Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 339
Offentligt
1918940_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0002.png
STATSBORCERSKAB
-
STATUS 2018
Forfatter: Eva Ersbøll
Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvott, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)
Grafer/behandling af statistikdata: Sigrid Alexandra Koob
Redaktionen er afsluttet juni 2018.
Denne rapport er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over
menneskerettighedssituationen pâ udtændingeomrâdet. De andre rapporter omhandter asyl,
familiesammenføring, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter, Rapporterne behandler
udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i
Danmark. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner. Se mere pà
menneske ret.d k/status.
e-ISBN: 978-87-93605-39-8
Layout: Hedda Bank
Forsidebillede: Pressefoto fra statsborgerskabsdagen pä Christiansborg, april 2016.
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Oversættelse af resumé tit engelsk: GlobalDenmark
© 2018 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret. d k
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse
at kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store
typer, korte linjer, tå orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængetighed på
menneskeret. dk/ti lgae n gelig hed
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL]
-
5
7
INTRODUKTION
9
70
70
71
72
13
14
15
15
17
19
19
79
79
20
20
21
23
24
24
24
25
27
27
27
28
KAPITEL 2 UDVIKLINGEN 2017-78
2.] Udviklingen tal
2.2 Menneskerettige forbedringer
2.3 Nye udfordringer
2.4 Principielle afgørelser pà omrâdet
2.5 Internationale organers vurdering at danske forhold
-
KAPITEL 3 MENNESKERETTEN
3.1 Kort om den internationale ramme
3.2 Kort om de danske regler pä omradet
-
KAPITEL 4-NEDSÆTTELSE AF EN STATSBORGERSKABSKOMMISSION
4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Øget internationat regulering pà statsborgerretsomrädet
4.2 Danske forhold: Ingen reformering at statsborgerretten siden 1950
4.3 Konklusion og anbefaling
KAPITEL 5 BESKYTTELSE MOD STATSLØSHED FRA FØDSLEN
5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Enhver har ret til et statsborgerskab
Danske forhold: Dansk lovgivning sikrer minimumsbeskyttelse mod statstoshed
5.3 Konklusion og anbefalinger
-
KAPITEL 6 EFTERKOMMERES ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB
6.] Den menneskeretlige beskyttelse: Lempelig adgang til statsborgerskab for
personer født og/eller opvokset i staten
6.2 Danske forhold: Ingen lempelig adgang til statsborgerskab for efterkommere
6.3 Konklusion og anbefalinger
-
KAPITEL7-STATSBORGERSKABTILFLYGTNINGEOGSTATSLØSE
7.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Lettere adgang til statsborgerskab
7.2 Danske forhold: Minimal lettelse af opholdskrav
7.3 Konklusion og anbefalinger
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0004.png
STATSBORGERSKAB
-
STATUS 2018
KAPITEL 8- DISPENSATION FRA KRAV TIL STATSBORGERSKAB
8.1 Den men neskerettige beskyttelse: Ligebehandling af personer med handicap
8.2 Danske forhold: Dispensation efter et politisk skøn
8.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 9 FORTABELSE AF STATSBORGERSKAB
9.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Retssikkerhed og undgàetse af statstøshed
9.2 Danske forhold: Tidssvarende og utidssvarende regler
9.3 Konklusion og anbetalinger
-
29
29
29
30
32
32
32
34
35
35
35
36
38
38
38
38
40
KAPITEL 10 KVASI-TAB AF STATSBORGERSKAB
10.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Tab kan ikke føre tit statstøshed og kan kun ske
i barnealde ren
10.2 Danske forhold: Ingen lovgivning
10.3 Konklusion og anbefalinger
-
KAPITEL 11 CENERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB
11.] Den men neskeretlige beskyttelse: EU-krav
11.2 Danske forhold: Forældet regulering?
11.3 Konklusion og anbefalinger
-
NOTER
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0005.png
RESUMË
MENNESKERETTIGHEDER OG
STATSBORG ERSKAB
En stats befolkning består af dens statsborgere
og fastboende udlændinge. Normalt er det
kun statsborgerne, der nyder de fulde og lige
rettigheder i staten. Det er og har attid været
almindeligt, at staterne reserverer visse
rettigheder for deres statsborgere. Det er også
anerkendt i menneskerettighedsstandarderne,
at staterne i et vist omfang kan forskelsbehandte
ikke-statsborgere i torhold til statsborgere, uden
at det udgør diskrimination. De væsentligste
rettigheder, der kan forbeholdes statsborgere,
er valgrettigheder tit parlamentsvalg, adgang
tit visse topjob inden for statsadministrationen,
adgang til diplomatisk beskyttelse samt en
ubetinget ret til at være i sin stat og til pa ethvert
tidspunkt at vende tilbage tit staten. EU-retten
giver også medtemsstaternes statsborgere
særlige rettigheder, herunder ret til frit at rejse
til alle medlemsstater og tage ophold pa deres
territorium.
I denne rapport giver vi et overblik over
menneskeretten og udviklingen vedrørende
statsborgerskab. Vi ser derefter nærmere på
otte temaer med anbefalinger til forbedringer
af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark:
• Nedsættelse af en
statsborgerskabskommission
• Beskyttelse mod statstøshed fra fødslen
• Etterkommeres adgang til dansk
statsborgerskab
• Statsborgerskab til flygtninge og statslose
• Dispensation fra krav tit statsborgerskab
• Fortabelse af statsborgerskab
• Kvasi-tab af statsborgerskab
• Generhvervelse af statsborgerskab
Den menneskeretlige regulering på stats
borgerrettens område er øget i nyere tid,
særligt med vedtagelsen af konventioner
i Europaradet og nyere retspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og EU-Domstolen. Der er også gennem
tiden gennemført en række ændringer
af dansk indfødsretslovgivning, som har
bragt den i bedre overensstemmelse med
menneskeretten. Det gælder btandt andet
ændringer i lovgivningen omkring børns ret til
lige adgang til begge forældres statsborger
skab og omkring dobbelt statsborgerskab.
b
EN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I
2017-18
I Danmark kan udlændinge kun opnå dansk
statsborgerskab (ogsa kaldet indtødsret) ved
lov. Det følger af Grundloven. Loven kan være
enten generel, som love sædvanligvis er, eller
konkret, således at udlændinge oplistes ved
navns nævnelse i et lovforslag og tildeles
indfødsret ved dets vedtagelse.
I 2017-18 er der ikke blevet vedtaget generel
lovgivning på statsborgerskabsomradet, men
der blev som vanligt vedtaget konkrete love
D
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0006.png
STATSBORCERSKAB
-
STATUS 2078
om tildeling af statsborgerskab tit udlændinge.
To lovforslag blev vedtaget 2077 og et tredje
lovforslag blev vedtaget 1. juni 2078.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
sendte i februar 2017 en notits til Folketingets
Indfødsretsudvalg om de danske forpligtelser
pä indfødsretsomrädet ifølge FN’s Handicap
konvention. Notitsen beskriver Udlændinge- og
Integrationsministeriets rolle i forbindelse med
forelæggelse af dispensationsansøgninger for
Folketingets Indfodsretsudvalg og præciserer
indfødsretsmyndighedernes forpligtelser efter
handica pkonventionen.
Danmark er efter handicapkonventionen
forpligtet til at dispensere fra krav til stats-
borgerskab, som ansøgere med handicap ikke
har nogen mulighed for at opfylde på grund af
deres handicap, herunder krav om kendskab til
det danske sprog og det danske samfund.
Trods Udlændinge- og Integrationsministeriets
notits om forpligtetserne efter handicap-
konventionen strammede Folketingets
ndfødsretsudvalg i 2077 sin praksis i
dispensationssagerne. Udvalget meddelte
således afslag på dispensation fra krav til
kendskab til dansk sprog og danske forhold
i langt de fleste af de sager. som ministeriet
forelagde udvalget i 2077.
En praksisændring kan dog være på vej, efte
ndfodsretsudvalget i januar 2078 besluttede at
genbehandle en sag om en ansøger, der havde
fået afslag på dispensation. Beslutningen om
genbehandling kom efter, at statens advokat,
Kammeradvokaten, vurderede, at ansøgeren,
som led af posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD), havde udsigt til at få medhold ved
domstolene i, at vedkommende havde
været udsat for diskrimination på grund af sit
handicap, hvis udvalget fastholdt afslaget på
dispensation.
RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE
ANBEFALING ER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• nedsætter en lovforberedende indfødsrets
kommission, der skal komme med
forslag til en reform af lovgivningen om
statsborge rskab.
• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så
børn, som er født i Danmark, automatisk får
dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de
ikke får eller ved registrering eller erklæring
kan få statsborgerskab i et andet land.
• indtil en tovændring kan gennemføres,
givet individuel vejledning, så forældre til
et herfødt statsløst barn straks ved barnets
fødsel orienteres om barnets ret til indføds ret
og om, hvordan forældrene ansøger herom,
og så en herfodt statstøs ung modtager
tilsvarende information ved det fyldte 78. år.
• fremsætter forslag om ændring at
indfød sretslovgivningen, så erhvervelsen af
dansk indfødsret lettes for alle ansøgere, som
enten er født her eller har haft fast og lovligt
ophold her i landet i en nærmere fastsat
periode, før de er fyldt 78 år.
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918940_0007.png
[