Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 338
Offentligt
1918926_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Publikation: Udvisning og udlevering - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918926_0002.png
UDVISNING OG UDLEVERING
-
STATUS 20]8
Forfatter: Peter Vedel Kessing
Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvoll, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.).
Grafer/behandling af statistikdata: Sigrid Alexandra Koob
Redaktionen er afsluttet i maj 2018.
Denne rapport er en af fem rapporter. hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over
menneskerettighedssituationen på udtændingeområdet. De andre rapporter omhandter asyl,
famitiesammenføring, statsborgerskab og uregistrerede migranter. Rapporterne behandler udvalgte
menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark.
Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner.
Se mere på menneskeret.dk/status.
e-ISBN: 978-87-93605-41-1
Layout: Hedda Bank
Forsidebillede: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Oversættelse af resumé til engelsk: GlobalDenmark
© 2018 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret.dk
Denne publikation eLler dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse
af kilden.
Vi tiLstræber, at vores udgiveLser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store
typer, korte linjer, få orddeLinger, Løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tiLgængetighed på
menneskeret.dk/tilgaengeLighed
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Publikation: Udvisning og udlevering - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918926_0003.png
INDHOLD
INDHOLD
SUMMARY
KAPITEL]
-
3
6
INTRODUKTION
8
9
9
70
11
11
12
72
73
75
75
77
79
2]
27
22
23
24
24
25
27
28
28
29
37
32
KAPITEL 2 UDVIKLINGEN I 2017-78
2.7 Udviklingen i tal
2.2 Menneskeretlige forbedringer
2.3 Nye udfordringer
2.4 Principielle afgørelser på området
-
KAPITEL 3 MENNESKERETTEN
3.7 Kort om den internationate ramme
3.2 Kort om de danske regler mv. på området
-
KAPITEL 4 UDVISNING AF UDLÆNDINGE DER HAR BEGÄET KRIMINALITET
4.7 Den menneskeretuge beskyttelse: Udlændinge har ret til privat- og familieliv
4.2 Danske forhold: Retningslinjer for udvisning af kriminelle udlændinge bør være tydeligere
4.3 Konklusion og anbefaling
-
KAPITEL 5-UDVISNING AF TERRORMISTÆNKTE UDLÆNDINGE
5.] Den menneskeretlige beskyttelse: Der skal være reel muUghed for at forsvare sig
5.2 Danske forhold: Der manglet statistik for området
5.3 Konklusion og anbefaling
KAPITEL 6 BRUGEN AF DIPLOMATISKE GARANTIER
6.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Udlændinge må ikke udsendes hvis der er reel
risiko for tortur
6.2 Danske forhold: Diplomatiske garantier skat benyttes med største forsigtighed
6.3 Konklusion og anbefaling
-
KAPITEL 7-UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD
7.7 Den menneskeretlige beskyttelse: Udlændinge har ret til bevægelsesfrihed og værdig
behandling
7.2 Danske forhold: Livsvilkårene for udlændinge på tått ophold er på grænsen af det tilladte
7.3 Konklusion og anbefalinger
NOTER
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Publikation: Udvisning og udlevering - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918926_0004.png
RESUMÉ
MENNESKERETTIGHEDER OG
UDVISNING OG UDLEVERING
Enhver stat har som udgangspunkt ret til at
kontrollere udlændinges, herunder flygtninges,
indrejse og ophold i staten. En udlænding,
der har opholdstilladelse i Danmark, kan
få inddraget ophotdstilladetsen, hvis den
pågældende begår kriminalitet eller anses
for at udgøre en fare mod statens sikkerhed
mv. Udlændingen kan udvises og udsendes
at Danmark. hvis det ikke vil være i strid med
Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Modsat har danske statsborgere en umistelig
ret til at bo i Danmark. En dansk statsborger kan
ikke udvises at landet.
Det er i strid med menneskerettighederne
at udsende en udlænding fra Danmark til et
andet land, hvis der er en reel risiko for, at han!
hun der vil blive udsat for tortur, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller risikerer
dødsstraf. Ud over risikoen for sadanne
alvorlige brud på men neskerettighederne
i modtagerlandet kan en udsendelse fra
Danmark også rejse spørgsmål vedrørende
beskyttelse at retten til privat- og familieliv
som beskyttet især at Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
I denne rapport giver vi et overblik over
menneskeretten og udviklingen vedrørende
udvisning og udlevering. Vi ser derefter
nærmere på fire temaer med anbefalinger
til forbedringer at den menneskeretlige
beskyttelse i Danmark:
• Udvisning at udlændinge, der har begået
kriminalitet
• Udvisning at terrormistænkte udlændinge
Brugen at diplomatiske garantier
Udlændinge på tålt ophold
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I
2017-18
Særligt to spørgsmål har været debatteret
i 2077 og 2078. For det første om
menneskerettighederne sætter for snævre
grænser for, hvornår det er muligt at udvise
og udlevere udlændinge, der har mistet
deres opholdstilladelse i Danmark på grund
at kriminalitet. For det andet forholdene
for udlændinge på tålt ophold, som har
opholds- og meldepligt på udrejsecenter
Kærshovedgård.
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Publikation: Udvisning og udlevering - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918926_0005.png
UDVISNING OG UDLEVERING
-
STATUS 2018
RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Justitsministeriet gør Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis
vedrørende udvisning og udlevering af
udlændinge lettere tilgængelig for praktikere,
herunder anklagere, forsvarere og dommere,
og at ministeriet løbende opdaterer
informationsmateriale herom, efterhànden
som praksis udvikler sig.
Udlændingestyrelsen og politiet af egen
drift jævnligt tager konkret og individuel
stilling til, om det vil være i strid med retten
til bevægelsesfrihed og retten tit ikke at blive
udsat for umenneskelig eller nedværdigende
behandling fortsat at pàlægge en udlænding
p tâlt ophold opholds- og meldepligt.
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Publikation: Udvisning og udlevering - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918926_0006.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
L
I