REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 330: Kopi af svar til Anders Højmark Andersen vedr. gennedsættelsen af Tibetkommissionen, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 330
Offentligt

Anders Højmark Andersen

Støttekomitéen for Tibet

Dato:

Dok.:

28. juni 2018

786353

Kære Anders Højmark Andersen

Tak for din e-mail af 19. juni 2018 om kommissoriet for gennedsættelsen af

Tibetkommissionen.

Jeg er enig i, at det er afgørende, at kommissionen nu får lejlighed til at se

på sagen igen i lyset af de oplysninger, der er kommet frem om muligt rele-

vant materiale hos flere af de undersøgte myndigheder, som ikke indgik i

kommissionens oprindelige undersøgelse. Jeg er også enig, at vi har behov

for at komme til bunds i håndteringen af officielle kinesiske besøg.

Som du sikkert ved, har Justitsministeriet den 20. juni 2018 sendt et udkast

til kommissorium til Folketinget. Formålet med udkastet er, at den kom-

mende kommissionsundersøgelse skal kaste lys over netop de spørgsmål,

jeg nævner ovenfor. Udkastet vedlægges til din orientering. Jeg bemærker

for en ordens skyld, at der skal være en politisk drøftelse af udkastet på et

samråd i Udvalget for Forretningsordenen den 29. juni 2018, før det ende-

lige kommissorium kan falde på plads.

I din mail nævner du flere konkrete forhold, som du ønsker, at den kom-

mende undersøgelseskommission skal inddrage i sit arbejde.

For det første

nævner du spørgsmålet om Udenrigsministeriets håndtering

af NTD TV’s akkreditering til statsbesøget i 2012. To af de personer, der af-

gav forklaring for Tibetkommissionen, har ifølge kommissionens beretning

været inde på sagen under afhøringerne. Sagen var imidlertid ikke selvstæn-

dig genstand for kommissionens undersøgelse, og da udkastet til kommis-

sorium for den kommende undersøgelse tager udgangspunkt i det oprinde-

lige kommissorium, ændrer udkastet ikke herved.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 330: Kopi af svar til Anders Højmark Andersen vedr. gennedsættelsen af Tibetkommissionen, fra justitsministeren

Som du gør opmærksom på, har den daværende udenrigsminister ved flere

svar til Folketinget af 29. juni 2012, dvs. cirka to uger efter statsbesøget, gi-

vet udtryk for, at det er beklageligt, at NTD TV ved en fejl aldrig modtog

det akkrediteringskort, som var blevet udstedt af Det Internationale Presse-

center.

For det andet

fremhæver du en episode, der skulle involvere nogle solda-

ters håndtering af demonstranter efter anmodning om såkaldt ”særlig hjælp”

fra politiet. Jeg er enig i, at det ikke bør være afgørende for afgrænsningen

af den kommende kommissionsundersøgelse, om den konkrete håndtering

af demonstrationer mv. er forestået af politiets eget mandskab eller af For-

svarets personel. For at fjerne enhver tvivl om, hvorvidt sådan en situation

falder inden for kommissoriet, er der tilføjet et punkt 4 i udkastet til kom-

missoriet, som skal sikre, at også andre statslige myndigheders ageren skal

undersøges, hvis de har bistået politiet ved udførelsen af politimæssige eller

tilsvarende opgaver, eller hvis de selv har stået for at gennemføre sådanne

opgaver.

For det tredje

omtaler du spørgsmålet om Kammeradvokatens rolle i Ti-

betsagen. I den forbindelse kan jeg oplyse, at enhver ifølge retsplejelovens

§ 143, stk. 2, har mulighed for at underrette Advokatrådet, der fører tilsyn

med advokater, hvis han mener, en advokat har handlet i strid med sine for-

pligtelser som advokat. Advokatrådet kan indklage en advokat for Advokat-

nævnet, hvis rådet finder, at der er grundlag for det.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det følger af retsplejelovens § 147 b, stk. 1, at per-

soner kan indbringe klager over, at en advokat har tilsidesat pligter, der føl-

ger af retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af retsplejeloven, for

Advokatnævnet. Klagen skal indgives inden 1 år, efter man er blevet be-

kendt med det forhold, som klagen vedrører. Nævnet kan dog behandle en

klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen findes rimeligt begrun-

det, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2. Nævnet kan afvise en klage, hvis kla-

geren ikke har retlig interesse i forholdet, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 3.

For det fjerde

fremsætter du ønske om, at spørgsmålet om udlevering af e-

mailarkiver fra Udenrigsministeriet til brug for den oprindelige Tibetkom-

missions undersøgelse bliver belyst. I kommissorieudkastet er der afslut-

ningsvis i punkt 6 lagt op til, at når undersøgelsen er afsluttet, vil der på bag-

grund af kommissionens beretning, herunder navnlig eventuelle oplysnin-

ger om nyt materiale, der ikke blev udleveret til Tibetkommissionen, blive

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 330: Kopi af svar til Anders Højmark Andersen vedr. gennedsættelsen af Tibetkommissionen, fra justitsministeren

taget stilling til, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af de

undersøgte myndigheders håndtering af udleveringen af materiale til Tibet-

kommissionen og samarbejdet med kommissionen herom.

Det

femte

og sidste punkt, du rejser, er behandlingen af klager i klagesyste-

met. Som du også er inde på, falder dette spørgsmål om det efterfølgende

forløb uden for rammerne af, hvad der lægges op til med den kommende

kommissionsundersøgelse.

Hvad særligt angår Den Uafhængige Politiklagemyndighed bemærker jeg,

at Politiklagemyndigheden er en selvstændig myndighed, der er uafhængig

af politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet. Den øverste ledelse

for Politiklagemyndigheden er Politiklagerådet, som har en landsdommer

som formand, og som i øvrigt består af en advokat, en universitetsjurist og

to repræsentanter for offentligheden. Det ville være et usædvanligt skridt at

bede en undersøgelseskommission om at undersøge sagsbehandlingen ved

en sådan uafhængig klageinstans.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg – ligesom du selv – nu ser frem til, at

undersøgelseskommissionen kan blive nedsat, så vi kan få afdækket de nye

spørgsmål, der er blevet rejst. Jeg kan ikke i tilstrækkelig grad understrege,

at i et demokratisk retssamfund som det danske er det først og fremmest po-

litiets og andre myndigheders opgave at beskytte borgernes rettigheder –

ikke

at knægte dem.

Med venlig hilsen

Søren Pape Poulsen