Thomas Madsen
Søborg Hovedgade 28, 1tv.
2870 Dyssegård
Sendt via Digital Post
26. april 2018
Vedrørende klage over Det Faglige Hus’ behandling af personoplysnin-
ger
1.
Ved e-mail af 28. december 2017 har du rettet henvendelse til Datatilsynet
vedrørende Det Faglige Hus’ behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har forstået din henvendelse som en klage over, at Det Faglige
Hus behandler følsomme personoplysninger uden samtykke ved at optage og
opbevare telefonsamtaler, hvor der direkte bliver spurgt ind til
fagforeningsmæssige tilhørsforhold, uden at der bliver oplyst om optagelsen
og den efterfølgende opbevaring heraf.
2.
Persondataloven
1
gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af
personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk da-
tabehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register.
Ved ”personoplysninger” forstås ifølge lovens § 3, nr. 1, enhver form for
information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
Af persondatalovens § 40, følger det, at en registreret kan klage til
Datatilsynet over behandling af oplysninger vedrørende den pågældende selv.
Ved brev af 15. marts 2018 har det Faglige Hus oplyst Datatilsynet, at de i
forbindelse med nærværende sag har forhørt sig hos deres
samarbejdspartnere, om hvorvidt din telefonsamtale var blevet optaget. Hertil
har de modtaget det svar, at der ikke findes noget om dig.
Det må derfor lægges til grund, at Det Faglige Hus ikke behandler
personoplysninger om dig.
Datatilsynet finder på den baggrund, at du ikke er klageberettiget i forhold til
ovenfornævnte klagepunkt.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-31-0035
Dok.nr. 940
Sagsbehandler
Camilla Andersen
Direkte 3319 3211
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.