REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 344
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2017-731-0011

735629

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarslo-

ven og medieansvarsloven

(Freds- og ærekrænkelser m.v.)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret

bl.a. ved lov nr. 257 af 10. april 2018, § 6 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og

senest ved lov nr. 718 af 8. juni 2018:

§ 96, stk. 5,

ændres »de retsfølger, der omtales i § 273« til: »mortifika-

tion efter § 270«.

§ 97 b, stk. 3,

udgår »og § 273, stk. 2,«.

§ 193, stk. 1,

ændres »informationssystemer« til: »samfundsvigtige da-

tasystemer«.

§ 263

affattes således:

»§

263.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der

uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er

bestemt til at bruges i et datasystem.

Stk. 2.

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at

forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget

1) åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller

gør sig bekendt med indholdet eller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser

fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre el-

ler forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv del-

tager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 3.

Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, med forsæt til at skaffe

sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervs-

hemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de forhold, der

er nævnt i stk. 1, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller

organiseret karakter.«

§ 263 a

affattes således:

»§

263 a.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den,

der uberettiget

1) erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder et adgangs-

middel til et datasystem,

2) videregiver et større antal adgangsmidler til et datasystem eller

3) skaffer sig eller videregiver et adgangsmiddel til et datasystem,

a) der er samfundsvigtigt, jf. § 193,

b) der behandler oplysninger, som er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller

artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger, eller

c) hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere.

Stk. 2.

Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under særligt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skær-

pende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker

i særligt stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade eller

omfattende misbrug, eller hvor både stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra c, er over-

trådt.«

§ 264

affattes således:

»§

264.

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberet-

tiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt

sted,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer eller

3) undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Stk. 2.

Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, med forsæt til

at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds er-

hvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende om-

stændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skær-

pende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under

sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller inde-

bærer en særlig risiko herfor.«

§ 264 a, 1. pkt.,

ændres ”som” til: ”der”.

Efter § 264 a indsættes:

»§

264 b.

Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet ligne nde

apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil

6 måneder.«

§ 264 c

ændres »og 264 a« til: », 264 a og 264 b«, og »skaffer sig eller

uberettiget udnytter« ændres til: »uberettiget skaffer sig eller udnytter«.

10.

§ 264 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”den, der” til: ”den, som”.

11.

§ 266 c

ophæves.

12.

§§ 267-274

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

267.

Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden med-

delelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære,

straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268

og 269.

Stk. 2.

Dette gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår en afdød og er

begået senere end 20 år efter dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet

af § 268.

§ 268.

Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år,

hvis

1) en alvorlig beskyldning er usand, eller

2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et mas-

semedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

§ 269.

En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæ ng,

hvor der var rimelig anledning til den.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Stk. 2.

Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om

sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt fak-

tuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen

heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.

Stk. 3.

Der kan ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den, be-

skyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig dom.

§ 270.

Er en beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand

en bemærkning herom i domsslutningen.

§ 271.

Ved dom for overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 268 kan det sam-

tidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede skal slettes,

hvis det er muligt.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for overtræ-

delsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet,

kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.«

13.

§ 275

affattes således:

»§

275.

Forbrydelserne i dette kapitel, bortset fra §§ 266-266 b, er under-

givet privat påtale.

Stk. 2.

Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale ske i sager

1) om overtrædelse af §§ 263-264 d og § 268,

2) hvor en person beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre

fortabelse af offentlig stilling eller hverv, eller

3) hvor en alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.«

14.

§ 301 a

ophæves.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som

ændret senest ved lov nr. 715 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer :

Efter § 31 b indsættes:

»§ 31 c.

Retten kan i private straffesager om straffelovens §§ 264 d, 267

og 268 efter anmodning under et særskilt retsmøde forud for hovedforha nd-

lingen træffe afgørelse om

1) referatforbud efter § 30 eller

2) navneforbud efter § 31, stk. 1.«

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

§ 32 b, stk. 1,

ændres »Overtrædelse af« til: »Med bøde straffes den, der

overtræder«, og »straffes med bøde« udgår.

§ 32 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »et« til: »rettens«.

§ 339 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på retsmøder efter § 31 c.«

§ 684, stk. 1, nr. 6,

affattes således:

»6) mortifikation efter straffelovens § 270 eller pålæg efter straffelo ve ns

§ 271, når ærekrænkelser påtales offentligt.«

§ 781, stk. 2,

ændres »§ 263, stk. 2« til: »§ 263, stk. 1«.

§ 791 a, stk. 5,

affattes således:

”Stk.

Må indgrebet antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-

ningen, og vedrører efterforskningen en lovovertrædelse, der kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, kan politiet foretage teleobserva-

tion ved

1) at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester vedrø-

rende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages benyttet af en mistænkt,

eller

2) på anden måde ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat at re-

gistrere en mistænkts færden.”

I § 791 a, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 1,«.

§3

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014,

som ændret senest ved § 3 i lov nr. 140 af 28. februar 2018, foretages føl-

gende ændring:

§ 26, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Det samme gælder, hvis krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har

indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27.

Dette gælder dog ikke de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens §§ 266-

266 b.«

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

§4

I medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, fore-

tages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Foretagender, der udgiver massemedier som nævnt i § 1, nr. 3, og modtager

redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte efter lov om mediestøtte, er

omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet. 2.

pkt. gælder ikke for massemedier nævnt i § 1, nr. 3, som henvender sig til

et dansk mindretal i udlandet.«

§ 8, stk. 2,

ændres »anmeldte foretagender« til: »foretagender, der om-

fattes af loven efter stk. 1, 1. eller 2. pkt.,«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Lovens § 3 finder ikke anvendelse på krænkelser begået før lovens

ikrafttræden.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 3 og 4 kan ved kon-

gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Brud på brevhemmeligheden og hemmelig aflytning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Straffelovrådets overvejelser

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.2. Elektroniske informationssystemer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.3. Husfredskrænkelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Straffelovrådets overvejelser

2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.4. Fotografering og iagttagelse af folk ved brug af fotografiappa rat

på ikke frit tilgængeligt sted

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Straffelovrådets overvejelser

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.5. Uberettiget overvågning ved hjælp af gps eller andet lignende

apparat

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Straffelovrådets overvejelser

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.6. Udnyttelse af

privatlivskrænkelser

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Straffelovrådets overvejelser

oplysninger

fremkommet

ved

visse

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.7. Forfølgelse

beskyldninger

ved

hyppig

fremsættelse

underkendte

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Straffelovrådets overvejelser

2.7.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.8. Ærekrænkelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Straffelovrådets overvejelser

2.8.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.9. Straffen for freds- og ærekrænkelser

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Straffelovrådets overvejelser

2.9.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.10. Påtale af freds- og ærekrænkelser

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Straffelovrådets overvejelser

2.10.3. Justitsministeriet overvejelser og lovforslagets udformning

2.11. Sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Straffelovrådets overvejelser

2.11.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.12. Mulighed for nedlæggelse af referat- og navneforbud forud for

hovedforhandlingen i private straffesager og skærpelse af straffen

for overtrædelse af bl.a. referat- og navneforbud

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.13. Forhøjelse

æreskrænkelser

af tortgodtgørelse

i sager om freds-

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.14. Udvidelse af medieansvarslovens anvendelsesområde til at

omfatte medier, der modtager visse former for mediestøtte

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser indeholder bl.a. regler

om krænkelse af privatlivets fred (§§ 263-264 d) og ærekrænkelse (§§ 267-

274) samt påtale af disse forbrydelser (§ 275). Reglerne har navnlig til for-

mål at beskytte enkeltpersoner mod privatlivskrænkelser, men foreninger,

erhvervsvirksomheder mv. er også i et vist omfang beskyttet af reglerne.

I en moderne digital verden er det vigtigt, at straffelovens regler om freds-

og ærekrænkelser er tidssvarende og beskytter den enkeltes privatliv på pas-

sende vis. Videregivelse af oplysninger om andres private forhold på inter-

nettet kan generelt indebære alvorlige privatlivskrænkelser. Oplysninger ne

kan på internettet spredes meget vidt og meget hurtigt, og de kan i praksis

være vanskelige og i visse tilfælde næsten umulige at få slettet igen. Der er

dermed en større risiko for betydelige skadevirkninger og mere vedvarende

krænkelser, end der f.eks. er ved krænkelser gennem trykte aviser, tidsskrif-

ter, bøger, tv eller radio, og den samlede effekt af dette kan være meget

ødelæggende for det enkelte individ.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for en styrket og mere tids-

svarende beskyttelse af den enkeltes privatliv mv. Enhver skal kunne leve

trygt og forvente respekt for sit privatliv, og det skal ikke være muligt at

spekulere i at tjene penge på at krænke andres privatliv. Formålet med lov-

forslaget er således bl.a. at styrke det strafferetlige værn mod krænkelser af

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

privatlivets fred og mod ærekrænkelser, herunder ved at gennemføre en ge-

nerel modernisering af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekræn-

kelser.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Der foreslås en generel modernisering af straffelovens eksisterende

bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. I den forbindelse foreslås

det bl.a., at straffelovens § 266 c ophæves, og at straffelovens §§ 263

a og 301 a sammenskrives, således at § 301 a foreslås ophævet.

- Der foreslås en ny bestemmelse i straffeloven om uberettiget over-

vågning af en persons færden ved hjælp af en gps eller andet apparat.

Det foreslås i forlængelse heraf, at politiet får hjemmel til at foretage

et tilsvarende straffeprocessuelt indgreb.

- Det foreslås, at der indføres adgang til betinget offentlig påtale af de

groveste ærekrænkelser, hvilket omfatter dels alvorlige og usande

beskyldninger (bagvaskelse), dels beskyldninger, som er fremsat el-

ler udbredt gennem indholdet af et massemedie, og som er egnet til

væsentligt at skade den forurettede. Forslaget indebærer, at anklage-

myndigheden fremover efter anmodning indleder offentlig retsfor-

følgning af sådanne ærekrænkelser.

- Det foreslås, at en domfældt i forlængelse af en dom for videregi-

velse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private for-

hold eller for ærekrænkelser (straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268)

kan pålægges at slette en udtalelse, meddelelse eller et billede, som

har tilknytning til overtrædelsen. Dette indebærer, at oplysninger el-

ler billeder, som har krænket en andens privatliv, skal fjernes fra in-

ternettet af f.eks. det medie eller den person, som har offentliggjo rt

det.

- Det foreslås, at det præciseres i retsplejeloven, at der også i private

straffesager er mulighed for at nedlægge navne- og/eller referatfor-

bud forud for hovedforhandlingen.

- Det foreslås at tredoble bødestraffen for overtrædelser af straffe lo-

vens bestemmelser om fredskrænkelse i §§ 263-264 d og ærekræn-

kelse i §§ 267-268. For ansvarshavende redaktører hos massemedier

foreslås bødestraffen femdoblet.

- Det foreslås at femdoble straffen (bøde) for overtrædelse af bl.a. re-

ferat- og navneforbud nedlagt af domstolene i en straffesag. Forsla-

get indebærer bl.a., at en journalists overtrædelse af et navneforb ud

i førstegangstilfælde frem over som udgangspunkt straffes med en

bøde på 25.000 kr.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der foreslås en tredobling af tortgodtgørelsesniveauet for freds- og

ærekrænkelser efter erstatningsansvarsloven

Det foreslås, at elektroniske massemedier, f.eks. internetnyheds-

hjemmesider, som ikke har foretaget anmeldelse til Pressenævnet,

men som modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte

efter mediestøtteloven, automatisk omfattes af medieansvarslo ve n,

hvis de opfylder de materielle betingelser i loven. Dette vil bl.a. in-

debære, at medierne underlægges medieansvarslovens særlige an-

svarssystem.

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om

freds- og ærekrænkelser (herefter »betænkningen«), men indeholder tillige

en række lovændringer, som ikke stammer fra Straffelovrådets betænkning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Brud på brevhemmeligheden og hemmelig aflytning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Straffelovens § 263, stk. 1, nr. 1, kriminaliserer den, som uberettiget

bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket medde-

lelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet.

Bestemmelsen beskytter lukkede meddelelser og optegnelser, herunder

breve, dagbøger, regnskabsbøger mv. Meddelelser og optegnelser, der er

bestemt til at bruges i et elektronisk informationssystem, er omfattet af §

263, stk. 2, men ellers omfatter § 263, stk. 1, nr. 1, både skriftlige meddelel-

ser og optegnelser og eksempelvis lydoptagelser.

Bestemmelsen kriminaliserer både at åbne de pågældende lukkede medde-

lelser og optegnelser, at unddrage dem for nogen og at gøre sig bekendt med

indholdet. At unddrage lukkede meddelelser og optegnelser for nogen og at

gøre sig bekendt med indholdet dækker også at unddrage og at gøre sig be-

kendt med sådanne meddelelser og optegnelser, efter at de er blevet åbnet.

Beskyttelsen omfatter ikke åbne postkort eller angivelser uden på en lukket

forsendelse (eksempelvis angivelse af modtager og afsender).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.1.1.2.

Straffelovens § 263, stk. 1, nr. 2, kriminaliserer den, der uberettiget

skaffer sig adgang til andres gemmer. Herunder hører eksempelvis skabe,

skuffer, tasker og lommer. Det er uden betydning, om gemmet er aflåst.

2.1.1.3.

Straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, kriminaliserer den, der uberettiget

ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i

enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlin-

ger i lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den

pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

Beskyttelsen omfatter både udtalelser i enrum, samtaler og forhandlinger i

lukkede møder. Beskyttelsen af samtaler og forhandlinger gælder, uanset

om de pågældende er til stede samme sted, eller samtalen eller forhandlin-

gen sker ved anvendelse af telekommunikation. Det må antages, at beskyt-

telsen dog ikke omfatter ukrypteret radiokommunikation, hvor aflytninge n

eller optagelsen sker ved at opfange det ukrypterede radiosignal (i modsæt-

ning til eksempelvis ved at bryde ind i afsender- eller modtagerudstyre t).

Endvidere er oplysninger, der er bestemt til at bruges i et elektronisk infor-

mationssystem, omfattet af § 263, stk. 2.

Der skal være tale om samtaler mellem andre eller lukkede forhandlinger,

som den pågældende ikke berettiget deltager i. Bestemmelsen er ikke til hin-

der for aflytning eller optagelse af en samtale, som den pågældende deltager

i, eller af forhandlinger, som den pågældende berettiget deltager i. Det må i

forlængelse heraf antages, at enhver deltager i samtalen henholdsvis beret-

tiget deltager i forhandlingerne kan give diskulperende samtykke til hem-

melig aflytning eller optagelse. Aflytning og optagelse falder således uden

for bestemmelsen, hvis blot én deltager i samtalen henholdsvis berettiget

deltager i forhandlingerne er indforstået med aflytningen eller optagelsen.

Bestemmelsen kriminaliserer hemmelig aflytning eller optagelse ved hjælp

af et apparat. Hemmelig vil sige, at den eller de personer, hvis udtalelser,

samtaler eller forhandlinger aflyttes eller optages, ikke er bekendt med af-

lytningen eller optagelsen. At aflytning eller optagelse skal ske ved hjælp af

et apparat for at være omfattet betyder navnlig, at lytten ved en dør eller et

vindue falder uden for bestemmelsen, herunder når den lyttende løbende

optegner det sagte (eventuelt ved anvendelse af et apparat hertil). Det falder

også uden for bestemmelsen, at en person lytter til lukkede forhandlinger

efter uberettiget at have skaffet sig adgang hertil, men hvis forhandlinger ne

foregår et ikke frit tilgængeligt sted, vil der efter omstændighederne være

tale om en overtrædelse af § 264 om husfredskrænkelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Bestemmelsen tager sigte på aflytning og optagelse af lyd (i form af udta-

lelser, samtaler eller forhandlinger

–

bestemmelsen finder ikke anvendelse

på aflytning eller optagelse af

andre lyde). En ”aflytning” eller ”optagelse ”

af en samtale mv. ved mundaflæsning falder således udenfor lige såvel som

”aflytning” eller ”optagelse” af en samtale mv., der føres ved tegnsprog.

Sådan ”aflytning” eller ”optagelse” må således i givet fald

bedømmes efter

reglerne om fotografering og iagttagelse af personer på et ikke frit tilgæn-

geligt sted.

2.1.1.4.

Straffelovens § 263, stk. 2, kriminaliserer den, der uberettiget skaf-

fer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til

at bruges i et informationssystem. Straf er ikke betinget af, at gerningsma n-

den har gjort sig bekendt med oplysningerne eller programmerne

–

det er

tilstrækkeligt at have skaffet sig adgang til dem.

2.1.1.5.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1 og 2, kan

under særligt skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 6 år, jf.

straffelovens § 263, stk. 3.

2.1.2. Straffelovrådets overvejelser

2.1.2.1.

Straffelovrådet finder, at det samlede indhold af straffelovens § 263

i vidt omfang bør videreføres, idet bestemmelsen dog i et vist omfang findes

at kunne moderniseres og gøres tydeligere, herunder således at den bedre

afspejler nutidens kommunikations- og arkiveringsformer. Det vil således

være naturligt, at bestemmelsen fremover tager udgangspunkt i, at medde-

lelser i stadigt stigende omfang sendes og opbevares elektronisk, og at tra-

ditionelle breve og andre skriftlige meddelelser eller optegnelser får en sta-

dig mindre betydning.

Straffelovrådet har i den forbindelse overvejet kriminaliseringen af lukkede

meddelelser i den gældende § 263, stk. 1, nr. 1. Lukkede meddelelser findes

fortsat at burde være strafferetligt beskyttet mod andres uberettigede adgang

både før afsendelsen, under forsendelsen og efter modtagelsen, og rådet har

som udgangspunkt ikke fundet anledning til at ændre bestemmelsens sam-

lede gerningsindhold, der grundlæggende stadig findes dækkende for, hvad

der i dag bør anses for lukket for andre. Rådet bemærker i den forbinde lse,

at det er meddelelsens form og ikke dens indhold, der er afgørende for, om

en meddelelse i relation til § 263 skal anses for lukket.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Efter Straffelovrådets opfattelse kan kriminaliseringen af uberettiget at und-

drage nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse, herunder e-

mail, eller optegnelse udgå af § 263, fordi et sådant forhold mere naturligt

hører under § 291 om ødelæggelse, beskadigelse eller bortskaffelse af ting,

der tilhører en anden, eller under § 293 om rådighedshindringer.

Straffelovrådet har for så vidt angår § 263, stk. 1, nr. 2, om uberettiget ad-

gang til andres gemmer overvejet, om kriminaliseringen heraf fortsat er vel-

begrundet, hvilket rådet finder, at den er, bl.a. fordi et gemme potentielt kan

indeholde store værdier eller private oplysninger. Kriminaliseringen af at

skaffe sig adgang til andres gemmer foreslås dog flyttet til § 264 om hus-

fredskrænkelse, idet bestemmelsen har selvstændig betydning, når gernings-

manden ikke samtidig har overtrådt § 264.

Straffelovrådet finder, at straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, om hemme lig

aflytning i det hele fortsat er dækkende og tilstrækkelig. Rådet foreslår, at

bestemmelsen videreføres med en mindre sproglig ændring. Strafskærpel-

sesbestemmelsen i § 263, stk. 3, foreslås også videreført med en mindre tek-

nisk konsekvensændring.

Straffelovrådet finder samlet set, at den gældende § 263, stk. 1, bør placeres

i stk. 2, idet det gældende stk. 2, bør placeres som stk. 1.

Det er således Straffelovrådets opfattelse, at det under hensyn til den ud-

bredte brug af datasystemer til såvel kommunikation som opbevaring af

meddelelser og data i øvrigt vil være naturligt at lade beskyttelsen af data i

et datasystem og på datamedier være det fremtidige udgangspunkt for en

beskyttelse af ”brevhemmeligheden”, men suppleret af bestemmelser –

som

den gældende

–

om beskyttelse af traditionelle breve og andre lukkede med-

delelser eller optegnelser.

Straffelovrådet finder det hensigtsmæssigt fremover at anvende udtrykket

”datasystem” i lovteksten fremfor ”informationssystem”, som

efter gæl-

dende ret anvendes i straffelovens § 263. Det er i den forbindelse Straffe-

lovrådets opfattelse, at ”datasystem” i højere grad end ”informationss y-

stem” peger

hen imod den automatiserede databehandling, som udtrykket er

tilsigtet at skulle dække.

Beskyttelsen af datasystemer og data bør ligesom i dag gælde alle former

for data, dvs. både programmer, indholdsdata og metadata. Det er således

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

ikke alene indholdet af eksempelvis elektronisk kommunikation, der er be-

skyttet, men også eksempelvis oplysninger om afsender og modtager af en

e-mail, antallet af udvekslede e-mails mellem bestemte personer, størrelsen

af vedhæftede filer mv. Og ligesom i dag er f.eks. elektronisk kommunika-

tion beskyttet både før afsendelsen, under forsendelsen (transmissionen) og

efter modtagelsen, herunder efter at være blevet læst af rette modtager.

Straffelovrådet har i forhold til datasystemer drøftet, om en person, der har

berettiget teknisk adgang til et datasystem eller en del heraf, kan være ube-

rettiget til at skaffe sig adgang til denne del af datasystemet, herunder de

oplysninger, som indgår i det. Problemstillingen angår tilfælde, hvor den

tekniske adgang er berettiget og tildelt af en, der berettiget har rådighed over

sådanne tildelinger. Anvendelse af en svigagtigt opnået eller fejlagtigt tildelt

teknisk adgang til et datasystem vil således uden videre være uberettiget.

Det fremgår klart af forarbejderne til de gældende regler, jf. Straffelovråde ts

betænkning nr. 1032/1985 om datakriminalitet, side 26, at hvis en medar-

bejder benytter en andens kode og på den måde skaffer sig adgang til data

uden for sin bemyndigelse, vil det som et klart udgangspunkt være uberetti-

get i strafferetlig forstand. Om der gælder et tilsvarende eller et modsat ud-

gangspunkt i tilfælde, hvor en medarbejder benytter sin egen kode eller en

berettiget adgang i øvrigt, fremgår derimod ikke tydeligt af disse bemærk-

ninger.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at der

–

som også anført i rådets 1985-

betænkning

–

bør anlægges en konkret vurdering af sagens omstændigheder

i relation til ”uberettiget”, når en medarbejder mv. anvender en berettiget

adgang til at tilgå oplysninger i f.eks. en arbejdsgivers datasystem. Der vil i

den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på medarbejderens videregående

forsæt i relation til, om formålet med at tilgå oplysningerne er, at de skal

anvendes i en sammenhæng, der ikke vedrører arbejdsgiveren, herunder at

oplysningerne skal videregives. Sådanne tilfælde skal efter Straffelovråde ts

opfattelse som udgangspunkt anses for at være uberettiget adgang og altså

inden for det strafbare område. Dette gælder også, selvom oplysningerne i

sig selv ikke er omfattet af f.eks. § 264 d. Omvendt bør domstolene være

mere tilbageholdende med at anse det for uberettiget, hvis en medarbejder

alene af nysgerrighed og uden et videregående forsæt i relation til brug eller

videregivelse tilgår oplysninger, der ikke er relevante for arbejdet. I den for-

bindelse vil oplysningernes karakter imidlertid spille en væsentlig rolle, og

den blotte tilgang til følsomme personoplysninger vil således kunne udgøre

en uberettiget adgang i sig selv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

For så vidt angår den omvendte situation

–

arbejdsgiverens adgang til en

medarbejders private oplysninger, som måtte være placeret i arbejdsgive-

rens datasystem, herunder navnlig private e-mails

–

må udgangspunk tet

være, at arbejdsgiveren ikke er berettiget til at tilgå en medarbejders private

oplysninger, selv om disse findes i arbejdsgiverens datasystem. Det er imid-

lertid vanskeligt i generel form at fastslå, under hvilke omstændigheder dette

udgangspunkt kan fraviges. Afgrænsningen af, hvornår arbejdsgiverens ad-

gang er berettiget, må således bero på en konkret vurdering af sagens om-

stændigheder, herunder navnlig af hvad der eventuelt er aftalt mellem ar-

bejdsgiveren og medarbejderen om brugen af arbejdsgiverens systemer til

private formål.

Straffelovrådet har overvejet, om det kan være uberettiget at skaffe sig ad-

gang til en privat server eller andre enheder, hvortil der er adgang fra inter-

nettet.

Det er i den forbindelse Straffelovrådets opfattelse, at hvis en enhed er kob-

let til internettet på en sådan måde, at enhver ved anvendelse af alminde lige

programmer til internetkommunikation, eksempelvis en sædvanlig web-

browser, kan tilgå oplysninger på enheden, bør sådan tilgang som et klart

udgangspunkt ikke anses for uberettiget adgang til en andens oplysninger.

Det er herved forudsat, at enhedens tilkobling til internettet på denne måde

ikke er sket mod ejerens vilje, idet det samtidig bemærkes, at hvis tilkoblin-

gen er sket mod ejerens vilje, vil udenforstående, der tilgår enheden via in-

ternettet uden kendskab hertil, kunne mangle forsæt til uberettiget adgang

til en andens oplysninger.

Hvis man skaffer sig adgang til enheden for at slette eller ændre oplysninger,

uden at ejeren har ønsket at give adgang hertil, vil der dog være tale om

uberettiget adgang til et datasystem. Det samme gælder, hvis man skaffer

sig adgang til enheden for uden ejerens indforståelse at udnytte maskinkra f-

ten til egne formål (hvad enten disse isoleret set er lovlige eller ulovlige).

Endvidere vil sletning eller ændring af oplysninger kunne udgøre en over-

trædelse af straffelovens § 291 om hærværk, og udnyttelse af maskinkra fte n

vil kunne være en overtrædelse af straffelovens § 293 om uberettiget brug.

Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det nævnte udgangspunkt også i til-

fælde, hvor en person ved direkte indtastning af en url-adresse opnår adgang

til dele af enheden, selvom ejeren af oplysningerne på enheden ikke ønsker,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

at der skal være offentlig adgang hertil. Der vil i praksis kunne være en gli-

dende overgang, både for den, der læser på enheden, og for den, der ejer

oplysningerne på den. Den, der læser, kan benytte direkte indtastning af url-

adressen blot for at komme hurtigere til det ønskede og kan også have fået

url-adressen af tredjemand (herunder læst den på internettet) uden kendskab

til, at ejeren af oplysningerne har et ønske om ikke at give adgang til den

pågældende del af enheden. Men den, der læser, kan også helt bevidst gå

efter oplysninger, som den pågældende positivt formoder ønskes hemmelig-

holdt af ejeren af oplysningerne. Den, der ejer oplysningerne, kan blot have

undladt at forholde sig specifikt til, hvad den pågældende ønsker at give

adgang til, men kan også have et positivt ønske om ikke at give adgang til

bestemte oplysninger, men uden at have sikret oplysningerne tilstrækkeligt

mod direkte indtastning af url-adressen, eksempelvis på grund af utilstræk-

keligt kendskab til, hvordan en webserver fungerer.

Sådanne tilfælde er efter Straffelovrådets opfattelse sammenlignelige med

andre situationer, hvor oplysninger fejlagtigt gøres tilgængelige for andre,

eksempelvis hvor en e-mail (eller for den sags skyld et papirbrev) sendes til

en forkert adressat eller med en forkert vedhæftet fil, hvor man lægger en

forkert version ud på internettet, eller hvor man, før det var tilsigtet, offent-

liggør noget på internettet. Det kan også udtrykkes på den måde, at personer,

der tilkobler en enhed til internettet, som udgangspunkt selv bærer ansvaret

for, hvad man ved anvendelse af sædvanlige programmer til internetko m-

munikation kan læse på den, herunder ved direkte indtastning af url-adres-

sen.

I forhold til videregivelse og anden brug vil andre strafbestemmelser (ek-

sempelvis om erhvervshemmeligheder, tavshedspligt, insiderhandel eller

videregivelse af oplysninger om en andens private forhold) kunne anvendes,

hvis gerningsmanden har forsæt med hensyn til, at oplysningerne utilsigtet

er blevet gjort tilgængelige.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 49-71.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrø-

rende straffelovens § 263, og lovforslaget er udformet i overensstemme lse

med rådets lovudkast.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til straffelovens §

263), og bemærkningerne hertil.

2.2. Elektroniske informationssystemer

2.2.1. Gældende ret

Straffelovens § 263 a om adgangsmidler til ikke-kommercielle informati-

onssystemer og § 301 a om adgangsmidler til kommercielle informatio ns-

systemer blev indsat ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 efter anbefaling fra det

såkaldte Brydensholt- udvalg i betænkning nr. 1417/2002 om IT-krimina li-

tet.

Straffelovens § 263 a kriminaliserer forskellige handlinger med hensyn til

koder og andre adgangsmidler til et ikke offentligt tilgængeligt informati-

onssystem, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig ad-

gangsbegrænsning. Bestemmelsen gælder ikke i forhold til informationss y-

stemer, som er offentligt tilgængelige mod betaling, jf. herom straffelo ve ns

§ 301 a.

Straffelovens § 263 a kriminaliserer i forhold til alle ikke offentligt tilgæn-

gelige informationssystemer, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller

anden særlig adgangsbegrænsning, uretmæssigt erhvervsmæssigt salg og

udbredelse i en videre kreds af en kode eller andet adgangsmiddel, jf. stk. 1,

og uretmæssig videregivelse af et større antal koder eller andre adgangsmid-

ler, jf. stk. 2. Kriminaliseringen omfatter således den, der uretmæssigt er-

hvervsmæssigt sælger mindst én kode eller andet adgangsmiddel, den, der i

en videre kreds uretmæssigt udbreder mindst én kode eller andet adgangs-

middel, og den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder eller andre

adgangsmidler. Modsætningsvis omfatter kriminaliseringen efter stk. 1 og 2

ikke ikke-erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af et mindre antal

koder i en snævrere kreds.

Straffelovens § 263 a kriminaliserer endvidere i forhold til visse ikke offent-

ligt tilgængelige informationssystemer enhver uretmæssig videregivelse af

en kode eller adgangsmiddel og også at skaffe sig en sådan kode, jf. stk. 3.

Omfattet af denne strengere kriminalisering

–

som svarer til kriminaliser in-

gen i § 301 a i forhold til informationssystemer, der er offentligt tilgænge-

lige mod betaling

–

er samfundsvigtige informationssystemer, jf. § 193, og

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

informationssystemer, der behandler følsomme oplysninger, som er omfat-

tet af persondatalovens § 7, stk. 1, eller 8, stk. 1, om flere personers person-

lige forhold.

Det bemærkes, at straf efter § 263 a, stk. 1-3, ikke er betinget af, at koden

eller adgangsmidlet har været anvendt til uberettiget adgang.

Efter straffelovens § 301 a straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller

videregiver koder eller andre adgangsmidler til informationssystemer, hvor-

til adgangen er forbeholdt betalende brugere, og som er beskyttet med kode

eller anden særlig adgangsbegrænsning.

Bestemmelserne i § 263 a og 301 a anvendes formentlig ikke særlig ofte,

hvilket må antages bl.a. at bero på, at deres fuldbyrdelsesmoment er frem-

rykket, og at bestemmelserne dermed kriminaliserer visse forberedende

handlinger, der i mange tilfælde allerede er strafbare (og i praksis også straf-

fes) som forsøgshandlinger, herunder forsøg på overtrædelse af straffe lo-

vens § 263, stk. 2, eller § 279 a.

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet har i overvejelserne om § 263 a om adgangsmidler til ikke-

kommercielle informationssystemer også inddraget § 301 a om adgangs-

midler til kommercielle informationssystemer.

Straffelovrådet har anført, at baggrunden for bestemmelserne fremgår af be-

tænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, side 58 ff., og at det fremgår

heraf, at der til beskyttelse af privatlivets fred og mod hærværk mv. bør være

en tidlig strafferetlig beskyttelse af passwords og andre adgangsmidler til

informationssystemer, og at denne beskyttelse bør ligge tidligere end forsø-

get på at anvende sådanne adgangsmidler. Hertil kommer, at strafbarheden

således ikke er afhængig af, om der kan føres tilstrækkeligt bevis for forsøg

eller forsøg på medvirken i relation til en senere kriminalitet. Endelig blev

der peget på, at der foreligger en så væsentlig interesse i at beskytte IT-

samfundet mod uberettigede angreb, at hensynet hertil kan begrunde, at der

i et vist omfang etableres en meget tidlig strafferetlig beskyttelse.

Straffelovrådet har endvidere anført, at bestemmelserne i øvrigt også skal

ses i lyset af artikel 6 i Europarådets konvention om it-kriminalitet, der dog

ikke nødvendiggør dem.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovrådet finder af ovennævnte grunde, herunder navnlig at bestem-

melserne er indsat i straffeloven med henblik på at beskytte IT-samfundet

mod uberettigede angreb, og at dette hensyn må antages at være mindst lige

så relevant i dag, at den beskyttelse, som bestemmelserne indeholder, bør

opretholdes. Straffelovrådet har herved også lagt vægt på, at udviklinge n

kan indebære, at bestemmelserne vil kunne blive anvendt mere i fremtide n.

Straffelovrådet finder imidlertid, at de lidt komplicerede bestemmelser kan

forenkles.

Straffelovrådet har i den forbindelse overvejet, om bestemmelserne bør

samles i straffelovens § 263 a, eller om dette vil være et ulogisk brud på

straffelovens systematik, hvor § 301 a indgår som en formueforbrydelse og

dermed er placeret adskilt fra § 263 a. Straffelovrådet finder imidlertid ud

fra hensynet til regelforenkling, at bestemmelserne bør samles i § 263 a, selv

om visse dele efter en snæver systematisk betragtning henhører under kapi-

tel 28 om formueforbrydelser.

Straffelovrådet foreslår på den baggrund en nyaffattelse af § 263 a, som også

kommer til at indeholde gerningsindholdet fra § 301 a, hvorfor det samtidig

foreslås, at § 301 a ophæves.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 72-73.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrø-

rende straffelovens § 263 a og § 301 a, og lovforslaget er udformet i over-

ensstemmelse med rådets lovudkast.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til straffelovens § 263 a), og

bemærkningerne hertil.

2.3. Husfredskrænkelse

2.3.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 264, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet

ikke frit tilgængeligt sted, eller som uberettiget undlader at forlade fremmed

grund efter at være opfordret dertil.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Beskyttelsen omfatter huse og andre afgrænsede steder, som ikke er frit til-

gængelige. Stedet kan f.eks. være afgrænset af en mur, et plankeværk eller

en hæk. Det er ikke afgørende, om en adgangsvej (f.eks. en dør eller en låge)

er låst. Også biler, skibe, jernbanevogne og fly er omfattet af bestemmelse n.

Bestemmelsen gælder ikke, hvis stedet er frit tilgængeligt, eksempelvis

fordi det er åbent for besøgende eller kunder. Nogle steder er frit tilgænge-

lige på visse tidspunkter og ikke frit tilgængelige på andre tidspunkter, ek-

sempelvis kunde- og publikumsarealer i butikker, restauranter, forlystels es-

steder, udstillingsbygninger mv. henholdsvis i og uden for åbningstiden. Det

bemærkes, at spørgsmålet om betaling er uden betydning for, om stedet er

frit tilgængeligt i bestemmelsens forstand. Det er således ikke husfredskræn-

kelse at tilsnige sig adgang til eksempelvis en forestilling eller udstilling

uden betaling, men sådan tilsnigelse rammes i stedet af straffelovens § 298,

nr. 4.

Det antages, at

der i formuleringen ”skaffe sig adgang” ligger, at den pågæl-

dende skal have udvist en vis aktivitet, og at kravene afhænger af, hvilke n

lokalitet der er tale om (jf. Greve mfl., Kommenteret straffelov. Speciel del,

10. udg. 2012, side 449). Som eksempler har været anført, at hvis det er en

privat lejlighed, kan det være tilstrækkeligt, at den pågældende er gået ind,

hvorimod det ikke nødvendigvis er en husfredskrænkelse at gå ind i en luk-

ket gård, idet der ofte må kræves en opbrydning af lås, svig mv. (anf.st.).

Straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2, kriminaliserer den, som uberettiget undla-

der at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Bestemmelsen gælder, uanset om den fremmede grund er frit tilgænge lig

eller ej.

I forhold til ikke frit tilgængelige steder kan bestemmelsen have selvstændig

betydning, eksempelvis hvis den, der opfordres til at forlade stedet, ikke

havde forsæt med hensyn til, at stedet ikke var frit tilgængeligt.

I forhold til frit tilgængelige steder giver bestemmelsen mulighed for, at den,

der har rådighed over det pågældende sted, pålægger bestemte personer at

forlade stedet med den virkning, at forbliven på stedet kan straffes.

Efter straffelovens § 264, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år, hvis

en overtrædelse af stk. 1, nr. 1, begås med forsæt til at skaffe sig eller gøre

sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder,

eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.3.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet finder for så vidt angår straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, om

husfredskrænkelse, at bestemmelsen fortsat generelt er dækkende for, hvilke

steder man ikke må skaffe sig adgang til, idet rådet dog har fundet anledning

til at foretage visse ændringer af, i hvilket omfang bestemmelsen finder an-

vendelse i relation til aflåste eller ikke aflåste bygninger, lokaler mv.

Straffelovrådet finder endvidere, at bestemmelsen om at skaffe sig adgang

til andres gemmer i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 2, bør videreføres uden

ændringer i straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2.

I forhold til den nugældende bestemmelse i straffelovens § 264, stk. 1, nr.

2, foreslås denne videreført i stk. 1, nr. 3, med en mindre sproglig ændring,

således at »grund« ændres til »område«, der vurderes at være et mere dæk-

kende begreb.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 73-80.

2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrø-

rende straffelovens § 264, og lovforslaget er udformet i overensstemme lse

med rådets lovudkast.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.4. Fotografering og iagttagelse af folk ved brug af fotografiapparat på

ikke frit tilgængeligt sted

2.4.1. Gældende ret

Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit

tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straf-

felovens § 264 a. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet

apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Beskyttelsen omfatter personer, der befinder sig på et ikke frit tilgænge ligt

sted. Ikke frit tilgængelige steder skal som udgangspunkt forstås på samme

måde som i § 264, stk. 1, nr. 1, om husfredskrænkelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Beskyttelsen omfatter således personer i huse og på andre afgrænsede ste-

der, som ikke er frit tilgængelige. Stedet kan f.eks. være afgrænset af en

mur, et plankeværk eller en hæk. Det er ikke afgørende, om en adgangsvej

(f.eks. en dør eller en låge) er låst. Bestemmelsen gælder ikke, hvis stedet er

frit tilgængeligt, eksempelvis fordi det er åbent for besøgende eller kunder.

Nogle steder er frit tilgængelige på visse tidspunkter og ikke frit tilgænge-

lige på andre tidspunkter, eksempelvis kunde- og publikumsarealer i butik-

ker, restauranter, forlystelsessteder, udstillingsbygninger mv. henholdsvis i

og uden for åbningstiden.

I modsætning til bestemmelsen om husfredskrænkelse må det dog antages,

at beskyttelsen mod fotografering og iagttagelse ikke omfatter personer i

biler, når bilen befinder sig på et frit tilgængeligt sted (altså uanset at bilen

i forhold til husfredskrænkelse i sig selv er et ikke frit tilgængeligt sted).

Muligvis gælder noget tilsvarende i forhold til personer på skibsdæk (i mod-

sætning til i kahytter mv.). I hvert fald fremgår det af forarbejderne, at det

ikke har været hensigten at ramme sejlsportsfolk, der anvender kikkert for

at iagttage andre sejlere (1971-betænkningen, side 61).

Beskyttelsen omfatter for det første fotografering af personer, der befinder

sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Fotografering af andet end personer er

ikke omfattet. Det er uden betydning, hvor fotografen eller fotoudstyret be-

finder sig, og om fotoudstyret eventuelt er fjernbetjent eller virker automa-

tisk. Fotografering omfatter optagelse af enkeltbilleder såvel som optagelse

af levende billeder.

Beskyttelsen omfatter for det andet iagttagelse ved hjælp af kikkert eller an-

det apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

Iagttagelse af andet end personer er ikke omfattet, og iagttagelse med det

blotte øje er heller ikke omfattet. Det er uden betydning, hvor iagttagere n

eller apparatet befinder sig.

Det følger af det anførte, at fotografering eller iagttagelse ved hjælp af et

apparat, der er monteret i en drone, er omfattet af bestemmelsen. Det samme

vil gælde fotografering eller iagttagelse ved hjælp af et apparat, der er mon-

teret i en satellit, hvis opløsningen er høj nok til, at der er tale om fotografe-

ring eller iagttagelse af personer.

Der vil ikke være tale om fotografering eller iagttagelse af personer i be-

stemmelsens forstand, hvis fotograferingen eller iagttagelsen retter sig mod

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

eksempelvis et sommerhusområde eller et landskab, og personer kun mere

eller mindre tilfældigt og set på lang afstand kommer med i billedfeltet. Om-

fattet er derimod eksempelvis fotografering med teleobjektiv eller iagtta-

gelse med kikkert rettet mod en eller flere personer, for så vidt personen

eller personerne befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

Beskyttelsen gælder, uanset om fotograferingen eller iagttagelsen sker skjult

eller åbenlyst for den eller de fotograferede eller iagttagede personer.

2.4.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet finder det velbegrundet, at der er en strafbestemmelse, som

regulerer fotografering og iagttagelse af personer ved hjælp af et apparat.

Straffelovrådet finder, at straffelovens § 264 a er afgrænset på en hensigts-

mæssig måde, både med hensyn til at den alene beskytter personer, der be-

finder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, med hensyn til at den omfatter

fotografering og iagttagelse ved hjælp af et apparat, og med hensyn til at

den omfatter fotografering og iagttagelse af personer.

Straffelovrådet har anført, at den næsten universelle udbredelse af mobilte-

lefoner med indbygget kamera har forøget de faktiske muligheder for at fo-

tografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Rådet

har i den forbindelse også anført, at der formentlig fotograferes personer på

ikke frit tilgængelige steder i væsentligt videre omfang i dag, end da straf-

felovens § 264 a blev indført i 1972.

Straffelovrådet har overvejet, om denne navnlig teknologisk drevne udvik-

ling giver anledning til at foreslå ændringer af bestemmelsen, eventuelt i

lempende retning, fordi udbredelsen af mobiltelefoner med kamera i vidt

omfang har normaliseret det at fotografere alle steder, men har ikke fundet

grundlag herfor. Rådet lægger bl.a. vægt på, at bestemmelsen kriminalise rer

uberettiget fotografering, og at fotografering med støtte i samtykke, herun-

der stiltiende samtykke, eller kutyme således ikke er kriminaliseret. Rådet

lægger endvidere vægt på, at den potentielle skadevirkning for den enkelte

af en fotografering på et ikke frit tilgængeligt sted er mindst lige så stor og

formentlig også større i dag end i 1972. Den meget vide udbredelse af digita l

fotografering gør det således væsentligt nemmere, hurtigere og billigere end

tidligere at kopiere og videreformidle fotografier til andre, og internettet gi-

ver i den forbindelse mulighed for potentielt at give hele verden adgang til

fotografier.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovrådet finder omvendt heller ikke grundlag for at udvide bestem-

melsen, eksempelvis til visse tilfælde af fotografering af personer, der be-

finder sig på et frit tilgængeligt sted. Rådet bemærker samtidig, at beskyt-

telsen mod videregivelse af oplysninger om en anden også kan omfatte fo-

tografier af personer, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted.

Straffelovrådet har overvejet, om den teknologiske udvikling i øvrigt giver

anledning til at foreslå ændringer i bestemmelsen, men har ikke fundet

grundlag herfor. Efter rådets opfattelse omfatter den gældende bestemme lse,

der anvender begreberne fotografering og iagttagelse ved hjælp af et appa-

rat, utvivlsomt også fotografering og iagttagelse med eksempelvis infrarødt

kamera.

Straffelovrådet foreslår på den baggrund ingen ændringer af gerningsind-

holdet i straffelovens § 264 a.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 88-91.

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser vedrørende krimi-

naliseringen i straffelovens § 264 a, og der foretages således ingen ændrin-

ger i bestemmelsens gerningsindhold.

Justitsministeriet finder imidlertid anledning til at tredoble bødestraffen ef-

ter bestemmelsen, jf. nedenfor i pkt. 2.9.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.5. Uberettiget overvågning ved hjælp af gps eller andet lignende ap-

parat

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1.

Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestemmelse om

gps-overvågning.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databe-

skyttelsesforordningen) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler.

Databeskyttelsesforordningen suppleres af regler i databeskyttelseslo ve n

(lov nr. 503 af 23. maj 2018). Databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven sætter grænser for f.eks. private virksomheders mulighed for at

kunne overvåge personer med gps-udstyr.

2.5.1.2.

Retsplejelovens § 791 a indeholder regler om, at politiet under nær-

mere angivne betingelser som led i efterforskningen af en lovovertræde lse

kan foretage observation og teleobservation. Observation er defineret som

fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af per-

soner, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. stk. 1. Teleobser-

vation er defineret som indhentelse af oplysninger fra udbydere af telenet

eller teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, jf. stk. 5.

Reglerne om observation er i retspraksis blevet anvendt på pejling, dvs. lo-

kalisering af en mistænkt(s bil) ved hjælp af radiosignaler (UfR 2000.2476

H).

Retsplejeloven indeholder ikke herudover regler om, at politiet kan regi-

strere en persons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat.

Politiets observation eller sporing ved hjælp af et apparat af en person, der

befinder sig på et frit tilgængeligt sted, anses i dag ikke som et straffepro-

cessuelt tvangsindgreb, som kræver særskilt hjemmel, hvis observatione n

eller sporingen kan gennemføres uden indtrængen på privat område, indgreb

i privat ejendom mv.

2.5.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet har i forlængelse af overvejelserne om den gældende beskyt-

telse af privatlivets fred overvejet, om den teknologiske udvikling har skabt

nye muligheder for krænkelse af privatlivet, som bør kunne imødegås med

straf efter straffeloven.

Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det muligheden for på afstand at

følge en persons færden. Overvågning af en persons geografiske placering

ved hjælp af gps-udstyr er således efter rådets opfattelse i praksis mere ind-

gribende end traditionel manuel skygning, hvor en eller flere personer følger

efter den pågældende og dermed overvåger den pågældendes færden. Som

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

følge af omkostningerne er der således grænser for, hvor langvarig en ma-

nuel skygning i praksis vil være, og det kan også være nemmere at opdage,

at man bliver skygget, end at man overvåges ved hjælp af gps-udstyr.

Det er således Straffelovrådets opfattelse, at en overvågning af en persons

geografiske placering, der finder sted på afstand ved hjælp af en gps eller et

andet lignende apparat, i almindelighed er udtryk for en krænkelse af en

sådan grovhed, at der er grundlag for at overveje en kriminalisering i straf-

feloven.

Straffelovrådet foreslår på denne baggrund en ny bestemmelse i straffelo ve n

om uberettiget at registrere en persons færden ved hjælp af en gps eller et

andet lignende apparat. Gerningsindholdet vil bestå i selve registreringen i

form af indsamling eller lagring af data ved hjælp af en gps eller et andet

lignende apparat, med henblik på at gerningsmanden gennem de registre-

rede oplysninger vil kunne følge en anden (bestemt) persons færden. Be-

stemmelsen vil først og fremmest finde anvendelse på registrering af en per-

sons færden, der sker ved hjælp af en gps, som er anbragt i eller på eksem-

pelvis en persons bil, tøj eller taske. Dette gælder, hvor gerningsmande ns

forsæt omfatter selve registreringen, og bestemmelsens hovedområde vil så-

ledes være tilfælde, hvor gerningsmanden har anbragt den pågældende gps.

Det gælder desuden, uanset om gps’en har indbygget en sender, hvis signa-

ler gerningsmanden opfanger, herunder ved selv at styre, hvornår der sendes

signaler, så personens færden kan følges løbende, eller gps’en alene lagrer

gps-koordinaterne, som gerningsmanden efterfølgende skaffer sig adgang

til. Det er imidlertid afgørende, at der er tale om registrering med henblik på

at kunne følge den anden persons færden fremadrettet. Det er omvendt ikke

et krav, at registreringerne har ført til, at gerningsmanden har fulgt den an-

den persons færden, dvs. har skaffet sig det registrerede overblik over, hvor

den anden person har befundet sig. Gerningsindholdet er således fuldbyrdet,

når registreringen er foretaget, hvis registreringen er egnet til at følge den

anden persons færden.

Straffelovrådet foreslår, at strafferammen i den nye bestemmelse skal være

bøde eller fængsel indtil 6 måneder i lighed med strafferammen i øvrigt for

de fleste andre krænkelser af privatlivets fred, hvor alene enkeltpersoner be-

skyttes, idet strafferammen særligt skal ses i sammenhæng med straffera m-

merne i straffelovens § 264 a om uberettiget fotografering på et ikke frit

tilgængeligt sted (bøde eller fængsel i indtil 6 måneder) og i persondatalo-

ven (bøde eller fængsel i indtil 4 måneder).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Det vil være en konsekvens af den nye bestemmelse, at politiets anvendelse

af sporings- og pejlingsudstyr som omhandlet i bestemmelsen i forbinde lse

med efterforskningen af strafbare forhold fremover i alle tilfælde vil være at

anse som et straffeprocessuelt tvangsindgreb, som skal have hjemmel i rets-

plejeloven. Efter gældende ret anses sådan sporing og pejling som et straf-

feprocessuelt tvangsindgreb, hvis det f.eks. er nødvendigt at bryde ind i en

bil for at anbringe udstyr, men ikke hvis udstyr anbringes uden på en bil,

som befinder sig et frit tilgængeligt sted. Når der er tale om et straffeproces-

suelt indgreb, anvendes retsplejelovens § 791 a om observation analogt, jf.

UfR 2000.2476 H og UfR 2003.137 H. Lokalisering af en mobiltelefon er

dog direkte omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 5, om teleobservatio n.

Der vil således på baggrund af forslaget skulle etableres hjemmel i retsple-

jeloven til, at politiet under nærmere fastlagte betingelser kan foretage den

form for overvågning, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der

vil i den forbindelse efter Straffelovrådets opfattelse fortsat kunne tages ud-

gangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder også således, at ind-

grebet ikke kræver en forudgående kendelse fra retten.

Straffelovrådet foreslår tillige med forslaget til § 264 b en ændring af straf-

felovens § 264 c, så bestemmelsen kommer til at omfatte det forhold, at

nogen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er fremkommet

ved en overtrædelse af den foreslåede overvågningsbestemmelse i § 264 b.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 111-115.

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.5.3.1.

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag

vedrørende en ny bestemmelse om ulovlig gps-overvågning, og lovforsla get

er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at f.eks. forældres overvåg-

ning ved hjælp af gps eller andet lignende apparat af mindreårige, hjemme-

boende børn i almindelighed ikke vil skulle anses for uberettiget overvåg-

ning efter den foreslåede bestemmelse. Det samme gælder i forhold til ar-

bejdsgiveres gps-overvågning af ansatte, hvis det har hjemmel i arbejdsaft-

alen, eller de ansatte i øvrigt er klar over, at de bliver overvåget. Derimod

vil overvågning ved hjælp af gps af en kæreste, partner, ægtefælle mv. i

almindelighed skulle anses for uberettiget overvågning efter den foreslåede

bestemmelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til straffelovens § 264 b), og

bemærkningerne hertil.

2.5.3.2.

Justitsministeriet er endvidere enig i, at der i lyset af den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 264 b er behov for at etablere hjemmel i rets-

plejeloven til, at politiet under nærmere fastlagte betingelser kan foretage

den form for overvågning, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Justitsministeriet finder, at politiets registrering af en mistænkts færden ved

hjælp af en gps eller et andet lignende apparat er beslægtet med teleobser-

vation efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5. Der er i begge tilfælde tale om,

at en persons færden kan følges fremadrettet og løbende. Afhængig af de

tekniske muligheder kan registrering af en mistænkts færden ved hjælp af

en gps eller et andet lignende apparat i nogle tilfælde have en større intens i-

tet, fordi lokaliseringen i nogle tilfælde vil kunne være mere præcis. Endvi-

dere har en person i princippet selv rådighed over, om den pågældende har

en tændt mobiltelefon på sig, hvorimod politiets placering af en gps eller et

andet lignende apparat i eller på en persons bil, taske eller tøj er tilsigtet at

være skjult for den pågældende.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne for politiets registrer ing

af en mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat

svare til betingelserne for at anvende teleobservation efter retsplejelo ve ns

§ 791 a, stk. 5. Det er også de samme betingelser, som efter § 791 a, stk. 2,

gælder for observation af en person, der befinder sig på et ikke frit tilgæn-

geligt sted, ved anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera

eller lignende.

Dette betyder, at indgrebet vil være betinget af, at det må antages at være af

væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskravet), og at efter-

forskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og

6 måneder eller derover (kriminalitetskravet).

I lighed med observation og teleobservation efter den gældende § 791 a bør

der også i relation til politiets registrering af en mistænkts færden ved hjælp

af en gps eller et andet lignende apparat gælde en almindelig proportionali-

tetsregel, således at indgrebet ikke må foretages, hvis det efter indgrebets

formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må

antages at forvolde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæss igt

indgreb, jf. det gældende § 791 a, stk. 7.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder endvidere, at beslutningen om at iværksætte politi-

ets registrering af en mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et andet

lignende apparat bør træffes af retten, smh. det gældende § 791 a, stk. 8, jf.

§ 783, stk. 1. I kendelsen bør oplyses den person, indgrebet angår, det tids-

rum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, mv., jf. § 783, stk. 1 og 2.

Der kan opstå situationer, hvor politiet kan have behov for at iværksætte

registrering af en mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et andet lig-

nende apparat uden at skulle afvente retskendelse. Det foreslås på den bag-

grund, at politiet skal kunne træffe beslutning om at foretage indgrebet med

efterfølgende forelæggelse af indgrebet for retten til godkendelse, jf. § 783,

stk. 3. Også dette svarer til, hvad der i dag gælder for teleobservation.

Efter afslutning af en teleobservation foretaget med hjemmel i § 791 a, stk.

5, skal der foretages underretning af den, indgrebet har været rettet imod, jf.

§ 791 a, stk. 8, jf. § 788. Tilsvarende bør efter Justitsministeriets opfattelse

gælde i relation til politiets registrering af en mistænkts færden ved hjælp af

en gps eller et andet lignende apparat.

Justitsministeriet har endvidere fundet det rigtigst, at der også i sager om

politiets registrering af en mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et

andet lignende apparat beskikkes en advokat for den mistænkte, jf. retsple-

jelovens §§ 784 og 785.

På denne baggrund foreslås det at udvide den gældende bestemmelse om

teleobservation i form af indhentelse af oplysninger fra udbydere af telenet

eller teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, jf. retsple-

jelovens § 791 a, stk. 5, til også at omfatte, at politiet på anden måde ved

hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en mistænkts fær-

den.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 (ændring af retsplejelovens § 791 a,

stk. 5), og bemærkningerne hertil.

2.6. Udnyttelse af oplysninger fremkommet ved visse privatlivskræn-

kelser

2.6.1. Gældende ret

Straffelovens § 264 c kriminaliserer den, der uden at have medvirket til ger-

ningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkom-

met ved overtrædelse af §§ 263, 264 og 264 a.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Bestemmelsen angår således oplysninger, som er fremkommet ved brud på

brevhemmeligheden mv., hemmelig aflytning, husfredskrænkelse eller fo-

tografering eller iagttagelse af personer, der befinder sig på et ikke frit til-

gængeligt sted.

Det er en betingelse, at oplysningerne er fremkommet på strafbar måde, idet

en eller flere af bestemmelserne i §§ 263, 264 eller 264 a objektivt set blev

overtrådt. Det er derimod ikke en betingelse, at nogen subjektivt kan drages

til ansvar for overtrædelsen af §§ 263, 264 eller 264 a.

Bestemmelsen omfatter oplysninger i enhver form, både tekst, lyd og bille-

der og også oplysninger, der blot meddeles mundtligt.

Oplysningerne skal som nævnt være fremkommet ved overtrædelse af en af

de nævnte bestemmelser. Dette vil omfatte oplysninger om indholdet af luk-

kede meddelelser eller optegnelser, som nogen uberettiget har gjort sig be-

kendt med, jf. § 263, stk. 1, nr. 1, og oplysninger om indholdet af udtalelser,

samtaler eller forhandlinger, som nogen uberettiget har aflyttet hemmeligt,

jf. § 263, stk. 1, nr. 3. Det vil også omfatte oplysninger om iagttagelser, som

nogen har gjort efter uberettiget at have skaffet sig adgang til andres gem-

mer, jf. § 263, stk. 1, nr. 2, eller til fremmed hus eller andet ikke frit tilgæn-

geligt sted, jf. § 264, stk. 1, nr. 1. Endvidere vil det omfatte oplysninger,

som nogen får ved uberettiget at fotografere eller ved hjælp af et apparat

iagttage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. § 264

Straffelovens § 264 c angår dels at skaffe sig sådanne oplysninger, dels ube-

rettiget at udnytte sådanne oplysninger.

At skaffe sig oplysninger indebærer, at den pågældende har foretaget sig

noget aktivt for at komme i besiddelse af oplysningerne. Den blotte passive

modtagelse af oplysninger på en andens initiativ falder således udenfor.

Udnyttelse af oplysninger foreligger, når oplysningerne bruges til noget.

Som hovedeksempler kan nævnes erhvervsmæssig brug og journalistisk

brug.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.6.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet foreslår ingen ændringer af gerningsindholdet i straffelo ve ns

§ 264 c ud over, at ordet »uberettiget« flyttes, så det sprogligt kommer til at

dække begge led i bestemmelsen.

Straffelovrådet foreslår dog tillige med forslaget til § 264 b en ændring af

straffelovens § 264 c, så bestemmelsen også kommer til at omfatte det for-

hold, at nogen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er

fremkommet ved en overtrædelse af den foreslåede overvågningsbeste m-

melse i § 264 b.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 49 og 93.

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrø-

rende straffelovens § 264 c, og lovforslaget er udformet i overensstemme lse

med rådets lovudkast.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.7. Forfølgelse ved hyppig fremsættelse af underkendte beskyldninge r

2.7.1. Gældende ret

Straffelovens § 266 c angår den, der, efter at en sag har fundet sin afgørelse,

med hensyn til denne på ny fremsætter underkendte beskyldninger mod den

samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til forfølgelse. Når

oplysningerne er egnede til at skade den pågældende i offentlighedens om-

dømme, straffes sådan forfølgelse med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 87 af 15. marts 1939, og baggrunden

for bestemmelsen var, at man ønskede at bekæmpe serier af bevidst usande

beskyldninger, der fremsættes så hyppigt, at de får karakter af forfølge lse,

jf. Rigsdagstidende, Forhandlinger i Landstinget, 91de ordentlige Samling

1938-39, spalte 925. Som et argument mod bestemmelsen blev det under

forhandlingerne bl.a. anført, at det ville være mere naturligt at henvise til

den berigtigelsesret, som var indført gennem presseloven (nu medieansva rs-

loven), og som i vidt omfang vil kunne bringes til anvendelse, jf. spalte 944.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.7.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet har anført, at det allerede i Straffelovrådets betænkning nr.

1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse (delbetænkning 1 om sank-

tionsspørgsmål), side 202, blev fremhævet, at bestemmelsen muligvis kunne

udgå af straffeloven som overflødig. Dette blev gentaget i Straffelovråde ts

betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer, side 873,

med en bemærkning om, at det faldt uden for rammerne af betænkningen at

gå ind i en vurdering, der endeligt afdækker dette spørgsmål.

Straffelovrådet har endvidere anført, at der ikke ses at være trykt retspraksis

om bestemmelsen, og at Kriminalregisteret har oplyst, at der ikke pr. 30.

november 2016 er registreret nogen afgørelser, der omhandler straffelo ve ns

§ 266 c i registeret, hvilket bekræfter de tidligere antagelser af, at bestem-

melsen er overflødig.

Straffelovrådet finder på den baggrund, at bestemmelsen kan ophæves som

overflødig.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 129-130.

2.7.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrø-

rende straffelovens § 266 c, og lovforslaget er udformet i overensstemme lse

med rådets lovudkast. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke

efter den 30. november 2016 er trykte domme vedrørende bestemmelse n,

ligesom Kriminalregisteret fortsat ikke har registreret afgørelser vedrørende

bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til ophævelse af straffe lo-

vens § 266 c), og bemærkningerne hertil.

2.8. Ærekrænkelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1.

Straffelovens § 267 angår ærekrænkelse, mens § 268 angår den form

for ærekrænkelse, som betegnes bagvaskelse. Strafferammen for ærekræn-

kelse efter § 267 er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, mens straffen for

bagvaskelse efter § 268 kan stige til fængsel i 2 år.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovens §§ 267-274 om ærekrænkelser stammer med få undtagelser

og ændringer fra straffeloven af 1930. Enkelte af reglerne går endnu længere

tilbage. Bestemmelserne bygger bl.a. på en hovedsondring mellem beskyld-

ninger (i lovteksten benævnt ”sigtelser”) og ringeagtsytringer (i lovteksten

betegnet ”fornærmelige ord og handlinger”), som ifølge lovteksten bl.a. har

betydning for ordningerne vedrørende sandhedsbevis og mortifikatio n.

Ifølge lovteksten kan det som udgangspunkt kræves, at der føres bevis for

beskyldninger, hvorimod der ikke er adgang til at føre bevis for ringeagts-

ytringer. Beskyldninger kan ifølge lovteksten mortificeres, hvis de ikke be-

vises, mens ringeagtsytringer ikke kan mortificeres.

Ringeagtsytringer omfatter stærkt hånende udtalelser og handlinger.

Beskyldninger er omfattet, når de er egnet til at nedsætte den fornærmede i

medborgeres agtelse. Beskyldningerne skal angå den fornærmedes moralske

vandel og egenskaber, eksempelvis beskyldninger om grove strafbare for-

hold. Udenfor falder ytringer om en persons økonomiske forhold, videnska-

belige eller kunstneriske præstationer, intelligens, livsanskuelser, legemlig

og åndelig sundhed, erhvervsmæssige færdigheder osv., medmindre der in-

direkte er tale om et angreb på personens moral, eksempelvis fordi ytringe n

indirekte er en beskyldning om, at personen ikke på forsvarlig måde kan

varetage sin stilling eller hverv. Beskyldningen skal angå noget subjektivt

dadelværdigt. En ytring om, at en person alene objektivt er ansvarlig for et

forhold, er ikke en ærekrænkelse.

Beskyldninger, hvis sandhed bevises, kan som udgangspunkt ikke straffes

som ærekrænkelse, jf. § 269, stk. 1. Der kan dog straffes efter § 267 for

sandfærdige beskyldninger, der fremsættes i en utilbørlig fornærmende

form, jf. § 270, stk. 1.

Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er

omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse,

herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidle r-

tid antages, at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder uden-

for, så længe den refererende ikke gør ringeagtsytringen eller beskyldninge n

til sin egen. Det må endvidere antages, at fremsættelse eller udbredelse i en

snæver, fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en

lille arbejdsplads) falder udenfor.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straf forudsætter forsæt, jf. den almindelige regel i straffelovens § 19. For-

sætskravet er navnlig relevant i forhold til betydningen af de pågældende

ytringer og i forhold til fremsættelse eller udbredelse. Hvis gerningsma nde n

ikke har forstået, hvordan ytringerne ville blive forstået, kan forsæt mangle.

Det samme gælder, hvis et ufærdigt udkast utilsigtet er blevet udbredt (ger-

ningsmanden er f.eks. kommet til at trykke send, før teksten var færdigred i-

geret). Grundet strafferammen er forsøg på overtrædelse af § 267 ikke straf-

bar, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

Om en beskyldning er sandfærdig, er derimod ikke omfattet af forsætskra-

vet. Hvis sandheden bevises, er der ikke tale om ærekrænkelse, medmindre

beskyldningen er fremsat i en utilbørlig fornærmende form. Hvis sandheden

ikke bevises, udelukker gerningsmandens ukendskab til, om beskyldninge n

er sand, derimod ikke straf for ærekrænkelse.

Har gerningsmanden ligefrem forsæt med hensyn til, at beskyldningen er

falsk, falder gerningen under § 268 om bagvaskelse. Det samme gælder efter

ordlyden af § 268, hvis gerningsmanden har ”savnet rimelig grund til at anse

den for sand”. Som beskrevet

nedenfor er en beskyldning i en række tilfæ lde

straffri, hvis gerningsmanden har haft rimelig grund til at anse den for sand,

og en anvendelse af § 268, 2. led, efter sin ordlyd kunne derfor let føre til,

at beskyldninger enten var bagvaskelse eller straffri. § 268, 2. led, anvendes

formentlig sjældent eller aldrig i praksis.

En beskyldning fremsat i god tro er ikke strafbar som ærekrænkelse, hvis

gerningsmanden var forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget

varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv, jf. §

269, stk. 1. God tro foreligger, når den pågældende selv anser beskyldninge n

for sand.

God tro er tilstrækkelig til straffrihed, når den pågældende har været for-

pligtet til at udtale sig, herunder i forbindelse med vidneforklaring for retten,

jf. retsplejelovens § 168, anmeldelse til politiet efter straffelovens § 141,

underretning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet efter hvidvaskloven eller underretning af kommunen efter lov om

social service § 154.

Ved varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv kræ-

ves ud over god tro, at det er ”berettiget” at varetage interessen eller tarvet

ved at fremkomme med den pågældende beskyldning.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Ved varetagelse af åbenbar almeninteresse må det formentlig kræves, at der

var en vis objektiv bestyrkelse af beskyldningens sandhed.

Fremsættelse af beskyldninger i forbindelse med varetagelse af eget eller

andres tarv kan f.eks. være relevant i forbindelse med politianmeldelser, ved

privat påtale af forbrydelser, ved sagsanlæg, ved forklaring til politiet, i læ-

geerklæringer og i skoleudtalelser. Ved vurderingen af berettigelsen skal der

tages hensyn til, om der var rimelig grund til mistanke, til den ivareta gne

interesses betydning og til nødvendigheden af at varetage interessen på

netop denne måde.

Ærekrænkelse kan også ske mod en afdød, jf. straffelovens § 274. Straffe-

rammen er dog så bøde eller, hvis der foreligger bagvaskelse, fængsel indtil

4 måneder. Endvidere ophører beskyttelsen mod anden ærekrænkelse end

bagvaskelse 20 år efter den pågældendes død.

2.8.1.2.

Højesteret fastslog første gang i UfR 1997.259/2 H, at reglerne om

ærekrænkelser skal fortolkes i lyset af EMRK, herunder navnlig artikel 8

om ret til respekt for privatliv og familieliv og artikel 10 om ytringsfrihed,

og de retningslinjer, der følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis.

EMRK artikel 8 bestemmer, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og

familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Retten til privatliv tager først og

fremmest sigte på at muliggøre udvikling af den enkeltes personlighed i for-

holdet til andre mennesker uden indblanding. Heri ligger også en ret til be-

skyttelse mod uberettigede angreb på ens gode navn og rygte (reputation).

Når der er tale om beskyldninger om strafbare forhold, er der en glidende

overgang til beskyttelsen efter konventionens artikel 6, stk. 2, hvorefter en-

hver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil

hans eller hendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven (uskylds-

formodningen).

Det primære formål med artikel 8 er at beskytte den enkelte mod uberetti-

gede indgreb fra offentlige myndigheder i de beskyttede rettigheder. Be-

stemmelsen fortolkes dog sådan, at den også i et vist omfang pålægger staten

positive handlepligter. Staten kan således have en pligt til at beskytte den

enkelte mod andre privates krænkelse af den pågældendes gode navn og

rygte mv. Det er som udgangspunkt overladt til staten at vurdere, hvilke

foranstaltninger der skal bringes i anvendelse, og staten har ikke nødvendig-

vis pligt til at indføre strafbestemmelser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

EMRK artikel 8 skal ses i sammenhæng med artikel 10 om ytringsfrihed, og

i forbindelse med en konkret sag om ærekrænkelse skal der foretages en

afvejning af hensynet til individets ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 og

andre personers gode navn og rygte eller rettigheder efter EMRK artikel 8

med henblik på at vurdere, om strafansvar i den konkrete situation vil være

i overensstemmelse med EMRK artikel 10.

Menneskerettighedsdomstolen har i sin praksis udviklet en standard for at

vurdere, om der er sket en krænkelse af artikel 10. Indledningsvis vurderes,

om der konkret er sket et indgreb i ytringsfriheden. Dette spørgsmål giver

sjældent anledning til tvivl i sager om ærekrænkelser. Når det er fastslået, at

der er sket et indgreb, vurderes det, om indgrebet er foreskrevet ved lov, om

det varetager et sagligt hensyn, og om det er nødvendigt i et demokratisk

samfund for at varetage det pågældende hensyn.

I sager om ærekrænkelse kan denne vurdering på det generelle plan beskri-

ves som en afvejning af på den ene side hensynet til individets ytringsfr ihed

efter EMRK artikel 10 og på den anden side andre personers gode navn og

rygte eller rettigheder, der er selvstændigt beskyttet i EMRK artikel 8 om

bl.a. retten til privatliv. Se f.eks. Axel Springer mod Tyskland, dom af 7.

februar 2012 (pr. 87), og Ungváry og Irodalom Kft. mod Ungarn, dom af 3.

december 2013 (pr. 43).

I den konkrete afvejning indgår en række fortolkningsfaktorer, herunder ka-

tegoriseringen af udtalelsen som enten ”value judgment” (værdidom) eller

”statement of facts” (beskyldning), udtalelsens emne og formål, udtalelse ns

afsender og adressat, udtalelsens forum og muligheden for kontradiktio n,

udtalelsens form samt konteksten for udtalelsen.

Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er sondringen mellem "værdi-

dom" og "beskyldning" central. Den ledende dom på området er Lingens

mod Østrig, dom af 8. juli 1986. I sagen havde journalisten Peter Lingens

betegnet den østrigske kansler Bruno Kreisky som ”umoralsk” og ”uvær-

dig”. Baggrunden for udtalelserne var, at Kreisky havde samarbejdet med

en politiker, der havde en fortid i SS. Lingens blev dømt for udsagnet i Øst-

rig bl.a. med henvisning til, at Lingens ikke havde ført sandhedsbevis for

sine udsagn. Domstolen udtalte i pr. 46 bl.a.:

”In the Court’s view a careful distinction needs to be made between facts

and value judgments. The existence of facts can be demonstrated, whereas

the truth of value-judgments

is not susceptible of proof […]. As regards

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

value-judgments this requirement is impossible of fulfillment and it in-

fringes freedom of opinion itself.”

Domstolen fandt, at Lingens’ udsagn var

værdidomme. Der kunne derfor

ikke kræves, at Lingens førte sandhedsbevis. Derimod var det afgørende,

om der var et vist faktuelt belæg for udsagnene, og om disse blev fremsat i

god tro. Denne beskrivelse af vurderingen i sager om bedømmelse af vær-

didomme er gentaget og anvendt mange gange siden af Menneskeret-

tighedsdomstolen, jf. f.eks. Oberschlick mod Østrig, dom af 23. maj 1991

(pr. 63), hvor en journalist sammenlignede et konkret forslag på udlændin-

geområdet fra politikeren Jörg Haider med nazisternes politik under Anden

Verdenskrig. Også i dette tilfælde var der tale om en værdidom med et heraf

følgende lempeligere krav til faktuelt belæg for ytringen.

"Beskyldninger" dækker derimod over udsagn, der kan føres bevis for, det

vil sige egentlige beskyldninger, hvis rigtighed lader sig be- eller afkræfte.

I sager om beskyldninger for strafbare forhold indgår hensynet til uskylds-

formodningen efter EMRK artikel 6, stk. 2, også i vurderingen.

Udtalelsens emne og formål har også betydning. Ifølge praksis fra Menne-

skerettighedsdomstolen er der et meget snævert område for at begrænse po-

litiske ytringer og ytringer om vigtige samfundsmæssige anliggender. Der

ydes ikke en tilsvarende beskyttelse af ytringer eller andre meningstilke n-

degivelser, som ikke har almen interesse, men f.eks. blot har til formål at

tilfredsstille et publikums nysgerrighed.

Udtalelsens afsender og adressat indgår også i vurderingen. I denne sam-

menhæng indtager pressen efter Menneskerettighedsdomstolens praksis en

særstilling, hvilket skal ses i sammenhæng med pressens rolle som

”public

watchdog”. Der skal således meget tungtvejende grunde til at retfærdiggøre

indgreb i pressens ytringsfrihed.

Selv når der er tale om egentlige beskyldninger (”statement of facts”), der

er fremsat af tredjemand og viderebragt af pressen, har Menneskerettigheds-

domstolen fastslået, at pressen indtager en særstilling i forbindelse med vi-

derebringelsen. Ifølge domstolen er det i sådanne tilfælde ikke afgørende,

om journalisten kan bevise rigtigheden af de viderebragte påstande, men

derimod om der er et tilstrækkeligt præcist og troværdigt faktuelt grundla g

for ytringen, hvilket skal vurderes i forhold til ytringens grovhed.

Det er endvidere væsentligt, hvem der er genstanden for en ytring.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion er yderligere momenter

i afvejningen. En ytrings skadelige effekt er langt større, hvis ytringen er

fremsat i en landsdækkende tv-udsendelse, end hvis ytringen er fremsat i et

lukket møde med få deltagere. Har der været mulighed for, at den, som yt-

ringen er rettet mod, har kunnet komme til orde, kan det omvendt tale imod

at sanktionere ytringen.

Højesterets dom gengivet i UfR 1999.122 H angik dokumentarudsende lse n

“Politiets blinde øje”, der stillede sig kritisk over for politiets efterforsk ning

i den såkaldte Pedal Ove-sag. Pedal Ove blev først dømt for drab, men se-

nere frifundet, efter at sagen var blevet genoptaget af Den Særlige Klageret.

I dokumentarudsendelsen rettede to journalister alvorlige beskyldninger

mod en navngiven politiinspektør. I sin redegørelse for de momenter, der

efter Menneskerettighedsdomstolens praksis måtte tillægges betydning ved

vurderingen af, om disse beskyldninger var strafbare, fremhævede Højeste-

ret bl.a., at politiinspektøren som følge af den på tidspunktet for udsendelsen

verserende genoptagelsessag ikke havde kunnet medvirke i udsendelsen.

Sagen blev indbragt for Menneskerettighedsdomstolen, der ikke fandt, at det

var i strid med EMRK artikel 10 at straffe journalisterne for deres udsagn.

Menneskerettighedsdomstolen lagde bl.a. vægt på, at journalisterne ikke var

dømt for at have kritiseret politiets efterforskning eller for at have videre-

formidlet vidneudsagn. Der var derimod tale om en konkret beskyldning om

et strafbart forhold fremsat af journalisterne selv.

Udtalelsens form kan også spille ind.

Såfremt en udtalelses indhold anses for omfattet af EMRK artikel 10, vil et

stødende ordvalg eller en stødende stil ikke i almindelighed udgøre et selv-

stændigt grundlag for et indgreb i ytringsfriheden. Graden af beskyttelse,

som en ytring nyder, er også afhængig af konteksten for ytringen. Blander

en privatperson sig f.eks. i den offentlige debat, er der videre rammer for

den kritik, som den pågældende må tåle.

Højesterets dom gengivet i UfR 2013.1067/2 H angik en tidligere borgme-

ster, som i et interview i TV 2 News havde beskyldt en forhenværende dom-

mer for at være sin åbenlyse politiske modstander og for at være en yder-

ligtgående nationalist, der havde tilrettelagt hele retssagen mod den pågæl-

dende tidligere borgmester. Højesteret betonede, at borgmesteren havde ud-

talt sig på TV 2 News’ foranledning, og at interviewet fandt sted, umidde l-

bart efter at landsretten havde afsagt dom i ankesagen mod ham om em-

bedsmisbrug og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Den tidligere

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

borgmester måtte ”under disse omstændigheder have ganske vide rammer

for at udtale sig kritisk.” Konkret var det imidlertid ikke tilstrækkeligt

til at

anse de grove beskyldninger for straffri, jf. straffelovens § 269, stk. 1.

Sondringen mellem "beskyldninger" og "værdidomme" er i udgangspunk tet

klar. Det er eksempelvis en beskyldning, hvis man siger, at X har taget imod

bestikkelse. Eksempler på værdidomme kan være udsagn om, at X er umo-

ralsk, uværdig eller umenneskelig.

I praksis er der imidlertid en glidende overgang mellem beskyldninger og

værdidomme, og der kan dermed også være tale om en glidende skala for,

hvor sikkert et faktuelt grundlag der skal være for et givent udsagn, for at

det er beskyttet mod indgreb. Hvis sagen har væsentlig samfundsmæss ig

interesse, kan der heller ikke i forhold til beskyldninger stilles krav om, at

udsagnets rigtighed kan bevises uden for enhver rimelig tvivl under en ef-

terfølgende retssag.

Hertil kommer, at der er forskel på selv at fremsætte et udsagn og at referere

andres udsagn. Referat af andres udsagn som led i journalistisk nyhedsfor-

midling, der lever op til sædvanlige krav til research og adgang til kontra-

diktion, kan således være berettiget og beskyttet mod indgreb, selv om ud-

sagnets rigtighed ikke kan bevises. Det ligger imidlertid bl.a. i henvisninge n

til sædvanlige krav til research, at der også i sådanne tilfælde skal foreligge

i det mindste et vist faktuelt grundlag for udsagnet.

Påvirkningen fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har bety-

det, at sondringen mellem sigtelser og fornærmelige ord eller handlinger

(ringeagtsytringer) ikke længere har de retsvirkninger, der fremgår af straf-

felovens ordlyd og ældre retspraksis.

I forhold til straffelovens sondring mellem sigtelser og ringeagtsytringer er

værdidomme en mellemform, således at forstå at såvel nogle udsagn, der i

ældre praksis blev anset for ringeagtsytringer, som nogle udsagn, der efter

dansk ret stadig traditionelt betegnes sigtelser, i dag må rubriceres som vær-

didomme. Beskyldninger udgør således alene en delmængde af de udsagn,

der i dansk ret betegnes sigtelser.

Hovedretsvirkningen af, at et udsagn rubriceres som en værdidom, er, at der

i sådanne tilfælde ikke må kræves sandhedsbevis (men alene et vist faktuelt

grundlag)

–

altså i en vis forstand det modsatte af den traditionelle danske

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

ordning, der er udtrykt i straffeloven, hvor der enten kræves sandhedsbevis

eller ikke er adgang til sandhedsbevis.

Det kan give anledning til tvivl, hvordan ringeagtsytringer, der alene helt

generelt giver udtryk for en foragtende, forhånende, latterliggørende eller

på anden måde nedvurderende opfattelse af en anden, vil blive bedømt i dag.

Der er ikke tvivl om, at mere udviklede udsagn, der i ældre dansk praksis

blev kategoriseret som ringeagtsytringer og dermed som udgangsp unkt

strafbare (uden adgang til sandhedsbevis), i dag ofte må anses som værdi-

domme, der ikke må gribes ind overfor, hvis de har et vist faktuelt grundla g.

Der er heller ikke tvivl om, at kortfattede ringeagtsytringer, som tidligere

uden videre blev anset som strafbare, i dag må behandles efter de beskrevne

principper for værdidomme, hvis udsagnet med rimelighed kan anses som

en sådan. Det gælder antagelig eksempelvis udsagn som ”åndelig falitte n-

spiller” og ”åndelig gøgler” (UfR 1935.676 H).

Tvivlen angår derimod udtryk, der reelt alene er skældsord, eksempelvis

”svin”, ”kloakrotte”, ”skadedyr”, ”spaghettitøs”, ”horeunge”, ”kreatur”

(VLT 1941.104), ”modbydelige snotabe” og ”kvajhoved” (UfR 1966.483 Ø

–

§ 121). Menneskeretligt gælder for så vidt det samme

–

hvis udsagnet (læst

i sin kontekst) med rimelighed kan anses som en værdidom, må det behand-

les som en sådan, dvs. der må ikke gribes ind over for udsagnet, hvis det har

et vist faktuelt grundlag, og det er udbredt som led i en offentlig debat om

emner af væsentlig samfundsmæssig interesse. Spørgsmålet er imidler tid,

om rene skældsord overhovedet kan have et faktuelt grundlag.

2.8.2. Straffelovrådets overvejelser

2.8.2.1.

Straffelovrådet har overvejet, om og i givet fald i hvilken form kri-

minaliseringen af ærekrænkelse bør videreføres.

Overvejelserne er foretaget i lyset af, at internettets udbredelse har medfø rt,

at der kommunikeres og debatteres let og hurtigt via e-mail, diverse debat-

fora, sociale medier osv., og at nogle personer i den forbindelse anvender en

hård tone med fornærmelser og beskyldninger, herunder både strafbare og

ikke strafbare. Dette kan være med til at afspore en debat, dels fordi fokus

fjernes fra sagen til de personangreb, som er fremkommet, dels fordi det kan

afføde, at man afholder sig fra at ytre sig i frygt for at blive udsat for per-

sonangreb. Det er i mange sammenhænge blevet fremhævet, at der generelt

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

anvendes en hårdere sprogbrug, når der kommunikeres elektronisk og hur-

tigt, end når man kommunikerer mundtligt. Denne grundlæggende præmis

er indgået i Straffelovrådets overvejelser som et argument for, at der bør

opretholdes et værn mod ærekrænkelser.

Internettets udbredelse har endvidere medført risiko for, at ærekrænkelser

mv. udbredes i et hidtil uset tempo og omfang, og dette kan være med til at

forøge skadevirkningen af en ærekrænkelse med risiko for store personlige

omkostninger til følge. Hertil kommer, at internettet anvendes konstant, og

at den krænkede derfor sjældent vil kunne undgå at blive mindet om kræn-

kelsen, som derved får en mere vedvarende karakter.

Straffelovrådet vil på den ene side pege på, at ærekrænkelsers strafværdig-

hed i almindelighed er forholdsvis ringe, og at der af den grund kunne ske

en afkriminalisering af ærekrænkelse helt eller delvist ud fra en betragtning

om, at det er for vidtgående at have et strafferetligt værn mod disse navnlig

i form af fornærmelser, men også beskyldninger, og at sådanne krænkelser

således kun bør imødegås civilretligt med f.eks. erstatning eller godtgørelse.

Straffelovrådet har således overvejet, om ærekrænkelse bør afkriminalise res

generelt, dog med undtagelse af bagvaskelse efter § 268, 1. led, idet det

strafferetlige værn mod ærekrænkelse som anført nedenfor efter Straffelo v-

rådets opfattelse har en så stærk begrundelse, at det vil være for vidtgående

at afkriminalisere (i hvert fald de groveste) beskyldninger, der fremsættes

eller udbredes mod bedre vidende.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at det særligt i lyset af den teknologiske

udvikling med risiko for hurtig og bred udbredelse på internettet og deraf

følgende større risiko for øget skadevirkning vil være for vidtgående at af-

kriminalisere i hvert fald den form for beskyldninger, der efter Menneske-

rettighedsdomstolens praksis kategoriseres som udsagn om bestemte kends-

gerninger (statement of facts). Krænkelsen ved uretmæssigt at blive be-

skyldt for at have begået f.eks. alvorlig kriminalitet er efter rådets opfattelse

så alvorlig, at der fortsat bør være adgang til at skride ind over for en sådan

beskyldning med straf.

Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at det vil være for vidtgående

at afkriminalisere den form for ærekrænkelse, der efter Menneskerettigheds-

domstolens praksis kategoriseres som ”værdidomme” (value judgment),

idet disse kan have et vist faktuelt grundlag, der kan være genstand for bevis.

Det vil således i mange sammenhænge være særdeles krænkende at blive

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

kaldt f.eks. nazist eller fascist eller at blive beskyldt for at være umoralsk

eller uværdig, og det kan have en så stor skadevirkning, at der kan være

behov for at kunne skride ind med straf.

Endelig er det Straffelovrådets opfattelse, at også ringeagtsytringer (fornær-

melser), der falder uden for EMRK’s beskyttelse af ytringsfriheden, fordi

de ikke har noget påstandsindhold, fortsat bør være omfattet af den straffe-

retlige beskyttelse. Rådet har herved lagt vægt på, at krænkelsen i hvert fald

i visse grovere tilfælde af brug af ringeagtsytringer kan være så betydelig og

samtidig konfliktoptrappende og

–skabende,

at et strafferetligt værn fore-

kommer relevant og berettiget, ligesom rådet har lagt vægt på den udvikling

i debattone mv. og risiko for øget alvorlig skadevirkning ved udbredelse på

internettet, som er beskrevet ovenfor.

Straffelovrådet finder, at bestemmelserne om ærekrænkelse fortsat skal om-

fatte både fremsættelse og udbredelse af ærekrænkelsen, ligesom det findes

velbegrundet, at ærekrænkelsesbestemmelserne beskytter juridiske perso-

ner.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 142-148 og 152-154.

2.8.2.2.

Straffelovrådet har herefter overvejet, om der er behov for en be-

stemmelse om ærekrænkelser af særlig grov beskaffenhed i lighed med

straffelovens § 268 om bagvaskelse, der straffes efter en højere straffe-

ramme end de øvrige ærekrænkelser.

Straffelovrådet har i den forbindelse anført, at strafansvaret for ærekræn-

kelse har sin stærkeste begrundelse i tilfælde af bagvaskelse efter § 268, 1.

led, om fremsættelse eller udbredelse af en sigtelse mod bedre vidende, og

der er således ikke tvivl om, at en sådan bestemmelse bør videreføres even-

tuelt med justeringer. Det er i den forbindelse endvidere Straffelovråde ts

opfattelse, at forhold af denne grovhed efter begæring bør påtales af det of-

fentlige, jf. herom pkt. 2.10 nedenfor.

Straffelovrådet har herefter overvejet, om der kan forekomme andre ære-

krænkelser end bagvaskelse efter gældende § 268, 1. led, der er så grove, at

det kan være velbegrundet at kunne straffe dem efter den højere straffe-

ramme i § 268. Dette er efter Straffelovrådets opfattelse særligt relevant i

forhold til grove beskyldninger, dvs. beskyldninger der er egnede til væsent-

ligt at skade nogens omdømme, herunder især beskyldninger om grove

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

strafbare forhold, der fremsættes på et mangelfuldt grundlag, og hvor grov-

heden forstærkes, hvis beskyldningen udbredes gennem et landsdækkende

medie.

Det vil endvidere efter rådets opfattelse være relevant, hvis ærekrænkelser

er fremsat på en måde, så de udbredes i betydeligt omfang, eller der er en

risiko for sådan udbredelse, herunder navnlig på internettet eller gennem

indholdet af et massemedie, og denne udbredelse i kombination med ære-

krænkelsernes karakter vil kunne have en langvarig og/eller alvorlig skade-

virkning for forurettede.

Det er endelig relevant i forhold til de ærekrænkelser, som omfattes af straf-

felovens § 268, 2. led, og som drejer sig om de tilfælde, hvor gerningsma n-

den har savnet rimelig grund til at anse en sigtelse for sand.

Straffelovrådet finder imidlertid bl.a. i lyset af overvejelserne om betinget

offentlig påtale, at § 268 bør afgrænses mere snævert med udgangspunkt i

det nuværende 1. led af bestemmelsen, dvs. hvis en beskyldning er fremsat

eller udbredt mod bedre vidende. De beskyldninger, der i dag er omfattet af

§ 268, 2. led, vil således fremover alene være omfattet af § 267, hvor straf-

maksimum imidlertid foreslås hævet til fængsel i indtil 1 år.

Det er på den baggrund Straffelovrådets opfattelse, at § 268 fremover bør

begrænses til alvorlige beskyldninger, der er fremsat eller udbredt mod

bedre vidende, og at bestemmelsen bør indeholde et strafmaksimum af

fængsel indtil 2 år og undergives betinget offentlig påtale.

Alvorlige beskyldninger vil primært omfatte beskyldninger om grove straf-

bare forhold. Det vil være op til anklagemyndigheden at foretage en vurde-

ring af, om der er tale om en tilstrækkelig alvorlig beskyldning til, at ankla-

gemyndigheden på begæring kan påtale forholdet, og i sidste ende er det op

til domstolene at henføre forholdet til § 267 eller § 268.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 148-151.

2.8.2.3.

Der er generel enighed i nyere juridisk litteratur om, at straffelo ve ns

bestemmelser om ærekrænkelse i §§ 267-274 bør omskrives med henblik på

at indrette bestemmelserne sådan, at de afspejler de principper, som følger

af EMRK artikel 10 og Menneskerettighedsdomstolens praksis, og som så-

ledes er afgørende for strafbarheden af ærekrænkende udsagn.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovrådet er enig i, at der er behov for at nyaffatte bestemmelserne om

ærekrænkelse, sådan at de bedre afspejler gældende ret i relation til EMRK.

Dette gælder navnlig bestemmelserne i §§ 269-271 om sandhedsbevis mv.

Som bestemmelserne er formuleret i dag, er de forskellige principper dels

absolutte, hvilket ikke stemmer overens med Menneskerettighedsdoms to-

lens praksis, dels er de svære at danne sig et overblik over, fordi de mange

principper, der i vidt omfang er indbyrdes forbundne, er spredt ud på flere

bestemmelser. Endelig er de kun delvist udtryk for den vurdering, der skal

foretages i relation til EMRK’s bestemmelser.

Den overordnede forskel mellem straffelovens regler om ærekrænkelser og

EMRK er, at straffelovens regler er knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt et

udsagn er sandt eller falskt. Det centrale spørgsmål efter EMRK er derimod,

om en ytring fortjener beskyttelse i den sammenhæng, hvori ytringen er

fremkommet. I vurderingen efter EMRK indgår en lang række momenter,

som tillægges varierende betydning afhængig af den kontekst, som ytringe n

er fremsat i. Der er tale om en retlig standard, der er udfyldt og fortsat ud-

fyldes af Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Straffelovrådet har på den baggrund udarbejdet et lovudkast, hvor lovtek-

sten fastlægger et gerningsindhold (§§ 267 og 268) og herunder kun helt

overordnet afspejler den vurdering, der skal foretages i relation til EMRK,

og hvor den nærmere beskrivelse af disse principper fremgår af lovbemærk-

ningerne (§ 269).

Straffelovrådet finder endvidere anledning til at erstatte de gældende be-

stemmelser i straffelovens §§ 269-274 om ærekrænkelse med et mere enkelt

regelsæt, der er udformet i lyset af Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention og Menneskerettighedsdomstolens praksis om forholdet melle m

konventionens artikel 8 om retten til privatliv og artikel 10 om ytringsfrihed.

Disse ændringer indebærer bl.a., at straffelovens §§ 269-272 (bortset fra §

270, stk. 2), der vedrører sandhedsbevis mv. og i øvrigt regulerer, i hvilket

omfang ærekrænkende ytringer er straffri, erstattes af en samlet bestem-

melse i § 269, som bedre, men kun overordnet set, afspejler gældende ret

efter Menneskerettighedsdomstolens praksis, idet § 271, stk. 1, dog foreslås

videreført med sproglige ændringer i § 269, stk. 3.

Straffelovrådet anfører om bestemmelsen om sandhedsbevis i straffelo ve ns

§ 269, hvorefter beskyldninger er straffrie, hvis der føres sandhedsbevis for

dem, at den skal fortolkes i lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Det indebærer, at der vil kunne skrides ind over for krænkende udsagn mod

navngivne enkeltpersoner vedrørende statement of facts, hvis rigtighed ikke

bevises, eller hvis de i øvrigt ikke har et fornødent grundlag. Krænkende

værdidomme kan derimod ikke kræves bevist, men der kan dog skrides ind

over for dem, hvis de ikke har det fornødne faktuelle grundlag.

Sandhedsbeviset har en central og grundlæggende funktion, idet der som det

klare udgangspunkt ikke bør straffes for bevisligt sande beskyldninger.

Sandhedsbeviset beskytter ikke kun den påståede krænker, men også de per-

soner, som er uskyldige i forhold til de beskyldninger, der rettes mod dem.

Straffelovrådet foreslår en ny bestemmelse i straffelovens § 269, der i over-

ensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis fokuserer på, om

den udbredte ærekrænkelse fremkom i en sammenhæng, hvor der var rime-

lig anledning til den. Bestemmelsen afspejler således den afgørende afvej-

ning af på den ene side hensynet til individets ytringsfrihed efter EMRK

artikel 10 og på den anden side andre personers gode navn og rygte eller

rettigheder, der er selvstændigt beskyttet i EMRK artikel 8 om bl.a. retten

til privatliv.

Bestemmelsen fokuserer ikke

–

ligesom den gældende bestemmelse

–

på

sandhed som en afgørende betingelse for straffrihed, men på den samlede

anledning til udbredelsen af en ytring. Herved understreges relationen mel-

lem på den ene side udtalelsens eller meddelelsens indhold og klarhed og på

den anden side kravet til den sandsynliggørelse af rigtigheden af udtalelse n

eller meddelelsen, som skal opfyldes for at opnå straffrihed.

I straffelovens § 271, stk. 1, bestemmes det, at tidligere frifindende domme

afsagt i ind- eller udland indebærer, at der ikke kan føres sandhedsbevis om

den beskyldning, som fremsættes, og som dommen omhandlede, idet dom-

men har renset den forurettede.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at bestemmelsen bør videreføres som et

generelt princip, og rådet har således opretholdt princippet i en særskilt be-

stemmelse, hvorefter der ikke kan føres bevis for en strafbar handling, hvis

den, beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig dom.

Straffelovrådet finder, at den foreslåede bestemmelse i § 269, stk. 3, kun bør

finde anvendelse i relation til udenlandske domme, hvis Danmark ved over-

enskomst eller på andet retligt grundlag anerkender dommene fra det pågæl-

dende land.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Bestemmelsen indebærer ikke, at enhver kritik af en frifindelse ved endelig

dom skal anses for en retsstridig beskyldning mod den frifundne for at have

begået det eller de forhold, som tiltalen angik.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 151-152 og 154-160.

2.8.2.4.

Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens § 273, stk. 1, om

mortifikation skal ophæves som overflødig, idet bestemmelsen dels ikke til-

føjer noget i forhold til en fældende dom om overtrædelse af § 267, og dels

fordi mortifikation på ulovbestemt grundlag kan anvendes, hvis man ikke

ønsker samtidig at nedlægge påstand om straf.

Straffelovrådet finder imidlertid ikke grundlag herfor, idet det ikke fore-

kommer hensigtsmæssigt at ophæve en udtrykkelig bestemmelse, når der

fortsat skal gælde et tilsvarende ulovbestemt princip. Dette gælder, selv om

bestemmelsen og det ulovbestemte princip til dels har forskellige anvendel-

sesområder.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 160-162.

2.8.2.5.

Straffelovrådet har overvejet, om bestemmelsen i straffelovens §

273, stk. 2, om offentliggørelse af domskonklusioner bør videreføres, her-

under om den er nødvendig ved siden af medieansvarslovens § 54 om of-

fentliggørelse i det massemedie, hvor krænkelsen er sket.

Bestemmelsen anvendes i retspraksis, og der tilkendes forholdsvis høje be-

løb til offentliggørelse efter den. Det er ikke desto mindre Straffelovråde ts

opfattelse, at bestemmelsen bør ophæves som utidssvarende og til dels over-

flødig. Den digitale udvikling indebærer således, at den forurettede i mange

tilfælde omkostningsfrit kan offentliggøre en domskonklusion på internet-

tet. På områder dækket af medieansvarsloven vil denne lov i vidt omfang

give mulighed for offentliggørelse af dommen eller dele heraf i det kræn-

kende medie.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 162-163.

2.8.2.6.

Straffelovrådet har i forlængelse af de generelle overvejelser om,

hvorvidt ærekrænkelse fortsat bør være værnet af strafbestemmelser, over-

vejet, om ærekrænkelser af afdøde personer er strafværdige.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Det er Straffelovrådets opfattelse, at ærekrænkelser mod en afdød sammen-

lignet med en tilsvarende ærekrænkelse mod en person i live i almindelighed

må anses som en mindre alvorlig forbrydelse, men at der kan tænkes at blive

fremsat grove ærekrænkende beskyldninger mod en person kort tid efter

dennes død, og at disse må anses som strafværdige krænkelser af den på-

gældende med følgevirkninger for de efterladte.

Det er samlet set Straffelovrådets opfattelse, at der ikke er stærke grunde til

at ændre gældende ret. Af forenklingsgrunde foreslås det imidlertid, at straf-

felovens § 274 ophæves, men alene med den virkning, at afdøde personer

fremover skal anses for direkte omfattet af lovteksten i den foreslåede § 267,

jf. rådets forslag til § 267, stk. 2, forudsætningsvist.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 163-167.

2.8.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.8.3.1.

Justitsministeriet er overordnet set enig i Straffelovrådets overvejel-

ser og forslag vedrørende straffelovens bestemmelser om ærekrænkelse, og

lovforslaget er med enkelte undtagelser udformet i overensstemmelse med

rådets lovudkast.

Justitsministeriet finder imidlertid med afsæt i Straffelovrådets overvejelser,

at der kan forekomme andre ærekrænkelser end dem, som Straffelovr ådet

har foreslået, skal være omfattet af bestemmelsen om bagvaskelse i § 268,

der er så grove, at det er velbegrundet dels at kunne straffe dem efter den

højere strafferamme i § 268, dels at de skal være undergivet betinget offent-

lig påtale.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at navnlig beskyldnin-

ger, som er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og

som er egnet til væsentligt at skade den forurettede, er meget strafværdige.

Der kan f.eks. være tale om, at en person på et mangelfuldt grundlag beskyl-

des for at have begået et strafbart forhold, og grovheden heraf forstærkes,

hvis beskyldningen udbredes gennem et landsdækkende medie, og hvis for-

urettede er særligt udsat for at lide skade på grund af beskyldningen.

Den skade, som den pågældende skal kunne lide, skal gå ud over den skade

på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en person, der beskyldes for

noget tilsvarende. Der kan f.eks. være tale om, at forurettede indtager en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

særlig stilling, varetager en særlig post eller er i en særlig position, som be-

skyldningen er egnet til at bringe i fare.

Selv om anden vid udbredelse, der ikke er sket gennem indholdet af et mas-

semedie, også kan have alvorlig skadevirkning for den forurettede, finder

Justitsministeriet under henvisning til Straffelovrådets overvejelser om at

begrænse betinget offentlig påtale af ærekrænkelser, at bestemmelsen skal

afgrænses til kun at omfatte udbredelse gennem et massemedie. Baggrunde n

herfor er, at der generelt bør kunne fæstes større lid til indholdet i et masse-

medie, end f.eks. indholdet af privatpersoners beskyldninger fremsat på in-

ternettet, herunder på Facebook.

De yderligere beskyldninger, som Justitsministeriet foreslår omfattet af

straffelovens § 268, skal i overensstemmelse med Menneskerettighedsdo m-

stolens praksis forstås som påstande om fakta, der kan bevises eller modbe-

vises (statement of facts). I princippet vil enhver beskyldning kunne være

omfattet af den foreslåede udvidelse af straffelovens § 268, men betinge lse n

om, at beskyldningen skal være egnet til væsentligt at skade den forurettede,

vil i praksis indebære en afgrænsning af, hvilke beskyldninger der kan blive

relevante i forhold til bestemmelsens anvendelsesområde.

En beskyldning om, at forurettede har begået et strafbart forhold af mindre

grovhed, herunder f.eks. visse overtrædelser af særlovgivningen, som sam-

menholdt med udbredelsen i et massemedie samt den mulige skadevirkning

beskyldningen vil kunne få for den forurettede, vil således kunne være om-

fattet af bestemmelsen. Det er

–

i modsætning til den foreslåede § 268, nr. 1

–

ikke et krav for anvendelsen af bestemmelsen, at beskyldningen er fremsat

mod bedre vidende.

2.8.3.2.

Justitsministeriet har ikke på det foreliggende grundlag fundet an-

ledning til at gennemføre Straffelovrådets forslag om, at der alene skal

kunne idømmes straf i form af bøde, når en sag påtales privat, jf. herom

lovforslagets pkt. 2.10 nedenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.9. Straffen for freds- og ærekrænkelser

2.9.1. Gældende ret

Straffen for overtrædelse af straffelovens §§ 263, 264, 264 a og 264 d er

som udgangspunkt bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Begås brud på brevhemmeligheden mv., hemmelig aflytning eller husfreds-

krænkelse i form af at skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted (§

263, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1) med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig

bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller

foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige

til fængsel indtil 6 år, jf. § 263, stk. 3, og § 264, stk. 2. For så vidt angår

husfredskrænkelse i form af at skaffe sig adgang til et ikke frit tilgænge ligt

sted anses som særligt skærpende omstændighed navnlig tilfælde, hvor for-

holdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en be-

tydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

Straffen for overtrædelse af § 263, stk. 2, om uberettiget at skaffe sig adgang

til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et

informationssystem og af § 263 a, stk. 1-3, om visse handlinger med hensyn

til koder og andre adgangsmider til et ikke offentligt tilgængeligt informati-

onssystem er som udgangspunkt bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Straffen kan under særligt skærpende omstændigheder stige til fængsel ind-

til 6 år, jf. § 263, stk. 3, og § 263 a, stk. 4.

Det fremgår af straffelovens § 264 c, at de i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte

straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have

medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger,

som er fremkommet ved overtrædelsen. Overtrædelse af § 264 c straffes

således på samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende §§ 263, 264 og

264 a.

Straffelovens § 264 d om videregivelse af meddelelser eller billeder vedrø-

rende en andens private forhold indeholder i stk. 2 en skærpet sidestraffe-

ramme, hvorefter straffen kan stige til fængsel indtil 3 år, hvis der under

hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller an-

tallet af berørte personer foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Strafferammen for ærekrænkelse efter straffelovens § 267 er bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, mens straffen for bagvaskelse efter straffelo ve ns

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

§ 268 kan stige til fængsel i 2 år. Ærekrænkelse af en afdød straffes dog med

bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4 måneder, jf.

straffelovens § 274.

2.9.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet anfører, at den mest anvendte strafferamme i straffelo ve ns

kapitel 27 for krænkelse af privatlivets fred er bøde eller fængsel indtil 6

måneder. I § 263, stk. 2, og § 263 a, stk. 1-3, anvendes en strafferamme på

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hertil kommer, at der efter både

§ 263, § 263 a og § 264 er mulighed for under særligt skærpende omstæn-

digheder, at straffen kan stige til fængsel i 6 år.

Det er karakteristisk, at det brede spænd i strafferammen gående fra bøde til

fængsel indtil 6 år under særligt skærpende omstændigheder gælder de be-

stemmelser, som ikke alene beskytter enkeltpersons privatliv, men generelt

beskytter private steder, meddelelser og oplysninger, og hvor den krænkede

derfor også kan være eksempelvis en erhvervsvirksomhed eller en offentlig

myndighed (§§ 263-264).

Normalstrafferammen i § 263, stk. 2 (der foreslås ændret til stk. 1), er højere

end i de øvrige bestemmelser om fredskrænkelser bortset fra § 263 a. Dette

begrundes i forarbejderne fra 2003 navnlig med, at det it-baserede samfund

er meget sårbart, og at selv et forsøg på hacking er meget føleligt for offeret,

der i praksis ofte er nødt til at gennemgå hele systemet for at være sikker på,

om der er sket skader, jf. pkt. 2.2.1.4 og 2.3.1.3 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 55 af 5. november 2003 (Folketingstidende 2003-

2004, Tillæg A, side 1774 og1779).

I perioden 2011 til 2015 var der i alt 19 sager, hvor straffelovens § 263, stk.

1, nr. 1, om brud på brevhemmeligheden var eneste forhold (solosag) eller

hovedforholdet i en sag med flere tiltaler efter samme eller andre bestem-

melser (sagskompleks). Af disse 19 sager blev 14 afgjort med bøde og en

med et tiltalefrafald. Den gennemsnitlige bødestørrelse

–

uanset om der var

tale om solosager eller sager med flere forhold

–

var ca. 2.000-3.000 kr. De

øvrige fire sager blev afgjort med en fængselsstraf, hvoraf én sag blev af-

gjort med ubetinget fængsel i 4 måneder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

I samme periode blev der afgjort seks straffesager, hvor straffelovens § 263,

stk. 1, nr. 2, om adgang til andres gemmer var hovedforholdet. Fire af sa-

gerne blev afgjort med bøder på højst 3.000 kr., og to sager blev afgjort,

uden at der blev udmålt en straf.

I samme periode blev der afgjort fem straffesager, hvor straffelovens § 263,

stk. 1, nr. 3, om ulovlig aflytning og optagelse blev bedømt som eneste for-

hold. Tre sager blev afgjort med bøde på i gennemsnit 1.600 kr. To sager

blev afgjort med betinget fængsel.

I samme periode blev der afgjort 84 straffesager, hvor straffelovens § 263,

stk. 2, om ulovlig adgang til informationssystemer var hovedforholdet. Af

disse sager blev 47 afgjort med en fængselsstraf, heraf blev der i fire sager

idømt en ubetinget fængselsstraf. Den gennemsnitlige bødestørrelse i sager

efter bestemmelsen er mellem 2.000 og 3.500 kr.

I samme periode blev der afgjort fire straffesager, hvor straffelovens § 263,

stk. 3, om brud på stk. 1 og 2 under særligt skærpende omstændigheder var

hovedforholdet. Alle sagerne blev afgjort med en fængselsstraf, heraf en

med ubetinget fængsel i 30 dage.

I 2016 blev der afsagt flere domme om § 263, stk. 3, jf. stk. 2, i den såkaldte

Se og Hør-sag. Ved to utrykte domme af 25. august 2016 fra Retten i Glos-

trup blev Aller Media A/S, en redaktionssekretær/nyhedschef og en redak-

tionschef fundet skyldige i at have medvirket til, at en ansat hos PBS/IBM

systematisk skaffede sig uberettiget adgang til virksomhedens it-systemer

og udleverede kreditkortoplysninger vedrørende en række kendte personer

til ansatte hos Se og Hør til brug for artikler i ugebladet. De pågældende

blev ligeledes fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2

(om bestikkelse i private retsforhold), ved at have betalt den ansatte hos

PBS/IBM for disse oplysninger. Forholdet havde stået på i ca. 3�½ år fra

2008 til 2012, og den ansatte havde i denne periode udleveret oplysninger

ikke under 662 gange. Retten fastsatte bøden til Aller Media A/S til 50 dag-

bøder á 200.000 kr., i alt 10.000.000 kr. Begge ansatte blev straffet med

fængsel i 6 måneder, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstje ne-

ste. Retten lagde ved fastsættelsen af straffene i skærpende retning vægt på,

at forholdene blev begået systematisk over en meget lang periode og i et

meget stort omfang, og at der var tale om erhvervsmæssig anvendelse af de

ulovligt indhentede oplysninger. Retten lagde også vægt på den krænkelse,

som lovovertrædelserne havde medført for de forurettede, ved at oplysnin-

gerne om private forhold blev videregivet og i et vist omfang offentliggjo rt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der blev for de to ansatte lagt vægt på, at de begge i hele perioden kendte

til forholdet og selv modtog og videregav oplysninger til brug for artikler.

De havde begge ledende og betroede stillinger i redaktionen og var i en del

af perioden med i den inderkreds, der kendte til brugen af kilden. Retten

lagde i formildende retning blandt andet vægt på, at de ikke havde deltaget

i indgåelse af aftalen eller haft et overordnet ansvar for at fastholde aftalen,

ligesom retten tillagde deres personlige forhold betydning.

Den ansatte ved PBS/IBM blev ved Retten i Glostrups dom af 24. november

2016 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2,

ved uberettiget at have skaffet sig adgang til oplysninger om en lang række

offentligt kendte personers kreditkorttransaktioner. Herudover blev to tidli-

gere chefredaktører hos Se og Hør og to tidligere journalister hos Se og Hør

fundet skyldige i at have medvirket til IBM-medarbejderens overtrædelser

af § 263, stk. 3, jf. stk. 2. IBM-medarbejderen blev idømt ubetinget fængsel

i 1 år og 6 måneder og den ene chefredaktør, der havde indgået en aftale

med IBM-medarbejderen om, at denne mod kontant betaling løbende skulle

skaffe kreditkortoplysninger til Se og Hør, blev idømt fængsel i 1 år og 3

måneder, hvoraf 3 måneder skulle fuldbyrdes, mens den resterende del af

straffen blev gjort betinget. Retten lagde ved straffens udmåling for disse

tiltalte bl.a. vægt på omfanget og karakteren af det strafbare forhold, at det

var dem, der i 2008 indgik aftalen, og at aftalen indebar en systematisk over-

vågning af en lang række offentligt kendte personers færden og dermed en

betydelig krænkelse af disse personer og et brud på den grundlæggende til-

lid, offentligheden må have til håndteringen af private personers betalings-

oplysninger. Retten tillagde det endvidere skærpende betydning, at hensynet

bag indgåelsen af aftalen var at tjene penge på at levere oplysninger uden

samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning, og at

der samlet blev udbetalt ikke under 365.503 kr. Den anden tidligere chefre-

daktør blev idømt 1 års betinget fængsel, og retten lagde herved bl.a. vægt

på, at han som chefredaktør på ethvert tidspunkt havde mulighed for at

stoppe samarbejdet med IBM-medarbejderen, men at han til trods herfor og

uagtet, at han modtog advarsler om at anvende kilden og i 2009 af ledelsen

fik besked om at stoppe samarbejdet med denne, fortsatte anvendelsen helt

frem til ved årsskiftet 2011/2012. Straffen blev gjort betinget på grund af

hans personlige og helbredsmæssige forhold. De to tidligere journalister, der

modtog kreditkortoplysningerne, blev idømt 4 måneders betinget fængsel.

Ved udmålingen af straffen for de to tidligere ansatte journalister lagde ret-

ten vægt på omfanget af deres medvirken og formålet hermed, men at de på

den anden side som menige medarbejdere ikke havde haft et ledelsesmæs-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

sigt ansvar for, at aftalen med IBM-medarbejderen blev indgået eller fort-

satte, og at de fik opgaven med at være kontaktpersoner til kilden tildelt.

IBM-medarbejderens dom blev for så vidt angår strafudmålingen anket til

Østre Landsret, der den 8. august 2017 stadfæstede Retten i Glostrups dom

(UfR 2017.3544).

I perioden 2011 til 2015 blev der i alt afgjort én straffesag efter straffelo ve ns

§ 263 a om adgangsmidler til ikke-kommercielle informationssystemer. Sa-

gen blev afgjort med betinget fængsel.

I samme periode blev der afgjort ca. 400-500 straffesager om året, hvor

straffelovens § 264, stk. 1, om husfredskrænkelse var hovedforholdet. Ho-

vedparten af sagerne blev afgjort med bøde, og bødestørrelserne var i gen-

nemsnit ca. 1.200 kr. i solosager og ca. 3.000 kr. i sagskomplekser. Herud-

over blev 232 sager afgjort med fængsel, hvoraf ca. halvdelen blev afgjort

med ubetinget fængsel med en gennemsnitlig straflængde på mellem 10 og

90 dages fængsel. Langt hovedparten af sagerne, der blev afgjort med en

fængselsstraf, var en del af et sagskompleks, dvs. dommen angik et hoved-

forhold, der vedrørte § 264, stk. 1, men den angik også andre forhold ved-

rørende samme bestemmelse eller andre bestemmelser. Der blev ikke afgjort

sager, hvor straffelovens § 264, stk. 2, om husfredskrænkelse under særligt

skærpende omstændigheder var hovedforholdet.

I samme periode blev der afgjort 22 straffesager, hvor straffelovens § 264 a

var hovedforholdet. Hovedparten af sagerne blev afgjort med bøde, mens to

sager blev afgjort med betinget fængsel. Bødeniveauet var i gennemsnit ca.

2.500 kr. i solosager og ca. 8.000 kr. i sagskomplekser.

I samme periode blev der ikke afgjort nogen sager, hvor straffelovens § 264

c var hovedforholdet.

I samme periode blev der afgjort 106 straffesager, hvor straffelovens § 264

d var hovedforholdet. Der blev i lidt under halvdelen af sagerne straffet med

fængsel, heraf blev otte sager afgjort med ubetinget fængsel med en gen-

nemsnitlig straflængde på mellem 17 og 56 dages fængsel. Den gennemsnit-

lige bødestraf for overtrædelse af bestemmelsen var ca. 2.500 kr. til 3.500

kr.

I samme periode blev der afgjort 10 straffesager, hvor straffelovens § 267

var hovedforholdet, og 1 sag, hvor straffelovens § 268 var hovedforholdet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der blev i 3 sager efter § 267 straffet med betinget fængsel i 20 eller 30

dage. Den gennemsnitlige bødestraf var ca. 5.000 kr.

8 af de i alt 1.984 sager om freds- og ærekrænkelser i perioden fra 2011 til

2015, der blev afgjort med bøde, angik virksomheder eller organisatio ner,

og i disse sager var bødeniveauet markant højere end i de resterende sager.

6 af sagerne var solosager med en gennemsnitlig bødestørrelse på ca. 26.000

kr., mens 2 sager var sagskomplekser med en gennemsnitlig bødestørrelse

på 45.000 kr.

Straffelovrådet finder bl.a. på baggrund af de statistiske oplysninger om be-

stemmelsernes anvendelse samt en gennemgang af den begrænsede trykte

retspraksis, der findes om bestemmelserne, at de eksisterende straffera mmer

for krænkelser af privatlivets fred efter straffelovens §§ 263-264 som ud-

gangspunkt er hensigtsmæssige, idet de giver mulighed for en nuanceret

strafudmåling vedrørende de meget forskelligartede forhold, der omfattes af

bestemmelserne, ligesom de er tilstrækkelig rummelige til at indeholde alle

tænkelige forhold, som bestemmelserne omfatter.

Straffelovrådet har heller ikke haft bemærkninger til strafferammerne efter

straffelovens § 264 a og § 264 c.

Straffelovrådet foreslår en ny skærpet sidestrafferamme for overtrædelser af

§ 264 d, når der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens ka-

rakter og omfang eller antallet af berørte personer er tale om særligt skær-

pende omstændigheder.

For så vidt angår strafferammen for ærekrænkelse er det Straffelovråde ts

opfattelse, at straffelovens § 268

–

som Straffelovrådet foreslår afgrænset

mere snævert end efter gældende ret, jf. pkt. 2.8.2.6 ovenfor

–

fortsat bør

indeholde en strafferamme med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Da straffelovens § 268, 2. led, om den, der har savnet rimelig grund til at

anse en sigtelse for sand, ikke foreslås videreført af Straffelovrådet, vil

denne del efter rådets forslag fremover blive straffet som en overtrædelse af

§ 267, og rådet finder på den baggrund, at strafmaksimum efter § 267 bør

være fængsel i 1 år.

Som nævnt i pkt. 2.8.2.6 ovenfor foreslår Straffelovrådet at ophæve den sær-

lige regel i straffelovens § 274 om ærekrænkelse af en afdød. Rådet anfører,

at en ikke tilsigtet virkning af, at § 274 ophæves, vil være, at de generelle

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

strafferammer i §§ 267 og 268 finder anvendelse også i forhold til afdøde

personer, der således i relation hertil formelt beskyttes bedre end efter gæl-

dende ret. Det er imidlertid efter rådets opfattelse acceptabelt af forenklings-

mæssige årsager, og det bemærkes i øvrigt, at domstolene ved den konkrete

strafudmåling skal tage alle sagens omstændigheder i betragtning, herunder

at krænkelsen er fremsat mod en afdød person.

Straffelovrådet anfører, at det på grund af sagernes meget forskelligar tede

karakter er vanskeligt at udlede noget generelt om det konkrete strafnivea u

efter de enkelte bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Det er dog ka-

rakteristisk, at en forholdsvis stor andel sager afgøres med bødestraf, samt

at den gennemsnitlige bødestørrelse er forholdsvis beskeden. I sager mod

virksomheder eller organisationer udmåles der dog gennemgående markant

højere bøder end i sager mod enkeltpersoner, jf. i den forbindelse også oven-

nævnte dom af 25. august 2016 fra Retten i Glostrup, hvor Aller Media A/S

blev idømt en samlet bødestraf på 10 mio. kr. Endvidere anvendes fængsels-

straf i et antal sager, og domstolene er ikke er tilbageholdende med at ud-

måle lange fængselsstraffe i sager af mere alvorlig karakter.

Straffelovrådet konkluderer, at domstolene generelt på en tilfredsstille nde

måde inddrager de konkrete omstændigheder i de meget forskelligartede sa-

ger, herunder ved i forbindelse med den konkrete strafudmåling at lægge

betydelig vægt på karakteren og alvoren af den konkret begåede forbrydelse,

og derved sikrer, at der konkret fastsættes en bøde- eller fængselsstraf, der

står i passende forhold til den begåede forbrydelse.

Straffelovrådet finder på den baggrund ikke anledning til at komme med

forslag med henblik på at ændre det konkrete strafniveau eller behov for at

komme med anvisninger om, hvad udgangspunktet for straffen for en over-

trædelse af de enkelte bestemmelser om freds- og ærekrænkelse bør være.

Der henvises til betænkningen side 80-88, 91-94, 103-109, 150-151, 167,

180-183 og 350-352.

2.9.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag med hen-

syn til strafferammerne for freds- og ærekrænkelser, og lovforslaget er ud-

formet i overensstemmelse hermed. Det bemærkes i den forbindelse, at

Straffelovrådets forslag om en ny skærpet sidestrafferamme for overtræ-

delse af § 264 d er blevet gennemført ved lov nr. 257 af 10. april 2018, dog

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

med den ændring, at sidestrafferammen i det indsatte stk. 2 indeholder hjem-

mel til fængsel indtil 3 år.

Med hensyn til strafniveauet for freds- og ærekrænkelser er Justitsminis te-

riet også enig med Straffelovrådet i, at domstolene i sager, der har en sådan

grovhed, at straffen bør være fængsel, gennemgående udmåler en fængsels-

straf, der står i passende forhold til den begåede forbrydelse. For så vidt

angår udmåling af fængselsstraf finder Justitsministeriet således ligeso m

Straffelovrådet ikke anledning til at foreslå ændringer i strafniveauet, ud

over de forudsætninger vedrørende straffen for grove overtrædelser af straf-

felovens § 264 d, som blev gennemført ved lov nr. 257 af 10. april 2018.

For så vidt angår strafniveauet i sager, hvor en freds- eller ærekrænkelse

straffes med bøde, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at bødeni-

veauet i dag ikke i tilstrækkelig grad afspejler lovovertrædelsens grovhed.

Justitsministeriet finder således, at der er behov for en meget markant skær-

pelse af bødeniveauet.

På denne baggrund forudsættes det med lovforslaget, at bødestraf for freds-

og ærekrænkelser gennemgående tredobles i forhold til det hidtidige straf-

niveau. Dette gælder både i sager mod enkeltpersoner, hvor bøderne i dag

ofte er forholdsvis beskedne, ofte i størrelsesordenen fra 1.200 kr. op til

5.000 kr., og i sager mod juridiske personer, hvor straffen er markant højere,

ofte i størrelsesordenen fra 25.000 kr. op til 45.000 kr.

I forhold til bødestraf for freds- og ærekrænkelser til ansvarshavende redak-

tører hos massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i forhold

til det hidtidige strafniveau. Det gælder også for de overtrædelser, hvor bø-

den udmåles efter medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den

tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører kun skal finde anven-

delse i tilfælde, hvor den pågældende agerer som redaktør og ikke som pri-

vatperson.

Som eksempel på virkningen af en femdobling af bødestraffen til chefre-

daktører sammenholdt med en tredobling af tortgodtgørelse kan nævnes, at

en sag om en privatlivskrænkelse i dag kan tænkes at blive afgjort med en

bøde på 20.000 kr. til chefredaktøren, ligesom den pågældende vil kunne

dømmes til at betale en godtgørelse på 50.000 kr. sammen med en journalist,

dvs. i alt 45.000 kr. skal betales af redaktøren. Med forslaget om femdobling

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

af bødestraffen og tredobling af tortgodtgørelsen vil samme sag efter de fo-

reslåede lovændringer blive afgjort med en bøde på 100.000 kr. til chefre-

daktøren samt tortgodtgørelse på 150.000 kr., som evt. vil skulle betales

sammen med en journalist. Dvs. 175.000 kr. skal betales af redaktøren.

Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for markant højere bødestraffe.

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om

et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er den samme person, der på

et tidligere tidspunkt har overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en

repræsentant for et massemedie begår en overtrædelse, vil det således ikke

være afgørende, om personen repræsenterede det samme massemedie, sidste

gang personen begik en overtrædelse.

Derimod lægges der med lovforslaget ikke op til at forhøje bødestraffen i de

sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en bøde, der afspejler, at en

tilsvarende freds- eller ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville være

blevet straffet med fængsel. Der lægges således ikke op til, at bødestraffen

i sager af den karakter, som der var tale om i Se og Hør-sagen, hvor en

udgiver af et ugeblad blev idømt en bøde på 10.000.000 kr., skal forhøjes i

forhold til i dag.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de al-

mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, 9, 10 og 12 (forslag til straffe lo-

vens §§ 263, 263 a, 264, 264 a, 264 c, 264 d, 267 og 268), og bemærknin-

gerne hertil.

2.10. Påtale af freds- og ærekrænkelser

2.10.1. Gældende ret

Det følger af straffelovens § 275, at krænkelse af privatlivets fred og ære-

krænkelse som udgangspunkt er undergivet privat påtale. Offentlig påtale af

bestemmelserne om krænkelse af privatlivets fred i §§ 263-264 d kan dog

ske, når forurettede anmoder om det, jf. § 275, stk. 1, 1. pkt.

Endvidere kan offentlig påtale af bestemte tilfælde af ærekrænkelse ske, når

forurettede anmoder om det, jf. § 275, stk. 1, 2. pkt. Det gælder for det første,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

når nogen, der virker (eller virkede) i offentlige tjeneste eller hverv, beskyl-

des for et forhold, der kan medføre (eller kunne have medført) stillinge ns

eller hvervets fortabelse. Det gælder for det andet, når en beskyldning frem-

sættes anonymt eller under falsk navn.

Herudover finder retsplejelovens generelle bestemmelser om påtale anven-

delse, herunder bestemmelsen i § 727, stk. 2. 1. pkt., om mulighed for of-

fentlig påtale uden forudgående anmodning, hvis almene hensyn kræver

dette.

Ved siden af de almindelige forældelsesfrister, som regnes fra den strafbare

virksomheds ophør, jf. straffelovens §§ 93 og 94, gælder efter § 96, at ad-

gang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den

berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,

at den pågældende har fået sådan kundskab, at den pågældende har tilstræk-

keligt grundlag for sagsanlæg eller for at begære offentlig påtale.

Det bemærkes, at en anmeldelse til politiet fra den berettigede anses som en

begæring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf.

retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.

2.10.2. Straffelovrådets overvejelser

2.10.2.1.

Straffelovrådet har ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer

af den gældende ordning, hvorefter fredskrænkelserne i §§ 263-264 d både

kan påtales privat og offentligt efter begæring.

Straffelovrådet har imidlertid anført, at rådets principielle opfattelse er, at

straf har en sådan særlig karakter, at spørgsmål om idømmelse af straf under

en retssag mellem to private parter i den borgerlige retsplejes former bør

begrænses mest muligt, herunder i særlig grad, når der er mulighed for at

idømme fængselsstraf. På baggrund heraf har Straffelovrådet foreslået, at

der i straffelovens § 152 f om påtale af bestemmelserne om brud på tavs-

hedspligten og i § 275 om påtale af freds- og ærekrænkelse indsættes en

bestemmelse om, at der i private straffesager kun kan idømmes straf i form

af bøde.

2.10.2.2.

Straffelovrådet har overvejet, om der bør være adgang til betinget

offentlig påtale i alle sager om ærekrænkelser med henblik på at give foru-

rettede en bedre beskyttelse mod ærekrænkelse og derved øge det strafferet-

lige værn. Rådet har imidlertid ikke fundet grundlag herfor.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovrådet har dog fundet, at der bør være adgang til betinget offentlig

påtale af de allergroveste sager om ærekrænkelse, hvilket i hvert fald om-

fatter alvorlige og usande beskyldninger (bagvaskelse). Straffelo vrådet har

samtidig fundet, at adgangen til betinget offentlig påtale i ærekrænkelsessa-

ger må begrænses hertil, selv om rådet finder, at også andre sager om ære-

krænkelse er særligt grove. I den forbindelse peger Straffelovrådet på, at det

vil være forbundet med store ressourcetræk på anklagemyndigheden og po-

litiet at udskille, behandle og forfølge grove ærekrænkelser, og at dette

næppe i mange sager vil stå mål med sagernes grovhed. Straffelovrådet be-

mærker hertil, at selvom der er tale om grove ærekrænkelsessager, er der

tale om forhold, hvis strafbarhed ikke er selvfølgelig.

Straffelovrådet har samtidig fundet anledning til at pege på hjemmelen i

retsplejelovens § 727, stk. 2, til offentlig påtale af lovovertrædelser, der er

henvist til privat forfølgning, hvis almene hensyn kræver det. Der vil således

være mulighed for anklagemyndigheden til i de alvorligste tilfælde af ære-

krænkelser efter straffelovens § 267, som er undergivet privat påtale, at rejse

tiltale, hvis almene hensyn kræver dette.

Sluttelig fremhæver Straffelovrådet, at det i sidste ende er et politisk spørgs-

mål, i hvilket omfang der skal anvendes ressourcer på håndhævelsen af ære-

krænkelser, og om ærekrænkelser er af en sådan strafværdighed, at det of-

fentlige bør understøtte håndhævelsen heraf gennem påtalekompetence n.

Straffelovrådet bemærker dog samtidig, at tilførsel af flere ressourcer ikke

tager højde for, at det store flertal af ærekrænkelsessager egner sig bedst til

at blive afgjort ved en sag mellem de implicerede parter.

2.10.2.3.

For så vidt angår straffelovens § 275 om påtale i sager om freds-

og ærekrænkelser har Straffelovrådet herudover foreslået, at bestemmelse ns

stk. 2, 2. pkt., videreføres med enkelte sproglige ændringer. Rådet lægger

endvidere op til ændringer af sidste led, således at der er adgang til betinget

offentlig påtale i sager, hvor en alvorlig beskyldning fremsættes i anonym

form, uanset om dette sker skriftligt.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 167-180.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.10.3. Justitsministeriet overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er generelt enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag,

og lovforslaget er med to undtagelser udformet i overensstemmelse med rå-

dets lovudkast.

Justitsministeriet finder ikke på det foreliggende grundlag anledning til at

gennemføre Straffelovrådets forslag om, at der alene skal kunne idømmes

straf i form af bøde, når en sag påtales privat.

Som Straffelovrådet har anført er det i sidste ende er et politisk spørgsmål,

i hvilket omfang der skal anvendes ressourcer på håndhævelsen af ærekræn-

kelser, og om ærekrænkelser er af en sådan strafværdighed, at det offentlige

bør understøtte håndhævelsen heraf gennem påtalekompetencen. Justitsmi-

nisteriet finder i forlængelse heraf anledning til at indføre betinget offentlig

påtale i videre omfang end det, som Straffelovrådet har anbefalet, jf. forsla-

get til straffelovens § 268 sammenholdt med forslaget til § 275, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.11. Sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder

2.11.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at en domfældt eller

andre i forlængelse af en dom kan blive pålagt at slette en udtalelse, medde-

lelse eller et billede, som har tilknytning til overtrædelsen.

En straffedom om uberettiget videregivelse af oplysninger på internettet vil

efter omstændighederne kunne indeholde en bestemmelse om konfiskatio n

af oplysningerne, i det omfang de ligger på et sted på internettet, som den,

der er ansvarlig for overtrædelsen, råder over som ejer eller bruger, jf. straf-

felovens § 75, stk. 2, og § 76, stk. 2. Der vil i givet fald under sagens be-

handling efter omstændighederne kunne ske beslaglæggelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 74.

Databeskyttelsesforordningen indeholder bestemmelser om bl.a. ret til be-

rigtigelse, sletning eller begrænsning af personoplysninger. Det følger såle-

des af databeskyttelsesforordningens artikel 16, 17 og 18, at den dataansvar-

lige skal berigtige, slette eller begrænse oplysninger, der viser sig urigtige,

hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.11.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet anfører, at det kan være meget vanskeligt at opnå en fuld-

stændig sletning eller blokering af oplysninger om private forhold, ærekræn-

kelser mv., der er offentliggjort eller i det mindste udbredt på internettet.

Internettets karakter indebærer, at oplysninger meget hurtigt kan blive ko-

pieret og spredt til et stort antal netsteder. Og disse netsteder kan helt eller

delvis være understøttet af enheder, der er placeret i tredjelande, og/eller

tilhøre fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i tredjelande.

Straffelovrådet har på den baggrund overvejet, om håndhævelsen ved ube-

rettiget videregivelse af oplysninger mv. på internettet eller udbredelse af

ærekrænkelser på internettet kan styrkes gennem eksisterende eller nye

værktøjer, herunder hvordan der bedst muligt tages højde for den forøgede

skadevirkning af freds- og ærekrænkelser, der gør sig gældende, når disse

udbredes gennem internettet.

Straffelovrådet finder det relevant at indsætte en bestemmelse i straffelo ve n

om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, der er videregivet i strid

med straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268. Forpligtelsen hertil skal påhvile

den, der dømmes for overtrædelsen. Hvis denne imidlertid ikke har rådighed

over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan en anden, som har en sådan

rådighed, forpligtes efter bestemmelsen.

En sådan bestemmelse vil ved siden af den eksisterende lovgivning, herun-

der særligt databeskyttelseslovgivningen og straffelovens konfiskationsbe-

stemmelser, have et begrænset selvstændigt anvendelsesområde. I forhold

til databeskyttelseslovgivningen vil bestemmelsen f.eks. have et selvstæn-

digt indhold, hvis denne lovgivning ikke finder anvendelse, jf. undtagels es-

bestemmelserne i persondatalovens § 2 og bl.a. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 2 (om forordningens materielle anvendelsesområde) og artikel

85, stk. 2 (om medlemsstaternes mulighed for til behandling i bl.a. journali-

stisk øjemed at fastsætte undtagelser eller fravigelser fra en række af forord-

ningens bestemmelser), hvis domfældte ikke er dataansvarlig, eller hvis

overtrædelsen er begået mod andre end fysiske personer.

Hertil kommer, at forpligtelsen til at slette udtalelsen også må antages indi-

rekte at følge af en dom om overtrædelse af §§ 264 d, 267 og 268, idet und-

ladelse af at slette en udtalelse, der er tilgængelig på f.eks. internettet, vil

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

kunne indebære et nyt strafansvar, fordi der fortsat sker udbredelse eller vi-

deregivelse.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at der er behov for, at det i direkte tilknyt-

ning til strafbestemmelserne om freds- og ærekrænkelse fremgår, at der i

forbindelse med visse overtrædelser kan pålægges domfældte eller andre

med rådighed over de udtalelser, meddelelser eller billeder, der ulovligt er

videregivet eller udbredt, at sørge for, at disse bliver slettet. Straffelovr ådet

har herved lagt vægt på, at en sådan bestemmelse vil have et selvstænd igt

anvendelsesområde, og at den efter rådets opfattelse vil være en væsentlig

forbedring af forurettedes mulighed for at få slettet personoplysninger, der

er i strid med lovgivningen, idet der kan tages stilling til spørgsmålet om

sletning under straffesagen, jf. også forslaget til retsplejelovens § 684, stk.

1, nr. 6, for så vidt angår straffesager, der føres af anklagemyndigheden.

En sådan bestemmelse er aktualiseret i takt med internettets udbredelse,

hvor det er muligt at fjerne f.eks. en artikel, hvori der udbredes en ærekræn-

kelse, mens det ikke er muligt at fjerne en tilsvarende artikel i f.eks. en trykt

avis. Hertil kommer, at behovet for sletning er større i relation til internettet,

hvor udtalelsen mv. er tilgængelig og nemt kan fremsøges, mens det er svæ-

rere at opspore en tidligere trykt avisartikel. Formålet med bestemmelsen er

således at forhindre spredning af og tilgang til strafbare udtalelser mv., bl.a.

for at undgå at krænkelsen vedvarende belaster den forurettede.

Idet en forpligtelse til at slette udtalelser mv. som nævnt allerede følger af

databeskyttelsesforordningen, vil bestemmelsen for så vidt angår oplysnin-

ger, der er omfattet af forordningens pligt til sletning efter artikel 17, jf. ar-

tikel 85, blot have karakter af et retsmiddel til håndhævelse af denne pligt,

og bestemmelsen skal således forstås sådan, at den ikke fastsætter nogen

selvstændig forpligtelse på forordningens område. For så vidt angår tilfæ lde,

der falder uden for forordningens område, indebærer bestemmelsen derimod

en ret til sletning, som (også) kan håndhæves af domstolene under en straf-

fesag. Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ikke er til hinder for,

at medlemsstaterne vedtager nationale regler, som giver en beskyttelse sva-

rende til den, der følger af forordningen, for behandling af oplysninger, som

ikke er omfattet af forordningen.

Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i forhold til personer eller virksom-

heder mv., der har en sådan rådighed over udtalelsen mv., at det er muligt at

slette den. Dette indebærer, at domfældte, i det omfang denne har rådighed

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

over en hjemmeside mv., hvor ærekrænkelsen er udbredt, vil kunne forplig-

tes til at slette den pågældende ærekrænkelse, ligesom domfældte, hvis der

er tale om et opslag i eget navn på Facebook, skal slette opslaget. Har dom-

fældte ikke rådighed over den pågældende hjemmeside mv., vil bestemme l-

sen ikke kunne finde anvendelse i forhold til domfældte. Bestemmelsen vil

finde anvendelse, selv om den pågældende artikel mv. er delt eller kopieret

af andre, så ærekrænkelsen fortsat vil kunne findes på internettet. Det be-

mærkes, at artikler mv. ofte deles ved at videreformidle et link, som, hvis

artiklen senere fjernes, vil lede til en tom side.

Bestemmelsen vil også omfatte andre, der har den rådighed over en hjem-

meside mv., som kræves for at kunne foretage sletningen. Bestemmelsen er

udformet med henblik på at sikre sletning i videst muligt omfang af strafbare

udtalelser, og den vil kunne finde anvendelse i relation til både private og

virksomheder, herunder juridiske personer.

Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at der i relation til krænkelser, der er be-

gået gennem indholdet af et massemedie, som er omfattet af medieansva rs-

loven, efter omstændighederne vil kunne pålægges redaktøren, der har rå-

dighed over mediets hjemmeside, at fjerne den pågældende personoplys-

ning. Medieansvarslovens ansvarsfordeling indebærer, at det i visse tilfæ lde

kun er artiklens forfatter, der kan straffes for krænkelser begået i artiklen,

og en forfatter må antages sjældent at have en sådan rådighed over mediets

hjemmeside, at den pågældende har mulighed for at fjerne en krænkelse her-

fra. Det er efter Straffelovrådets opfattelse ubetænkeligt, at pligten pålægges

redaktøren i de tilfælde, hvor krænkelsen er begået gennem et massemedie,

der er omfattet af medieansvarsloven, og forfatteren eller udgiveren, jf. me-

dieansvarslovens § 9, stk. 1, dømmes herfor. Der henvises i den forbinde lse

til medieansvarslovens § 54, hvor en forpligtelse til at offentliggøre indhol-

det af en dom i mediet påhviler redaktøren, uanset om en anden er dømt for

indholdet af massemediet.

Det vil endvidere med hjemmel i bestemmelsen kunne pålægges for eksem-

pel Facebook eller andre sociale medier at fjerne opslag mv. På samme måde

vil f.eks. Google kunne pålægges at afindeksere søgeresultater, der leder hen

til internetsider, som indeholder f.eks. en ærekrænkelse mod den domfældte .

Der kan i den forbindelse henvises til EU-domstolens dom af 13. maj 2014

i den såkaldte Google-sag (sag C-131/12),

der omhandlede ”retten til at

blive glemt på internettet”. Domstolen fastslog i denne sag, at databeskyt-

telsesdirektivets artikel 12, litra b, og artikel 14, stk. 1, litra a (om den regi-

streredes indsigelsesret), skal fortolkes således, at en søgemaskineudb yder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

er forpligtet til fra den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons

navn, at fjerne link til hjemmesider, som er offentliggjort af tredjemand og

indeholder oplysninger vedrørende denne person, også i det tilfælde, hvor

dette navn eller disse oplysninger ikke forudgående eller samtidig slettes fra

disse hjemmesider. Det følger i øvrigt af dommens præmisser, at den ret til

at blive glemt, som følger af databeskyttelsesdirektivet, ikke er absolut, men

at det dog kun vil være i særlige situationer, at indgreb i den grundlægge nde

rettighed til at blive glemt vil kunne retfærdiggøres.

Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene i alle tilfælde, hvor en anden

end gerningsmanden har rådighed over det pågældende elektroniske medie,

vil skulle foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt et pålæg om at

slette den pågældende meddelelse eller billede vil krænke den pågældendes

ytringsfrihed efter navnlig EMRK artikel 10. Det vil således for eksempel

kunne være i strid med EMRK artikel 10 at anvende bestemmelsen til at

pålægge en redaktør at slette en artikel eller en del heraf, hvis der for ek-

sempel er tale om en berettiget viderebringelse fra mediets side af en ære-

krænkende udtalelse fra f.eks. en politiker eller anden person.

Straffelovrådet finder i den forbindelse

–

særligt i relation til personer, hvor

pålæggelse af pligt til sletning må anses for at være et indgreb i ytringsfr i-

heden

–

at den person mv., som der påstås at skulle forpligtes til at foretage

sletning, skal indstævnes i forbindelse med straffesagen, hvis denne ikke er

part i sagen i forvejen. Der vil for så vidt angår straffesager, der føres af

anklagemyndigheden, kunne etableres hjemmel hertil via retsplejelovens §

684, stk. 1.

Straffelovrådet er opmærksom på, at der vil kunne være en række både prak-

tiske og juridiske problemstillinger, der i konkrete tilfælde vil indebære, at

bestemmelsen ikke i alle tilfælde vil kunne anvendes eller håndhæves. Straf-

felovrådet er endvidere opmærksom på, at bestemmelsen

–

selv om den er

bredt formuleret i forhold til den persongruppe, der kan pålægges at foretage

sletning

–

ikke vil indebære, at freds- og ærekrænkende ytringer effektivt

fjernes fra internettet. Disse forhold er efter rådets opfattelse ikke i sig selv

tilstrækkelig grund til at afstå fra at foreslå en sådan bestemmelse. Det er

tværtimod efter rådets opfattelse helt naturligt, at navnlig en domfældt per-

son, men også andre, forpligtes til at fjerne udtalelser mv. med et strafbart

indhold, hvis det er muligt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Straffelovrådet har overvejet, hvilke udtalelser, oplysninger mv. bestemme l-

sen bør omfatte. Henset til, at databeskyttelsesforordningen vil supplere be-

stemmelsen, finder Straffelovrådet, at bestemmelsen kun bør omfatte udta-

lelser, meddelelser eller billeder, som i sig selv er strafbare, dvs. som har en

sådan karakter, at de er omfattet af § 264 d, § 267 eller § 268.

Denne afgrænsning indebærer, at udbredelse på internettet af oplysninger

mv., der er fremkommet ved en overtrædelse af straffelovens §§ 263-264 c,

ikke vil være omfattet af bestemmelsen, medmindre udbredelsen i sig selv

også er en krænkelse af f.eks. § 264 d.

I tilfælde, hvor f.eks. en ærekrænkelse er begået i en artikel, vil det efter

omstændighederne være tilstrækkeligt at fjerne selve den ærekrænkende

sætning, således at artiklen i øvrigt kan forblive på internettet. Det afgørende

er, at den personoplysning, der er behandlet ulovligt i medfør af §§ 264 d,

267 og 268, ikke længere fremgår eller er beskrevet i artiklen, og personop-

lysningen eller den sætning, som den eventuelt indgår i, vil således kunne

erstattes af en anden sætning, der ikke indebærer en krænkelse.

Personoplysningen skal helt fjernes fra internettet, og det vil således ikke

være tilstrækkeligt at foretage afindeksering, hvor den pågældende internet-

side ikke kan søges frem via søgemaskiner, men hvor siden kan findes ved

at indtaste den præcise url-adresse. Det vil efter omstændighederne være

tilstrækkeligt at anonymisere. Pålægges f.eks. Google eller en anden tjene-

ste, som ikke har mulighed for at fjerne artikler, forpligtelser efter bestem-

melsen, vil afindeksering imidlertid være tilstrækkelig og i øvrigt det øn-

skede middel.

Det følger af formålet med bestemmelsen, at udtalelser mv. skal slettes uden

unødig forsinkelse i forlængelse af, at dommen er endelig.

Det bemærkes, at en domfældt eller andre personer fortsat uanset den fore-

slåede bestemmelse vil have de pligter, som fremgår af databeskyttelses lo v-

givningen, og at bestemmelsen ikke tilsigter at indsnævre de pligter, der føl-

ger heraf.

Er en person pålagt at fjerne en ærekrænkelse efter den foreslåede bestem-

melse, og efterkommes dette pålæg ikke, kan den pågældende straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. retsplejelovens § 535, stk. 1. Den

pågældende kan endvidere efter omstændighederne på ny straffes efter §§

264 d, 267 eller 268.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 183-196.

2.11.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag om en

bestemmelse om sletning, og lovforslaget er udformet i overensstemme lse

med Straffelovrådets lovudkast.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (forslag til straffelovens § 271), og

bemærkningerne hertil.

2.12. Mulighed for nedlæggelse af referat- og navneforbud forud for

hovedforhandlingen i private straffesager og skærpelse af straffen for

overtrædelse af bl.a. referat- og navneforbud

2.12.1. Gældende ret

2.12.1.1.

Retten kan efter retsplejelovens § 30 i straffesager forbyde offent-

lig gengivelse af forhandlingen (referatforbud), bl.a. når offentlig gengi-

velse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.

Efter retsplejelovens § 31, stk. 1, kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte), eller at den på-

gældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offent-

lig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offent-

lig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.

Det fremgår ikke af forarbejderne til retsplejelovens §§ 30 og 31 eller af

retspraksis vedrørende bestemmelserne, hvorvidt der kan nedlægges navne-

eller referatforbud i private straffesager. Det fremgår derfor heller ikke af

hverken forarbejder eller retspraksis, hvornår der i givet fald under sagens

behandling kan nedlægges referat- eller navneforbud i private straffesa ger,

herunder om retten kan nedlægge referat- eller navneforbud forud for ho-

vedforhandlingen i en privat straffesag.

2.12.1.2.

Efter retsplejelovens § 32 b, stk. 1, kan overtrædelse af bl.a. refe-

ratforbud straffes med bøde.

Overtrædelse af et navneforbud efter retsplejelovens § 31 straffes med bøde,

hvis den pågældende var bekendt med forbuddet, jf. § 32 b, stk. 2. Det

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verse-

rede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke

havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt

der var nedlagt navneforbud.

Efter retspraksis er det generelle udgangspunkt, herunder for journalister, at

der for ét førstegangstilfælde med overtrædelse af et navneforbud fastsættes

en bøde på 5.000 kr., mens en redaktørs bøde som udgangspunkt fastsættes

til 10.000 kr.

2.12.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.12.2.1.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det give anledning til tvivl,

hvorvidt der efter retsplejelovens §§ 30 og 31 kan nedlægges navne- og re-

feratforbud i private straffesager.

I medfør af retsplejelovens § 989 behandles straffesager, der påtales af pri-

vate, efter reglerne om den borgerlige retspleje, jf. dog § 990. Efter retsple-

jelovens § 990 har statsadvokaten visse kompetencer i forbindelse med anke

af sager underlagt privat påtale.

Efter Justitsministeriets opfattelse ændrer dette dog ikke ved, at der materi-

elt er tale om en straffesag, hvor det alene er de processuelle regler, der føl-

ger den borgerlige retsplejes former. Når det således fremgår af retsplejelo-

vens §§ 30 og 31, at retten i straffesager i visse situationer kan nedlægge

henholdsvis referat- og navneforbud, kan det efter Justitsministeriets opfat-

telse lægges til grund, at retten også i dag har denne mulighed i private straf-

fesager, eftersom der materielt i disse sager er tale om en straffesag.

I medfør af retsplejelovens § 845, stk. 1, kan retten efter anmodning fra an-

klagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlinge n

træffe afgørelse om bl.a. referat- og navneforbud efter §§ 30 og 31. Efter

Justitsministeriets opfattelse finder § 845 ikke anvendelse på private straf-

fesager, der behandles i den borgerlige retsplejes former, eftersom retsple-

jelovens § 845 er placeret i retsplejelovens fjerde bog, der omhandler straf-

feretsplejen. Private straffesager behandles således processuelt i den borger-

lige retsplejes former, dvs. efter reglerne i retsplejelovens anden og tredje

bog.

Ofte vil anlæggelse af en retssag skabe mere opmærksomhed omkring sa-

gen. Der kan derfor være tvivl om, hvorvidt personer, der er udsat for en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

ærekrænkelse, ønsker at anlægge sag om dette af frygt for, at et sagsanlæg

blot vil skabe mere omtale. I lyset af dette foreslås det, at retten i private

straffesager om overtrædelse af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 kan ned-

lægge navne- eller referatforbud allerede under et særskilt retsmøde forud

for hovedforhandlingen. Dette svarer som angivet ovenfor til, hvad der gæl-

der i straffesager, der er undergivet offentlig påtale, jf. retsplejelovens § 845.

I medfør af retsplejelovens § 30 b, stk. 1, og § 31 a, stk. 1, har bl.a. personer,

der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, mulighed for at udtale sig om

spørgsmål om referat- eller navneforbud, før retten træffer afgørelse om et

forbud. Personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, er redaktører og

redaktionelle medarbejdere ved medier, der er omfattet af medieansvars lo-

vens § 1, nr. 1-3.

Udgangspunktet i private straffesager, der som angivet ovenfor behandles

efter reglerne om den borgerlige retspleje, er i medfør af retsplejelovens §

339 a, at retsmøder under forberedelsen, hvor der ikke sker bevisførelse til

brug for hovedforhandlingen, holdes for lukkede døre, medmindre retten

bestemmer andet.

Med henblik på at sikre, at medierepræsentanter får samme mulighed for at

udtale sig forud for rettens beslutning om nedlæggelse af referat- eller nav-

neforbud, når dette sker i relation til en privat straffesag, som når det sker i

relation til en straffesag, der er undergivet offentlig påtale, foreslås det, at

bestemmelsen i retsplejelovens § 339 a ikke finder anvendelse på retsmøder

efter den foreslåede § 31 c. Dette indebærer, at retsmøder efter den foreslå-

ede § 31 c som udgangspunkt er offentlige i medfør af retsplejelovens § 28

a, og at den ret til at udtale sig for medierepræsentanter, der følger af rets-

plejelovens §§ 30 b, stk. 1, og 31 a, stk. 1, også finder anvendelse i forbin-

delse med disse retsmøder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 4, og bemærkninger ne

hertil.

2.12.2.2.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for at styrke den

strafferetlige beskyttelse imod overtrædelse af referat- og navneforbud. Mi-

nisteriet ønsker derfor at skærpe bødestraffen for overtrædelse af navne- og

referatforbud markant, således at der i sager vedrørende overtrædelse af

navne- og referatforbud som udgangspunkt sker en femdobling af bødeni-

veauet i forhold til i dag.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Det foreslås, at retsplejelovens § 32 b, stk. 1 og 2, ændres, og det forudsættes

herved, at straffen for overtrædelse af de bestemmelser, der henvises til i §

32 b, stk. 1 og 2, femdobles. Udgangspunktet efter ændringens ikrafttræ-

delse bliver, at bl.a. en journalists overtrædelse af et navneforbud i første-

gangstilfælde medfører en bødestraf på 25.000 kr., mens en redaktørs over-

trædelse som udgangspunkt vil medføre en bødestraf på 50.000 kr.

Efter gældende ret er det en forudsætning for, at en person kan ifalde bøde-

ansvar for overtrædelse af et navneforbud, at den pågældende var bekendt

med forbuddet, vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller

at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig

hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt

navneforbud. Forslaget ændrer ikke herved.

Fastsættelsen af straffen for overtrædelse af § 32 b, stk. 1 og 2, vil fortsat

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-

og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Eksempelvis vil det kunne

indgå som en formildende omstændighed, hvis overtrædelsen af f.eks. et re-

ferat- eller navneforbud ikke er formidlet til en videre kreds.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkninger ne

hertil.

2.13. Forhøjelse af tortgodtgørelse i sager om freds- og æreskrænkelser

2.13.1. Gældende ret

2.13.1.1.

Dansk erstatningsret bygger på et grundlæggende princip om, at

der alene kan kræves erstatning, hvis der som følge af en skade pådrages et

økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om godtgø-

relse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret

ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier

som lidelse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en

objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse.

Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fast-

sættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hæn-

delsen har medført for den skadelidte.

2.13.1.2.

Erstatningsansvarslovens § 26 indeholder regler om tort- og kræn-

kelsesgodtgørelse. Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at der

kan tilkendes tortgodtgørelse, såfremt der er sket en retsstridig krænkelse af

en persons frihed, fred, ære eller person. Erstatningsansvarslovens § 26, stk.

1, er en videreførelse af den dagældende regel i § 15, stk. 1, i ikrafttræde l-

sesloven til straffeloven, jf. herved § 2 i lov nr. 89 af 29. marts 1972. Efter

den dagældende § 15, stk. 2, i ikrafttrædelsesloven skulle godtgørelse ns

størrelse fastsættes under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens be-

skaffenhed og omstændighederne i øvrigt.

Ikrafttrædelseslovens § 15, stk. 2, blev ikke medtaget i erstatningsansva rs-

loven, men det fremgår af lovforslaget, at der ikke er tilsigtet nogen ændring

med hensyn til udmåling af godtgørelsen. Godtgørelsen skal således fortsat

fastsættes under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed

og omstændighederne i øvrigt, jf. lovforslag nr. L 7 af 6. februar 1984 om

erstatningsansvar, Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp.

123.

For at der kan tilkendes en tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens §

26, stk. 1, skal der foreligge en retsstridig krænkelse. For at en krænkelse er

retsstridig, skal der foreligge en culpøs krænkelse af en vis grovhed.

2.13.1.3.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, kan der ved fastsættel-

sen af godtgørelsens størrelse lægges vægt på, om der er tale om en over-

trædelse af straffelovens kapitel 23 om forbrydelser i familieforhold, f.eks.

incest, eller kapitel 24 om seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt, og om kræn-

kelsen er begået over for en person under 18 år.

Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev i sin oprindelige

form indsat ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 og finder anvendelse på forhold

begået efter den 1. januar 2002. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en fordobling af

godtgørelsesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau, jf. Folketingstide nde

2000-01 (2. samling), tillæg A, side 3521.

Med lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev bestemmelsen nyaffattet. Lovæn-

dringen indebærer, at der ved fastsættelsen af tortgodtgørelsen kan lægges

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

vægt på, om krænkelsen er begået mod en person, der er under 18 år. Sam-

tidig indebærer lovændringen, at niveauet for tortgodtgørelse i alle sager om

seksuelle krænkelser forhøjes.

2.13.1.4.

Straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser findes i

kapitel 27. Der findes kun et begrænset antal domme om tortgodtgørelse i

sager, hvor personer har været udsat for ærekrænkelser eller krænkelser af

privatlivets fred, og der findes kun et begrænset antal trykte domme herom.

En gennemgang af denne retspraksis viser, at tortgodtgørelserne varierer fra

10.000 kr. til 100.000 kr. i sager om ærekrænkelse, krænkelse af privatlive ts

fred og retsstridige krænkelser i øvrigt. Gennemgangen viser, at domstolene

ved fastlæggelsen af den økonomiske kompensations størrelse særligt ind-

drager grovheden af krænkelsen samt spørgsmålet om, hvorvidt handlinge n

er foretaget for vindings skyld, herunder den økonomiske interesse, som

mediet har haft i den retsstridige offentliggørelse.

2.13.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.13.2.1.

Vurderingen af, på hvilket niveau tortgodtgørelserne i sager om

ærekrænkelser og krænkelser af privatlivets fred bør ligge, for at de opleves

som rimelige, er særdeles vanskelig at foretage, idet den tort, der er lidt, ikke

kan opgøres i et bestemt pengebeløb. Det er således i sidste ende et politisk

spørgsmål, hvilket generelt niveau godtgørelserne bør ligge på.

Justitsministeriet finder, at det nuværende tortgodtgørelsesniveau i sager om

freds- og ærekrænkelser er for lavt og ikke i tilstrækkelig grad afspejler den

krænkelse af offeret, der finder sted, og de konsekvenser, disse krænkelse

kan påføre offeret, jf. lovforslagets pkt. 2.1.3.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en hævelse af tortgodtgørelses ni-

veauerne i disse sager

–

ud over at tjene et genoprettelseshensyn

–

også kan

virke præventivt, således at det f.eks. for massemedier vil blive mindre at-

traktivt at offentliggøre krænkende materiale.

2.13.2.2.

Erstatningsansvarslovens § 26 overlader

domstolene et vidt skøn

ved udmålingen af godtgørelser. Niveauerne for godtgørelserne er således

ikke reguleret i selve erstatningsansvarsloven, men der er tilkendegivelser i

bemærkningerne til erstatningsansvarslovens § 26 om niveauerne for godt-

gørelserne. Tortgodtgørelse bør som hidtil fastsættes af domstolene ud fra

et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder, og niveauerne bør

som hidtil udvikle sig gennem domstolenes praksis.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der foreslås imidlertid en udvidelse af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2,

således, at der ved fastsættelse af tortgodtgørelsens størrelse endvidere kan

lægges vægt på, om der er sket en overtrædelse af visse af bestemmelser ne

i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Det gælder også i en

civil sag, hvor retten vurderer, at der ville være sket domfældelse for en

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser,

hvis der var rejst en straffesag.

2.13.2.3.

Hensigten med forslaget er, at tortgodtgørelsesniveauerne i sager

om freds- og ærekrænkelser som udgangspunkt skal forhøjes 3 gange i for-

hold til det nuværende niveau. Forhøjelsen gælder de foreslåede bestemme l-

ser vedrørende

uberettiget adgang til datasystemer, brud på brevhemmelig-

heden og hemmelig aflytning (§ 263), uberettiget videregivelse mv. af ad-

gangsmidler til et datasystem(§ 263 a), husfredskrænkelser (§ 264), uberet-

tiget fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted (§ 264 a), ube-

rettiget udnyttelse mv. af oplysninger fremkommet ved visse fredskrænkel-

ser (§ 264 c), uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrø-

rende en andens private forhold (§ 264 d) og ærekrænkelser (§§ 267-268).

Det følger af erstatningsansvarslovens § 15, at de beløb, som er nævnt i ek-

sempelvis erstatningsansvarslovens § 3 om svie og smerte, reguleres årligt

med en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Således sikres det,

at de beløb, som er nævnt i erstatningsansvarsloven, følger lønudviklinge n.

Tort- og krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 er ikke

nævnt i erstatningsansvarslovens § 15, da der ikke er noget beløb i erstat-

ningsansvarslovens § 26, som kan reguleres.

Domstolene bør således, når der udmåles tortgodtgørelse i sager om freds-

og ærekrænkelser, fremover tage hensyn til den almindelige lønudvikling i

overensstemmelse med principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Her-

ved sikres det, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-niveau.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

2.14. Udvidelse af medieansvarslovens anvendelsesområde til at om-

fatte medier, der modtager visse former for mediestøtte

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Medieansvarsloven regulerer mediernes ansvar og indeholder bl.a.

regler om overholdelse af god presseskik og Pressenævnets kompetence.

Medier omfattet af loven underlægges endvidere medieansvarslovens sær-

lige

ansvarssystem, der bl.a. indeholder detaljerede regler om fordeling af

straffe- og erstatningsansvar for forfattere, ansvarshavende redaktører og

–

i særlige tilfælde

–

udgivere.

Medieansvarslovens § 1 angiver de medier, der er omfattet af loven. Loven

omfatter, jf. § 1, nr. 1 og 2, henholdsvis indenlandske periodiske skrifter og

radio- og fjernsynsudsendelser fra registrerede radio- og tv-stationer. Om-

fattet er således ikke udenlandske periodiske skrifter, herunder udenlandske

aviser samt udenlandske fjernsynsudsendelser.

Efter § 1, nr. 3, er også andre tekster, billeder og lydprogrammer, der perio-

disk udbredes til offentligheden, omfattet af loven, hvis de har karakter af

en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den nyhedsformidling, der er

omfattet af nr. 1 eller 2. Bestemmelsen vedrører elektroniske massemedier

og omfatter bl.a. nyhedsmediernes hjemmesider.

Efter lovens § 8, stk. 1, er det en betingelse for, at nyhedsmedier, der er

omfattet er definitionen i § 1, nr. 3, er omfattet af loven, at de har indgivet

anmeldelse til Pressenævnet.

Pressenævnet foretager ikke en egentlig prøvelse af, om et nyhedsmedie op-

fylder kravene i § 1, nr. 3, når nævnet modtager en anmeldelse efter § 8, stk.

1. Indgives der derimod en klage over nyhedsmediet, vil Pressenævnet i for-

bindelse med klagesagen prøve, om nyhedsmediet faktisk er omfattet af § 1,

nr. 3.

Formålet med den gældende bestemmelse er navnlig at sikre, at omverde-

nen, navnlig en krænket borger, kan få kendskab til, om et bestemt foreta-

gende er omfattet af de særlige ansvarsregler, ligesom det kan efterprøves,

om betingelserne i § 1, nr. 3, er opfyldt. Det følger af kravet om tilmeld ing,

at det er nyhedsmediet selv, der vurderer, om medieansvarslovens særlige

ansvarssystem skal finde anvendelse for nyhedsmediet, Pressenævnets kom-

petence osv. Baggrunden for, at det er frivilligt for nyhedsmediet, om det

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

ønsker at tilmelde sig, har været, at det i visse tilfælde vil kunne være van-

skeligt at afgøre, om de materielle krav i § 1, nr. 3, er opfyldt.

2.14.1.2.

Efter mediestøttelovens §§ 3 og 4 kan der ydes redaktionel pro-

duktionsstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede ny-

hedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. § 3,

stk. 2, opstiller en række nærmere betingelser for tildeling af støtte.

Det er bl.a. en betingelse for opnåelse af tilskud, at nyhedsmediet er et selv-

stændigt medie med en ansvarshavende redaktør, jf. § 3, stk. 2, nr. 1. De

redaktionelle medarbejdere skal sammen med den ansvarshavende redaktør

udgøre minimum tre årsværk, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

Nyhedsmediet skal henvende sig til en bred kreds af brugere og ikke alene

være rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejds-

giver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller an-

satte i offentlige institutioner m.v., jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Hvad angår ejerfor-

hold, må nyhedsmediet ikke være ejet med to tredjedele eller mere af ar-

bejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, jf. § 3, stk. 2, nr. 4.

Nyhedsmediet skal leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår

for brugerne og være tilgængeligt for alle, eventuelt mod betaling, idet rabat

dog kan ydes til udvalgte grupper i forbindelse med kampagner, jf. § 3, stk.

2, nr. 5.

Mediestøttelovens § 3, stk. 2, nr. 6-8, stiller krav til nyhedsmediets indhold.

Mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof i form af artikler

m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyheds-

stof. I det redaktionelle stof skal primært behandles politiske, samfunds re-

laterede og kulturelle temaer. Mindst en sjettedel af det samlede indhold skal

være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggøre lse

i det pågældende nyhedsmedie.

Endelig skal nyhedsmediet opfylde et krav om periodicitet, idet det efter §

3, stk. 2, nr. 9, er et krav, at nyhedsmediet udkommer minimum ti gange om

året.

Efter mediestøttelovens § 4 kan der ydes supplerende støtte til trykte lands-

dækkende nyhedsmedier, der udkommer minimum 4 dage om ugen og har

et samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse, samt til skrevne

internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

et andet nyhedsmedie, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirkso m-

hed eller af bestemmelser om fritagelse for afgift i henhold til momslo ve n.

For at kunne modtage supplerende støtte skal nyhedsmediet opfylde betin-

gelserne i § 3, stk. 2, dog stilles skærpede krav til indholdet.

Der kan herudover i medfør af mediestøttelovens §§ 6-8 ydes såkaldt pro-

jektstøtte fra Innovationspuljen til etablering og udvikling af nyhedsmed ier.

Etableringstilskud, jf. § 7, kan ydes til forundersøgelser eller projekter, hvor

et nyt, selvstændigt nyhedsmedie etableres. Udviklingstilskud, jf. § 8, kan

ydes til forundersøgelser eller projekter, hvor der gennemføres en omstilling

eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie med henblik på

at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redakti-

onelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller infra-

struktur.

Det er ikke en betingelse for at modtage redaktionel produktionsstøtte eller

projektstøtte, at det pågældende nyhedsmedie er omfattet af medieansva rs-

loven, eller at nyhedsmediet i øvrigt handler i overensstemmelse med god

presseskik.

2.14.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Medielandskabet har ændret sig væsentligt siden medieansvarsloven blev

vedtaget i 1991. Den teknologiske udvikling har betydet, at langt de fleste

traditionelle nyhedsmedier har tilknyttede digitale nyhedsmedier, og at flere

og flere nyhedsmedier bliver rent internetbaserede og kun er tilgænge lige

elektronisk.

Som beskrevet i pkt. 2.14.1.2 er det ikke en betingelse for at modtage redak-

tionel produktionsstøtte eller projektstøtte, at det pågældende nyhedsmed ie

er omfattet af medieansvarsloven, eller at nyhedsmediet i øvrigt handler i

overensstemmelse med god presseskik. Der kan således tænkes tilfæ lde,

hvor et elektronisk nyhedsmedie modtager redaktionel produktionsstøtte el-

ler projektstøtte, men ikke er omfattet af medieansvarsloven og derfor bl.a.

ikke er omfattet af medieansvarslovens særlige ansvarssystem.

En lang række elektroniske nyhedsmedier har tilmeldt sig Pressenævnet ef-

ter lovens § 8, stk. 1. Der findes imidlertid også enkelte elektroniske ny-

hedsmedier, som ikke har tilmeldt sig, og som derfor ikke er underlagt de

særlige ansvarsregler eller Pressenævnets kompetence, som følger af loven.

Den manglende tilmelding kan skyldes, at nyhedsmediet ikke mener, at det

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

opfylder de materielle krav om periodicitet og nyhedsformidling i § 1, nr. 3,

eller at nyhedsmediet ikke ønsker at være underlagt medieansvarslo ve ns

regler.

Formålet med tilmeldingsordningen er som anført ovenfor under pkt. 2.14.1

ikke, at det bør være frivilligt for nyhedsmedier, der rent faktisk opfylder de

materielle krav i § 1, nr. 3, om de vil være omfattet af medieansvarslo ve n,

men at det på grund af sådanne nyhedsmediers meget forskellige karakter i

visse tilfælde vil kunne være vanskeligt at afgøre, om de materielle krav i §

1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor der er fundet behov for en frivillig tilmeldings-

ordning.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i hvert fald i det tilfælde, hvor et

elektronisk nyhedsmedie modtager redaktionel produktionsstøtte, bør være

et krav, at nyhedsmediet samtidig er underlagt reglerne i medieansvars lo-

ven. Det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at hvor betinge l-

serne for at modtage redaktionel produktionsstøtte i mediestøttelovens §§ 3

eller 4 er opfyldt, opfylder det pågældende nyhedsmedie også de materie lle

krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3. De hensyn, der ligger til grund for den

gældende tilmeldingsordning, jf. § 8, stk. 1

–

at det ikke altid er klart, om de

materielle krav i § 1, nr. 3, er opfyldt

–

gør sig derfor ikke på samme måde

gældende for elektroniske nyhedsmedier, der modtager redaktionel produk-

tionsstøtte.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at elektroniske nyhedsme-

dier, der modtager projektstøtte efter mediestøttelovens §§ 6-8, også bør

være automatisk omfattet af medieansvarslovens regler, i det omfang de ma-

terielle krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er opfyldt for det enkelte ny-

hedsmedie.

Det foreslås derfor, at massemedier omfattet af medieansvarslovens § 1, nr.

3, som modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte, omfattes

af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

2.14.2.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny regel i medieansvarslovens §

8, stk. 1, hvorefter foretagender, der udgiver massemedier som nævnt i § 1,

nr. 3, og som modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte efter

lov om mediestøtte, er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmel-

delse til Pressenævnet. De pågældende nyhedsmedier vil dermed automatisk

omfattes af medieansvarsloven, herunder reglerne om Pressenævnets kom-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

petence, genmæle og det særlige ansvarssystem. Nyhedsmedierne vil end-

videre kunne påberåbe sig reglerne om kildebeskyttelse i retsplejelovens §

172, stk. 1, 2 og 4, der gælder for redaktører og redaktionelle medarbejdere

ved massemedier omfattet af medieansvarsloven. Retten til aktindsigt efter

reglerne i retsplejelovens § 41 f, jf. § 41, stk. 3, vil også gælde for de mas-

semedier, der automatisk omfattes af medieansvarsloven.

For at et nyhedsmedie omfattes af den foreslåede bestemmelse, skal der for

det første være tale om et nyhedsmedie, der opfylder de materielle krav i §

1, nr. 3. Det er Justitsministeriets vurdering, at hvor betingelserne for at

modtage redaktionel produktionsstøtte i mediestøttelovens § 3 er opfyldt,

opfylder det pågældende nyhedsmedie også de materielle krav om periodisk

udbredelse og kravet om nyhedsformidling i medieansvarslovens § 1, nr. 3.

For så vidt angår elektroniske nyhedsmedier, der modtager projektstøtte i

medfør af mediestøttelovens §§ 6-8, er det vanskeligere uden videre at

lægge til grund, at de også opfylder de materielle krav i medieansvarslo ve ns

§ 1, nr. 3, idet projektstøtte bl.a. også kan gives til etablering. Som udgangs-

punkt vil elektroniske nyhedsmedier, der modtager projektstøtte efter me-

diestøtteloven være omfattet af medieansvarsloven, men det vil i sidste ende

være op til Pressenævnet og domstolene konkret at vurdere, hvorvidt de ma-

terielle betingelser i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er opfyldt.

For det andet skal det pågældende nyhedsmedie modtage redaktionel pro-

duktionsstøtte eller projektstøtte. Den foreslåede ændring omfatter i kraft af

henvisning til medieansvarslovens § 1, nr. 3, alene de elektroniske nyheds-

medier, dvs. nyhedsmedier, hvis indhold formidles via eksempelvis en

hjemmeside eller apps til tablet eller mobil. Elektroniske nyhedsmedier vil

også omfatte eventuelle net-udgaver tilknyttet de trykte nyhedsmed ier.

Hvorvidt den trykte udgave af nyhedsmediet er omfattet af medieansvars lo-

ven vil som hidtil afhænge af, om det trykte nyhedsmedie opfylder kravene

i medieansvarslovens § 1, nr. 1.

Det foreslås dog, at elektroniske nyhedsmedier, som henvender sig til et

dansk mindretal i udlandet, ikke automatisk omfattes af medieans varslo ve n,

selvom de modtager redaktionel produktionsstøtte. Baggrunden for at und-

tage disse nyhedsmedier er, at de henvender sig til personer bosat uden for

Danmark, og at de må antages at være reguleret af udenlandsk ret.

Det forudsættes allerede i dag, at enhver ved henvendelse til Pressenævnet

kan få oplysning om, hvorvidt et elektronisk nyhedsmedie er anmeldt til

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Pressenævnet og dermed omfattet af medieansvarsloven. Da det er Medie-

nævnet, der administrerer mediestøtteordningen, forudsætter den foreslåede

ændring således i praksis en videregivelse af oplysninger om støtteberetti-

gede elektroniske nyhedsmedier fra Medienævnet til Pressenævnet, herun-

der om bortfald og tilbagekaldelse af støtte. Det forudsættes på den bag-

grund, at Medienævnet hvert år i forbindelse med tilsagn om tilskud sender

en liste over elektroniske nyhedsmedier, hvortil der ydes redaktionel pro-

duktionsstøtte eller projektstøtte, til Pressenævnet. Listen vil skulle omfatte

både net-udgaver af trykte nyhedsmedier, samt rent internetbaserede ny-

hedsmedier. Er der tale om et nyhedsmedie, der henvender sig til et dansk

mindretal i udlandet, jf. forslaget til mediestøttelovens § 2, 2. pkt., skal dette

fremgå af listen, idet disse nyhedsmedier efter forslaget ikke automatisk vil

blive omfattet af medieansvarsloven.

En opdateret liste over elektroniske nyhedsmedier, der modtager redaktionel

produktionsstøtte eller projektstøtte, vil skulle være offentlig tilgængelig på

Pressenævnets hjemmeside. Pressenævnet vil dog

–

på samme måde som

det i dag gælder for de medier, som har indgivet anmeldelse efter mediean-

svarslovens § 8, stk. 1

–

kun foretage prøvelse af, om mediet faktisk er om-

fattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3, når der indgives en klage over ny-

hedsmediet.

Trykte nyhedsmedier såsom aviser og blade, der opfylder kriterierne i me-

dieansvarslovens § 1, nr. 1, herunder kravet om at skulle være ”indenla nd-

ske”, omfattes fortsat automatisk af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkninger ne

hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

automatisk databehandling, og på ikke-automatisk behandling af personop-

lysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling af personoplys-

ninger omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de relevante bestem-

melser om, hvornår almindelige personoplysninger må behandles, herunder

indsamles og videregives. Det følger blandt andet af artikel 6, stk. 1, litra c

og e, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behandling er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.

1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre

specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapi-

tel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter

nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for be-

handling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Det

fremgår af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse blandt andet

kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling, og at man i den

forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af ar-

tikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de be-

stemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstater ne

kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-

delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund

af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelses-

forordningens artikel 9, bemærkes, at behandling heraf som udgangsp unkt

er forbudt, jf. artikel 9, stk. 1, medmindre dette forbud er ophævet efter ar-

tikel 9, stk. 2-4.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

For så vidt angår personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 10 om strafbare oplysninger bemærkes, at disse oplysninger er

omfattet af forordningens artikel 6, jf. ordlyden af artikel 10, 1. pkt.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 4 (den

foreslåede § 263 i straffeloven om brud på meddelelseshemmeligheden), §

1, nr. 5 (den foreslåede § 263 a om uberettiget anskaffelse af adgang til og

videregivelse af adgangsmidler til datasystemer), § 1, nr. 8 (den foreslåede

§ 264 b om uberettiget overvågning ved hjælp af gps eller andet ligne nde

apparat), og § 1, nr. 12 (den foreslåede § 267 i straffeloven om ærekrænkel-

ser), er det Justitsministeriets vurdering, at disse regler kan fastsættes inden

for rammerne af forordningens artikel 6.

I forhold til den foreslåede § 271 i straffeloven i lovforslagets § 1, nr. 12

(om sletning af oplysninger, der har tilknytning til en overtrædelse), kan det

bemærkes, at databeskyttelsesforordningen som anført under pkt. 2.11.1, in-

deholder bestemmelser om bl.a. ret til berigtigelse, sletning eller begræns-

ning af personoplysninger, der viser sig urigtige, jf. herved forordninge ns

artikel 16-18.

Som anført under pkt. 2.11.2 vil den foreslåede bestemmelse for så vidt an-

går oplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens pligt til

sletning efter forordningens artikel 17, jf. artikel 85, blot have karakter af et

retsmiddel til håndhævelse af denne pligt, og den foreslåede § 271 i straffe-

loven skal således forstås sådan, at den ikke fastsætter nogen selvstændig

forpligtelse på forordningens område.

Databeskyttelsesforordningens artikel 83 og 84 indeholder bestemmelser

vedrørende pålæggelse af bøder og andre sanktioner for overtrædelse af for-

ordningen. Bestemmelserne suppleres af databeskyttelsesloven. Efter artikel

84 kan medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af

forordningen, navnlig overtrædelser, som ikke er underlagt administra tive

bøder i henhold til artikel 83. Sanktionerne skal være effektive, stå i et ri-

meligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordninge n,

at man i medfør af artikel 84 nationalt kan indføre og opretholde bestem-

melser i særlovgivningen, der straffes med andre sanktioner, herunder bøde-

og fængselsstraf, jf. herved side 947.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Med lovforslaget foreslås en række strafskærpelser for overtrædelse af de i

§ 1, nr. 4-5, 7-10 og 12, samt § 2, nr. 3, omhandlede strafbestemmelser.

Overtrædelser af bestemmelserne vil samtidig kunne udgøre overtrædelser

af databeskyttelsesforordningen, og bestemmelserne vil i sådanne tilfæ lde

være specifikke bestemmelser, der tilpasser anvendelsen af forordningen.

Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017, at sanktionerne, der fastsættes for

overtrædelse af nationale særregler, skal være effektive, stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, ligesom det for fast-

sættelsen af sådanne sanktioner må antages, at de skal fastsættes forholds-

mæssigt i forhold til bødeniveauet i forordningens artikel 83 for herved at

sikre en virkning svarende til forordningens, jf. herved side 947.

Efter Justitsministeriets vurdering indebærer det, at bødeniveauet for over-

trædelser af specifikke bestemmelser, der tilpasser anvendelsen af forord-

ningen, ikke må være lavere end bødeniveauet for tilsvarende overtrædelser

af forordningen, ligesom bødeniveauet ikke må overskride grænserne for

bødeniveauet i forordningens artikel 83.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet set estimeres det, at lovforslaget vil medføre merudgifter for politiet,

anklagemyndigheden og domstolene på ca. 7,5 mio. kr. årligt fra 2019 og

frem.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, hvorefter det er Justitsministeriets vurdering, at

de foreslåede regler kan indføres inden for rammerne af databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 2 og stk. 3.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er sendt i høring i perioden fra den 29. juni 2018 til den 24.

august 2018 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret

Vestre Landsret

Samtlige byretter

105.dk

Advokatrådet

Agenda, Aktionæren, Aller Media A/S, Altinget.dk, Amnesty Internatio na l,

Arbejderen, ARIST-JOURNALIST, Arkitekturforum, ATLAS Magasin,

Avisen Kommunen, Avisen.dk, Bauer Media, Berlingske, Berlingske Me-

dia, Beskæftigelsesministeriet, BFE, Bias, Bladpuljens Fordelingsudvalg,

Bonnier Publications A/S, Bornholms Tidende, Brain Food, BT, ByggeTek-

nik (Dagens Byggeri), BygTek, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns

Vilkår, Børsen, Casablanca, COIN, Computerworld, CSR, Dagbladet Hol-

stebro-Struer-Lemvig, Dagbladet Licitationen, Dagbladet Ringkøbing-

Skjern, DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis, Dagens Byggeri, Dagens

Medicin, DAILY POST, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-

marks Vækstråd, Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Anti-Stalk ing

Forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistfo r-

bund, Dansk Kvindesamfund, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Medier, Danske

Mediers Forum, Danske Regioner, DanWatch.dk, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Den Korte Avis, DENFRI, Der Nordschleswiger, Det Kriminalpræventive

Råd, Det nye DOXA, Det nye Zetland, dknyt ApS, Dommerfuldmægtigfo r-

eningen, Domstolsstyrelsen, Egmont International Holding A/S, Ekstra Bla-

det, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsfilosofi.dk, Erhvervsstyrelse n,

Fagbladet 3F, Fagbladet FOA, Fagbladet Folkeskolen ApS, Filmmagas inet

Ekko, Finans, Flensborg Avis, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske

Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Frederiksborg Amts Avis, Friktion

–

magasin for køn,

krop og kultur, Fyens Stiftstidende, Fyns Amt Avis, Føljeton, Globalnyt,

GOLDBERG, HavneFront, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Hor-

sens Folkeblad, Horsens Folkeblad/Horsens Exclusive, IDG Danmark, In-

formation, Ingeniøren, Innovationsforum, InsideBusiness, Institut for Men-

neskerettigheder, IT-Branchen, Joan-Søstrene, JP/Politikens Hus, Justitia,

Justitsministeriet, JydskeVestkysten, Jyllands Posten, Jysk Fynske Medier,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

KidsNews, Kjerteminde Avis, KL, Kommunen, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Koncentrat (tidligere arbejdstitel: 3 minutter), Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Korrespondenterne, Kreativitet & Kommunikatio n,

Kristeligt Dagblad, Kvinderådet, Landbrugsavisen, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Licita-

tionen

–

Byggeriets Dagblad, Limfjord Plus, Lolland-Falsters Folketidende,

Magasinet KBH, Mandag Morgen, Mandag Morgen Media ApS, Medie-

nævnet, MetroXpress A/S, Midtjyllands Avis, Minartikel.dk, Modkraft.dk,

Morsø Folkeblad, Motormagasinet, Multimedieforeningen, mydailyspace,

Neo, Netavisen Pio, Netudgaven.dk, newsbreak.dk, Nordjyske Medier,

Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Numbers Talk To Me, Ny Netavis,

Nyforskning.dk, Nyhedsmagasinet Critico, Nyhedsmagasinet Danske Kom-

muner, Offerrådgivningerne i Danmark, Opinionen, Out & About, Papercut

Issues som nyhedsplatform, Politiforbundet, Politiken, Projekt ABC, Qvark,

Randers Amtsavis, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokate n,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ryk Verden News, Samsø Posten, Seksualpo-

litisk Forum, Silkeborg Nyt, Sjællandske, Skive Folkeblad, Slots- og Kul-

turstyrelsen, Socialfremtid.dk, Substans, Søndagsavisen A/S, Sønder-

borgNYT

–

gratis lokale nyheder, The Copenhagen Post m.fl., The Murmur,

Third Ear, Trykkefrihedsselskabet, TV-Kalundborg.dk, Tyskland.Watc h,

Uddannelsesnyheder.dk, Udfordringen, Vejle Amts Folkeblad, Version2,

Viborg Stifts Folkeblad, Vildnis, Watch Medier, Weekendavisen, Weekly-

Online-Daily- Copenhagen Post,

www.danwatch.dk,

Your Danish Life, the

expat magazine, Zaman Iskandinavya, Økonomisk Ugebrev og Århus Stifts-

tidende.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(

hvis

(

hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis

fang/Hvis

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

nej, anfør nej, anfør »Ingen«)

Samlet set estimeres

det, at lovforslaget vil

medføre merudgifter

for politiet, anklage-

myndigheden

domstolene på ca. 7,5

mio. kr. årligt fra

2019 og frem.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Administrative konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige

kvenser

konse- Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det er Justitsministeriets vurdering, at de fore-

slåede regler kan indføres inden for rammerne

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

2 og stk. 3.

NEJ

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at henvisningen til »de retsfølger, der omtales i § 273« ændres

til »mortifikation efter § 270« som en konsekvens dels af forslagets § 1, nr.

12, om, at § 273, stk. 1, bliver § 270, og dels af forslagets § 1, nr. 12, om

ophævelse af § 273, stk. 2, om offentliggørelse af domsslutningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningen til § 273, stk. 2, i § 97 b, stk. 3, udgår som en

konsekvens af forslaget til § 1, nr. 12, om, at § 273, stk. 2, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte »samfundsvigtige datasystemer« i § 193, stk. 1, i

stedet for »informationssystemer«, hvilket hænger sammen med den tilsva-

rende ændrede terminologi i forslaget til § 1, nr. 4 (forslaget til § 263, stk.

1). Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens gerningsindho ld,

idet kravet om, at systemet skal være samfundsvigtigt, allerede er gældende,

selv om det ikke fremgår af lovteksten.

Ved ”datasystem” forstås – ligesom ”informationssystemer” –

en computer

eller andet databehandlingsanlæg. Omfattet heraf er navnlig computere, her-

under både stationære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr

vil være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem, der findes i

computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan anvendes til at

oprette og/eller behandle dokumenter, billeder, lyde, udføre regnskabsfunk-

tioner og lignende, herunder også hvis sådanne funktioner senere forekom-

mer i kombination med andet elektronisk udstyr, f.eks. fjernsyn.

At datasystemet skal være

”samfundsvigtigt” indebærer en præcisering af

den type systemer, der efter gældende ret er omfattet af bestemmelsens straf-

feretlige beskyttelse.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Som eksempler på omfattende forstyrrelse i driften af samfundsvigtige da-

tasystemer kan anføres angreb, der helt lammer eller i betydeligt omfang

forstyrrer registrering, behandling og transmission af data inden for værdi-

papircentralen og SKAT, herunder motorregisteret, samt inden for den pri-

vate sektor angreb mod den centrale elektroniske databehandling hos de

store banker og sparekasser, realkreditinstitutter mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter straffelovens § 263, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil

6 måneder den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, tele-

gram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt

med indholdet. Det samme gælder efter straffelovens § 263, stk. 1, nr. 2, for

den, som uberettiget skaffer sig adgang til andres gemmer. Det gælder end-

videre efter straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, for den, som uberettiget ved

hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i en-

rum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i

lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den på-

gældende uberettiget har skaffet sig adgang.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysnin-

ger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre

sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder

eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen efter

straffelovens § 263, stk. 3, stige til fængsel indtil 6 år. Efter bestemme lse n

straffes på samme måde de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om over-

trædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

Det foreslås at nyaffatte § 263, med henblik på at det gældende stk. 2 om

adgang til dataoplysninger flyttes til stk. 1, således at bestemmelsen frem-

over vil tage udgangspunkt i, at meddelelser i stadigt stigende omfang sen-

des og opbevares elektronisk. Som en konsekvens heraf flyttes det gældende

stk. 1 om brud på brevhemmeligheden og hemmelig aflytning og optagelse

til stk. 2. Endvidere foreslås det gældende stk. 1, nr. 2, om åbning af andres

gemmer flyttet til § 264, stk. 1, om husfredskrænkelse (forslagets § 1, nr. 6).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Herudover foreslås endvidere visse sproglige og indholdsmæssige ændrin-

ger af de gældende bestemmelser i § 263, stk. 1 og 2. I § 263, stk. 3, foreslås

en teknisk konsekvensændring som følge af den ændrede struktur i bestem-

melsen i øvrigt.

Efter det foreslåede

stk. 1

straffes med bøde eller fængsel den, der uberetti-

get skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til

at bruges i et datasystem.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 263, stk. 2, med visse

sproglige ændringer. Bestemmelsen angår den, der på en hvilken som helst

måde uberettiget skaffer sig adgang til et datasystem eller data.

For det første foreslås det at ændre »informationssystem« til »datasystem«,

fordi »datasystem« i højere grad end »informationssystem« peger hen imod

den automatiserede databehandling, som udtrykket er tilsigtet at skulle

dække. Der er tale om en rent sproglig ændring, og der er ikke hermed til-

sigtet nogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold,

Ved

”datasystem” forstås – ligesom ”informationssystemer” –

en computer

eller andet databehandlingsanlæg. Omfattet heraf er navnlig computere, her-

under både stationære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr

vil være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem, der findes i

computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan anvendes til at

oprette og/eller behandle dokumenter, billeder, lyde, udføre regnskabsfunk-

tioner og lignende, herunder også hvis sådanne funktioner senere forekom-

mer i kombination med andet elektronisk udstyr, f.eks. fjernsyn.

For det andet foreslås det, at »oplysninger eller programmer« ændres til

»data«, da edb-programmer i maskinlæsbar form uden vanskeligheder kan

betegnes som data, og det dermed er overflødigt at anvende begrebet »op-

lysninger eller programmer«. Heller ikke med denne ændring er der tilsigtet

nogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold.

For det tredje foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af be-

stemmelsen, at den både omfatter at skaffe sig adgang til et datasystem som

sådan og at skaffe sig adgang til en andens data, som er bestemt til at bruges

i et datasystem.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Udtrykket »en andens« relaterer sig både til datasystem og data. Det vil så-

ledes være et krav, at man enten skaffer sig adgang til en andens datasystem,

eller at man skaffer sig adgang til en andens data, uanset om systemet tilhø-

rer gerningsmanden eller en anden. Der vil således kunne foreligge en straf-

bar krænkelse ved brug af eget datasystem, hvis f.eks. udlejeren af et data-

system uberettiget skaffer sig adgang til lejerens data, som er indkodet i da-

tasystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte uberettiget adgang til data,

som er bestemt til at bruges i et datasystem, men som ikke på det pågæl-

dende tidspunkt er tilsluttet systemet. Der kan f.eks. være tale om, at ger-

ningsmanden skaffer sig adgang til indholdet af et usb-stik, der ikke er til-

sluttet en computer eller lignende. Uden for bestemmelsens anvendelseso m-

råde vil falde papirudskrifter af data, der har været brugt i et datasystem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte meget forskelligartede forhold, her-

under at en gerningsmand skaffer sig adgang til en andens computer eller

smartphone (uanset om man bruger den pågældende computer mv., eller om

adgangen skaffes via en anden computer mv.), at en gerningsmand logger

på en andens e-mailsystem (uanset hvilken computer mv. det sker fra), eller

at en gerningsmand skaffer sig adgang til et usb-stik.

Ligesom de øvrige bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred i §§ 264-

264 d afgrænses § 263, stk. 1, fortsat af det generelle forbehold om, at der

skal være tale om uberettiget adgang. Hermed tilkendegives det, at bestem-

melsen er formuleret så bredt, at der helt regelmæssigt skal ske en udskil-

lelse af legale handlinger, der falder ind under bestemmelsens (øvrige) ord-

lyd.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor man kun ved et konkret skøn kan

afgøre, om en handling, der sprogligt omfattes af bestemmelsens ordlyd,

skal anses som strafbar. Dette vil navnlig få betydning i forhold til personer,

der har en berettiget adgang til et datasystem, men som anvender denne ad-

gang uberettiget.

Et eksempel herpå kan efter omstændighederne være en medarbejder, der

har en berettiget adgang til arbejdsgiverens datasystem, men som anvender

denne adgang til at tilgå data, som der ikke er arbejdsmæssigt behov for at

tilgå, herunder navnlig hvis medarbejderen har et videregående forsæt til at

videregive eller anvende disse data i en sammenhæng, der er arbejdsgivere n

uvedkommende.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle former for data, og det er såle-

des ikke et krav, at disse er af en sådan karakter, at de er omfattet af straffe-

lovens § 264 d om private forhold.

Bestemmelsens gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når gerningsma nde n

skaffer sig adgang til systemet eller dataene, og det er således uden betyd-

ning, hvad den pågældende efterfølgende foretager sig i relation til systemet

eller dataene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.9 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Efter det foreslåede

stk. 2

straffes med bøde eller fængsel i 1 år og 6 måneder

den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget 1) åbner et brev

eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med

indeholdet, eller 2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager

udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem an-

dre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv del-

tager i, eller hvortil den pågældende underettiget har skaffet sig adgang.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 263, stk. 1, med visse

indholdsmæssige og sproglige ændringer. Bestemmelsen er efter sin ordlyd

subsidiær i forhold til det foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse omfatter det at åbne eller gøre sig bekendt med

en lukket meddelelse eller optegnelse samt hemmelig aflytning eller opta-

gelse.

I forhold til den gældende § 263, stk. 1, foreslås det, at bestemmelsen ikke

skal omfatte det at skaffe sig adgang til en andens gemmer (den gældende §

263, stk. 1, nr. 2). Baggrunden herfor er, at denne del af bestemmelsen i

stedet foreslås indsat som en del af § 264 om husfredskrænkelse, jf. forslaget

til § 1, nr. 6.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

er en videreførelse af den gældende § 263, stk.

1, nr. 1, med det forbehold, at den ikke vil finde anvendelse, hvis et forhold

omfattes af det foreslåede stk. 1. Efter sin ordlyd omfatter bestemme lse n

den, der uberettiget åbner et brev eller anden lukket meddelelse eller opteg-

nelse eller gør sig bekendt med indholdet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 344: Lovudkast - Høring af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fra justitsministeren

Der foreslås en sproglig modernisering af bestemmelsen, således at »bry-

der« ændres til »åbner«, ligesom »telegram« udgår i lyset af den teknologi-

ske udvikling. Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændringer i bestemme l-

sens gerningsindhold.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ikke vil omfatte det at »unddrage«

nogen et brev mv. Baggrunden herfor er, at det må anses for omfattet af §

291, stk. 1, om hærværk (hvis meddelelsen slettes eller ødelægges) eller §

293, stk. 2, om rådighedshindring (hvis meddelelsens modtagelse hindres,

eller meddelelsen gøres utilgængelig).

Ved udtrykket

”lukket meddelelse eller fortegnelse” forstås bl.a.

breve, dag-

bøger, regnskabsbøger og skriftlige eller mundtlige meddelelser i elektro-

nisk form, herunder e-mails,

sms’er og telebeskeder. Omvendt omfatter det

bl.a. ikke åbne postkort eller angivelser uden på en lukket forsendelse (ek-

sempelvis angivelse af modtager og afsender).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.9 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 2,

er en videreførelse af § 263, stk. 1, nr. 3, med

den sproglige ændring, at »han« erstattes af »den pågældende«. Det foreslås

således, at bestemmelsen omfatter den, der uberettiget ved hjælp af et appa-

rat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsa m-

taler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde,

som den pågældende, dvs. den, der foretager aflytningen eller optagelsen,

ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig

adgang.