens § 143, stk. 5, er optaget som bilag 2 til bekendtgørelse nr. 907 af 16.

september 2009 om godkendelse af ændringer af vedtægt for Det Danske

Advokatsamfund. Advokatsamfundet har desuden i medfør af retspleje-

lovens § 127 udarbejdet regler om advokaters pligter med hensyn til behand-

lingen af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan på-

drages under udøvelse af advokatvirksomhed, og meddelelse af alle for-

nødne regnskabsmæssige og økonomiske oplysninger til Advokatsamfun-

det samt regler om iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

(”klientkontovedtægten”), jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 725 af 27. maj

2015 om godkendelse af ændring af vedtægt om advokaters pligt med hen-

syn til behandlingen af betroede midler.

Det følger af vedtægternes § 20, at Advokatrådet i medfør af retsplejelovens

§ 143, stk. 3, kan beslutte, at en advokat eller en af de i retsplejelovens §

124 c, stk. 1, nr. 2, nævnte personer, som ejer aktier eller anparter i et advo-

katselskab, skal indkaldes til en samtale, hvis det må antages, at den pågæl-

dende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen

medfører, og at samtalen holdes med kredsbestyrelsen i en af de advokat-

kredse, som grænser op til den kreds, hvor den pågældende har sin virksom-

hed. Der henvises i denne forbindelse i øvrigt til dette lovforslags pkt. 3.3.4.

I medfør af vedtægternes § 21, stk. 1, kan Advokatrådet bestemme, at der

skal iværksættes et kollegialt tilsyn med en advokat mv., hvis den pågæl-

dende er under mistanke for at have begået overtrædelser, der kan føre til

frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at eje ak-

tier eller anparter i et advokatselskab. Tilsynet må i medfør af bestemmel-

sens stk. 2 normalt ikke overstige 3 måneder, og rådet kan beslutte at for-

længe tilsynsperioden med maksimalt 3 måneder. Dette tilsyn er i medfør af

bestemmelsens stk. 3 ikke til hinder for, at rådet samtidig gennemfører en

revisorundersøgelse hos advokaten mv., jf. nedenfor om klientkontovedtæg-

tens § 14, og forløbet af en eventuel disciplinærsag påvirkes heller ikke af

tilsynet, jf. stk. 4. Advokatrådet skal begrunde en beslutning om tilsyn over

for den person, der skal under tilsyn, jf. vedtægternes § 22.

Det følger af vedtægternes § 23, stk. 1, at tilsynet varetages af en eller flere

advokater (tilsynsadvokaten), som udpeges af Advokatrådet. Den, som skal

under tilsyn, skal have lejlighed til at udtale sig om valget af tilsynsadvokat,

medmindre formålet med tilsynet dermed ville forspildes. I medfør af be-

stemmelsens stk. 2 har tilsynsadvokaten tavshedspligt med hensyn til det,

som tilsynsadvokaten erfarer i forbindelse med tilsynet, jf. dog nedenfor om

vedtægernes § 26. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at tilsyns-

advokaten i forbindelse med tilsynet altid skal bevare fuldstændig uafhæn-

gighed, og der må ikke foreligge omstændigheder, der er egnet til at vække

tvivl om tilsynsadvokatens upartiskhed.

I medfør af vedtægternes § 25, stk. 1, er den, der er under tilsyn, forpligtet

til at forsyne tilsynsadvokaten med de oplysninger og dokumenter mv., som

tilsynsadvokaten finder, har betydning for tilsynet. Den, der er under tilsyn,

har endvidere pligt til at være til stede under tilsynsadvokatens besøg, med-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

mindre der er indgået anden aftale med tilsynsadvokaten, eller den pågæl-

dende har lovligt forfald, jf. bestemmelsens stk. 2.

Tilsynsadvokaten udfærdiger senest ved slutningen af tilsynsperioden ud-

kast til rapport, som fremsendes til den, der har været under tilsyn, med en

frist til at fremkomme med bemærkninger. Den færdige rapport, som frem-

sendes til Advokatrådet, skal kunne danne grundlag for Advokatrådets vur-

dering af forholdene hos den, der har været under tilsyn, jf. vedtægternes §

26, stk. 1. Rapporten skal endvidere indeholde indstilling om det videre for-

løb, herunder om der er behov for en revisorundersøgelse, jf. nedenfor om

klientkontovedtægtens § 14, og om, hvorvidt Advokatrådet bør rejse sag ved

Advokatnævnet, jf. vedtægternes § 26, stk. 2.

Klientkontovedtægten medfører også en række forpligtelser for advokater

og tilsynsbeføjelser for Advokatrådet. Således følger det bl.a. af klientkon-

tovedtægtens § 10, stk. 1, at Advokatrådet med et passende varsel fastsæt-

ter en frist, inden for hvilken alle advokatselskaber, der eksisterede, samt

alle advokater, der havde beskikkelse den 31. december det foregående år,

skal indsende en erklæring om størrelsen af advokatselskabets eller advoka-

tens samlede tilsvar af betroede penge pr. denne dato til Advokatrådet. Ad-

vokatrådet kan bestemme, at erklæringen skal afgives på en særlig formu-

lar, og at erklæringen skal afgives elektronisk. I praksis anmoder Advokat-

rådet om indsendelse af denne formular en gang årligt, og formularen skal i

nogle tilfælde være forsynet med en attest fra en registreret revisor.

I medfør af klientkontovedtægtens § 14 kan rådet desuden i en række til-

fælde beslutte at udpege en revisor, der skal undersøge, om en advokat over-

holder reglerne om behandlingen af betroede midler.

Endvidere følger det af klientkontovedtægtens § 18, at tilsidesættelse af kli-

entkontovedtægtens regler anses for en tilsidesættelse af advokatpligterne,

for hvilket Advokatrådet kan indklage den pågældende for Advokatnævnet,

jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, og § 124 d, stk. 2.

Det fremgår af rapporten fra EY, at tilsyn i praksis primært udføres ved be-

søg i advokatvirksomhederne, men at det også kan udføres på skriftligt

grundlag, hvis dette skønnes mest hensigtsmæssigt.

Skriftligt tilsyn kan f.eks. være, når tilsynet anmoder en advokater om at ud-

arbejde en redegørelse vedrørende et forhold, som har givet Advokatrådet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

mistanke om, at den pågældende advokat kan være i konflikt med god ad-

vokatskik eller lovgivningen i øvrigt.

Det fremgår af rapporten fra EY, at det udkørende tilsyn – hvor tilsynet er

på besøg i advokatvirksomhederne – omfatter kontrol med de særlige for-

hold eller krav, der gør sig gældende vedrørende bl.a. obligatorisk efterud-

dannelse, forsikring og garanti, EU-advokater, advokatselskaber, interesse-

konfliktreglerne, hvidvaskområdet, prisoplysningsreglerne, almene oplys-

ningsforpligtelser samt anvendelse af advokattitlen. Det udkørende tilsyn

fungerer i praksis på den måde, at de advokatvirksomheder, der udtages til

tilsyn, modtager et brev fra Advokatsamfundet med en opfordring om at af-

tale et tidspunkt for tilsynsbesøg inden for fire uger. I brevet er det ligeledes

beskrevet, hvad man kan forvente af besøget, og hvad tilsynet vil lægge

vægt på. Herudover er vedlagt et tilsynsskema, der bruges under tilsynsbe-

søget.

Det fremgår endvidere af rapporten fra EY, at de emner, der fremgår af til-

synsskemaet, under mødet bliver gennemgået, men at der også er mulighed

for at drøfte andre spørgsmål. Medarbejderen fra Advokatsamfundet note-

rer konklusionerne fra mødet i tilsynsskemaet, der afslutningsvist underskri-

ves og kopieres til advokatvirksomheden. En del af forholdene vil alene

blive kontrolleret på virksomhedsniveau, mens f.eks. spørgsmål vedrørende

prisoplysningsreglerne typisk foregår ved, at der udtages 5 tilfældige sager,

der kontrolleres. Hvis alle forhold ikke har været i orden, vil det oftest blive

aftalt, hvordan disse forhold rettes op og inden for hvilken frist.

3.2.2. Anbefalinger fra rapporten fra EY

EY anbefaler, at Advokatrådet udarbejder og ibrugtager instrukser eller ar-

bejdsprogrammer for tilsynsvirksomheden, som mere detaljeret angiver de

kontrolhandlinger, den tilsynsførende skal gennemføre. Disse instrukser el-

ler arbejdsprogrammer skal medvirke til grundighed og ensartethed samt til

at sikre bedre dokumentation for det faktisk udførte tilsyn, men må ikke hin-

dre den tilsynsførendes individuelle vurderinger og tilpasninger af tilsyns-

handlingerne til konkrete omstændigheder. Det anbefales også, at instruk-

serne eller arbejdsprogrammerne også skal reflektere en risikovurdering,

herunder bl.a. ved at give anvisninger vedrørende antallet af konkrete sager,

der udtages og gennemgås i forbindelse med tilsynet.

Ligeledes fremgår det af rapporten, at rådet i dag anvender spørgeskemaer,

som den tilsynsførende udfylder i forbindelse med tilsynsbesøget. Det frem-

går i denne forbindelse, at det ikke er muligt at udlede af de udfyldte spør-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

geskemaer, hvor detaljeret den udførte kontrol har været, og om det angivne

svar i spørgeskemaet alene er den tilsynsførendes gengivelse af, hvad advo-

katen har svaret på spørgsmålet, eller om der er foretaget yderligere kontrol.

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

EY’s undersøgelse har vist, at den nuværende regulering af tilsynet ikke sik-

rer, at Advokatrådet foretager et tilstrækkeligt differentieret tilsyn hos ad-

vokaterne. Der er således ikke sikkerhed for, at tilsynet afspejler, hvilke pro-

blemstillinger, rådet forestiller sig, advokatens virksomhed giver anledning

til. Derimod tyder meget på, at der i praksis anvendes en relativt standardi-

seret fremgangsmåde i form af et fast skema. Ligeledes er det ikke muligt

efterfølgende at se, hvordan oplysningerne i skemaet er fremkommet, om

den tilsynsførende har spurgt yderligere ind, eller om de enkelte svar har gi-

vet anledning til yderligere undersøgelser.

Justitsministeriet er på den baggrund enig i anbefalingen fra EY’s rapport

om, at der er behov for at opstille krav til Advokatrådet om, at rådet skal be-

nytte mere detaljerede instrukser eller arbejdsprogrammer. Det foreslås på

den baggrund, at der indføres krav om, at Advokatrådet udfærdiger arbejds-

programmer, der på en detaljeret måde angiver, hvordan udførelsen af tilsy-

net skal foretages.

Arbejdsprogrammerne skal i denne forbindelse tilpasses de problemstillin-

ger, som Advokatrådet må forvente kunne opstå hos den enkelte advokat.

Rådet skal i denne forbindelse gruppere advokaterne efter, hvor stor en ri-

siko der er for, at den enkelte advokat ikke overholder de pligter, stillingen

som advokat medfører, jf. ovenfor. Det skal ligeledes fremgå af skemaerne,

hvilke kontrolhandlinger den tilsynsførende har foretaget, samt hvorfra de

på skemaet angivne oplysninger stammer. Der kan f.eks. ved et tilsyn hos

en forsvarsadvokat spørges ind til, om den pågældende anvender markeds-

føring i forbindelse med sit hverv. Hvis dette bekræftes, kan den tilsynsfør-

ende passende spørge ind til, hvordan markedsføringen anvendes, hvor-

henne, mod hvem den rettes, mv., ligesom det kan fremgå af den tilsynsfør-

endes udfyldelse af skemaet, at den tilsynsførende har spurgt ind til disse

forhold, og at de nedskrevne svar er udtryk for advokatens mundtlige umid-

delbare besvarelse af disse spørgsmål, hvis dette er tilfældet.

Arbejdsprogrammerne vil gøre det muligt for Advokatrådet at føre et mere

ensartet og effektivt tilsyn med henblik på tidligere at blive opmærksom på

uregelmæssigheder hos den enkelte advokat eller advokatvirksomhed. Den

mere detaljerede nedskrivning af besvarelser i skemaer vil ligeledes lede til,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

at Advokatrådet på et senere tidspunkt kan se, hvordan tilsynet er udført, og

hvordan den pågældende advokat har svaret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3. Styrkelse af Advokatrådets tilsyn

3.3.1. Udveksling af oplysninger mellem Advokatrådet og offentlige myn-

digheder

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplys-

ninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed gælder reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, §

10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 (nu de relevante bestemmelser i databeskyttel-

sesloven og persondataforordningen). Det følger endvidere af forvaltnings-

lovens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, der ikke er omfattet

af stk. 1, kun må videregives til anden forvaltningsmyndighed, når den, op-

lysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når det følger af lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller

når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myn-

dighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

I forhold til videregivelse af oplysninger følger det endvidere af forvalt-

ningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er beret-

tiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en an-

den forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betyd-

ning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndighe-

den skal træffe. Denne bestemmelse finder dog i medfør af bestemmelsens

stk. 2 ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merar-

bejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at

få oplysningen. Det følger endvidere af forvaltningslovens § 32, at den, der

virker i den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig for-

trolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågæl-

dendes opgaver.

Vedrørende spørgsmålet om tavshedspligt følger det af forvaltningslovens

§ 27, stk. 1, at den, der virker i den offentlige forvaltning, har tavshedspligt,

jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om en-

keltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, og med hensyn til tek-

niske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretnings-

forhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke

videregives.

Herudover har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavsheds-

pligt i medfør af forvaltningslovens § 27, stk. 2, når det er af væsentlig be-

tydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, eller hvis en oplysning ved

lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når

fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse. Tavsheds-

pligten gælder endvidere, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, når det er nød-

vendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn

til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande el-

ler internationale organisationer.

Herudover gælder tavshedspligten med hensyn til oplysninger, det er nød-

vendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til forebyg-

gelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyr-

delse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig el-

ler disciplinær forfølgning, gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-

eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold

til skatte- og afgiftslovgivningen, det offentliges økonomiske interesser,

herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, forskeres og

kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og ma-

nuskripter eller private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse ef-

ter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. forvaltningslovens § 27, stk.

Der kan inden for den offentlige forvaltning alene pålægges tavshedspligt

med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den

for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private inter-

esser som nævnt i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, jf. stk. bestemmelsens

stk. 5.

Skattemyndighederne har i medfør af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1,

en ubetinget tavshedspligt. Det følger således af denne bestemmelse, at skat-

temyndighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffe-

loven skal iagttage ubetinget tavshedspligt for uvedkommende med hensyn

til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervs-

mæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af

deres arbejde bliver bekendt med.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Overtrædelse af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt er straf-

bart efter straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Det følger af straffelovens

§ 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller

hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,

hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at

hvis det i stk. 1 nævnte forhold begås med forsæt til at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstæn-

digheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende

omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen

er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig

skade eller indebærer en særlig risiko herfor. Af bestemmelsens stk. 3 føl-

ger, at en oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestem-

melse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemme-

ligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private in-

teresser. Det følger af straffelovens § 152 c, at § 152 finder tilsvarende an-

vendelse for de pågældende personers medhjælpere.

Det følger endvidere af straffelovens § 152 d, stk. 1, at §§ 152 og 152 c fin-

der tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gernin-

gen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet

ved en sådan overtrædelse. Af § 152 d, stk. 2, følger, at den, der uden at

have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkelt-

personers rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er

fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c, straffes med samme straf.

Advokatrådet er, som omtalt under pkt. 3.1.1, ikke omfattet af forvaltnings-

loven, og de ovenfor skitserede regler om udveksling af oplysninger og tavs-

hedspligt finder derfor ikke anvendelse for Advokatrådet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) finder anvendelse fra den 25.

maj 2018.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Behandling af personoplysninger, herunder udveksling af personoplysnin-

ger mellem Advokatrådet og offentlige myndigheder, er reguleret af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæg-

gende principper for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herun-

der om formålsbegrænsning, dataminimering, ajourføring, opbevaring, be-

handlingssikkerhed mv. Det følger også af databeskyttelseslovens § 5, stk.

1, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime

formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål.

Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, kan behandling, herunder videregi-

velse, af ikke-følsomme personoplysninger (dvs. alle andre personoplysnin-

ger end følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9) finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9 gælder et almindeligt forbud

mod behandling af oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, re-

ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en

fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons

seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Efter artikel 9, stk. 2-4, må så-

danne oplysninger dog behandles under visse betingelser. Der kan endvi-

dere henvises til databeskyttelseslovens § 7 om behandling af følsomme per-

sonoplysninger.

Behandling af personoplysninger for politiet og andre retshåndhævende

myndigheder til retshåndhævelsesformål er reguleret i lov nr. 410 af 27.

april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-

ninger.

Der er på nuværende tidspunkt ingen myndigheder, der er forpligtede til i

visse situationer at orientere Advokatrådet om oplysninger om advokater,

som de er kommet i besiddelse af som led i udførelsen af deres opgaver.

Hertil kommer, at forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregi-

velse af oplysninger i visse tilfælde vil kunne udgøre en hindring for vide-

regivelsen af visse oplysninger fra offentlige myndigheder til Advokatrådet

til brug for rådets tilsyn.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

3.3.1.2. Rapporten fra EY

EY foreslår i sin rapport, at der indføres mulighed for, at Advokatrådet kan

indhente oplysninger fra myndigheder mv., herunder for eksempel Rigsad-

vokaten og kriminalforsorgen. Dette har til formål i højere grad end i dag at

kunne risikoklassificere advokaterne.

3.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i, at det vil styrke Advokatrådets tilsyn, hvis rådet

kan modtage oplysninger fra visse offentlige myndigheder.

Advokatrådet er ikke en offentlig myndighed, men er nedsat ved lov, og rå-

det varetager opgaver i det offentliges interesse. Rådet udfører desuden en

tilsynsopgave, der kan sammenlignes med den tilsynsopgave, der i forhold

til andre brancher udføres af en offentlig myndighed, f.eks. Erhvervsstyrel-

sen i forhold til revisorerne. På den baggrund er Justitsministeriet enig i, at

rådet bør tilføres nogle af de samme beføjelser og underlægges samme tavs-

hedspligt som offentlige myndigheder i øvrigt har for at modtage, indhente

og dele oplysninger med offentlige myndigheder, når det har relevans for

rådets tilsyn. I den forbindelse bemærkes det, at Advokatrådet ikke er un-

derlagt forvaltningslovens regler eller de almindelige forvaltningsretlige

principper, herunder proportionalitets- og saglighedsprincipper. Dog be-

mærkes, at Advokatrådet ved behandling af personoplysninger skal over-

holde databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de

grundlæggende principper i artikel 5. Bl.a. på baggrund af, at Advokatrådet

ikke er omfattet af regler svarende til de, der gælder for offentlige myndig-

heder, finder Justitsministeriet det nødvendigt nærmere at beskrive og af-

grænse, hvilke myndigheder Advokatrådet kan udveksle oplysninger med,

hvilke oplysninger der kan udveksles, samt hvornår der kan ske udveksling.

Med udgangspunkt i EY’s anbefaling har Justitsministeriet været i dialog

med Advokatrådet om, hvilke oplysninger det kunne være relevant for rådet

at have adgang til, med henblik på at kunne udføre et effektivt tilsyn.

Advokatrådet har oplyst, at det er relevant på et så tidligt stadie som muligt

at modtage oplysninger fra anklagemyndigheden eller politiet om, at en ad-

vokat er involveret i en straffesag, herunder i form af sigtelser mv., når der

er tale om en sag, der er relevant for Advokatrådets tilsyn.

I forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen har Advokatrådet oplyst, at

det er relevant for rådet at kunne modtage oplysninger fra personalet i

fængsler og arresthuse, hvis der er episoder i fængslerne, der kan være rele-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

vante for Advokatrådets tilsyn, som f.eks. uddeling af merchandise mv. Her-

udover har Advokatrådet oplyst, at det også er relevant for rådet at modtage

oplysninger om, at Direktoratet for Kriminalforsorgen eller en af kriminal-

forsorgens institutioner har politianmeldt en advokat.

Advokatrådet har desuden peget på, at rådet vil være interesseret i at mod-

tage en række oplysninger fra domstolene, herunder oplysninger om kon-

kursbegæringer, begæringer om rekonstruktion, fogedretsbegæringer og

tvangsauktionsbegæringer indgivet mod advokater. Disse vil ofte være en

indikation på, at en advokat er i økonomisk uføre, hvilket forøger risikoen

for, at den pågældende vil misbruge klientmidler eller benytter fremgangs-

måder, der er uforenelige med advokathvervet. Herudover har Advokatrå-

det oplyst, at det vil være relevant at kunne indhente oplysninger om en for-

svarsadvokats anmodning om salær i en straffesag, da rådet herudfra vil

kunne fastslå, om en forsvarsadvokat systematisk har anmodet om for højt

salær. Herudover ville andre oplysninger om uregelmæssigheder vedrø-

rende advokater også kunne være relevante for domstolene at sende til Ad-

vokatrådet.

Herudover har Advokatrådet oplyst, at det er relevant for Advokatrådet at

kunne få oplysninger fra politiet eller anklagemyndigheden om igangvæ-

rende efterforskninger eller straffesager, da dette kan være indikation på en

forøget risiko, f.eks. hvis en advokat efterforskes for underslæb.

Endvidere har Advokatrådet oplyst, at visse oplysninger fra skattemyndig-

hederne kan være relevante for rådets tilsyn, dels fordi advokatens økono-

miske situation kan have betydning for rådets risikoklassificering af advo-

katen, dels fordi gæld i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover til det of-

fentlige kan lede til frakendelse af advokatbeskikkelsen i medfør af retsplej-

elovens § 139, stk. 1.

Advokatrådet har endelig gjort opmærksom på, at det ville være ønskvær-

digt, hvis rådet i et vist omfang kunne modtage oplysninger fra Advokat-

nævnet, da der i nævnets behandling af sager ofte indgår oplysninger om ad-

vokaters tilsidesættelse af regler, som vil kunne være relevant for Advokat-

rådets tilsyn. Der har således været eksempler på, at Advokatrådet har un-

dersøgt omstændighederne ved en advokats opførsel for først efterfølgende

at finde ud af, at Advokatnævnet har en verserende disciplinærsag mod ved-

kommende.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Justitsministeriet kan tilslutte sig, at Advokatrådet får adgang til oplysnin-

ger fra offentlige myndigheder i det ovennævnte omfang med henblik på at

give rådet mulighed for at udføre et mere effektivt tilsyn.

Det kan for det første ske ved, at Advokatrådet kan anmode offentlige myn-

digheder om oplysninger. Det kan for det andet ske ved, at visse myndighe-

der skal være forpligtet til at udlevere bestemte typer af oplysninger til Ad-

vokatrådet. Justitsministeriet finder i denne forbindelse, at dette – for at

undgå, at en potentielt meget stor administrativ byrde placeres hos de på-

gældende myndigheder – bør begrænses til tilfælde, hvor myndigheden

kommer i besiddelse af oplysninger, der umiddelbart kan konstateres at være

relevante for rådets tilsyn, i tilfælde, hvor myndigheden ved, at oplysnin-

gerne knytter sig til en advokat og dennes udøvelse af hvervet som advokat.

Det kan for det tredje ske ved, at visse myndigheder i øvrigt kan dele oplys-

ninger med Advokatrådet, hvis det konkret skønnes at være relevant for Ad-

vokatrådets tilsyn.

Det foreslås således, at anklagemyndigheden skal underrette Advokatrådet,

når der rejses tiltale mod advokater, og der i den forbindelse nedlægges på-

stand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksom-

hed. Det foreslås som supplement hertil, at Advokatrådet i forbindelse med

udøvelsen af sit tilsyn kan indhente oplysninger om specifikke advokater fra

anklagemyndigheden i forhold til eventuelle verserende straffesager mod

advokaten, når advokaten er sigtet. Anklagemyndigheden vil desuden have

mulighed for at dele oplysninger med Advokatrådet, hvis anklagemyndig-

heden vurderer, at oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med advoka-

ter.

Det er vurderingen, at der ikke kan opstilles objektivt konstaterbare kriterier

for, hvornår politiet vil skulle dele oplysninger om efterforskning mv. med

Advokatrådet, uden at der samtidig også indføres en væsentlig administra-

tiv byrde. Det kan således ikke sikres, at politiet altid vil have viden om, at

en person, der er mål for politiets efterforskning, er advokat, ligesom der

kan være tale om sigtelser i mange forskellige typer af sager, herunder f.eks.

færdselsforseelser, der som udgangspunkt ikke har nogen relevans for Ad-

vokatrådets tilsyn. Det foreslås, at der indføres mulighed for, at politiet kan

dele oplysninger med Advokatrådet om en igangværende efterforskning,

herunder rejste sigtelser mv., når politiet finder, at dette er relevant for Ad-

vokatrådets tilsyn. Der indføres som supplement hertil også hjemmel til, at

Advokatrådet kan anmode politiet om oplysninger om igangværende efter-

forskninger mod navngivne advokater, når disse er sigtede.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det foreslås desuden at indføre krav om, at Direktoratet for Kriminalforsor-

gen skal orientere Advokatrådet, når direktoratet foretager politianmeldelse

af en advokat, hvis der er tale om anmeldelse foretaget angående forhold,

der er begået i forbindelse med udøvelsen af hvervet som advokat. Således

vil en situation, hvor en advokat besøger et familiemedlem i en af kriminal-

forsorgens institutioner og i den forbindelse begår en forseelse, der ikke i

øvrigt har relation til advokathvervet eller har relation til forretningsforhold

eller andre forhold af økonomisk karakter, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4,

ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det er vurderingen, at de tilfælde, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen

eller en af kriminalforsorgens institutioner i øvrigt kommer i besiddelse af

oplysninger om forhold, der kan være relevante for Advokatrådets tilsyn, vil

kunne varetages gennem den almindelige mulighed for at orientere Advo-

katrådet om oplysninger, der er relevante for rådets tilsyn, herunder bl.a.

også gennem den foreslåede whistleblowerordning.

Justitsministeriet foreslår i overensstemmelse med Advokatrådets forslag,

at domstolene skal underrette Advokatrådet, når der indgives konkursbegæ-

ring, begæring om rekonstruktion, fogedretsbegæring, begæring om kon-

kurskarantæne eller tvangsauktionsbegæring mod en advokat, og denne be-

gæring har relevans for advokatens hverv.

Det foreslås ligeledes, at der indføres mulighed for, at Advokatrådet fra

domstolene kan indhente oplysninger om en beskikket advokats anmodning

om salær i en specifik sag.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det vil være en uforholdsmæssig ad-

ministrativ byrde at pålægge skattemyndighederne en selvstændig forplig-

telse til at underrette Advokatrådet, når en advokat f.eks. har væsentlig gæld

til det offentlige. Dette skyldes, at skattemyndighederne ikke nødvendigvis

vil have informationer om, hvorvidt en skatteyder er advokat eller ej. Det

foreslås derfor, at der indsættes hjemmel til, at skattemyndighederne kan vi-

deregive oplysninger om en advokats skattesag, hvis myndigheden vurde-

rer, at oplysningen er relevant for Advokatrådets tilsyn. Det foreslås desu-

den, at skattemyndighederne kan videregive oplysninger om ansøgninger

om omkostningsgodtgørelse i skattesager, hvis skattemyndighederne vurde-

rer, at oplysningerne er relevante for Advokatrådets tilsyn. Som supplement

hertil foreslås det, at Advokatrådet i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn

kan anmode skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger ved-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

rørende en advokat. Videregivelse efter de ovennævnte bestemmelser vil

ikke være i strid med tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1.

Det foreslås desuden, at Advokatnævnet får mulighed for at underrette Ad-

vokatrådet om oplysninger, der efter nævnets vurdering er relevante for rå-

dets tilsyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at nævnet har kompeten-

cerne til at vurdere, hvornår oplysninger er relevante for rådets tilsyn, da

nævnet beskæftiger sig med advokatreguleringen.

Eftersom der er tale om oplysninger, der ofte kan være af fortrolig karakter,

og Advokatrådet som nævnt ikke er omfattet af forvaltningslovens regler

om tavshedspligt, foreslås det desuden, at der indføres en tavshedspligt for

Advokatrådets medlemmer for fortrolige oplysninger. Det foreslås, at tavs-

hedspligten udstrækkes til også at gælde for Advokatsamfundets ansatte og

kredsbestyrelserne for advokatkredsenes medlemmer, da disse persongrup-

per bistår Advokatrådet med dets tilsyn. Bestemmelsen svarer til tavsheds-

pligten i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og i § 48 i revisor-

loven, med de fornødne tilpasninger i forhold til Advokatrådets tilsyn.

Hvad der forstås ved fortrolige oplysninger skal i denne forbindelse bl.a.

forstås i overensstemmelse med forvaltningslovens § 27, hvilket medfører,

at i hvert fald oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomi-

ske, forhold, og oplysninger om bl.a. forretningsforhold eller lignende, jf. §

27, stk. 1, vil anses for at være fortrolige oplysninger og dermed omfattet af

tavshedspligten. Dette medfører, at oplysninger, Advokatrådet modtager

som led i sit tilsyn om f.eks. verserende straffesager mod en advokat eller

en advokats skatteforhold, vil være omfattet af tavshedspligten.

Herudover vil også oplysninger, der i øvrigt efter lovgivningen er fortrolige,

være omfattet af tavshedspligten. I forhold til den foreslåede bestemmelse

for Advokatrådets medlemmer mv. medfører dette, at oplysninger, Advoka-

trådet modtager i medfør af sit tilsyn, om eksempelvis en advokats skat-

tesag, vil være fortrolige, hvis oplysningen i medfør af lovgivningen er for-

trolig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Krav om deltagelse i tilsyn

3.3.2.1. Gældende ret

Advokatrådet udfører i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 2, tilsyn med

advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige. Der findes ikke i retspleje-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

loven nogen bestemmelse, der direkte forpligter advokater til at udlevere op-

lysninger til Advokatrådet i forbindelse med rådets udførelse af dets tilsyn.

Advokatrådet har oplyst, at rådet i praksis anser en advokats manglende del-

tagelse i tilsyn og udlevering af oplysninger i denne forbindelse for at være

i strid med god advokatskik, hvilket bekræftes af praksis fra Advokatnæv-

net. Det følger endvidere af Advokatsamfundets vedtægters § 25, stk. 1, at

den, der er under tilsyn, er forpligtet til at forsyne tilsynsadvokaten med de

oplysninger og dokumenter mv., som tilsynsadvokaten finder, har betydning

for tilsynet, jf. nærmere under pkt. 3.2.1 om udførelsen af Advokatrådets til-

syn.

Dette medfører, at rådet kan indbringe advokaten for Advokatnævnet, og at

advokaten kan ifalde en disciplinærsanktion, såfremt advokaten ikke opfyl-

der sin forpligtelse til at medvirke til tilsynet. Advokatrådet har dog oplyst,

at der fortsat er tilfælde, hvor advokater stiller spørgsmålstegn ved forplig-

telsen til at medvirke til rådets tilsyn, herunder udlevere oplysninger til rå-

det i tilknytning til tilsynet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mi-

stanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovover-

trædelse, der kan medføre straf, gælder en evt. oplysningspligt ikke i for-

hold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,

som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den for-

modede lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens kapitel 4, der indeholder §

10, finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen mv. er fastsat pligt

til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning, jf. retssikkerheds-

lovens § 1, stk. 3.

3.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet finder det naturligt, at Advokatrådet har tilstrækkelige be-

føjelser til at udføre sit tilsyn, herunder at rådet i den forbindelse kan an-

mode om – og modtage – oplysninger fra de advokater, der er genstand for

rådets tilsyn.

Det foreslås på baggrund heraf, at der indsættes en bestemmelse i retspleje-

loven, hvoraf det udtrykkeligt følger, at advokater er forpligtet til at med-

virke til Advokatrådets udførelse af tilsyn, herunder ved at udlevere oplys-

ninger til brug for tilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være

tale om en kodificering af praksis fra Advokatnævnet i forhold til pligten til

at medvirke til tilsynet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

I forbindelse med Advokatrådets anvendelse af oplysningspligten foreslås

det, at retssikkerhedslovens kapitel 4 finder anvendelse, da dette ville have

været tilfældet, hvis det var en offentlig myndighed, der fik tillagt kompe-

tence til at håndhæve en oplysningspligt, og da der ses at gøre sig de samme

retssikkerhedsmæssige hensyn gældende her.

Det indebærer, at Advokatrådet ikke kan pålægge en person, mod hvem der

er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovover-

trædelse, der kan medføre straf, at afgive oplysninger i medfør af bestem-

melsens 1. pkt. Det gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysnin-

ger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den for-

modede lovovertrædelse.

Udtrykket ”straf” i retssikkerhedslovens § 10 skal forstås i overensstem-

melse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, jf.

bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 2003-04, til-

læg A, s. 3096ff.

Det bemærkes i den forbindelse, at en disciplinærsanktion i medfør af rets-

plejelovens § 147 c som følge af tilsidesættelse af god advokatskik ikke an-

tages at være en straf i konventionens forstand, jf. Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols afgørelse af 24. november 1998 i sagen Brown mod

Storbritannien, og Højesterets dom af 3. november 1999 (trykt i UfR 2000,

side 307) og 12. december 2017 (trykt i UfR 2018, side 1160).

Bestemmelsen vil derimod være relevant i en situation, hvor Advokatrådet

ønsker at indhente oplysninger som led i tilsynet, og der er konkret mistanke

om, at den pågældende har begået en strafbar lovovertrædelse, f.eks. bedra-

geri.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt vil også

herefter være en overtrædelse af god advokatskik, der kan lede til discipli-

nærsanktioner ved indbringelse for Advokatnævnet.

Advokatrådet vil desuden – som hidtil – i medfør af retsplejelovens § 147 c,

stk. 2, kunne indklage advokaten for nævnet med påstand om, at Advokat-

nævnet pålægger den pågældende advokat tvangsbøder. Det forudsættes, at

nævnet behandler disse sager med den fornødne hurtighed, henset til formå-

let med udstedelsen af tvangsbøder, der netop er at forsøge at opnå en hur-

tig reaktion. Hvis rådet samtidig med sagen om tvangsbøder i øvrigt ned-

lægger påstand om andre sanktioner, forudsættes det, at nævnet vil kunne

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

behandle spørgsmålet om tvangsbøder separat med henblik på at kunne

træffe en hurtig afgørelse om dette spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3.3. Oprettelse af whistleblowerordning

3.3.3.1. Gældende ret

Enhver kan henvende sig til Advokatrådet med henblik på at underrette rå-

det om en advokat, der ikke har overholdt de pligter, stillingen medfører.

Der findes ikke særlige kanaler, hvorigennem borgere eller myndigheder

anonymt kan rette henvendelse til Advokatrådet.

Advokatrådet er ikke omfattet af offentlighedsloven. Advokatrådet er der-

for ikke omfattet af reglerne om aktindsigt og notatpligt, og har derfor mu-

lighed for at undlade at videregive oplysninger om en klager til udenforstå-

ende, hvis klageren ønsker at være anonym.

3.3.3.2. Rapporten fra EY

EY anbefaler, at der under Advokatsamfundet overvejes etablering af en for-

mel whistleblowerordning, der vil kunne gøre det lettere, anonymt og mere

legitimt for klienter, myndigheder mv. at foretage indberetning af mulig

ulovlig eller uetisk adfærd, som tilsynet bør følge op på.

3.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Advokatrådet har over for Justitsministeriet gjort opmærksom på, at rådet

har vanskeligt ved at føre et tilstrækkeligt tilsyn, hvis rådet ikke modtager

alle de relevante informationer, som f.eks. fra ansatte ved fængslerne, der

ofte har med advokater at gøre. Advokatrådet har i den forbindelse peget på,

at oprettelsen af en whistleblowerordning, der giver alle mulighed for ano-

nymt at henvende sig til rådet, formentlig vil kunne styrke informationstil-

gangen til rådet.

Justitsministeriet er enig i, at adgangen til at give oplysninger om advoka-

ters forhold til Advokatrådet til brug for rådets tilsyn bør være så enkel som

mulig med henblik på at sikre, at rådet kommer i besiddelse af oplysninger,

der kunne være relevante for rådets tilsyn. Det er i den forbindelse vigtigt at

sikre, at kendskabet til muligheden for at foretage indberetninger er så bredt

som muligt. Efter Justitsministeriets opfattelse vil oprettelsen af en whistle-

blowerordning, der giver mulighed for at foretage anonyme indberetninger

af forhold til vedrørende overtrædelser af advokatreguleringen til Advokat-

rådet, kunne medvirke til at styrke kendskabet til og interessen for at fore-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

tage sådanne indberetninger. Justitsministeriet er på den baggrund enig i an-

befalingen fra EY.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der oprettes en formel ordning under Ad-

vokatrådet, hvortil personer kan indberette overtrædelser eller potentielle

overtrædelser af den advokatretlige regulering.

Ordningen skal være indrettet på en sådan måde, at indberetninger til Advo-

katrådet om overtrædelser af den advokatretlige regulering skal kunne fore-

tages anonymt. Dette medfører, at den, der indberetter en overtrædelse, skal

kunne foretage en indberetning uden angivelse af navn, uden mulighed for

sporing af computerens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør end-

videre som udgangspunkt kun være tilgængelige for den eller de medarbej-

dere i Advokatrådets sekretariat, der arbejder med tilsynet.

Det foreslås i forlængelse af denne ordning, at Advokatsamfundets ansatte

samt medlemmer af Advokatrådet ikke må videregive oplysninger til andre

om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en per-

son til Advokatsamfundet eller Advokatrådet. Denne beskyttelse gælder

også, når en persons ansættelsesforhold ved Advokatsamfundet ophører, el-

ler en persons udnævnelse som rådsmedlem ophører.

Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede tavshedspligt begået af Ad-

vokatsamfundets ansatte eller af medlemmer af Advokatrådet kan straffes i

medfør af straffelovens § 152 og §§ 152 c-f.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3.3.4. Betingelserne for indkaldelse til kollegial samtale

3.3.4.1. Gældende ret

Advokatrådet kan i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 3, 1. pkt., træffe

bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124

c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal ind-

kaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som

grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den ovennævnte person har

sin virksomhed, hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævnte per-

son groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen med-

fører.

Advokatrådets mulighed for at indkalde advokater mv. til en kollegial sam-

tale blev indsat ved lov nr. 520 af 6. juni 2007. Loven er baseret på betænk-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

ning nr. 1479/2006 afgivet af Advokatudvalget. Det fremgår af bemærknin-

gerne

at samtalen bl.a. har til formål at gøre advokaten opmærksom på, at

Advokatrådet har modtaget oplysninger, der tyder på, at advokaten har til-

sidesat god advokatskik eller andre advokatpligter, samt at få vedkommende

til at ændre kurs. Endvidere fremgår det, at samtalen har til formål at for-

bedre Advokatrådets grundlag for at vurdere, om der bør indledes en sag

ved Advokatnævnet mod den pågældende advokat. Udebliver advokaten fra

samtalen, bør dette efter omstændighederne kunne betragtes som en tilside-

sættelse af god advokatskik. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at

samtalen ikke er et alternativ men et supplement til klagesagsbehandlingen,

og at samtalen skal have til formål at hindre fremtidige tilsidesættelser af

advokatpligterne. Endelig fremgår det af bemærkningerne, at Advokatud-

valget finder, at der med kriteriet om, at der skal være mistanke om, at ad-

vokaten groft eller gentagne gange har tilsidesat advokatpligterne, er fundet

en rimelig løsning, der både tilgodeser hensynet til klienterne og advokaten

og dennes fortsatte drift af virksomheden, jf. Folketingstidende 2006-07, til-

læg A, side 5437 og 5441.

3.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Advokatrådet har over for Justitsministeriet udtrykt ønske om, at betingel-

serne for at indkalde advokater mv. til en kollegial samtale lempes, så det

bliver muligt for rådet tidligere at gribe ind over for advokater mv. i tilfælde,

hvor der er mistanke om, at de pågældende ikke overholder den advokatret-

lige regulering. Advokatrådet har i den forbindelse peget på, at det nugæl-

dende krav om, at den pågældende groft eller gentagne gange skal have til-

sidesat de pligter, som stillingen medfører, er for strengt og i visse tilfælde

afskærer rådet muligheden for at gribe tidligt ind i tilfælde, hvor der er indi-

kationer på, at en advokat mv. ikke overholder pligterne.

Af de grunde, som Advokatrådet har anført, kan Justitsministeriet tilslutte

sig forslaget om at lempe kriteriet for at indkalde en advokat mv. til en kolle-

gial samtale. Justitsministeriet kan i den forbindelse desuden henvise til, at

formålene med muligheden for at indkalde advokater mv. til kollegial sam-

tale, nemlig dels at få den pågældende til at ændre kurs, dels at forbedre Ad-

vokatrådets grundlag for at vurdere, om der bør rejses en sag ved Advokat-

nævnet mod den pågældende, efter ministeriets opfattelse tilsiger, at krite-

riet for at indkalde til en kollegial samtale ikke bør være strengt.

3.3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at betingelserne for afholdelse af kollegiale

samtaler ændres, så der alene stilles krav om, at det må antages, at en advo-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

kat eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i en advokatselskab, har tilsidesat de pligter, som stil-

lingen medfører.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en sådan lempelse af betingelserne

for at indkalde advokater mv. til kollegial samtale vil styrke Advokatrådets

mulighed for at gribe tidligt ind over for advokater mv., der tilsidesætter de

pligter, som stillingen medfører.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

4. Advokatnævnets sanktionsmuligheder

4.1. Advokatnævnets muligheder for betinget frakendelse af advokat-

beskikkelsen

4.1.1. Gældende ret

Advokatnævnet kan i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 3, frakende en

advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven ka-

rakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis advokaten har gjort

sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som ad-

vokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende

ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde. Fra-

kendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

I medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 4, kan Advokatnævnet endvidere

frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller for-

retninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller an-

parter i et advokatselskab, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som regulerer advokathver-

vet, og de udviste forhold giver anledning til at antage, at den pågældende

ikke for fremtiden vil overholde disse regler. Frakendelsen kan også her ske

i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

4.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Advokatrådet har over for Justitsministeriet foreslået, at Advokatnævnet – i

tillæg til den eksisterende mulighed for ubetinget frakendelse af advokatbe-

skikkelse – gives mulighed for betinget at frakende en advokat sin advokat-

beskikkelse. Advokatrådet har i den forbindelse peget på, at en sådan yder-

ligere sanktionsmulighed vil kunne være et effektivt præventivt redskab

over for advokater, der – uden at det dog kvalificerer til en ubetinget fraken-

delse af advokatbeskikkelsen – groft eller gentagne gange har tilsidesat plig-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

terne som advokat. Rådet har desuden henvist til, at Revisornævnet har en

tilsvarende mulighed for betinget at frakende autorisationen som revisor.

Justitsministeriet kan, af de grunde, der er anført af Advokatrådet, tilslutte

sig forslaget om at give Advokatnævnet mulighed for betinget at frakende

advokatbeskikkelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Revisornævnet som anført af Advokat-

rådet har en tilsvarende mulighed for betinget at frakende en revisor sin au-

torisation. Denne mulighed blev indsat ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om

ændring af revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af æn-

dringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige

krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden). Indførel-

sen af muligheden for betinget frakendelse er baseret på en anbefaling fra

Revisorkommissionen.

Revisorkommissionen udtalte i den forbindelse, at der er en ganske høj barre

for, hvornår en revisor kan få frakendt sin autorisation, og anbefalede på den

baggrund, at der indføres en mellemsanktion (et ”gult kort”) mellem en bø-

desanktion og en (ubetinget) frakendelse. Betingelserne for, at en revisor

kan få frakendt sin autorisation, er, at revisor skal have gjort sig skyldig i

grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de

udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden

vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, jf. § 44, stk. 4, i bekendtgørelse

nr. 1167 af 9. september 2016 af lov om godkendte revisorer og revisions-

virksomheder (revisorloven).

Betingelserne for, at Advokatnævnet kan frakende en advokat retten til at

udøve advokatvirksomhed, er – som omtalt – at advokaten har gjort sig skyl-

dig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og

at de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil

udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.

Der er således ensartede krav for, hvornår Advokatnævnet kan fratage en

advokat retten til at udøve advokatvirksomhed, og for, hvornår Revisornæv-

net kan fratage en revisor sin autorisation.

Efter Justitsministeriets opfattelse taler de hensyn, som Revisorkommissio-

nen lagde vægt på i forbindelse med anbefalingen om at indføre betinget fra-

kendelse i forhold til Revisornævnet, for, at også Advokatnævnet gives en

sådan mulighed. Der ses således ikke at være afgørende forskelle mellem de

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

to områder, der kan begrunde, at Advokatnævnet ikke også bør kunne til-

dele en betinget frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed.

Advokatnævnet bør efter Justitsministeriets opfattelse tilsvarende gives mu-

lighed for betinget at frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk.

1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at ud-

føre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at

eje aktier eller anparter i et advokatselskab. I forhold til Advokatnævnets

sanktionsmuligheder har denne persongruppe hidtil været sidestillet med ad-

vokater, og efter Justitsministeriets opfattelse bør denne sidestilling opret-

holdes.

4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at Advokatnævnet får mulighed for betinget

at frakende en advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nær-

mere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis den

pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse

af sine pligter som advokat.

Tilsvarende foreslås det, at Advokatnævnet gives mulighed for betinget at

frakende en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller for-

retninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller an-

parter i et advokatselskab, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som regulerer advokathver-

vet.

Sanktionen vil – i forhold til advokater – især finde anvendelse, når der fo-

religger en grov tilsidesættelse af advokatens pligter som advokat, men hvor

der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at frakende advokaten sin ret til at

udøve advokatvirksomhed, f.eks. fordi de udviste forhold ikke med den for-

nødne sikkerhed giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke for

fremtiden vil udøve sin virksomhed på forsvarlig måde. Tilsvarende gør sig

gældende i forhold til de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.

Der vil skulle fastsættes en prøvetid, og fastsættelse af dennes længde vil af-

hænge af karakteren af forseelsen, herunder antallet af forhold, der danner

grundlag for ikendelse af den betingede frakendelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det forudsættes, at pålæggelse af bøde, jf. § 147 c, stk. 1, kan ske samtidig

med betinget frakendelse. Betinget frakendelse udgør således ikke et alter-

nativ men derimod et evt. supplement til bødepålæggelse.

Tilsidesætter advokaten i prøvetiden de pligter, stillingen medfører, skal Ad-

vokatnævnet på grundlag af en klage, der kan indgives både af Advokatrå-

det og af andre klageberettigede, tage stilling til, om frakendelsen skal fuld-

byrdes. Det indgår i denne vurdering, om det forhold, advokaten nu er ind-

klaget for, har en sådan karakter, at advokaten efter en samlet vurdering bør

frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. Det bemærkes i denne for-

bindelse, at hvis en advokat har modtaget en betinget frakendelse og inden

for prøvetiden er genstand for endnu en klagesag ved Advokatnævnet, og

denne klagesag er af alvorlig karakter, må betingelsen om, at der er grund

til at antage, at advokaten ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed

på forsvarlig måde, som udgangspunkt anses for opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, 11 og 13, og bemærknin-

gerne hertil.

4.2. Opsættende virkning ved indbringelse af Advokatnævnets afgørel-

ser om ubetinget frakendelse for domstolene

4.2.1. Gældende ret

Advokaten eller personen, der i medfør af retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr.

2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan i medfør af retspleje-

lovens § 147 e, stk. 1, forlange en afgørelse om ubetinget frakendelse efter

§ 147 c, stk. 3 eller 4, indbragt for retten. Afgørelsen indbringes ved, at den

pågældende fremsætter anmodning om sagsanlæg over for justitsministeren

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, hvorefter ju-

stitsministeren anlægger sag i den borgerlige retsplejes former mod den på-

gældende, jf. retsplejelovens § 147 e, stk. 2. Retten kan stadfæste, ophæve

eller ændre afgørelsen. Retten kan foretage en udtømmende prøvelse af

nævnets afgørelser, både med hensyn til, hvorvidt en advokat har tilsidesat

en pligt, herunder har handlet i strid med god advokatskik, og med hensyn

til valget og udmålingen af sanktionen.

Anmodningen om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan, hvis

Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at udøve advokatvirksom-

hed eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller an-

parter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i et advokat-

selskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve sådan virk-

somhed, indtil sagen er endeligt afgjort, jf. retsplejelovens § 147 e, stk. 3.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det kan endvidere ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende

virkning.

4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Praksis viser, at sagerne om indbringelse af Advokatnævnets afgørelser for

domstolene i nogle tilfælde kan versere i længere tid. Dette kan medføre en

række uhensigtsmæssigheder, herunder at det tager længere tid, før Advo-

katnævnets afgørelse er endelig, samt at advokaten under sagens behandling

som udgangspunkt kan fortsætte sin advokatvirksomhed til evt. skade for

mulige klienter, selv om nævnet f.eks. har frakendt den pågældende sin be-

skikkelse. Efter Justitsministeriets opfattelse er det betænkeligt, fordi advo-

katen dermed får mulighed for under en evt. langvarig behandling af sagen

ved domstolene at fortsætte den adfærd, der har ført til, at Advokatnævnet

har besluttet at frakende advokaten sin beskikkelse.

Justitsministeriet har derfor overvejet, hvordan det sikres, at sagerne be-

handles mere effektivt. Det er ministeriets opfattelse, at den opsættende

virkning ved indbringelse af Advokatnævnets afgørelser om frakendelse un-

der visse omstændigheder kan fjerne incitamentet for advokaten til at med-

virke til, at sagen kan afgøres med den fornødne hurtighed. En ændring af

reglerne om opsættende virkning kan derfor efter ministeriets opfattelse

være med til at skabe et sådant incitament.

Justitsministeriet er i denne forbindelse opmærksom på, at en afgørelse fra

Advokatnævnet om, at en advokat mister sin beskikkelse, eller at en person,

der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokat-

selskab, mister retten hertil, er en meget indgribende afgørelse, der i praksis

vil kunne føre til, at den pågældende mister sit erhvervsgrundlag.

Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til, at sager om fraken-

delse af retten til at drive advokatvirksomhed eller til at eje aktier eller an-

parter i et advokatselskab kan afgøres endeligt med den fornødne hurtighed,

at bestemmelsen om opsættende virkning ændres.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at rammerne for Advokat-

nævnet efter ministeriets opfattelse medvirker til at understøtte tilliden til og

retssikkerheden i forbindelse med nævnets afgørelser. Advokatnævnet er så-

ledes et uafhængigt, domstolslignende nævn, der udelukkende behandler

klagesager over advokater mv. Nævnets formand er en dommer. Det frem-

går desuden af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om Ad-

vokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

over advokater m.v., at sager om frakendelse så vidt muligt skal behandles

af det fulde nævn. Det følger af samme bekendtgørelses § 23, stk. 2, at næv-

net i sager om frakendelse udpeger en forsvarer for den indklagede advokat,

såfremt den indklagede ikke selv har valgt en sådan.

Samlet set er det derfor Justitsministeriets opfattelse, at de betryggende ram-

mer omkring Advokatnævnets virksomhed gør det forsvarligt at ændre be-

stemmelsen om opsættende virkning.

4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at udgangspunktet om, at en indbringelse af

Advokatnævnets afgørelser om ubetinget frakendelse i medfør af retspleje-

lovens § 147 c, stk. 3 og 4, har opsættende virkning, erstattes af et udgangs-

punkt om, at retten altid vil skulle tage stilling til spørgsmålet om opsæt-

tende virkning. Dette medfører, at der altid vil skulle være et forberedende

retsmøde hurtigst muligt efter indbringelsen af sagen for retten, hvor retten

vil skulle tage stilling til, om indbringelsen har opsættende virkning eller ej.

Det foreslås, at det forberedende retsmøde skal afholdes inden 4 uger efter

anlæg af sagen. Indtil retten har taget stilling til spørgsmålet om opsættende

virkning, har klagen opsættende virkning.

Ved vurderingen af, om indbringelsen af sagen for domstolene skal tillæg-

ges opsættende virkning eller ej, vil retten skulle inddrage relevante forhold,

såsom karakteren af advokatens forseelse og den risiko, der ligger i, at ad-

vokaten kan fortsætte sin advokatvirksomhed under sagens behandling, her-

under risiko for misbrug af klientmidler, gentagelsesrisiko under domstole-

nes behandling af sagen mv. Det er i den forbindelse forventningen, at ret-

ten i større omfang end i dag vil beslutte, at en indbringelse af sagen for

domstolene ikke har opsættende virkning. Således vil retten som udgangs-

punkt i en situation, hvor advokaten har begået en forseelse af en vis grov-

hed, og der under sagens behandling er risiko for yderligere overtrædelse af

pligterne som advokat, ikke meddele opsættende virkning. Det vil ligeledes

kunne indgå i vurderingen, hvis det virker stødende, at advokaten under sa-

gens behandling fortsætter med at virke som advokat.

Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virkning ved ken-

delse, der kan kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens

kapitel 37. Retten kan ved kendelsen bestemme, at kære ikke har opsættende

virkning, og retten vil også i denne forbindelse skulle inddrage risikoen for,

at advokaten begår nye forhold under et kæremål.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Advokatnævnets afgørelse

stadfæstes, ophæves eller ændres, træffes som hidtil ved dom. Som hidtil vil

domstolene i den forbindelse have mulighed for at foretage en udtømmende

prøvelse af Advokatnævnets afgørelse og vil derfor også have mulighed for

f.eks. at ændre nævnets afgørelse til en betinget frakendelse. Det foreslås, at

retten skal tage stilling til, om anke af dommen har opsættende virkning. Det

vil kun være relevant for retten at tage stilling til dette, hvis retten helt eller

delvist stadfæster Advokatnævnets afgørelse, så der fortsat – i hvert fald i et

vist omfang – er tale om ubetinget frakendelse. Retten vil her skulle ind-

drage de samme momenter som i forbindelse med rettens stillingtagen til

spørgsmålet om opsættende virkning under sagens behandling. Det forud-

sættes også her, at retten i større omfang end i dag vil bestemme, at anke af

rettens dom ikke har opsættende virkning. I en situation, hvor der er over-

hængende risiko for, at advokaten under ankesagens behandling vil begå

nye forhold, vil retten derfor som udgangspunkt træffe afgørelse om, at anke

ikke har opsættende virkning. Det forudsættes i øvrigt, at behandlingen af

sagen i ankeinstansen sker hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Slettet.

4.3. Advokatnævnets mulighed for midlertidig frakendelse under

nævnsbehandlingen

4.3.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 3, at Advokatnævnet kan frakende

en advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven

karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed i et tidsrum fra 6 måne-

der til 5 år eller indtil videre, hvis advokaten har gjort sig skyldig i grov el-

ler oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste

forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil

udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.

I medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 4, kan Advokatnævnet frakende en

af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller

anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af

nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et ad-

vokatselskab i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, hvis den

pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse

af de regler, som regulerer advokathvervet, og de udviste forhold giver

grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil overholde disse

regler.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

I medfør af § 23, stk. 2, bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om Advo-

katnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager

over advokater m.v., udpeger Advokatnævnet i de ovennævnte sager om fra-

kendelse en forsvarer, såfremt den indklagede ikke selv har valgt en sådan.

Advokatnævnet har ikke efter gældende ret adgang til at træffe afgørelse om

midlertidig frakendelse under nævnsbehandlingen i en frakendelsessag.

4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der kan opstå situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at skulle afvente

nævnets behandling af en frakendelsessag, da der er overhængende fare for,

at den pågældende advokat misbruger en klients midler, eller at nye klien-

ter henvender sig til advokaten eller en af de personer, der er nævnt i § 124

c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, og den

pågældende i den forbindelse begår flere overtrædelser af de pligter, stillin-

gen som advokat medfører, eller af de regler, der regulerer advokathvervet.

Advokatrådet har foreslået, at der indføres mulighed for, at nævnet kan

træffe afgørelse om, at advokaten under nævnets behandling af en fraken-

delsessag midlertidigt frakendes retten til at udføre sager eller forretninger

af nærmere angiven karakter eller frakendes retten til at udøve advokatvirk-

somhed.

I 2007 udtalte Justitsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at give

Advokatnævnet adgang til midlertidigt at frakende advokaten retten til at

udøve advokatvirksomhed, da en så indgribende afgørelse af hensyn til ad-

vokatens retssikkerhed burde hvile på et meget veloplyst retsgrundlag, hvil-

ket kan tage tid at fremskaffe, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

5441. Det blev samtidig fremført, at det af hensyn til klienternes retssikker-

hed var nødvendigt af hensyn til klienterne at kunne skride ind med det

samme. Det blev derfor foreslået at give Advokatrådet mulighed for at

iværksætte et særligt kollegialt tilsyn.

Efter Justitsministeriets opfattelse har det dog vist sig, at muligheden for at

udmelde et kollegialt tilsyn ikke er tilstrækkeligt. Der har således været ek-

sempler, der tyder på, at advokater forsøger at forlænge processen ved næv-

net mest muligt. Det er på baggrund heraf Justitsministeriets opfattelse, at

en ordning, der indeholder krav om, at der skal være tale om særdeles kva-

lificerende omstændigheder, hvor nævnet tager stilling til midlertidig fra-

kendelse under nævnsbehandlingen, er forsvarlig under hensyn til, at advo-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

katen får mulighed for domstolsprøvelse af afgørelsen, og at den nuværende

ordning har vist sig ikke at være effektiv til at beskytte klienterne.

Justitsministeriet kan af de ovennævnte årsager tilslutte sig forslaget om at

indføre mulighed for midlertidig frakendelse. Det foreslås tilsvarende, at

nævnet under hovedsagen om spørgsmålet om ubetinget frakendelse kan

træffe afgørelse om, at en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.

2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab midlertidigt fraken-

des retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter

eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab.

I lyset af den indgribende karakter, som en beslutning om midlertidig fra-

kendelse vil have for advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c, stk.

1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, forudsættes det, at dette

redskab kun bringes i anvendelse under særlige omstændigheder, hvor det

er forbundet med en direkte, overhængende fare for klienternes midler eller

overtrædelse af advokatreglerne i øvrigt, at advokaten fortsætter med at fun-

gere som advokat under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan af-

hjælpes på anden måde.

Et eksempel kunne være, at Advokatnævnet tidligere har truffet afgørelse

om en advokat vedrørende misbrug af klientmidler, manglende overholdelse

af klientkontovedtægten eller tidligere har truffet afgørelse om, at den på-

gældende ikke har overholdt reglerne om ansvarsforsikring og garanti. Ved

den aktuelle sag, der eksempelvis omhandler manglende ansvarsforsikring,

og hvor der er nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af retten til at udøve

advokatvirksomhed, er der tegn på, at advokaten ikke har intentioner om at

tegne en ansvarsforsikring før sagens afgørelse. Nævnet vil her kunne træffe

afgørelse om, at advokaten frakendes sin beskikkelse under nævnets be-

handling af hovedsagen om ubetinget frakendelse for at beskytte nuværende

eller fremtidige klienter.

Det foreslås, at advokaten, eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr.

2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse om

midlertidig frakendelse indbragt for retten inden for 14 dage fra, at afgørel-

sen er meddelt den pågældende. Anmodning om sagsanlæg skal – som med

afgørelser om ubetinget frakendelse – fremsættes over for justitsministeren,

der herefter anlægger sagen i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslås, at anmodning om sagsanlæg i sager om midlertidig frakendelse

som klart udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, da dette ville

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

underminere formålet med den midlertidige frakendelse, der netop kun fo-

reslås anvendt, når der er en overhængende fare for overtrædelse af plig-

terne som advokat. Det foreslås dog, at retten undtagelsesvist kan tillægge

sagsanlægget opsættende virkning. Det forstås hermed, at denne mulighed

kun anvendes helt undtagelsesvist, f.eks. hvor der helt undtagelsesvist er

fremkommet nye oplysninger efter Advokatnævnets afgørelse, der klart in-

dikerer, at nævnets afgørelse er forkert. Det foreslås i forlængelse heraf, at

justitsministeren skal anlægge sagen uden ugrundet ophold, da afgørelsen

om midlertidig frakendelse fra Advokatnævnet er af meget indgribende ka-

rakter, og der derfor skal tilsigtes en så kort sagsbehandlingstid som muligt.

Det foreslås endvidere, at domstolene skal træffe afgørelse inden for fire

uger efter, at sagen er anlagt. Dette har ligeledes til formål at sikre en hurtig

behandling af sagen.

Hvis Advokatnævnet i en sag træffer afgørelse om, at en advokat ubetinget

skal frakendes sin beskikkelse, vil dette først have virkning, når afgørelsen

er endelig. Hvis advokaten ikke inden for 4 uger anmoder justitsministeren

om, at sagen indbringes for retten i medfør af retsplejelovens § 147 e, stk.

2, er Advokatnævnets afgørelse om ubetinget frakendelse endelig ved udlø-

bet af denne 4-ugersfrist. Dette betyder, at advokaten i denne periode fort-

sat kan virke som advokat, medmindre advokaten under sagens behandling

ved nævnet midlertidigt er frakendt sin beskikkelse, jf. nedenfor.

I et tilfælde, hvor Advokatnævnet har truffet afgørelse om, at den pågæl-

dende midlertidigt skal frakendes sin beskikkelse under nævnets behand-

ling, vil denne midlertidige frakendelse have virkning, indtil Advokatnæv-

nets afgørelse i hovedsagen vedrørende spørgsmålet om ubetinget fraken-

delse er endelig, hvilket – som ovenfor anført – betyder, at afgørelsen om

midlertidig frakendelse bortfalder ved udløbet af fristen for advokatens mu-

lighed for at anmode justitsministeren om, at sagen indbringes for retten.

Hvis advokaten derimod beslutter at anmode justitsministeren om at an-

lægge sagen – dvs. at indbringe Advokatnævnets afgørelse om ubetinget fra-

kendelse for retten – vil afgørelsen om midlertidig frakendelse fortsat have

virkning, indtil retten i medfør af den foreslåede § 147 e, stk. 3, har truffet

afgørelse om opsættende virkning, jf. i øvrigt bemærkningerne til dette lov-

forslags § 1, nr. 12, og pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger.

I den situation, hvor Advokatnævnet under nævnsbehandlingen har truffet

afgørelse om, at den pågældende midlertidigt skal frakendes sin beskikkelse

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

under nævnets behandling, og nævnet ender med at træffe afgørelse om, at

den pågældende ikke frakendes sin beskikkelse eller kun frakendes sin be-

skikkelse betinget, vil den midlertidige frakendelse bortfalde allerede ved

nævnets afgørelse.

Retten bestemmer ved dommen i sagen om den midlertidige frakendelse,

om anke af dommen har opsættende virkning. Det forudsættes, at retten ved

denne vurdering inddrager momenter om grovheden af advokatens forseelse

samt risikoen for, at advokaten under ankesagen vil begå nye forhold. Hvis

sagen således tyder på, at advokaten under ankesagens behandling vil begå

nye overtrædelser af de pligter, stillingen som advokat medfører, og disse

forhold er af en vis grovhed, vil retten som udgangspunkt skulle træffe af-

gørelse om, at anke af dommen – hvis retten har stadfæstet Advokatnævnets

afgørelse om midlertidig frakendelse – ikke har opsættende virkning. Det

forudsættes i øvrigt, at sagsbehandlingstiden i ankeinstansen er så effektiv

som muligt, og retten medvirker til at skære sagen til.

Det forudsættes, at Advokatnævnet behandler spørgsmålet om midlertidig

frakendelse med den fornødne hurtighed for at tilgodese den overhængende

risiko, der er forbundet med advokatens fortsatte udøvelse af advokatvirk-

somhed. Det foreslås på den baggrund at give justitsministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om Advokatnævnets behandling af disse

sager.

De af Advokatnævnets formand, næstformænd, medlemmer eller supplean-

ter, der deltager ved behandlingen af spørgsmålet om midlertidig fraken-

delse, vil være inhabile i den efterfølgende behandling af spørgsmålet om

ubetinget frakendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14, og bemærkningerne

hertil.

4.4. Bødestørrelsen i Advokatnævnets afgørelser

4.4.1. Gældende ret

Advokatnævnet har i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, mulighed for

at tildele en advokat, et advokatselskab, eller en af de personer, der er nævnt

i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,

en irettesættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på ind-

til 300.000 kr., hvis nævnet finder, at den pågældende har tilsidesat pligter,

der følger af retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

4.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indledningsvis bemærkes det, at det fremgår af revisorlovens § 44, stk. 1, at

en revisor, der ved afgivelse af revisionspåtegninger eller visse andre erklæ-

ringer tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, af Revisornævnet

kan tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er

revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov

karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der – ligesom for revisorer – i ekstra-

ordinære tilfælde være behov for at kunne idømme advokater højere bøder

end 300.000 kr., herunder med henblik på at sikre, at bødestørrelsen har den

fornødne afskrækkende effekt. Det foreslås derfor, at Advokatnævnet ved

en advokats særligt grove overtrædelse af sine pligter som advokat ligele-

des kan forhøje den disciplinære bøde op til 600.000 kr.

Det er ikke intentionen med forslaget generelt at forhøje bødeniveauet i Ad-

vokatnævnets afgørelser. Den foreslåede bødeforhøjelse forudsættes an-

vendt i tilfælde, hvor der er tale om forseelser af særlig grov karakter, der

dog ikke er grove nok til i sig selv at medføre en frakendelse. Bødepålæg-

gelsen vil eventuelt kunne kombineres med en betinget frakendelse, jf. dette

lovforslags pkt. 4.1 Der er ikke tilsigtet med indførelsen af muligheden for

højere bøder, at bøde i nogle tilfælde skal træde i stedet for ubetinget fra-

kendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

4.5. Gebyr ved klager til Advokatnævnet

4.5.1. Gældende ret

I medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, kan klager over vederlag, som en

advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c,

stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har for-

langt for sit arbejde, af den, som har retlig interesse heri, indbringes for Ad-

vokatnævnet.

I medfør af retsplejelovens § 147 b, stk. 1, kan klager over, at en advokat, et

advokatselskab, eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,

og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter,

der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af retspleje-

loven, indbringes for Advokatnævnet. Advokatnævnet kan i medfør af § 147

b, stk. 3, afvise at behandle klager fra personer, der ikke har retlig interesse

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes åben-

bart grundløse.

Det følger endvidere af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar

2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behand-

ling af klager over advokater m.v., at Advokatnævnet efter indstilling fra

vedkommende formand kan afvise en klage, der skønnes åbenbart grundløs,

og at ethvert nævnsmedlem kan anmode om realitetsbehandling af sagen.

Det er efter de gældende regler gratis at klage til Advokatnævnet.

4.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet oplyst, at en del af de per-

soner, der klager til Advokatnævnet over advokater, har klaget flere gange,

og at særligt en række af disse klager er helt grundløse. Hertil kommer, at

omkostningerne ved behandlingen af en klage i en række tilfælde ikke står

mål med værdien for klageren eller andre af en afgørelse i sagen. Hvis an-

tallet af sådanne sager mindskes, frigøres der ressourcer til behandling af

mere væsentlige sager. Det kan supplerende nævnes, at der i 2017 blev af-

vist 466 klager ud af i alt 1.250 indgivne klager, og at tallet var på et tilsva-

rende niveau i 2015 og 2016.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved indgivelse af klage til Revisor-

nævnet betales et gebyr på 500 kr.

I betænkning nr. 1479/2006 foreslog flertallet af Advokatudvalget, at der

blev indført mulighed for, at justitsministeren fastsatte et gebyr. Flertallet

anførte i denne forbindelse, at det fandtes hensigtsmæssigt at der – f.eks.

ved at forsøge at mindske antallet af helt grundløse og uberettigede klager –

blev frigjort ressourcer for Advokatnævnet til behandlingen af mere væsent-

lige sager ved Advokatnævnet. Samtidig noterede flertallet, at der fra andre

klagenævn ikke udelukkende er positive erfaringer med en sådan gebyrord-

ning, da en sådan ordning skaber en del administration, og at den ønskede

effekt af gebyrordningen – at sortere helt grundløse klager fra – ikke i alle

tilfælde opnås.

Justitsministeriet udtalte i forbindelse med fremsættelsen af L 163, at mini-

steriet ikke var enig i forslaget fra et flertal af udvalgets medlemmer om at

indføre en gebyrordning, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5442.

Ministeriet begrundede dette med, at selv et forholdsvist beskedent gebyr

ville kunne afholde nogle klagere fra at indgive berettigede klager over en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

advokat, og at på den anden side ville selv et beskedent gebyr formentlig

ikke afholde andre klagere fra at indgive helt grundløse klager.

Af hensyn til at sikre, at ressourcerne til klagebehandlingen ved Advokat-

nævnet i videst muligt omfang benyttes til behandling af klager, der har det

fornødne grundlag, er det dog nu Justitsministeriets opfattelse, at der – på

linje med, hvad der gælder for en række andre nævn, herunder Revisornæv-

net – bør indføres et gebyr for at indgive en klage til Advokatnævnet. Der

ses således ikke at være forhold, der adskiller Advokatnævnets behandling

af klagesager og modtagelse af gebyr hermed fra Revisornævnets behand-

ling.

Det foreslås derfor, at retsplejelovens § 144, stk. 4, ændres, så justitsmini-

steren ved bekendtgørelse kan fastsætte et gebyr for at klage til Advokat-

nævnet. Gebyrets størrelse fastsættes med udgangspunkt i en sammenlig-

ning med gebyret ved andre relevante klagenævn. Gebyret tilfalder Advo-

katsamfundet. Det forudsættes, at provenuet fra den foreslåede gebyrord-

ning udelukkende anvendes til varetagelsen af Advokatsamfundets regula-

toriske opgaver, det vil navnlig sige driften af Advokatnævnet, varetagelsen

af Advokatrådets tilsyn med advokaterne mv.

Det forudsættes, at gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis

medhold, eller hvis klagen afvises pga. formelle mangler. Det forudsættes

ligeledes, at Advokatrådet ikke vil skulle betale gebyr ved indbringelse af

sager for Advokatnævnet.

Det bemærkes, at det som hidtil vil være gratis at henvende sig til Advoka-

trådet med oplysninger om forhold vedrørende advokater mv., der evt. vil

kunne lede til, at rådet tager initiativ til at indbringe den pågældende advo-

kat mv. for Advokatnævnet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse

fra den 25. maj 2018. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis

foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-automatisk

behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling af personoplys-

ninger omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de relevante bestem-

melser om, hvornår almindelige personoplysninger må behandles, herunder

indsamles og videregives. Det følger blandt andet af artikel 6, stk. 1, litra c

og e, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behandling er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-

ansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.

1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for an-

dre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens

kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter

nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for be-

handling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. For-

målet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så

vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig

for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Deru-

dover fremgår det blandt andet af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den

forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling, og

at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af ar-

tikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de be-

stemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund

af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelses-

forordningens artikel 9, bemærkes, at behandling heraf som udgangspunkt

er forbudt, jf. artikel 9, stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser

til dette forbud, jf. stk. 2-4.

For så vidt angår personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 10 om strafbare oplysninger bemærkes, at disse oplysninger er

omfattet af forordningens artikel 6, jf. ordlyden af artikel 10, 1. pkt.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 5 (den

foreslåede § 143 a i retsplejeloven om udveksling af oplysninger mellem

Advokatrådet og offentlige myndigheder), er det Justitsministeriets vurde-

ring, at disse regler kan fastsættes inden for rammerne af forordningens ar-

tikel 6.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Det skønnes, at initiativet om, at Advokatrådet kan indhente og modtage op-

lysninger fra domstolene, politiet, anklagemyndigheden, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, skattemyndighederne og Advokatnævnet, vil medføre et

begrænset antal yderligere sager for disse myndigheder. Det vurderes, at ud-

gifterne hertil vil være begrænsede, og udgifterne vil på den baggrund blive

afholdt inden for myndighedernes eksisterende rammer.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Med lovforslaget pålægges advokater en oplysningspligt. Lovforslaget vur-

deres ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative konsekvenser af

betydning for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [x] til den [x] været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,

samtlige byretter, Advokatnævnet, Advokatrådet, Amnesty International,

Copenhagen Business School (CBS), Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kri-

minalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-

sen, Djøf, Fagligt Fælles Forbind – 3F, FOA – Fag og arbejde, Forbruger-

rådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Viceinspektører, Fore-

ningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK-

Landsklubben Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Kriminalforsor-

gen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsfore-

ning (KL), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Køben-

havns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Landsforeningen af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

Landsorganisation i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Politidirektør-

foreningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retspoli-

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus

Universitet.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(

hvis

(

hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis

fang/Hvis nej, anfør nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

Forslaget indeholder

kvenser for stat, kom-

enkelte udgifter til of-

muner og regioner

fentlige myndighe-

ders deling af oplys-

ninger med Advokat-

rådet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Administrative konse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

[Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser]

Til § 1

Til nr. 1 (§ 126, stk. 6)

Forsvarsadvokaters mulighed for at give gaver mv. til deres klienter eller

deres klienters pårørende er begrænset af retsplejelovens § 126, stk. 1,

hvoraf det følger, at advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god

advokatskik, og at advokaten herunder skal udføre sit hverv grundigt,

samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede tilsyn til

klienternes tarv tilsiger.

Praksis fra Advokatnævnet fra 2014 viser, at forsvarsadvokater kan mar-

kedsføre deres forretning på samme vilkår som andre erhvervsdrivende, og

at udlevering af i hvert fald mindre reklameeffekter til klienter derfor ikke

er i strid med god advokatskik.

Med henblik på at sikre, at forsvarsadvokater ikke uddeler gaver, herunder

reklamegenstande, til deres klienter eller deres klienters nærtstående, fore-

slås det at indføre en ny bestemmelse i retsplejelovens

§ 126, stk. 6,

hvoref-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

ter advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke må

give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et klientforhold til

en forsvarsadvokat, bemærkes, at en advokat fungerer som klientens for-

svarsadvokat i relation til en strafferetlig efterforskning eller en straffesag i

hvert fald indtil, der sker påtaleopgivelse, eller der er faldet endelig dom i

sagen, men kan efter en konkret vurdering også fungere som forsvarsadvo-

kat efterfølgende. Således kan det ikke udelukkes, at advokaten som led i

behandlingen af klientens sag påtager sig visse yderligere opgaver som

f.eks. ansøgning om tredjeinstansbevilling, vejledning om overholdelse af

vilkår afsagt i forbindelse med dom mv. Her vil den foreslåede bestemmelse

også finde anvendelse.

Advokaten har til opgave at varetage klientens juridiske interesser i straf-

fesagen. Enhver overdragelse af genstande til klienten eller bistand i form

af tjenesteydelser, der falder uden for hvervet som forsvarsadvokat, og som

ikke modsvares af en tilsvarende modydelse, vil derfor som udgangspunkt

udgøre en gave. Det er muligt for klienten – efter aftale og mod sædvanlig

betaling – at tilkøbe sig advokatens hjælp med andre sager end sin straf-

fesag.

Gavebegrebet skal forstås bredt. Gaver omfatter således gaver i traditionel

forstand, såsom fysiske genstande, men også tjenesteydelser kan være om-

fattet. Således vil det være omfattet af bestemmelsen, at en advokat giver en

gave i form af eksempelvis cigaretter til sin klient i forbindelse med et

fængselsbesøg. Det bemærkes dog, at almindelig forplejning som f.eks. en

kop kaffe eller en sandwich, som advokaten giver klienten i forbindelse med

et møde mellem de to, ikke anses for at være gaver og derfor ikke er om-

fattet af bestemmelsen. Udlevering af et enkelt visitkort fra advokaten til

klienten vil heller ikke være omfattet. Reklamegenstande for advokaten vil

derimod være omfattet af bestemmelsen.

Begrebet ”nærtstående” skal forstås med udgangspunkt i retsplejelovens §

60, stk. 1, nr. 2. Advokaten kan således ikke udlevere gaver til personer, der

er beslægtet eller besvogret med klienten, eller som er i familie i op- eller

nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er klien-

tens ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre, adoptiv- eller plejebørn.

Listen er dog ikke udtømmende, og en konkret vurdering kan lede til, at en

forsvarsadvokats udlevering af effekter til en person kan anses for at være

en udlevering til en klients nærtstående. Således kan en klients venner f.eks.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

også være omfattet. Det kræver dog, at advokaten er opmærksom på, at der

er en relation mellem vennen og klienten.

Det vil være Advokatrådet, der fører tilsyn med overholdelsen af bestem-

melsen, herunder ved at anvende muligheden for at indklage den pågæl-

dende advokat for Advokatnævnet, jf. § 143, stk. 2, 2. pkt. Herudover vil

det – som allerede gældende – være muligt for personer i øvrigt at indgive

klage til Advokatnævnet i medfør af § 147 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 143, stk. 2, 1. pkt.)

Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes Advokatrådet, fører tilsyn

med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige i medfør af retspleje-

lovens § 143, stk. 2, 1. pkt. Det fremgår endvidere af § 143, stk. 2, sidste

pkt., at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår advo-

katselskaber, jf. § 124.

Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte

§ 143, stk. 2, 1. pkt.,

så det

fremgår, at Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fører tilsyn

med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige.

Formålet med den foreslåede ændring er at understrege, at Advokatrådet

skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en måde, der sikrer, på den ene

side at alle advokater og advokatvirksomheder bliver underkastet tilsyn med

passende mellemrum, og på den anden side at tilsynets intensitet og hyppig-

hed i forhold til den enkelte advokat og advokatvirksomhed påvirkes af en

risikovurdering. Det bemærkes i denne forbindelse, at den årlige indhentelse

af en klientkontoerklæring fra alle advokater ikke i sig selv udgør et tilsyn.

Det forudsættes ved den risikobaserede tilgang, at Advokatrådet skal iden-

tificere og vurdere risikoen for, at en advokat eller en advokatvirksomhed

ikke overholder de forpligtelser, hvervet medfører. Der kan både være tale

om en generel og en konkret risikovurdering. Det kan f.eks. tænkes, at en

særlig risiko kan udledes af kendelser afsagt af Advokatnævnet, hvis Advo-

katnævnet f.eks. afsiger en række kendelser vedrørende samme type for-

hold. Herudover kan der tænkes at være visse specialer, som f.eks. advoka-

ter, der ofte fungerer som forsvarsadvokater, der vurderes at medføre en

større risiko for overtrædelser af advokatreguleringen. I forhold til sådanne

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

personer eller persongrupper vil der skulle udføres tilsyn oftere og mere in-

tensivt, end det i øvrigt er tilfældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 143, stk. 3-6)

Advokatrådet fører i dag i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 2, tilsyn med

advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige.

Der er ikke i medfør af retsplejeloven noget udtrykkeligt krav om, at advo-

kater er forpligtet til at udlevere oplysninger til Advokatrådet til brug for rå-

dets udførelse af dets tilsyn.

Der findes heller ikke i retsplejeloven særlige krav til Advokatrådets tilret-

telæggelse af tilsynet.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 143, stk. 3,

indebærer, at Advokatrådet kan

kræve alle oplysninger af advokater og deres autoriserede fuldmægtige, her-

under arbejdspapirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at

være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller vil ske overtræ-

delse af bestemmelserne i retsplejeloven eller bestemmelser fastsat i med-

før af retsplejeloven. Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anven-

delse for så vidt angår advokatselskaber.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe et sikkert retsgrundlag

for, at Advokatrådet kan stille krav om, at advokater, advokatfuldmægtige

og advokatselskaber udleverer de oplysninger, som de bliver anmodet om at

udlevere til brug for at rådets tilsyn.

Listen over typer af oplysninger i bestemmelsen er ikke-udtømmende, og

Advokatrådet må tillægges en vid skønsbeføjelse i forhold til at fastlægge,

hvilke oplysninger rådet har brug for til at udføre tilsynet. Der skal dog være

tale om nærmere afgrænsede oplysninger, der kan anses at have betydning

for, at rådet kan vurdere, om advokaten mv. overholder de pligter, stillingen

som advokat medfører, og som med rimelighed kan forlanges udleveret af

advokaten, herunder fordi der ikke er tale om oplysninger, som Advokatrå-

det ville kunne fremskaffe på anden vis.

Det bemærkes, at en advokats eller advokatvirksomheds manglende over-

holdelse af oplysningspligten vil kunne lede til en disciplinærsanktion fra

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Advokatnævnet for overtrædelse af god advokatskik. Rådet har desuden

mulighed for at anmode nævnet om at pålægge advokaten eller advokatvirk-

somheden tvangsbøder for manglende overholdelse af oplysningspligten, jf,

retsplejelovens § 147 c, stk. 2. Det forudsættes, at en sådan anmodning kan

behandles særskilt ved nævnet for at sikre den fornødne hurtighed.

Med henblik på at sikre den fornødne retssikkerhed i forbindelse med an-

vendelsen af oplysningspligten foreslås det i bestemmelsens

§ 143, stk. 3,

sidste pkt.,

at kapitel 4 om retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. i lov

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligter finder anvendelse. Dette medfører også, at hvis der er en kon-

kret mistanke om, at en advokat har begået en lovovertrædelse, der kan med-

føre straf, gælder den foreslåede

stk. 3

om pligt til at meddele oplysninger

til Advokatrådet ikke i forhold til den pågældende advokat, medmindre det

kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd-

ning for bedømmelsen af den konkrete lovovertrædelse. I forhold til udtryk-

ket ”straf” bemærkes det, at en disciplinærsanktion i medfør af retspleje-

lovens § 147 c som følge af tilsidesættelse af god advokatskik ikke antages

at være en straf i konventionens forstand, jf. Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols afgørelse af 24. november 1998 i sagen Brown mod Stor-

britannien, og Højesterets dom af 3. november 1999 (trykt i UfR 2000, side

307) og 12. december 2017 (trykt i UfR 2018, side 1160). Bestemmelsen vil

derimod være relevant i en situation, hvor Advokatrådet ønsker at indhente

oplysninger som led i tilsynet, og der er en konkret mistanke om, at den på-

gældende har begået en strafbar lovovertrædelse, f.eks. bedrageri. Der hen-

vises i øvrigt til bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, s. 3096ff.

Den foreslåede

§ 143, stk. 4,

fastslår, at Advokatrådet årligt skal udarbejde

en samlet plan for sin tilsynsvirksomhed, og at rådet årligt afgiver en rap-

port over det udførte tilsyn til justitsministeren.

Den foreslåede plan for tilsynsvirksomheden er en intern plan ved Advokat-

rådet, der skal gennemgå det planlagte tilsyn for det kommende år. Planen

skal bl.a. beskrive, hvilke advokater og advokatvirksomheder som rådet har

planer om at udføre tilsyn hos, og indeholde en beskrivelse af de overvejel-

ser – herunder vedrørende risikoklassifikation – som Advokatrådet har lagt

til grund for udvælgelsen af advokater og advokatvirksomheder til tilsyn.

Det er intentionen, at dette skal hjælpe Advokatrådet til at skabe overblik

over, hvilke advokater der er planlagt tilsyn hos de kommende år, så det

over en årrække sikres, at der udføres tilsyn ved samtlige advokater.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Den årlige rapport til justitsministeren fra Advokatrådet skal følge op på den

interne tilsynsplan. Rapporten skal vedrøre det tilsyn, rådet gennemførte det

forgangne år, herunder også ekstraordinære tilsynsbesøg mv. Rådet vil også

kunne beskrive de overordnede rammer for fremgangsmåden for sin risi-

koklassificering det givne år, og herunder hvilke faktorer der har været med-

virkende ved vurderingen.

Formålet med rapporten er bl.a. at give offentligheden indblik i det tilsyn,

der føres med advokaterne, med henblik på at styrke tilliden til tilsynet og

dermed til advokatbranchen. Det forudsættes, at rapporten offentliggøres på

Advokatsamfundets hjemmeside.

Den foreslåede

§ 143, stk. 5,

fastslår, at rådet til brug for udførelsen af sit

tilsyn skal udfærdige arbejdsprogrammer, der på en detaljeret måde angiver,

hvordan udførelsen af tilsynet skal foretages.

Advokatrådet skal udarbejde og ibrugtage instrukser eller arbejdsprogram-

mer for tilsynsvirksomheden, som mere detaljeret angiver de kontrolhand-

linger, den tilsynsførende skal gennemføre. Disse instrukser eller arbejds-

programmer skal medvirke til grundighed og ensartethed samt bedre doku-

mentation for det faktisk udførte tilsyn, samtidig med at der skal være en til-

pas fleksibilitet i dokumenterne til, at den tilsynsførende individuelle vurde-

ringer og tilpasning af tilsynshandlingerne til de konkrete omstændigheder

ikke hindres. Det skal være muligt ud fra arbejdsprogrammerne efter et til-

syn at læse, hvilke kontrolhandlinger, der er udført ved tilsynsbesøget, samt

hvorfra de oplysninger, der er modtaget i forbindelse med tilsynet, stammer.

Det fremgår af den foreslåede

§ 143, stk. 6, 1. pkt.,

at Advokatrådet skal

iværksætte passende tilsynsforanstaltninger, hvis rådet vurderer, at der er en

begrundet risiko for, at en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige

eller et advokatselskab vil overtræde en pligt, der følger af denne lov. Det

følger af bestemmelsens

2. pkt.,

at dette finder tilsvarende anvendelse, hvis

Advokatrådet vurderer, at der er en begrundet mistanke om, at en af den

ovennævnte personkreds allerede har overtrådt en pligt, der følger af denne

lov. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ved rådets tilsyn med autori-

serede fuldmægtige, er principalen, der er ansvarlig for den fuldmægtiges

handlinger.

Det er intentionen med bestemmelsen at understrege, at Advokatrådet, hvis

rådet bliver opmærksom på, at en advokat mv. ikke overholder de pligter,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

stillingen medfører, ikke skal afvente, at det bliver advokatens tur til at blive

underkastet tilsyn i medfør af den foreslåede interne tilsynsplan. Advokat-

rådet skal derimod foranledige, at passende tilsynsforanstaltninger iværk-

sættes. Dette kunne f.eks. være et tilsynsbesøg, men kan også efter omstæn-

dighederne være andre tilsynsforanstaltninger.

Advokatrådet kunne f.eks. blive opmærksom på, at en advokat mv. ikke

overholder en pligt, der følger af retsplejeloven, gennem en underretning

modtaget via den foreslåede whistleblowerordning, gennem oplysninger

modtaget fra offentlige myndigheder eller gennem historier i pressen. Det

er her underordnet, hvad den almindelige risikovurdering af advokaten mv.

i øvrigt er, og hvornår Advokatrådet i øvrigt ud fra risikoklassificeringen

havde planlagt at udføre et tilsyn hos advokaten, da det afgørende er, at der

er noget, der tyder på, at det er nødvendigt at iværksætte tilsynsforanstalt-

ninger her og nu over for den pågældende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1, 3.2 og 3.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4 (§ 143, stk. 3, 1. pkt.)

I medfør af retsplejelovens § 143, stk. 3, kan Advokatrådet træffe bestem-

melse om, at en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk.

1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes

til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser

op til den kreds, hvor advokaten eller den ovennævnte person har sin virk-

somhed, hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævnte person

groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører

(en såkaldt kollegial samtale).

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes.

Det foreslås at fjerne kravet i

§ 143, stk. 3, 1. pkt.,

om, at der skal være tale

om en kreds, der grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den oven-

nævnte person har sin virksomhed, så der alene er krav om, at der indkaldes

til en samtale med kredsbestyrelsen i en kreds. Det foreslås i stedet, at Ad-

vokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat skal indkaldes til en

kollegial samtale med kredsbestyrelsen i en anden kreds end den, hvor ad-

vokaten har sin virksomhed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det foreslås desuden, at betingelserne for afholdelse af kollegiale samtaler

lempes, så en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,

nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab mv. kan indkal-

des til kollegial samtale, hvis det må antages, at den pågældende har tilside-

sat de pligter, som stillingen medfører.

Formålet med ændringen er at udvide Advokatrådets adgang til at indkalde

advokater mv. til kollegial samtale med henblik på bedre at understøtte for-

målet med bestemmelsen, nemlig dels at få den pågældende til at ændre

kurs, dels at forbedre Advokatrådets grundlag for at vurdere, om der bør rej-

ses en sag ved Advokatnævnet mod den pågældende.

Det vil som hidtil være Advokatrådets vurdering, om det i det enkelte til-

fælde vil være relevant at indkalde en advokat mv. til kollegial samtale, el-

ler om rådet i stedet bør anvende andre redskaber, f.eks. direkte indbringelse

af sagen for Advokatnævnet uden forudgående kollegial samtale. Bestem-

melsen foreslås således ikke i øvrigt ændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5 (§ 143 a og § 143 b)

Advokatrådet er ikke omfattet af forvaltningslovens regler. Advokatrådet

har inden for de databeskyttelsesretlige regler mulighed for at anmode om

oplysninger fra myndigheder, der ligeledes inden for den databeskyttelses-

retlige regulering har mulighed for at videregive oplysninger til rådet. Der

findes ikke særlige regler om rådets tavshedspligt omkring de oplysninger,

rådet behandler i forbindelse med udførelsen af sit tilsyn.

Med den foreslåede § 143 a reguleres det, hvilke offentlige myndigheder

Advokatrådet kan udveksle oplysninger med, hvilke typer af oplysninger

der kan udveksles, samt hvornår der kan udveksles oplysninger.

Efter databeskyttelsesforordningen skal Advokatrådet, når rådet modtager

personoplysninger om en advokat efter den foreslåede § 143 a, underrette

advokaten i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4,

medmindre underretning kan undlades efter forordningens artikel 14, stk. 5,

litra a-d.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Modtager Advokatrådet personoplysninger, der er videregivet af offentlige

myndigheder efter den foreslåede § 143 a, og som ikke er relevante for rå-

dets tilsyn, skal rådet slette personoplysningerne, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra e. Databeskyttelsesforordningen indeholder

endvidere bestemmelser om bl.a. ret til berigtigelse, sletning eller begræns-

ning af personoplysninger. Det følger således af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 16, 17 og 18, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller

begrænse personoplysninger, der viser sig urigtige, hvis en registreret per-

son fremsætter anmodning herom.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 1,

regulerer, hvornår Advokatrådet kan anmode

om og modtage oplysninger fra offentlige myndigheder. Der ligger således

også i bestemmelsen en forpligtelse for de omtalte myndigheder til at udle-

vere oplysningerne. Det er endvidere en forudsætning, at Advokatrådet

alene anmoder om oplysninger, der er relevante for rådets tilsyn med advo-

kater. Der vil derfor i henhold til bestemmelsen som udgangspunkt alene

kunne anmodes om oplysninger, der kan have betydning for, om en advokat

har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

eller oplysninger om en advokats handlinger uden for sin advokatvirksom-

hed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art, der kan tyde

på, at en advokat har udvist en adfærd, der er uværdig for en advokat, jf.

retsplejelovens § 126, stk. 4. Det er ikke intentionen med bestemmelsen at

begrænse Advokatrådets muligheder for at anmode om oplysninger med

hjemmel i anden lovgivning.

Med den foreslåede

§ 143 a, stk. 1, nr. 1,

vil Advokatrådet i forbindelse med

udøvelsen af sit tilsyn kunne anmode domstolene om oplysninger om en be-

skikket advokats anmodning om salær i en sag. Rådet skal begrunde sin an-

modning om oplysninger, f.eks. ved at angive, hvad rådet konkret bygger

anmodningen på, og skal specificere, hvilken sag der er tale om. Det vil så-

ledes ikke være muligt for rådet at sende en liste over navne til en ret uden

nærmere begrundelse for, hvorfor oplysningerne er relevante for rådets til-

syn.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 1 nr. 2,

bestemmer, at Advokatrådet i forbin-

delse med sit tilsyn kan anmode politiet om oplysninger om en aktuel efter-

forskning mod en advokat, når denne er sigtet i sagen. Advokatrådet kan så-

ledes anmode om oplysninger om specifikke advokater. De oplysninger, rå-

det vil kunne modtage, vil f.eks. være overordnede oplysninger om efter-

forskningens karakter (f.eks. at der er tale om en efterforskning om økono-

misk kriminalitet), men rådet vil ikke kunne forvente at modtage detaljerede

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

oplysninger om de nærmere efterforskningsskridt fra politiet, da der gælder

et sagligheds- og proportionalitetskrav i forhold til, hvilke oplysninger of-

fentlige myndigheder kan udlevere, og politiet skal herudover overholde de

almindelige databeskyttelsesretlige principper for behandling af personop-

lysninger. Det forudsættes med begrebet ”aktuel”, at der er tale om en ver-

serende eller nyligt afsluttet efterforskning. Det er et krav, at advokaten er

eller har været sigtet i sagen.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 1, nr. 3,

indebærer, at Advokatrådet i forbin-

delse med udøvelsen af sit tilsyn vil kunne indhente og modtage oplysnin-

ger om en verserende straffesag mod en advokat fra anklagemyndigheden,

når advokaten er eller har været sigtet i sagen. Rigsadvokaten fastsætter nær-

mere retningslinjer for, hvordan indhentelse af oplysninger fra anklagemyn-

digheden efter denne bestemmelse skal ske. Det forudsættes, at rådet be-

grunder sin anmodning og angiver, hvilken advokat der er tale om. Det vil

således ikke være muligt for rådet at sende en længere liste over advokater

til anklagemyndigheden. Rådet vil alene kunne indhente oplysninger, der er

relevante for rådets tilsyn. Det forudsættes, at rådet skal begrunde sin an-

modning til anklagemyndigheden. Hvis rådet f.eks. har modtaget oplysnin-

ger gennem whistleblowerordningen om, at der er en straffesag mod en ad-

vokat, kan rådet spørge anklagemyndigheden, om dette er korrekt, og hvil-

ken type af kriminalitet, der er tale om. Hvis anklagemyndigheden bekræf-

ter oplysningen, og oplyser, at der er tale om økonomisk kriminalitet, kan

rådet vurdere, om yderligere oplysninger vil kunne være relevante for rådets

tilsyn og i givet fald anmode anklagemyndigheden om yderligere oplysnin-

ger, f.eks. om de nærmere detaljer i sagen, og om der er tale om en sag, hvor

advokatens klient er forurettet.

Det fastslås med den foreslåede

§ 143 a, stk. 1, nr. 4,

at Advokatrådet vil

kunne anmode skattemyndighederne om specificerede oplysninger vedrø-

rende en advokat. Det forudsættes hermed, at rådet ved sin anmodning til

skattemyndigheden har en konkret formodning for, at de oplysninger, rådet

anmoder om, er af relevans for rådets tilsyn. Rådet skal specificere, hvilke

oplysninger om hvilken advokat, der anmodes om, samt hvorfor der anmo-

des om disse oplysninger, f.eks. at baggrunden er, at Advokatrådet har en

begrundet formodning for, at den pågældende har en væsentlig gæld til det

offentlige. Det foreslås ligeledes, at Advokatrådet vil kunne anmode om op-

lysninger om anmodninger om omkostningsgodtgørelse, der vedrører bi-

stand fra bestemte advokater. Det forudsættes i denne forbindelse, at rådet

vil skulle angive både advokaten og sagen, der er tale om, med henblik på

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

at gøre det enkelt for skattemyndighederne at fremsøge de relevante oplys-

ninger.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 143 a, stk. 2,

reguleres de tilfælde, hvor

offentlige myndigheder vil kunne videregive oplysninger til Advokatrådet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at myndigheder – på trods af en evt.

tavshedspligt vedrørende de konkrete oplysninger – vil kunne videregive

oplysningerne til Advokatrådet, hvis oplysningerne skønnes relevante for

rådets tilsyn.

Det fastslås med den foreslåede

§ 143 a, stk. 2, nr. 1,

at politiet vil kunne vi-

deregive oplysninger om en straffesag til Advokatrådet, hvis politiet vurde-

rer, at oplysningerne er relevante for rådets tilsyn. Hvilke oplysninger, der

videregives, vil være op til politiets vurdering, hvortil det bemærkes, at po-

litiet skal iagttage almindelige regler om saglighed og proportionalitet i for-

bindelse med delingen af oplysningerne, herunder de almindelige databe-

skyttelsesretlige principper for behandling af personoplysninger. Ved vur-

deringen af, hvorvidt en oplysning om en straffesag er relevant for Advo-

katrådets tilsyn, skal der lægges vægt på, om forholdet direkte eller indi-

rekte kan have betydning for advokatens udførelse af sit hverv, f.eks. fordi

forholdet knytter sig til en klientrelation, eller fordi forholdet giver grund til

at befrygte, at advokaten ikke fremadrettet vil overholde de pligter, der føl-

ger af stillingen.

Det følger af den foreslåede

§ 143 a, stk. 2, nr. 2,

at anklagemyndigheden

vil kunne videregive oplysninger om en verserende straffesag mod en advo-

kat til Advokatrådet, hvis anklagemyndigheden vurderer, at oplysningerne

er relevante for rådets tilsyn med advokater. Rigsadvokaten fastsætter nær-

mere retningslinjer for, hvordan videregivelse af oplysninger til Advokatrå-

det efter denne bestemmelse skal ske. Anklagemyndigheden vil skulle iagt-

tage almindelige principper om saglighed og proportionalitet i forbindelse

med delingen af oplysningerne, herunder de almindelige databeskyttelses-

retlige principper for behandling af personoplysninger. Anklagemyndighe-

den vil i denne forbindelse skulle inddrage de samme momenter som poli-

tiet ved vurderingen af, om oplysningen kan overdrages. Der tilsigtes ikke

nogen indskrænkninger af anklagemyndighedens muligheder for at videre-

give oplysninger efter de almindelige persondataretlige regler.

Det følger af den foreslåede

§ 143 a, stk. 2, nr. 3,

at skattemyndighederne

kan videregive oplysninger om en advokats skattesag til Advokatrådet, hvis

myndigheden vurderer, at oplysningen er relevant for rådets tilsyn. Det for-

udsættes hermed, at det er skattemyndighederne, der foretager vurderingen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

af, om oplysningen er relevant eller ej. Ved vurderingen af, om en oplys-

ning om en advokats skattesag er relevant for rådets tilsyn, skal der lægges

vægt på, om oplysningerne har relevans i forhold til advokatens udførelse

af sit hverv. Oplysninger om en advokats indtægtsforhold mv. vil derfor som

klart udgangspunkt ikke være relevant for Advokatrådets tilsyn med advo-

kater. Derimod kunne relevante oplysninger f.eks. være, at en advokat har

væsentlig gæld til det offentlige, dvs. 100.000 kr. eller derover, jf. retsplej-

elovens § 139, stk. 1. Det forslås, at denne bestemmelse ligeledes finder an-

vendelse for så vidt angår videregivelse af oplysninger om ansøgninger om

omkostningsgodtgørelse vedrørende en bestemt advokat. I forhold til, hvor-

når oplysninger om en ansøgning om omkostningsgodtgørelse vil være re-

levant for tilsynet, kan der særligt peges på tilfælde, hvor skattemyndighe-

derne vurderer, at der har været uregelmæssigheder i forbindelse med an-

søgningen.

Det følger af den foreslåede

§ 143 a, stk. 2, nr. 4,

at Advokatnævnet vil

kunne underrette Advokatrådet om oplysninger, der efter nævnets vurdering

er relevante for rådets tilsyn. Det er i denne forbindelse nævnets vurdering,

om en oplysning er relevant for rådets tilsyn. Der er vide rammer for, hvil-

ken type af oplysninger nævnet videregiver. I forhold til spørgsmålet om,

hvorvidt oplysningen er relevant for rådets tilsyn, vil det indgå, om oplys-

ningen allerede behandles ved en sag ved Advokatnævnet. Hvis oplysnin-

gen indgår i Advokatnævnets sagsbehandling, vil den som udgangspunkt

ikke være relevant, da der allerede ved nævnet tages hånd om oplysningen.

Hvis der derimod er tale om oplysninger, der i højere grad har karakter af

”tilfældighedsfund”, og som nævnet ikke har intentioner om at følge op på

ved behandlingen af den verserende sag, vil dette tale for, at oplysningen

kan være relevant for Advokatrådets tilsyn.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 3,

angiver de tilfælde, hvor en offentlig myn-

dighed vil være forpligtet til af egen drift at videregive oplysninger til Ad-

vokatrådet.

Den foreslåede bestemmelse

§ 143 a, stk. 3, nr. 1,

fastslår, at domstolene vil

skulle underrette Advokatrådet, når der indgives konkursbegæring, rekon-

struktionsbegæring, fogedretsbegæring, begæring om konkurskarantæne el-

ler tvangsauktionsbegæring mod en advokat, når disse oplysninger er rele-

vante for advokatens hverv. Det forudsættes i denne forbindelse, at domsto-

lene er klar over, at den pågældende person er advokat, og denne pligt til

underretning af rådet medfører altså ikke en selvstændig forpligtelse for

domstolene til at undersøge, om en person, der er indgivet konkursbegæring

mv. mod, er advokat eller ej. Kravet om, at oplysningerne skal have rele-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

vans for advokatens hverv, medfører, at f.eks. en fogedretsbegæring mod en

advokat i en samværssag ikke vil være omfattet af pligten til at indberette til

Advokatrådet, fordi forholdet som udgangspunkt ikke kan anses for relevant

for advokatens hverv.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 3, nr. 2,

fastslår, at Direktoratet for Kriminal-

forsorgen vil skulle underrette Advokatrådet, når en af kriminalforsorgens

institutioner foretager en politianmeldelse af en advokat for forseelser be-

gået i forbindelse med udførelsen af hvervet som advokat. Det forudsættes

hermed, at direktoratet eller institutionen er vidende om, at der er tale om en

advokat, og at der er tale om en forseelse begået i forbindelse med udførel-

sen af hvervet som advokat. Således vil en politianmeldelse af en advokat

for handlinger eller undladelser, der ikke knyttede sig til udøvelsen af advo-

katvirksomhed, men f.eks. et privat besøg hos et fængslet familiemedlem,

som udgangspunkt ikke være omfattet af forpligtelsen for Direktoratet for

Kriminalforsorgen til at underrette Advokatrådet. Omvendt vil en anmel-

delse af en advokat for handlinger eller undladelser foretaget i forbindelse

med et klientbesøg i en af Direktoratet for Kriminalforsorgens institutioner

som udgangspunkt være omfattet, da dette forhold vil være begået i forbin-

delse med udførelsen af hvervet som advokat. Dette vil sikre, at Advokat-

rådet på et så tidligt stadie som muligt bliver opmærksom på, at en advokat

evt. ikke overholder de pligter, stillingen påkræver.

Det fastslås med den foreslåede

§ 143 a, stk. 3, nr. 3,

at anklagemyndighe-

den vil skulle underrette Advokatrådet, når der rejses tiltale mod en advokat

med påstand om rettighedsfrakendelse. Dette sikrer tillige, at Advokatrådet

på et så tidligt stadie som muligt bliver opmærksom på, at en advokat evt.

ikke overholder samtlige de pligter, stillingen påkræver, og anklagemyndig-

heden vil altid i disse tilfælde være bekendt med, at der er tale om en advo-

kat. Rigsadvokaten fastsætter nærmere retningslinjer for, hvordan underret-

ning af Advokatrådet skal ske. Det er ikke tilsigtet med bestemmelsen, at

anklagemyndighedens mulighed for af egen drift at underrette Advokatrå-

det om forhold af relevans for rådets tilsyn indskrænkes.

Den foreslåede

§ 143 a, stk. 4,

fastslår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anven-

delse for oplysninger om personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2. Det fo-

reslås således, at Advokatrådet også vil kunne indhente og modtage oplys-

ninger om denne personkreds, da rådet også fører tilsyn med denne person-

kreds.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Det foreslås med

§ 143 a, stk. 5,

at justitsministeren vil kunne fastsætte nær-

mere regler om Advokatrådets muligheder for at indhente og modtage op-

lysninger, herunder oplysninger om advokaters salær i straffesager. Formå-

let med denne bestemmelse er at tage højde for, at der på sigt forventes im-

plementeret et webbaseret system for anmodninger om salær i straffesager.

Det er intentionen, at Advokatrådet bl.a. vil kunne anmode om oplysninger,

der kan trækkes fra dette system. Det vurderes at være mest hensigtsmæs-

sigt at fastsætte disse regler i bekendtgørelsesform, da den præcise tekniske

udformning af det webbaserede system ikke kendes på nuværende tids-

punkt.

Den nye bestemmelse

§ 143 b

fastslår Advokatrådets tavshedspligt.

Den foreslåede

§ 143 b, stk. 1, 1. pkt.,

fastslår, at Advokatrådets medlem-

mer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer er for-

pligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til

gennem tilsynsvirksomheden. Årsagen til den valgte personkreds er, at Ad-

vokatrådet udfører tilsynet, mens Advokatsamfundets ansatte og kredsbe-

styrelserne yder bistand til tilsynsvirksomheden. Fortrolige oplysninger er

oplysninger, der er fotrolige efter forvaltningslovens § 27 eller lovgivnin-

gen i øvrigt, dvs. oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økono-

miske forhold, og oplysninger om bl.a. forretningsforhold eller lignende.

Vurderingen af, om en oplysning er fortrolig, følger oplysningen.

Det fastslås med den foreslåede

§ 143 b, stk. 1, 2. pkt.,

at tavshedspligten

desuden omfatter personer, der udfører serviceopgaver for de i 1. pkt.

nævnte organer. Formålet med dette er, at også f.eks. personer, der arbejder

med f.eks. rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektro-

nisk materiel, herunder IT-udstyr, og kantinedrift for Advokatrådet mv. vil

være omfattet af tavshedspligten,

Det fastslås med den foreslåede

§ 143 b, stk. 1, 3. pkt.,

at tavshedspligten til-

lige gælder efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør eller efter udlø-

bet af en valgperiode eller udpegningsperiode. Dette er for at sikre, at tavs-

hedspligten også gælder efter, at f.eks. et medlem af Advokatrådet er udt-

rådt af rådet.

Den foreslåede

§ 143 b, stk. 1, 4. pkt.,

fastslår, at straffelovens §§ 152 og

152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse for de i 1. og 2. pkt. omtalte per-

soner. Der tilsigtes hermed at tydeliggøre, at de nævnte bestemmelser i straf-

feloven også finder anvendelse, hvis personkredsen i 1. og 2. pkt. i bestem-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

melsen overtræder den tavshedspligt, der i øvrigt følger af bestemmelsen.

Den foreslåede

§ 143 b, stk. 1, 5. pkt.,

fastslår, at en oplysning er omfattet

af Advokatrådets medlemmers mv. tavshedspligt i medfør af 1. pkt., hvis

den afgivende myndighed har tavshedspligt om oplysningen. For eksempel

har skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1,

en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplys-

ninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige el-

ler privatlivet tilhørende forhold, som myndigheden under deres arbejde bli-

ver bekendt med. Denne tavshedspligt vil således også gælde, hvis skatte-

myndigheden har videregivet en oplysning til Advokatrådet mv.

Den foreslåede

§ 143 b, stk. 2,

medfører, at samtykke fra den person, som

tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de personer, der er

nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger. Dette skal sikre be-

skyttelsen af tavshedspligten, og at en advokat ikke i forbindelse med udfø-

relsen af tilsynsvirksomhed ved den pågældende kan presses til at give

samtykke til deling af fortrolige oplysninger.

Det følger af den foreslåede

§ 143 b, stk. 3,

at fortrolige oplysninger, som

Advokatrådet, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrelserne modta-

ger i henhold til dette kapitel, kun må anvendes i forbindelse med tilsyns-

hvervet. Oplysningerne er givet til de nævnte organer med henblik på at

indgå i deres tilsyn, og organerne skal således ikke kunne anvende oplys-

ningerne på anden vis.

Der foreslås med

§ 143 b, stk. 4,

en undtagelse til reglerne om tavshedspligt.

Hvis tilsynsorganerne i forbindelse med udøvelsen af tilsynet bliver bekendt

med oplysninger, der kan medføre en disciplinærsag ved Advokatnævnet,

skal organerne således i medfør af den foreslåede

nr. 1

kunne videregive

disse oplysninger til Advokatnævnet til brug for nævnets behandling af sa-

gen.

Tilsvarende skal tilsynsorganerne i medfør af den foreslåede

nr. 2

kunne vi-

deregive oplysninger til offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-

heden, politiet og justitsministeren, til varetagelse af deres opgaver efter lov-

givning. Der tænkes her især på, at tilsynsorganerne i forbindelse med udø-

velsen af tilsynet bliver bekendt med strafbare forhold, og i den forbindelse

skal have mulighed for at videregive disse oplysninger til politiet eller an-

klagemyndigheden. Der tænkes tillige på, at tilsynet skal have mulighed for

at orientere justitsministeren (i praksis Civilstyrelsen), hvis tilsynet bliver

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

bekendt med, at betingelserne i retsplejelovens § 139, stk. 1, er opfyldt, og

der dermed kan anlægges sag af justitsministeren mod advokaten om fra-

kendelse af advokatens beskikkelse.

Endelig fastslår den foreslåede

§ 143 b, stk. 5,

at alle, der i henhold til den

foreslåede stk. 4 modtager fortrolige oplysninger, er undergivet tavsheds-

pligt med hensyn til disse oplysninger. Dette sikrer, at oplysningerne også

er fortrolige, efter de er videregivet fra tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 og 3.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 6 (§ 144, stk. 4, 1. pkt.)

Der kræves ikke gebyr for at indgive klager til Advokatnævnet.

Det foreslås, at retsplejelovens

§ 144, stk. 4,

ændres, så justitsministeren be-

myndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte gebyr for indgivelse af klager

til Advokatnævnet.

Formålet med ændringen er at søge at mindske antallet af åbenbart grund-

løse klager til Advokatnævnet med henblik på at sikre, at nævnet kan bruge

sine ressourcer bedst muligt. Det forudsættes, at der ved fastsættelsen af ge-

byrets størrelse tilsigtes at skabe en balance, hvor klager, der er åbenbart

grundløse, afværges, mens reelle klagere ikke afskrækkes fra at indgive kla-

ger. Det bemærkes, at der ved fastlæggelsen af gebyrets størrelse vil blive

taget hensyn til gebyrstørrelsen ved andre klagenævn. I den forbindelse kan

det nævnes, at gebyret for at klage til Revisornævnet for tiden er fastsat til

500 kr.

Det forudsættes, at gebyret tilbagebetales til klager, hvis klager får helt el-

ler delvist medhold, eller hvis klagen afvises pga. formelle mangler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 144 a)

Enhver kan rette henvendelse til Advokatrådet med henblik på at oplyse rå-

det om, at en advokat ikke har overholdt de pligter, stillingen medfører.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

fastslår, at Advokatrådet skal oprette en

ordning, hvor personer kan indberette overtrædelser eller potentielle over-

trædelser af de regler, der regulerer advokathvervet, og at indberetninger til

ordningen skal kunne foretages anonymt. Kravet om anonymitet medfører

bl.a., at man skal kunne foretage indberetninger uden angivelse af navn,

uden mulighed for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Oplys-

ninger modtaget herigennem kan være anledning til, at Advokatrådet iværk-

sætter tilsynsforanstaltninger over for en advokat. Det bemærkes hertil, at

oplysninger modtaget gennem whistleblowerordningen ved en evt. efterføl-

gende sag ved Advokatnævnet ikke i sig selv kan udgøre et bevis i sagen.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

fastslår, at Advokatsamfundets ansatte

samt medlemmer af Advokatrådet ikke må videregive oplysninger om en

person, når vedkommende gennem ordningen i den foreslåede stk. 1 har ind-

berettet en virksomhed eller en person til rådet for overtrædelse eller poten-

tiel overtrædelse af den advokatretlige regulering. Dette er for at sikre ano-

nymiteten ved indberetningen og for at sikre, at personer, der vælger ikke at

indberette anonymt til ordningen, fortsat bevarer deres anonymitet for om-

verdenen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 8 (§ 145, stk. 2)

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring af retspleje-

lovens § 143, jf. pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 9 (§ 147 c, stk. 1, 4. pkt.)

Advokatnævnet har i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, mulighed for

at tildele en advokat, et advokatselskab, eller en af de personer, der er nævnt

i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,

en irettesættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på ind-

til 300.000 kr., hvis nævnet finder, at den pågældende har tilsidesat pligter,

der følger af retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Den foreslåede ændring af

§ 147 c, stk. 1, 4. pkt.,

medfører, at Advokatnæv-

net i tilfælde, hvor nævnet finder, at en advokat, et advokatselskab eller en

af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 349: Lovudkast til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn), fra justitsministeren

anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af retspleje-

loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven, og tilsidesættelsen vurderes

at være af særlig grov karakter, vil kunne pålægge den pågældende eller sel-

skabet en bøde på op til 600.000 kr.

Det er ikke intentionen, at det generelle bødeniveau i Advokatnævnets af-

gørelser skal stige. Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt i tilfælde,

hvor der er tale om forseelser af særlig grov karakter, der dog ikke er grove

nok til i sig selv at medføre en frakendelse. Bødepålæggelsen vil eventuelt

kunne kombineres med en betinget frakendelse, jf. dette lovforslags pkt. 4.1.

Det er ikke intentionen, at ændringen af bødemaksimum skal ændre næv-

nets praksis vedrørende frakendelse. Det forudsættes derfor, at en højere bø-

destraf ikke vil træde i stedet for en frakendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 147 c, stk. 3-7)