Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 331
Offentligt
Til medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen og Retsudvalget
København, den 25. juni 2018
Kære medlem af Folketinget
Vedr. kommissoriet for den nye Tibetkommission
Vi henvender os til dig, fordi vi har nogle ideer til, hvilke rammer der vil skabe de bedste
betingelser for den genåbnede Tibetkommissions arbejde. Som udgangspunkt er vi glade for, at
Justitsministeriets udkast til et kommissorium udvider undersøgelsens genstandsfelt tidsmæssigt, og
at det desuden styrker kommissionens beføjelser og ressourcer.
Der er dog en række forhold i kommissionsudkastet, der fortsat begrænser muligheden for, at
kommissionen mest effektivt kan identificere baggrunden for myndighedernes ulovlige indgreb
mod demonstrationer. Forslagene herunder har til hensigt at udvide den nye kommissions beføjelser
på en måde, så kommissoriet inkluderer emner, der kan vise sig at have en betydning for de
endelige konklusioner. Formålet er ikke at kræve en tilbundsgående undersøgelse af alle mulige
tilgrænsende emnefelter, men at give kommissionen så tilpas vide rammer, at den får maksimal
frihed til selv at vælge at undersøge de forhold, som den ud fra det tilgængelige materiale finder er
mest frugtbare at forfølge. Udkastet giver i forvejen en sådan frihed, når det gælder udvælgelsen af,
hvilke kinesiske besøg i Danmark, som kommissionen kan koncentrere sig om i særlig grad, og det
princip mener vi også bør gælde emnemæssigt.
Sidetalshenvisninger gælder Tibetkommissionens beretning. For en uddybning af enkelte af
nedenstående punkter, se desuden Støttekomiteen for Tibet's brev til justitsministeren af 19. juni
2018, som er blevet omdelt til medlemmerne af Retsudvalget.
1. Muliggør en undersøgelse af private aktørers rolle
Udkastet begrænser undersøgelsen til kun at omfatte "statslige myndigheder". Vi ved imidlertid, at
andre aktører også har spillet en betydelig rolle. Det gælder Dansk Industri, der deltog i centrale
møder i forud for statsbesøget i 2012 (se fx s. 27, 78, 93 og 516-526), og det gælder
Kammeradvokaten, der modtog Københavns Politis operationsbefaling næsten et år forud for
retsmødet i Østre Landsret den 14.-15. september 2015 (s. 1066 og 1752), og som angiveligt også
tilbageholdt oplysninger om et kritisk politividne for landsretten (s. 1073-1074 samt Jyllands-
Posten den 24/9 2015). Det må stå klart, at ikke-statslige aktører ikke bærer noget ansvar for
statslige myndigheders håndtering af demonstranter, men det er vigtigt, at Tibetkommissionen får
mulighed for at inddrage sådanne aktører i sin undersøgelse, da de kan besidde relevante
oplysninger (fx i form af emails og mødenotater) om mødedagsordener, netværk, kommunikation,
viden og budskaber.
2. Muliggør en undersøgelse af menigt politipersonale
Undersøgelseskommissionsloven indeholder ikke nogen bestemmelser, der udelukker
kommissioner fra at undersøge menigt personale. Det gjorde den gamle Tibetkommissions
kommissorium imidlertid (pkt. 2, 5. afsnit), og udkastet til det nye kommissorium gentager dette om
"menigt politipersonale" (pkt. 3, 7. afsnit). Denne begrænsning fik (muligvis utilsigtet) den
betydning for Tibetkommissionens konklusioner, at de PET-agenter, der var dybest involveret i
tilblivelsen af trusselsvurderingen og planlægningen i forbindelse med statsbesøget i 2012, ganske
vist blev afhørt, men at de ikke kunne holdes ansvarlige (j.fr. s. 361, se desuden
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 25/6-18 fra Støttekomiteen for Tibet vedrørende kommissoriet for den nye Tibetkommission
https://www.dr.dk/nyheder/politik/pape-friholder-centrale-pet-medarbejdere-fra-ny-tibet-
undersoegelse). Det samme var tilfældet for en medarbejder ved Rigspolitiet (s. 359).
Udelukkelsen af menigt politipersonale fra undersøgelsen har muligvis yderligere haft den
konsekvens, at Tibetkommissionens beretning ikke nævner alle de hændelser, hvor demonstranter
blev uretmæssigt bortvist i 2012, og dermed heller ikke undersøger baggrunden for disse tilfælde. I
praksis har udelukkelsen af menigt politipersonale betydet, at Tibetkommissionen har overladt
ansvaret for udredelsen af menige betjentes rolle til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. En af
farerne ved det er, at DUP tidligt i Tibetsagens forløb modtog klager fra nogle af de Tibetaktivister,
som Tibetkommissionens beretning ikke omfatter, men at DUP (fejlagtigt) afviste disse klager
blankt uden at undersøge dem. Dermed kan man sige, at DUP er inhabil i disse tilfælde.
3. Sagen om akkreditering af NTD TV bør inkluderes
Efter råd fra Justitsministeriet valgte den gamle Tibetkommission at udelukke spørgsmålet om
"Udenrigsministeriets håndtering af pressetilladelserne i 2012" fra sin undersøgelse (s. 16).
Udkastet til et nyt kommissorium nævner heller ikke denne sag. Den nye kommission bør imidlertid
inddrage sagen om NTD TV's akkreditering til at dække statsbesøget i 2012. Med den viden, som vi
har i dag, forekommer det åbenlyst, at det kan have været andet end en "fejl", at
Udenrigsministeriets Internationale Pressecenter aldrig gav NTD TV sin akkreditering, og at der
kan være en forbindelse mellem håndteringen af denne sag og den "bevidsthed om og en fokus på
de kinesiske bekymringer for demonstrationer og betydningen af, at besøget blev en succes", som
Tibetkommissionen fandt i Udenrigsministeriet forud for statsbesøget (s. 19).
4. Myndighedernes håndtering af emailarkiver bør undersøges sideløbende
Udkastet lægger i sidste afsnit op til, at spørgsmålet om en "undersøgelse af de undersøgte
myndigheders håndtering af udleveringen af materiale til Tibetkommissionen" først afgøres efter, at
den nye Tibetkommission har afgivet sin beretning. Vi mener, at det åbenlyse problem, at
Københavns Politi, Rigspolitiet, PET, Udenrigsministeriet og Statsministeriet ikke af egen drift
udleverede alt materiale til Tibetkommissionen, og at kommissionen ikke modtog information om
backup-systemer, bør undersøges i alle tilfælde og uafhængigt af, om den nye kommission finder
relevante oplysninger i det nye materiale.
Man kunne argumentere, at Tibetkommissionen selv har været for eftergivende ved at tillade, at de
undersøgte myndigheder og medarbejdere selv afgjorde hvilke emails, der tilgik kommissionen, og
at den dermed er delvist inhabil og burde overlade en sådan undersøgelse til andre, men omvendt
lægger det også et pres på den nye kommission om at vise handlekraft. Samtidig vil en sådan
undersøgelse ligge i naturlig forlængelse af, at den nye Tibetkommission og dens IT-eksperter
alligevel skal have adgang til og behandle dette materiale. Dermed er det oplagt, at undersøgelsen af
myndighedernes håndtering af emailarkiver udføres sideløbende med Tibetkommissionens øvrige
arbejde.
5. Politipersonale og embedsmænd bør afhøres under vidneansvar vedr. besøg før 2012
Ud af de 72 personer, som Tibetkommissionen har afhørt, er kun 4 blevet afhørt uden en sigtets
rettigheder. Det har i praksis gjort det svært at få sandheden frem, fordi de afhørte ikke må
inkriminere sig selv. I mange tilfælde har de afhørte mellemledere svaret det stik modsatte af, hvad
deres underordnede har fortalt til DUP. Vi foreslår derfor - under forudsætning af at det er juridisk
muligt - at alle afhøringer vedr. forhold før 2012 foretages uden bisiddere og under vidnepligt mod,
at de afhørte sikres, at de hverken bliver stillet til ansvar strafferetsligt eller disciplinært.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 25/6-18 fra Støttekomiteen for Tibet vedrørende kommissoriet for den nye Tibetkommission
6. Logningsarkiver af mobiltelefoner bør inddrages
Til udkastets pkt. 5 bør det tilføjes, at kommissionen kan kræve logningsoplysninger om
telefonopkald og SMS'er mellem de involverede politibetjente og embedsmænd udleveret. Sådanne
oplysninger er vigtige for at fastlægge, hvem der har været i forbindelse med hinanden hvornår, og
det kan være afgørende viden.
7. Tidsrammen
Fastsættelsen af en evt. tidsmæssig ramme for kommissionsundersøgelsen bør, som det er antydet i
udkastets pkt. 6, kun ske efter et havt år.
Med venlig hilsen
Anders Højmark Andersen
Formand
Støttekomiteen for Tibet
5055 2842