Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 296
Offentligt
1907375_0001.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Att.: Karen Sofie Hove
Sendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til
[email protected].
Høring over Kommissionens forslag til forordning om, hvilken
lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for
tredjepart af overdragelse af fordringer
15. maj 2018
Dok. nr. 586925-v1
Høringssvar
Europa-Kommissionen har den 12. marts 2018 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med
hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer i høring.
Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for, hvilken na-
tional lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter i forhold til en for-
dring, der er blevet overdraget på tværs af grænserne, herunder gennem facto-
ring, sikkerhedsstillelse eller sekuritisering.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil således ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Finans Danmark er overordnet set positivt indstillet over for harmonisering af eu-
ropæiske lovvalgsregler. Finans Danmark finder dog, at der er områder i det
fremsatte forslag, der giver anledning til nærmere overvejelser og analyse.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Orientering om de høringssvar som Justitsministeriet har modtaget vedrørende Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkninger for tredjepart af overdragelse af fordringer, fra justitsministeren
1907375_0002.png
Finans Danmarks høringssvar vedrørende Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om,
hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkninger-
ne for tredjepart af overdragelse af fordringer
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at give kommentarer til Justitsministeri-
et vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for
tredjepart af overdragelse af fordringer.
Gennemgangen af forslagene har umiddelbart givet anledning til nedenståen-
de bemærkninger.
Vores kommentarer må dog ikke ses som udtømmende. Vi ser således frem til at
fortsætte dialogen om forslaget, hvor vi kan komme med yderligere synspunkter
og uddybninger.
Specifikke bemærkninger
Finans Danmark er overordnet set positivt indstillet over for harmonisering af eu-
ropæiske lovvalgsregler.
I forhold til formen støtter Finans Danmark det foreslåede valg af en forordning
med henblik på at undgå uensartet gennemførelse i de nationale reguleringer.
Finans Danmark forholder sig umiddelbart neutralt til spørgsmålet om, hvilket til-
knytningskriterium der skal være afgørende i de harmoniserede lovvalgsregler,
dvs. hvorvidt valget skal være baseret på en aftale mellem parterne, eller hvor-
vidt det skal knyttes til
the place of relevant intermediary approach (PRIMA).
Finans Danmark anbefaler dog, at konsekvenserne for markedet analyseres
grundigt, da dette potentielt vil kunne have væsentlig betydning for eksisterende
kontraktspraksis og den eksisterende placering af asset management og custody
services.
Generelt anbefaler Finans Danmark, at lovvalgsregler er neutrale I forhold til den
teknologiske udvikling (eksempelvis anvendelse af
distributed ledger technology
i
de europæiske værdipapirmarkeder), og at lovvalgsmodellen bliver baseret på
operationelle og ikke-arbitrære kriterier.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Orientering om de høringssvar som Justitsministeriet har modtaget vedrørende Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkninger for tredjepart af overdragelse af fordringer, fra justitsministeren
1907375_0003.png
Finans Danmark finder endvidere, at definitionen
på ”overdragelse” i forslagets
artikel 2 c) med følgende ordlyd:
”en frivillig overførsel af en ret
til at kræve en
fordring opfyldt af en debitor.[…]”
kan skabe en vis tvivl om, hvorvidt general-
panter som f.eks. fordringspant og virksomhedspant (med ”kryds” i fordringer) er
omfattet af dette. Her vil betalinger på fordringerne som udgangspunkt tilgå
kreditor, og kravet om opfyldelse hos debitor typisk først aktualiseres i tilfælde af
tiltrædelse af pantet.
Det vil være ønskeligt, at det fremgår eksplicit, at sådanne generalpanter er om-
fattet af reglerne.
Med venlig hilsen
Anne Wissing
Direkte: +45 3370 1064
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3