REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Revideret grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæiske tilgang KOM(2018) 236 endelig, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 329
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

18. juni 2018

Task Force for Tværgå-

ende Beredskabsinitiativer

Sagsbeh: Mads Møller Langtved

Sagsnr.: 2018-10-0228

Dok.:

768815

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om ”Bekæmpelse af desinformation på in-

ternettet:

en europæisk tilgang”

KOM(2018) 236 Endelig

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 24. maj 2018. Nye afsnit i

pkt. 7 og 8 nedenfor er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 26. april 2018 en meddelelse

om ”Bekæmpelse

af desinformation på internettet: en europæisk tilgang”. Meddelelsen fast-

lægger Kommissionens syn på udfordringerne med desinformation på inter-

nettet, de overordnede principper og målsætninger, der bør ligge til grund

for bekæmpelse heraf samt en række specifikke foranstaltninger, som Kom-

missionen har til hensigt at træffe.

Meddelelsen er blevet til på baggrund af en længere proces, herunder hø-

ring af borgere og andre interessenter. En særligt nedsat ekspertgruppe på

højt niveau har bidraget til arbejdet.

Regeringen er overordnet positiv over for de tiltag og initiativer, der skitse-

res i Kommissionens meddelelse.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Revideret grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæiske tilgang KOM(2018) 236 endelig, fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 26. april 2018 meddelelse om ”Bekæmpelse

af desinformation på internettet: en europæisk tilgang.”

Meddelelsen skal ses på baggrund af de øvrige initiativer, som er blevet ta-

get i EU-regi igennem de seneste år. I foråret 2015 blev der på bl.a. dansk

foranledning taget initiativ til oprettelsen af East StratCom Task Forcen. På

Det Europæiske Råds møde den 20. marts 2015 opnåedes enighed om be-

hovet for at udfordre Ruslands igangværende misinformationskampagner,

og i juni 2015 blev der fremlagt en EU-handlingsplan for strategisk kom-

munikation, hvor Task Forcen fik en central rolle.

I juni 2017 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori parlamentet op-

fordrede Kommissionen til ”at

foretage en dybtgående analyse af den aktu-

elle situation og de retlige rammer vedrørende falske nyheder og undersøge

muligheden for et lovgivningsmæssigt indgreb for at begrænse formidlingen

og udbredelsen af fejlagtigt

indhold”.

I marts 2018 erklærede Det Europæi-

ske Råd, at ”sociale

netværk og digitale platforme skal garantere en gen-

nemsigtig praksis og fuld beskyttelse af borgeres privatliv og personoplys-

ninger”.

Meddelelsen om bekæmpelse af desinformation på internettet er blevet ud-

arbejdet i forlængelse af, at Kommissionen i slutningen af 2017 nedsatte en

ekspertgruppe på højt niveau, som fremlagde sin rapport den 12. marts 2018.

Samtidig iværksatte Kommissionen også en bred offentlig høringsproces

bestående af onlinespørgeskemaer, strukturerede dialoger med relevante in-

teresseparter og en Eurobarometerundersøgelse, der dækkede alle 28 med-

lemsstater.

Formål og indhold

Meddelelsen fastlægger Kommissionens syn på udfordringerne med desin-

formation på internettet, de overordnede principper og målsætninger, der

bør ligge til grund for bekæmpelse heraf, samt en række specifikke foran-

staltninger, som Kommissionen har til hensigt at træffe.

Kommissionen fastslår, at fire overordnede principper og målsætninger bør

danne grundlaget for bekæmpelsen af desinformation:

Større gennemsigtighed

Mangfoldighed af information bør fremmes

Informationers troværdighed bør fremmes

Inklusive løsninger

I Kommissionens meddelelse præsenteres fem indsatsområder for bekæm-

pelsen af desinformation, jf. pkt. 3.1-3.5 nedenfor. Det fremgår af medde-

lelsen, at tiltagene bl.a. supplerer den øgede beskyttelse, der ligger i databe-

skyttelsesforordningen, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Det anførers, at meddelelsen ikke berører igangværende tiltag vedrørende

ulovligt indhold, herunder terrorrelateret onlineindhold eller materiale ved-

rørende seksuelt misbrug af børn.

3.1. Et mere gennemsigtigt, troværdigt og ansvarligt onlineøkosystem

Kommissionen præsenterer en række indsatser, som vedrører onlineplat-

forme, styrkelse af faktatjek, større ansvarlighed på internettet samt udbre-

delse af nye teknologier, jf. pkt. 3.1.1-3.1.4 nedenfor.

3.1.1. Onlineplatforme skal reagere hurtigt og effektivt for at beskytte bru-

gerne mod desinformation

Kommissionen konstaterer, at onlineplatformene ikke har formået at skabe

tilstrækkelig gennemsigtighed i forhold til politisk markedsføring og spon-

soreret indhold. Kommissionen opfordrer til, at alle platforme øger bestræ-

belserne på at bekæmpe desinformation, herunder ved lukning af falske

konti, og at selvregulering kan bidrage hertil, hvis den gennemføres effektivt

og konsekvent.

Kommissionen støtter på den baggrund udarbejdelsen af et ambitiøst ad-

færdskodeks, som forpligter onlineplatforme og reklameindustrien. Ad-

færdskodekset bygger på de nøgleprincipper, der blev foreslået af ekspert-

gruppen på højt niveau. Kommissionen vil indkalde til et multiinteressent-

forum om desinformation, der skal udarbejde et egentligt EU-kodeks om

desinformation, der offentliggøres senest i juli 2018.

Parallelt hermed vil Kommissionen iværksætte en undersøgelse af, om der

findes EU-regler, der kan anvendes, og af mulige huller i identifikationen af

sponsoreret onlineindhold.

3.1.2. Styrkelse af faktatjek, den kollektive viden og kapaciteten til at over-

våge desinformation

Kommissionen anfører, at faktatjekkeres troværdighed afhænger af deres

uafhængighed, og hvorvidt de overholder strenge etiske regler og regler om

gennemsigtighed.

På den baggrund vil Kommissionen støtte, at der oprettes et uafhængigt eu-

ropæisk netværk af faktatjekkere, der skal fastlægge fælles arbejdsmetoder,

udveksle bedste praksis, arbejde for at opnå bredest mulig tilslutning i hele

EU og deltage i fælles faktatjek og dertil relaterede aktiviteter.

Derudover vil Kommissionen oprette en sikker europæisk onlineplatform

om desinformation, der skal støtte det uafhængige europæiske netværk af

faktatjekkere og relevante akademiske forskere.

3.1.3. Større ansvarlighed på nettet

Kommissionen ønsker, at kilderne til desinformation kan identificeres, og

ønsker derfor at sikre sporbarheden i hele udbredelsesprocessen af desinfor-

mation. Kommissionen støtter således fortsat udbredelsen af Internet Proto-

col version 6, der gør det muligt at tildele én enkelt bruger pr. IP-adresse,

ligesom Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at forbedre syste-

merne for domænenavne og IP WHOIS, bl.a. ved at gøre oplysningerne i

disse systemer mere tilgængelige og nøjagtige.

3.1.4. Udnyttelse af nye teknologier

Kommissionen vil arbejde aktivt på området for nye teknologier, herunder

gennem initiativet om den næste generation af internet. Nye teknologier om-

fatter bl.a. kunstig intelligens og kognitive algoritmer.

Derudover vil Kommissionen gøre fuldt brug af

EU’s

støtteprogram for

forskning og innovation (Horisont 2020) til at understøtte disse teknologier.

3.2. Sikre og modstandsdygtige valgprocesser

Det er Kommissionens opfattelse, at der bør være særligt fokus på sikre

valgprocesser, da de er grundlaget for demokratiet. Kommissionen har i ly-

set af det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 i en henstilling af

18. februar 2018 tilskyndet de kompetente nationale myndigheder til at iden-

tificere bedste praksis i forhold til identifikation, afbødning og styring af

risici i forbindelse med afviklingen af valget fra cyberangreb og desinfor-

mation. En række initiativer skal sikre dette, herunder øget dialog mellem

medlemsstaterne.

3.3. Fremme af uddannelse og mediekendskab

Kommissionen fastslår, at den livslange oparbejdelse af kritiske og digitale

kompetencer især blandt de unge er afgørende for at værne samfundet bedre

mod desinformation. En række initiativer skal sikre dette.

Blandt disse initiativer kan det fremhæves, at Kommissionen støtter, herun-

der gennem programmet Erasmus+, en række initiativer vedrørende inter-

netsikkerhed, onlinetrivsel og digitale færdigheder, der har til formål at

fremme borgernes

–

navnlig de unges

–

kritiske bevidsthed i forbindelse

med den digitale verden, hvilket igen er med til at styrke mediekendskabet.

Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at finde ressourcer

til og i deres uddannelsespolitikker at inkludere digitalt borgerskab, medie-

kendskab, udviklingen af evnen til kritisk tænkning i forbindelse med delta-

gelse i onlinemiljøer samt oplysningsaktiviteter om desinformation og for-

stærkningen af desinformation på internettet.

3.4. Støtte til kvalitetsjournalistik som grundelement i et demokratisk

samfund

Kommissionen konstaterer, at kvalitetsjournalistik og -medier

–

herunder de

offentlige medier

–

spiller en vigtig rolle for adgangen til mangfoldig infor-

mation af høj kvalitet.

Der henvises bl.a. til

en snarlig ændring af EU’s regler om ophavsret, der

skal sikre en mere retfærdig indtægtsfordeling. Ligeledes peges på vigtig-

heden af den offentlige støtte til public service-medier.

Endelig vil Kommissionen også undersøge mulighederne for at øge finan-

siering til støtte for initiativer, der fremmer mediefrihed og pluralisme, samt

nyhedsmedier og journalistik af høj kvalitet, herunder færdigheder, uddan-

nelse for journalister, nye teknologier til brug på redaktionerne og data-

drevne samarbejdsplatforme.

3.5. Bekæmpelse af indefrakommende og udefrakommende desinfor-

mationsstrusler ved hjælp af strategisk kommunikation

Kommissionen peger på, at de offentlige myndigheders kommunikation og

oplysningskampagner er en integreret del af kampen mod desinformation.

EU oprettede allerede i 2015 East StratCom Task Forcen, ligesom der er

oprettet en EU-enhed for analyse af og udveksling af oplysninger om hy-

bride trusler i 2016 (EU Hybrid Fusion Cell).

Kommissionen vil i samarbejde med Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

styrke sin strategiske kommunikation yderligere. Derudover vil man under-

søge mulighederne for sammen med medlemsstaterne at udvikle den strate-

giske kommunikation og andre mekanismer med henblik på at opbygge

modstandsdygtighed og bekæmpe eventuelle kampagner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om

et lovgivningstiltag.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Hvis meddelelsen senere udmønter sig i retsakter, vil disse kunne medføre

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette gælder de initiativer,

der er nævnt i meddelelsens pkt. 3.1.1 og 3.1.2.

Høring

Grund- og nærhedsnotat har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget

for politimæssigt og retligt samarbejde. Der er modtaget bemærkninger fra

Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar anført, at når man

opfordrer platformene til effektiv og konsekvent selvregulering (s. 3 i med-

delelsen), er det vigtigt at være opmærksom på, at selvregulering i privat

regi (her internet-platforme) kan have en negativ indvirkning på individets

grundlæggende rettigheder, særligt retten til ytrings- og informationsfrihed.

Videre anføres det, at dette

emne er indgående behandlet i den ”ICT

FRAME rapport”, som Institut for Menneskerettigheder var med til at ud-

arbejde i 2015/16.

Institut for Menneskerettigheder bemærker videre, at det er vigtigt at sondre

mellem ulovligt og lovligt indhold, da sidstnævnte er omfattet af ytringsfri-

heden, omend det kan være skadeligt / uønsket, og at man ved selvregulering

risikerer, at der fjernes en stor mængde indhold ud fra kriterier, der inklu-

derer lovligt men uønsket indhold. Endelig anføres det, at Institut for Men-

neskerettigheder er meget enig i, at nærmere overvejelser vedrørende regu-

lering af indhold på sociale meder bør afvente resultatet af ytringsfriheds-

kommissionens arbejde.

Andre landes kendte holdninger

Der er endnu ikke konkret kendskab til andre landes officielle holdninger til

Kommissionens meddelelse.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for meddelelsen.

Regeringen er enig i Kommissionens overordnede beskrivelse af omfanget

og årsagerne til desinformation. Udbredelsen af navnlig sociale medier har

gjort det muligt at sprede desinformation i et større omfang og med større

hastighed end tidligere, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at en vok-

sende del af befolkningen i dag primært tilgår nyheder mv. gennem de soci-

ale medier.

Regeringen er også enig med Kommissionen i, at desinformationskampag-

ner (påvirkningskampagner) vil kunne så mistillid og skabe spændinger i

samfundet, hvilket kan påvirke den politiske beslutningsproces, fordi kam-

pagnerne forvrænger den offentlige meningsdannelse. I den forbindelse be-

mærkes, at Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste efterretningsbase-

rede risikovurdering for 2017 har anført, at påvirkningskampagner udgør en

stigende trussel mod Danmark. Det bemærkes, at regeringen også har nedsat

en tværministeriel task force til imødegåelse af påvirkningskampagner.

På den baggrund er det regeringens opfattelse, at der er behov for, at der på

såvel nationalt som europæisk plan arbejdes på fælles initiativer og tiltag.

Derfor er regeringen overordnet enig i den fælleseuropæiske tilgang til pro-

blemet, der skitseres i Kommissionens meddelelse, herunder særligt det for-

hold, at der er tale om en yderst kompleks problemstilling, og at der ikke

findes én enkelt løsning, som kan tage hånd om alle udfordringerne ved des-

information og desinformationskampagner. Der er derfor behov for en

række forskelligartede indsatser på de områder, der er beskrevet i Kommis-

sionens meddelelse. Eventuelle initiativer bør ikke skabe urimelige byrder

for erhvervslivet eller opstille unødige barrierer for innovation og vækst i

den digitale økonomi.

Regeringen er endelig enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne af

hensyn til ytringsfriheden og mediefriheden skal afstå fra indblanding og

censur og sikre et miljø, der er gunstigt for en inkluderende og pluralistisk

offentlig debat. Samtidig skal det understreges, at lovligt indhold er beskyt-

tet af ytringsfriheden, selv om det kan være skadeligt, og at det derfor skal

behandles på en anderledes måde end ulovligt indhold. I forhold til ulovligt

indhold på internettet henvises der til Kommissionens henstilling af 1. marts

2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på net-

tet.

Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen sammen med et bredt flertal

af Folketingets partier den 13. december 2017 nedsatte en ytringsfriheds-

kommission, som bl.a. skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle

vilkår i Danmark. Nærmere overvejelser om initiativer vedrørende regule-

ring af indholdet på de sociale medier bør afvente resultatet af ytringsfri-

hedskommissionens arbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.