Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1910831_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
14. juni 2018
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Peter-
sen
Sagsnr.: 2018-750-0159
Dok.:
777983
Jeg skal hermed orientere Folketingets Retsudvalg om, at Rigspolitiet d.d.
har oversendt vedlagte notits af 13. juni 2018 fra Københavns Politi til
Justitsministeriet.
Det fremgår bl.a. af notitsen, at Københavns Politi i forbindelse med be-
handlingen af en aktindsigtsanmodning er blevet bekendt med en taktisk be-
faling for den politimæssige indsats i forbindelse med den kinesiske uden-
rigsministers besøg i oktober 2011. Følgende fremgår af den taktiske befa-
lings
felt om ”Efterretninger”:
”PET
ikke er i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler
mod den kinesiske udenrigsminister.
Opmærksomheden henledes dog på, at hvis besøget eksponeres
tidligt i pressen, vil det øge kendskabet til besøget blandt perso-
ner eller grupper som f.eks. støttekomiteen for Tibet, som måtte
have en intention om at demonstrere mod besøget.”
I notitsen oplyser Københavns Politi endvidere, at den nævnte formulering
er en ordret gengivelse fra
punktet ”Trusselsvurdering” i PET’s skrivelse til
Københavns Politi og Nordsjællands Politi vedrørende anbefalinger til kon-
krete sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med besøget i oktober 2011.
De nye oplysninger giver selvsagt anledning til overvejelser om en udvi-
delse af kommissoriet for den kommende undersøgelseskommission. Det
bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet desuden har fået oplysnin-
ger om, at der er rejst spørgsmål om politiets håndtering af demonstrationer
i forbindelse med officielle kinesiske besøg i 1995 og 2002. På den bag-
grund bør kommissoriet for undersøgelseskommissionen efter min opfat-
telse omfatte samtlige officielle kinesiske besøg tilbage til i hvert fald 1995.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 306: Notits om aktindsigt (Kinesiske statsbesøg), fra justitsministeren
Som følge heraf vil det beklageligvis ikke være muligt som tidligere lovet
at oversende et udkast til kommissorium i indeværende uge. Jeg forventer,
at et udkast vil blive oversendt i den kommende uge.
Jeg henviser i øvrigt til vedlagte pressemeddelelse, som vil blive udsendt
d.d.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er ligeledes orienteret ved sær-
skilt brev.
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
2