REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 339
Offentligt

STATSBORCERSKAB

STATUS 2018

Forfatter: Eva Ersbøll

Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvott, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)

Grafer/behandling af statistikdata: Sigrid Alexandra Koob

Redaktionen er afsluttet juni 2018.

Denne rapport er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over

menneskerettighedssituationen pâ udtændingeomrâdet. De andre rapporter omhandter asyl,

familiesammenføring, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter, Rapporterne behandler

udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i

Danmark. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner. Se mere pà

menneske ret.d k/status.

e-ISBN: 978-87-93605-39-8

Layout: Hedda Bank

Forsidebillede: Pressefoto fra statsborgerskabsdagen pä Christiansborg, april 2016.

Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Oversættelse af resumé tit engelsk: GlobalDenmark

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

menneskeret. d k

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse

at kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store

typer, korte linjer, tå orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængetighed på

menneskeret. dk/ti lgae n gelig hed

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL]

INTRODUKTION

KAPITEL 2 UDVIKLINGEN 2017-78

2.] Udviklingen tal

2.2 Menneskerettige forbedringer

2.3 Nye udfordringer

2.4 Principielle afgørelser pà omrâdet

2.5 Internationale organers vurdering at danske forhold

KAPITEL 3 MENNESKERETTEN

3.1 Kort om den internationale ramme

3.2 Kort om de danske regler pä omradet

KAPITEL 4-NEDSÆTTELSE AF EN STATSBORGERSKABSKOMMISSION

4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Øget internationat regulering pà statsborgerretsomrädet

4.2 Danske forhold: Ingen reformering at statsborgerretten siden 1950

4.3 Konklusion og anbefaling

KAPITEL 5 BESKYTTELSE MOD STATSLØSHED FRA FØDSLEN

5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Enhver har ret til et statsborgerskab

Danske forhold: Dansk lovgivning sikrer minimumsbeskyttelse mod statstoshed

5.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 6 EFTERKOMMERES ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB

6.] Den menneskeretlige beskyttelse: Lempelig adgang til statsborgerskab for

personer født og/eller opvokset i staten

6.2 Danske forhold: Ingen lempelig adgang til statsborgerskab for efterkommere

6.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL7-STATSBORGERSKABTILFLYGTNINGEOGSTATSLØSE

7.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Lettere adgang til statsborgerskab

7.2 Danske forhold: Minimal lettelse af opholdskrav

7.3 Konklusion og anbefalinger

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

STATSBORGERSKAB

STATUS 2018

KAPITEL 8- DISPENSATION FRA KRAV TIL STATSBORGERSKAB

8.1 Den men neskerettige beskyttelse: Ligebehandling af personer med handicap

8.2 Danske forhold: Dispensation efter et politisk skøn

8.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 9 FORTABELSE AF STATSBORGERSKAB

9.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Retssikkerhed og undgàetse af statstøshed

9.2 Danske forhold: Tidssvarende og utidssvarende regler

9.3 Konklusion og anbetalinger

KAPITEL 10 KVASI-TAB AF STATSBORGERSKAB

10.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Tab kan ikke føre tit statstøshed og kan kun ske

i barnealde ren

10.2 Danske forhold: Ingen lovgivning

10.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 11 CENERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB

11.] Den men neskeretlige beskyttelse: EU-krav

11.2 Danske forhold: Forældet regulering?

11.3 Konklusion og anbefalinger

NOTER

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

RESUMË

MENNESKERETTIGHEDER OG

STATSBORG ERSKAB

En stats befolkning består af dens statsborgere

og fastboende udlændinge. Normalt er det

kun statsborgerne, der nyder de fulde og lige

rettigheder i staten. Det er og har attid været

almindeligt, at staterne reserverer visse

rettigheder for deres statsborgere. Det er også

anerkendt i menneskerettighedsstandarderne,

at staterne i et vist omfang kan forskelsbehandte

ikke-statsborgere i torhold til statsborgere, uden

at det udgør diskrimination. De væsentligste

rettigheder, der kan forbeholdes statsborgere,

er valgrettigheder tit parlamentsvalg, adgang

tit visse topjob inden for statsadministrationen,

adgang til diplomatisk beskyttelse samt en

ubetinget ret til at være i sin stat og til pa ethvert

tidspunkt at vende tilbage tit staten. EU-retten

giver også medtemsstaternes statsborgere

særlige rettigheder, herunder ret til frit at rejse

til alle medlemsstater og tage ophold pa deres

territorium.

—

I denne rapport giver vi et overblik over

menneskeretten og udviklingen vedrørende

statsborgerskab. Vi ser derefter nærmere på

otte temaer med anbefalinger til forbedringer

af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark:

• Nedsættelse af en

statsborgerskabskommission

• Beskyttelse mod statstøshed fra fødslen

• Etterkommeres adgang til dansk

statsborgerskab

• Statsborgerskab til flygtninge og statslose

• Dispensation fra krav tit statsborgerskab

• Fortabelse af statsborgerskab

• Kvasi-tab af statsborgerskab

• Generhvervelse af statsborgerskab

Den menneskeretlige regulering på stats

borgerrettens område er øget i nyere tid,

særligt med vedtagelsen af konventioner

i Europaradet og nyere retspraksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

og EU-Domstolen. Der er også gennem

tiden gennemført en række ændringer

af dansk indfødsretslovgivning, som har

bragt den i bedre overensstemmelse med

menneskeretten. Det gælder btandt andet

ændringer i lovgivningen omkring børns ret til

lige adgang til begge forældres statsborger

skab og omkring dobbelt statsborgerskab.

EN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I

2017-18

I Danmark kan udlændinge kun opnå dansk

statsborgerskab (ogsa kaldet indtødsret) ved

lov. Det følger af Grundloven. Loven kan være

enten generel, som love sædvanligvis er, eller

konkret, således at udlændinge oplistes ved

navns nævnelse i et lovforslag og tildeles

indfødsret ved dets vedtagelse.

I 2017-18 er der ikke blevet vedtaget generel

lovgivning på statsborgerskabsomradet, men

der blev som vanligt vedtaget konkrete love

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

STATSBORCERSKAB

STATUS 2078

om tildeling af statsborgerskab tit udlændinge.

To lovforslag blev vedtaget 2077 og et tredje

lovforslag blev vedtaget 1. juni 2078.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

sendte i februar 2017 en notits til Folketingets

Indfødsretsudvalg om de danske forpligtelser

pä indfødsretsomrädet ifølge FN’s Handicap

konvention. Notitsen beskriver Udlændinge- og

Integrationsministeriets rolle i forbindelse med

forelæggelse af dispensationsansøgninger for

Folketingets Indfodsretsudvalg og præciserer

indfødsretsmyndighedernes forpligtelser efter

handica pkonventionen.

Danmark er efter handicapkonventionen

forpligtet til at dispensere fra krav til stats-

borgerskab, som ansøgere med handicap ikke

har nogen mulighed for at opfylde på grund af

deres handicap, herunder krav om kendskab til

det danske sprog og det danske samfund.

Trods Udlændinge- og Integrationsministeriets

notits om forpligtetserne efter handicap-

konventionen strammede Folketingets

ndfødsretsudvalg i 2077 sin praksis i

dispensationssagerne. Udvalget meddelte

således afslag på dispensation fra krav til

kendskab til dansk sprog og danske forhold

i langt de fleste af de sager. som ministeriet

forelagde udvalget i 2077.

En praksisændring kan dog være på vej, efte

ndfodsretsudvalget i januar 2078 besluttede at

genbehandle en sag om en ansøger, der havde

fået afslag på dispensation. Beslutningen om

genbehandling kom efter, at statens advokat,

Kammeradvokaten, vurderede, at ansøgeren,

som led af posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), havde udsigt til at få medhold ved

domstolene i, at vedkommende havde

været udsat for diskrimination på grund af sit

handicap, hvis udvalget fastholdt afslaget på

dispensation.

RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE

ANBEFALING ER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

regeringen:

• nedsætter en lovforberedende indfødsrets

kommission, der skal komme med

forslag til en reform af lovgivningen om

statsborge rskab.

• tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så

børn, som er født i Danmark, automatisk får

dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de

ikke får eller ved registrering eller erklæring

kan få statsborgerskab i et andet land.

—

• indtil en tovændring kan gennemføres,

givet individuel vejledning, så forældre til

et herfødt statsløst barn straks ved barnets

fødsel orienteres om barnets ret til indføds ret

og om, hvordan forældrene ansøger herom,

og så en herfodt statstøs ung modtager

tilsvarende information ved det fyldte 78. år.

• fremsætter forslag om ændring at

indfød sretslovgivningen, så erhvervelsen af

dansk indfødsret lettes for alle ansøgere, som

enten er født her eller har haft fast og lovligt

ophold her i landet i en nærmere fastsat

periode, før de er fyldt 78 år.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Publikation: Statsborgerskab - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

[