REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 333: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kom-missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale (KOM(2018) 225 endelig) samt grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager (KOM(2018) 226 endelig), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 333
Offentligt

20. juni 2018

Enheden for Internatio-

nalt Politisamarbejde

Sagsbeh: Viktoria Egsgaard

Sagsnr.: 2018-330-0031

Dok.:

776235

Dato:

Kontor:

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevisma-

teriale

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale. Forslaget er fremsat i en samlet pakke med

Kommissionens forslag til direktiv om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager (KOM(2018) 226 endelig) og er en del af en række tiltag fra

Kommissionen som opfølgning på Kommissionens antiterrorpakke fra okto-

ber 2017. Forslaget til forordning og forslaget til direktiv har tilsammen

overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på

tværs af landegrænser i straffesager. Forordningsforslaget er omfattet af

det danske retsforbehold, og forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det vurderes dog umiddelbart,

at en vedtagelse af forordningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af

det samtidigt fremsatte direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark.

På det foreliggende grundlag vurderes forslaget at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder

man på nuværende tidspunkt

–

hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet

–

ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Fra dansk side er man dog

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 333: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kom-missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale (KOM(2018) 225 endelig) samt grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager (KOM(2018) 226 endelig), fra justitsministeren

foreløbigt overordnet positiv over for forslaget. Fra dansk side vil der blive

lagt vægt på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark for det frem-

tidige samarbejde med de øvrige medlemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale samt et forslag til direktiv om harmoniserede regler for ud-

pegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismate-

riale i straffesager.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling er forslaget

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62 og er

således ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Dette notat vedrører forordningsforslaget.

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 blev

det således drøftet, hvordan en række udfordringer i forhold til indsamling

og anvendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditionel

kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (cyberkriminalitet), bedst

adresseres fremadrettet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog Rå-

det en række rådskonklusioner om forbedret strafforfølgelse i cyberspace,

der fokuserede på gensidig retshjælp, forbedret samarbejde med internetud-

bydere og jurisdiktionsregler.

Emnet strafforfølgning i cyberspace har herefter været på dagsordenen på

en række rådsmøder, herunder med henblik på Kommissionens fremlæg-

gelse af fremskridtsrapport om opfølgning på rådskonklusionerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 præsente-

rede Kommissionen den endelige rapport om implementering af oven-

nævnte rådskonklusioner. Kommissionens oplæg til lovgivningsmæssige

initiativer omfattede bl.a. direkte samarbejde med internet- og serviceudby-

dere i andre medlemsstater. Oplægget til lovgivningsmæssige initiativer

mødte bred opbakning. I den forbindelse tilkendegav flere af deltagerne, at

sådanne tiltag skal have særligt fokus på forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne.

De to forslag supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde, herun-

der konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæ-

iske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse.

Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 24. maj 2018.

3. Formål og indhold

3.1. Forslaget generelt

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske pålæg om (1) udlevering og (2) sikring af elektronisk

bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine tjene-

ster i EU. De to typer pålæg kan kun udstedes i forbindelse med straffesager,

herunder i forbindelse med efterforskningen.

Forslaget omfatter også tjenesteudbydere etableret uden for EU, hvis de ud-

byder deres tjenester i EU. Det fremgår desuden af bemærkningerne til for-

slaget, at anvendelsen af forordningen heller ikke bør afhænge af

databehandlings- eller lagerfacilitetens faktiske beliggenhed.

Begge typer pålæg vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel myn-

dighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af en

særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller den retlige repræsentant, som

tjenesteudbyderen

–

i medfør af det samtidigt fremsatte direktivforslag

–

har

udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet pålægget sendes direkte til tje-

nesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer pålægget.

Forslaget finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er

etableret eller repræsenteret i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten.

I de tilfælde hvor tjenesteyderen er etableret eller repræsenteret i samme

medlemsstat som den udstedende myndighed, vil sikringen eller udleverin-

gen af bevismaterialet skulle ske efter nationale regler.

3.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

I forslagets kapitel 1 er der fastsat regler om genstand, definitioner og an-

vendelsesområde.

I forslagets kapitel 2 er der fastsat regler om udstedelse og gennemførelse

af pålæg, brug af attester, fortrolighed, underretning af den person, dataene

vedrører, og godtgørelse af udgifter.

I forslagets kapitel 3 er der fastsat regler om sanktioner og fuldbyrdelse i

tilfælde af manglende overholdelse.

I forslagets kapitel 4 er der fastsat regler om retsmidler.

I forslagets kapitel 5 er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. over-

vågning og rapportering, Kommissionens delegerede beføjelser, evaluering

samt ikrafttræden.

Omfattede tjenesteudbydere

Forordningen gælder for alle tjenesteudbydere, der udbyder en række nær-

mere angivne tjenester i Unionen, herunder tjenesteudbydere, der ikke er

etableret i EU.

Det afgørende er, om tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller

fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den

blotte tilgængelighed af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor

også krav om en ”væsentlig

tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor

tjenesterne stilles til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en

række momenter. En sådan væsentlig tilknytning anses for at være tilstede,

hvis tjenesteudbyderen er etableret i EU. For tjenesteudbydere uden for EU

vil det være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere i en eller flere

medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester en eller

flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på det nationale

sprog, eller ved at udbyde

app’s i lokale ”app-butikker”.

Den omstændighed, at en tjenesteudbyder etableret uden for EU udpeger en

repræsentant i EU (i medfør af det samtidigt fremsatte direktivforslag), in-

debærer i øvrigt ikke, at tjenesteudbyderen derved anses for etableret i EU.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, stk.

4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion (forslaget til direktiv er endnu ikke vedtaget).

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1,

litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535,

for hvilke lagring af data er et afgørende element i den tjeneste, der

leveres til brugeren, herunder sociale netværk, onlinemarkedspladser

til fremme af transaktioner mellem deres brugere samt andre udby-

dere af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester såsom udbydere

af IP-adresser, domænenavnsadministratorer, domænenavnsregistra-

torer og hermed forbundne privatlivs- og proxytjenester.

Omfattede data

Følgende typer af data er omfattet af forslaget:

Abonnementsdata, hvilket omfatter data vedrørende:

a) en abonnents eller en kundes identitet herunder navn,

fødselsdato, posttadresse eller fysisk adresse, fakturerings- og

betalingsoplysninger, telefonnummer eller e-mail

b) type tjeneste og dens varighed

Adgangsdata (data vedrørende påbegyndelsen og afslutningen af en

brugeradgangssession til en tjeneste, som skal bruges til at identificere

brugeren, f.eks. oplysninger om den IP-adresse, der anvendes under

adgangssessionen)

Transaktionsdata (data vedrørende leveringen af en tjeneste, der

udbydes af en tjenesteudbyder, som tilvejebringer en kontekst eller

yderligere oplysninger om en sådan tjeneste og er genereret eller

behandlet af tjenesteudbyderens informationssystem, f.eks. afsender

og modtager af en meddelelse eller en anden form for interaktion)

Indholdsdata (lagrede data i digitalt format, f.eks. en nedskrevet eller

indtalt besked, videoer, billeder og lyd)

De omfattede typer data er nærmere beskrevet i direktivet.

Forslaget omfatter data, der allerede er lagret af eller på vegne af tjeneste-

udbyderen, og kan således ikke anvendes i forhold til data, der lagres efter

det tidspunkt, hvor pålægget modtages.

Det fremgår af forslaget, at alle kategorier indeholder personlige data og og

dermed er omfattet af garantierne i EU-databeskyttelsesreglerne.

På grund af de forskellige grader af indgreb i de grundlæggende rettigheder

er der i forordningsforslaget fastsat forskellige betingelser for abonnents- og

adgangsdata på den ene side og transaktions- og indholdsdata på den anden

side.

Udstedende myndighed

I alle tilfælde skal en judiciel myndighed have enten udstedt eller godkendt

pålægget om udlevering eller sikring af bevismaterialet.

Et pålæg om

udlevering

af transaktions- eller indholdsdata kan kun udstedes

eller godkendes af domstolene. Er der tale om udlevering af abonnements-

eller adgangsdata, vil pålægget også kunne udstedes eller godkendes af an-

klagemyndigheden.

Et pålæg om

sikring

af data vil kunne godkendes af både domstolene og

anklagemyndigheden, uanset hvilken type data der er tale om.

Betingelser for udstedelse af pålæg

Et pålæg om udlevering af abonnentsdata og adgangsdata og et pålæg om

sikring af elektronisk bevismateriale vil kunne udstedes for enhver lovover-

trædelse.

Et pålæg om udlevering af transaktions- og indholdsdata forudsætter der-

imod, at der er tale om en af følgende typer overtrædelse:

1) En strafferetlig overtrædelse, der i udstedelsesstaten er undergivet en

strafferamme på mindst 3 års fængsel.

2) En række særlige harmoniserede strafferetlige overtrædelser, hvor be-

vismaterialet for typisk kun vil være tilgængeligt i elektronisk form. Det

drejer sig om overtrædelse af en række nærmere opregnede bestemmel-

ser i følgende retsakter:

a) Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om be-

kæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter.

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2004/68/RIA.

c) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. au-

gust 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning

af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA.

d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15.

marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets af-

gørelse 2005/671/RIA.

Det er en betingelse, at der er tale om bevismateriale til brug for efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen i en konkret straffesag, og at pålægget er nød-

vendigt og forholdsmæssigt i den enkelte sag. For pålæg om udlevering af

bevismateriale er det desuden en betingelse, at et lignende retsmiddel er til-

gængeligt for samme overtrædelse i en sammenlignelig national situation i

udstedelsesstaten.

Brug af attester

Begge typer pålæg vil skulle fremsendes via særlige attester, der skal over-

sættes til et af de officielle EU-sprog i den medlemsstat, hvor den retlige

repræsentant er bosiddende eller etableret, medmindre modtageren har er-

klæret at ville acceptere attester på et af de andre officielle EU-sprog.

Tidsfrister

For så vidt angår pålæg om udlevering af bevismateriale skal modtageren

fremsende de efterspurgte oplysninger senest 10 dage efter modtagelse af

pålægget, medmindre udstedelsesmyndigheden har angivet en kortere frist.

I nødssituationer skal modtageren fremsende oplysningerne uden unødig

forsinkelse og senest efter 6 timer.

For så vidt angår pålæg om sikring af bevismateriale skal modtageren sikre

de efterspurgte oplysninger uden unødig forsinkelse. Modtageren vil skulle

opretholde sikringen af data i 60 dage eller

–

hvis udstedelsesmyndighedhe-

den inden for de 60 dage over for modtageren bekræfter, at der er blevet

indledt en procedure om anmodning om udlevering

–

så længe det er nød-

vendigt for, at modtageren kan efterkomme den efterfølgende anmodning

om udlevering.

Forslaget fastsætter regler for de tilfælde, hvor modtageren af en række nær-

mere opregnede grunde ikke kan imødekomme pålægget, eller hvor modta-

geren vurderer, at et pålæg om udlevering af oplysninger tydeligvis er i strid

med EU’s charter om grundlæggende rettigheder eller åbenbart er udtryk for

misbrug.

Sanktioner og fuldbyrdelse

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om økonomiske sanktioner i tilfælde

af tjenesteudbydernes manglende overholdelse af deres forpligtelser i for-

hold til gennemførelse af pålæg og fortrolighed.

Efterkommer modtageren ikke et pålæg om udlevering inden for fristen, el-

ler et pålæg om sikring, og fremkommer modtageren ikke med en begrun-

delse, som accepteres af udstedelsesmyndigheden, vil udstedelsesmyndig-

heden kunne oversende pålægget til den myndighed i fuldbyrdelsesstaten,

der er kompetent til at fuldbyrde pålægget (fuldbyrdelsesmyndigheden) med

henblik på fuldbyrdelse i overensstemmelse med national lovgivning i fuld-

byrdelsesstaten. Fuldbyrdelsesmyndigheden vil skulle anerkende pålægget

uden yderligere formaliteter inden for en frist på 5 arbejdsdage, medmindre

den vurderer, at der foreligger en af en række nærmere opregnede indsigel-

sesgrunde. Modtageren vil også selv kunne gøre indsigelse mod fuldbyrdel-

sen af pålægget med henvisning til en række indsigelsesgrunde. Fuldbyrdel-

sesmyndigheden vil skulle inddrage den udstedende myndighed inden even-

tuel afgørelse om ikke at anerkende pålægget.

Retsmidler

Hvis modtageren af et pålæg om udlevering af bevismateriale vurderer, at

efterkommelse af pålægget vil være i strid med lovgivningen i et tredjeland,

der forbyder udlevering af de pågældende oplysninger under henvisning til,

at det er nødvendigt for at beskytte de berørte personers grundlæggende ret-

tigheder eller tredjelandets grundlæggende rettigheder forbundet med sta-

tens sikkerhed eller forsvar, giver forslaget mulighed for en fornyet prøvelse

af pålægget. Den fornyede prøvelse vil skulle ske under inddragelse af den

udstedende myndighed, en domstol i udstedelsesstaten og den centrale myn-

dighed i tredjelandet.

Forslaget giver også mulighed for fornyet prøvelse i tilfælde, hvor modta-

geren vurderer, at efterkommelse af et pålæg om udlevering af bevismateri-

ale vil være i strid med lovgivningen i tredjelandet af andre grunde.

Herudover fastsætter forslaget regler om effektive retsmidler til mistænkte

og tiltalte samt de personer, hvis oplysninger udleveres. Disse retsmidler vil

skulle udøves af en judiciel myndighed i udstedelsesstaten i henhold til dens

nationale lovgivning.

Endelig fastsætter forslaget regler om sikring af privilegier og immuniteter

i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen anfører bl.a., at de kriminalitetstyper, som der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen der driver infrastruk-

turen er omfattet af en anden national retlig ramme

–

inden for eller uden

for EU

–

end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter), samt den brede vifte af interessenter, vurderer Kommissionen således,

at det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Forslaget vurderes

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analogisk anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning,

herunder ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis

det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med

en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder en række særlige regler og procedurer for retshjælp til an-

dre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-

relser.

Princippet efter reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om rets-

hjælp fremsendes mellem de relevante myndighed i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af pålæg om udlevering af bevisma-

teriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af landegræn-

serne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 1, der er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

forordningsforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, hvorfor det umiddelbart vurde-

res, at en vedtagelse af forordningsforslaget sammenholdt med en vedta-

gelse af det samtidigt fremsatte direktivforslag vil have konsekvenser for

Danmark, herunder for erhvervslivet samt for forbrugerne. Justitsministeriet

er ved at foretage denne vurdering og vil i den forbindelse inddrage de ind-

komne høringssvar.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Høringsfristen er fastsat til den 6. juli 2018. Høringssvarene vil blive over-

sendt, så snart de foreligger, enten ved et revideret grund- og nærhedsnotet

eller et samlenotat.

9. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt

–

hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet

–

ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Fra

dansk side er man dog foreløbigt overordnet positivt indstillet over for for-

slaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 1. juni 2018 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018.