REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 341
Offentligt

ASYL

STATUS 2018

ASYL – STATUS 2018

Forfattere: Lucienne J. Lokjær Jørgensen og Lise Garkier Hendriksen

Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvoll, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)

Grafer/behandling af statistikdata: Sigrid Alexandra Koob

Redaktionen er afsluttet i juni 2018.

Denne rapport er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over

menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler

familiesammenføring, statsborgerskab, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter.

Rapporterne behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af

menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre

emner. Se mere på menneskeret.dk/status.

e-ISBN: 978-87-93605-40-4

Layout: Hedda Bank

Forsidebillede: Pressefoto af flygtninge, der er ankommet til Padborg i september 2015.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Oversættelse af resumé til engelsk: GlobalDenmark

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

menneskeret.dk

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse

af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store

typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på

menneskeret.dk/tilgaengelighed

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL 1 – INTRODUKTION

KAPITEL 2 – UDVIKLINGEN I 2017-18

2.1 Udviklingen i tal

2.2 Menneskeretlige forbedringer

2.3 Nye udfordringer

2.4 Principielle afgørelser på området

2.5 Internationale organers vurdering af danske forhold

KAPITEL 3 – MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING

3.1 Kort om den internationale ramme

3.2 Kort om de danske regler på området

KAPITEL 4 – ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Uledsagede mindreårige er særligt sårbare

4.2 Danske forhold: Tager de danske regler nok hensyn til børns rettigheder?

4.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 5 – OVERFØRSEL AF ASYLANSØGERE TIL ET ANDET LAND EFTER

DUBLIN-FORORDNINGEN

5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Dublin-forordningen giver plads til fleksibilitet og

konkret hensyntagen

5.2 Danske forhold: Udnyttes Dublin-forordningens muligheder i det nødvendige omfang?

5.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 6 – FRIHEDSBERØVELSE AF ASYLANSØGERE

6.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Grænser for hvornår asylansøgere kan frihedsberøves

6.2 Danske forhold: Nødvendigt med fokus på forholdene og på varigheden

6.3 Konklusion og anbefaling

NOTER

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

RESUMÉ

MENNESKERETTIGHEDER OG ASYL

Enhver stat har som udgangspunkt ret til at

kontrollere udlændinges indrejse og ophold

i staten. Det gælder også asylansøgere.

Statens ret kan imidlertid begrænses af

staternes internationale forpligtelser. Det

følger blandt andet af FN’s Verdenserklæring

om Menneskerettigheder, at enhver har ret

til at søge og få asyl mod forfølgelse i andre

lande. Det såkaldte forbud mod refoulement

indebærer desuden, at en stat ikke må

udsende en udlænding, hvis den pågældende

derved risikerer at blive udsat for overgreb

som for eksempel politisk forfølgelse eller

tortur. Dette princip følger af en lang række

menneskerettighedskonventioner, blandt andet

Flygtningekonventionen og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Staterne

kan derfor være forpligtede til at acceptere

udlændinges ophold i landet.

I denne rapport giver vi et overblik over

menneskeretten og udviklingen vedrørende

asyl. Vi ser derefter nærmere på tre temaer

med anbefalinger til forbedringer af den

menneskeretlige beskyttelse i Danmark:

• Uledsagede mindreårige asylansøgere

• Overførsel af asylansøgere til et andet land

efter Dublin-forordningen

• Frihedsberøvelse af asylansøgere

DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I

2017-18

Der har i 2017-18 været særlig stor

opmærksomhed på forholdene for børn i

asylsystemet, som er blevet kritiseret fra

flere sider. Det gælder særligt forholdene for

uledsagede mindreårige asylansøgere og børn

af afviste asylansøgere.

FN’s Børnekomité kom i sin gennemgang

af forholdene i Danmark i september 2017

med en række kritikpunkter og anbefalinger i

forhold til asylsagsbehandlingen. Blandt andet

anbefalede komitéen, at Danmark undlader at

frihedsberøve asylansøgende børnefamilier,

som afventer hjemsendelse. Komitéen

anbefalede også, at Danmark sikrer, at barnets

tarv indgår som det primære hensyn i alle

beslutninger og aftaler i udlændingesager.

Instituttet ser det som et fremskridt, at

Folketinget blandt andet har vedtaget ny

lovgivning, der styrker det socialfaglige

tilsyn med de indkvarteringssteder, hvor der

bor uledsagede mindreårige asylansøgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

og Flygtningenævnet er endvidere

opmærksomme på udfordringer i forhold

til sager om uledsagede mindreårige, der

er vurderet til ikke at være modne nok til at

gennemgå en asylsagsbehandling.

Instituttet ser det som en udfordring, at

Folketinget har vedtaget, at en udlænding,

der aktivt har modarbejdet afklaringen

af sin identitet ved en ansøgning om

opholdstilladelse, ikke længere kan meddeles

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre

der foreligger ganske særlige grunde.

RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• regeringen sikrer, at uledsagede mindreårige

asylansøgere, som er vurderet til ikke

at være modne nok til at gennemgå en

asylsagsbehandling, men samtidig ikke

kan få opholdstilladelse som uledsaget

mindreårig, enten gives en midlertidig

opholdstilladelse eller tildeles de fornødne

sociale foranstaltninger.

• Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet

sikrer, at der i alle sager om overførsel til et

andet land efter Dublin-forordningen, hvor

børn er omfattet, foretages de fornødne

vurderinger af barnets tarv, at der indføres

procedurer, som sikrer, at børn som

udgangspunkt høres, og at dette sker på en

børnevenlig måde, samt at barnets tarv og

barnets mening tillægges passende vægt.

• Justitsministeriet sikrer, at frihedsberøvelse af

asylansøgere m.v., herunder særligt sårbare

personer som for eksempel mindreårige

eller torturofre, kun sker, hvis myndighederne

konkret vurderer at frihedsberøvelsen er

nødvendig, og at frihedsberøvelse undlades,

hvis der ikke kan findes passende faciliteter

og forhold.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

SUMMARY

HUMAN RIGHTS AND ASYLUM

As a general rule, any state has the right to

regulate foreign nationals’ entry into the state

and residence in the state. This also applies

for asylum seekers. However, this right may be

restricted by the international obligations of

the state. Among other things, the Universal

Declaration of Human Rights requires that

anyone has the right to apply for and receive

asylum from persecution in other countries.

The so-called principle of non-refoulement

also means that a state may not expel a foreign

national if doing so would place the person in

question at risk of violations such as torture

or political persecution. Non-refoulement is a

fundamental principle in many human rights

conventions, including the 1951 Refugee

Convention and the European Convention on

Human Rights. Consequently, a state may be

obligated by law to accept residence of foreign

nationals.

In this report, we present an overview of human

rights law and recent developments concerning

asylum. We then examine three topics in

more detail, and present recommendations

for improvements to the protection of human

rights in Denmark:

• Unaccompanied child asylum seekers

• Transfer of asylum seekers to another country

pursuant to the Dublin Regulation

• Deprivation of liberty of asylum seekers

DEVELOPMENTS IN HUMAN RIGHTS IN

2017-18

The period 2017-18 has seen extensive focus on

the situation for children in the asylum system,

an area that has come under criticism from

several quarters. This applies in particular to

the situation for unaccompanied child asylum

seekers and the children of persons refused

asylum.

Following its September 2017 review of the

situation in Denmark, the UN Committee on

the Rights of the Child presented a range of

criticisms and recommendations concerning

the processing of asylum applications. The

Committee recommended among other

things that Denmark refrain from depriving

the liberty of families with young children who

are seeking asylum, and awaiting deportation.

The Committee further recommended

that Denmark take steps to ensure that

consideration of the best interests of the child

are a primary consideration in all decisions and

agreements in immigration cases.

The institute considers it a step forward that

the Danish Parliament has adopted new

legislation that enhances social supervision

of accommodation at which unaccompanied

child asylum seekers reside. Furthermore, the

Danish Ministry of Immigration and Integration

and the Danish Refugee Appeals Board

are aware of challenges surrounding cases

concerning unaccompanied children who

are assessed as not being mature enough to

undergo asylum application processing.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

The institute considers it a challenge that

the Danish Parliament has determined that

a foreign national who has actively worked

against the establishment of his/her identity

when applying for a residence permit may no

longer be granted unlimited residency unless

exceptional circumstances pertain.

THE KEY RECOMMENDATIONS OF THE

REPORT

The Danish Institute for Human Rights

recommends that:

• the Danish Government ensure that

unaccompanied child asylum seekers who

are assessed as not being mature enough to

undergo asylum application processing, but

who at the same time are not eligible for a

residence permit as unaccompanied children,

are either granted a temporary residence

permit or that necessary precautionary

measures are taken with respect to the child’s

welfare.

• the Danish Immigration Service and the

Danish Refugee Appeals Board ensure

that, in all cases concerning the transfer of

asylum seekers to another country pursuant

to the Dublin Regulation, the necessary

assessments of the best interests of the

child are carried out; that procedures are

introduced which ensure that, as a general

rule, the child is consulted, and that this is

done in a child-friendly manner; and that the

best interests and opinions of the child carry

appropriate weight.

• the Danish Ministry of Justice ensure that any

detention of asylum seekers etc., including

particularly vulnerable persons such as

children and victims of torture, only occurs

where state authorities specifically assess that

detention is necessary, and that detention

is not enforced if suitable facilities and

conditions for detention are unavailable.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

KAPITEL 1

INTRODUKTION

Flygtningesituationen, herunder antallet af

flygtninge og asylansøgere, giver løbende

anledning til store diskussioner og overvejelser,

både internationalt og nationalt.

Alle flygtninge har ret til beskyttelse mod

forfølgelse. Det betyder, at asylansøgere har

ret til at få prøvet deres ansøgning om asyl, og

at de har mulighed for at blive anerkendt som

flygtning. En flygtning har en række politiske,

sociale og økonomiske rettigheder i asyllandet

(det land, hvor pågældende har søgt asyl).

Asylansøgere og personer med asyl er desuden

beskyttet af menneskerettighederne på lige fod

med landets andre borgere.

Denne rapport behandler nogle af de

udfordringer, som Danmark har i forbindelse

med at beskytte og fremme rettighederne

for asylansøgere og personer med opholds-

tilladelse på baggrund af asyl. Rapporten

omhandler spørgsmål, som knytter sig til

asylsagsprocessen. Det gælder overførsel af

asylansøgere til et andet asylland efter den

såkaldte Dublin-forordning, de særlige forhold

for uledsagede mindreårige asylansøgere samt

frihedsberøvelse af asylansøgere, herunder

særligt sårbare asylansøgere.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2

UDVIKLINGEN I 2017-18

2.1 UDVIKLINGEN I TAL

I slutningen af 2016 var der 65,6 mio. fordrevne

på verdensplan, heraf 40,3 mio. internt

fordrevne, 22,5 mio. flygtninge og 2,8 mio.

asylansøgere. Ud af de 22,5 mio. flygtninge

hører 17,2 mio. under FN’s Højkommissariat for

Flygtninges (UNHCR) mandat. 84 procent af

flygtningene under UNHCR’s mandat befinder

sig i udviklingslande, og 2,9 mio. var registreret

i Tyrkiet, 1,4 mio. i Pakistan og 1 mio. i Libanon.

Europa oplevede store indrejsetal i 2015

og 2016. I 2017 blev der registreret cirka

707.000 asylansøgninger, hvilket var et fald

på 43 procent sammenlignet med 2016.

Asylansøgertallet er faldet tilsvarende i

Danmark, hvor 6.266 søgte asyl i 2016, 3.500

i 2017 og i 2018 1.056 pr. 30. april. Dette skal

ses i sammenhæng med 2015, hvor et historisk

stort antal asylansøgere søgte asyl i Danmark,

nemlig 21.316.

2.2 MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER

Efter en række sager, hvor tilsynet på

asylcentre, herunder særligt for børn, blev

kritiseret, vedtog Folketinget i juni 2017, at

Socialtilsynet efter aftale med Udlændinge-

styrelsen skal føre fagligt tilsyn med de

indkvarteringssteder, hvor der bor uledsagede

mindreårige asylansøgere. Instituttet fandt

generelt dette positivt

I februar 2017 vedtog Folketinget at overføre

en række opgaver fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet til Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet, herunder afgørelser

om hvorvidt en mindreårig udlænding

kan anses for uledsaget og afgørelser om

identitetsfastlæggelse m.v. Flere organisationer

pegede på, at det var positivt, at opgaverne

blev foreslået overført til uafhængige

domstolslignende organer, samt at der i nogle

sager oprettes en klageadgang.

2.3 NYE UDFORDRINGER

Folketinget vedtog i december 2017 en ny

ordning for genbosætning af kvoteflygtninge

i Danmark, så størrelsen af kvoten fremover

fastsættes mere fleksibelt afhængigt af

situationen i Danmark, herunder indrejsetal,

integration med videre. Udlændinge- og

Integrationsministeren skal således fremover

årligt bestemme antallet af kvoteflygtninge.

Udkastet ændrer ikke på kriterierne for

udvælgelse af de enkelte kvoteflygtninge.

En række organisationer var kritiske over for

forslaget, og instituttet bemærkede, at uanset

at Danmark ikke er folkeretligt forpligtet til

at tage imod kvoteflygtninge, herunder et

bestemt antal, så er kvoteflygtningeordningen

et godt alternativ til menneskesmugling og

irregulære bevægelser. Ordningen er også med

til at sikre, at særligt sårbare flygtninge kan

opnå beskyttelse.

Folketinget vedtog i december 2017 et

lovforslag, hvorefter en udlænding, der aktivt

har modarbejdet afklaringen af sin identitet

ved en ansøgning om opholdstilladelse, ikke

kan meddeles tidsubegrænset opholds-

tilladelse, medmindre der foreligger ganske

særlige grunde. Instituttet fandt det uklart,

hvornår det var godtgjort, om en person havde

aktivt modarbejdet afklaring af sin identitet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

Desuden var instituttet kritisk over for, hvordan

myndighederne vil administrere undtagelsen

om de ”ganske særlige grunde”.

Med lovændringen nævnt ovenfor fra juni

2017, hvor Folketinget vedtog at Socialtilsynet

skal føre tilsyn med indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige, blev der også indført

regler i udlændingeloven om økonomiske

sanktioner, magtanvendelse, anbringelse uden

for asylcentre m.v. for uledsagede mindreårige.

Instituttet kritiserede blandt andet, at reglerne

for fratagelse af mobiltelefoner ikke var

tilstrækkeligt præciseret – dette blev yderligere

præciseret i lovforslaget – og at indberetninger

ikke også sendes til kommunerne.

I december 2016 afsagde Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol dom i sagen om

Paposhvili mod Belgien om humanitært ophold

til alvorligt syge udlændinge, som ellers skulle

udrejse. En sag, som flere, herunder instituttet,

vurderede ville skulle føre til ændringer for den

danske praksis for meddelelse af humanitært

ophold. Under visse omstændigheder vil

Danmark således skulle dokumentere,

at en behandling ikke blot er tilgængelig

i hjemlandet, men også at den enkelte

person reelt har adgang til behandlingen.

I januar 2018 oplyste Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at afgørelser og

udsendelser blev sat i bero. Ministeriet oplyste,

at dommen kunne være relevant for syv

sager, hvor personer allerede var udrejst eller

udsendt, og at ministeriet ville forsøge at finde

de pågældende. I april 2018 oplyste ministeriet,

at praksis på området nu er justeret.

2.4 PRINCIPIELLE AFGØRELSER PÅ

OMRÅDET

FN’s Børnekomité gav i januar 2018 sin første

udtalelse om forhold i Danmark i en sag om en

enlig mor med datter, som havde fået afslag på

asyl og skulle udsendes til Somalia. Hun havde

indbragt sagen for komitéen med henvisning

til, at datteren risikerede at blive udsat for

omskæring i Somalia. Børnekomitéen fandt, at

risikoen for forfølgelse skal vurderes med stor

opmærksomhed på børne- og kønsrelaterede

forfølgelsesgrunde, og at omskæring af kvinder

kan begrunde flygtningestatus. Komiteen

fandt, at Flygtningenævnet ikke i tilstrækkelig

grad havde taget barnets tarv i betragtning

ved vurderingen af risikoen for omskæring

ved en tilbagevenden til Somalia, og at der

ikke var blevet taget de rette og nødvendige

sikkerhedsforanstaltninger for at sikre barnets

tarv ved en mulig udsendelse. Udsendelsen

var derfor i strid med børnekonventionen.

Flygtningenævnet har efterfølgende oplyst,

at nævnet fastholder sin praksis i denne type

sager. Med henvisning til retspraksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

fastholdt nævnet, at det afgørende må være,

om familien må antages at kunne beskytte

barnet mod omskæring.

Flygtningenævnet satte i marts 2017

behandlingen af sager i bero vedrørende

særligt sårbare udlændinge, der har opnået

flygtningestatus i Grækenland og som følge

deraf har fået afvist deres asylansøgning

i Danmark. Årsagen var, at forholdene for

anerkendte flygtninge i Grækenland skulle

undersøges nærmere, herunder i forhold til

sundhedsbehandling, boligforhold, uddannelse

og social understøttelse. Berostillelsen vedrørte

28 sager. Fra februar 2018 er sagsbehandlingen

genoptaget. Flygtningenævnet anerkender, at

forholdene for flygtninge, herunder også særligt

sårbare flygtninge, er vanskelige i Grækenland.

Nævnet fandt dog i en konkret sag, at dette ikke

i sig selv kan medføre, at Grækenland ikke kan

udgøre første asylland.

Efter udlændingeloven er det muligt at

frihedsberøve udlændinge i udsendelses-

position, herunder afviste asylansøgere, i op

til 18 måneder, blandt andet med henblik

på at motivere dem til at medvirke til en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

frivillig udsendelse. Højesteret har i maj 2018

afgjort, at politiet ikke kunne opretholde en

frihedsberøvelse i en sag, hvor en iraker havde

været fængslet i cirka 14 måneder. Det stod

klart, at udlændingen ikke ville medvirke til

en frivillig udsendelse, og at Irak ikke ville

tage imod ham under en tvangsudsendelse.

Højesteret fastslog, at der i den konkrete sag

var en fastlåst situation. Da der ikke var udsigt

til en ændring i forholdene, inden de maximale

18 måneders frihedsberøvelse var nået, skulle

manden løslades.

2.5 INTERNATIONALE ORGANERS

VURDERING AF DANSKE FORHOLD

FN’s Børnekomité kom i sin gennemgang

af forholdene i Danmark i september 2017

med en række kritikpunkter og anbefalinger i

forhold til asylsagsbehandlingen. Blandt andet

anbefalede komitéen, at Danmark:

• undlader at frihedsberøve asylansøgende

børnefamilier, som afventer hjemsendelse

• sikrer, at barnets tarv indgår som det primære

hensyn i alle beslutninger og aftaler i

udlændingesager

• sikrer, at uledsagede mindreårige søskende-

par ikke adskilles

• sikrer en hurtig behandling af uledsagede

børns asylansøgninger, idet det bør overvejes

at placere størstedelen af bevisbyrden

i afgørelser om flygtningestatus hos

udlændingemyndighederne, hvis barnet ikke

anses for at være tilstrækkeligt modent til at

gennemgå asylsagsbehandlingen.

Flygtningenævnet har på baggrund af

international kritik fra FN’s traktatkomitéer

i konkrete asylsager genoptaget et antal af

sagerne. Så vidt instituttet kan se af nævnets

hjemmeside har nævnet imidlertid ikke omgjort

resultatet i de sager, nævnet har genoptaget.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

KAPITEL 3

MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING

3.1 KORT OM DEN INTERNATIONALE

RAMME

Enhver stat har som udgangspunkt ret

til at kontrollere udlændinges, herunder

asylansøgeres, indrejse og ophold i staten.

Denne ret kan imidlertid begrænses af

staternes internationale forpligtelser. Efter FN’s

Verdenserklæring om Menneskerettigheder har

enhver ret til i andre lande at søge og nyde asyl

mod forfølgelse.

Forbuddet mod refoulement (også kaldet

princippet om ”non-refoulement”) indebærer,

at en stat ikke må udsende en udlænding

til den pågældendes hjemland eller til et

land, som vil videresende den pågældende

dertil, hvis den pågældende derved risikerer

at blive udsat for overgreb, for eksempel

politisk forfølgelse eller tortur. Staten kan

således være forpligtet til at acceptere den

pågældendes ophold i landet. Dette princip

betyder i praksis, at staten igangsætter

en individuel asylprocedure og giver den

pågældende beskyttelse, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Forbuddet mod refoulement

følger af en række af Danmarks internationale

forpligtelser.

FN’s Kvindekomité har ligeledes

udtalt, at udsendelse af en kvinde til lande,

hvor hun ville risikere blandt andet alvorlig

kønsbaseret forfølgelse eller vold, er i strid

med Kvindekonventionen.

Flygtninges rettigheder reguleres nærmere

i Flygtningekonventionen og konventionens

tilhørende protokol.

Ifølge Flygtninge-

konventionen er en flygtning en person,

der ”som følge af velbegrundet frygt for

forfølgelse på grund af sin race, religion,

nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig

social gruppe eller sine politiske anskuelser

befinder sig uden for det land, i hvilket han

har statsborgerret, og som ikke er i stand

til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker

– at søge dette lands beskyttelse”.

medlemsstats afgørelse om, at en person er

flygtning i Flygtningekonventionens forstand,

er en konstaterende afgørelse og således en

formel anerkendelse af, at den pågældende er

flygtning. Den pågældende er dog flygtning,

allerede når betingelserne er opfyldt, det vil

sige, uanset om den pågældende har været

igennem en asylprocedure eller ej.

Selv om Flygtningekonventionen ikke

forpligter staterne til at fastsætte en egentlig

asylsagsproces eller give opholdstilladelse

til en flygtning (hvilket dog sker i de fleste

lande), begrænser Flygtningekonventionen

i væsentligt omfang staternes adgang til

at udsende en flygtning. Et asylland må i

hovedreglen ikke udsende flygtninge til

lande, hvor de vil risikere at blive forfulgt

(forbuddet mod refoulement). Dette er

ifølge Flygtningekonventionen kun muligt,

hvis flygtningen udgør en trussel for landets

nationale sikkerhed, eller flygtningen er dømt

for særlig alvorlig kriminalitet og af den grund

udgør en fare for samfundet. Asyllandet

er således normalt forpligtet til at lade

flygtningen opholde sig i landet, indtil risikoen

for forfølgelse er ophørt, eller udsendelse er

muligt til et sikkert tredjeland.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR),

der blandt andet er bemyndiget til at overvåge

Flygtningekonventionens anvendelse, har

udgivet en håndbog om procedurer og

kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus.

Håndbogen indeholder en vejledende

fortolkning af Flygtningekonventionens

bestemmelser. UNHCR’s Eksekutivkomité

(ExCom), der er UNHCR’s politikformulerende,

rådgivende og budgetfastlæggende organ,

udsteder desuden i tilknytning til Flygtninge-

konventionen en række anbefalinger (ExCom

Conclusions), for eksempel vedrørende

frihedsberøvelse af asylansøgere. UNHCR’s

vejledninger og anbefalinger er ikke juridisk

bindende, men de bør indgå i staternes

vurderinger vedrørende flygtninge.

Udlændinge er også efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention beskyttet

mod udsendelse. Det følger således af

konventionens artikel 3, at et land ikke må

udsende en person til et land, hvor der

er reel risiko for at blive udsat for tortur

eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf. Et land må heller ikke

udsende en person til et land, hvorfra personen

risikerer at blive videresendt til et tredjeland,

hvor personen risikerer tortur eller lignende.

I modsætning til Flygtningekonventionen

gælder beskyttelsen mod udsendelse til tortur

mv. i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention for enhver – det vil sige ikke alene

personer, som er flygtninge i Flygtninge-

konventionens forstand. Beskyttelsen er

desuden absolut, hvilket vil sige, at der ikke

gælder undtagelser for personer, der kan

udgøre en risiko for den nationale sikkerhed.

4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention indeholder desuden

bestemmelser om forbud mod udvisning af

egne statsborgere og kollektiv udvisning af

udlændinge. 6. og 13. tillægsprotokol indebærer

forbud mod udsendelse til dødsstraf,

7. tillægsprotokol indeholder en række

processuelle garantier, som der skal tages højde

for i forbindelse med en afgørelse om udvisning.

Herudover fremgår det af konventionens artikel

13, at enhver skal have adgang til at få prøvet

rimeligt begrundede klager om krænkelse af

rettigheder omfattet af konventionen ved en

uafhængig og upartisk instans, for eksempel en

domstol.

Efter EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder skal asylretten sikres, blandt andet

under iagttagelse af Flygtningekonventionen.

Desuden indeholder EU-chartret et forbud

mod refoulement. EU-retsakter på asylområdet

og den nationale gennemførelse heraf skal

respektere EU-chartret. Danmark er på grund

af sit forbehold for retlige og indre anliggender

ikke bundet af de retsakter, som EU vedtager

på asylområdet. Danmark kan dog tiltræde

sådanne retsakter ved såkaldte parallelaftaler

med EU, hvilket er gjort for så vidt angår Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen.

FN’s Børnekonvention er særlig relevant

i spørgsmål vedrørende mindreårige

asylansøgere, både medfølgende, ledsagede

og uledsagede. Børnekonventionen indeholder

blandt andet et forbud mod at udsende børn

til lande, hvor de risikerer for eksempel tortur,

dødsstraf eller livstidsfængsel, og et generelt

princip om, at der skal tages hensyn til barnets

tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn.

Derudover indeholder børnekonventionen

bestemmelser om adskillelse af børn fra

forældre, eftersøgning af forældre, inddragelse

af børn i beslutninger, der vedrører dem,

frihedsberøvelse af børn med videre.

Danmarks øvrige internationale menneske-

retlige forpligtelser gælder også i forhold

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

til asylansøgere og personer med opholds-

tilladelse på baggrund af asyl her i landet.

3.2 KORT OM DE DANSKE REGLER PÅ

OMRÅDET

Udlændingeloven

regulerer udlændinges,

herunder asylansøgeres, adgang til at rejse ind

og opholde sig i Danmark. Loven indeholder

særlige bestemmelser, der skal sikre, at

Danmark overholder Flygtningekonventionen

og Danmarks øvrige internationale forpligtelser

om beskyttelse af udlændinge.

I Danmark skelnes der mellem såkaldte

”spontane asylansøgere” og ”kvoteflygtninge”.

En spontan asylansøger anmoder om asyl

ved grænsen eller efter indrejse her i landet.

Opholdstilladelse gives med:

• ”konventionsstatus”, hvis den pågældende

er omfattet af Flygtningekonventionens

flygtningedefinition

• ”beskyttelsesstatus”, hvis den pågældende

ikke er omfattet af Flygtningekonventionen,

men af beskyttelsesværnet i andre

internationale konventioner, navnlig FN’s

Torturkonvention og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

• ”midlertidig beskyttelsesstatus”, hvis den

pågældende får opholdstilladelse på grund

af en særlig alvorlig situation i hjemlandet

præget af vilkårlig voldsudøvelse og

overgreb på civile, som er omfattet af

beskyttelsen i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

En kvoteflygtning er en flygtning, der i udlandet

er udpeget som flygtning af UNHCR, og som

genbosættes i Danmark efter aftale mellem

UNHCR og Danmark.

Udlændingeloven indeholder blandt

andet regler om, hvordan (spontane) asyl-

ansøgere skal indgive asylansøgning, hvordan

ansøgningen skal behandles, og hvordan

asylansøgere skal indkvarteres og forsørges.

Loven indeholder også regler om friheds-

berøvelse af asylansøgere, udsendelse af

afviste asylansøgere, bortfald og inddragelse af

opholdstilladelser og udvisning.

Asylproceduren i Danmark inddeles i tre

faser: 1) den indledende fase, 2) realitets-

behandlingen og 3) udsendelsesfasen.

Udlændingestyrelsen afgør i den indledende

fase, om asylsagen skal behandles i Danmark,

om ansøgeren skal overføres til et andet

land i henhold til Dublin-forordningen (det

første asylland) eller afvises til et sikkert

tredjeland. Politiet registrerer en asylansøgers

navn, fødselsdato, nationalitet, foto og

fingeraftryk og udsteder et asylansøgerkort.

Udlændingestyrelsen fastlægger den

pågældendes identitet, nationalitet og

rejserute samt indhenter andre nødvendige

oplysninger. Udlændingestyrelsen kan

under visse omstændigheder iværksætte

nødvendige undersøgelser, for eksempel en

aldersundersøgelse.

En udlænding registreres formelt som

asylansøger, når Udlændingestyrelsen har

truffet afgørelse om, at den pågældende

kan opholde sig i Danmark, mens asylsagen

behandles. Sagen overgår herefter til anden

fase, hvor ansøgningen realitetsbehandles.

Hvis asylansøgeren får opholdstilladelse, bliver

denne visiteret til en kommune.

I forbindelse med realitetsbehandlingen af

asylsager er der to internationale forhold,

som er med til at sætte rammerne for praksis.

Det ene forhold er den løbende udvikling i

afgørelser, udtalelser, anbefalinger mv. fra

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

internationale organer, som for eksempel Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

FN’s komiteer og FN’s Højkommissariat for

Flygtninge, UNHCR. Som det andet forhold

påvirkes praksis naturligvis også mere

generelt af de skiftende forhold i de lande,

asylansøgerne kommer fra. Baggrunds-

oplysningerne for lande og persongrupper

opdateres derfor løbende af blandt andet

myndighederne og ngo’er. Menneske-

rettighedsdomstolen har vedrørende

baggrundsmateriale udtalt, at de nationale

myndigheders vurdering af en sag skal

være underbygget af fyldestgørende og

tilstrækkeligt baggrundsmateriale fra nationale

myndigheder, FN-organer og anerkendte

civilsamfundsorganisationer.

Såfremt asylansøgeren får afslag på asyl

– enten af Udlændingestyrelsen i den

såkaldte ’åbenbart grundløs-procedure’

uden klageadgang eller af Flygtningenævnet

i ’normalproceduren’ – overgår sagen til

udsendelsesfasen. I forbindelse med et afslag

bliver den afviste asylansøger meddelt en

udrejsefrist, inden for hvilken den pågældende

skal udrejse.

Hvis den afviste asylansøger

ikke selv udrejser, kan politiet tvangsmæssigt

udsende den pågældende.

Folketingets Ombudsmand har i 2018 fokus

på forholdene i børneasylcentre og på private

opholdssteder, hvor der er børn og unge med

asylbaggrund. Herunder vil ombudsmanden se

på brugen af fysisk magtanvendelse og praksis

for underretning af kommuner om børn og

unge ved bekymring for den unges trivsel.

Dansk Flygtningehjælp har ligeledes i

en rapport fra april 2018 rettet fokus på

asylsøgende børn og har konkluderet, at man

generelt i asylsystemet accepterer forhold

for børn, som man ikke ville acceptere for

andre børn i Danmark. Særligt blandt børn af

afviste asylansøgere, hvor familien bor på et

udrejsecenter, er mistrivsel blandt børnene

udbredt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

KAPITEL 4

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

En særlig sårbar gruppe af spontane

asylansøgere er børn, der indrejser uden en

forælder eller anden myndig person, der er

trådt i forældrenes sted. Disse børn kaldes

uledsagede mindreårige asylansøgere.

4.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: ULEDSAGEDE

MINDREÅRIGE ER SÆRLIGT SÅRBARE

Flygtningekonventionen indeholder ikke

særlige bestemmelser om uledsagede

mindreårige asylansøgere. FN’s

Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR,

har imidlertid fremsat en række anbefalinger

vedrørende staters håndtering af denne

gruppe asylansøgere og behandling af deres

asylansøgninger.

UNHCR har blandt andet udtalt sig om børn

i risiko og har i den forbindelse anført, at

stater bør sikre, at et barn, som er i stand til at

udforme sine egne synspunkter, skal have ret til

at udtrykke disse synspunkter frit i forbindelse

med alle foranstaltninger, som vedrører barnet,

og at barnets synspunkter skal tillægges vægt

i overensstemmelse med barnets alder og

modenhed. Det fremgår desuden, at stater bør

sikre, at aldersundersøgelser alene anvendes

i sager, hvor der er tvivl om barnets alder, at

både barnets fysiske udseende og psykiske

modenhed skal indgå i aldersundersøgelsen,

at en aldersundersøgelse skal gennemføres på

en videnskabelig, sikker, børnevenlig og rimelig

måde med respekt for menneskelig værdighed,

samt at stater bør betragte den pågældende

som et barn i tilfælde af usikkerhed.

FN’s Børnekonvention indeholder ikke

bestemmelser, der direkte regulerer

børns, herunder uledsagede mindreårige

asylansøgeres, adgang til at få

opholdstilladelse i en stat som flygtning eller

på andet grundlag.

Efter børnekonventionen skal barnets

tarv imidlertid komme i første række i alle

foranstaltninger vedrørende børn.

FN’s

Børnekomité har i 2013 uddybet indholdet af

børnekonventionens bestemmelse om barnets

tarv. Det fremgår blandt andet, at barnets tarv

afgøres individuelt ud fra barnets specifikke

forhold, og at barnets personlige baggrund,

situation og behov bør tages i betragtning.

Vedrørende sårbare børn, såsom for eksempel

mindreårige asylansøgere, fremhæves det, at

myndighederne skal vurdere sårbarheden af

det enkelte barn ud fra dets konkrete forhold.

Det fremgår endvidere af børnekonventionen,

at staterne skal sikre et barn, herunder en

uledsaget mindreårig asylansøger, der er i

stand til at udforme sine egne synspunkter,

retten til frit at udtrykke disse synspunkter i

alle forhold, der vedrører barnet, at barnets

synspunkter skal tillægges passende vægt

i overensstemmelse med dets alder og

modenhed, samt at barnet med henblik herpå

især skal gives mulighed for at udtale sig i

enhver behandling ved dømmende myndighed

eller forvaltningsmyndighed af sager, der

vedrører barnet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

FN’s Børnekomité udtalte i 2005, at en

uledsaget mindreårig, som ikke kan sendes

tilbage til sit hjemland – enten af juridiske eller

faktuelle grunde – bør integreres lokalt, og

at denne integration skal være baseret på en

sikker retlig status, herunder opholdsstatus.

Børnekomitéen gav desuden anbefalinger

vedrørende aldersundersøgelser, som svarer til

UNHCR’s anbefalinger.

FN’s Børnekomité kom i oktober 2017 med

en række anbefalinger til Danmark, herunder

også vedrørende uledsagede mindreårige

asylansøgere. Komitéen anbefalede blandt

andet, at Danmark sikrer, at barnets tarv indgår

som det primære hensyn i alle beslutninger og

aftaler i udlændingesager, og at Danmark sikrer

en hurtig behandling af børns asylansøgninger,

idet det bør overvejes at placere størstedelen

af bevisbyrden i afgørelser i asylsager hos

udlændingemyndighederne, hvis barnet ikke

anses for at være tilstrækkeligt modent.

4.2 DANSKE FORHOLD: TAGER DE

DANSKE REGLER NOK HENSYN TIL

BØRNS RETTIGHEDER?

Uledsagede mindreårige asylansøgere

har udgjort en stor andel af det samlede

asylansøgertal de seneste år. 470 uledsagede

mindreårige søgte asyl i Danmark i 2017,

svarende til 13 procent af den samlede andel af

asylansøgere, mens tallet i 2016 var 19 procent,

i 2015 10 procent, i 2014 6 procent og i 2013 5

procent. I 2017 var de tre primære nationaliteter

for uledsagede mindreårige asylansøgere

Marokko (200), Afghanistan (55) og Syrien

(43).

I Danmark er der fastlagt en særlig procedure

for uledsagede mindreårige asylansøgere. En

uledsaget mindreårig skal kun gennemgå en

asylsagsbehandling, hvis Udlændingestyrelsen

vurderer, at den mindreårige er moden nok

til det. Børn under 12 år anses normalt ikke

for at være modne nok til at gennemgå

FIGUR 1: ASYLANSØGERE OG ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE, 2012-2017

Antal asylansøgninger

25.000

21.316

20.000

15.000

10.000

6.184

5.000

2012

2013

2014

2015

2016

2017

7.557

14.792

6.266

19 %

3.500

13 %

10 %

Andel ansøgninger fra uledsagede mindreårige

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Note: En uledsaget mindreårig asylansøger er en person under 18 år, der søger asyl i Danmark uden at være ledsaget af sine forældre eller

en anden voksen person, der kan træde i forældrenes sted.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

en asylsagsbehandling, mens børn over

15 år normalt anses for at være modne

nok.

Flygtningenævnet har som nævnt i

afsnit 2.2 siden 2017 behandlet klager over

Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende

disse grupper af børn. Flygtningenævnet har i

foråret 2018 inddraget en række organisationer

og institutioner, herunder instituttet, med

henblik på at tilrettelægge sin sagsbehandling,

så den bedst muligt tager hensyn til børnenes

alder og modenhed med videre.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at

den mindreårige ikke er moden nok til at

gennemgå en asylsagsbehandling, eller den

mindreårige efter en asylsagsbehandling får

afslag på asyl, kan den mindreårige i visse

tilfælde alligevel få en opholdstilladelse

(opholdstilladelse som uledsaget mindreårig).

Det er i den forbindelse en betingelse, at

den mindreårige ikke har et familiemæssigt

netværk (eller offentlig omsorg) i hjemlandet

eller mulighed for at tage ophold på et såkaldt

modtage- og omsorgscenter i hjemlandet,

og at den mindreårige således er i en reel

nødsituation.

Der findes endnu ikke modtage-

og omsorgscentre i udlandet. Den mindreårige

kan desuden, afhængigt af omstændighederne,

få opholdstilladelse på grund af humanitære

forhold eller ganske særlige grunde.

En opholdstilladelse som uledsaget mindreårig

vil altid udløbe, når den mindreårige fylder

18 år. Herefter skal udlændingen rejse ud af

landet, medmindre der foreligger helt særlige

omstændigheder, der undtagelsesvist kan

begrunde en ny opholdstilladelse. Dette kan

for eksempel være tilfældet, hvis udlændingen

har fået opholdstilladelse som helt lille, har

stærk tilknytning her til landet og meget ringe

tilknytning til hjemlandet samt er velintegreret

i det danske samfund. Forud for en udsendelse

af landet skal Udlændingestyrelsen – som

følge af forbuddet mod refoulement – desuden

altid tage stilling til, om udlændingen skal

meddeles opholdstilladelse som flygtning, hvis

der ikke allerede er taget stilling hertil.

Uledsagede mindreårige asylansøgere under

17 år bliver indkvarteret på særlige asylcentre

med specialuddannet personale og tildeles

en uafhængig personlig repræsentant,

der skal varetage deres interesser.

Som

et resultat af finansloven 2017 bliver

uledsagede mindreårige asylansøgere på 17

år nu indkvarteret i særskilte afdelinger på

opholdscentre, hvor der også er indkvarteret

familier og enlige asylansøgere.

Ved udgangen af april 2018 var der indkvarteret

80 uledsagede mindreårige asylansøgere,

heraf 63 i børnecentre eller privat indkvarteret

med tilknytning til et børnecenter, 13 på en

afdeling for 17-årige på Center Hviding og 4 på

en afdeling for 16-17-årige med gadeorienteret

adfærd på Center Sandholm.

En uledsaget mindreårig, som har gennemgået

en asylsagsbehandling og fået afslag på asyl,

men har fået opholdstilladelse som uledsaget

mindreårig, vil kunne tage ophold i Danmark – i

princippet op til flere år – indtil den pågældende

som udgangspunkt skal udrejse som 18-årig.

En uledsaget mindreårig, som vurderes

ikke at være moden nok til at gennemgå en

asylsagsbehandling, men som stadig ikke

kan gives opholdstilladelse som uledsaget

mindreårig, fordi vedkommende har oplyst at

have haft kontakt til forældrene i hjemlandet

ved eller efter udrejsen, vil skulle opholde sig

i Danmark uden opholdstilladelse. Det ophold

vil vare, indtil den pågældende vurderes

at være moden nok til at gennemgå en

asylsagsbehandling og derefter enten vil få asyl

eller blive pålagt at udrejse af landet. Der kan

også her være tale om ophold gennem flere år.

Instituttet blev i 2017 opmærksom på en

gruppe på ca. 30 børn i asylsystemet, som

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

er omfattet af denne problemstilling. De har

oplyst, at de har haft kontakt til forældrene i

hjemlandet ved eller efter udrejsen. Instituttet

gennemførte i slutningen af 2017 interviews

med en række aktører, ligesom en medarbejder

boede på to børnecentre i kortere perioder for

at observere blandt andet denne gruppe af

børn.

Instituttet finder, at denne gruppe af børn

er underlagt ganske problematiske forhold,

herunder blandt andet i forhold til børnenes

kontakt til deres nærmeste familie og det lange

ophold på asylcentrene. De bliver fastholdt på

asylcentrene, fordi de ikke kan flytte, når de ikke

har opholdstilladelse.

Asylcentrene er imidlertid ikke indrettet til

langvarige ophold for børn, hvoraf nogle

børn kan være traumatiserede. Asylcentrenes

personalenormering er relativt lille, og det er

steder med megen uro fra til- og fraflytninger.

Der er svære vilkår for relationsdannelse og

tryghed.

Denne problemstilling har blandt andre

instituttet nævnt for Udlændinge- og

Integrationsministeriet. Ministeriet

har efterfølgende valgt at nedsætte

en arbejdsgruppe, der skal foretage

en tilbundsgående juridisk analyse af

problemstillingerne på området og identificere

eventuelle muligheder for at forbedre

situationen for disse børn. Forventningen

er, at arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i

slutningen af 2018.

Hvis der er tvivl om en asylansøgers alder

– for eksempel på grund af manglende

identitetspapirer – kan Udlændingestyrelsen

iværksætte en aldersundersøgelse af

udlændingen.

En aldersundersøgelse

foretages ved Retsmedicinsk Institut og

Tandlægeskolen. Undersøgelsen indeholder

en røntgenundersøgelse af håndrod og

tandsæt samt en fysisk undersøgelse.

Aldersundersøgelser er normalt forbundet

med usikkerhed, og resultatet heraf vil ofte

være en anslået alder, der spænder over flere

år. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse

om udlændingens alder på baggrund af

konkret individuel vurdering, hvor blandt

andet undersøgelsesresultatet indgår.

Afgørelsen kan påklages til Flygtningenævnet.

Hvis en udlænding ikke vil medvirke til en

aldersundersøgelse, kan der efter en konkret

vurdering træffes afgørelse på det foreliggende

grundlag, således at det umiddelbart lægges

til grund, at udlændingen ikke er mindreårig

(processuel skadevirkning).

Den 27. august 2009 afsagde Højesteret

en kendelse, hvor Højesteret tilsidesatte

udlændingemyndighedernes aldersvurdering i

en sag om afslag på familiesammenføring med

et barn under henvisning til, at ansøgeren var

over 18 år. Højesteret fandt, at den statistiske

usikkerhed forbundet med aldersundersøgelser

kombineret med de øvrige oplysninger i sagen

måtte føre til en anden bevisvurdering end

udlændingemyndighedernes.

4.3 KONKLUSION

En opholdstilladelse som uledsaget mindreårig

ophører som udgangspunkt, når barnet fylder

18 år, men det er uklart, hvilke konsekvenser

dette har for barnets trivsel. Derudover står en

mindre gruppe af særligt sårbare uledsagede

mindreårige asylansøgere, som er vurderet

til ikke at være tilstrækkeligt modne til at

gennemgå en normal asylprocedure, i en

meget sårbar og bekymrende venteposition.

Endelig er det selvfølgelig vigtigt, at

udlændinge, som er børn, får adgang til de

særlige procedurer og rettigheder, som tilfalder

børn, og at det derfor sikres, at procedurerne

for at fastslå ansøgernes alder er så gode som

muligt, så man ikke får vurderet børn som

voksne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• regeringen sikrer, at uledsagede mindreårige

asylansøgere, som bliver vurderet til ikke

at være modne nok til at gennemgå en

asylsagsbehandling, men samtidig ikke

kan få opholdstilladelse som uledsaget

mindreårig, enten gives en midlertidig

opholdstilladelse eller tildeles de fornødne

sociale foranstaltninger.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet

sikrer, at børnene – hvis der er en kontakt til

familien i hjemlandet – får den nødvendige

støtte af centerpersonale og repræsentanter

til at fastholde eller genetablere en hyppig

kontakt med de nærmeste i familien, særligt

forældre og søskende.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet

sikrer, at myndighederne i forbindelse med

en afgørelse af, hvorvidt en asylansøger

er mindreårig, inddrager psykologiske

modenhedsundersøgelser ved siden af

aldersundersøgelserne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5

OVERFØRSEL AF ASYLANSØGERE TIL ET ANDET

LAND EFTER DUBLIN-FORORDNINGEN

EU-medlemslandene har med den såkaldte

Dublin-forordning indgået en aftale, som skal

sikre, dels at en asylansøgning, der indgives

inden for EU, kun behandles af ét medlems-

land, dels at der er et land, som er ansvarlig

for behandlingen af asylansøgningen.

Et medlemsland, som har modtaget en

asylansøger, der først har søgt om asyl i et andet

medlemsland, kan efter omstændighederne

overføre asylansøgeren til dette medlemsland.

5.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: DUBLIN-FORORDNINGEN

GIVER PLADS TIL FLEKSIBILITET OG

KONKRET HENSYNTAGEN

Efter Dublin-forordningen (fra 2013 ”Dublin

III-forordningen”)

ligger ansvaret for at

behandle en asylansøgning, der indgives i et

medlemsland, det vil sige i EU, Norge, Island,

Schweiz og Liechtenstein, som udgangspunkt

hos det land, hvor ansøgeren først har søgt asyl.

Der er dog undtagelser til dette udgangspunkt,

for eksempel hvis ansøgerens familie allerede

opholder sig i et andet medlemsland, eller hvis

hensynet til barnets tarv tilsiger, at ansøgningen

behandles i opholdslandet.

Derudover indeholder forordningen en regel

om at medlemsstaterne normalt skal lade

familiemedlemmer blive sammen eller

føre dem sammen, hvis de er afhængige af

hinanden på grund af eksempelvis alvorlig

sygdom eller handicap.

Et medlemsland, der modtager en

asylansøgning, kan også altid vælge selv at

behandle asylansøgningen, uanset om det

påhviler et andet medlemsland at behandle

ansøgningen. Ligeledes kan en medlemsstat

anmode en anden stat om at overtage en

ansøger på grund af humanitære, herunder

familiemæssige, hensyn (disse muligheder

kaldes de ’diskretionære klausuler’).

Der lægges i Dublin-forordningen blandt andet

vægt på:

• at det hurtigst muligt afgøres, hvilket

medlemsland, der er ansvarligt for at

behandle ansøgningen

• at barnets tarv skal være et primært hensyn i

forbindelse med forordningens procedurer

• at familielivet bør indgå som et primært

hensyn.

I juni 2013 afsagde EU-Domstolen en

dom vedrørende overførsel af uledsagede

mindreårige. I dommen slog EU-Domstolen

fast, at hvis en mindreårig asylansøger, som

ikke har nogen familiemedlemmer, der

befinder sig lovligt i et medlemsland, og som

har indgivet asylansøgninger i mere end ét

medlemsland, er det ansvarlige medlemsland

det land, hvori den mindreårige befinder

sig efter at have indgivet en ansøgning om

asyl (opholdslandet). Domstolen lagde i

den forbindelse vægt på barnets tarv, og at

proceduren for at fastlægge det ansvarlige

medlemsland ikke forlænges mere end strengt

nødvendigt. EU-Domstolen anførte dog

også, at dette ikke indebærer, at en uledsaget

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

mindreårig, der har fået realitetsbehandlet og

fået afslag på sin asylansøgning, kan tvinge

et andet medlemsland til at behandle en

asylansøgning.

Overførsel af asylansøgere til en andet

medlemsland i medfør af Dublin-forordningen

kan rejse spørgsmål vedrørende Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3, som indebærer et forbud mod at

udsende en asylansøger til et land, hvor

denne risikerer tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller

straf, eller til et land, hvorfra personen

risikerer at blive videresendt til et tredjeland,

hvor den pågældende risikerer tortur

mv. Bestemmelsen gælder også, hvis

udsendelsen sker på grundlag af Dublin-

forordningen. Et land, som ønsker at overføre

en asylansøger, skal således altid tage højde

for de potentielle konsekvenser, herunder om

den pågældende ved en overførsel risikerer

behandling i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Det ses løbende, at asylsystemerne i de lande,

som modtager mange asylansøgere, kommer

under et stort pres. Det rejser spørgsmål

om, hvorvidt der kan ske overførsel til det

pågældende land efter Dublin-forordningen.

Dette var for eksempel tilfældet i Grækenland

fra 2008 og frem. I januar 2011 afsagde Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

dom i M.S.S.-sagen, der handlede om

overførsel af asylansøgere fra Belgien til

Grækenland.

Domstolen fandt blandt andet,

at Belgien havde krænket Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved i

medfør af Dublin-forordningen at have udsendt

en asylansøger til det mangelfulde asylsystem

i Grækenland, hvor asylansøgeren ikke havde

en garanti for, at hans asylansøgning ville blive

ordentligt behandlet, ligesom Belgien blev

dømt for at krænke artikel 3 ved at udsende

ansøgeren til leveforholdene for asylansøgere i

Grækenland.

For så vidt angår overførsel af asylansøgere

til Italien, afsagde Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i november

2014 dom mod Schweiz i Tarakhel-sagen

om overførsel efter Dublin-forordningen

af et ægtepar og deres seks mindreårige

børn.

Ansøgerne havde i sagen påberåbt

sig, at en overførsel til Italien ville være i

strid med konventionens artikel 3 på grund

af modtageforholdene for asylansøgere i

Italien. Domstolen bad Schweiz om ikke at

overføre familien til Italien, så længe sagen

verserede. Domstolen udtalte i sagen, at

asylansøgere er en særlig underprivilegeret

og sårbar gruppe, som har behov for særlig

beskyttelse, samt at børn er ekstremt sårbare,

og at de har særlige behov. Domstolen fandt

ikke, at de generelle forhold for asylansøgere i

Italien var sammenlignelige med forholdene i

Grækenland. Alligevel fandt domstolen, at det

ville udgøre en krænkelse af konventionens

artikel 3 at overføre familien til Italien,

medmindre de schweiziske myndigheder

havde indhentet individuelle garantier fra de

italienske myndigheder, om at familien ville

blive behandlet på en måde, som stemte

overens med børnenes alder, og at familien ikke

ville blive adskilt. Schweiz havde ikke indhentet

en individuel garanti. Domstolen har også

efter afsigelse af Tarakhel-dommen afgjort

sager vedrørende forholdene for asylansøgere

i Italien, hvor domstolen dog ikke har fundet

overførsel til Italien i strid med artikel 3.

I februar 2016 stadfæstede Flygtningenævnets

koordinationsudvalg Udlændingestyrelsens

afgørelse i fire prøvesager om overførsel til

Italien af familier med mindreårige børn.

Flertallet henviste blandt andet til nye

oplysninger og forsikringer fra Italien om

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

modtagekapaciteten og nyere praksis fra

domstolen vedrørende Italien.

EU-chartret indeholder, som nævnt i afsnit

3.1, også et forbud mod at udsende personer

til lande, hvor der er en alvorlig risiko for

at blive udsat for tortur mv. EU-domstolen

har for så vidt angår Dublin-forordningen

udtalt, at forbuddet blandt andet indebærer,

at et medlemsland ikke må overføre en

asylansøger til et andet medlemsland, når

førstnævnte ”ikke kan være uvidende om, at de

systemmæssige mangler ved asylproceduren

og modtagelsesforholdene for asylansøgere i

dette land giver alvorlig grund til at antage, at

asylansøgeren vil blive udsat for en reel risiko

for at blive undergivet umenneskelig eller

nedværdigende behandling”.

Flygtningekonventionen forpligter ikke staterne

til at fastsætte en egentlig asylsagsproces med

bestemte garantier. FN’s Højkommissariat for

Flygtninge, UNHCR, har imidlertid flere gange

udtalt sig om Dublin-forordningen, eksempelvis

i relation til overførsel til specifikke lande, for

eksempel Grækenland

og Bulgarien

Derudover udgav UNHCR i august 2017

en undersøgelse om den praktiske

implementering af Dublin-forordningen i

ni lande, herunder Danmark. Rapporten og

dens konklusioner vedrørende Danmark

behandles nedenfor i afsnit 5.2. På baggrund af

undersøgelsen anbefaler UNHCR blandt andet,

at staterne anvender forordningens kriterium

om at tage hensyn til familiemedlemmers

indbyrdes afhængighed eller muligheden

for at anmode en anden stat om at overtage

sagen af hensyn til familiens enhed eller

andre humanitære årsager mere proaktivt og

fleksibelt. I rapporten kritiseres det blandt

andet, at Dublin-proceduren generelt er

langvarig.

5.2 DANSKE FORHOLD: UDNYTTES

DUBLIN-FORORDNINGENS MULIGHEDER

I DET NØDVENDIGE OMFANG?

Dublin-forordningen er omfattet af Danmarks

retsforbehold, men Danmark har tiltrådt

Dublin-forordningen ved en parallelaftale.

Dublin-forordningen er i sin helhed gennemført

i dansk ret gennem bestemmelser i

udlændingeloven.

I december 2013 blev udlændingeloven

ændret som led i gennemførelse af Dublin

III-forordningen.

Flere af ændringerne har

styrket asylansøgernes retssikkerhed, blandt

andet fik Flygtningenævnet kompetence til

at behandle klager om overførsel til en andet

medlemsland, klager tillægges nu opsættende

virkning, og udlændingene tilbydes gratis

retshjælp af Dansk Flygtningehjælp i

Dublin-fasen. I 2017 vedtog Folketinget,

at Udlændinge- og Integrationsministeren

i en krisesituation med et stort antal

ankommende asylansøgere kan afvise

asylansøgere ved grænsen. Det gælder, hvis

asylansøgerne indrejser fra et land omfattet af

Dublinforordningen.

Udlændingestyrelsen har til opgave at

fastlægge en spontan asylansøgers identitet,

nationalitet og rejserute. Dette sker blandt

andet med henblik på, at Udlændingestyrelsen

snarest muligt kan afgøre, om Danmark skal

behandle ansøgningen, eller om asylansøgeren

skal overføres til et andet medlemsland og

have behandlet sin ansøgning dér.

Flygtningenævnet udgiver årligt en beretning,

hvori der redegøres for nævnets praksis det

pågældende år. Nævnets beretning indeholder

en beskrivelse af nævnets praksis vedrørende

Dublin-overførsler. Derudover offentliggør

nævnet løbende information om status

i relation til specifikke lande på nævnets

hjemmeside.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

Det følger som nævnt i afsnit 5.1 blandt andet

af Dublin-forordningen, at et medlemsland kan

beslutte at behandle en ansøgning om asyl,

selv om landet ikke efter forordningens kriterier

har pligt til det. Derudover kan et andet land

anmode eksempelvis Danmark om at overtage

en ansøger af humanitære årsager.

Af UNHCR’s undersøgelse fra august 2017,

som blandt andet er baseret på informationer

fra en række danske aktører, fremgår det, at

de danske udlændingemyndigheder har en

restriktiv fortolkning af Dublin III-forordningens

familiebegreber. Desuden fremgår det, at

forordningens kriterium om at tage hensyn til

familiemedlemmers indbyrdes afhængighed

eller muligheden for at anmode en anden stat

om at overtage sagen af hensyn til familiens

enhed eller andre humanitære årsager

sjældent anvendes i praksis.

Derudover nævner undersøgelsen blandt

andet i relation til vurderinger af barnets tarv,

både i forhold til medfølgende, ledsagede og

uledsagede børn:

• at begrundelserne ikke altid er tilstrækkeligt

udførlige

• at barnets meninger ikke tillægges

tilstrækkelig vægt

• at der ikke systematisk laves vurderinger af

barnets tarv for medfølgende og ledsagede

børn

• medfølgende børn ikke systematisk selv

bliver hørt.

5.3 KONKLUSION

Dublin III-forordningen indeholder som

nævnt forskellige krav til og muligheder for

at tage hensyn til humanitære årsager og

familiemæssige forhold.

De danske udlændingemyndigheders

restriktive anvendelse af forordningens

bestemmelser på dette område risikerer

at medføre, at familier adskilles, uanset at

forordningen forudsætter en vis hensyntagen

til blandt andet familiemæssige forhold.

Derudover tyder UNHCR’s undersøgelse på, at

procedurerne for at sikre barnets rettigheder i

relation til Dublin-sager ikke er tilstrækkelige.

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet:

• sikrer, at der i alle sager om overførsel til et

andet land efter Dublin-forordningen, hvor

børn er omfattet, foretages de fornødne

vurderinger af barnets tarv, at der indføres

procedurer, som sikrer, at børn som

udgangspunkt høres, og at dette sker på en

børnevenlig måde, samt at barnets tarv og

barnets mening tillægges passende vægt.

• sikrer, at Dublin-forordningens krav til

og muligheder for at tage hensyn til

familiemæssige forhold anvendes i praksis

under hensyntagen til familiens enhed,

barnets tarv og for at sikre en effektiv

procedure, hvis sagens omstændigheder

tilsiger det.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 6

FRIHEDSBERØVELSE AF ASYLANSØGERE

I Danmark er der under visse betingelser

adgang til at frihedsberøve asylansøgere under

behandlingen af deres asylsag. I det følgende

ses nærmere på, hvornår og under hvilke

forhold, asylansøgere kan frihedsberøves.

6.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: GRÆNSER FOR

HVORNÅR ASYLANSØGERE KAN

FRIHEDSBERØVES

Det fremgår af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 5, at der kan

ske frihedsberøvelse af en person for at

forhindre denne i uretmæssigt at trænge

ind i landet og af en person, mod hvem der

tages skridt til udvisning eller udlevering. Det

er dog et krav, at frihedsberøvelsen af den

pågældende sker i overensstemmelse med

lovgivningen, og at frihedsberøvelsen ikke er

vilkårlig. Desuden skal frihedsberøvelse af

mindreårige asylansøgere ske under passende

omstændigheder.

Der skal i den enkelte sag

foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den

pågældende kan frihedsberøves. Det følger af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

retspraksis, at det i et vist omfang er muligt at

frihedsberøve asylansøgere for at fastslå, om

ansøgeren har ret til ophold i landet.

Derudover har en frihedsberøvet asylansøger

ret til at indbringe sagen for en domstol, for

at denne hurtigt kan træffe afgørelse om

lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre

ansøgeren løsladt, hvis frihedsberøvelsen

ikke er lovlig.

En frihedsberøvet skal også

snarest muligt (’promptly’) og på et sprog,

som vedkommende forstår, underrettes om

grundene til frihedsberøvelsen. Det skal ifølge

Menneskerettighedsdomstolens praksis ske i et

simpelt, ikke-teknisk sprog, så vedkommende i

tilstrækkeligt omfang kan forstå de faktiske og

juridiske grunde til tilbageholdelsen, der gør

det muligt at afgøre, om den pågældende vil

indbringe sagen for domstolene.

Torturforbuddet i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 3 indebærer,

at en stat skal tage særligt hensyn til sårbare

mennesker, hvis staten ønsker at frihedsberøve

dem. En stat skal for eksempel overvåge

udviklingen i tilstanden hos frihedsberøvede

syge, og de pågældende skal sikres den

nødvendige behandling, herunder lægelig

og psykologisk behandling. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har i flere

sager fundet, at europæiske lande – dog ikke

Danmark – har frihedsberøvet fysisk og psykisk

syge samt børn i strid med artikel 3.

Europarådets Ministerkomité anbefaler blandt

andet, at personer, der lider af en psykisk

sygdom, og hvis psykiske helbredstilstand

er uforenelig med frihedsberøvelse i et

fængsel, bør frihedsberøves i en institution,

der er særligt indrettet til formålet. Hvis

sådanne personer alligevel undtagelsesvis

frihedsberøves i et fængsel, skal der være

særlige regler, der tager hensyn til deres status

og behov.

Derudover anbefaler komitéen, at

blandt andet mindreårige asylansøgere kun

frihedsberøves som en sidste udvej og for den

kortest mulige periode, samt at mindreårige

asylansøgere ikke frihedsberøves under

fængselslignende forhold.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

Efter Flygtningekonventionen kan en stat

kun pålægge en flygtning, der indrejser uden

tilladelse (spontan asylansøger), nødvendige

begrænsninger i bevægelsesfriheden, og kun

indtil flygtningens forhold er blevet ordnet,

eller indtil den pågældende har opnået adgang

til et andet land.

FN’s Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR,

har blandt andet udtalt, at frihedsberøvelse af

asylansøgere bør undgås og om nødvendigt kan

ske efter lov. Med hensyn til frihedsberøvelse

af sårbare asylansøgere har UNHCR udtalt, at

en stat aktivt bør overveje mulige alternativer

forud for en frihedsberøvelse af ældre, ofre for

tortur eller traume samt fysisk eller psykisk syge.

Idet en frihedsberøvelse kan have en negativ

effekt på den pågældendes helbred og trivsel,

bør en asylansøger kun frihedsberøves efter

udtalelse fra en læge, ligesom der løbende skal

foretages en vurdering af konsekvenserne af

frihedsberøvelsen for den enkelte.

Særligt for

så vidt angår børn har UNHCR udtalt, at børn

ikke skal frihedsberøves af immigrationshensyn,

uanset deres eller deres forældres

udlændingeretlige status, og at frihedsberøvelse

af børn aldrig er i overensstemmelse med

barnets tarv, men at der i stedet skal anvendes

alternativer til frihedsberøvelse.

Det følger af børnekonventionen, at barnets

tarv skal komme i første række i alle

foranstaltninger vedrørende børn. Desuden

må intet barn vilkårligt berøves friheden.

Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling

af et barn skal følge lovens forskrifter og må

kun bruges som en sidste udvej og for den

kortest mulige passende periode. Et barn skal

holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan

adskillelse ikke tjener barnets tarv.

FN’s Børnekomité anbefalede i oktober

2017, at Danmark undlader at frihedsberøve

asylansøgende børn og deres familier, som

afventer hjemsendelse.

I november 2015 afgav FN’s Torturkomité en

række anbefalinger til Danmark, herunder også

vedrørende frihedsberøvelse af asylansøgere.

Torturkomitéen kritiserede blandt andet

den helbredsmæssige undersøgelse af

frihedsberøvede i Udlændingecenter

Ellebæk. Ellebæk er Kriminalforsorgens

institution for frihedsberøvede udlændinge,

frihedsberøvet efter udlændingeloven,

og hvor blandt andre asylansøgere kan

frihedsberøves. Torturkomitéen anbefalede, at

der i asylproceduren etableres procedurer for

en systematisk screening og helbredsmæssig

undersøgelse af personer, som påberåber sig

at være torturofre, også ved frihedsberøvelse

i eksempelvis Ellebæk. Torturkomitéen

anbefalede også, at det sikres, at torturofre

ikke frihedsberøves, og at de hurtigt får adgang

til rehabilitering. Endvidere anbefalede

Torturkomitéen, at længden af frihedsberøvelse

reduceres til at være så kort som muligt,

under hensyntagen til at frihedsberøvelse

skal anvendes som en sidste foranstaltning.

Derudover anbefalede Torturkomitéen, at

det sikres, at frihedsberøvelsesfaciliteterne

er passende for så vidt angår asylansøgernes

status og situation, særligt i og med nogle af

de frihedsberøvede kan være ofre for tortur

eller nedværdigende eller umenneskelig

behandling.

Europarådets Torturkomité afgav i september

2014 en rapport om forholdene i Danmark,

hvori komitéen blandt andet udtrykte

bekymring over forholdene for udlændinge,

som frihedsberøves under udlændingeloven.

Torturkomitéens delegation besøgte som

led i rapportens udarbejdelse blandt andet

Udlændingecenter Ellebæk. Komitéen

udtalte blandt andet, at Ellebæk ikke har et

passende miljø eller en passende støtte for

mindreårige, og anbefalede derfor, at de danske

myndigheder ophørte med at frihedsberøve

børn i Ellebæk. Derudover kritiserede

komitéen sundhedsydelserne i Ellebæk,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

herunder at der ikke indhentes oplysninger

om den pågældendes helbred, ligesom der

ikke udføres en fysisk undersøgelse af den

pågældende. Komitéen anbefalede derfor

blandt andet, at de danske myndigheder

sikrer, at alle nyankomne frihedsberøvede

klinisk vurderes af en læge eller en fuldt ud

kvalificeret sygeplejerske, som rapporterer til

en læge, snarest muligt efter den pågældendes

ankomst til Ellebæk. Derudover anbefalede

komitéen, at der indføres en særlig screening

med henblik på at identificere ofre for tortur.

Endelig udtalte komitéen også kritik af

tolkningen for frihedsberøvede personer i

Ellebæk, idet frihedsberøvede tolkede for

hinanden i stedet for at der blev anvendt for

eksempel telefonisk tolkning. Dette betyder

manglende fortrolighed og potentielt en

mulighed for misforståelser, hvilket kan få

konsekvenser for den frihedsberøvedes

helbred. Komitéen anbefalede derfor, at de

danske myndigheder sikrer, at tolkningsydelser

stilles til rådighed, når det er nødvendigt.

6.2 DANSKE FORHOLD: NØDVENDIGT

MED FOKUS PÅ FORHOLDENE OG PÅ

VARIGHEDEN

Efter udlændingelovens § 36 kan politiet

beslutte administrativt at frihedsberøve

udlændinge. Politiet kan – hvis mindre

indgribende foranstaltninger i § 34 ikke er

tilstrækkelige – blandt andet frihedsberøve

en asylansøger, der ikke i tilstrækkelig grad

medvirker til udlændingemyndighedernes eller

politiets sagsbehandling. En asylansøger, som

skal overføres efter Dublin-forordningen, kan

også frihedsberøves, hvis der er væsentlig risiko

for, at den pågældende forsvinder. Derudover

kan politiet frihedsberøve en asylansøger med

henblik på at fastlægge den pågældendes

identitet, foretage registrering og fastlægge

grundlaget for ansøgningen, dog kun så

længe det er nødvendigt for den indledende

registrering og sagsbehandling.

Det fremgår af forarbejderne til udlændinge-

loven, at frihedsberøvelse af asylansøgere skal

undlades, hvis frihedsberøvelse vil virke særlig

belastende for den pågældende; for eksempel

hvis den pågældende er enlig og har små børn,

eller hvis den pågældende er alvorligt syg og

kan dokumentere dette ved lægeerklæring.

Efter Rigspolitiets strategi for anvendelse af

varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter

udlændingeloven (senest ajourført i 2012) skal

frihedsberøvelse altid anvendes med omtanke

og kun, hvis og så længe det er nødvendigt

for at tilgodese et ønsket sagligt formål. Det

fremgår også, at:

• en frihedsberøvelse skal have hjemmel i

loven

• en frihedsberøvelse altid iværksættes efter

en konkret og individuel vurdering

• en frihedsberøvelse kun iværksættes, hvis

mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige

• en frihedsberøvelse altid skal være

proportional og så kort som mulig

• sager om frihedsberøvelse skal prioriteres og

fremmes mest muligt

• der skal tages hensyn til sårbare grupper

(syge, ældre, mindreårige, gravide mv.).

Hvis en administrativ frihedsberøvelse varer

mere end tre døgn, skal den frihedsberøvede

udlænding automatisk fremstilles for retten,

der tager stilling til frihedsberøvelsens

lovlighed og fortsatte opretholdelse.

Efter udlændingeloven kan politiet friheds-

berøve en udlænding uden lovligt ophold,

blandt andet for at motivere den pågældende

til at medvirke til en udsendelse. En udlænding,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

som frihedsberøves med henblik på

udsendelse, må dog ikke frihedsberøves i mere

end 6 måneder, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder. Hvis det er tilfældet,

kan retten forlænge frihedsberøvelsen i op til

yderligere 12 måneder. Frihedsberøvelsen skal

være af så kort varighed som muligt og må kun

opretholdes, så længe udsendelsen er under

forberedelse og gennemføres med omhu

Hvis en udlænding er frihedsberøvet med

henblik på overførsel i medfør af Dublin-

forordningen, begrænses udstrækningen af

frihedsberøvelsen af Dublin-forordningens

regler herom, ligesom frihedsberøvelsen

forudsætter, at der er væsentlig risiko for, at den

pågældende forsvinder.

Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen

øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe en

udlænding kan frihedsberøves med henblik

på fastlæggelse af identitet, registrering mv.

Det fremgår dog af lovens forarbejder, at

frihedsberøvelsen kun må opretholdes, så

længe det er nødvendigt for den indledende

registrering og sagsbehandling.

Frihedsberøvelse med henblik på afvisning,

overførsel eller udsendelse skal finde sted i

særlige faciliteter. Hvis dette ikke er muligt, skal

den pågældende holdes adskilt fra almindelige

indsatte. Uledsagede mindreårige må ikke

frihedsberøves i fængsler.

Statistik fra Kriminalforsorgen viser,

at der i 2016 var 2.180 nyindsættelser

i Kriminalforsorgens institutioner for

frihedsberøvede asylansøgere. Tallet var i

2015 1.926 og i 2014, 1.477. Dette tal dækker

dog over både varetægtsfængslinger og

FIGUR 2: FRIHEDSBERØVEDE ASYLANSØGERE, 2007-2016

Antal indsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere

2.500

2.180

2.000

1.500

1.000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1.021

1.154

966

1.398

1.504

1.494

1.558

1.477

1.926

Kilde: Kriminalforsorgen

Note: Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere i Kriminalforsorgen omfattede i 2016: Vridsløselille Fængsel, Kriminalforsorgen

Ellebæk, Maribo Arrest, Nykøbing Falster Arrest og Åbenrå Arrest. I statistikken medtælles eventuelle overflytninger fra arresthuse.

Frihedsberøvelse af asylansøgere kan bl.a. ske som varetægtsfængsling efter udlændingeloven under en straffesag (§ 35), eller hvis det

vurderes nødvendigt for at kunne udsende en person, som ikke kan få ophold i Danmark (§ 36). Det bemærkes, at den samme person

kan være overført til andre institutioner i indsættelsesperioden, og at det i givet fald vil være registreret som en ny indsættelse ved hver

overførsel.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

frihedsberøvelser efter udlændingeloven.

Derudover kan der være tale om den

samme person i forbindelse med flere

frihedsberøvelser på grund af overførsler

mellem forskellige institutioner. Tallene viser,

at der i gennemsnit dagligt i 2016 var cirka

138 frihedsberøvede asylansøgere, hvorimod

tallene i 2015 var 81 og i 2014 92.

Derudover

viser tal fra Kriminalforsorgen, at der i perioden

fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 i

fængsler og arresthuse i gennemsnit om

ugen var 0,1 indsatte på 15 år, 0,1 indsatte på 16

år og 0,4 indsatte på 17 år, som var indsat på

udlændingelovens bestemmelser.

Når politiet frihedsberøver en udlænding,

udleverer politiet en vejledningsblanket til den

pågældende. I blanketten står der blandt andet:

”Lider De af en sygdom, der kræver behandling,

bør De hurtigst muligt fortælle det til politiet”.

Herved får politiet muligvis et vist kendskab til

sygdomme, herunder psykiske lidelser.

Kriminalforsorgen har tidligere oplyst, at

Udlændingecenter Ellebæk har tilknyttet læge,

sygeplejerske og psykolog, og at alle indsatte

i Ellebæk snarest efter indsættelsen tilses af

en sygeplejerske. Hvis sygeplejersken henviser

hertil, eller den pågældende selv anmoder

herom, tilses den indsatte af en læge. Tilsynet

af sygeplejersken kan fremskyndes, hvis der ved

indsættelsen konstateres at være problemer

vedrørende den indsattes psykiske tilstand.

Forholdene for frihedsberøvede og

vurderingerne af, hvornår udlændinge kan

frihedsberøves er tidligere blevet vurderet

og kritiseret, herunder af Folketingets

Ombudsmand, UNHCR og Amnesty

Internationals Danske Lægegruppe.

Folketingets Ombudsmand har i juni 2018

fremhævet, at det er nødvendigt med konkrete

tiltag i netop Udlændingecenter Ellebæk for

at forebygge selvmord og selvmordsforsøg.

På fem år har der været i alt syv tilfælde af

selvmord eller selvmordsforsøg. I fire af de syv

sager var der tale om hængningsforsøg fra de

fritliggende rør i lofterne. Kriminalforsorgen

vil på den baggrund hurtigst muligt inddække

fritliggende rør.

Som nævnt ovenfor under principielle

afgørelser i afsnit 2.4. har Højesteret i maj 2018

fastslået, at en frihedsberøvelse med henblik

på at få en udlænding til at medvirke til en

frivillig udsendelse, ikke kan opretholdes, hvis

en ændring i situationen er udsigtsløs. Det vil

sige, hvis der hverken er udsigt til en frivillig

udsendelse eller til at hjemlandet vil tage imod

ved en tvangsudsendelse.

6.3 KONKLUSION

Frihedsberøvelse af et menneske er et alvorligt

indgreb i pågældendes personlige frihed, og

må derfor kun ske, hvis det er nødvendigt. Hvis

en asylansøger frihedsberøves, herunder hvis

særligt sårbare personer frihedsberøves, skal

forholdene være passende.

ANBEFALING

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet:

• sikrer, at frihedsberøvelse af asylansøgere

m.v., herunder særligt sårbare personer som

for eksempel mindreårige eller torturofre,

kun sker, hvis myndighederne konkret

vurderer at frihedsberøvelsen er absolut

nødvendig, og at frihedsberøvelse undlades,

hvis der ikke kan findes passende faciliteter

og forhold.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

NOTER

UNHCR, ’UNHCR Global Trends, Forced

Displacement in 2016’, 19. juni 2017.

2 European Asylum Support Office, Press

Release, ‘EASO releases overview of 2017

EU+ asylum trends’, 1. februar 2018.

3 Tallene er fra Udlændinge- og

Integrationsministeriets hjemmeside, www.

uim.dk.

4 Lov nr. 702 af 8. juni 2017 om

ændring af udlændingeloven, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge

og lov om socialtilsyn (Ro og orden på

indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge m.v.), tilgængelig

her: https://www.retsinformation.dk/

Forms/R0710.aspx?id=191827 og Institut

for Menneskerettigheders høringssvar

’Supplerende høring vedrørende ro

og orden på indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige udlændinge

m.v.’, 1. maj 2017, tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/

ro-orden-paa-indkvarteringssteder-

uledsagede-mindreaarige-udlaendinge-

mv. Se også Udlændingestyrelsens nye

tilsynskoncepter: Udlændingestyrelsen,

’Udlændingestyrelsens koncept for tilsyn

med Asylindkvarteringsoperatørernes

opgavevaretagelse’, Maj 2017,

tilgængeligt på styrelsens hjemmeside:

https://www.nyidanmark.dk/NR/

rdonlyres/7B8FB9EF-1DEA-4821-9B84-

135176245BDA/0/Tilsynskoncept.pdf og

Udlændingestyrelsen, ’Notat om tilsyn

med driften af indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige asylansøgere m.fl.’,

Juni 2017, tilgængeligt på Folketingets

hjemmeside under Udlændinge- og

Integrationsudvalgets bilag 223, alm.

del, 2016-17, tilgængeligt her: http://

www.ft.dk/samling/20161/almdel/UUI/

bilag/223/1777105.pdf.

5 Lov nr. 188 af 27. februar 2017 om

ændring af udlændingeloven (Overførsel

af opgaver fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet til Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet m.v.), tilgængelig

her: https://www.retsinformation.

dk/Forms/R0710.aspx?id=186789

og Institut for Menneskerettigheders

høringssvar, ’Høringssvar over forslag

til lov om ændring af udlændingeloven

(Overførsel af opgaver fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet til Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet m.v.)’, 23.

november 2016, tilgængeligt her: https://

menneskeret.dk/hoeringssvar/overfoersel-

opgaver-udlaendinge-integrations-

boligministeriet-flygtningenaevnet.

6 Lov nr. 1689 af 26. december 2017

om ændring af udlændingeloven (Ny

kvoteordning), tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=196940. Se Institut for

Menneskerettigheders høringssvar,

‘Høringssvar vedr. ny kvoteordning’, 9.

oktober 2017, tilgængeligt her: https://

menneskeret.dk/hoeringssvar/ny-

kvoteordning-flygtninge.

7 Lov nr. 1566 af 19. december 2017 om

ændring af udlændingeloven (Skærpelse

af muligheden for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse for udlændinge, der

aktivt har modarbejdet afklaringen af deres

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

identitet i forbindelse med ansøgning om

opholdstilladelse her i landet), tilgængelig

her: https://www.retsinformation.dk/

Forms/R0710.aspx?id=196679. Se Institut

for Menneskerettigheders høringssvar,

‘Høringssvar vedrørende skærpede regler

for tidsubegrænset opholdstilladelse for

udlændinge, der aktivt har modarbejdet

afklaringen af deres identitet’, 15.

september 2017, tilgængeligt her: https://

menneskeret.dk/hoeringssvar/skaerpede-

regler-tidsubegraenset-opholdstilladelse-

udlaendinge-aktivt-modarbejdet.

8 Lov nr. 702 af 8. juni 2017 om

ændring af udlændingeloven, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge

og lov om socialtilsyn (Ro og orden på

indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge m.v.). Se Institut

for Menneskerettigheders høringssvar,

’Høringssvar over udkast til lov om ændring

af udlændingeloven (Ro og orden på

indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge, herunder

husordener, økonomiske sanktioner,

magtanvendelse og anbringelse uden

for indkvarteringsstedet, m.v.), 9.

marts 2017, tilgængeligt her: https://

menneskeret.dk/hoeringssvar/ro-orden-

paa-indkvarteringssteder-uledsagede-

mindreaarige-udlaendinge.

9 Udlændinge- og Integrationsministeriet,

‘Opfølgning på Paposhvilli-dommen’,

nyhed, 6. januar 2018, og Udlændinge- og

Integrationsudvalget 2017-18, Alm.del, svar

på spørgsmål 206, 11. januar 2018. Se også

Udlændinge- og Integrationsministeriet,

’Justering af praksis for meddelelse af

humanitær opholdstilladelse’, nyhed, 9. april

2018, med link til ’Tillæg til den redegørelse

af 24. marts 2015 angående praksis for

meddelelse af humanitær opholdstilladelse’,

tilgængeligt her: http://uim.dk/

nyheder/2018-04/justering-af-praksis-for-

meddelelse-af-humanitaer-opholdstilladelse

10 I. A. M. mod Danmark, sag nr. 3/2016,

udtalelse af 25. januar 2018, offentliggjort

8. marts 2018. Se sagen i instituttets

database over internationale afgørelser

og udtalelser i sager mod Danmark,

tilgængelig her: https://menneskeret.dk/

monitorering/afgoerelsesdatabase/iam-v-

denmark.

11 Flygtningenævnet, ’Flygtningenævnet

fastholder praksis trods kritik fra

FN’s Børnekomité’, nyhed, 6. marts

2018, tilgængelig her: http://fln.

dk/da/GlobalMenu/Nyheder/

Nyhedsarkiv/2018/06032018%20-%202.

aspx

12 Flygtningenævnet, ’Flygtningenævnet

genoptager behandlingen af klagesager

vedrørende særligt sårbare udlændinge

med flygtningestatus i Grækenland’,

nyhed, 9. februar 2018, med link til den

konkrete sag, tilgængelig her: http://

www.fln.dk/da/GlobalMenu/Nyheder/

Nyhedsarkiv/2018/09022018-2.aspx.

13 Højesterets kendelse af 2. maj 2018 i sag

251/2017. Resumé med link til kendelsen

tilgængelig her: http://www.hoejesteret.

dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/

Udlaendingloesladt.aspx.

14 UN Committee on the Rights of the Child,

‘Concluding observations on the fifth

periodic report of Denmark’, CRC/C/DNK/

CO/5, 26 October 2017, særligt afsnit 40,

tilgængelig her: http://docstore.ohchr.org/

SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6Qk

G1d%2fPPRiCAqhKb7yhsgIK9tmnWXdxa

U%2fedXEEMqJrk8yrwetruHAHlCuvk7lIb

6C66JpZees7wvtcoJhlEgwEf7VfhCW5afo

%2b60Ay5phC4Cg9ZPD46%2f3NL1yVP

qT3. Se en uofficiel oversættelse til dansk

på instituttets hjemmeside her: https://

menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/

files/media/dokumenter/udgivelser/

monitorering/uofficiel_oversaettelse_af_

boernekomiteens_anbefalinger.pdf.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

15 Se Flygtningenævnets hjemmeside, www.

fln.dk, hvor nævnet i en nyhed redegør for

de sager, der modtager international kritik.

Der er imidlertid ikke samlede statistiske

oplysninger over antallet af sager og deres

resultat efter genoptagelse.

16 FN’s Verdenserklæring om

Menneskerettigheder af 10. december 1948,

artikel 14.

17 FN’s Genève-konvention af 28. juli

1951 om Flygtninges Retsstilling

(Flygtningekonventionen), Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, FN’s

Konvention mod Tortur og anden Grusom,

Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf og FN’s Konvention

om Borgerlige og Politiske rettigheder.

18 UN Committee on the Elimination of

Discrimination against Women, General

recommendation No. 32 (2014) on the

gender-related dimensions of refugee

status, asylum, nationality and statelessness

of women, 14. november 2014, afsnit 23,

tilgængelig her: http://www.refworld.org/

docid/54620fb54.html.

19 FN’s Genève-konvention af 28. juli

1951 om Flygtninges Retsstilling

(Flygtningekonventionen).

20 Flygtningekonventionens artikel 1(A)(2).

Den danske tekst findes i Retsinformation

på https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=71110.

21 Flygtningekonventionens artikel 1 og 33.

22 Der indfortolkes i dag også et forbud

mod dødsstraf i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention,

artikel 2 og 3, jf. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Al-Saadoon

og Mufdhi mod Storbritannien, dom af 2.

marts 2010, app. nr. 61498/08.

23 Se ’Notat om Danmarks internationale

forpligtelser på udlændinge- og

statsborgerretsområdet’, Justitsministeriet,

5. marts 2012, tilgængeligt på Folketingets

hjemmeside, UUI, alm. del, bilag 88, 2011-

12, her (kopier evt. linket ind i browser):

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/

uui/bilag/88/1090348.pdf

Udlændingeloven, lovbekendtgørelse af

nr. 1117 af 2. oktober 2017, tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/forms/

R0710.aspx?id=194003.

Udlændingelovens §§ 7 og 8.

Lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring

af udlændingeloven, kildeskatteloven

og integrationsloven (Adgang for

asylansøgere til at arbejde og bo uden

for asylcentre m.v. samt overdragelse

af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til

Udlændingestyrelsen), tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=146542 og lovforslag nr.

L 130 fremsat i Folketinget den 30. januar

2013 om ændring af udlændingeloven,

kildeskatteloven og integrationsloven

(Adgang for asylansøgere til at arbejde

og bo uden for asylcentre m.v. samt

overdragelse af en del af politiets

sagsbehandling i den indledende fase af

asylprocessen til Udlændingestyrelsen).

For eksempel Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, NA. mod

Storbritannien, dom af 17. juli 2008, app. nr.

25904/07, pr. 118-122, og Sufi og Elmi mod

Storbritannien, dom af 28. juni 2011, app. nr.

8319/07 og 11449/07 pr. 230-234.

Udlændingelovens § 33.

Udlændingelovens § 30, stk. 2.

Folketingets Ombudsmand,

‘Ombudsmanden fokuserer på asylbørn’,

nyhed, 6. marts 2018, tilgængelig her:

http://www.ombudsmanden.dk/find/

nyheder/alle/ombudsmanden_fokuserer_

paa_asylboern/

Dansk Flygtningehjælp, ’Trivsel og udvikling

hos børn på asylcentre – Om krydsfeltet

mellem udlændingeloven og serviceloven’,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

april 2018, tilgængelig her: https://

flygtning.dk/media/4413364/trivsel-og-

udvikling-hos-boern-paa-asylcentre.pdf.

’Executive Committee Conclusion No. 107

(LVIII) – 2007: Children at risk’, UNHCR. Se

også ’Guidelines on international protection:

Child Asylum Claims under Articles 1(A)2

and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967

Protocol relating to the Status of Refugees’,

UNHCR, 22. december 2009, samt

’Guidelines on Policies and Procedures

in Dealing with Unaccompanied Children

Seeking Asylum’, UNHCR, februar 1997.

FN’s Børnekonventions artikel 3.

UN Committee on the Rights of the Child,

General comment No. 14 (2013) on the right

of the child to have his or her best interests

taken as a primary consideration (article 3,

paragraph 1), 29. maj 2013, CRC/C/GC/14.

FN’s Børnekonventions artikel 12 og 22,

stk. 1.

UN Committee on the Rights of the Child,

General Comment No. 6 (2005): Treatment

of unaccompanied and separated children

outside their country of origin.

UN Committee on the Rights of the Child,

‘Concluding observations on the fifth

periodic report of Denmark’, CRC/C/DNK/

CO/5, 26 October 2017, para. 40 (d) and 42

(c).

Tallene er hentet fra Udlændinge- og

Integrationsministeriets hjemmeside, www.

uim.dk.

Se bemærkningerne til lovforslag nr. 37

fremsat i Folketinget den 28. oktober

2010 om ændring af udlændingeloven og

integrationsloven (Revision af reglerne om

uledsagede mindreårige udlændinge m.v.),

punkt 2.3.

Flygtningenævnets brev af 2. marts

2018, instituttets dok.nr. 18/00743-1, og

instituttets svar af 1. maj 2018, instituttets

dok.nr. 18/00743-5.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3.

42 Udlændingelovens §§ 9 b eller 9 c, stk. 1.

43 Lovforslag nr. 37 fremsat i Folketinget

den 28. oktober 2010 om ændring af

udlændingeloven og integrationsloven

(Revision af reglerne om uledsagede

mindreårige udlændinge m.v.).

44 Udlændingelovens § 56 a, stk. 1-8, og lov-

forslag nr. 7 fremsat i Folketinget den 2.

oktober 2013 om ændring af udlændinge-

loven (Gennemførelse af den reviderede

Dublinforordning af 26. juni 2013), pkt. 2.4.3.4.

45 Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI),

2017-18, svar på spørgsmål 23 (alm. del), 7.

november 2017.

46 Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI),

2017-18, svar på spørgsmål 2 til B 85, 24.

maj 2018.

47 Institut for Menneskerettigheders brev

af 9. januar 2018 til Udlændinge- og

Integrationsministeriet, instituttets dok.nr.

17/02441-1, og ministeriets svar af 28. maj

2018, instituttets dok.nr. 17/02441-3.

48 Udlændingelovens § 40 c, stk. 2.

49 Udlændingelovens §§ 40, stk. 1, og 48 e,

stk. 3, samt lovforslag nr. 130 af 30. januar

2013 om ændring af udlændingeloven,

kildeskatteloven og integrationsloven

(Adgang for asylansøgere til at arbejde

og bo uden for asylcentre m.v. samt

overdragelse af en del af politiets

sagsbehandling i den indledende fase af

asylprocessen til Udlændingestyrelsen).

50 Højesterets kendelse af 27. august 2009,

sag 82/2009.

51 Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer

til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne

(omarbejdning) (kaldes Dublin-

forordningen eller Dublin III-forordningen).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

Dublin III-forordningen, kap. II og III.

Dublin III-forordningen, artikel 16.

Dublin III-forordningen, artikel 17.

Dublin III-forordningen, betragtning nr. 5, 13,

14 og 17 samt artikel 6.

EU-Domstolens dom af 6. juni 2013 i sag

C-648/11.

Se Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, T.I. mod

Storbritannien, afgørelse af 7. marts 2000,

app. nr. 43844/98, M.S.S. mod Belgien og

Grækenland, dom af 21. januar 2011, app.

nr. 30696/09, samt Tarakhel mod Schweiz,

dom af 4. november 2014, app. nr. 29217/12.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, M.S.S. mod Belgien og

Grækenland, dom af 21. januar 2011, app. nr.

30696/09.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Tarakhel mod Schweiz, dom af 4.

november 2014, app. nr. 29217/12.

Eksempelvis Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, A.S. v.

Switzerland, dom af 30. juni 2015, app.

nr. 19350/13, A.M.E. v. Nederlandene,

afgørelse af 13. januar 2015, J.A. and

Others v. Nederlandene, afgørelse af 3.

november 2015, app. nr. 21459/14 og A.T.H.

v. Nederlandene, afgørelse af 17. november

2015, app.nr. 54000/11.

Flygtningenævnet, Nyhed, ’Familier

med mindreårige børn kan overføres til

Italien efter Dublinforordningen uden

en forudgående individuel garanti –

udmøntning af Tarakhel-dommen, 5.

februar 2016.

EU-Domstolens præjudicielle dom af 21.

december 2011 i de forenede sager C-411/10

og C-493/10.

UNCHR, ’UNHCR position on the return

of asylum-seekers to Greece under the

”Dublin regulation”’, 15. april 2008, UNHCR,

’Observations on Greece as a country of

asylum’, december 2009, UHCHR, ’Asylum

situation in Greece including for Dublin II

transferees’, 31. januar 2011, og UNHCR,

’Greece As a Country of Asylum – UNHCR

Observations on the Current Situation of

Asylum in Greece’, december 2014.

UNHCR, ’Bulgaria As a Country of Asylum

– UNHCR Observations on the Current

Situation of Asylum in Bulgaria’, 2. januar

2014.

UNHCR, ’Left in Limbo: UNHCR study

on the implementation of the Dublin III

Regulation’, August 2017, kapitel II og III.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab

og Kongeriget Danmark om fastsættelse

af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en asylansøgning,

der er indgivet i Danmark eller en anden

EU-medlemsstat, og om ”Eurodac” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik

på en effektiv anvendelse af Dublin-

konventionen, 8. marts 2006, artikel 3, stk. 2.

Udlændingelovens §§ 29 a og 48 a-48 b.

Lov nr. 1619 af 26. december 2013

om ændring af udlændingeloven

(Gennemførelse af den reviderede

Dublinforordning af 26. juni 2013),

tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=161079.

Lov nr. 476 af 17. maj 2017 om ændring

af udlændingeloven (Mulighed for i en

krisesituation at afvise asylansøgere

ved grænsen), tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=190174.

Dublin III-forordningen, artikel 17, stk. 1 og 2.

UNHCR, ’Left in Limbo: UNHCR study

on the implementation of the Dublin III

Regulation’, August 2017, kapitel II og III,

særligt side 100, 102, 109-111, 116, 123 og

129.

UNHCR, ’Left in Limbo: UNHCR study

on the implementation of the Dublin III

Regulation’, August 2017, kapitel I, afsnit 3,

særligt side 57, 61, 63 og 64.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

73 Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 5, stk. 1, litra (f),

og for eksempel Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Saadi mod

Storbritannien, dom af 29. januar 2008,

app. nr. 13229/03, samt Mubilanzila Mayeka

og Kaniki Mitunga mod Belgien, dom af 12.

oktober 2006, app. nr. 13178/03.

74 Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Saadi mod Storbritannien,

afgørelse af 29. januar 2008, app. nr.

13229/03.

75 Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 5, stk. 4, og for eksempel

Mooren mod Tyskland, dom af 9. juli 2009,

app. nr. 11364/03.

76 Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 5, stk. 2 og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Fox, Campbell og Hartley mod

Storbritannien, afgørelse af 30. august

1990, app. nr. 12244/86; 12245/86 og

12383/86.

77 For eksempel Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol, Slawomir Musial

mod Polen, dom af 20. januar 2009, app.

nr. 28300/06. Se også Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, ’Factsheet –

Migrants in detention’, January 2018.

78 Europarådets Ministerkomité:

Recommendation Rec(2006)2 of the

Committee of Ministers to member

states on the European Prison Rules.

Se også Europarådets Ministerkomité:

Recommendation No. R(98)7 of the

Committee of Ministers to member states

concerning the ethical and organizational

aspects of health care in prison.

79 Europarådets Ministerkomité:

Recommendation Rec(2003)5 of the

Committee of Ministers to member states

on measures of detention of asylum

seekers.

80 Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 2.

81 UNHCR ‘Detention Guidelines, Guidelines

on the Applicable Criteria and Standards

relating to the Detention of Asylum-Seekers

and Alternatives to Detention’, 2012.

82 UNHCR, ‘UNHCR’s position regarding the

detention of refugee and migrant children in

the migration context’, januar 2017.

83 FN’s Børnekonventions artikel 3 og 37.

84 UN Committee on the Rights of the Child,

‘Concluding observations on the fifth

periodic report of Denmark’, CRC/C/DNK/

CO/5, 26 October 2017, para. 40 (a).

85 UN Committee against Torture, ‘Concluding

observations on the combined sixth and

seventh periodic reports of Denmark’, 4

February 2016, para. 22-25.

86 Council of Europe, ‘Report to the Danish

Government on the visit to Denmark carried

out by the European Committee for the

Prevention of Torture and Inhuman or

Degrading Treatment or Punishment (CPT)

from 4 to 13 February 2014’, september

2014, præmis 77, 79 og 81.

87 Lovforslag nr. 191 fremsat i Folketinget

den 20. marts 2001 om ændring af

udlændingeloven (Frihedsberøvelse af

asylansøgere og administrativ udvisning

m.v.).

88 ’Strategi for anvendelse af

varetægtsfængsling og frihedsberøvelse

efter udlændingeloven’, Rigspolitiet 25.

august 2009 (senest ajourført d. 12. oktober

2012), j.nr.: 2009-5200-23.

89 Udlændingelovens § 37.

90 Udlændingelovens § 36, stk. 5, og § 37,

stk. 8.

91 Udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og §

37, stk. 9, samt lov nr. 1619 af 26. december

2013 om ændring af udlændingeloven

(Gennemførelse af den reviderede Dublin-

forordning af 26. juni 2013).

92 Udlændingelovens § 37, stk. 10.

93 Justitsministeriet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, ’Statistik 2016’, udgivet i

juli 2017.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

ASYL – STATUS 2018

94 Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Gennemsnitligt ugebelæg af indsatte

under 18 år indsat i fængsler og arresthuse,

Opgjort for perioden 1. januar 2017 – 31.

december 2017.

95 Besvarelse af spørgsmål nr. 221 (alm. del)

stillet af Folketingets Integrationsudvalg til

integrationsministeren den 16. februar 2011,

j.nr. 11/13623.

96 Justitsministeriets bemærkninger

til anbefalingerne i Institut for

Menneskerettigheders ’Statusrapport 2013’,

1. oktober 2014.

97 Folketingets Ombudsmand,

’Ombudsmanden alvorligt bekymret

for udlændinge i Vridsløselille’, nyhed,

15. marts 2016 og ’Ombudsmandens

tilsynsbesøg den 29. februar 2016’, 14.

marts 2016, og ’Udlændinge i Vridsløselille

har fået markant bedre forhold’, nyhed, 20.

september 2016. UNHCR, ’Left in Limbo:

UNHCR study on the implementation

of the Dublin III Regulation’, August

2017, kapitel V, s. side 164. Amnesty

Internationals Danske Lægegruppe,

’Frihedsberøvede asylansøgere i Ellebæk,

Traumatiseringsgrad og helbredstilstand

blandt frihedsberøvede asylansøgere

i Institutionen Ellebæk’, Amnesty

International 2013.

98 Folketingets Ombudsmand, ’Konkrete

tiltag skal forebygge selvmord i

udlændingecenter’, nyhed, 1. juni

2018, tilgængelig her: http://www.

ombudsmanden.dk/find/nyheder/

alle/forebyggelse_af_selvmord_i_

udlaendingecenter/

99 Højesterets kendelse af 2. maj 2018 i sag

251/2017. Resumé med link til kendelsen

tilgængelig her: http://www.hoejesteret.

dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/

Udlaendingloesladt.aspx

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Publikation: Asyl - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder