Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1917408_0001.png
Notat
Notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. opholds- og
meldepligt
1. Indledning
Udlændinge på tålt ophold er udlændinge, der isoleret set opfylder betingelserne
for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl). Der er dog
tale om udlændinge, som anses for at være en fare for statens sikkerhed eller har
begået forbrydelser mv. af en sådan grovhed, at de derfor er udelukket fra at opnå
asyl efter flygtningekonventionens og udlændingelovens udelukkelsesgrunde, jf.
udlændingelovens § 10.
Udlændinge på tålt ophold risikerer ved en tilbagevendelse til hjemlandet døds-
straf, tortur, eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
og derfor kan de pågældende udlændinge ikke udsendes tvangsmæssigt til hjem-
landet eller et land, hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et
sådant land, jf. udlændingelovens § 31 (forbuddet mod refoulement).
Der er i øjeblikket ca. 70 udlændinge på tålt ophold. Dette tal ændrer sig løbende.
Udlændingestyrelsen pålægger som udgangspunkt udlændinge på tålt ophold op-
holdspligt på et bestemt indkvarteringssted (Udrejsecenter Kærshovedgård), med-
mindre særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt.
Herudover pålægger politiet som udgangspunkt udlændinge på tålt ophold melde-
pligt, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4.
Særlige grunde som kan begrunde, at der ikke pålægges opholds- eller meldepligt,
kan være alvorlig sygdom, der gør, at den pågældende udlænding ikke vil være i
stand til at overholde opholds- eller meldepligten på et center. Det kan endvidere
være, hvis opholds- eller meldepligten vil stride mod Danmarks internationale for-
pligtelser.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af
udlændingeloven, at indgrebene over for udlændinge på tålt ophold varetager hen-
Side
1/9
31. marts 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 2395
209967
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
synet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden, idet de skal sikre de på-
gældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Formålet med at
pålægge en udlænding på tålt ophold opholds- og meldepligt er således at sikre, at
myndighederne løbende har kendskab til udlændingens opholdssted, så der kan ske
udsendelse, hvis muligheden måtte opstå.
Overtrædelse af opholds- og meldepligt har hidtil kunne straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens §
60, stk. 1.
2. Internationale forpligtelser
Det følger af artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK), at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område,
inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Denne ret kan dog underkastes begrænsninger, hvis det er i overensstemmelse
med lov og kan begrundes i hensynet til f.eks. statens sikkerhed, den offentlige or-
den eller andres rettigheder og friheder. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal være
proportionalt i hvert enkelt tilfælde.
Et pålæg om opholdspligt eventuelt i kombination med en meldepligt vil som ud-
gangspunkt udgøre en begrænsning i en udlændings bevægelsesfrihed.
Opholds- og meldepligten varetager som nævnt hensynet til den nationale sikker-
hed og den offentlige orden. På den baggrund og under hensyn til, at det
for at
sikre udlændingenes tilstedeværelse med henblik på udsendelse
kan være van-
skeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger, må forpligtelserne som ud-
gangspunkt anses for proportionale. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal
være opfyldt, kan det dog med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne ind-
greb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende,
jf. herved afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 69 af 13. no-
vember 2008 om ændring af udlændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge
på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af
en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarterings-
sted).
Det følger endvidere af bemærkningerne, at udlændingemyndighederne og politiet
skal kunne godtgøre, at indgrebene i hvert enkelt tilfælde er proportionale. Heri
ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der
er et rimeligt grundlag for indgrebene af hensyn til at sikre de pågældende perso-
ners tilstedeværelse med henblik på udsendelse.
Pålæg af opholds- og meldepligt vil endvidere kunne udgøre et indgreb i retten til
privatliv efter EMRK artikel 8, stk. 1. For at være foreneligt med konventionen skal
indgrebet opfylde betingelserne i artikel 8, stk. 2, om at være foreskrevet ved lov,
Side
2/9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
varetage et anerkendelsesværdigt hensyn, f.eks. forebygge forbrydelser, og opfylde
proportionalitetskravet.
Der er ikke domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen (EMD), der
har taget stilling til spørgsmålet om proportionalitet af indgreb som opholds- og
meldepligt for udlændinge på tålt ophold.
3. Højesterets dom af 1. juni 2012
Karkavandi
Højesteret afsagde den 1. juni 2012 dom i sagen Elias Karkavandi mod Udlændin-
gestyrelsen og Justitsministeriet (jf. U.2012.2874H). I dommen fandt Højesteret ef-
ter en samlet vurdering, at Udlændingeservices afgørelse om, at Karkavandi skulle
bo og overnatte i Center Sandholm (opholdspligt) udgjorde et uproportionalt ind-
greb i hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i Tillægsprotokol 4. Afgørelsen
blev derfor ophævet som ugyldig. Som en konsekvens heraf blev politiets afgørelse
om meldepligt ophævet som ugyldig.
Højesteret lagde ved proportionalitetsvurderingen vægt på:
at
Karkavandi var pålagt opholdspligt i juli 2007 og meldepligt i Center Sand-
holm i foråret 2008 (ca. 4 år på tidspunktet for dommen den 1. juni 2012),
Karkavandi
alene
var straffet med fængsel i 1 år og 6 mdr. for overtrædelse
af straffelovens § 191 for medvirken til hashhandel,
der ikke var konkret risiko for, at Karkavandi ville skjule sig for politiet ud
fra hidtidig adfærd og personlige forhold (Karkavandi havde overholdt på-
læg om opholds- og meldepligt, og han havde været på fri fod, indtil afsi-
gelsen af straffedommen i ankesagen, hvorefter han afsonede i åbent
fængsel),
der ikke var konkrete holdepunkter for, at Karkavandi ville begå ny krimi-
nalitet (Karkavandi var ikke straffet yderligere end den nævnte straf),
der fortsat ikke var udsigt til, at udvisningen kunne effektueres, og at Karka-
vandi, som følge af risikoen for tortur m.v. i sit hjemland, Iran, reelt ikke
havde mulighed for at udrejse frivilligt, ligesom der heller ikke var et andet
land, han kunne rejse til.
at
at
at
at
Det fremgår af dommen, at Karkavandi var skilt fra sin ægtefælle, ikke havde børn
og alene havde en bror i Danmark.
Justitsministeriet udsendte på baggrund af dommen den 6. september 2012 en in-
struks til Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet. Det fremgår bl.a. af instruksen, at
dommen efter Justitsministeriets opfattelse har den betydning, at Udlændingesty-
relsen i sager om opholdspligt for personer på tålt ophold løbende skal vurdere, om
Side
3/9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
der er proportionalitet mellem afgørelsen om opholdspligt og de øvrige forhold i
den enkelte sag ud fra de i Højesterets dom nævnte kriterier.
Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, blev det indskærpet, at
vurderingen af, om påbud om opholdspligt og afgørelser om meldepligt fortsat kan
opretholdes, som udgangspunkt bør foretages hver 6. måned, medmindre forhol-
dene tilsiger noget andet.
Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet har efterfølgende administreret reglerne om
opholds- og meldepligt i henhold til instruksen.
4. Højesterets dom af 17. januar 2017
Den 17. januar 2017 afsagde Højesteret dom i sagen Anklagemyndigheden mod T.
T var oprindeligt straffet med 8 års fængsel for grov narkotikakriminalitet og udvist
af Danmark for bestandigt. I 2009 kom han på tålt ophold og blev pålagt opholds-
og meldepligt i Center Sandholm. Fra november 2009 til november 2011 fik han
omkring hver anden weekend tilladelse til at overnatte hos sin hustru og fire voksne
børn i Aarhus. Han havde fra 2011 overtrådt opholds- og meldepligten systematisk.
T orienterede tilsyneladende løbende politiet om sit opholdssted.
Sagen for Højesteret angik, i hvilket omfang T kunne straffes for overtrædelser af
påbud om opholds- og meldepligt (T var tiltalt for at have overtrådt opholdspligten
180 gange og meldepligten 1335 gange i perioden fra februar 2010 til februar 2015)
i Center Sandholm (og efterfølgende Udrejsecenter Kærshovedgård), og forudsæt-
ningsvis, om påbuddene var i strid med Danmarks Internationale forpligtelser.
Højesteret fandt, at pligten til at tage ophold i Center Sandholm fra den 9. oktober
2013 udgjorde et uproportionalt indgreb i T bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i
4. tillægsprotokol til EMRK. På det tidspunkt havde T været pålagt opholds- og mel-
depligt i en periode på 3 år og 11 måneder. T blev med dommen idømt straf
30
dages fængsel
for overtrædelse af opholds- og meldepligt frem til den 9. oktober
2013.
Højesteret fandt, at det er udtryk for en ægte offentlig interesse, der som udgangs-
punkt vejer tungere end hensynet til den pågældende udlændings bevægelsesfri-
hed
og dermed er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til
EMRK
at pålægge opholds- og meldepligt for at sikre en udlændings tilstedevæ-
relse med henblik på udsendelse af Danmark.
Højesteret bemærkede endvidere, at proportionalitetsbetingelsen løbende skal
være opfyldt, og at det med tiden bliver vanskeligere at begrunde indgrebene, f.eks.
hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende udlænding.
Højesteret henviser i dommen til, at proportionalitetsvurderingen må afgøres ud
fra kriterierne, som er tillagt vægt i Højesterets dom vedrørende Karkavandi, og at
der herudover kan være yderligere forhold, der skal indgå i vurderingen.
Side
4/9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
Højesteret henviser i dommen til:
at
T siden november 2009 har været pålagt opholds- og meldepligt i Center
Sandholm, og at den periode fra 2011 til 2013, hvor T systematisk har over-
trådt opholds- og meldepligten, skal medregnes ved vurderingen af, om
indgrebet i hans bevægelsesfrihed har været proportionalt,
T i 2005 er idømt 8 års fængsel for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 191
om narkotikakriminalitet, begået i 2001, og udvist med indrejseforbud for
bestandig, og der er tale om meget alvorlig kriminalitet,
T forud for dommen i 2005 er straffet med bøde for bl.a. hæleri og over-
trædelse af våbenloven, samt at han efter dommen i 2005 er straffet med
bøde for tyveri og overtrædelse af færdselsloven,
der ikke er udsigt til, at udvisningen kan effektueres inden for en oversku-
elig fremtid, og at T, som følge af risikoen for tortur m.v. i sit hjemland,
Libanon, reelt ikke har mulighed for at udrejse frivilligt, ligesom der heller
ikke er et andet land, han kan rejse til,
der ikke er en konkret risiko for, at T vil skjule sig for myndighederne,
da Flygtningenævnet i 2012 vurderede, at T ikke kunne tvangsmæssigt ud-
sendes til Libanon, indgik det i nævnets afgørelse, at Udenrigsministeriet
havde oplyst, at en person med T’s profil med stor sandsynlighed vil være i
risiko for fængsling ved en tilbagevenden til Libanon, og at tortur og anden
nedværdigende behandling ikke er usædvanligt i et libanesisk fængsel,
T har sin ægtefælle og voksne børn i Aarhus, og
pålægget om opholds- og meldepligt
uanset at T har fået tilladelse til
overnatning hos familien i weekender mv.
udgjorde et væsentligt indgreb
i hans bevægelsesfrihed.
at
at
at
at
at
at
at
Et flertal i Højesteret anfører, at Udlændingestyrelsen efter Højesterets opfattelse
i oktober 2013 havde et sikkert grundlag for at vurdere,
at
at
der ikke var konkret risiko for, at T ville skjule sig for politiet,
der ikke var udsigt til, at udvisningen af T kunne gennemføres inden for en
overskuelig fremtid,
han som følge af risikoen for tortur og anden nedværdigende behandling
ikke havde reel mulighed for at udrejse frivilligt til Libanon, og
der ikke var noget andet land, han kunne udrejse til.
5/9
at
at
Side
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
Et flertal i Højesteret fandt herefter, at pligten til at tage ophold i Center Sandholm
fra den 9. oktober 2013 udgjorde et uproportionalt indgreb i T's bevægelsesfrihed
i strid med artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Eftersom Højesteret fandt påbuddet om opholdspligt i Center Sandholm ugyldig ef-
ter 3 år og 11 måneder, fastslog Højesteret, at afgørelserne om meldepligt i Center
Sandholm, som følge heraf også var ugyldige fra 9. oktober 2013, men at det ikke
udelukkes, at der kan træffes en ny afgørelse om meldepligt.
Højesteret har således ikke ved dommen af 17. januar 2017 taget stilling til Rigspo-
litiets afgørelse om meldepligt i sagen. Afgørelsen om meldepligt ophæves som
ugyldig som konsekvens af Højesterets dom om ophævelse af afgørelsen om op-
holdspligt.
Rigspolitiet vil i den konkrete sag genoverveje spørgsmålet om meldepligt i forhold
til, hvor den pågældende nu måtte tage ophold.
5. Konsekvenser af dommen for andre udlændinge på tålt ophold, som er pålagt
opholdspligt
Spørgsmålet om, hvorvidt et pålæg om opholdspligt kan opretholdes (proportiona-
litetsvurderingen), vil som hidtil bero på en konkret vurdering af omstændighe-
derne i den enkelte sag.
Denne vurdering skal som udgangspunkt foretages på grundlag af de kriterier, der
blev opstillet i Karkavandi-sagen, jf. herved at Højesteret i dom af 17. januar 2017
anfører, at de kriterier, som blev opstillet i Karkavandi-dommen, fortsat finder an-
vendelse. Herudover kan der
som anført af Højesteret i dommen af 17. januar
2017
være yderligere forhold, der skal indgå i vurderingen.
Udlændingestyrelsen skal ved vurderingen af, om en pålagt opholdspligt kan opret-
holdes, som hidtil se på, hvor indgribende opretholdelse af den pålagte opholds-
pligt er for den enkelte. Her vil Udlændingestyrelsen som hidtil skulle se på, hvor
længe den pågældende har været pålagt opholdspligt. Endvidere må det
på bag-
grund af T-dommen
antages, at styrelsen også vil skulle se på, om den pågæl-
dende udlænding har nær familie her i landet, idet opretholdelse af opholdspligt i
så fald er af mere indgribende karakter.
Herudover vil det fortsat skulle indgå i vurderingen, om der er risiko for ny krimina-
litet. På baggrund af dommen af 17. januar 2017 er det vurderingen, at alvorlig eller
gentagen efterfølgende kriminalitet, der er straffet med frihedsstraf, vil indikere, at
der er risiko for ny kriminalitet og dermed, at opholdspligten bør opretholdes i en
længere periode.
Endvidere vil Udlændingestyrelsen som hidtil skulle se på, hvilken kriminalitet eller
hvilket andet forhold som har ført til, at den pågældende er udelukket fra asyl og
Side
6/9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
dermed henvist til tålt ophold. På baggrund af dommen af 17. januar 2017 må det
dog antages, at selv alvorlig kriminalitet (fængsel i 8 år) som udgangspunkt ikke kan
tale afgørende for opretholdelse af opholdspligten, når den pågældende har været
pålagt opholdspligt i ca. 4 år, jf. dog neden for om udlændinge, der er til fare for
statens sikkerhed mv. Det må antages, at dette gælder, uanset om den pågældende
har nær familie eller ej.
Hvis de anførte forhold samlet taler for, at opholdspligten skal ophæves, må det på
baggrund af dommen af 17. januar 2017 antages, at Udlændingestyrelsen som ud-
gangspunkt skal ophæve opholdspligten, hvis styrelsen har et sikkert grundlag for
at vurdere,
at der ikke er konkret risiko for, at udlændingen vil skjule sig for politiet,
at der ikke er udsigt til, at udvisningen kan gennemføres inden for en oversku-
elig fremtid, og
at udlændingen ikke har reel mulighed for at udrejse frivilligt til sit hjemland,
og at udlændingen ikke kan udrejse til et andet land.
For så vidt angår de enkelte kriterier, der skal indgå i proportionalitetsafvejningen,
bemærkes følgende:
Ved vurderingen af den pågældendes
familieforhold
må det antages, at der
alene skal lægges vægt på nær familie, dvs. ægtefælle, samlever (gennem en
vis periode på som udgangspunkt 2 år) eller mindreårige børn. Det må samtidig
antages, at det er uden betydning, om familien er stiftet før eller efter, at den
pågældende udlænding blev henvist til at opholde sig på tålt ophold her i lan-
det. Det bemærkes, at Højesteret i dommen af 17. januar 2017 anfører, at T
har ægtefælle og voksne børn. Det må antages, at voksne børn kan indgå i vur-
deringen, men at voksne børn som udgangspunkt ikke
alene
kan udgøre nær
familie, jf. herved at T også har en ægtefælle.
Ved den nærmere vurdering af, om opholdspligten er
mere indgribende under
hensyn til, at den pågældende har familie,
må det kunne tillægges en vis vægt,
om familien er bosat nær ved eller fjernt fra det sted, hvor den pågældende
udlænding har opholdspligt. Er familien bosat i nærheden af det pålagte op-
holdssted, vil indgrebet i den pågældendes bevægelsesfrihed være af mindre
indgribende karakter.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er konkret risiko for, at den
pågældende vil
skjule sig for politiet,
bemærkes, at det må antages, at der bl.a.
skal lægges vægt på, om den pågældende har nær familie, som den pågæl-
dende har opholdt sig hos, herunder for eksempel ved at have fået tilladelse af
Udlændingestyrelsen til weekendophold. Har den pågældende nær familie,
men ingen eller kun lidt kontakt med denne familie, eller har den pågældende
alene opholdt sig hos fjernere familiemedlemmer eller f.eks. hos en ven eller
en bekendt, vurderes det som udgangspunkt ikke, at Udlændingestyrelsen har
7/9
Side
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
1917408_0008.png
et sikkert kendskab til pågældendes opholdssted, og på denne baggrund vur-
deres der fortsat som udgangspunkt at være risiko for, at den pågældende vil
skjule sig for politiet.
Det forhold, at den pågældende har overtrådt sin opholdspligt
selv i ganske
betydeligt omfang
vil ikke alene give et tilstrækkeligt grundlag for at antage,
at den pågældende vil skjule sig for politiet, hvis politiet har viden om, at den
pågældende har fast ophold hos nær familie, eller hvis der i øvrigt er grundlag
for at antage at den pågældende opholder sig hos den nære familie, for eksem-
pel fordi den pågældende har fået tilladelse til weekendbesøg eller i øvrigt har
orienteret politiet om, at udlændingen opholder sig hos familien.
Har den pågældende ikke nær familie her i landet, har Udlændingestyrelsen
som udgangspunkt ikke et sikkert grundlag for at vurdere, hvor den pågæl-
dende udlænding befinder sig. Her vil det fortsat skulle vurderes, om udlæn-
dingen har overholdt opholds- og meldepligten. Har den pågældende over-
holdt opholds- og meldepligten, og opfylder udlændingen de øvrige kriterier,
vil det med tiden blive vanskeligere at begrunde opretholdelse af opholdsplig-
ten.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er
udsigt til udsendelse,
må bero på en konkret
vurdering. Heri kan f.eks. indgå, om forholdene i den konkrete sag taler for, at
der inden for overskuelig fremtid kan ske udsendelse, f.eks. fordi de forhold,
der tidligere har begrundet, at den pågældende ikke kan udsendes, må antages
gradvist at miste betydning, og om de generelle forhold i hjemlandet gradvist
er blevet forbedret, således at der skønnes på sigt at være udsigt til, at den
pågældende kan udsendes, herunder om der i øvrigt løbende gennemføres ud-
sendelser til det pågældende land.
Som anført vil den
oprindelige udelukkelsesgrund
fortsat indgå, men selv grov
kriminalitet vil som udgangspunkt ikke kunne begrunde opretholdelse af op-
holdspligten ud over 4 år, jf. ovenfor.
Det bemærkes dog, at indgreb over for udlændinge på tålt ophold varetager
hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. På den baggrund
er det vurderingen, at opholdspligten vil kunne opretholdes i længere tid end
anført ovenfor for så vidt angår udlændinge på tålt ophold, som er udelukket
fra asyl, idet de er til fare for statens sikkerhed, herunder er dømt efter straf-
felovens kapitel 12 eller 13 (forbrydelser mod staten mv.). Tilsvarende gælder
udlændinge, som har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse
eller en forbrydelse mod menneskeheden.
Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding fort-
sat skal være pålagt opholdspligt. Udlændingestyrelsen gennemgår på baggrund af
dommen de enkelte sager, hvori der kan opstå spørgsmål om, hvorvidt opholdsplig-
ten
i lyset af Højesterets dom
kan opretholdes.
Side
8/9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Kopi af notat om konsekvenser af Højesterets dom af 17/1-17 om opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
Finder Udlændingestyrelsen, at opholdspligten skal ophæves, vil styrelsen skulle
anvise den pågældende et sted at bo. Det følger således af udlændingeloven, at
Udlændingestyrelsen anviser udlændinge, der er omfattet af styrelsens forsørgel-
sespligt, et sted at bo (indkvarteringssted). Dette gælder også udlændinge på tålt
ophold. Udlændingestyrelsen vil i så fald som det helt overvejende udgangspunkt
anvise Udrejsecenter Kærshovedgård som den pågældendes indkvarteringssted.
Udrejsecenter Kærshovedgård vil i disse tilfælde
uanset at den pågældende ikke
længere er pålagt opholdspligt
fungere som de pågældende udlændinges indkvar-
teringssted.
Hvis den pågældende udebliver fra det center, der er anvist, f.eks. fordi den pågæl-
dende tager ophold hos sin familie, vil den pågældende ikke kunne få ydelser, lige-
som den pågældende ikke har krav på at få nødvendig sundhedsbehandling dækket
af styrelsen.
Side
9/9