Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2018
Databeskyttelseskontoret
Marie Green
2018-790-0340
769524
Rigspolitiet har den 1. juni 2018 mundtligt orienteret Justitsministeriet om,
at der ved en rutinemæssig kontrol af servere på politiets netværk er fundet
et større antal personlige mailarkiver. Justitsministeriet har efterfølgende fra
Rigspolitiet modtaget en skriftlig orientering herom ved vedlagte notits af
6. juni 2018.
Rigspolitiet har oplyst, at mailarkiverne indeholder de dele af medarbejder-
nes mailbokse, som medarbejderne aktivt har flyttet fra egne mailbokse til
mailarkiverne. Mailarkiverne er oprettet frem til juli 2014.
Det fremgår endvidere af notitsen, at Rigspolitiet ikke har været opmærk-
som på disse mailarkiver, idet den server, de er placeret på, ligger uden for
mailsystemet. Endvidere er mailarkiverne navngivet på en måde, så de ikke
umiddelbart fremstår som mailarkiver.
De nævnte oplysninger indebærer, at mailarkiverne ikke blev gennemgået i
forbindelse med udleveringen af materiale til brug for Tibetkommissionens
undersøgelse.
Jeg beklager, at oplysningerne ikke blev givet i forbindelse med besvarel-
serne af en række spørgsmål fra Retsudvalget om udlevering af materiale til
Tibetkommissionen (spørgsmål nr. 511-514, 664, 670-674, 677, 680, 682-
684 og 686) ligesom jeg beklager, at disse oplysninger heller ikke blev gi-
vet under samrådet den 19. april 2018 om samme emne.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk