Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 339
Offentligt
1918942_0001.png
STATSBORGER-
SKAB
STATUS 2018
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0002.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Forfatter: Eva Ersbøll
Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvoll, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)
Grafer/behandling af statistikdata: Sigrid Alexandra Koob
Redaktionen er afsluttet i juni 2018.
Denne rapport er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over
menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler asyl,
familiesammenføring, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter. Rapporterne behandler
udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i
Danmark. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner. Se mere på
menneskeret.dk/status.
e-ISBN:
978-87-93605-39-8
Layout: Hedda Bank
Forsidebillede: Pressefoto fra statsborgerskabsdagen på Christiansborg, april 2016.
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Oversættelse af resumé til engelsk: GlobalDenmark
© 2018 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse
af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store
typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på
menneskeret.dk/tilgaengelighed
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL 1 – INTRODUKTION
KAPITEL 2 – UDVIKLINGEN I 2017-18
2.1 Udviklingen i tal
2.2 Menneskeretlige forbedringer
2.3 Nye udfordringer
2.4 Principielle afgørelser på området
2.5 Internationale organers vurdering af danske forhold
KAPITEL 3 – MENNESKERETTEN
3.1 Kort om den internationale ramme
3.2 Kort om de danske regler på området
KAPITEL 4 – NEDSÆTTELSE AF EN STATSBORGERSKABSKOMMISSION
4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Øget international regulering på statsborgerretsområdet
4.2 Danske forhold: Ingen reformering af statsborgerretten siden 1950
4.3 Konklusion og anbefaling
KAPITEL 5 – BESKYTTELSE MOD STATSLØSHED FRA FØDSLEN
5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Enhver har ret til et statsborgerskab
5.2 Danske forhold: Dansk lovgivning sikrer minimumsbeskyttelse mod statsløshed
5.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 6 – EFTERKOMMERES ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB
6.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Lempelig adgang til statsborgerskab for
personer født og/eller opvokset i staten
6.2 Danske forhold: Ingen lempelig adgang til statsborgerskab for efterkommere
6.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 7 – STATSBORGERSKAB TIL FLYGTNINGE OG STATSLØSE
7.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Lettere adgang til statsborgerskab
7.2 Danske forhold: Minimal lettelse af opholdskrav
7.3 Konklusion og anbefalinger
5
7
9
10
10
11
12
13
14
15
15
17
19
19
19
19
20
20
21
23
24
24
24
25
27
27
27
28
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 8 – DISPENSATION FRA KRAV TIL STATSBORGERSKAB
8.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Ligebehandling af personer med handicap
8.2 Danske forhold: Dispensation efter et politisk skøn
8.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 9 – FORTABELSE AF STATSBORGERSKAB
9.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Retssikkerhed og undgåelse af statsløshed
9.2 Danske forhold: Tidssvarende og utidssvarende regler
9.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 10 – KVASI-TAB AF STATSBORGERSKAB
10.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Tab kan ikke føre til statsløshed og kan kun ske
i barnealderen
10.2 Danske forhold: Ingen lovgivning
10.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 11 – GENERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB
11.1 Den menneskeretlige beskyttelse: EU-krav
11.2 Danske forhold: Forældet regulering?
11.3 Konklusion og anbefalinger
NOTER
29
29
29
30
32
32
32
34
35
35
35
36
38
38
38
38
40
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0005.png
RESUMÉ
MENNESKERETTIGHEDER OG
STATSBORGERSKAB
En stats befolkning består af dens statsborgere
og fastboende udlændinge. Normalt er det
kun statsborgerne, der nyder de fulde og lige
rettigheder i staten. Det er – og har altid været
– almindeligt, at staterne reserverer visse
rettigheder for deres statsborgere. Det er også
anerkendt i menneskerettighedsstandarderne,
at staterne i et vist omfang kan forskelsbehandle
ikke-statsborgere i forhold til statsborgere, uden
at det udgør diskrimination. De væsentligste
rettigheder, der kan forbeholdes statsborgere,
er valgrettigheder til parlamentsvalg, adgang
til visse topjob inden for statsadministrationen,
adgang til diplomatisk beskyttelse samt en
ubetinget ret til at være i sin stat og til på ethvert
tidspunkt at vende tilbage til staten. EU-retten
giver også medlemsstaternes statsborgere
særlige rettigheder, herunder ret til frit at rejse
til alle medlemsstater og tage ophold på deres
territorium.
Den menneskeretlige regulering på stats-
borgerrettens område er øget i nyere tid,
særligt med vedtagelsen af konventioner
i Europarådet og nyere retspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og EU-Domstolen. Der er også gennem
tiden gennemført en række ændringer
af dansk indfødsretslovgivning, som har
bragt den i bedre overensstemmelse med
menneskeretten. Det gælder blandt andet
ændringer i lovgivningen omkring børns ret til
lige adgang til begge forældres statsborger-
skab og omkring dobbelt statsborgerskab.
I denne rapport giver vi et overblik over
menneskeretten og udviklingen vedrørende
statsborgerskab. Vi ser derefter nærmere på
otte temaer med anbefalinger til forbedringer
af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark:
• Nedsættelse af en
statsborgerskabskommission
• Beskyttelse mod statsløshed fra fødslen
• Efterkommeres adgang til dansk
statsborgerskab
• Statsborgerskab til flygtninge og statsløse
• Dispensation fra krav til statsborgerskab
• Fortabelse af statsborgerskab
• Kvasi-tab af statsborgerskab
• Generhvervelse af statsborgerskab
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I
2017-18
I Danmark kan udlændinge kun opnå dansk
statsborgerskab (også kaldet indfødsret) ved
lov. Det følger af Grundloven. Loven kan være
enten generel, som love sædvanligvis er, eller
konkret, således at udlændinge oplistes ved
navns nævnelse i et lovforslag og tildeles
indfødsret ved dets vedtagelse.
I 2017-18 er der ikke blevet vedtaget generel
lovgivning på statsborgerskabsområdet, men
der blev som vanligt vedtaget konkrete love
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0006.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
om tildeling af statsborgerskab til udlændinge.
To lovforslag blev vedtaget i 2017 og et tredje
lovforslag blev vedtaget 1. juni 2018.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
sendte i februar 2017 en notits til Folketingets
Indfødsretsudvalg om de danske forpligtelser
på indfødsretsområdet ifølge FN’s Handicap-
konvention. Notitsen beskriver Udlændinge- og
Integrationsministeriets rolle i forbindelse med
forelæggelse af dispensationsansøgninger for
Folketingets Indfødsretsudvalg og præciserer
indfødsretsmyndighedernes forpligtelser efter
handicapkonventionen.
Danmark er efter handicapkonventionen
forpligtet til at dispensere fra krav til stats-
borgerskab, som ansøgere med handicap ikke
har nogen mulighed for at opfylde på grund af
deres handicap, herunder krav om kendskab til
det danske sprog og det danske samfund.
Trods Udlændinge- og Integrationsministeriets
notits om forpligtelserne efter handicap-
konventionen strammede Folketingets
Indfødsretsudvalg i 2017 sin praksis i
dispensationssagerne. Udvalget meddelte
således afslag på dispensation fra krav til
kendskab til dansk sprog og danske forhold
i langt de fleste af de sager, som ministeriet
forelagde udvalget i 2017.
En praksisændring kan dog være på vej, efter
Indfødsretsudvalget i januar 2018 besluttede at
genbehandle en sag om en ansøger, der havde
fået afslag på dispensation. Beslutningen om
genbehandling kom efter, at statens advokat,
Kammeradvokaten, vurderede, at ansøgeren,
som led af posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD), havde udsigt til at få medhold ved
domstolene i, at vedkommende havde
været udsat for diskrimination på grund af sit
handicap, hvis udvalget fastholdt afslaget på
dispensation.
RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• nedsætter en lovforberedende indfødsrets-
kommission, der skal komme med
forslag til en reform af lovgivningen om
statsborgerskab.
• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så
børn, som er født i Danmark, automatisk får
dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de
ikke får – eller ved registrering eller erklæring
kan få – statsborgerskab i et andet land.
• indtil en lovændring kan gennemføres,
giver individuel vejledning, så forældre til
et herfødt statsløst barn straks ved barnets
fødsel orienteres om barnets ret til indfødsret
og om, hvordan forældrene ansøger herom,
og så en herfødt statsløs ung modtager
tilsvarende information ved det fyldte 18. år.
• fremsætter forslag om ændring af
indfødsretslovgivningen, så erhvervelsen af
dansk indfødsret lettes for alle ansøgere, som
enten er født her eller har haft fast og lovligt
ophold her i landet i en nærmere fastsat
periode, før de er fyldt 18 år.
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0007.png
SUMMARY
HUMAN RIGHTS AND CITIZENSHIP
The population of a state is composed of its
own nationals and resident foreign nationals.
Typically, only nationals enjoy full and equal
rights in the state. It is, and always has been,
normal for states to reserve certain rights for
their own nationals. It is also acknowledged
in human rights standards that, to a certain
extent, states may treat non-nationals
differently to nationals, without this constituting
discrimination. The most important rights that
may be reserved for nationals are the right to
vote and stand for election in general elections,
access to certain senior positions within the
state administration, access to diplomatic
protection, and an unconditional right to reside
in the state and return to the state at any time.
EU law also grants nationals of Member States
special rights, including the right to travel
freely to all Member States and reside in their
territory.
Human-rights-based regulation on the right
to citizenship has increased over time, in
particular with the adoption of conventions in
the Council of Europe and recent legal practice
from the European Court of Human Rights and
the Court of Justice of the European Union.
Subsequently, a number of amendments
have also been made to Danish citizenship
legislation, and these have brought it more
into line with human rights law. This applies
for instance to amendments to legislation
concerning children’s equal rights to both
parents’ citizenship, and in relation to dual
citizenship.
In this report, we present an overview of human
rights law and recent developments concerning
citizenship. We then examine eight topics in
more detail, and present recommendations
for improvements to the protection of human
rights in Denmark:
• Establishment of a commission on citizenship
• Protection against statelessness at birth
• Access to Danish citizenship for descendants
of immigrants
• Citizenship for refugees and stateless
persons
• Exemption from citizenship requirements
• Loss of citizenship
• Quasi-loss of citizenship
• Recovery of citizenship
DEVELOPMENTS IN HUMAN RIGHTS IN
2017-18
In Denmark, foreign nationals can only obtain
Danish nationality (also called citizenship) by
statute, i.e. by an Act adopted by Parliament.
This is required by the Danish Constitution.
Such an Act can be either general (as Acts
typically are), or specific, such that foreign
applicants are listed by name in a Bill and
awarded Danish citizenship when the Act is
adopted.
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0008.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
In 2017-18, no general legislation was adopted
within the citizenship rights area, but as normal,
specific legislation was adopted granting
citizenship to foreigners. Two Bills were adopted
in 2017, and a third on 1 June 2018.
In February 2017, the Ministry of Immigration
and Integration submitted a memo to the
Danish Parliament’s Naturalization Committee
concerning Denmark’s obligations in the
citizenship rights area pursuant to the UN
Convention on the Rights of Persons with
Disabilities. The memo describes the Ministry
of Immigration and Integration’s role in
connection with the submission of exemption
applications to the Danish Parliament’s
Naturalization Committee, and clarifies the
citizenship authorities’ obligations pursuant to
the Convention on the Rights of Persons with
Disabilities.
Pursuant to the Convention on the Rights
of Persons with Disabilities, Denmark is
obligated to grant exemptions from citizenship
requirements which applicants with a disability
do not have the possibility of fulfilling due to
their disability, including knowledge of the
Danish language and Danish society.
In spite of the memo from the Ministry of
Immigration and Integration concerning
Denmark’s obligations pursuant to the
Convention on the Rights of Persons with
Disabilities, in 2017 the Danish Parliament’s
Naturalization Committee tightened its practice
in exemption cases. The Committee rejected
applications for exemption from the Danish
language- and civic knowledge requirements in
the vast majority of the cases that the Ministry
submitted to the Committee.
A change of practice in this area is, however,
foreseen following the Naturalization
Committee’s decision of January 2018 to re-
examine a case concerning an applicant whose
application for exemption had been rejected.
The decision to re-examine this case came after
the Legal Adviser to the Danish Government
judged that if the refusal was upheld, the
applicant, who suffered from post-traumatic
stress disorder, would win a court case on the
grounds of having been subjected to disability
discrimination.
THE KEY RECOMMENDATIONS OF THE
REPORT
The Danish Institute for Human Rights
recommends that the Danish Government:
• set up an expert commission tasked with
preparing a citizenship law reform.
• take steps to amend the Danish Nationality
Act so that children born in Denmark are
automatically granted Danish citizenship
at birth provided that they are not granted
– or are able to obtain via registration or
declaration – citizenship of another country.
• until a legislative amendment can be
implemented, provide individual guidance
such that, when a stateless child is born in
Denmark, the parents are informed about
the child’s right to citizenship and how the
parents can apply for this, and such that a
stateless child born in Denmark receives
corresponding information when he/she
turns 18.
• facilitate the acquisition of Danish citizenship
for persons who are born in Denmark and
reside here lawfully and habitually, and
for persons who are lawfully an habitually
resident here for a period of time before the
age of 18.
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0009.png
KAPITEL 1
INTRODUKTION
En stats befolkning består normalt både af
dens statsborgere og af ikke-statsborgere, dvs.
udlændinge med ret til at bo i staten. Statistisk
set opdeles ikke-statsborgerne i ’indvandrere’
eller ’efterkommere’. En indvandrer er i denne
sammenhæng en person født i udlandet,
hvor ikke mindst en af forældrene er både
født i Danmark og dansk statsborger. En
efterkommer er i denne sammenhæng en
person født i Danmark, hvor ikke mindst en af
forældrene er både født i Danmark og dansk
statsborger.
Staten vil normalt give sine statsborgere bedre
rettigheder end de fastboende udlændinge.
Det kan staten gøre i overensstemmelse med
international ret, der tillader den at reservere
særlige rettigheder for statsborgere, uden
at det udgør diskrimination. Som oftest vil
valgrettigheder ved parlamentsvalg, adgang til
visse topjobs inden for statsadministrationen,
retten til diplomatisk beskyttelse og den
ubetingede ret til ophold i staten være
reserveret for statsborgere. I EU-medlems-
stater giver EU-retten desuden statsborgerne
særlige (unionsborger)rettigheder.
Det kan derfor være af stor betydning for en
stats fastboende udlændinge, at de kan få
statsborgerskab (også kaldet ’indfødsret’)
i staten og dermed opnå fulde og lige
rettigheder. Som udgangspunkt bestemmer
staten selv, på hvilke betingelser udlændinge
kan opnå dens statsborgerskab. Betingelserne
skal dog stemme med international ret for at
blive anerkendt af andre stater.
1
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0010.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 2
UDVIKLINGEN I 2017-18
2.1 UDVIKLINGEN I TAL
Ifølge den danske grundlov kan udlændinge
kun få dansk statsborgerskab ved lov. Det kan
ske ved generel lov, som indfødsretsloven, eller
ved konkret lovgivning – dvs. love om tildeling
af dansk statsborgerskab. På dansk kaldes det
’naturalisation’, når Folketinget giver individuelle
ansøgere dansk statsborgerskab. Tildelingen
af statsborgerskab sker ved, at udlændinge op-
tages på et lovforslag om tildeling af dansk stats-
borgerskab, og så bliver de statsborgere, når Folke-
tinget vedtager det lovforslag, de står opført på.
I 2017-18 er der ikke blevet vedtaget generel
lovgivning på statsborgerskabsområdet, men
der er som vanligt vedtaget konkrete love om
tildeling af statsborgerskab. I juni 2017 vedtog
Folketinget et lovforslag, hvorpå der var
optaget 2.139 ansøgere, i december 2017 et
lovforslag med 3.185 ansøgere, og i juni 2018
et lovforslag med 1.953 ansøgere.
2
Samtidig
med, at ansøgerne fik dansk statsborgerskab,
fik deres henholdsvis ca. 571, 720 og 472 børn
også statsborgerskab.
3
Blandt ansøgerne er både indvandrere,
herunder flygtninge og statsløse personer,
og efterkommere. Det antal ansøgere, som
fik dansk statsborgerskab i 2017, godt og vel
5.000 personer, må på den baggrund anses
for relativt lavt. Det afspejler, at der er sket et
fald i tildelingerne af dansk statsborgerskab
siden 2001, da et folketingsflertal begyndte at
stramme kravene til statsborgerskab, se figur 1.
FIGUR 1: DANSK STATSBORGERSKAB VED NATURALISATION, 2001-2016
Antal afgørelser
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
84 %
50%
44%
66%
72%
69%
41%
35 %
43%
62%
70%
16 %
65%
34 %
25%
28%
31 %
57 %
50%
56%
38%
30 %
30%
70 %
14%
86%
29%
71 %
75%
79 %
59%
21%
4.000
2.000
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Optagelse på lovforslag
Afslag
2012 2013 2014 2015 2016
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet.
Note: Naturalisation er, når Folketinget i en lov giver ansøgere, der alle er nævnt i loven ved navn, dansk statsborgerskab.
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0011.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Tallene i er sendt til Institut for Menneske-
rettigheder af ressortministeriet.
4
Udviklingen afspejler også et fald i andelen
af indvandrere med dansk statsborgerskab.
Mens mere end 40 procent af indvandrerne
i begyndelsen af 1980’erne var danske
statsborgere, er andelen i 2017 på omkring 25
procent, se figur 2.
Tallene i stammer fra Danmarks Statistik.
Flere efterkommere har opnået dansk
statsborgerskab, men andelen af efterkommere
med dansk statsborgerskab er siden 2006
stagneret (på godt og vel 2/3 svingende
mellem 67 og 70 procent). Udviklingen skal
bl.a. ses i lyset af, at den lempelige adgang,
efterkommere har haft til at opnå dansk
statsborgerskab ved erklæring, er blevet
ophævet (i 2004 og – efter en begrænset
genindførelse i juli 2013 – igen i 2015).
2.2 MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER
Udlændinge- og Integrationsministeriet
sendte i februar 2017 en notits til Folketingets
Indfødsretsudvalg om de danske forpligtelser
på indfødsretsområdet ifølge FN’s Handicap-
konvention.
5
Notitsen beskriver Udlændinge- og
Integrationsministeriets rolle i forbindelse med
forelæggelse af dispensationsansøgninger for
Folketingets Indfødsretsudvalg. Ansøgninger
om dispensation skal forelægges for
udvalget i henhold til bestemmelserne i et
naturalisationscirkulære fra oktober 2015.
6
Ministeriet slår fast i notitsen, at Folketingets
Indfødsretsudvalg er forpligtet til at meddele
en ansøger dispensation fra de almindelige
FIGUR 2: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE MED DANSK STATSBORGERSKAB, 1980-2018
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Antal efterkommere med dansk statsborgerskab
Antal efterkommere uden dansk statsborgerskab
Andel af efterkommere med dansk statsborgerskab (højre akse)
Antal indvandrere med dansk statsborgerskab
Antal indvandrere uden dansk statsborgerskab
Andel af indvandrere med dansk statsborgerskab (højre akse)
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Indvandrere er født i udlandet og har ingen forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes
oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Efterkommere er født her i
landet og har ingen forælder, som både er dansk statsborger og født her i landet. Tal er opgjort pr. 1. januar hvert år.
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0012.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
krav til at opnå statsborgerskab, hvis
udvalget vurderer, at ansøgeren er omfattet
af handicapkonventionen og på grund af
sit handicap er udelukket fra at opfylde
de almindelige betingelser for tildeling af
statsborgerskab. Det vil i denne sammenhæng
sige dels et krav om dokumentation
for danskkundskaber, dels en bestået
indfødsretsprøve. Det er en forudsætning for
dispensation, at ansøgeren heller ikke kan
opfylde prøvekravene på særlige vilkår eller
ved brug af hjælpemidler.
Ministeriet har i en række svar til
Indfødsretsudvalget uddybet og præciseret,
hvordan handicapkonventionens forpligtelser
skal forstås. Ministeriet har endvidere givet
udtryk for, at det i cirkulæret vil kunne
fastsættes, at en ansøger, som lider af en
langvarig funktionsnedsættelse, skal optages
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
uden at opfylde de almindelige betingelser
og uden forudgående forelæggelse for
Indfødsretsudvalget. En cirkulærebestemmelse
herom må dog efter ministeriets opfattelse
skulle være formuleret, så det er muligt for
ministeriet at konstatere, om betingelserne for
optagelse på lovforslag er opfyldt i det konkrete
tilfælde, for eksempel ved at stille krav om en
lægeerklæring, som vil skulle lægges til grund
for ministeriets behandling af sagen.
7
2.3 NYE UDFORDRINGER
Trods Udlændinge- og Integrationsministeriets
vejledning om, hvilke forpligtelser der
følger af handicapkonventionen, strammede
Folketingets Indfødsretsudvalg i 2017 sin
praksis i dispensationssagerne, se nedenfor
figur 3.
Tallene er oplyst af Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
8
FIGUR 3: DISPENSATIONER, 2013-2017
Antal afgørelser om dispensation fra de almindelige krav om danskkundskaber m.v.
2.092
100 %
96 %
2.000
83 %
90 %
80 %
1.500
1.419
70 %
60 %
1.000
50 %
40 %
500
189
9%
3%
26 %
289
191
30 %
20 %
10 %
0%
0
2013
Afslag
2014
2015
2016
2017
Dispensation
Andel afslag (højre akse)
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Note: Det er Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan give ansøgere om statsborgerskab dispensation for krav til danskkundskaber m.v.
Tallene for 2013 er opgjort pr. 4. oktober 2017. Tallene for 2014-2017 er opgjort pr. 29. september 2017.
12
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Som det fremgår, blev der i 2017 meddelt afslag
på dispensation fra sprog- og videnskravene
i 96 procent af de sager, som ministeriet
har forelagt udvalget efter cirkulæret, der
er udformet i overensstemmelse med
handicapkonventionen. Under den tidligere
regering var afslagsprocenten i 2014 på 3
procent. Det er utvivlsomt, at praksisændringen
er politisk – i højere grad end retligt – bestemt.
Venstres indfødsretsordfører udtalte således
under førstebehandlingen af et lovforslag i
foråret 2017, at folketingsflertallet i udvalget
var skiftet, så hvor der i den sidste periode blev
meddelt dispensation til praktisk talt alle, var
det nu blevet ”meget, meget vanskeligt at få
dispensation, i hvert fald fra sprogkravene”.
Det skyldtes, at Venstre var enigt med Dansk
Folkeparti i, at ”hvis man ikke kan dansk, så
er man ikke dansker (…)”, hvorved ordføreren
tilføjede, at vi ”giver altså ikke dispensation til
mennesker, der ikke kan dansk”.
9
I januar 2018 besluttede Folketingets
Indfødsretsudvalg at genbehandle en sag,
hvori ansøgeren var meddelt afslag på
dispensation. Beslutningen om genbehandling
var et resultat af en vurdering fra statens
advokat, Kammeradvokaten, om, at hvis
afslaget på dispensation blev fastholdt, ville
ansøgeren, som led af PTSD, få medhold
ved domstolene i, at vedkommende havde
været udsat for diskrimination på grund af
sit handicap. Ved den lejlighed gav Venstres
indfødsretsordfører over for pressen udtryk
for, at der ville ske ændringer i praksis
og/eller regelgrundlaget. I regeringens
indfødsretsudspil fra maj 2018 foreslås det at
styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse
med behandlingen af ansøgninger om dansk
statsborgerskab ved oprettelse af en ny
enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som
af Indfødsretsudvalget kan anmodes om en
”second opinion”, hvis der opstår tvivl om
behandlingen af lægeerklæringer.
10
2.4 PRINCIPIELLE AFGØRELSER PÅ
OMRÅDET
Der er i 2017-18 afsagt tre principielle domme
på statsborgerrettens område:
Højesteret afsagde den 9. maj 2017 dom i
en sygdomssag vedrørende tre ansøgere,
som havde fået afslag på dispensation fra
de almindelige krav til statsborgerskab om
dokumentation af danskkundskaber og
en bestået indfødsretsprøve. Højesteret
udtalte i overensstemmelse med en
tidligere højesteretsdom,
11
at Danmarks
folkeretlige forpligtelser forudsættes
efterlevet ved Folketingets og Folketingets
Indfødsretsudvalgs udøvelse af skønnet over,
om en ansøger skal opnå statsborgerskab.
Højesteret udtalte desuden, at forbuddet mod
handicapdiskrimination indebærer, at der skal
dispenseres fra kravet om danskkundskaber
m.v., hvis ansøgeren har en langvarig
funktionsnedsættelse, og som følge heraf
ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til
at kunne opfylde sprogkrav m.v. Højesteret
afviste imidlertid efter en konkret vurdering
de tre ansøgeres krav om kompensation.
Højesteret fandt ikke, at ansøgerne
havde været udsat for konventionsstridig
forskelsbehandling m.v., ligesom retten
ikke fandt, at de begrundelser, ansøgerne
havde fået for afslagene på dispensation,
var mangelfulde i forhold til Danmarks
internationale forpligtelser.
12
Højesteret
udtalte om begrundelsesspørgsmålet mere
generelt, at bestemmelsen i Den Europæiske
Konvention om Statsborgerrets artikel 11
er anvendelig i forhold til både afslag på
dispensation, der meddeles af et ministerium
og afslag, der meddeles efter en afgørelse
truffet af Folketingets Indfødsretsudvalg.
Højesteret udtalte, at en begrundelse skal
”have et indhold (retligt og faktuelt), der
giver ansøgeren et rimeligt grundlag for
at bedømme, hvad årsagen til afslaget
på indfødsret er”. Højesteretsdommen
13
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
vedrørte dispensationsbestemmelserne i
de nu ophævede naturalisationscirkulærer
fra 2006 og 2008. Disse bestemmelser var
ikke – som bestemmelsen i 2013-cirkulæret
og det gældende cirkulære fra 2015 –
udformet i overensstemmelse med FN’s
Handicapkonvention.
Københavns Byret afsagde den 25.
september 2017 dom i en lignende
statsborgerskabssag, hvor Folketingets
Indfødsretsudvalg havde meddelt afslag på
dispensation fra sprog- og videnskravene.
Ansøgeren havde under sagsanlægget mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet krævet
godtgørelse, fordi hun havde været udsat for
forskelsbehandling på grund af sit handicap i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Københavns Byret fandt det godtgjort, at
ansøgeren opfyldte de konventionsmæssige
krav til dispensation, og at hun derfor ved
afslaget på dispensation fra sprogkravet m.v.,
havde været udsat for forskelsbehandling
på grund af sit handicap i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14, jf. artikel 8, FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheders artikel
26 og FN’s Handicapkonventions artikler 1,
2, 4 og 5 samt 18. Byretten lagde vægt på, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke
havde bestridt, at ansøgeren opfyldte kravene
til dispensation. Retten fandt det imidlertid
ikke godtgjort, at krænkelsen havde påvirket
ansøgeren på en sådan måde, at hun skulle
tilkendes en godtgørelse.
13
Vestre Landsret afsagde den 5. januar
2018 dom i en statsborgerskabssag, hvor
Folketingets Indfødsretsudvalg havde meddelt
afslag på dispensation fra det såkaldte
selvforsørgelseskrav. Ansøgeren havde på
grund af et handicap ikke kunnet opnå ordinær
beskæftigelse eller uddannelse, men var
placeret i et ressourceforløb, der foreløbig
skulle vare til 2020. Over for Udlændinge- og
Integrationsministeriet havde hun krævet, at
udvalgsbeslutningen blev ophævet og sagen
behandlet igen under korrekt inddragelse af
Danmarks internationale forpligtelser. Desuden
krævede hun at få godtgørelse. Til støtte for sin
sag havde hun anført, at hun ikke kunne opfylde
selvforsørgelseskravet på grund af sit handicap,
og at der derfor skulle dispenseres fra dette
krav. Landsretten fandt, at Indfødsretsudvalgets
vurdering af dispensationsspørgsmålet var
direkte forbundet med spørgsmålet om
optagelse af ansøgeren på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, og dermed måtte den
anses som en del af lovgivningsprocessen. En
domstolsprøvelse heraf var derfor udelukket
efter grundlovens § 21 og 41. Landsretten
afviste desuden godtgørelsespåstanden, idet
retten fandt, at det måtte lægges til grund, at
der var mulighed for, at sagsøgeren kunne opnå
et flexjob og dermed havde rimelig udsigt til at
kunne opfylde selvforsørgelseskravet. På den
baggrund fandt landsretten, at hun befandt sig
i en situation, der var sammenlignelig med den,
som personer uden et tilsvarende handicap
befandt sig i, og hun fandtes således ikke at
have været udsat for handicapdiskrimination.
2.5 INTERNATIONALE ORGANERS
VURDERING AF DANSKE FORHOLD
FN’s Børnekomité kom den 29. september
2017 med en række anbefalinger til
Danmarks indsats for børn og unge.
14
Komitéen anbefalede bl.a., at Danmark giver
alle statsløse børn, der er født i Danmark,
statsborgerskab ved fødslen.
15
14
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0015.png
KAPITEL 3
MENNESKERETTEN
3.1 KORT OM DEN INTERNATIONALE
RAMME
Verdenserklæringen om Menneskerettig-
hederne fastslår princippet om, at enhver har
ret til et statsborgerskab, og at ingen vilkårligt
må nægtes retten til at skifte statsborgerskab
eller fratages sit statsborgerskab.
16
Det er således et grundlæggende
menneskeretligt princip, at enhver har ret til et
statsborgerskab, og at statsløshed skal undgås.
Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at enhver
får et statsborgerskab, og at statsløshed ikke
opstår allerede fra fødslen. Det skyldes blandt
andet, at den enkelte stat ifølge international
ret selv kan bestemme, om den primært vil
tildele statsborgerskab på grundlag af det
såkaldte afstamningsprincip (ius sanguinis),
hvorved et statsborgerskab ”arves” fra
forældrene, eller på grundlag af det såkaldte
territorialprincip (ius soli), hvorved fødsel på
territoriet giver ret til statsborgerskab – enten
ved fødslen eller senere under visse nærmere
angivne betingelser. Når staterne anvender
forskellige tildelingsprincipper, kan der opstå
både tilfælde af dobbelt statsborgerskab og
statsløshed.
Det har således ikke været så let at få
gennemført princippet om enhvers ret til
et statsborgerskab i de store menneske-
rettighedskonventioner. Staterne er meget
utilbøjelige til at fraskrive sig retten til selv
at bestemme, hvem der skal være deres
statsborgere, og international ret anerkender, at
staterne som udgangspunkt selv har denne ret.
Ingen af de internationale konventioner med
undtagelse af den regionale amerikanske
menneskerettighedskonvention indeholder
en bestemmelse om, at enhver har ret
til et statsborgerskab. FN’s Konvention
om Borgerlige og Politiske Rettigheder
17
og FN’s Børnekonvention
18
fastslår dog,
at ethvert barn har ret til at erhverve et
statsborgerskab. Andre konventioner
forbyder diskrimination på statsborgerrettens
område, blandt andre FN’s Konvention om
Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination
mod Kvinder (kvindekonventionen),
FN’s Konvention om Afskaffelse af
Alle Former for Racediskrimination
(racediskriminationskonventionen) og FN’s
Konvention om Rettigheder for Personer
med Handicap (handicapkonventionen). FN
har desuden vedtaget flere konventioner og
konventionsbestemmelser, der skal beskytte
statsløse og forhindre statsløshed. Blandt
de vigtigste kan nævnes FN’s Konvention
om Statsløse Personers Retsstilling fra 1954
(1954-konventionen) og FN’s Konvention
om Begrænsning af Statsløshed fra 1961
(1961-konventionen).
1954-konventionen om statsløse personers
retsstilling indeholder en bestemmelse om,
at deltagerstater så vidt muligt skal lette
statsløse personers optagelse i samfundet og
opnåelse af statsborgerskab.
19
Staterne skal
navnlig på enhver måde bestræbe sig på at
fremskynde behandlingen af ansøgninger om
statsborgerskab og nedsætte afgifterne for og
omkostningerne ved sagernes behandling til
det mindst mulige. En lignende bestemmelse
15
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
findes i FN’s Konvention om Flygtninges
Retsstilling (flygtningekonventionen) fra 1951.
20
1961-konventionen om begrænsning af
statsløshed indeholder bestemmelser,
som forpligter deltagerstaterne til at tildele
statsborgerskab til personer, der er født på
deres territorium, og som ellers ville blive
statsløse. Ligeledes indeholder konventionen
en række forbud mod fratagelse af
statsborgerskab, hvis det fører til statsløshed.
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)
har siden 2011, da 1961-konventionen
kunne fejre 50-årsdagen for sin underskrift,
stået for en række tiltag til bekæmpelse af
statsløshed. Blandt andet er der udstedt
en række retningslinjer om beskyttelse
af statsløse personer og begrænsning af
statsløshed.
21
Desuden har UNHCR opfordret
FN-medlemsstaterne til at ratificere
statsløshedskonventionerne, hvilket har
medført en markant stigning i antallet af
lande, der nu er forpligtede af både 1954- og
1961-konventionen.
22
Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention indeholder ikke en bestemmelse
om retten til et statsborgerskab. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har dog i flere sager peget på muligheden
for, at vilkårlig fratagelse eller nægtelse af
statsborgerskab vil kunne rejse spørgsmål
efter konventionens artikel 8 om retten til
respekt for privatlivet på grund af indvirkningen
på individets privatliv og navnlig i lyset af
international rets bestræbelser på at undgå
statsløshed.
23
I sagen
Genovese mod Malta
fra oktober
2011 fastslog Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol, at afslag på statsborgerskab
kan rejse spørgsmål efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8
på grund af den indvirkning, det har på en
persons privatliv. Domstolen bemærkede,
at privatlivsbegrebet er tilstrækkeligt bredt
til at kunne rumme aspekter af en persons
sociale identitet, og selv om afslaget på
statsborgerskab i den konkrete sag ikke
krænkede konventionens artikel 8, så havde
det en sådan betydning for ansøgerens
sociale identitet, at det faldt inden for
anvendelsesområdet for artikel 8. Det betød,
at konventionens artikel 14 om forbud mod
diskrimination blandt andet på grundlag af
fødsel henholdsvis i og uden for ægteskab
fandt anvendelse. Da ansøgeren ikke havde
ret til sin fars statsborgerskab med den
begrundelse, at han var født uden for ægteskab,
og da der ikke fandtes nogen objektiv og
rimelig begrundelse for at forskelsbehandle
børn født henholdsvis i og uden for ægteskab
i relation til retten til en fars statsborgerskab,
udgjorde forskelsbehandlingen efter
Domstolens opfattelse diskrimination i strid
med konventionens artikel 14, jf. artikel 8.
24
Europarådet har gjort et stort arbejde på
statsborgerrettens område. Rådet har
vedtaget konventioner om statsborgerskab
og afgivet en lang række anbefalinger om
gennemførelsen af retten til et statsborgerskab.
En de vigtigste konventioner, som Danmark
har tiltrådt, er Den Europæiske Konventionen
om Statsborgerret fra 1997 (Europarådets
Statsborgerretskonvention). Konventionen
fastsætter regler om statsborgerskabs
erhvervelse og fortabelse, og den bygger på
de grundlæggende principper, at enhver har
ret til et statsborgerskab, og at statsløshed skal
undgås. Europarådet vedtog endvidere i 2009
konventionen om undgåelse af statsløshed
i relation til statssuccession.
25
Danmark har
hverken ratificeret eller underskrevet denne
konvention.
Det skal tilføjes, at selv om EU ikke har fået
overdraget kompetence på statsborgerrettens
område, så skal medlemsstaterne også på
16
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
dette område under visse omstændigheder
handle i overensstemmelse med EU-retten.
Dette er fastslået i flere principielle domme
fra EU-Domstolen, blandt andre
Rottmann
fra
2010.
26
Rottmann-dommen handler om en
østrigsk statsborger, Janko Rottmann, som
havde erhvervet tysk statsborgerskab ved
naturalisation og derved fortabt sit østrigske
statsborgerskab. Efterfølgende fik de tyske
myndigheder oplyst, at Rottmann var sigtet
for bedrageri i Østrig. Da Rottmann ikke havde
oplyst noget om sigtelsen, da han ansøgte
om statsborgerskab, og således havde fortiet
en afgørende oplysning, besluttede de tyske
myndigheder, at hans tyske statsborgerskab
skulle tilbagekaldes på grund af svig. Ved
tilbagekaldelsen ville Rottmann også fortabe
sit unionsborgerskab.
27
Spørgsmålet til EU-
Domstolen var, om EU-retten var til hinder for
en sådan tilbagekaldelse. Domstolen udtalte,
at unionsborgerskabet tilsigter at udgøre den
grundlæggende status for medlemsstaternes
statsborgere, og den fandt det klart, at
Rottmann var i en situation, der efter sin natur
og sine konsekvenser var omfattet af EU-retten.
Som følge deraf skal medlemsstaterne ved
udøvelsen af deres kompetence vedrørende
statsborgerskab overholde EU-retten.
28
Principielt fandt Domstolen det ikke
udelukket, at en medlemsstat kunne
tilbagekalde et statsborgerskab, der var
erhvervet ved svig – heller ikke selv om
den pågældende statsborger derved ville
fortabe sit unionsborgerskab. Domstolen
forudsatte imidlertid, at de nationale domstole
undersøgte, om tilbagekaldelsesafgørelsen
overholdt EU-rettens proportionalitetsprincip
for så vidt angår virkningerne af tilbage-
kaldelsen for den berørte person, herunder
om vedkommende havde mulighed
for at generhverve sit statsborgerskab i
hjemmedlemsstaten.
29
Det skal bemærkes, at Domstolen præciserede,
at princippet om overholdelse af EU-retten,
herunder proportionalitetsprincippet, gælder
for både staten, der har tildelt en person
sit statsborgerskab (ved naturalisation) og
hjemstaten. For hjemstaten gælder det i
relation til afgørelsen af spørgsmålet om
muligheden for at generhverve det oprindelige
statsborgerskab.
30
3.2 KORT OM DE DANSKE REGLER PÅ
OMRÅDET
Danmark fik sin første generelle lov om
erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab
i 1898. Loven byggede på grundloven af 1849,
der indeholdt en bestemmelse, som svarer
til den, vi stadig i dag finder i grundloven, om,
at udlændinge kun kan få statsborgerskab
(indfødsret) ved lov.
31
Tildelingen af statsborgerskab kan ske ved
både generel lov og ved en konkret lov, hvori
udlændinge oplistes ved navns nævnelse i
lovforslaget og tildeles statsborgerskab ved
lovforslagets vedtagelse.
De tre generelle indfødsretslove vi har vedtaget
i Danmark, indfødsretslovene af 1898, 1925 og
1950, bestemte alle, at efterkommere kunne
anses som danske ved myndighedsalderens
indtræden (ifølge 1950-loven dog først, når de
afgav en erklæring om deres ønske om det til
Statsforvaltningen).
Reglen om efterkommernes retskrav på
statsborgerskab blev modificeret med
virkning fra 2000 og ophævet i 2004. Ifølge
bemærkningerne til 2004-lovforslaget
var et folketingsflertal af den opfattelse,
at der med udviklingen i Danmarks
befolkningssammensætning ikke længere var
den fornødne sikkerhed for, at de personer,
som var omfattet af erklæringsreglen, altid
var integreret på det niveau, som måtte være
en forudsætning for at få statsborgerskab.
32
17
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Flertallet fandt det mest hensigtsmæssigt,
at Folketinget også i disse sager tildelte
statsborgerskab ved konkret lovgivning
– og stillede de samme betingelser til
efterkommere som til indvandrere. Der
blev således ikke længere taget hensyn til
efterkommernes socialisering gennem deres
opvækst i Danmark. En lovændring i 2014
gjorde det dog igen muligt for efterkommere at
erhverve indfødsret ved erklæring, men reglen
herom blev (igen) ophævet med virkning fra 1.
marts 2016.
33
Blandt andre væsentlige ændringer af
indfødsretsloven kan nævnes ændringen fra
2014, som betød, at dobbelt statsborgerskab
accepteres med virkning fra 1. september
2015.
34
Sideløbende med ændringerne af
indfødsretsloven er kravene til at
opnå statsborgerskab efter ansøgning
(naturalisation) blevet strammet i 2002, 2005,
2008 og 2015. Kravene har traditionelt været
bestemt ved aftale i først Rigsdagens og senere
Folketingets Indfødsretsudvalg. I de senere
år er kravene aftalt af et flertal af Folketingets
partier. Kravene kan således ikke findes i en
lov, men den politiske aftale er offentliggjort
i form af et cirkulære om naturalisation
(naturalisationscirkulæret).
I naturalisationscirkulæret stilles der en række
krav om, at en ansøger ikke må have gæld
til det offentlige, skal være selvforsørgende,
ikke må have begået kriminalitet og skal have
kendskab til det danske sprog og viden om
danske samfundsforhold med videre. Navnlig
selvforsørgelseskravet og sprogkravet, som
har et højere niveau i Danmark end i noget
andet europæisk land, har bevirket, at mange
udlændinge ikke har kunnet blive danske
statsborgere.
35
18
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0019.png
KAPITEL 4
NEDSÆTTELSE AF EN
STATSBORGERSKABSKOMMISSION
4.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: ØGET
INTERNATIONAL REGULERING PÅ
STATSBORGERRETSOMRÅDET
Som nævnt er den menneskeretlige
regulering på statsborgerrettens område
øget i nyere tid, særligt med vedtagelsen af
konventioner i Europarådet i 1997 og 2009
og nyere retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og EU-
Domstolen.
4.2 DANSKE FORHOLD: INGEN
REFORMERING AF STATSBORGER-
RETTEN SIDEN 1950
Der er gennem tiden gennemført en række
ændringer af indfødsretslovgivningen, som
har bragt den i bedre overensstemmelse
med menneskeretten, blandt andet
om børns lige adgang til at erhverve
begge forældres statsborgerskab og om
dobbelt statsborgerskab. Ikke alle regler i
indfødsretsloven er dog blevet afstemt efter
hinanden eller tilpasset det moderne samfund.
4.3 KONKLUSION
Den danske indfødsretslovgivning har som
nævnt ikke siden 1950 været underkastet
en mere overordnet omfattende analyse til
sikring af, at den svarer til nutidens behov og i
det hele lever op til Danmarks internationale
forpligtelser i forhold til statsborgerskab.
Derfor er der efter Institut for Menneske-
rettigheders opfattelse behov for, at der
nedsættes en indfødsretskommission
bestående af blandt andre folketings-
medlemmer, repræsentanter for myndigheder
og flygtninge- og indvandrerorganisationer
samt Advokatrådet, eksperter m.fl. Formålet
med en sådan kommission skal være
at komme med forslag til en ny samlet
indfødsretslovgivning tilpasset nutidens forhold
og udarbejdet i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser i forhold
til statsborgerskab.
ANBEFALING
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• nedsætter en lovforberedende indfødsrets-
kommission, der skal komme med
forslag til en reform af lovgivningen om
statsborgerskab.
19
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0020.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 5
BESKYTTELSE MOD STATSLØSHED FRA FØDSLEN
5.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: ENHVER HAR RET TIL ET
STATSBORGERSKAB
Det er som anført ovenfor under afsnit 3.1.
et grundlæggende menneskeretligt princip,
at enhver har ret til et statsborgerskab, og
at statsløshed skal undgås. Alligevel er der
ikke sikkerhed for, at statsløshed ikke opstår
allerede fra fødslen, bl.a. fordi staterne
anvender forskellige tildelingsprincipper,
f.eks. kan et barn blive statsløst, hvis det
fødes i land, der tildeler statsborgerskab
efter det såkaldte afstamningsprincip (et ius
sanguinis-land) af forældre fra et land, der
tildeler statsborgerskab efter det såkaldte
territorialprincip (ius soli-land).
Statsløshed kan også opstå af en række andre
grunde som for eksempel i forbindelse med
opløsning af stater, hvilket for eksempel
borgere fra det tidligere Sovjetunionen og
Eksjugoslavien har oplevet. Statsløshed
kan også skyldes etnisk diskrimination og
kønsdiskrimination – en del romaer er for
eksempel statsløse, og børn kan blive statsløse
i lande, hvor enten kvinder eller mænd, under
visse omstændigheder, ikke kan overføre deres
statsborgerskab til deres børn.
De internationale konventioner tager først og
fremmest sigte på at forebygge, at statsløshed
opstår ved fødslen.
Børnekonventionen bestemmer, at et barn fra
fødslen har ret til at opnå et statsborgerskab.
Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen
af denne ret i overensstemmelse med deres
nationale lovgivning og deres forpligtelser
ifølge relevante internationale instrumenter på
dette område, især hvis barnet ellers vil blive
statsløst.
36
Statsløsekonventionen fra 1961 forpligter
Danmark til at give statsborgerskab til
personer, der er født på dansk territorium,
og som ellers ville blive statsløse. Stats-
borgerskabet kan gives ved fødslen i
henhold til lov eller senere efter ansøgning.
I sidstnævnte tilfælde kan staten stille op
til fire betingelser: 1) at ansøgning indgives
inden for et bestemt tidsrum, der senest kan
begynde ved 18-årsalderen og tidligst ophøre
ved 21-årsalderen, 2) at ansøger har haft
fast bopæl/ophold i staten i en vis periode,
der højst må være 5 år umiddelbart forud
for ansøgningens indgivelse eller 10 år i alt,
3) at ansøger ikke er fundet skyldig i nogen
forbrydelse mod staten eller er blevet idømt
fængselsstraf på 5 år eller mere for en strafbar
handling, og 4) at ansøger altid har været
statsløs.
37
UNHCR’s retningslinjer om statsløshed
indeholder fortolkningsbidrag til konventionen,
men er ikke juridisk bindende for staterne. I
retningslinje nr. 4 vedrørende konventionens
artikler 1-4
38
anføres det blandt andet, at børne-
konventionens bestemmelser udgør vigtige
fortolkningsbidrag for 1961-konventionen, og
at det følger af børnekonventionen, at et barn
ikke bør udsættes for statsløshed i en længere
periode, men bør få et statsborgerskab ved
eller så hurtigt som muligt efter fødslen.
39
En stat er dog ikke forpligtet til at give
20
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
statsborgerskab til et barn, som fødes statsløs
på statens territorium, hvis barnet har ret til
forældrenes statsborgerskab ved registrering
eller erklæring. Det gælder dog kun, hvis
barnet kan få forældrenes statsborgerskab
umiddelbart efter fødslen, og staten ikke på et
skønsmæssigt grundlag kan afslå tildelingen af
statsborgerskab.
40
For flygtninges børn vil forældrenes flygtninge-
status være til hinder for, at de kan kontakte
oprindelseslandets myndigheder. Hvis
børnene ikke automatisk får en af forældrenes
statsborgerskab, vil de være statsløse i den
forstand, at ingen stat i medfør af sin lovgivning
anser dem som sine statsborgere. I så fald
gælder garantierne i statsløsekonventionen,
således at de pågældende har ret til værts-
landets statsborgerskab.
41
Får de derimod
automatisk forældrenes statsborgerskab, er
de ikke omfattet af statsløsekonventionen fra
1961, men kan være faktisk statsløse, da de i
realiteten ikke har et land, der beskytter dem.
Slutakten til Statsløsekonventionen anbefaler,
at sådanne personer så vidt muligt behandles
som statsløse personer.
42
I UNHCR’s retningslinje nr. 4 slås det endvidere
fast, at kravet om ”habitual residence” (fast
bopæl/ophold i staten), som konventionen
tillader, skal forstås som et krav om ”stabilt,
faktisk ophold” og ikke skal ses som et udtryk
for et krav om lovligt ophold eller en formel
opholdsret. Det præciseres, at konventionen
ikke tillader stater at stille krav om ”lovligt
ophold”.
43
Endelig anføres det i de pågældende
retningslinjer, at staterne skal informere berørte
forældre om, hvordan de søger statsborgerskab
til deres børn, som ellers vil blive statsløse eller
vil have et uafklaret statsborgerskabsforhold.
44
Europarådets statsborgerretskonvention
bestemmer blandt andet, at en deltagerstat
skal lovgive således, at statsborgerskab
erhverves af børn, der er født på statens
territorium, og som ikke ved fødslen
erhverver statsborgerskab i nogen anden
stat. Statsborgerskabet skal kunne erhverves
automatisk ved fødslen i henhold til lov
eller senere efter ansøgning. Det kan efter
konventionen bestemmes, at ansøgning kun
kan indgives af personer med fast lovligt ophold
i staten i en periode på højst 5 år umiddelbart
forud for indgivelse af ansøgningen.
45
5.2 DANSKE FORHOLD:
DANSK LOVGIVNING SIKRER
MINIMUMSBESKYTTELSE MOD
STATSLØSHED
Danmark har gennemført sine forpligtelser efter
børnekonventionen i naturalisationscirkulæret.
Efter cirkulæret kan børn, der er født statsløse
i Danmark, optages på et lovforslag om
indfødsretsmeddelelse uden at opfylde de
betingelser, som stilles for denne procedure.
Det er dog et krav, at de pågældende søger
indfødsret, inden de fylder 18 år, og at de har
folkeregisteradresse her i landet.
46
Danmarks forpligtelser efter statsløse-
konventionen fra 1961 er ligeledes gennemført
i naturalisationscirkulæret. Cirkulæret giver
personer, som er født statsløse i Danmark
og altid har været statsløse, ret til dansk
indfødsret, dog således at der stilles alle de
betingelser, som det er tilladt at stille efter
konventionen. De pågældende skal således
søge om indfødsret mellem det fyldte 18.
og 21. år, og de må ikke være fundet skyldig
i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed,
ikke være idømt fængselsstraf på 5 år eller
derover for en strafbar handling, at de skal
aktuelt have bopæl i Danmark og derudover
have haft fast bopæl her i landet i 5 år
umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse
eller 8 år i alt.
47
Reglen om ’fast bopæl’ skal
forstås i overensstemmelse med kravet i
statsløsekonventionen fra 1961 om ’habitual
21
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0022.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
residence’, det vil sige, som ovenfor nævnt, et
stabilt faktisk ophold.
48
Reglerne om herfødte statsløse personers
retskrav på dansk indfødsret er således ikke
fastsat ved lov, men alene i naturalisations-
cirkulæret. Dette kan være problematisk,
blandt andet fordi der ikke er enighed mellem
Folketingets partier om kun at stille de
betingelser, der nævnes i statsløsekonventionen
fra 1961. Uenigheden har i tre tilfælde ført til, at
ansøgninger fra herfødte statsløse personer har
været offentligt drøftet.
49
FN’s Børnekomité anbefalede i september
2017 Danmark at give alle herfødte statsløse
børn dansk statsborgerskab ved fødslen.
Mange andre lande har gennemført en
ordning, hvorefter de automatisk ved fødslen
giver deres statsborgerskab til børn, som
er født på deres territorium, hvis børnene
ikke ved fødslen erhverver – eller eventuelt
ikke har ret til at erhverve – et andet lands
statsborgerskab. Denne tilgang sikrer en
mere effektiv opfyldelse af bestemmelserne
i statsløsekonventionen fra 1961 og i
børnekonventionen om staternes forpligtelse til
at give deres statsborgerskab til personer, der
er født på deres territorium, og som ellers ville
blive statsløse.
Ifølge Danmarks Statistik er der i Danmark
mere end 500 personer, som er født i Danmark
og er statsløse, jf. oversigten nedenfor i figur
4. Stort set alle må formodes at ville få dansk
statsborgerskab, hvis de ansøgte om det.
Tallene stammer fra Danmarks statistik.
FIGUR 4: STATSLØSE FØDT I DANMARK, 2008-2017
Antal statsløse
900
823
800
700
600
760
528
500
400
300
200
100
0
21
28
468
383
303
233
195
311
434
31
30
18
21
18
27
28
33
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Under 21 år
Over 21 år
Kilde: Danmarks Statistik
Note: FN's Børnekonvention og FN's Konvention om Begrænsning af Statsløshed fra 1961 giver statsløse personer født i Danmark ret til
dansk statsborgerskab. Dog kan der efter 1961-konventionen i begrænset omfang opstilles betingelser for adgangen til statsborgerskab.
22
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0023.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
5.3 KONKLUSION
Instituttet antager, at en af grundene til, at der
er et så relativt stort antal herfødte statsløse
børn og unge, som er forblevet statsløse, er,
at de selv og/eller deres forældre ikke har
kendskab til deres konventionsmæssige krav på
dansk statsborgerskab.
Institut for Menneskerettigheder finder, at
Danmarks internationale forpligtelser til at
undgå statsløshed mest effektivt vil kunne
gennemføres ved lovgivning, der sikrer, at
herfødte statsløse børn automatisk erhverver
dansk indfødsret ved fødslen. Dette svarer til,
hvad FN’s Børnekomité har anbefalet.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler
derfor, at regeringen:
• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så
børn, som er født i Danmark, automatisk får
dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de
ikke får – eller ved registrering eller erklæring
kan få – statsborgerskab i et andet land.
• indtil en lovændring kan gennemføres,
giver individuel vejledning, så forældre til
et herfødt statsløst barn straks ved barnets
fødsel orienteres om barnets ret til indfødsret
og om, hvordan forældrene ansøger herom,
og så en herfødt statsløs ung modtager
tilsvarende information ved det fyldte 18. år.
23
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0024.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 6
EFTERKOMMERES ADGANG TIL DANSK
STATSBORGERSKAB
6.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: LEMPELIG ADGANG TIL
STATSBORGERSKAB FOR PERSONER
FØDT OG/ELLER OPVOKSET I STATEN
Enhver har ret til et statsborgerskab.
Statsborgerskab opnås normalt ved, at
staterne i deres lovgivning giver børn
statsborgerskab ved fødslen enten efter det
såkaldte afstamningsprincip eller det såkaldte
territorialprincip (se om principperne ovenfor
under afsnit 3.1). Børn med et fremmed
statsborgerskab har ikke et menneskeretligt
krav på selv at kunne søge om og få en
værtsstats statsborgerskab.
Europarådet (Ministerkomitéen) anbefaler
imidlertid, at staterne letter erhvervelsen af
statsborgerskab for børn med lovligt ophold
på deres territorium, særligt hvis børnenes
forældre også er født i den pågældende
stat.
50
Europarådet anbefaler også, at børn
af en vis modenhed selv skal kunne søge om
statsborgerskab, eventuelt med støtte fra en
repræsentant.
Ydermere anbefaler Europarådet:
• at staterne behandler børn, som i praksis
er ”statsløse”, fordi de vokser op i et andet
land end det, hvori de har statsborgerskab,
på samme måde som børn, der retligt set er
statsløse,
• at staterne ikke stiller særlige krav
til adoptionsbørns erhvervelse af
statsborgerskab, og
• at staterne ikke erklærer børn, som i god
tro har været behandlet som statsborgere
igennem en vis periode, for ikke-
statsborgere.
51
Den europæiske konvention om statsborgerret
pålægger deltagerstaterne at lette
erhvervelsen af deres statsborgerskab for en
række persongrupper med særlig tilknytning til
staten, herunder:
• udenlandske adoptivbørn,
• personer, som er født i staten og har lovligt og
fast ophold der, og
• personer, som inden det fyldte 18. år har haft
lovligt og fast ophold i staten.
52
6.2 DANSKE FORHOLD: INGEN LEMPELIG
ADGANG TIL STATSBORGERSKAB FOR
EFTERKOMMERE
Den danske indfødsretslov blev 1. juli 2014
ændret, således at børn af en dansk far,
mor eller medmor, der er født efter denne
dato, erhverver dansk statsborgerskab ved
fødslen.
53
Børn, der er født af danske forældre
før 1. juli 2014, har ret til statsborgerskab
(efter ansøgning), uden at der stilles særlige
betingelser, herunder om ophold i landet.
54
Udenlandske børn under 12 år, der
adopteres af danske forældre ved en dansk
adoptionsbevilling (eller ved en særligt
anerkendt udenlandsk adoptionsbevilling),
erhverver dansk statsborgerskab ved
24
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
adoptionen.
55
Andre adoptivbørn, herunder
ældre udenlandske adoptivbørn og
stedbarnsadopterede børn, skal ansøge
om statsborgerskab og opfylde en række
betingelser.
56
Hittebørn anses, indtil andet oplyses, for at
have dansk statsborgerskab.
57
Udenlandske børn vil i øvrigt normalt kunne
få dansk statsborgerskab sammen med
deres forældre, hvis disse får statsborgerskab
efter ansøgning (ved naturalisation).
58
Kan
forældrene imidlertid ikke opfylde kravene,
eller ønsker de ikke at ansøge om dansk
statsborgerskab, kan deres børn ikke opnå
”afledt indfødsret” gennem forældrene, og de
kan normalt heller ikke selv ansøge om dansk
statsborgerskab.
Det almindelige alderskrav ved ansøgning er
18 år, og det kan kun fraviges i tilfælde, hvor
et barn ikke har (en teoretisk) mulighed for
at opnå statsborgerskab som biperson til en
forælder, der søger om statsborgerskab. Det
afgørende er forældrenes ansøgningsmulighed
– ikke om de rent faktisk kan kvalificere sig til
af få statsborgerskab. Kun i de tilfælde, hvor
forældrene ikke kan søge efter lovgivningen,
for eksempel fordi de allerede er danske
statsborgere, kan barnet selv optræde som
ansøger.
59
Mange udenlandske børn vil således
være afskåret fra at få dansk statsborgerskab, så
længe de er børn. Det gælder også flygtninges
børn, også selv om de er født her i landet og i
praksis er statsløse, idet de i realiteten ikke har
noget andet land, der kan yde dem beskyttelse.
De må således vente til de er 18 år, før de får
ret til at ansøge om dansk statsborgerskab,
og til den tid vil de, selv om de er født og/
eller opvokset her i landet, skulle opfylde alle
de almindelige betingelser for at kunne opnå
statsborgerskab ved naturalisation.
60
6.3 KONKLUSION
Den danske lovgivning om efterkommeres
adgang til statsborgerskab er meget restriktiv
sammenlignet med lovgivningen i europæiske
lande, vi normalt sammenligner os med, der
ofte tager ansvaret for personer, der er født og/
eller vokset op på deres territorium.
61
Danmark har ikke, som mange andre lande,
efterkommet internationale anbefalinger om
at give udenlandske børn ret til selvstændigt
at søge og erhverve statsborgerskab. Til
sammenligning kan nævnes, at børn med
permanent ophold i Sverige har kunnet opnå
statsborgerskab siden 2001 ved at afgive en
erklæring om, at de ønsker at blive svenske
statsborgere. Det oprindelige opholdskrav på
fem år er nu nedsat til tre år.
62
Børnene kan
således starte i børnehave eller skole som
statsborgere og som sådanne deltage på lige
fod med deres kammerater, for eksempel i
udlandsrejser. Institut for Menneskerettigheder
finder, at det vil kunne have en inkluderende
virkning, hvis herboende udenlandske børn selv
ville kunne ansøge om dansk statsborgerskab,
eventuelt med støtte fra en repræsentant.
I forhold til opfyldelsen af Danmarks
internationale forpligtelser er det et problem,
at Danmark ikke har lempet adgangen til
dansk statsborgerskab for indvandreres
efterkommere. Danmark er, som nævnt, efter
Europarådets statsborgerretskonvention,
forpligtet til at lette erhvervelsen af
statsborgerskab for personer, som er født her i
landet eller kommet hertil som børn.
63
For personer, der som børn har opholdt
sig her i landet i mere end ni år, findes
der ingen lempelser i adgangen til dansk
statsborgerskab. Naturalisationscirkulærets
regel om, at personer, der er kommet til
Danmark før 15-årsalderen, kan ansøge om
indfødsret allerede ved 18-årsalderen, vil være
uden betydning, for de pågældende vil allerede
25
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0026.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
opfylde det almindelige opholdskrav. De skal
derudover opfylde alle de andre generelle krav
til naturalisation.
64
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• fremsætter forslag om ændring af
indfødsretslovgivningen, så erhvervelsen af
dansk indfødsret lettes for alle ansøgere, som
enten er født her eller har haft fast og lovligt
ophold her i landet i en nærmere fastsat
periode, før de er fyldt 18 år.
• fremsætter forslag om at ændre
indfødsretslovgivningen, så alle
adoptivbørn, herunder adoptivbørn over 12
år og stedbarnsadopterede børn, får dansk
statsborgerskab automatisk ved adoptionen
eller eventuelt efter ansøgning således, at
der som udgangspunkt ikke stilles særlige
krav til børnenes erhvervelse af dansk
statsborgerskab.
26
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0027.png
KAPITEL 7
STATSBORGERSKAB TIL FLYGTNINGE OG
STATSLØSE
7.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: LETTERE ADGANG TIL
STATSBORGERSKAB
Flygtninge og statsløse personer har et særligt
behov for at kunne få statsborgerskab i deres
værtsstat, fordi de ikke kan regne med en anden
stats, normalt oprindelsesstatens, beskyttelse.
Derfor er der både i flygtningekonventionen og
statsløsekonventionen indsat en bestemmelse
om, at deltagerstater så vidt muligt skal
lette henholdsvis flygtninges og statsløse
personers optagelse i samfundet og adgang til
statsborgerskab ved naturalisation.
65
Staterne
skal navnlig på enhver måde bestræbe sig på at
fremskynde behandlingen af ansøgninger om
statsborgerskab og nedsætte afgifterne for og
omkostningerne ved sagernes behandling til
det mindst mulige.
Bestemmelser om at lette flygtninge og
statsløses adgang til statsborgerskab findes
også i andre konventioner, blandt andet
Europarådets Statsborgerretskonvention.
66
Herefter skal medlemsstaterne give personer
med lovligt og fast ophold på deres territorium
mulighed for at opnå statsborgerskab ved
naturalisation. Medlemsstaterne kan stille
forsvarlige betingelser for naturalisationen,
navnlig med hensyn til integration. Staterne må
højst kræve en opholdsperiode på 10 år, før en
ansøgning om statsborgerskab kan indgives.
7.2 DANSKE FORHOLD: MINIMAL
LETTELSE AF OPHOLDSKRAV
Udlændinge, herunder flygtninge og statsløse
personer, kan opnå dansk statsborgerskab
ved naturalisation, hvis de opfylder en række
krav, som fremgår af cirkulæreskrivelsen om
naturalisation.
67
En ansøger skal underskrive tro og love-
erklæringer, hvor ansøgeren lover troskab
og loyalitet over for Danmark og det danske
samfund samt erklærer at ville overholde dansk
lovgivning og respektere grundlæggende
danske retsprincipper. Ansøgeren skal
desuden som udgangspunkt have permanent
opholdstilladelse og bopæl i Danmark samt
have opholdt sig uafbrudt i Danmark i otte
år, hvis ansøgeren er statsløs eller flygtning,
mens der for andre ansøgere kræves ni års
uafbrudt ophold. Ansøgere, som har begået
kriminalitet, kan enten være helt afskåret fra
at få statsborgerskab, eller også skal de vente
en tid, karenstiden, hvis længde afhænger af
den idømte straf (fra fire og et halvt år til 30
år). Relativt små bøder, ned til 3000 kr., er til
hinder for, at personen kan blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i fire og
et halvt år (regnet fra gerningstidspunktet).
Cirkulæreskrivelsen om naturalisation kræver
endvidere, at ansøgere ikke har forfalden gæld
til det offentlige, og at de er selvforsørgende,
hvilket indebærer, at de ikke må have modtaget
hjælp fra det offentlige efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven inden for
det seneste år. Desuden stilles der krav om, at
de har været selvforsørgende – altså ikke har
modtaget ydelser efter de to nævnte love – i
fire og et halvt år ud af de seneste fem år.
Endelig skal ansøgere om indfødsret bestå
en indfødsretsprøve og derved dokumentere
27
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0028.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Danskkundskaber
kan dokumenteres ved enten at bestå
danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller
en anden af de prøver, som er angivet i et
bilag til naturalisationscirkulæret, herunder
folkeskolens afsluttende prøver efter 9. eller
10. klasse med et karaktergennemsnit på 02
i danskdisciplinerne (efter 7-trinsskalaen).
Ansøgere, som opfylder selvforsørgelseskravet,
og som ved fremsættelsen af et lovforslag
om indfødsrets meddelelse i de seneste ni år
ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller
integrationsloven i en periode på sammenlagt
seks måneder eller mere, skal ”kun” have
bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2.
Folketingets Indfødsretsudvalg kan dispensere
fra sprog- og videnskravene, hvis en ansøger
er lægeligt diagnosticeret med en langvarig
fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke
er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at
kunne opfylde kravene.
7.3 KONKLUSION
Ifølge sprogskolerne er der en række
ansøgergrupper, som kan være afskåret fra at
opfylde sprogkravene. Det kan bl.a. skyldes,
at de er analfabeter eller kun har en kort
skolebaggrund. Det kan også skyldes, at de
ikke er kendte med det latinske alfabet eller
ganske enkelt, at de ikke har let ved at lære et
fremmedsprog.
Det danske selvforsørgelseskrav og sprogkrav
hører til blandt de strengeste i Europa. Prøven
i Dansk 3 svaret til en prøve på niveau B2 i
den fælles europæiske referenceramme for
sprog.
68
Det betyder ifølge sprogskolerne, at
der vil være grupper af udlændinge, som af
forskellige grunde ikke kan opfylde sprogkravet
(og videnskravet), og som derfor vil være
afskåret fra at opnå dansk statsborgerskab.
69
Blandt disse grupper kan også være statsløse
indvandrere og flygtninge, som Danmark er
konventionsmæssigt forpligtet til at give en
lempeligere adgang til statsborgerskab.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• tager initiativ til at ændre
indfødsretslovgivningen, så små bøder
ikke uden videre kan afskære ansøgere fra
at få statsborgerskab i uforholdsmæssigt
lang tid, og så forsørgelseskrav samt
sprog- og videnskrav ikke uden videre kan
udelukke sårbare grupper fra at opnå dansk
statsborgerskab.
• tager initiativ til at ændre
indfødsretslovgivningen, så Danmarks
internationale forpligtelser om at lette
flygtninges og statsløse personers optagelse
i samfundet og adgang til statsborgerskab
reelt gennemføres, således at det
bliver muligt at fravige andre krav end
opholdskravet.
28
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0029.png
KAPITEL 8
DISPENSATION FRA KRAV TIL STATSBORGERSKAB
8.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: LIGEBEHANDLING AF
PERSONER MED HANDICAP
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder fastslår, at alle mennesker er
lige for loven og berettigede til lovens lige
beskyttelse uden forskelsbehandling af
nogen grund. Konventionen opregner en
række forbudte diskriminationsgrunde, men
opremsningen er ikke udtømmende. FN’s
Menneskerettighedskomité har i flere sager
fastslået, at bestemmelsen kan anvendes
i sager om tildeling af statsborgerskab.
Komitéen har i en dansk sag udtalt, at det
udgør en krænkelse af konventionens
ligebehandlingsbestemmelse, at der i sager,
hvor Folketingets Indfødsretsudvalg meddeler
afslag på dispensation, ikke gives nogen
begrundelse.
70
FN’s Handicapkonventions definition af
handicap omfatter alle fysiske, psykiske,
intellektuelle eller sensoriske funktions-
nedsættelser af længerevarende karakter.
71
Handicapkonventionen indeholder en
bestemmelse om retten til et statsborgerskab.
72
Bestemmelsen fastslår, at personer med
handicap har ret til statsborgerskab på lige
fod med andre. Deltagerstaterne skal herved
sikre, at personer med handicap har ret til at
erhverve og skifte statsborgerskab og ikke
vilkårligt eller på grund af handicap fratages
deres statsborgerskab. Handicapkonventionen
forpligter desuden deltagerstaterne til at
fremme lighed og afskaffe diskrimination
gennem rimelig tilpasning. Dette betyder, at
der skal foretages nødvendige ændringer,
som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor
byrde for staten, når dette er nødvendigt for
at sikre, at personer med handicap kan nyde
alle menneskerettigheder på lige fod med
andre.
73
Personer, som lider af en længere-
varende funktionsnedsættelse, som medfører
indlæringsvanskeligheder, kan have krav på
dispensation fra de almindelige krav til stats-
borgerskab, herunder sprogkrav og krav om
selvforsørgelse.
Europarådets statsborgerretskonvention
bestemmer, at staten skal sikre, at afgørelser
om statsborgerskab, herunder om erhvervelse
af statsborgerskab, indeholder skriftlige
begrundelser.
74
8.2 DANSKE FORHOLD: DISPENSATION
EFTER ET POLITISK SKØN
Efter naturalisationscirkulæret forelægger
Udlændinge- og Integrationsministeriet en
ansøgning om dispensation fra sprog- og
videnskravene for Folketingets Indfødsrets-
udvalg til afgørelse, hvis ansøgeren er
diagnosticeret med en langvarig fysisk,
psykisk, sensorisk eller intellektuel funktions-
nedsættelse og som følge heraf ikke er i
stand til – eller har rimelig udsigt til – at
kunne opfylde kravene, herunder ved prøve-
aflæggelse på særlige vilkår. Det er endvidere
en forudsætning, at ansøgeren oplyser – på tro
og love – at have deltaget i danskuddannelse
1, 2 eller 3 og har gjort et forsøg på at tage
prøven i Dansk 3 og indfødsretsprøven af
2015. Hvis forudsætningen ikke er opfyldt,
29
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
kan ansøgningen alligevel forelægges
Indfødsretsudvalget, hvis ansøgeren frem-
lægger dokumentation for, at en langvarig
funktionsnedsættelse er årsag til den
manglende deltagelse i danskundervisningen
og de manglende forsøg på at tage de krævede
prøver. De nævnte forhold skal være lægeligt
dokumenterede.
75
Der kan også ansøges om dispensation fra
andre krav end sprog- og videnskravet, hvis
særlige forhold taler derfor.
76
Det præciseres i cirkulæreskrivelsen, at en
forelæggelse for Indfødsretsudvalget ikke er
ensbetydende med, at ansøgeren meddeles
dispensation.
77
Aftaleparterne bag naturalisationscirkulæret
har i aftalen tilkendegivet, at de ønsker
at optimere og smidiggøre processen for
forelæggelse af dispensationssagerne og
sikre en solid og hensigtsmæssig afvikling af
sagerne inden for rimelig tid og med fuld brug
af digitale arbejdsgange. Hensigten har også
været at mindske antallet af dispensationer.
78
Dette er som nævnt også sket, jf. ovenfor under
2.3.
8.3 KONKLUSION
Efter Handicapkonventionen skal mennesker
med langvarige funktions-nedsættelser
som nævnt fritages for at opfylde de krav,
som de ikke kan opfylde på grund af deres
funktionsnedsættelse. I dansk ret træffes
beslutningen herom af Folketingets
Indfødsretsudvalg, men der er ikke fastsat
nærmere regler for, hvornår udvalget
dispenserer fra de forskellige krav, og der
er heller ikke egentlige procedurer mv. for
behandlingen af dispensationssagerne.
I praksis har det vist sig, at ens sager har fået
forskellige udfald.
79
Dette kan skyldes, at sager
forelægges på møder i Indfødsretsudvalget,
hvori der ikke altid sidder de samme folketings-
medlemmer, og afgørelserne kan træffes uden
nærmere drøftelse ved håndsoprækning.
80
Der er efter Institut for Menneskerettigheders
opfattelse behov for en præcisering af
naturalisationscirkulærets dispensations-
bestemmelser og for en ændring af
dispensationspraksis, bl.a. så der indføres en
begrundelsesordning. Der ses ikke at være
noget til hinder for, at Indfødsretsudvalget
begrunder sine afslag på dispensation,
men større retssikkerhed ville formentlig
kunne opnås, hvis dispensationssagerne
blev administrativt afgjort efter klare regler,
fastsat af Indfødsretsudvalget, og med
begrundelseskrav. Integrationsministeren har
som nævnt bekræftet, at denne mulighed
foreligger.
81
30
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0031.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• regeringen i samarbejde med Folketingets
Indfødsretsudvalg tager initiativ til at ændre
indfødsretslovgivningen, så det fremgår,
hvilke betingelser der skal være opfyldt, for
at der kan meddeles dispensation fra de
forskellige krav til naturalisation, jf. blandt
andet FN’s Handicapkonvention, og så der
indføres retssikkerhedsskabende procedurer
for behandlingen af dispensationssagerne,
herunder en begrundelsesordning.
• Folketingets Indfødsretsudvalg i videst
muligt omfang overlader det til Udlændinge-
og Integrationsministeriets Indfødsrets-
kontor at konstatere, om ansøgere med
langvarig funktionsnedsættelser opfylder
FN’s Handicapkonventions betingelser
for dispensation fra et eller flere
naturalisationskrav og som følge deraf
kan optages på lovforslag om indfødsrets
meddelelse uanset manglende opfyldelse af
det eller de pågældende krav.
31
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0032.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 9
FORTABELSE AF STATSBORGERSKAB
9.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: RETSSIKKERHED OG
UNDGÅELSE AF STATSLØSHED
Flere internationale konventioner indeholder
bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab.
Nogle af de vigtigste konventioner på området
er FN’s Konvention om Begrænsning af
Statsløshed fra 1961 (1961-konventionen) og
Europarådets Statsborgerretskonvention. Mens
den førstnævnte konventions sigte navnlig
er at undgå statsløshed i forbindelse med
tab af statsborgerskab, har den sidstnævnte
konvention et bredere sigte.
Statsborgerretskonventionen opremser
udtømmende, hvornår tab af statsborgerskab
kan ske, dels frivilligt ved at den pågældende
statsborger efter ansøgning bliver løst fra sit
statsborgerskab, dels ved en række handlinger
hvor fortabelse af statsborgerskab kan være en
uønsket virkning.
82
Det drejer sig om følgende:
1. frivillig erhvervelse af et fremmed
statsborgerskab
2. svig ved erhvervelsen af statsborgerskabet
3. frivillig fremmed militærtjeneste
4. manglende reelt tilknytningsforhold til
statsborgerskabsstaten
5. at det i løbet af et barns mindreårighed
viser sig, at de i den nationale lovgivning
fastsatte betingelser, som førte til et barns
ex lege (automatiske) erhvervelse af
statsborgerskab, ikke er opfyldt
6. at et barn ved adoption erhverver
adoptivforældrenes statsborgerskab
7. at et barns forældre fortaber landets
statsborgerskab.
Ifølge konventionen må fortabelse af
statsborgerskab ikke medføre statsløshed
i andre situationer end svigsituationer.
83
Konventionen indeholder desuden et princip
om, at der ikke må ske forskelsbehandling af
statsborgere på grundlag af, hvornår og hvordan
de har erhvervet deres statsborgerskab.
84
9.2 DANSKE FORHOLD: TIDSSVARENDE
OG UTIDSSVARENDE REGLER
Efter indfødsretsloven kan en dansk statsborger
blive løst fra sin danske statsborgerskab
efter ansøgning.
85
Derudover kan en dansk
statsborger fortabe sit danske statsborgerskab
på følgende måder:
1. ved som 22-årig aldrig at have boet her i
riget eller opholdt sig her under forhold,
der tyder på samhørighed med Danmark
(medmindre vedkommende bliver
statsløs eller inden det fyldte 22. år har
ansøgt om og fået tilladelse til at bevare
statsborgerskabet)86
2. ved dom på grund af svig i forbindelse med
erhvervelsen af dansk statsborgerskab87
3. ved dom for forbrydelser begået mod
staten.88
4. ved som ugift barn at få et fremmed
statsborgerskab, når forældrene erhverver et
nyt statsborgerskab på den under 1 angivne
måde.
89
Fortabelsesmåderne 2 og 3 er ifølge
indfødsretsloven omgærdet med gode
retssikkerhedsgarantier og vil på den baggrund
ikke blive nærmere omtalt her.
32
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Derimod er der grund til at se nærmere
på bestemmelsen om fortabelse af dansk
statsborgerskab på grund af manglende
samhørighed med Danmark, herunder børns
afledte fortabelse i den forbindelse.
Efter dansk ret fortaber statsborgere, der er
født i udlandet og aldrig har boet her i riget
og ej heller opholdt sig her under forhold,
der tyder på samhørighed med Danmark,
deres danske statsborgerskab ved det fyldte
22. år, medmindre de derved bliver statsløse.
Bopæl vil i praksis anses for at foreligge,
hvor en person ansøger om bevis for dansk
statsborgerskab og kan dokumentere at have
haft en opholdsadresse i Danmark (CPR-
registreret) i mindst tre sammenhængende
måneder. Det kræves desuden, at begrundelsen
for og omstændighederne omkring opholdet
har været af en karakter, som understøtter, at
opholdet fra start har været tiltænkt at være af
mindst tre måneders varighed.
Bopæl i et andet
nordisk land i sammenlagt mindst syv år kan
sidestilles med bopæl i Danmark.
Unge, der er født og opvokset i udlandet,
kan desuden efter ansøgning indgivet til
Udlændinge- og Integrationsministeriet inden
det fyldte 22. år få tilladelse til at bevare deres
danske statsborgerskab.
Den danske praksis for fortabelse/bevarelse
af dansk statsborgerskab er beskrevet på
Udlændinge- og Integrationsministeriets
hjemmeside.
90
Det anføres her, at
hvis en
ung, der er født og opvokset i udlandet,
ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt
år, vil opholdskravet til bevarelse af
statsborgerskabet tillige blive anset for opfyldt,
hvor udstrækningen af de samlede ophold
er tæt på et år, og øvrige omstændigheder
omkring opholdene peger i retning af, at disse
er udtryk for, at ansøgeren, da den pågældende
fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig
samhørighed med Danmark. Der vil i den
forbindelse blandt andet kunne lægges vægt
på, om opholdene ligger relativt tæt på, at den
pågældende fyldte 22 år, eller om de ligger
mange år tidligere, om de må antages at være
udtryk for ansøgerens eget ønske om at besøge
Danmark eller er et udslag af eksempelvis
forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.
Det er en forudsætning for bevarelse, at der
foreligger dokumentation for eller i øvrigt
bekræftede oplysninger om opholdene og den
eventuelle bopæl i Danmark.
Hvis en ung ikke har bevaret sit danske
statsborgerskab gennem bopæl eller ophold,
kan vedkommende som nævnt efter ansøgning
(indgivet inden det fyldte 22. år) få tilladelse
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
til at bevare sit statsborgerskab. Afgørelsen
træffes efter en samlet konkret vurdering,
hvor der lægges vægt på en række faktorer
som eksempelvis den samlede længde af
ansøgerens ophold i Danmark, antallet af
ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt
tæt på, at den pågældende fylder 22 år, eller
om de ligger mange år tidligere, hvorvidt
ansøgeren behersker det danske sprog, og
om ansøgeren i øvrigt har en tilknytning til
Danmark eksempelvis gennem kontakt til
danske slægtninge eller gennem danske
foreninger mv.
91
Bestemmelsen om fortabelse af dansk
statsborgerskab ved det 22. år, der går tilbage
til indfødsretsloven af 1925 og blev videreført
i 2015 efter indførelsen af reglerne om accept
af dobbelt statsborgerskab, har betydning
for ganske mange danske statsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har
således oplyst, at det i 2016 modtog 993
sager om bevis for og bevarelse af dansk
statsborgerskab,
92
og at antallet af modtagne
sager frem til 25. september 2017 var 757.
93
Der
foreligger ikke oplysninger om, hvor mange af
sagerne der er endt med henholdsvis bevarelse
og fortabelse af dansk statsborgerskab.
33
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0034.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
De danske emigrantorganisationer, Danes
Worldwide og Statsborger.dk,
94
har oplyst,
at de har mange medlemmer, for hvem
reglen om en mulig fortabelse af dansk
statsborgerskab udgør et stort problem. Ofte
har hverken de unge, der er født i udlandet,
eller deres forældre kendt til muligheden
for, at de unge kan søge om bevarelse af
deres statsborgerskab inden det fyldte 22. år.
Overskrider de ansøgningsfristen, og kan de
ikke bevise deres samhørighed med Danmark
gennem mindst et års ophold i Danmark forud
for det fyldte 22. år, kan de miste deres danske
statsborgerskab.
9.3 KONKLUSION
Institut for Menneskerettigheder er enigt i,
at danske emigranters efterkommere ikke i
generation efter generation bør kunne bevare
dansk statsborgerskab, hvis de ikke har
tilknytning til Danmark. Spørgsmålet er dog,
hvordan tilknytning skal defineres i dagens
samfund, navnlig for den første generation
af danskere, der er født i udlandet, og som
ofte vil have en dansk identitet gennem
forældre, der er emigreret fra Danmark, og
gennem kontakt til Danmark og deres danske
familie. Det kommer herved i betragtning, at
kontaktmulighederne i dag er store på grund
af den lette og billige adgang til at rejse samt
elektroniske medier.
Instituttet har kendskab til sager, hvor unge
danskere, som er født og opvokset i fjerne
lande, men som har følt en stor tilknytning
til Danmark, har mistet deres danske stats-
borgerskab, fordi de ikke har kendt reglen om,
at de kunne søge om bevarelse inden det 22. år.
Instituttet er af den opfattelse, at regelsættet
bør ændres, bl.a. således, at
det bliver muligt
at se bort fra fristoverskridelser i rimeligt
omfang, og således at der bliver større retlig
klarhed om kriterierne for bevarelse af dansk
statsborgerskab.
Et selvstændigt problem, som er påpeget
af organisationen Danes Worldwide, er de
lange sagsbehandlingstider i sager om
udstedelse af bevis for og bevarelse af
indfødsret, og som kan udgøre et problem
for de unge i en periode, hvor de f.eks.
i forbindelse med påbegyndelse af en
uddannelse har brug for en afklaring af deres
statsborgerretlige status. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har iværksat en række
tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden,
og det fremgår af ministeriets hjemmeside, at
sagsbehandlingstiden nu er nede på ca. 10-12
måneder regnet fra ansøgningens modtagelse i
ministeriet.
95
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven,
så danske emigranters børn, der er født og
opvokset i udlandet, ikke uden videre fortaber
deres indfødsret, når de fylder 22 år og ikke
forinden har haft mindst et års ophold i
Danmark eller har ansøgt om indfødsrettens
bevarelse.
• lemper praksis for bevarelse af dansk
indfødsret, når danske emigranters børn
ansøger herom.
34
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0035.png
KAPITEL 10
KVASI-TAB AF STATSBORGERSKAB
Hvis et statsborgerskab annulleres, kan man
tale om ’kvasi-tab’ af statsborgerskab.
96
10.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: TAB KAN IKKE FØRE
TIL STATSLØSHED OG KAN KUN SKE I
BARNEALDEREN
Som anført ovenfor under 9.1. tillader
Europarådets Statsborgerretskonvention
fortabelse af statsborgerskab, når det i løbet
af et barns opvækst viser sig, at de betingelser,
den nationale lovgivning har fastsat, som
førte til barnets automatiske erhvervelse af
statsborgerskab, ikke er opfyldt.
Statsborgerretskonventionen tillader fortabelse
i sådanne situationer, men kun såfremt tabet
ikke resulterer i statsløshed og kun ”i løbet
af et barns mindreårighed”, jf. ovenfor om
konventionens fortabelsesgrund nr. 5.
International ret beskytter ikke udtrykkeligt
mod det tab af statsborgerskab, der sker,
når en fejlagtig registrering i CPR eller ved
pasudstedelse omgøres.
10.2 DANSKE FORHOLD: INGEN
LOVGIVNING
Danmark har ikke lovgivet om fortabelse af
indfødsret i tilfælde, hvor det senere viser
sig, at de betingelser for børns automatiske
erhvervelse af dansk indfødsret, som man
troede var opfyldt ved tildeling af statsborger-
skab, viser sig ikke at have været på plads.
Selvom Danmark ikke har lovgivet om
fortabelse i sådanne situationer, vil en person,
som har været anset som dansk statsborger, i
den nævnte situation opleve at have mistet sin
indfødsret, når myndighederne konstaterer,
at tildelingen af indfødsret ikke i sin tid
var gyldig. Denne konstatering skal ses på
baggrund af, at indfødsret kun kan erhverves
ved lov, og hvis det viser sig, at en person ikke
har opfyldt lovgivningens betingelser for at
blive dansk statsborger, så er vedkommende
at anse for udlænding. Dette må gælde med
tilbagevirkende kraft – vedkommende har
aldrig opfyldt betingelserne for at få dansk
statsborgerskab. En fejlagtig tildeling af
statsborgerskab kan for eksempel opdages,
hvor en dna-prøve viser, at et barn med en
udenlandsk mor også har en udenlandsk far,
og at den dansker, som man fejlagtigt anså for
barnets far, ikke er den biologiske far.
En afklaring kan også ske, hvis man efter en
årrække finder frem til et hittebarns forældre,
der viser sig at være udlændinge. I praksis er
det også sket, at børn, som ved en forælders
opnåelse af statsborgerskab ved naturalisation
har fået udstedt indfødsretsbevis, er blevet bedt
om at aflevere det og deres danske pas, fordi
det har vist sig, at den pågældende forælder
ikke længere havde forældremyndigheden over
børnene, som derfor ifølge indfødsretsloven
ikke kunne være omfattet af vedkommendes
naturalisation.
I sådanne situationer oplever barnet at miste
eller fortabe sin danske indfødsret, mens
myndighederne ser sådan på det, at det i
realiteten aldrig har haft indfødsret. Erhvervelsen
annulleres eller betragtet som en nullitet.
35
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
Sådanne problemer søges i praksis løst
ved, at sagerne forelægges Folketingets
Indfødsretsudvalg, der kan beslutte at give
statsborgerskab ved naturalisation til den, der
ikke længere anses som dansk statsborger,
om nødvendigt ved at fravige de almindelige
betingelser for naturalisation.
Den samme oplevelse af tab kan en person
have, hvis det på et sent tidspunkt viser sig, at
vedkommende ikke er dansk, men fejlagtigt
har været registreret som dansk statsborger i
CPR-registret eller fejlagtigt har fået udstedt
et dansk pas. Dette er ikke helt sjældent
sket for børn med en dansk far, som ikke har
været gift med deres mor, og som derfor ikke
frem til 2000 kunne videregive sit danske
statsborgerskab til børnene.
Selv om sådanne ”tab” ikke sker i henhold
til indfødsretslovens fortabelsesregler,
men i realiteten bygger på en fortolkning af
lovens erhvervelsesbestemmelser, vil den
personlige oplevelse ofte være, at det danske
statsborgerskab er tabt.
10.3 KONKLUSION
I litteraturen anbefales det, at staterne
behandler ”kvasi-fortabelse” som andre
former for fortabelse af statsborgerskab
med tilhørende retssikkerhedsgarantier i
statsborgerskabslovgivningen.
97
Institut for Menneskerettigheder deler
opfattelsen af, at der bør lovgives om sådanne
kvasi-tab af dansk indfødsret.
Efter instituttets opfattelse lever dansk
lovgivning ikke op til de krav, som Europarådets
Statsborgerretskonvention stiller til tab af
statsborgerskab i tilfælde, hvor det senere viser
sig, at en betingelse for et barns erhvervelse af
statsborgerskab ikke har været opfyldt. Efter
konventionen er der kun mulighed for at lade
et tab indtræde, mens barnet er mindreårigt,
og kun hvis barnet ikke derved bliver statsløst.
98
I Danmark vil disse krav ikke blive iagttaget,
så længe lovgivningsmagten ikke har
bestemt, at det skal ske. Lovgivning er her en
konventionsmæssig nødvendighed.
Der er derimod ikke konventionsmæssige
krav i de tilfælde, hvor en person har
været registreret som statsborger ved en
administrativ fejl, for eksempel i CPR-registret
eller fejlagtigt ved udstedelse af pas. Her
kan det overvejes, om man kan betragte
eventuelle afgørelser om statsborgerskab som
begunstigende forvaltningsakter, hvor forhold
som berettigede forventninger, indrettelse
gennem lang tid og proportionalitet ville kunne
tale for en bevarelse af indfødsretten. Området
er dog kompliceret af, at indfødsret kun kan
meddeles ved lov, hvilket også er lagt til grund
i retspraksis.
99
Under alle omstændigheder er
der derfor behov for lovgivning også på dette
område. Dette underbygges blandt andet af
klarhedshensyn og hensyn til forudsigelighed
på dette retsområde.
Ved overvejelser om en regulering på området
kan der eventuelt hentes inspiration fra
løsningerne i de øvrige nordiske lande.
Norge har lovgivet i overensstemmelse med
Europarådets Statsborgerretskonvention om
børns fejlagtige erhvervelse af statsborgerskab
ved ”tab af familierelation”. Finland gået
et skridt videre og har bestemt, at tab af
statsborgerskab i denne situation kun kan
ske, frem til barnet fylder fem år.
100
Finland
har endvidere indføjet en bestemmelse i sin
statsborgerskabslov om at lette erhvervelsen af
statsborgerskab for en person, som uden egen
skyld har været betragtet som finsk statsborger
i ti år som et resultat af en administrativ fejl,
som har haft alvorlige konsekvenser for den
pågældende.
101
36
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0037.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven,
så tab af statsborgerskab, begrundet med
at betingelserne for erhvervelsen ikke har
været til stede, kun kan ske under visse
omstændigheder og kun i barndommen, og
kun hvis tabet ikke resulterer i statsløshed.
• tager initiativ til at ændre
naturalisationscirkulæret, så det kommer til
at fremgå, at en person, der uden egen skyld
igennem længere tid ved en myndighedsfejl
har været betragtet som dansk statsborger,
har mulighed for at søge og erhverve dansk
indfødsret på lempede vilkår.
37
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0038.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
KAPITEL 11
GENERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB
11.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: EU-KRAV
Efter Europarådets Statsborgerretskonvention
skal Danmark lette generhvervelsen af dansk
indfødsret for tidligere danske statsborgere,
som har lovligt og fast ophold her i landet.
102
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng
med EU-Domstolens dom i Rottmann-sagen,
som er behandlet ovenfor under 3.1. I dommen
har Domstolen lagt til grund, at EU-retten,
herunder proportionalitetsprincippet, skal
overholdes af en medlemsstat, når en tidligere
statsborger har mistet statens statsborgerskab
ved erhvervelse af et nyt statsborgerskab i
en anden medlemsstat, og herefter står over
for at miste det nye statsborgerskab på grund
af svig – og derved risikerer at blive statsløs
(hvis ikke det oprindelige statsborgerskab kan
generhverves).
103
11.2 DANSKE FORHOLD: FORÆLDET
REGULERING?
Efter indfødsretsloven er generhvervelse
af dansk indfødsret mulig for den, der ved
fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og
som har boet her i landet indtil det fyldte 18.
år. Generhvervelse kan ske ved afgivelse af
erklæring herom til Statsforvaltningen efter 2
års bopæl i riget. Bopæl i et andet nordisk land
indtil det fyldte 12. år sidestilles med bopæl i
Danmark. Den, der har mistet dansk indfødsret
og derefter vedblivende har været statsborger
i et andet nordisk land, kan generhverve sin
danske indfødsret ved afgivelse af en erklæring
herom efter at have taget bopæl i Danmark.
104
Tidligere danske statsborgere, som ikke er født
og opvokset i Danmark indtil 18-årsalderen,
kan generhverve dansk indfødsret ved
naturalisation. Herved kan det almindelige
opholdskrav lempes,
105
hvorimod de øvrige
naturalisationskrav normalt vil gælde.
Der er således ganske restriktive regler for
generhvervelse af indfødsret for tidligere
danske statsborgere, som ikke kan opfylde
kravene om fødsel og opvækst i Danmark indtil
18-årsreglen.
Det er dog efter accepten af dobbelt
statsborgerskab 1. september 2015 i en
overgangsperiode på fem år muligt for tidligere
danske statsborgere og deres børn at (gen)
erhverve deres danske statsborgerskab ved
erklæring til Statsforvaltningen, men kun hvis
de har fortabt deres danske statsborgerskab
ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.
11.3 KONKLUSION
Efter instituttets opfattelse er der behov for at
ændre den danske generhvervelsesregel, hvis
anvendelsesområde forekommer både unødigt
og uhensigtsmæssigt snævert. Reglen blev
indføjet i indfødsretsloven i 1950, i en tid hvor
man i Danmark var betænkelig ved at indføre
generhvervelsesprincippet, som kendtes fra
Norge og Sverige. Danmark havde nogle andre
grænseproblemer og en udvandring til andre
lande end Norge og Sverige, og gennem de
strenge krav om fødsel og bopæl i Danmark
indtil det fyldte 18. år ville man sikre, at
generhvervelse kun kunne ske, når der var ’en
virkelig, ægte tilknytning’ til landet.
106
38
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0039.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
De særlige forhold gør sig ikke længere
gældende. Instituttet finder derfor, at den
danske generhvervelsesregel bør gøres mere
rummelig, blandt andet således at den også
kan omfatte danske emigranters børn, der er
født og opvokset i udlandet, og som har fortabt
deres danske indfødsret ved 22-årsalderen. Ved
udformningen af en ændringsbestemmelse
kan der eventuelt hentes inspiration i de øvrige
nordiske landes regulering.
Finland og Sverige har haft overgangs-
bestemmelser svarende til den danske,
da de gik over til at acceptere dobbelt
statsborgerskab. Begge lande har overvejet at
forlænge overgangsperioden, men har i stedet
valgt at gøre de almindelige bestemmelser
om generhvervelse af statsborgerskab mere
rummelige.
I Finland kan alle tidligere finske statsborgere
som udgangspunkt generhverve finsk
statsborgerskab ved erklæring.
107
I Sverige kan tidligere svenske statsborgere
med permanent ophold i Sverige
generhverve svensk statsborgerskab efter
to års bopæl, forudsat de tidligere har
haft bopæl i Sverige i ti år.
108
Den tidligere
svenske generhvervelsesregel, som blev
ændret i 2014, lignede indfødsretslovens
generhvervelsesregel. Baggrunden for
ændringen var, at tilknytning til landet fandtes
at kunne opnås gennem bopæl dér både før
og efter det fyldte 18. år, og derudover ville
man ikke gøre forskel på tidligere svenske
statsborgere på grundlag af, om de havde
erhvervet deres statsborgerskab ved fødslen
eller efterfølgende.
Ved en ændring af den danske gen-
erhvervelsesbestemmelsen bør også
proportionalitetsprincippet inddrages.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• tager initiativ til at ændre indfødsretslovens
generhvervelsesbestemmelse, så fødsel og
opvækst i Danmark ikke længere er afgørende
kriterier for generhvervelse efter loven, og
så proportionalitetsbetragtninger indgår i
overvejelserne om retten til generhvervelse.
39
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0040.png
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
NOTER
1
2
3
4
5
6
7
Se herved den europæiske konvention om
statsborgerret, artikel 3.
Lov nr. 657 af 8. juni 2017 om indfødsrets
meddelelse (tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=191825), lov nr. 1539 af 19. de-
cember 2017 om indfødsrets meddelelse
(tilgængelig her: https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=196683) og
lov nr. 696 af 8. juni 2018 om indfødsrets
meddelelse (tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=201866).
Se lovforslag L 189, FT 2016-17 (til-
gængeligt her: https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=188769), L
71, FT. 2017-18 (tilgængeligt her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=194260) og L 222, FT 2017-18
(tilgængeligt her: https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=200737).
Institut for Menneskerettigheder, sag nr.
18/01395.
Udlændinge- og Integrationsministeriets
notits af 24. februar 2017 om Danmarks
forpligtelser på indfødsretsområdet i
henhold til FN’s konvention af 13. decem-
ber 2006 om rettigheder for personer
med handicap, tilgængelig her http://
www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/bi-
lag/63/1726753/index.htm.
Cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
2015 om naturalisation, § 24, stk. 4 - 8, til-
gængelig her https://www.retsinformation.
dk/Forms/R0710.aspx?id=174789.
Se ministeriets besvarelse af spørgsmål
61 fra Indfødsretsudvalget, IFU (alm. del),
8
9
10
11
12
13
14
25. april 2017, tilgængelig her http://www.
ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/61/
svar/1400849/index.htm?param1=abb.
Se udlændinge- og integrationsminis-
terens besvarelse af spørgsmål 80, FT
2016-17, tilgængeligt her http://www.
ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/80/
svar/1437268/1809246/index.htm.
Se udtalelserne under førstebehandlingen
af L 189, FT 2017 – 18, kl. 10:17 og 10:38,
tilgængelige her: http://www.ft.dk/sam-
ling/20161/lovforslag/L189/BEH1-93/
forhandling.htm.
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
’Regeringen vil stramme betingelserne
for at blive dansk statsborger’, nyhed af 16.
maj 2018 med link til ny indfødsretsaftale,
tilgængelig her: http://uim.dk/nyhed-
er/2018-05/regeringen-vil-stramme-bet-
ingelserne-for-at-blive-dansk-statsborger
og med link til udspil om oprettelse af en
lægefaglig instans til at styrke kvaliteten af
lægeerklæringer, tilgængelig her: http://
uim.dk/filer/nyheder-2018/faktaark-saerlig-
laegefaglig-instans.pdf.
U 2013.3328H.
U2017.2486H.
Københavns Byrets sag nr. BS 28B-
2468/2016.
FN’s Børnekomités anbefalinger til Dan-
mark, Concluding observations on the fifth
periodic report of Denmark, 26. oktober
2017, document CRC/C/DNK/CO/5, til-
gængelig her: http://www.un.org/en/ga/
search/view_doc.asp?symbol=CRC/C/
DNK/CO/5 og i en uofficiel dansk oversæt-
telse her: https://menneskeret.dk/sites/
40
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
menneskeret.dk/files/media/dokumenter/
udgivelser/monitorering/uofficiel_oversaet-
telse_af_boernekomiteens_anbefalinger.pdf.
15 Se nærmere om anbefalingen her: https://
menneskeret.dk/nyheder/fn-danmark-
goere-mere-boerns-rettigheder.
16 FN’s Verdenserklæring om Menneskerettig-
hederne, artikel 15.
17 FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheders artikel 24.
18 FN’s Børnekonventions artikel 7.
19 FN’s Konvention om Statsløse Personers
Retsstilling fra 1954, artikel 32.
20 Flygtningekonventionens artikel 34.
21 Guidelines on Statelessness No. 1-4.
De første tre guidelines kan findes i
“UNHCR Handbook on Protection of
Stateless Persons”, der er tilgængelig
her: http://www.unhcr.org/protection/
statelessness/53b698ab9/handbook-
protection-stateless-persons.html. UNHCR,
“Guidelines on Statelessness No. 4: Ensur-
ing Every Child’s Right to Acquire a Nation-
ality through Articles 1-4 of the 1961 Con-
vention on the Reduction of Statelessness”,
December 2012, er tilgængelig på: http://
www.refworld.org/docid/50d460c72.html.
22 Oplysninger om det stigende antal ratifikati-
oner af statsløshedskonventionerne tilgæn-
gelige på: https://treaties.un.org/pages/
ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_
no=V-4&chapter=5&lang=en
23 Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Kuric og andre mod Slovenien,
afgørelse af 13. juli 2010, app. nr. 26828/06
og Genovese mod Malta, afgørelse af 11.
oktober 2011, app. nr. 53124/09.
24 Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol, Genovese mod Malta, afgørelse af 11.
oktober 2011, app. nr. 53124/09.
25 Council of Europe Convention on the Avoid-
ance of Statelessness in relation to State
Succession, CETS no. 200, 2009.
26 Janko Rottmann mod Freistaat Bayern, dom
af 2. marts 2010, sag C- 135/08.
27 Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), artikel 20 (tidligere
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (TEF), artikel 17).
28 Janko Rottmann mod Freistaat Bayern, dom
af 2. marts 2010, sag C-135/08, præmis 42-
45.
29 Id præmis 55-59.
30 Id præmis 62-63.
31 Grundlovens § 44.
32 Se indfødsretsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 422 af 7. juni 2004 med senere ændring-
er, tilgængelig her: https://www.retsinfor-
mation.dk/forms/R0710.aspx?id=28974.
33 Lov nr. 110 af 8. februar 2016 om ændring
af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af
erklæringsadgangen for unge født og op-
vokset i Danmark), tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=177335.
34 Lov nr. 1496 af 23. december 2014 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept
af dobbelt statsborgerskab og betaling af
gebyr i sager om dansk indfødsret) trådte i
kraft 1. september 2015 og er tilgængelig
på: www.retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=167199.
35 Se kravene i den seneste cirkulæreskrivelse
om naturalisation nr. 10873 af 13. oktober
2015, tilgængelig på: https://www.retsinfor-
mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174789.
36 FN’s Børnekonventions artikel 7.
37 FN’s konvention om begrænsning af stats-
løshed fra 1961, artikel 1.
38 UNCHR, Guidelines on Statelessness no. 4,
21. december 2012, tilgængelige på: http://
www.refworld.org/docid/50d460c72.html.
39 Id para. 11.
40 Id para. 24-25, 34.
41 Id para. 27.
42 1961-konventionens slutakt er tilgængelig
på UNHCR’s hjemmeside: http://www.
refworld.org/docid/3ae6b39620.html.
43 Guidelines no. 4 para. 41.
44 Guidelines no. 4 para. 54.
41
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
45 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 6.
46 Se Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015 § 17.
47 Se Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015 § 26.
48 Se ovenfor under 5.1. om UNHCR’s
retningslinjer nr. 4, samt UNHCR’s hånd-
bog om beskyttelse af statsløse per-
soner, p. 139, tilgængelig her: http://www.
unhcr.org/dach/wp-content/uploads/
sites/27/2017/04/CH-UNHCR_Handbook-
on-Protection-of-Stateless-Persons.pdf.
49 Se bl.a. folketingsdebatten i forbindelse
med behandlingen af L 11 FT 2011-12,
tilgængelig her: http://www.ft.dk/sam-
ling/20111/lovforslag/l11/index.htm.
50 Recommendation of the Committee of
Ministers to member states on the nation-
ality of children, CM/Rec(2009)13, 2009,
tilgængelig her: http://www.refworld.org/
docid/4dc7bf1c2.html.
51 Id.
52 Den europæiske konvention om statsborg-
erret artikel 6, stk. 4, litra d, e og f.
53 Lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring
af lov om dansk indfødsret ændring af lov
om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk
indfødsret ved fødslen m.v.), tilgængelig
her: https://www.retsinformation.dk/forms/
r0710.aspx?id=163631.
54 Naturalisationscirkulæret af 2015, § 16.
55 Indfødsretslovens § 2 A.
56 Naturalisationscirkulæret af 2015 § 14.
57 Indfødsretslovens § 1, stk. 2.
58 Indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5.
59 Se Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015, § 18.
60 Se om baggrunden herfor i Forslag til lov
om ændring af lov om dansk indfødsret, L
53 A, FT 2015-16, tilgængeligt på https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=177248; vedtaget som lov nr. 110 af
8. februar 2016 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgan-
gen for unge født og opvokset i Danmark).
42
61 Oplysninger om andre landes lovgivning
tilgængelig på: http://eudo-citizenship.eu/
admin/?p=dataEUCIT&application=modesA
cquisition.
62 Den svenske statsborgerskabslov med de
seneste ændringer er tilgængelig på: www.
riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/
Svenskforfattningssamling/sfs_sfs-2001-
82/.
63 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret artikel 6(4) (e) og (f).
64 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015, § 10.
65 Flygtningekonventionens artikel 34 og Kon-
ventionen om Statsløse Personers Retsstil-
lings artikel 32.
66 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 6.
67 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015.
68 Europarådet, Den fælles europæiske
referenceramme for sprog, tilgængelig
her: https://www.coe.int/en/web/com-
mon-european-framework-reference-
languages/?desktop=true og på dansk på
Udlændinge- og Integrationsministeriets
hjemmeside her: http://uim.dk/publika-
tioner/den-faelles-europaeiske-reference-
ramme-for-sprog.
69 Dette er oplyst gentagne gange af sprogs-
kolelærere på møder og i medierne.
70 Menneskerettighedskomitéens udtalelse,
Communication No. 2001/2010, 19. maj
2015, Q v. Denmark, er tilgængelig i institut-
tets afgørelsesdatabase på: https://men-
neskeret.dk/monitorering/afgoerelsesdata-
base.
71 FN’s Handicapkonventions artikel 1.
72 FN’s Handicapkonventions artikel 18.
73 FN’s Handicapkonventions artikel 2 og 5.
74 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 11.
75 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015, § 24, stk. 3 og 4.
76 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015, § 25, stk. 1.
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
STATSBORGERSKAB – STATUS 2018
77 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015 §§ 24, stk. 5 og
25, stk. 2.
78 Aftalen bag cirkulæreskrivelse om naturali-
sation nr. 10873 af 13. oktober 2015.
79 Århus Stiftstidende, ”Retarderet Aarhus-
iraker får alligevel sit statsborgerskab”,
avisartikel af 19. november 2015, tilgænge-
lig på: http://stiften.dk/politik/retarderet-
aarhus-iraker-faar-alligevel-sit-statsborger-
skab.
80 En udvalgsforelæggelse er som nævnt i
naturalisationscirkulæret ikke ensbetydende
med, at dispensation meddeles, og der er
ikke lavet praksisoversigter eller lignende.
81 Udlændinge- og integrationsministerens
svar på spørgsmål 10 og 11, FT 2014-15,
tilgængelige på: www.ft.dk/samling/20142/
almdel/IFU/spm/10/index.htm og www.
ft.dk/samling/20142/almdel/IFU/spm/11/
index.htm.
82 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 7 og 8.
83 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 7(3).
84 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 5(2).
85 Indfødsretslovens § 9.
86 Indfødsretslovens § 8.
87 Indfødsretslovens § 8 A.
88 Indfødsretslovens § 8 B.
89 Indfødsretslovens § 8(2).
90 Udlændinge- og Integrationsministeriets
hjemmeside, tilgængelig på http://uim.dk/
arbejdsomrader/statsborgerskab/danske-
statsborgere-1/bevarelse-af-dansk-statsbor-
gerskab.
91 Id.
92 Se ministeriets oplysninger herom til
Folketingets Ombudsmand, tilgængelige
her: http://www.ft.dk/samling/20161/alm-
del/IFU/bilag/138/1795695.pdf.
93 Se ministeriets oplysninger til Folketingets
Ombudsmand, tilgængelige her: http://
www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/bi-
lag/138/1795693.pdf.
94 Organisationen Statsborger.dk var meget
aktiv forud for vedtagelsen af loven om ac-
cept af dobbelt statsborgerskab i Danmark,
men dens hjemmeside www.statsborger.dk
er ikke længere tilgængelig.
95 Oplysningerne om sagsbehandlingstiden
på ministeriets hjemmeside er tilgængelige
her: http://uim.dk/arbejdsomrader/stats-
borgerskab/danske-statsborgere-1/beva-
relse-af-dansk-statsborgerskab.
96 Blandt andre Gerard-René de Groot og
Patrick Wautelet: “Reflections on quasi loss
of nationality in comparative, international
and European perspective”, CEPS Paper in
Liberty and Security in Europe (prepared in
the context of the ILEC project (Involuntary
Loss of European Citizenship), tilgængelig
på: http://www.ceps.eu/book/reflections-
quasi-loss-nationality-comparative-interna-
tional-and-european-perspective.
97 Blandt andre Gerard-René de Groot og
Patrick Wautelet: “Reflections on quasi loss
of nationality in comparative, international
and European perspective”, CEPS Paper in
Liberty and Security in Europe (prepared in
the context of the ILEC project (Involuntary
Loss of European Citizenship).
98 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 7(1)(f).
99 U2012.1950Ø.
100 Den finske statsborgerskabslovs §§ 12 og
32.
101 Den finske statsborgerskabslovs § 18(1)(c).
102 Den Europæiske Konvention om Statsbor-
gerret, artikel 9.
103 Janko Rottmann mod Freistaat Bayern,
dom af 2. marts 2010, sag C- 135/08.
104 Indfødsretslovens § 4.
105 Cirkulæreskrivelse om naturalisation nr.
10873 af 13. oktober 2015, § 13.
106 Eva Ersbøll, ”Dansk indfødsret i internatio-
nal og historisk belysning”, 2007, side 555.
107 Den finske statsborgerskabslovs § 29.
108 Den svenske statsborgerskabslovs § 9.
43
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918942_0044.png