REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Rapporterne : "Aftale om god opførsel. En effektevaluering af et forsøgsprojekt vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet og Netværkssamråd. En effektevaluering af servicelovens § 57 c.", fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Aftale om god opførsel

En effektevaluering af et forsøgsprojekt

vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet

TINE FUGLSANG

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

JUNI 2018

ISBN: 978-87-93469-14-3

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Rapporterne : "Aftale om god opførsel. En effektevaluering af et forsøgsprojekt vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet og Netværkssamråd. En effektevaluering af servicelovens § 57 c.", fra justitsministeren

Sammenfatning

Med baggrund i satspuljeaftalen på det sociale område for 2014 om ”Ny indsats mod asocial adfærd

– Ansvar og konsekvens” har partierne bag satspuljeforliget igangsat forsøgsprojektet ”Aftale om god

opførsel” som en indsats til tidlig forebyggelse

af ungdomskriminalitet i kommunerne.

Målgruppen for Aftale om god opførsel er unge, der har begået mindre alvorlig kriminalitet, eller som

har udvist en anden form for bekymrende eller uroskabende adfærd.

Forsøgsprojektet er forløbet over en periode på cirka halvandet år i to forsøgskommuner. I denne

undersøgelse er der foretaget en effektmåling af projektet, hvor det undersøges, hvorvidt unge, der er

vurderet egnede til at indgå i projektet i forsøgskommunerne, har en lavere recidivrisiko end

sammenlignelige unge fra to kontrolkommuner. Der er konstrueret to forskellige recidivkriterier;

recidiv generelt og recidiv vedrørende straffeloven. Det første kriterium er defineret ud fra, hvorvidt

en ung

–

senest ni måneder efter kendskabsdatoen

–

på ny er registreret af politiet grundet en form

for lovovertrædelse eller bekymrende adfærd. Det andet recidivkriterium er defineret ud fra, hvorvidt

en ung

–

senest ni måneder efter kendskabsdatoen

–

har modtaget en politiregistrering vedrørende

straffeloven. Politiregistreringerne omfatter tilfælde, hvor unge er sigtet eller mistænkt for

kriminalitet samt tilfælde med unge, som har anden form for bekymrende adfærd, såsom uroskabende

adfærd, at færdes i kriminelle miljøer eller misbrugsmiljøer.

Der ses en tendens til, at det observerede recidiv blandt de unge i eksperimentalgruppen er lidt mindre

end kontrolgruppens, men effektmålingen viser

–

efter der er kontrolleret for øvrige forskelle mellem

de to grupper

–

at der hverken for recidiv generelt eller recidiv vedrørende straffelov kan påvises en

statistisk signifikant forskel i recidivrisikoen mellem eksperimental- og kontrolgruppen. Idet

analyserne er udarbejdet på et beskedent datagrundlag, skal det dog understreges, at der er en

væsentlig usikkerhed forbundet med resultaterne.

En forklaring på, at der ikke kan påvises en effekt af forsøgsprojektet AGO, kan være, at der er relativt

få personer, som indgår i forsøgs- og kontrolgruppen, hvilket betyder, at forskellen i recidivrisikoen

skal være ret markant, før end resultatet bliver statistisk signifikant. En anden forklaring på, at der

ikke ses et statistisk signifikant mindre recidivrisiko blandt unge i forsøgsgruppen er, at det alene er

godt en tredjedel af eksperimentalgruppen, der har indgået i den fulde AGO-indsats. Det skyldes, at

det ikke har været muligt at identificere en kontrolgruppe, der var sammenlignelig med den gruppe

af unge, der har modtaget den fulde indsats. Det er derfor alle unge, der er vurderet egnede til at indgå

i forsøgsprojektet, der sammenlignes med en kontrolgruppe. En eventuel effekt af den fulde indsats

skal derfor være yderst markant for at kunne slå igennem for den samlede eksperimentalgruppe.

Yderligere kan det tænkes, at indsatsen i eksperimentalgruppen ikke adskiller sig markant fra den

gængse håndtering af målgruppen i kontrolgruppen, hvilket også kan forklare, at der ikke ses en effekt

af forsøgsprojektet.

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 3

2. INDSATSENS MÅLGRUPPE, INDHOLD OG FORMÅL ...................................................................................... 3

3. DESIGN, METODE OG DATA .................................................................................................................................. 4

3.1 U

NGE I EKSPERIMENTALGRUPPEN

............................................................................................................................. 4

3.2 U

NGE I KONTROLGRUPPEN

........................................................................................................................................ 6

3.3 D

ATAGRUNDLAG

....................................................................................................................................................... 8

3.4 O

BSERVATIONSPERIODE OG RECIDIVKRITERIER

........................................................................................................ 9

4. ANALYSE ................................................................................................................................................................... 10

4.1 D

ESKRIPTIV ANALYSE AF EKSPERIMENTALGRUPPEN

............................................................................................... 11

4.2 D

ESKRIPTIV ANALYSE AF FORSKELLE OG LIGHEDER VED EKSPERIMENTAL

OG KONTROLGRUPPEN

........................ 15

4.3 R

EGRESSIONSANALYSE

EFFEKTEN AF FORSØGSPROJEKTET

AGO .......................................................................... 20

1. Indledning

Med baggrund i satspuljeaftalen på det sociale område for 2014 om ”Ny indsats mod asocial adfærd

– Ansvar og konsekvens” har partierne bag satspuljeforliget igangsat forsøgsprojektet ”Aftale om god

opførsel” som en

indsats til tidlig forebyggelse af ungdomskriminalitet i kommunerne.

”Aftale om god opførsel” er afprøvet i Skanderborg og Randers

Kommune. Denne effektmåling søger

at vurdere, hvorvidt brugen af ”Aftale om god opførsel” har mindsket de unges risiko for recidiv

forhold til en gruppe af sammenlignelige unge i to kontrolkommuner.

Der er i 2016 udarbejdet en procesevaluering, som belyser de to kommuners erfaringer med

organisering og brug af indsatsen samt holdninger til indsatsens relevans i det

kriminalitetsforebyggende arbejde. Både procesevalueringen og effektmålingen er finansieret af

midler fra satspuljen.

2. Indsatsens målgruppe, indhold og formål

Målgruppen for

”Aftale

om god opførsel” (herefter AGO) er unge i aldersgruppen 12-17 år, der

vurderes at være i risiko for at begå yderligere kriminalitet, men hvis forseelse ikke er alvorlig nok,

til at kommunen indkalder til netværkssamråd efter servicelovens § 57 c

. AGO kan rette sig mod

unge, der har begået mindre alvorlige lovovertrædelser i form af eksempelvis simpelt tyveri, hærværk

og besiddelse af hash, men aftalen kan også angå unge, der alene udviser en anden form for

bekymrende adfærd end lovovertrædelser. Det kan dreje sig om unge, som færdes i kriminelle miljøer

eller misbrugsmiljøer, som har en uroskabende adfærd, eller som observeres på tidspunkter eller

steder, der giver anledning til bekymring.

AGO-indsatsen består i en frivillig, skriftlig aftale, som udarbejdes under et møde mellem den unge,

dennes forældre og en SSP-medarbejder samt eventuelt en repræsentant fra politiet, skolen eller andre

relevante myndigheder. Under mødet skal den unge reflektere over sine handlinger og hvordan,

han/hun undgår igen at havne i en lignende situation. På baggrund heraf udarbejdes en skriftlig aftale,

som alle underskriver. Overordnet beskriver aftalen, hvilken adfærd den unge forventes at udvise

eller ikke at udvise i de tre til fire måneder, som aftalen gælder.

Formålet med AGO er en højere grad af inddragelse og ansvarliggørelse af både den unge og

forældrene i forhold til at skabe en positiv forandring i den unges adfærd. Samtidig skal AGO sende

et signal om, at den unges handlinger tages alvorligt. Derudover skal AGO ses som et struktureret og

Hvis en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, skal kommunen indkalde den unge,

forældrene og eventuelt andre relevante personer fra netværket samt fagpersoner til et netværkssamråd, der skal give

grundlag for udarbejdelsen af en handleplan indeholdende initiativer og handlepligter, der kan modvirke at den unge

begår yderligere kriminalitet.

systematisk redskab, der kan anvendes i det tværfaglige samarbejde mellem politi, skole og sociale

myndigheder med henblik på at sætte tidligt ind over for unge med bekymrende adfærd.

3. Design, metode og data

Det ideelle undersøgelsesdesign for en effektmåling er et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor det

er helt tilfældigt, om en person indgår i eksperimentalgruppen eller kontrolgruppen. Dette har dog

ikke været muligt i denne undersøgelse, som derfor er designet som et kvasi-eksperimentelt studie.

Eksperimentalgruppen udgøres af unge, der er vurderet egnede til at indgå i en AGO-indsats i to

forsøgskommuner. Kontrolgruppen omfatter unge fra to andre kommuner, der vurderes

sammenlignelige med de unge fra forsøgskommunerne i forhold til nogle af de faktorer, der kan

tænkes at have betydning for de unges risiko for recidiv. Det bemærkes dog, at der kan være en række

yderligere faktorer, som også kan have betydning for de unges recidivrisiko, men som ikke inkluderes

i undersøgelsen grundet begrænsninger i det tilgængelige data.

I det følgende belyses, hvordan unge i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen er identificeret.

3.1 Unge i eksperimentalgruppen

3.1.1 Udvælgelse af eksperimentalkommuner

Forsøgsprojektet vedrørende AGO har i regi af Socialstyrelsen været udbudt via en ansøgningsrunde

og er herefter etableret i Skanderborg og Randers Kommune i en periode fra medio 2015 til ultimo

2016.

3.1.2 Identifikation af unge i eksperimentalgruppen

I forsøgsperioden er der på SSP-møderne i de to kommuner blevet identificeret unge, som er vurderet

egnede til en AGO-indsats. Dette er hovedsageligt sket på baggrund af oplysninger fra politiets

ungeliste, som er et elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem vedrørende unge, der har været

i kontakt med politiet. Eksperimentalgruppen består af alle unge i Randers og Skanderborg

Kommune, der er vurderet egnede til AGO.

Det er frivilligt at indgå i AGO, og derfor er det ikke alle unge, der er vurderet egnede til AGO-

indsatsen, som rent faktisk ender med at indgå i et AGO-forløb. Af procesevalueringen fremgår, at

der primært er tre årsager til, at et AGO-forløb ikke igangsættes over for unge: 1) at forældrene ikke

ønsker, at den unge skal indgå i et AGO-forløb, men gerne vil håndtere problemerne selv eller mener,

at de allerede har taget hånd om situationen, 2) at det ikke er muligt at opnå kontakt til familien, idet

henvendelser ikke besvares, og 3) at der fremkommer nye oplysninger om den unge og/eller

hændelsen, der kan resultere i en revurdering, således at den unge alligevel ikke opfattes som egnet

til AGO. Dette kan eksempelvis dreje sig om, at medarbejderne ved nærmere kontakt med familien

Yderligere beskrivelse af AGO-indsatsen samt de to forsøgskommuners erfaring med implementering og vurdering af

indsatsen kan læses i

procesevalueringen,

som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside under Rapporter fra

Forskningskontoret 2016.

får kendskab til alvorlige problemer i hjemmet, som kræver en mere omfattende social indsats end

AGO.

Eksperimentalgruppen er således en sammensat gruppe, der både består af unge, som har indgået i et

AGO-forløb, samt unge, der er vurderet egnede til indgå i et AGO-forløb, men som ikke har indgået

i et AGO-forløb. Nedenstående figur giver et overblik over, hvilke forskellige udfaldsmuligheder der

kan være, efter en ung er vurderet egnet til AGO.

Figur 1. Unge i eksperimentalgruppen.

Vurderet egnet til AGO

Ingen kontakt til familien

Familien kontaktet

Ikke afholdt samtale

Afholdt samtale

Intet AGO-forløb

AGO-forløb

Inden for eksperimentalgruppen er der derfor stor forskel på den indsats, der er iværksat over for de

unge. Men idet AGO-indsatsen er frivillig, vil der givetvis altid være et vist frafald, og dermed giver

dette undersøgelsesdesign det mest retvisende billede af, hvilken effekt af indsatsen der kan forventes,

hvis denne udbredes i andre kommuner.

En alternativ metode kunne have været udelukkende at inkludere dem, der har indgået i et AGO-

forløb i eksperimentalgruppen. Det vil sige de unge, der har indgået i indsatsen (fået

treatment).

Dette

vurderes dog at ville give et ikke-retvisende billede, da det højst sandsynligt ikke er tilfældigt, hvilke

unge og familier der henholdsvis takker ja og nej til AGO, eller som ikke kan kontaktes. Der er derfor

antageligvis sket en selvselektion i forhold til, hvilke unge der har fået indsatsen, og hvilke der ikke

har. Da det på baggrund af det tilgængelige data ikke er muligt at identificere, hvem der ville have

takket henholdsvis ja og nej til at deltage i AGO i kontrolkommunerne, kan der derfor heller ikke

konstrueres en gruppe, der vil være sammenlignelig med dem, der har indgået i et AGO-forløb i

forsøgskommunerne.

I afsnit 4.1 belyses karakteristika ved forskellige undergrupper inden for eksperimentalgruppen.

Eksperimentalgruppen er kategoriseret i tre grupperinger, hvor 1) er gruppen af unge, der ikke er

opnået kontakt til, 2) er gruppen af unge, hvor der har været telefonisk kontakt til forældre og/eller

afholdt møde, men ikke er blevet udarbejdet en AGO-aftale og 3) er gruppen af unge, der har deltaget

i en AGO-samtale, og hvor et AGO-forløb er igangsat og/eller gennemført.

Nedenstående tabel 1

viser fordelingen af de tre grupper i de to eksperimentalkommuner. Det ses, at der igangsættes et

AGO-forløb i godt hvert tredje tilfælde, hvor en ung vurderes AGO-egnet.

Tabel 1. Grupperinger i eksperimentalgruppen fordelt på kommune.

Skanderborg

Ingen kontakt

Telefonisk kontakt eller møde, men ingen AGO-aftale

AGO-samtale, aftale og forløb igangsat

I alt (procent)

I alt (N)

46 %

100 %

Randers

26 %

45 %

29 %

100 %

I alt

20 %

45 %

35 %

100 %

115

3.2 Unge i kontrolgruppen

3.2.1 Udvælgelse af kontrolkommuner

Kontrolkommunerne er udvalgt på baggrund af kriterier om sammenlignelighed med de to

forsøgskommuner. Til brug herfor er anvendt oplysninger fra politiets registre vedrørende omfanget

og karakteren af mindre alvorlig kriminalitet og bekymrende adfærd blandt 12-17-årige i kommunen.

På den baggrund er Horsens Kommune udvalgt som kontrolkommune til Randers Kommune, mens

Hedensted Kommune er udvalgt som kontrolkommune til Skanderborg Kommune. I

kontrolkommunerne er der ikke implementeret en særlig indsats, men derimod har unge med

bekymrende adfærd været håndteret ud fra kommunernes gængse praksis i den periode, hvor

eksperimentalkommunerne har anvendt AGO. Kontrolgruppen udgøres således af unge, der kunne

være blevet vurderet AGO-egnede, såfremt de havde boet i en af eksperimentalkommunerne i

forsøgsperioden.

3.2.2 Identifikation af unge i kontrolgruppen

Justitsministeriets Forskningskontor har fra Rigspolitiet modtaget oplysninger om alle unge under 18

år, der i januar 2017 havde bopæl i Horsens eller Hedensted Kommune, og som er registreret af

politiet i perioden fra juni 2015 til og med december 2016. Oplysningerne er modtaget i excel-form,

Kun i et enkelt tilfælde er et igangsat AGO-forløb ikke gennemført.

Det skal her bemærkes, at seks unge er blevet vurderet AGO-egnede ad to omgange. Ved første henvendelse til familien,

er et AGO-forløb ikke igangsat, mens der i fire tilfælde er igangsat et AGO-forløb ved den anden henvendelse. I

analyserne vedrørende eksperimentalgruppen samt i tabel 1 vil disse unge dog indgå i den kategorisering, de er tildelt på

baggrund af den første henvendelse.

Forud for forsøgsprojektets start blev der konstrueret en filtrering af politiets ungeliste tilpasset projektets målgruppe,

således at der blev udløst en AGO-markering, når unge på listen opfyldte kriterierne for AGO. Denne AGO-markering

skulle danne grundlag for udvælgelsen af AGO-egnede unge i eksperimentalkommunerne samt identificere

sammenlignelige unge i kontrolkommunerne. AGO-markeringen viste sig dog ikke at være brugbar i praksis, da en hel

del unge med en AGO-markering alligevel ikke af de kommunale medarbejdere blev vurderet egnede til en AGO-indsats.

hvor der for hver registrering indgår information om blandt andet køn, alder, personkategori

gerningsindhold samt et tekstfelt, der angiver et kort resume af hændelsen.

Der er modtaget data vedrørende 1.137 sager, hvor unge med bopæl i Hedensted Kommune har været

registreret af politiet, og 2.260 sager, hvor unge med bopæl i Horsens Kommune har været registreret

af politiet. Identifikationen af unge i kontrolgruppen er foretaget på baggrund af en

frasorteringsproces, hvor hændelser, der ikke lever op til kriterierne for AGO, er ekskluderet, således

at der alene inkluderes unge i datamaterialet, som på baggrund af de tilgængelige oplysninger

vurderes egnede til AGO.

Den samme unge person kan optræde flere gange i registrene. Eksempelvis kan en ung være

registreret som anmelder i forbindelse med én hændelse og sigtet i forbindelse med en anden

hændelse. Først og fremmest er der lavet en overordnet frasortering af unge, der udelukkende har

været registreret som anmelder, vidne, forurettet osv. i perioden. Det vil sige, at herefter indgår kun

unge, der optræder med mindst én registrering som mistænkt person, sigtet, sagens person, antruffen

person og under 15 år

. Derefter er der foretaget endnu en overordnet frasortering på baggrund af

irrelevante kategorier, såsom sager vedrørende pas, tilladelse til børns arbejde, eftersøgning osv.

Herfra er foretaget en mere dybdegående gennemgang af de tilbageværende unge i datamaterialet

med særligt fokus på den information, der er er indeholdt i resumeet af hændelsen. For hver ung er

der samlet set på alle de hændelser, hvor pågældende har været registreret af politiet, også tilfælde

hvor den unge har været forurettet, vidne, anmelder osv. Dette for at opnå så meget information om

den unge som muligt med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt den unge lever op til kriterierne for

AGO.

Som baggrund for denne dybdegående gennemgang af de unge er der taget udgangspunkt i de

beskrivelser af målgruppen for AGO, der indgår i Socialstyrelsens vejledning

Retningslinjer og

anbefalinger for Aftale om god opførsel

samt i procesevalueringen udarbejdet af Justitsministeriets

Forskningskontor vedrørende brugen af AGO i de to forsøgskommuner.

Desuden er disse to kilder

også brugt til at vurdere, hvilke sager der

ikke

er egnede til AGO. Derudover er beskrivelser af

målgruppen for netværkssamråd

også anvendt til at vurdere, hvilke sager der egner sig til

netværkssamråd, og som derfor er for alvorlige til AGO.

Dvs. sigtet, antruffen person, vidne, anmelder, forurettet osv.

Personkategorien ”under 15 år” anvendes for unge under den kriminelle lavalder, der mistænkes for at have begået

kriminalitet.

Dette vil typisk gælde unge, der er registreret som ”sagens person”,

som er en bredt defineret kategori, der både omfatter

hændelser, hvor sagens person angives for den person, der har været udsat for noget kriminelt, og hændelser hvor sagens

person angives for den, der formodes at have begået noget kriminelt eller som på anden måde har handlet

uhensigtsmæssigt.

Se Socialstyrelsens hjemmeside under

udgivelser om kriminalitet 2015.

procesevalueringen

på Justitsministeriets hjemmeside under Rapporter fra Forskningskontoret 2016.

Se evalueringen

Netværkssamråd. Kommunernes anvendelse af og erfaringer med servicelovens § 57 c,

som er

tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside under Rapporter fra Forskningskontoret 2016 samt

Eksempler på alvorlig

og ikke alvorlig kriminalitet. Netværkssamråd for kriminalitetstruede børn og unge,

som er tilgængelig på

Socialstyrelsens hjemmeside under Netværkssamråd.

På baggrund af den dybdegående gennemgang af registreringerne, kan der udpeges fire årsager til

frasortering af sager, der dog kan være overlappende: 1) resuméet mangler, eller der er utilstrækkelig

information i resuméfeltet, 2) sagen/hændelsen lever ikke op til kriterierne for AGO, men er enten

for alvorlig (fx hvis sagen angår vold eller røveri) eller for bagatelagtig (fx hvis sagen angår en ung,

der har kørt for stærkt på knallert, men i øvrigt efterkommet politiets anvisninger), 3) den unge er

ikke egnet til AGO, eksempelvis grundet for ung alder, psykiatriske eller helbredsmæssige forhold

og 4) den unge håndteres andetsteds, eksempelvis hvis det fremgår, at den unge i forvejen modtager

sociale foranstaltninger, er bosat på et opholdssted eller et asylcenter.

Slutteligt er der 53 unge, der inden for forsøgsperioden vurderes at være egnede til AGO i Hedensted

Kommune og 140 unge i Horsens Kommune. Disse unge udgør således kontrolgruppen.

For kontrolgruppen vil vurderingen af AGO-egnethed alene være baseret på oplysninger fra politiets

på kommunens kendskab til den unge. Derfor kan det ikke udelukkes, at nogle af de unge, der

optræder i kontrolgruppen som AGO-egnede, ville være blevet frasorteret som AGO-egnede, såfremt

vurderingen havde fundet sted på samme vis som for eksperimentalgruppen. Som tidligere nævnt er

nogle af de unge, der indgår i eksperimentalgruppen, og som umiddelbart blev vurderet AGO-egnede,

ved nærmere kendskab revurderet, således at den unge alligevel ikke opfattes som egnet til AGO. Det

samme vil antageligvis gøre sig gældende for kontrolgruppen.

Opsamlende kan det derfor pointeres, at eksperimentgruppen såvel som kontrolgruppen udgøres af

unge, der kan betegnes som

intended to treat.

Det vil sige unge, der som udgangspunkt er vurderet

egnede til at indgå i et AGO-forløb.

3.3 Datagrundlag

Undersøgelsens datagrundlag udgøres for eksperimentalgruppens vedkommende til dels af

oplysninger om de AGO-egnede unge indsendt af kommunerne i forsøgsperioden. Disse oplysninger

omfatter eksempelvis typen af bekymrende adfærd, hvordan den unge er identificeret, og hvornår de

kommunale medarbejdere er blevet bekendt med den unge. Hovedparten af disse oplysninger er alene

anvendt i forbindelse med den tidligere udarbejdede procesevaluering vedrørende AGO.

I nedenstående analyse vil det hovedsageligt være oplysninger fra politiets registre, der udgør

datagrundlaget. Justitsministeriets Forskningskontor har i oktober 2017 modtaget oplysninger fra

Rigspolitiet om tilfælde, hvor unge fra både eksperimental- og kontrolgruppen i perioden fra 2001 til

oktober 2017 er registreret i politiets system. Oplysningerne vedrører samme type af information,

som er anvendt til afgrænsning af kontrolgruppen, jf. ovenfor. Det vil sige oplysninger om blandt

andet køn, alder, personkategori

, gerningsindhold samt et tekstfelt, der angiver et kort resume af

hændelsen.

På asylcentrene er der socialkoordinatorer ansat som bindeled til kommune og andre myndigheder, som kan afholde

samtaler med beboerne. På nogle asylcentre er der også en kriminalpræventiv koordinator. Derudover er et asylcenter et

midlertidigt opholdssted, hvorfor det i nogle tilfælde ikke vil være meningsfuldt at igangsætte en tre måneder lang indsats.

Dvs. sigtet, antruffen person, vidne, anmelder, forurettet osv.

Idet AGO-indsatsen retter sig mod unge, der har begået mindre alvorlige lovovertrædelser og unge,

der udviser anden form for bekymrende adfærd, vil datagrundlaget for analysen af de unges recidiv

også både inkludere tilfælde, hvor unge er sigtet eller mistænkt for kriminalitet

og tilfælde med

unge, som har anden form for bekymrende adfærd, såsom at færdes i kriminelle miljøer, i

misbrugsmiljøer, eller som har en uroskabende adfærd. Det er således mindre alvorlig kriminalitet og

anden form for bekymrende adfærd, der indgår i datagrundlaget for analyserne, hvorfor det i det

følgende betegnes som

politiregistreringer,

og ikke som kriminalitet eller lovovertrædelser, idet de

unges handlinger ikke nødvendigvis er ulovlige. Et eksempel på en hændelse kan være en ung, der i

forbindelse med en voldsepisode er antruffet i selskab med en anden person, som sigtes for vold. Den

unge vil i dette tilfælde indgå i data med en politiregistrering vedrørende straffeloven, selv om det

ikke er den unge selv, der er sigtet i sagen.

3.4 Observationsperiode og recidivkriterier

I den nedenstående analyse belyses de unges recidiv ud fra en afgrænset observationsperiode, således

at alle unge undersøges på samme betingelser. For at afgrænse en observationsperiode er der først og

fremmest konstrueret en kendskabsdato, der angiver et startpunkt for analysen af recidiv. Denne

kendskabsdato danner også grundlag for analysen af omfanget og karakteren af de unges tidligere

politiregistreringer, der ikke er afgrænset af en bestemt observationsperiode.

I effektmålinger af kriminalpræventive indsatser er indsatsens sluttidspunkt typisk valgt som det

tidspunkt, hvorfra recidivmålingen påbegyndes. Men da det i denne undersøgelse ikke er alle i

eksperimentalgruppen, der har modtaget den fulde AGO-indsats, er det ikke meningsfuldt at bruge

indsatsens sluttidspunkt som startpunkt for analysen af recidiv. Kendskabsdatoen er derfor valgt, da

det giver samme betingelser for alle i gruppen.

For eksperimentalgruppen er kendskabsdatoen lig med den dato, hvor de kommunale medarbejdere

har noteret, at de er blevet bekendt med den unge og har vurderet, at den unge er i målgruppen for

AGO. I kontrolgruppen er der estimeret en lignende kendskabsdato på baggrund af datoen for,

hvornår den unge første gang er registreret af politiet inden for forsøgsperioden fra juni 2015 til

december 2016. For at udarbejde en estimeret kendskabsdato er der lagt 14 dage til den første

registreringsdato. Det skyldes, at der i praksis kan gå cirka 14 dage fra, at en ung registreres i politiets

system, til at der afholdes et SSP-møde, hvor en politibetjent har udtrukket ungelisten, hvorpå den

unge optræder.

Kendskabsdatoen er valgt som startpunkt, idet de kommunale medarbejdere i forsøgskommunerne

efter denne dato typisk ret hurtigt tager kontakt til forældrene med henblik på at foreslå et AGO-

forløb.

Hvad angår observationsperioden til brug for recidivmålingen, er der for hvert individ konstrueret en

periode på ni måneder efter kendskabet, hvorfor eventuelle registreringer mere end ni måneder efter

Det er ikke undersøgt, hvorvidt de unge, der er sigtede, eventuelt har modtaget en fældende afgørelse i sagen.

Dette fremgår af procesevalueringen vedrørende ”Aftale om god opførsel”.

kendskabsdatoen ikke er inkluderet. Observationsperioden på ni måneder er den længst mulige

målingsperiode på tidspunktet for udarbejdelsen af denne undersøgelse. En observationsperiode på

ni måneder er fundet passende i forhold til den type af mindre alvorlige overtrædelser eller

bekymrende adfærd, der er tale om for AGO-målgruppen. Det vurderes dermed, at en længere

observationsperiode, på eksempelvis to år, ikke ville ændre grundlæggende ved analysernes

resultater.

Der er konstrueret to forskellige recidivkriterier. Det første kriterium er defineret ud fra, hvorvidt en

ung

–

senest ni måneder efter kendskabsdatoen

–

på ny er registreret af politiet grundet en form for

lovovertrædelse eller anden bekymrende adfærd. Dette vil i det følgende betegnes som recidiv

generelt. Det andet recidivkriterium er defineret ud fra, hvorvidt en ung

–

senest ni måneder efter

kendskabsdatoen

–

er registreret af politiet i forbindelse med en overtrædelse af straffeloven. Det vil

sige, at unge, der ikke recidiverer ud fra dette kriterium, er unge, der enten slet ikke er registreret af

politiet efter kendskabet, unge der alene er registreret af politiet i forbindelse med overtrædelse af

særlovgivning, eller hvor sagen er oprettet som en hændelse, undersøgelse eller lignende, der ikke

knytter sig til specifik lovgivning. Dette kriterium vil i det følgende betegnes som recidiv vedrørende

straffeloven. Nedenstående figur 2 angiver en oversigt over målingen af politiregistreringer frem til

og efter kendskabet til den unge.

Figur 2. Måling af politiregistreringer frem til og efter kendskabet til den unge.

Recidiv:

Registreringer ni

måneder efter kendskabet til den unge

Tidligere politiregistreringer:

Registreringer frem til

kendskabet til den unge

Kendskab

4. Analyse

I det følgende er udarbejdet tre delanalyser. Den første delanalyse angår alene en beskrivelse af køn

og aldersfordelingen ved eksperimentalgruppen samt omfanget og karakteren af politiregistreringer

relateret til unge i denne gruppe. I den anden delanalyse gennemføres en deskriptiv sammenligning

af eksperimentalgruppen med kontrolgruppen, og i tredje delanalyse foretages en regressionsanalyse,

der belyser eventuelle sammenhænge mellem forskellige forklarende variable og de unges

recidivrisiko med fokus på at belyse, hvorvidt AGO-forsøget har en effekt i forhold til at mindske de

unges recidivrisiko.

I analysekapitlet vil det med angivelse af en p-værdi vurderes, hvorvidt eventuelle forskelle mellem

forskellige grupper er statistisk signifikante.

4.1 Deskriptiv analyse af eksperimentalgruppen

I denne delanalyse opdeles eksperimentalgruppen i de tre førnævnte grupper, hvor 1) er gruppen af

unge, der ikke er opnået kontakt til, 2) er gruppen af unge, hvor der har været telefonisk kontakt til

forældre og/eller afholdt møde, men hvor der ikke er blevet udarbejdet en AGO-aftale og 3) er

gruppen af unge, der har deltaget i en AGO-samtale, og hvor et AGO-forløb er igangsat og/eller

gennemført.

4.1.1 Karakteristika ved eksperimentalgruppen

I dette afsnit belyses karakteristika ved eksperimentalgruppen med hensyn til køn, alder, omfanget

og karakteren af politiregistreringer frem til kendskabet til den unge.

Af tabel 2 ses, at den samlede eksperimentalgruppe udgøres af flest drenge. Der er ikke statistisk

signifikant forskel på kønsfordelingen i de tre grupperinger.

Tabel 2. Kønsfordelingen i de forskellige grupperinger i eksperimentalgruppen.

Ingen kontakt

Pige

Dreng

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,59

22 %

78 %

100 %

Telefonisk kontakt

eller møde, men

ingen AGO-aftale

29 %

71 %

100 %

AGO-samtale,

aftale og forløb

igangsat

20 %

80 %

100 %

I alt

24 %

76 %

100 %

115

Alderen er udregnet som alderen på tidspunktet for kendskabet til den unge. Gennemsnitsalderen for

hele eksperimentalgruppen er 15 år. I nedenstående tabel 3 er de unges alder opdelt i to kategorier,

der repræsenterer henholdsvis unge under den kriminelle lavalder fra 12-14 år, og unge over den

kriminelle lavalder fra 15-17 år. Det ses af tabellen, at tre fjerdedele i den samlede

eksperimentalgruppe er over den kriminelle lavalder, men også at denne fordeling varierer de tre

undergrupper imellem. Andelen af 12-14-årige er cirka dobbelt så stor i gruppen af unge, der har

indgået i et AGO-forløb sammenlignet med gruppen, hvor der har været telefonisk kontakt eller et

møde, men ingen AGO-aftale. Den gruppe af unge, der ikke er opnået kontakt til, består hovedsageligt

af 15-17-årige, som udgør 91 pct. af denne gruppe. Disse forskelle er statistisk signifikante.

P-værdien udtrykker sandsynligheden for, at en forskel er et udslag af tilfældigheder. En p-værdi på 0,05 eller derunder

angiver, at der er tale om en statistisk signifikant forskel mellem de to grupper. Her er således højest fem pct.

sandsynlighed for, at en observeret forskel beror på tilfældigheder.

Tabel 3. Aldersfordelingen i de forskellige grupperinger i eksperimentalgruppen.

Ingen kontakt

12-14 år

15-17 år

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,02

91 %

100 %

Telefonisk kontakt

eller møde, men

ingen AGO-aftale

21 %

79 %

100 %

AGO-samtale,

aftale og forløb

igangsat

40 %

60 %

100 %

I alt

25 %

75 %

100 %

115

I nedenstående figur ses, hvordan andelen af unge med henholdsvis én, to, tre eller flere

politiregistreringer frem til kendskabet fordeler sig i de tre forskellige grupperinger. I antallet af

registreringer frem til kendskabet indgår også den registrering, der har ledt til kendskabet til den

unge.

Som figuren viser, har de fleste unge i alle tre grupperinger kun én politiregistrering. Det vil

sige, at de fleste unge ikke er registreret af politiet ud over den ene registrering, der har ledt til

kendskabet. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne. I den gruppe af unge, der har

indgået i et AGO-forløb, er det knap fire ud af fem, der kun er registreret én gang. For gruppen af

unge, hvor der har været telefonisk kontakt eller møde, er det knap syv ud af ti, der kun er registreret

én gang, mens dette gør sig gældende for godt halvdelen af de unge, der ikke er opnået kontakt til.

Cirka hver tiende blandt de unge i alle tre grupper har tre eller flere politiregistreringer frem til

kendskabet. Den unge person, der har flest, er registreret seks gange.

Figur 3. Andelen af unge med henholdsvis én, to, tre eller flere politiregistreringer frem til kendskabet

fordelt på tre grupperinger.

AGO-samtale, aftale og

forløb igangsat

78%

15%

Telefonisk kontakt eller møde,

men ingen AGO-aftale

69%

21%

10%

Ingen kontakt

52%

39%

Én registrering frem til kendskab

20%

40%

60%

80%

100%

To registreringer frem til kendskab

Tre eller flere registreringer frem til kendskab

N=115, p=0,26

Enkelte unge i eksperimentalgruppen er ikke identificeret gennem politilisten, men eksempelvis ved skolelæreres

henvendelse til SSP-konsulenterne. Disse unge har derfor i data fået tildelt en registrering for denne henvendelse, selvom

de ikke har optrådt på politilisten. Alle unge har derfor mindst én registrering frem til kendskabet.

I forhold til antallet af registreringer frem til kendskabet, skal det bemærkes, at nogle unge kan have

haft yderligere kriminel eller anden bekymrende adfærd, der blot ikke er kommet til politiets

kendskab. Af procesevalueringen vedrørende AGO fremgår, at medarbejderne i de to

eksperimentalkommuner vurderer, at en del af de unge har været involveret i flere uhensigtsmæssige

hændelser. Baggrunden for denne vurdering er, at medarbejderne eksempelvis får viden om sådanne

hændelser via samtalen med den unge og forældrene.

De 115 unge har sammenlagt modtaget 138 registreringer frem til kendskabet. Godt en tredjedel af

registreringerne angår straffeloven, hvoraf en stor del vedrører butikstyveri eller anden form for

tyveri, mens en mindre andel angår vold, hærværk og andre straffelovsovertrædelser. Cirka 15 pct. af

registreringerne angår særlovsovertrædelser, herunder primært færdselslovsovertrædelser,

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller ordensbekendtgørelsen. Knap halvdelen af

registreringerne vedrører tilfælde, hvor politiet har registreret sagen som en undersøgelse eller

hændelse, der indbefatter kategorier såsom uro og uorden i øvrigt samt bortvisning af uønsket

person.

Nedenstående figur 4 viser andelen af unge, der henholdsvis har og ikke har en eller flere

registreringer vedrørende straffeloven frem til kendskabet fordelt på de tre forskellige grupper. De

unge, der ikke har en registrering vedrørende straffeloven, har alene modtaget en eller flere

registreringer vedrørende særlovsbestemmelser og/eller hændelser m.v. I alle tre grupper er det knap

to tredjedele blandt de unge, der ikke har en registrering vedrørende straffeloven. Der er ikke statistisk

signifikant forskel mellem grupperne.

Figur 4. Andelen af unge med og uden registreringer vedrørende straffeloven frem til kendskabet

fordelt på tre grupperinger.

AGO-samtale, aftale og

forløb igangsat

65 %

35 %

Telefonisk kontakt eller møde,

men ingen AGO-aftale

60 %

40 %

Ingen kontakt

65 %

35 %

20%

40%

60%

80%

100%

Ingen registrering vedrørende straffeloven frem til kendskab

Én eller flere registreringer vedrørende straffeloven frem til kendskab

N=115, p=0,83

Det skal igen påpeges, at de unge ikke nødvendigvis er mistænkte eller sigtede i forbindelse med en given hændelse,

men kan eksempelvis også være antruffen i selskab med andre unge, der sigtes for brud på lov om euforiserende stoffer.

En person, der er antruffen i selskab med andre unge, som sigtes for brud på lov om euforiserende stoffer, vil også optræde

i undersøgelsen med en registrering vedrørende særlovsbestemmelser.

4.1.2 Eksperimentalgruppens politiregistreringer efter kendskabet

I dette afsnit belyses omfanget og karakteren af eksperimentalgruppens politiregistreringer efter

kendskabet til den unge. Det vil sige det, der betegnes som recidiv ud fra de tidligere nævnte

recidivkriterier.

Tabel 4 viser andelen af unge, der recidiverer generelt i de tre grupper. Som det ses, er det cirka tre

fjerdedele af de unge, der ikke er registreret af politiet ni måneder efter, at kommunen har fået

kendskab til den unge i forbindelse med AGO-projektet. Det vil sige, at størstedelen af de unge ikke

recidiverer. Der er ikke statistisk signifikant forskel på andelen af unge, der recidiverer i de tre

grupper. De unge, der recidiverer, har i gennemsnit 1,8 politiregistreringer efter kendskabet, og dette

adskiller sig ikke statistisk signifikant de tre grupper imellem. Blandt de unge, der recidiverer, går

der i gennemsnit 16 uger fra kendskabet til den næstkommende registrering.

Tabel 4. Andelen der recidiverer generelt i de tre grupperinger.

Ingen kontakt

Telefonisk

kontakt eller

møde, men

ingen AGO-

aftale

79 %

21 %

100 %

AGO-samtale,

aftale og forløb

igangsat

70 %

30 %

100 %

I alt

Ingen registreringer efter kendskab

Én eller flere registreringer efter kendskab

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,56

70 %

30 %

100 %

74 %

26 %

100 %

115

Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at det sandsynligvis er vanskeligt at sammenligne de

familier, der takker ja til AGO, med de familier der takker nej. Selvom der ikke er statistisk signifikant

forskel mellem grupperne, er der en tendens til, at de unge, der har været kontakt til, men som ikke

har indgået i et AGO-forløb, recidiverer mindre end de to andre grupper. Det kan skyldes en forskel

på typen af familier og unge i de forskellige grupper. Af procesevalueringen vedrørende AGO

fremgår, at medarbejderne i Skanderborg Kommune har opfattelsen af, at det typisk er de mere

ressourcestærke, velfungerende familier, der takker nej til AGO og gerne vil håndtere problemerne

selv. I Randers Kommune oplever medarbejderne dog, at såvel ressourcestærke som ressourcesvage

familier afslår tilbuddet om et AGO-forløb.

Det skal også påpeges, at der for gruppen af unge, der er kontaktet, men hvor der ikke er igangsat et

AGO-forløb, kan være igangsat andre tiltag, der tillige kan tænkes at påvirke den unges adfærd i en

positiv retning. Af procesevalueringen fremgår eksempelvis, at nogle af de familier, der takker nej til

AGO, i stedet indvilliger i, at der foretages en almindelig kriminalpræventiv samtale eller en

misbrugssamtale med den unge. Derudover påpeges i procesevalueringen, at den telefoniske kontakt

eller et møde i sig selv kan være katalysator for en skærpet opmærksomhed om den unges adfærd og

for samtaler internt i familien, som kan være med til at skabe positive forandringer for den unge, selv

om familien efterfølgende takker nej til AGO.

Det er selvklart vanskeligt at beskrive, hvad der kendetegner de familier, der ikke opnås kontakt til.

Nedenstående tabel 5 angiver fordelingen af recidiv vedrørende straffeloven. Gruppen af unge, der

ikke er registreret vedrørende straffeloven, indeholder både dem, der slet ikke har modtaget en

politiregistrering, samt dem, der alene har modtaget en eller flere registreringer vedrørende

særlovsbestemmelser eller hændelser m.v. Ud fra dette kriterium er det 12-13 pct., der recidiverer, og

heller ikke her er der statistisk signifikant forskel mellem de tre grupper.

Tabel 5. Andelen der efter kendskab recidiverer til en registrering vedrørende straffeloven i de tre

grupperinger.

Ingen kontakt

Telefonisk

kontakt eller

møde, men

ingen AGO-

aftale

87 %

13 %

100 %

AGO-samtale,

aftale og forløb

igangsat

88 %

12 %

100 %

I alt

Ingen registrering vedrørende

straffeloven

Mindst en registrering vedrørende

straffeloven

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,99

87 %

13 %

100 %

87 %

13 %

100 %

115

4.2 Deskriptiv analyse af forskelle og ligheder ved eksperimental- og kontrolgruppen

4.2.1 Sammenligning af karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen

I dette afsnit sammenlignes eksperimental- og kontrolgruppen med henblik på at belyse, hvorvidt der

er forskelle mellem de to grupper, som kan have indflydelse på recidivrisikoen. De to grupper

sammenlignes med hensyn til køn og alder samt omfang og karakter af politiregistreringer frem til

kendskabet. Først belyses sammensætningen af eksperimental- og kontrolgruppen med hensyn til

andelen af unge fra de forskellige kommuner.

Kontrolgrupperne er som nævnt konstrueret således, at Hedensted Kommune vurderes

sammenlignelig med Skanderborg Kommune, mens Horsens Kommune vurderes sammenlignelig

med Randers Kommune. Tabel 6 viser, at unge fra Horsens Kommune udgør 73 pct. af

kontrolgruppen, mens unge fra Hedensted udgør 27 pct. For eksperimentalgruppen er fordelingen

således, at unge fra Randers Kommune udgør 66 pct., mens unge fra Skanderborg Kommune udgør

de resterende 34 pct.

Tabel 6. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter kommune.

Eksperimentalgruppe

Skanderborg Kommune

Randers Kommune

Hedensted Kommune

Horsens Kommune

I alt (procent)

I alt (N)

34 %

66 %

Kontrolgruppe

–

27 %

73 %

100 %

193

–

100 %

115

I det følgende behandles Horsens og Hedensted Kommune samlet som kontrolgruppen, ligesom

Skanderborg og Randers Kommune behandles samlet som eksperimentalgruppen.

Tabel 7 viser kønsfordelingen i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen. Drenge er

overrepræsenteret i begge grupper. I eksperimentalgruppen er 76 pct. drenge, mens det i

kontrolgruppen er 66 pct. Af p-værdien ses, at der ikke er statistisk signifikant forskel mellem de to

grupper med hensyn til kønsfordelingen.

Tabel 7. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter køn.

Eksperimentalgruppe

Pige

Dreng

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,08

24 %

76 %

100 %

115

Kontrolgruppe

34 %

66 %

100 %

193

I alt

30 %

70 %

100 %

308

Tabel 8 viser aldersfordelingen i de to grupper. Alderen er udregnet som alderen på tidspunktet for

kendskabet til den unge for eksperimentalgruppen, og for kontrolgruppen er det alderen på det

estimerede kendskabstidspunkt, jf. afsnit 3.4. Alderen er opdelt i to kategorier, der omfatter

henholdsvis unge under den kriminelle lavalder (12-14 år) og unge over den kriminelle lavalder (15-

17 år). I begge grupper er de fleste unge over den kriminelle lavalder på kendskabstidspunktet. Der

er en tendens til, at der er en lidt større andel af unge under den kriminelle lavalder i kontrolgruppen,

dog er der ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne.

Tabel 8. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter alder.

Eksperimentalgruppe

12-14 år

15-17 år

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,07

25 %

75 %

100 %

115

Kontrolgruppe

35 %

65 %

100 %

193

I alt

31 %

69 %

100 %

308

Nedenstående figur 5 viser, hvordan andelen af unge med henholdsvis én, to, tre eller flere

politiregistreringer frem til kendskabet fordeler sig i eksperimental- og kontrolgruppen. Som det ses

af figuren, har de fleste unge både i eksperimental- og kontrolgruppen alene har været registreret af

politiet én gang frem til kendskabet. Dette gælder 69 pct. i eksperimentalgruppen og 55 pct. i

kontrolgruppen. Dette betyder samtidig, at der er en noget større andel i kontrolgruppen, som har

været registreret mere end én gang i forhold til i eksperimentalgruppen. Dette er en statistisk

signifikant forskel. I kontrolgruppen har en enkelt ung helt op til 21 registreringer, mens den, der har

flest i eksperimentalgruppen, som nævnt har seks registreringer.

Figur 5. Andelen af unge i eksperimental- og kontrolgruppen fordelt efter antallet af

politiregistreringer frem til kendskabet.

Kontrolgruppen

55 %

21 %

24 %

Eksperimentalgruppen

69 %

23 %

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Én registrering frem til kendskab

To registreringer frem til kendskab

Tre eller flere registreringer frem til kendskab

Eksperimentalgruppen: N=115, Kontrolgruppen: N=193, p=0,004

Nedenstående figur 6 viser andelen af unge, der henholdsvis har og ikke har en registrering

vedrørende straffeloven frem til kendskabet fordelt efter eksperimental- og kontrolgruppen. De unge,

der ikke er registreret vedrørende straffeloven, har alene modtaget en eller flere registreringer

vedrørende særlovsbestemmelser og/eller hændelser m.v. Som det ses af p-værdien, er der statistisk

signifikant forskel mellem de to grupper. I kontrolgruppen er der en noget større andel, der har

modtaget en straffelovsregistrering frem til kendskabet (59 pct.) i forhold til i eksperimentalgruppen

(37 pct.).

Figur 6. Andelen af unge med og uden registrering vedrørende straffeloven frem til kendskabet fordelt

på henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen.

Kontrolgruppen

41 %

59 %

Eksperimentalgruppen

63 %

37 %

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ingen registrering vedrørende straffeloven frem til kendskab

Én eller flere registreringer vedrørende straffeloven frem til kendskab

Eksperimentalgruppen N=115, Kontrolgruppen N=193, p<0,00

På baggrund af figur 5 og figur 6 tyder det således på, at kontrolgruppen og eksperimentalgruppen

ikke er helt sammenlignelige, hvad angår omfanget og karakteren af politiregistreringer frem til

kendskabet. Det skal dog bemærkes, at idet antallet af unge i både eksperimental- og kontrolgruppen

er relativt beskedent, vil der være en forholdsvis stor statistisk usikkerhed i opgørelserne.

4.2.2 Sammenligning af eksperimental- og kontrolgruppens politiregistreringer efter kendskab

I dette afsnit belyses omfanget og karakteren af eksperimental- og kontrolgruppens

politiregistreringer efter kendskabet til den unge. Nærmere bestemt andelen af unge i de to grupper,

der recidiverer generelt samt recidiverer til en registrering vedrørende straffeloven. Det bemærkes, at

dette afsnit ikke afdækker eventuelle effekter, men blot beskriver det observerede recidiv.

Af tabel 9 ses andelen af unge, der recidiverer generelt. Det vil sige andelen af unge, der senest ni

måneder efter kendskabet, på ny er blevet registreret af politiet. I begge grupper er det hovedparten

af de unge, der ikke recidiverer inden for ni måneder. I eksperimentalgruppen er det som tidligere

nævnt 26 pct., der recidiverer, hvilket svarer til 30 unge. For kontrolgruppen er det 34 pct., svarende

til 66 unge. Der er således en tendens til, at en større andel af unge i kontrolgruppen recidiverer, men

der er ikke statistisk signifikant forskel mellem de to grupper.

Tabel 9. Andelen der efter kendskab recidiverer generelt i henholdsvis eksperimental- og

kontrolgruppen.

Eksperimentalgruppen

Ingen politiregistreringer

En eller flere politiregistreringer

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,14

74 %

26 %

100 %

115

Kontrolgruppen

66 %

34 %

100 %

193

I alt

69 %

31 %

100 %

308

De unge i eksperimentalgruppen, der recidiverer, er i gennemsnit registreret af politiet 1,8 gange efter

kendskabet, mens de unge i kontrolgruppen gennemsnitligt er registreret 2,2 gange. Denne forskel er

ikke statistisk signifikant. For recidivisterne i eksperimentalgruppen går der i gennemsnit 16 uger fra

kendskabet til den næstkommende politiregistrering, mens der for recidivisterne i kontrolgruppen

gennemsnitligt går 14 uger. Dette er heller ikke statistisk signifikant forskelligt.

Hvad angår recidiv målt som en registrering vedrørende straffeloven, ses det af nedenstående tabel

10, at det er 13 pct. i eksperimentalgruppen og 17 pct. i kontrolgruppen, der recidiverer ud fra dette

kriterium. Det vil sige, at disse unge har mindst én politiregistrering vedrørende straffeloven ni

måneder efter kendskabet. Af p-værdien ses, at der heller ikke ud fra dette recidivkriterium er

statistisk signifikant forskel mellem de to grupper.

Tabel 10. Andelen der efter kendskab recidiverer til en politiregistrering vedrørende straffeloven i

henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen.

Eksperimentalgruppen

Ingen politiregistrering vedrørende straffeloven

Mindst en politiregistrering vedrørende straffeloven

I alt (procent)

I alt (N)

p=0,34

87 %

13 %

100 %

115

Kontrolgruppen

83 %

17 %

100 %

193

I alt

84 %

16 %

100 %

308

På baggrund af dette afsnit ses en tendens til, at der er lidt flere unge i kontrolgruppen, der recidiverer,

målt ud fra begge recidivkriterier. Disse forskelle er dog ikke statistisk signifikante. I følgende afsnit

vil det på baggrund af en regressionsanalyse belyses, hvilke forhold der kan siges at have betydning

for de unges recidiv, når der kontrolleres for forskelle mellem grupperne set ud fra de faktorer, der er

inkluderet i denne undersøgelse.

4.3 Regressionsanalyse - effekten af forsøgsprojektet AGO

I denne delanalyse er der beregnet to forskellige lineære sandsynlighedsmodeller med de to

forskellige recidivkriterier.

I begge modeller inkluderes fem forklarende variable, og det undersøges

således, hvorvidt der er sammenhæng mellem de forskellige forklarende variable og risikoen for, at

den unge recidiverer generelt samt recidiverer til en politiregistrering vedrørende straffeloven. Dette

med henblik på at belyse, hvorvidt AGO-projektet har en effekt på de unges recidivrisiko.

Følgende forklarende variable, der alle er binære, indgår i sandsynlighedsmodellen:



Gruppe (eksperimentalgruppe, kontrolgruppe)



Køn (pige, dreng)



Alder på tidspunktet for kendskab (12-14 år, 15-17 år)



Politiregistreringer frem til kendskab (kun én registrering, mere end én registrering)



Politiregistreringer vedrørende straffeloven frem til kendskab (ingen registrering

vedrørende straffeloven, mindst én registrering vedrørende straffeloven)

Begge analyser ses af tabel 11.

Som det væsentligste viser tabellen, at der hverken for recidiv

generelt eller recidiv til en politiregistrering vedrørende straffeloven er statistisk signifikant forskel i

recidivrisikoen mellem eksperimental- og kontrolgruppen, efter at der er kontrolleret for øvrige

forskelle mellem de to grupper.

De forhold, der er af betydning for recidivrisikoen, er køn (for så vidt angår recidiv generelt er

drengenes recidivrisiko større end pigernes) og antallet af politiregistreringer frem til og med

kendskabsdatoen (unge, der har modtaget mere end én registrering, har større risiko for at recidivere

generelt og recidivere til en registrering vedrørende straffeloven).

For de øvrige forhold ses ikke statistisk signifikante sammenhænge.

Der er også foretaget logistiske regressionsanalyser for begge recidivkriterier med samme overordnede resultater,

hvorfor det alene er de lineære sandsynlighedsmodeller, der fremstilles i rapporten.

I begge analyser er der foretaget en baglæns modelsøgning, hvor variablene trinvis ekskluderes, hvis de ikke bidrager

til at forklare udfaldet. I tabel 11 er det startmodellen, der gengives, idet slutmodellen ikke indeholder nævneværdige

ændringer for hverken signifikansniveauet eller parameterestimatet.

Tabel 11. Recidiv generelt og recidiv til en politiregistrering vedrørende straffeloven.

Recidiv generelt

(S.E.)

Kontrolgruppe

0,073

Recidiv til en registrering

vedrørende straffeloven

(S.E.)

0,030

Sig.

0,055

0,044

Dreng

0,136*

0,057

0,075

0,045

15-17 år

-0,040

0,057

-0,002

0,045

Mere end én registrering frem til kendskab

Mindst én registrering vedrørende

straffeloven frem til kendskab

(Konstant)

*p<0.05, **p<0.01, ***p<0.001.

0,200***

0,056

0,124**

0,044

-0,048

0,054

0,005

0,043

0,143

0,076

0,034

0,061

Idet analyserne er udarbejdet på et beskedent datagrundlag, skal det dog understreges, at der er en

væsentlig statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne.

En forklaring på, at der ikke kan påvises en effekt af forsøgsprojektet AGO, kan være, at der er relativt

få personer, som indgår i forsøgs- og kontrolgruppen, hvilket betyder, at forskellen i recidivrisikoen

skal være ret markant, før end resultatet bliver statistisk signifikant. En anden forklaring på, at der

ikke ses et statistisk signifikant mindre recidivrisiko blandt unge i forsøgsgruppen er, at det alene er

godt en tredjedel af eksperimentalgruppen, der har indgået i den fulde AGO-indsats. En eventuel

effekt af den fulde AGO-indsats skal derfor være yderst markant for at kunne slå igennem for den

samlede eksperimentalgruppe.

Yderligere en forklaring på, at analyserne ikke viser en effekt af forsøgsprojektet AGO, kan være, at

indsatsen i bund og grund ikke adskiller sig væsentligt fra

treatment as usual

i kontrolgruppen. Af

procesevalueringen fremgår, at der særligt i Skanderborg Kommune er en opfattelse af, at AGO-

indsatsen ikke adskiller sig betragteligt fra tidligere praksis i forhold til håndteringen af målgruppen

for AGO. Det kan derfor tænkes, at den måde, hvorpå denne ungegruppe håndteres i de to

kontrolkommuner, ikke er væsensforskellig.