Justitsministeriet
Att: Justitsminister Søren Pape
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dyssegård den 21. maj 2018
Kære Justitsminister og Retsudvalget.
Jeg har valgt at skrive til jer begge og forelægge min sag for jer, da jeg mener den
har vital betydning for min retssikkerhed i det Danmark jeg er så stolt over at være
en del af.
Jeg tager udgangspunkt i den sag jeg har haft med Datatilsynet i mod Det Faglige
Hus. Sagen bruger jeg til at stille mit principielle spørgsmål i forhold til den nye
persondataforordning (GDPR) og persondataloven i Danmark, og den retssikkerhed
jeg som borger har.
Lad mig forklare sagen kort:
Jeg bliver ringet op af en telefonsælger, som vil sælge mig et medlemskab af
Fagforeningen det Faglige hus. Sælgeren ender med at svine mig til i telefonen, da jeg
har holdninger til mit liv og ikke bare køber hans argumenter.
Jeg vælger derfor at skrive til det faglige hus og klage over denne måde at sælge i en
telefon.
En af det faglige hus's medarbejder skriver følgende svar til mig.
Her meddeler en medarbejder fra det faglige hus, at de har optaget samtalen jeg har
haft med deres telefonsælger.
I samtalen bliver jeg aldrig nogen sinde informeret om, at de optager samtalen. Jeg
giver derved ikke lov til at de må optage den.
1