REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 284
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. maj 2018

EU-retskontoret

Christian Yndal Erichsen

2018-3051-0014

717183

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 4.-5. juni 2018

Side:

3-22

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om visse aspekter

af aftaler om salg af varer, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004 og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/22/EF

og om ophævelse af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

1999/44/EF

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om rammer for

forebyggende rekonstruktion, mu-

ligheden for en ny chance og for-

anstaltninger med henblik på mere

effektive procedurer for rekon-

struktion, insolvensbehandling og

gældssanering og om ændring af

direktiv 2012/30/EU

23-34

Punkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

35-37

Punkt 3:

Rådets forordning (EU)

2017/1939 af 12. oktober 2017 om

gennemførelse af et forstærket

samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)



38-41

42-54

Punkt 4:

Punkt 5:

e-Justice

e-beviser: A) Forslag til

forordning om et europæisk påbud

om udlevering og sikring af elek-

tronisk bevismateriale



, B) For-

slag til direktiv om udpegning af

juridiske repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateri-

ale

55-57

58-60

Punkt 6:

Punkt 7:

Ofre for terrorisme

Terrorbekæmpelse: Styrket

samarbejde mellem myndigheder

Tværfaglig tilgang på området

inden for intern sikkerhed: EU’s

prioriteter for bekæmpelsen af

grov og organiseret kriminalitet

(EU’s Politikcyklus) 2014-2017

Samarbejde mellem EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitiske

missioner/operationer og RIA-

agenturer

61-63

Punkt 8:

64-66

Punkt 9:



Forordningen har hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at forsla-

get ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF

Nyt notat.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2017) 637 endelig

1. Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018

med hen-

blik på politisk drøftelse. Formandskabet har lagt op til drøftelse af følgende

emner: 1) direktivforslagets anvendelsesområde og i den forbindelse direktiv-

forslagets definitioner, 2) forbrugerens misligholdelsesbeføjelser og 3) har-

moniseringsgraden.

Forslaget, der blev fremsat den 31. oktober 2017, er en

ændring af Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler

om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, der blev fremsat den

9. december 2015 sammen med forslag til direktiv om visse aspekter af af-

taler om levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig). Med æn-

dringen blev direktivforslaget udvidet til også at finde anvendelse for så-

kaldte direkte salg af varer, f.eks. salg af varer i fysiske butikker. Direktivet

har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler vedrørende salg af

varer i forbrugerforhold, navnlig i forhold til varens overensstemmelse med

aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens fore-

løbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Det foreliggende direktivforslag må forventes at indebære ændringer i

dansk lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Regeringen vil ar-

bejde for, at de tvivlsspørgsmål, der er vedrørende direktivforslaget i den

foreliggende form, bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forsla-

get må afvente denne afklaring.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen lancerede den 6. maj 2015 meddelelsen ”Strategi for et di-

gitalt indre marked for Europa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer

bl.a. fastsættelse af totalharmoniserede regler for visse aftale- og køberet-

lige aspekter af forbrugeraftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger,

såfremt de leverede varer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i

dag alene minimumsharmonisering på dette område.

Som led i strategien fremsatte Kommissionen den 9. december 2015 forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om

onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 ende-

lig). Grund- og nærhedsnotat om direktivforslaget blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 9. februar 2016. Forslaget blev fremsat samtidig

med forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig).

I forbindelse med drøftelserne af direktivforslaget om onlinesalg af varer

gav en række medlemsstater udtryk for bekymring for, at forslaget ville in-

debære en fragmentering af reglerne for fjernsalg og direkte salg.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. oktober 2017 et ændret

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af salg

af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF. Med æn-

dringen udvides direktivforslagets anvendelsesområde til også at omfatte di-

rekte salg af varer, dvs. bl.a. salg af varer i fysiske butikker. Der er ikke

herudover lagt op til indholdsmæssige ændringer af betydning i forhold til

Kommissionens oprindelige forslag. Som noget nyt lægges der imidlertid

op til at ophæve forbrugerkøbsdirektivet, som fremover skal erstattes af det

nye direktiv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF) om det indre markeds oprettelse og

funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold

forhandles på nuværende tidspunkt mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Europa-Parlamentets JURI- og IMCO-udvalg mener, at digitalt indhold og

digitale tjenesteydelser, der er indlejret i en vare, skal omfattes af direktiv-

forslaget om salg af digitalt indhold. I sin generelle indstilling til direktiv-

forslaget om salg af digitalt indhold har Rådet foreslået, at digitalt indhold,

der er indlejret i en vare, undtages fra direktivforslagets anvendelsesområde

og i stedet omfattes af direktivforslaget om salg af varer.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. juni 2018 med henblik på politisk drøftelse. Det bulgarske for-

mandskab har udarbejdet en række spørgsmål, som skal danne grundlag for

drøftelsen. Det første spørgsmål drejer sig om direktivforslagets anvendel-

sesområde, særligt i forhold til afgrænsningen til direktivforslaget om digi-

talt indhold samt direktivforslagets definitioner. Det tredje spørgsmål ved-

rører forbrugerens beføjelser i tilfælde af mangler ved den leverede vare,

herunder hvorvidt der skal gælde et hierarki mellem beføjelserne

−

f.eks.

om forbrugeren skal have frit valg mellem misligholdelsesbeføjelserne, el-

ler om den erhvervsdrivende i første omgang skal have ret til at reparere

eller omlevere varen. Det tredje spørgsmål vedrører forslagets harmonise-

ringsgrad i forhold til længden af den periode, hvor forbrugeren kan gøre

gældende over for sælgeren, at varen lider af en mangel (reklamationsfri-

sten).

3. Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere medlemsstaternes

regler vedrørende salg af varer. Direktivforslaget finder alene anvendelse i

forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om varens overensstemmelse

med aftalen (aftalemæssighed) samt om forbrugerens misligholdelsesbefø-

jelser i tilfælde af mangler.

De nuværende EU-regler om varens aftalemæssighed og forbrugerens mis-

ligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler findes i forbrugerkøbsdirektivet,

der er udtryk for minimumsharmonisering. Direktivet om visse aspekter af

salg af varer mv. skal træde i stedet for forbrugerkøbsdirektivet, som derfor

foreslås ophævet med det nye direktiv.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil medføre, at de erhvervsdrivende får

mulighed for at sælge til forbrugere i samtlige medlemsstater på samme af-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

talevilkår. Det nedbringer omkostningerne ved grænseoverskridende salg

væsentligt og dermed øges forbrugernes velfærd gennem et større udvalg af

varer og lavere priser. Samtidig sikres et generelt højt niveau af forbruger-

beskyttelse i EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler mellem erhvervsdrivende

og forbrugere om salg af fysiske varer.

Kommissionens forslag finder ikke anvendelse på aftaler om levering af tje-

nesteydelser. Hvis en aftale omfatter både salg af varer og levering af tjene-

steydelser, finder direktivforslaget dog anvendelse på den del af aftalen, der

vedrører salg af varer.

Direktivforslaget finder heller ikke anvendelse på varer, der udelukkende

fungerer som medium for digitalt indhold ved levering til forbrugeren, her-

under bl.a. cd’er og dvd’er. Forbrugeraftaler vedrørende sådanne medier fo-

reslås i stedet reguleret i det direktivforslag om levering af digitalt indhold,

som Rådet vedtog en generel indstilling til på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. juni 2017. Direktivforslaget om visse aspekter af af-

taler om salg af varer foreslås dog at finde anvendelse på digitalt indhold,

der er integreret i varer såsom husholdningsapparater eller legetøj, hvor det

digitale indhold er inkorporeret således, at dets funktioner er underordnet

varens primære funktioner, og der udgør en integreret del af varen (integre-

ret digitalt indhold).

Medlemsstaterne kan vælge, at direktivforslaget ikke skal finde anvendelse

for brugte genstande, som sælges på offentlig auktion, hvor forbrugeren har

mulighed for selv at være tilstede.

Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret, her-

under reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt konse-

kvenserne af at bringe en aftale til ophør.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)

Kommissionens forslag indeholder ligesom det gældende forbrugerkøbsdi-

rektiv bestemmelser om, hvornår varen er i overensstemmelse med aftalen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Forslaget indeholder for det første en række

subjektive kriterier

for man-

gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Varen skal således, hvor

det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er fastsat

i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens særlige formål, hvis for-

brugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tidspunktet for aftalens ind-

gåelse, og sælger har accepteret dette. Tilsvarende regler findes i forbruger-

købsdirektivet. Herudover foreslås som noget nyt i forhold til forbruger-

købsdirektivet, at varen skal have de egenskaber og den ydeevne, der er an-

givet i en erklæring forud for aftalens indgåelse, og som udgør en integreret

del af aftalen.

Endvidere foreslås en række

objektive kriterier,

der angiver standarderne

for, hvad der almindeligvis kan forventes af en vare. Varen skal, hvor det er

relevant, være egnet til alle de formål, som varer af samme beskrivelse sæd-

vanligvis vil blive anvendt til, og skal have de egenskaber og den ydeevne,

der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelig-

hed kan forvente. Endelig skal varen leveres med tilbehør, installationsvej-

ledning og andre instrukser, som køberen kan forvente at modtage. En fravi-

gelse af de objektive kriterier til skade for forbrugeren er kun gyldig, hvis

forbrugeren på tidspunktet for aftalens indgåelse kendte til varens stand og

udtrykkeligt accepterede standen.

Herudover indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af

varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens for-

hold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation skyldes en

mangel ved installationsvejledningen, betragtes som misligholdelse af afta-

len. En tilsvarende regel findes i forbrugerkøbsdirektivet.

Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen

skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en intel-

lektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse med

aftalen.

Det foreslås, at varen skal være i overensstemmelse med aftalen på det tids-

punkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand får va-

ren i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til den af forbrugeren an-

givne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren, anses det tidspunkt,

hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor forbrugeren har fået

varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal installeres af forbrugeren

selv, er det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen det tidspunkt, hvor

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

forbrugeren har haft rimelig tid til at installere varen, dog senest 30 dage ef-

ter at varen kom i forbrugerens fysiske besiddelse.

Det fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 24, at tidspunk-

tet for risikoens overgang for at sikre sammenhæng med forbrugerrettig-

hedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) foreslås fastsat som tidspunktet for

vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen, dvs. som udgangs-

punkt det tidspunkt, hvor forbrugeren får varen i sin fysiske besiddelse, men

at det pågældende tidspunkt bør tilpasses i de tilfælde, hvor varen skal in-

stalleres.

Reklamationsfristen foreslås fastsat til to år svarende til minimumsfristen i

forbrugerkøbsdirektivet. Det fremgår af direktivforslagets præambelbe-

tragtning nr. 25, at medlemsstaterne – i modsætning til efter forbrugerkøbs-

direktivet – ikke kan indføre eller bevare et krav om, at forbrugeren skal un-

derrette sælgeren om mangler inden for en bestemt frist efter, at manglen er

opdaget.

Der foreslås endvidere en formodningsregel, hvorefter en mangel, der bli-

ver synlig inden to år efter risikoens overgang, antages at have foreligget på

dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med varens eller manglens

art. Formodningsreglen i forbrugerkøbsdirektivet er fastsat til seks måneder.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen

I tilfælde af mangler foreslås det, at forbrugeren har ret til at få varen bragt

i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved afhjælpning (reparation)

eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbrugeren, inden

for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren skal

som udgangspunkt have valgfrihed mellem reparation eller omlevering,

medmindre det valgte vil være ulovligt, urimeligt eller ud fra en række nær-

mere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil være uforholds-

mæssigt store. I tilfælde af omlevering fastsætter direktivet nærmere regler

om bl.a. sælgerens forpligtelse til at tage den oprindelige vare tilbage.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i pri-

sen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er ulov-

ligt eller umuligt, 2) hvis reparation eller omlevering ikke er sket inden for

rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en væsentlig

ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet – eller det

tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil bringe varen i

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid. Et afslag i prisen skal

fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den mangelfulde vares værdi

sammenlignet med værdien af en vare, der ville være i overensstemmelse

med aftalen. I modsætning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommis-

sionens forslag ikke en regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve kø-

bet, hvis den manglende overensstemmelse er uvæsentlig.

Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissio-

nens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved aftalens ophævelse.

Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til at levere deres respek-

tive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås det, at såfremt varerne

på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan tilbageleveres, skal for-

brugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de mangelfulde varer ville

have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det fremgår ikke nærmere,

hvordan denne værdi skal opgøres. Direktivforslaget indeholder endvidere

en regel om, at forbrugeren ved ophævelse af aftalen skal betale for en even-

tuel forringelse af varernes værdi i det omfang, værdiforringelsen er større

end afskrivningen ved normal brug.

3.5. Handelsmæssige garantier

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for

forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det foreslås,

at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vil-

kår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse med aftale-

indgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen, reklamer,

der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftaleindgåelsen, samt ga-

rantierklæringen. Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for forbru-

geren end de vilkår, der er fastsat i de af sælgeren afgivne oplysninger forud

for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er det de mere fordelagtige vilkår, der

er bindende. Forslaget indeholder regler om indholdet af garantierklærin-

gen, herunder at forbrugeren skal oplyses om, hvilke vilkår i garantien der

supplerer forbrugerens lovbestemte rettigheder, garantiens varighed og

eventuelle gebyrer.

Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder

om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen. Medlemssta-

terne kan efter forslaget fastsætte regler om andre aspekter vedrørende han-

delsmæssige garantier, der ikke er reguleret i direktivforslaget.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

3.6. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte krav

gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden (såkaldt re-

gres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres efter na-

tional lovgivning.

Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade for

forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet vedrørende det ændrede forslag. Det be-

mærkes dog, at Europa-Parlamentets ordførere for det oprindelige direktiv-

forslag tidligere har fremsat ændringsforslag, der udvider det oprindelige

forslags anvendelsesområde til alle former for salg, der aftales mellem en

sælger og en forbruger.

Det bemærkes endvidere, at Europa-Parlamentets JURI- og IMCO-udvalg

−

i forbindelse med direktivforslaget om salg af digitalt indhold – ønsker, at

digitalt indhold og digitale tjenesteydelser, der er integreret i en vare skal

omfattes af direktivforslaget om salg af digitalt indhold og ikke af direktiv-

forslaget om salg af varer.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målsætningen om at fjerne hindringer i forbru-

geraftalelovgivningen og således understøtte det indre marked til fordel for

virksomheder og forbrugere ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne. Reglerne om købsaftaler i forbrugerkøbsdirektivet er mini-

mumsharmonisering og giver dermed mulighed for forskellig implemente-

ring i medlemsstaterne. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen

bedre gennemføres på EU-niveau og ved hjælp af fuld harmonisering.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

6. Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse for-

pligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel ved

salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leveringstids-

punktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til stede på

leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er to år svarende til

minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet. For at forbrugeren kan påberåbe

sig, at en vare er mangelfuld, skal forbrugeren tilmed give sælgeren med-

delelse inden for rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Hvis

forbrugeren giver meddelelse senest 2 måneder efter, at forbrugeren opda-

gede manglen, anses det altid for at være inden for rimelig tid, jf. købelovens

§ 81.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have for

at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses for

mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger

navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventnin-

ger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øv-

rige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, såfremt sæl-

geren har bestyrket køberens forventning herom.

Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den

betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salgs-

led har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning

mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har

haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren

kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller ringere

beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende

omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Om risikoens overgang fremgår det af købelovens § 73, stk. 1, at levering

anses for sket, når salgsgenstanden er kommet i køberens besiddelse. Hvis

salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået af-

tale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses le-

veringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse, jf.

købelovens § 73, stk. 2. Sidstnævnte del af bestemmelsen er en gennemfø-

relse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 20.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i for-

brugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretningsskik og

bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for forbrugeren at

gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det vil være uri-

meligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurdering, hvor der

kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og for-

holdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse bl.a. tages hensyn

til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne

omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kunne tages hensyn til

senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at give

forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til

fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste

egenskaber, varens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved bl.a.

fjernsalgsaftaler. Ved levering af fysiske varer er hovedreglen en fortrydel-

sesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af

forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk

besiddelse, jf. lovens § 19. Ved udøvelse af fortrydelsesretten ophører par-

ternes forpligtelse til at opfylde den indgåede aftale, jf. § 21.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggende

form, forventes at medføre behov for ændringer i købeloven, navnlig i for-

hold til købelovens regler om reklamation, mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler i forbrugerforhold.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven eller forbrugeraftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser be-

mærkes det, at Kommissionen i det ledsagende arbejdsdokument til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre tilpasningsomkostninger for virksom-

hederne. For de virksomheder, der sælger online eller på anden vis foreta-

ger grænseoverskridende handel, vil dette ifølge Kommissionen blive udlig-

net af de forbedrede muligheder for at sælge på tværs af medlemsstaterne.

De virksomheder, der ikke driver onlinesalg og ikke har grænseoverskri-

dende handel, vil umiddelbart alene have implementeringsomkostninger,

men vil opnå bedre forudsætninger for at begynde onlinesalg og grænse-

overskridende handel. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil

blive vurderet, når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde

kendes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at få betydning for forbru-

gerbeskyttelsesniveauet i Danmark. Det er ikke på det foreliggende grund-

lag muligt at vurdere, om forbrugerbeskyttelsen samlet set vil påvirkes i po-

sitiv eller negativ retning.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

8. Høring

Sagen har været i høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 22. maj 2018.

Det oprindelige direktivforslag var i perioden fra den 12. januar til den 9.

februar 2016 i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklage-

nævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-

apparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forlæg-

gerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN Naturgas, Hånd-

værksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Køben-

havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Maga-

sinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindustrien,

Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, Aalborg Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og 3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet modtog høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsy-

net, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Internethandel (FDIH), Optikerforeningen, Rigsadvokaten og Rigsombuds-

manden i Grønland.

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Ener-

gitilsynet, Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten

Rigsombuds-

manden i Grønland

havde ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Det ændrede direktivforslag blev i perioden er den 13. november 2017 til

den 11. december 2017 sendt i høring hos de samme parter.

Justitsministeriet modtog høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Datatilsynet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Dansk

Byggeri, Rigsadvokaten, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigspolitiet,

Forenede Danske Mortorejere (FDM), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Autobranchen, Domstolsstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Erhverv,

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk.

Østre Landsret, Datatilsynet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Forbrugerombuds-

manden

havde ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Som anført indebærer det ændrede direktivforslag en udvidelse af det oprin-

delige direktivforslags anvendelsesområde og en ophævelse af forbruger-

købsdirektivet. Det ændrede direktivforslag indebærer således ikke væsent-

lige indholdsmæssige ændringer i forhold til det oprindelige direktivforslag.

Af den grund fremgår både høringssvar fra høringen over det oprindelige

direktivforslag og det ændrede direktivforslag. For så vidt angår anvendel-

sesområdet fremgår alene høringssvar til det ændrede direktivforslag.

8.1. Generelle bemærkninger

Autobranchen

støtter i princippet direktivforslagets formål om at fjerne

hindringer for grænseoverskridende handel. Autobranchen mener, at forsla-

get bør indeholde regler om sælgerens mulighed for at gøre et regreskrav

gældende ved sin leverandør, hvis forbrugeren har gjort misligholdelsesbe-

føjelser gældende over for sælgeren. Autobranchen er bekymret over, at

man i forslaget ikke har forskellige regler for henholdsvis brugte og nye va-

rer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dansk Energi

udtrykker bekymring om, hvorvidt direktivforslaget vil med-

føre omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirk-

ning på aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Dansk Erhverv

støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale-

og køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er ba-

lanceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som er-

hvervsdrivende, hvilket Dansk Erhverv ikke finder er tilfældet med Kom-

missionens direktivforslag, som derfor ikke kan støttes.

Dansk Industri

støtter som udgangspunkt, at området totalharmoniseres,

men anfører at det er en forudsætning for at udnytte potentialet i den græn-

seoverskridende onlinehandel på forbrugerområdet, at reglerne balancerer

erhvervs- og forbrugerinteresser. Dansk Industri finder, at direktivforslaget

i sin foreliggende form er uacceptabelt og vil påføre de erhvervsdrivende

stærkt forøgede forpligtelser, der kan ødelægge forretningsgrundlaget for

mindre erhvervsdrivende. Direktivforslaget bør, efter Dansk Industris opfat-

telse, i højere grad videreføre reglerne i forbrugerkøbsdirektivet.

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker bekymring for rækkevidden af direktiv-

forslaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring af reglerne

er skuffende, og at det er beklageligt, at man ikke har set på nye områder

som cirkulær økonomi, planlagt forældelse og krav til, at reservedele skal

findes i længere tid.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

er positive over for øget forbruger-

beskyttelse.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

bemærker, at foreningen

overordnet støtter, at der skabes fælles regler for salg af varer og digitale tje-

nesteydelser i Europa. De foreslåede regler er dog efter FDIH’s på mange

punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige principper og er me-

get byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Optikerforeningen

støtter ønsket om at gøre det nemmere for erhvervsdri-

vende og forbrugere at handle på tværs af grænserne, men anfører, at Kom-

missionens forslag pålægger de erhvervsdrivende mange nye byrder og gi-

ver forbrugeren nye rettigheder og færre forpligtelser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

8.2. Direktivforslagets anvendelsesområde

Autobranchen

kan principielt støtte, at direktivforslaget også finder anven-

delse for salg af fysiske varer, men mener ikke, at virkningerne af udvidel-

sen af anvendelsesområdet er til at forudse.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at direktivforslaget finder anvendelse for

både fjernsalg og fysisk salg af varer, men

Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri og Forbrugerrådet Tænk

er bekymrede for balancen i direktivet, når

der ikke er foretaget ændringer af indholdet i direktivforslaget som følge af

udvidelsen af anvendelsesområdet.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

støtter, at varer med indlejret digitalt

indhold skal omfattes af direktivforslagets anvendelsesområde, idet det vil

skabe større klarhed omkring, hvilke regler der finder anvendelse.

Dansk Byggeri

gør opmærksom på, at købeloven ikke finder anvendelse

for entreprenørens ydelse eller de til byggeriet fornødne materialer, men at

disse kan være omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.

8.3. Mangelsbedømmelsen

Autobranchen

udtrykker utilfredshed med, at forbrugeren udtrykkeligt skal

acceptere en konkret mangel (varens særlige stand). Autobranchen anfører,

at den nuværende retstilstand tager omstændighederne ved aftaleindgåelsen

i betragtning, mens den foreslåede regel skaber mulighed for misbrug fra

forbrugerens side.

Dansk Erhverv

anfører, at det vil være svært for en erhvervsdrivende at do-

kumentere, at forbrugeren udtrykkeligt har accepteret en konkret mangel, jf.

den foreslåede bestemmelse, hvorefter en forbruger kan acceptere, at en vare

på visse punkter ikke lever op til det, man almindeligvis kan forvente af va-

ren.

Dansk Industri

anfører, at direktivforslaget vil medføre, at sælgeren skal

have en udtrykkelig accept fra forbrugeren, selvom det er helt usandsynligt,

at forbrugeren ikke kendte til manglen, og at reglen vil være skadelig for

både forbrugere og erhvervsdrivende.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker bekymring over, at forbrugeren kan ac-

ceptere en konkret mangel, idet forbrugeren sjældent – særligt i forbindelse

med fjernsalg – vil være i stand til at forhandle med den erhvervsdrivende,

og forbrugerbeskyttelsen derved undergraves.

8.4. Tidspunkt for mangelsbedømmelsen og bevisbyrderegel

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri

Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH)

er kritiske over for direktivforslagets be-

stemmelse om, at risikoen kan overgå til forbrugeren op til 30 dage efter, at

forbrugeren fik varen i sin fysiske besiddelse, såfremt varen skal installeres

hos forbrugeren. Høringsparterne finder, at risikoen bør følge produktet og

overgå til forbrugeren, når denne tager varen i sin fysiske besiddelse.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

stiller sig kritiske over for

den foreslåede formodningsregel, hvorefter den erhvervsdrivende i to år har

bevisbyrden for, at en mangel ikke forelå ved risikoens overgang. Hørings-

parterne finder, at reglen bryder med almindelige obligationsretlige princip-

per og vil medføre, at den erhvervsdrivende i vidt omfang vil komme til at

reparere fejl mv., selvom varen ikke er behæftet med oprindelige mangler.

Forbrugerrådet Tænk

er positive over for bestemmelserne om tidspunktet

for mangelsbedømmelsen. Forbrugerrådet Tænk støtter endvidere en 2-årig

formodningsregel, idet forbrugeren i langt de fleste tilfælde ikke har den

tekniske viden og indsigt til at godtgøre at en mangel forelå på leverings-

tidspunktet. Forbrugerrådet Tænk mener endvidere, at perioden kan forlæn-

ges, hvis længden af garantiperioden tilsvarende forlænges.

8.5. Misligholdelsesbeføjelser

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at forbrugeren bør have frit valg mellem de

i direktivforslaget oplistede misligholdelsesbeføjelser. Der bør ikke være et

hierarki. Forbrugerrådet Tænk støtter, at det fremgår af direktivforslaget, at

omlevering af en mangelfuld vare skal ske for sælgers regning, men finder

det problematisk, at det er muligt for parterne at aftale andet. Forbrugerrå-

det Tænk er skeptiske over for, at forbrugeren kan kræve et ”forholdsmæs-

sigt afslag” frem for et ”passende afslag”, idet et passende afslag giver ad-

gang til en friere vurdering, når det ikke er muligt at beregne varens for-

holdsmæssigt lavere værdi som følge af manglen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

anfører, at direktivforsla-

gets bestemmelse om, at afhjælpning eller omlevering skal ske inden for ri-

melig tid under hensyntagen til varens art og forbrugerens formål med at an-

skaffe varen, ikke tager fornødent hensyn til manglens art. Der kan f.eks.

være situationer, hvor en fejl optræder periodisk, og hvor der derfor bør gi-

ves sælgeren længere tid til at afhjælpe. FDIH anfører endvidere, at det fort-

sat bør være et krav, at forbrugeren i et vist omfang medvirker til afhjælp-

ningens gennemførelse.

Dansk Erhverv

anfører, at forbrugeren ved uvæsentlige mangler alene bør

have ret til at tilbageholde det beløb, som det vurderes at ville koste at sikre,

at produktet lever op til den indgåede aftale. Dansk Erhverv mener, at det

bør præciseres, at forbrugerne mister samtlige misligholdelsesbeføjelser,

hvis de har bidraget til manglen eller følgerne af den.

Autobranchen

anfører, at forbrugeren ikke altid bør kunne kræve enten af-

hjælpning eller omlevering, idet der kan være tilfælde, hvor den valgte be-

føjelse er urimelig for den erhvervsdrivende. Ligeledes anføres, at forbru-

geren ikke bør være berettiget til at tilbageholde den fulde købesum i til-

fælde af mangler, idet dette indebærer en uforholdsmæssig stor risiko for

sælgeren.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

anfører, at direktivforslagets bestem-

melse om forbrugerens valg mellem afhjælpning og omlevering bør ændres,

så den erhvervsdrivende får adgang til at henvise forbrugeren til at hæve kø-

bet eller kræve et forholdsmæssigt afslag, selvom den af forbrugeren valgte

beføjelse ikke er umulig, såfremt forbrugerens valg af beføjelse vil påføre

den erhvervsdrivende uforholdsmæssige omkostninger.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

anfører, at direktivforsla-

gets bestemmelse om, at forbrugeren i tilfælde af mangler skal kunne vælge

mellem afhjælpning eller omlevering, medmindre dette vil være uforholds-

mæssigt byrdefuldt for den erhvervsdrivende, er vanskelig at håndtere i

praksis, og at valget mellem afhjælpning eller omlevering bør ligge hos den

erhvervsdrivende.

8.6. Ophævelse

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

bemærker, at den erhvervs-

drivende ikke bør være forpligtet til at returnere købesummen, før varen er

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

kommet retur, og den erhvervsdrivende har haft mulighed for at undersøge

varen.

Forbrugerrådet Tænk

er skeptiske over for den foreslåede regel om, at

forbrugeren skal tilbagelevere varerne uden unødigt ophold og under alle

omstændigheder inden for 14 dage, idet ikke alle varer er egnede til en hurtig

returforsendelse.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

er kritiske over for den fo-

reslåede regel, hvorefter forbrugeren kan hæve et køb, selvom varen ikke

kan tilbageleveres på grund af ødelæggelse eller bortkomst. Det anføres, at

reglen ikke balancerer hensyn mellem forbrugernes og erhvervslivets inter-

esser og er svær at håndtere i praksis, idet sælgeren ikke har mulighed for at

løfte sin bevisbyrde for, at varen ikke er mangelfuld.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

er kritiske over for direktivforslagets

bestemmelse om, at forbrugeren hæfter for den værdiforringelse, der går ud

over, hvad der ville følge af almindelig brug, idet reglen bliver vanskelig for

de erhvervsdrivende at håndtere i praksis.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at det klart bør fremgå, at forbrugeren ikke

kan pålægges at betale for sin brug af varen frem til ophævelsen.

Autobranchen, Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder det endvidere

problematisk, at også uvæsentlige mangler vil være nok til at en forbruger

kan hæve købet.

8.7. Reklamation

Forbrugerrådet Tænk

mener, at en reklamationsfrist på 2 år er urimelig,

og at reklamationsrettens længde i højere grad bør afspejle forbrugerens for-

ventninger om, hvor længe produktet som minimum vil være fuldt funk-

tionsdygtigt ved almindelig brug.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri

Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH)

finder det problematisk, at forbrugerne ikke

længere er forpligtede til at underrette den erhvervsdrivende inden for rime-

lig tid efter at have opdaget manglen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

8.8. Handelsmæssige garantier

Autobranchen, Dansk Erhverv og Dansk Industri

finder det problema-

tisk, hvis sælgeren kan blive ansvarlig for vilkår der er fastsat i reklamer,

der ikke hidrører fra sælgeren eller dennes tidligere salgsled.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder tilmed, at det er uhensigtsmæs-

sigt byrdefuldt for de erhvervsdrivende, hvis en garantierklæring skal inde-

holde en erklæring om forbrugerens rettigheder ifølge direktivet, da dette

anses for at være en omfattende oplysningsforpligtelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til det ændrede forslag.

Det kan bemærkes, at der generelt er opbakning til Rådets generelle indstil-

ling til direktivforslaget om salg af digitalt indhold, hvorefter digitalt ind-

hold, der er integreret i en vare, undtages fra dette direktivs anvendelsesom-

råde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter principielt initiativer, som kan bidrage til at styrke det in-

dre marked ved at fjerne barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe på

tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser. En hø-

jere grad af harmoniserede regler på det kontraktretlige område og generelt

på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage til et mere velfunge-

rende indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af dele af købelovgivningen i forbruger-

forhold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-

ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-

ning til fortolkningstvivl, herunder betydningen af de objektive kriterier for

varens overensstemmelse med aftalen, bevisbyrden for manglende overens-

stemmelse samt den foreslåede regel om, at varen skal være fri for tredje-

mands ret.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt gælder ens

regler i relation til f.eks. mangler og misligholdelsesbeføjelser uafhængigt

af, om varen er købt online eller i en fysisk butik.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Regeringen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at digitalt indhold, der er

så nært forbundet med en vare, at indholdet må opfattes som en integreret

del af varen, reguleres af direktivforslaget om salg af varer. Forslaget giver

dog anledning til tvivl om, hvornår digitalt indhold omfattes af direktivfor-

slaget, samt om der i denne forbindelse bør skelnes mellem digitalt indhold

og digitale tjenesteydelser.

Regeringen lægger vægt på, at en EU-retlig regulering af forbrugeraftaler

skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til de

erhvervsdrivende. Regeringen mener samtidig, at de gældende danske reg-

ler sikrer denne balance. I den forbindelse lægger man fra regeringens side

bl.a. vægt på, at direktivforslagets regulering af forbrugernes beføjelser i til-

fælde af mangler ved den leverede varer skal afspejle en sådan rimelig ba-

lance.

Regeringen vil arbejde for, at tvivlsspørgsmålene vedrørende direktivforsla-

get bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente

denne afklaring.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 23. november 2017.

En sag vedrørende det oprindelige direktivforslag har været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016.

Et grund- og nærhedsnotat vedrørende det oprindelige direktivforslag blev

sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2016.

Sagen vedrørende direktivforslaget om salg af digitalt indhold har senest

være forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 til forhandlingsoplæg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny

chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer

for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om æn-

dring af direktiv 2012/30/EU

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 723 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 med hen-

blik på vedtagelse af en delvis generel indstilling vedrørende forslagets be-

stemmelser om gældssanering for iværksættere mv., effektivisering af insol-

vensprocedurer mv. samt dataindsamling. Forslaget har bl.a. til formål at

undgå unødvendige konkurser samt at fjerne hindringer for f.eks. frie kapi-

talbevægelser og etableringsfriheden forårsaget af forskelle mellem med-

lemsstaternes regler om rekonstruktion mv. Det er regeringens vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget må

umiddelbart forventes at kræve visse tilpasninger af dansk lovgivning. For-

slaget vil kunne have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser,

men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at opgøre sådanne

eventuelle konsekvenser. Siden fremsættelsen af direktivforslaget i novem-

ber 2016 har forslaget været genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en

arbejdsgruppe i rådsregi. I forhold til direktivforslagets længste og vægtig-

ste del – om rekonstruktion mv. – udestår fortsat afklaring af en række

spørgsmål vedrørende den tilsigtede rækkevidde og fortolkning. De foreslå-

ede regler om rekonstruktion mv. er således ikke omfattet af den delvise ge-

nerelle indstilling. Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet over

for de overordnede mål med forslaget.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53 og 114 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 53 omhandler bl.a. sa-

mordning af medlemsstaternes lovgivning om adgang til at optage og udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 114 omhandler harmonisering af

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion. Di-

rektivforslaget er dermed ikke omfattet af det danske retsforbehold. Forsla-

get skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294.

Siden fremsættelsen af direktivforslaget i november 2016 har forslaget væ-

ret genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en arbejdsgruppe i rådsregi. I

forhold til direktivforslagets længste og vægtigste del – om rekonstruktion

mv. – udestår fortsat afklaring af en række spørgsmål vedrørende den til-

sigtede rækkevidde og fortolkning.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 vedtager en delvis generel

indstilling vedrørende forslagets bestemmelser om gældssanering for iværk-

sættere mv. samt forskellige overordnede, afsluttende bestemmelser om ef-

fektivisering af insolvensprocedurer mv. og dataindsamling. Det er umid-

delbart forventningen, at de egentlige drøftelser med Kommissionen og Par-

lamentet om de pågældende bestemmelser dog vil afvente enighed i Rådet

om direktivforslagets øvrige bestemmelser, jf. nærmere nedenfor under pkt.

10.

Formål og indhold

Følgende gennemgang baserer sig på Kommissionens oprindelige forslag

fra november 2016 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejds-

gruppeniveau.

Formålet med direktivforslaget angives overordnet at være at fjerne hindrin-

ger for f.eks. frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden forårsaget af for-

skelle mellem medlemsstaternes regler om rekonstruktion, gældssanering

mv. Kommissionen henviser derudover bl.a. til, at de foreslåede regler ge-

nerelt skal tjene til at forbedre investeringsmuligheder, undgå unødvendige

konkurser, fremme iværksætterkultur mv.

Direktivforslaget har tre hoveddele, hvoraf kun del nr. 2) og 3) er relevante

for den delvise generelle indstilling, der forventes drøftet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018:

1) Skyldners adgang til forebyggende rekonstruktion

2) Gældssanering mv. for iværksættere

3) Effektivisering af rekonstruktions-, insolvens- og gældssanerings-

procedurer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Nr. 1) Forslagets bestemmelser om adgang til forebyggende rekonstruktion

(artikel 4-18) går ud på, at medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere i øko-

nomiske vanskeligheder ved sandsynlighed for insolvens har adgang til en

effektiv ordning for forebyggende rekonstruktion, som giver skyldneren

mulighed for at rekonstruere sin gæld eller virksomhed og undgå insolvens

mv. Forslaget indeholder i den forbindelse bl.a. bestemmelser om

- suspension af kreditorforfølgning af skyldneren under rekonstruk-

tionsforhandlingerne,

- beskyttelse af ny finansiering mv.,

- vedtagelse og stadfæstelse af en rekonstruktionsplan,

- klage over planen mv.

Nr. 2) Forslagets bestemmelser om gældssanering mv. for iværksættere (ar-

tikel 19-23)

Forslagets artikel 19 er en overordnet, indledende bestemmelse om adgan-

gen til gældssanering for iværksættere. Det fremgår således, at medlems-

staterne sikrer, at insolvente iværksættere vil kunne opnå fuld gældssane-

ring efter de foreslåede regler. I forslaget defineres en ”iværksætter” som

en fysisk person, som driver forretning eller udøver et erhverv e.l. Der læg-

ges op til, at medlemsstaterne frit kan bestemme i national ret, hvad der

nærmere ligger i, at iværksætteren skal være ”insolvent”.

Medlemsstater, hvor fuld gældssanering er betinget af iværksætterens del-

vise tilbagebetaling af gælden, sikrer, at betalingsforpligtelsen er baseret

på iværksætterens individuelle situation mv.

Forslagets artikel 20 om gældssaneringsperioden fastslår, at den periode,

ved hvis udløb iværksætteren er blevet gældfri – beregnet efter nærmere

fastsatte regler – ikke må være over 3 år.

Forslagets artikel 21 vedrører forbud (”disqualifications”) mod start af

virksomhed eller udøvelse af et erhverv, der har forbindelse med iværksæt-

terens insolvens. Det foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at når der opnås

gældssanering efter reglerne i direktivforslaget, ophører ethvert sådant for-

bud senest ved gældssaneringsperiodens udløb.

På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen i rådsregi lægger Justitsmi-

nisteriet til grund, at artikel 21 alene sigter til forbud (”disqualifications”)

pålagt af en myndighed i en særskilt afgørelse, som udelukkede omhandler

det pågældende forbud, og som udelukkende, direkte og umiddelbart er en

følge af iværksætterens insolvens.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Forslagets artikel 22 oplister en lang række muligheder for medlemssta-

terne til at fravige de ovenfor skitserede artikel 19-21. Medlemsstaterne kan

således f.eks. opretholde eller indføre bestemmelser, der begrænser adgan-

gen til gældssanering – eller fastsætter længere frister for opnåelse af fuld

gældsfrigørelse eller længere forbudsperioder – i tilfælde af misbrug af

gældssaneringsordningen. Medlemsstaterne kan f.eks. også fastsætte læn-

gere gældssaneringsperioder mv., hvis skyldneren har handlet i ond tro e.l.,

af hensyn til kreditorerne eller i tilfælde, hvor en iværksætters primære bo-

lig ikke realiseres. Artikel 22 ses at være en meget bredt formuleret undta-

gelsesbestemmelse, der har til formål at give stor fleksibilitet til medlems-

staterne.

Forslagets artikel 23 vedrører samling af behandlingen af erhvervsmæssig

og personlig gæld. Det fremgår således, at medlemsstaterne sikrer, at be-

handlingen af iværksætterens erhvervsmæssige henholdsvis personlige

gæld kan samles eller på en eller anden måde koordineres.

Nr. 3) Forslagets bestemmelser om effektivisering af rekonstruktions-, in-

solvens- og gældssaneringsprocedurer (artikel 24-28)

Forslagets artikel 24 og 26 indeholder overordnede bestemmelser om, at re-

levante repræsentanter for myndigheder og insolvensbehandlere mv., der

f.eks. beskæftiger sig med sager om rekonstruktion, skal være tilpas kvalifice-

rede mv.

Forslagets artikel 24 indeholder også en overordnet bestemmelse om, at sa-

ger om rekonstruktion, insolvens og gældssanering behandles på en effektiv

måde.

Forslagets artikel 26 indeholder desuden overordnede bestemmelser om, at

beskikkelsen af insolvensbehandlere mv. inden for rekonstruktion o.l. sker på

en åben og gennemskuelig måde mv.

Forslagets artikel 27 indeholder overordnede bestemmelser om bl.a. et pas-

sende tilsyn med insolvensbehandlere mv. med henblik på, at sagerne behand-

les på en effektiv måde mv.

Forslagets artikel 28 indeholder bestemmelser om, at det skal være muligt at

anvende en eller anden form for elektronisk kommunikationsmiddel, f.eks. e-

mail, ved kontakten med den relevante myndighed i sager om rekonstruktion

mv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Af andre emner kan nævnes, at forslaget i artikel 29 indeholder en overord-

net bestemmelse om, at medlemsstaterne – når forslaget er gennemført –

skal indsamle forskellige statistiske oplysninger om antallet af insolvenssa-

ger mv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget respekterer nærheds-

princippet.

Det anføres således bl.a. i forslaget, at på grund af de mange forskelle mel-

lem de nationale regler for rekonstruktion og ”en ny chance” i EU er det

yderst usandsynligt, at medlemsstaterne enkeltvis vil være i stand til at sikre

den generelle sammenhæng mellem deres egen og andre medlemsstaters in-

solvenslovgivning.

Særligt for så vidt angår muligheden for ”en ny chance” skelner Kommis-

sionen mellem fysiske personer, der er iværksættere henholdsvis forbrugere.

Kommissionen fremhæver, at iværksættere konstant søger nye kilder til in-

vestering (ofte på tværs af landegrænser), mens forbrugere hælder til lokal

finansiering (lån fra lokale banker). Kommissionen anfører på den bag-

grund, at forbrugeres overgældsætning først bør håndteres på nationalt plan,

men anfører samtidig, at medlemsstaterne kan overveje at anvende de

samme gældssaneringsprincipper på alle fysiske personer.

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

For så vidt angår rekonstruktion indeholder konkursloven regler om rekon-

struktionsbehandling ved skifteretten. En skyldner, der er insolvent, skal

ifølge loven tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af

skyldneren eller en fordringshaver.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

En rekonstruktion skal ifølge loven mindst indeholde et af følgende elemen-

ter: tvangsakkord – der f.eks. kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bort-

fald af fordringer mod skyldneren – eller virksomhedsoverdragelse.

Derudover indeholder konkursloven bl.a. regler om drøftelser og afstem-

ning om rekonstruktionsforslag, regler om begrænsninger i adgangen til un-

der rekonstruktionsbehandlingen at søge fyldestgørelse i skyldnerens akti-

ver samt regler om beskikkelse af en eller flere rekonstruktører, der i sam-

arbejde med skyldneren skal undersøge mulighederne for at rekonstruere

den nødlidende virksomhed.

Konkursloven indeholder endvidere regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige ken-

delse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen udsigt

har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at

gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

En kendelse om gældssanering kan ifølge konkursloven bl.a. gå ud på bort-

fald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Konkursloven indeholder i øvrigt særlige regler om gældssanering – hoved-

sageligt af gæld, der i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksom-

hed – i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Træffer skifteretten beslutning om, at der skal gives gældssanering, vil ret-

ten også tage stilling til fastsættelse af skyldnerens afdrag og afdragsperio-

dens længde. Det følger af bekendtgørelse om gældssanering, som er ud-

stedt i medfør af konkursloven, at afdragsperioden i gældssaneringer som

udgangspunkt udgør 5 år. Afdragsperioden efter reglerne om gældssane-

ring i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling udgør som

udgangspunkt 3 år.

For så vidt angår insolvensprocedurer mv. er der i konkursloven fastsat reg-

ler med henblik på at sikre hurtig og effektiv behandling af konkursboer og

rekonstruktioner. Således følger det f.eks. af konkursloven, at kurator skal

fremme et konkursbos behandling mest muligt, ligesom skifteretten kan på-

lægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets behandling og

slutning inden for en af skifteretten fastsat frist. På samme måde er der for

rekonstruktioner fastsat en række tidsfrister, som skal sikre sagens fremme.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Derudover skal der ved fastsættelsen af vederlaget til kuratorer og rekon-

struktører bl.a. tages hensyn til det under de givne omstændigheder opnå-

ede resultat.

I konkursloven er desuden fastsat nærmere regler for skifterettens beskik-

kelse og afsættelse mv. af kuratorer og rekonstruktører.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Overordnet set forventes en vedtagelse af direktivforslaget umiddelbart at

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Herunder forventes forslaget

umiddelbart at medføre et behov for at ændre konkursloven, særligt i for-

hold til de foreslåede regler om en skyldners adgang til forebyggende re-

konstruktion.

I forhold til direktivforslagets bestemmelser om gældssanering mv., effekti-

visering af insolvensprocedurer mv. samt dataindsamling – som er genstand

for den delvise generelle indstilling, der forventes drøftet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 – kan det ikke afvises, at der

i konkursloven kan være behov for tilpasninger, justering af terminologi e.l.

De foreslåede bestemmelser er dog så overordnet og rummeligt formuleret,

at implementeringen ikke umiddelbart synes at forudsætte væsentlige lov-

givningsmæssige ændringer, jf. nærmere nedenfor under pkt. 10.

Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger i selskabslo-

ven – både i forhold til en indførelse af nærmere regler om ledelsens plig-

ter samt i forhold til at sikre mulighed for at fravige en række af selskabslo-

vens regler i forbindelse med rekonstruktion i henhold til direktivforslaget.

En vedtagelse af forslaget kan endelig kræve lovændringer i forhold til ind-

førelse af regulering vedrørende såkaldte ”Early Warning”-værktøjer, der

giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er den foreløbige vurdering, at

forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuvæ-

rende tidspunkt muligt endeligt at opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan det ikke udelukkes, at

flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konsekven-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

ser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at

opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

I forhold til direktivforslagets bestemmelser om gældssanering mv., effekti-

visering af insolvensprocedurer mv. samt dataindsamling – som er genstand

for den delvise generelle indstilling, der forventes drøftet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 – bemærkes, at implemente-

ringen som nævnt ikke umiddelbart synes at forudsætte væsentlige lovgiv-

ningsmæssige ændringer. Tilsvarende forventes forslaget heller ikke umid-

delbart at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. maj 2018.

Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk

Institut, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-huset, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Associa-

tion, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA), Dansk Metal, Dan-

marks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

Speditører, Datatilsynet, Det Faglige Hus, DJØF, Ejendomsforeningen Dan-

mark, EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Finans og Leasing, Finans-forbundet, Finansiel Stabilitet, Fi-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fonds-

mæglerforeningen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,

FSR – danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer,

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorga-

nisation, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Ingeni-

ørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbran-

chen (IFB), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-

nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse, Kura-

torforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug

og Fødevarer, Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsor-

ganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-

nes Garantifond, Politi-forbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Regionale Bankers Forening, Retspolitisk Forening, SKAT, Syddansk Uni-

versitet, Juridisk Institut, Søfartsstyrelsen, VP securities.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dansk Industri, Fi-

nans Danmark, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet og Lønmodtager-

nes Garantifond.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. april 2017, drejer sig

overvejende om de foreslåede nye regler om forebyggende rekonstruktion.

Høringsparterne er generelt positivt stillet over for direktivforslaget og de

bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne har peget

på, kan bl.a. fremhæves følgende:

- Forståelsen af direktivforslaget giver på nogle punkter anledning til

tvivl, hvilket bør afklares i det videre forløb – det gælder f.eks. i for-

hold til kreditorers rettigheder under skyldnerens rekonstruktionsbe-

handling.

- I forlængelse heraf giver det anledning til tvivl, hvordan sikrede kre-

ditorer – herunder panthavere – stilles efter direktivforslaget sam-

menlignet med dansk ret. I høringen gives der i den forbindelse bl.a.

udtryk for, at hvis sikrede kreditorer opnår en ringere retsstilling end

efter dansk ret, vil det bl.a. kunne have som konsekvens, at danske

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

virksomheders muligheder for bank- og realkreditfinansiering mod

sikkerhedsstillelse på sigt vil forringes.

De foreslåede regler om, at en rekonstruktionsbehandling som ud-

gangspunkt udelukker anden kreditorforfølgning, bør ikke på urime-

lig måde gribe ind i aftaleforhold mellem skyldneren og banker,

f.eks. i forhold til en uudnyttet kredit. I høringen gives der i den for-

bindelse bl.a. udtryk for, at usikkerhed om sådanne løbende bank-

mellemværender tilsvarende på sigt kan forringe danske virksomhe-

ders muligheder for finansiering.

Der efterlyses klare kriterier – og vide rammer – for, hvornår der ef-

ter direktivforslaget kan/skal beskikkes en ”bobehandler” (rekon-

struktør), der bistår under rekonstruktionsbehandlingen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet over for de overordnede

mål med direktivforslaget. I forhold til direktivforslagets længste og vægtig-

ste del – om rekonstruktion mv. – udestår fortsat afklaring af en række

spørgsmål vedrørende den tilsigtede rækkevidde og fortolkning, hvorfor re-

geringens overvejelser heller ikke er afsluttede.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 vedtager en delvis generel

indstilling vedrørende forslagets bestemmelser om gældssanering for iværk-

sættere mv., effektivisering af insolvensprocedurer mv. samt dataindsam-

ling. Det er umiddelbart forventningen, at de egentlige drøftelser med Kom-

missionen og Parlamentet om de pågældende bestemmelser dog vil afvente

enighed i Rådet om direktivforslagets øvrige bestemmelser.

Der er under de to foregående formandskaber arbejdet indgående med de

nævnte bestemmelser i direktivforslaget, der forventes omfattet af oplægget

om en delvis generel indstilling. I den forbindelse har en række medlems-

stater – herunder Danmark – navnlig udtrykt ønske om fleksibilitet for med-

lemsstaternes implementering af bestemmelserne. Resultatet er blevet, at de

nævnte bestemmelser ses at være endog meget fleksible og rummelige.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Det bemærkes således bl.a., at der i forhold til bestemmelserne om effekti-

visering af insolvensprocedurer mv. ses at være tale om minimumsharmoni-

sering, der er meget overordnet formuleret, jf. i det hele ovenfor under pkt.

3. Det gælder f.eks. i forhold til passende kvalifikationer for myndighedsre-

præsentanter og insolvensbehandlere mv.; et passende tilsyn med insolvens-

behandlere mv.; en åben og gennemskuelig beskikkelse af insolvensbehand-

lere mv.; mulighed for brug af elektroniske kommunikationsmidler mv. Im-

plementeringen af disse bestemmelser synes ikke umiddelbart at forudsætte

nogen nævneværdig tilpasning af dansk ret.

Også direktivforslagets bestemmelser om gældssanering mv. ses at være

meget fleksible og rummelige. Umiddelbart synes de danske regler på om-

rådet således fint at kunne rummes inden for direktivforslagets overordnede

formuleringer. Det gælder f.eks. i forhold til, under hvilke omstændigheder

gældssanering kan nægtes, særligt da forslagets bestemmelser heller ikke

tilsigter at være udtømmende, jf. i det hele ovenfor under pkt. 3.

Som den umiddelbart eneste nævneværdige forskel i forhold til dansk ret

kan fremhæves, at gældssaneringsperioden efter direktivforslaget som ud-

gangspunkt maksimalt er 3 år. Hertil er dog knyttet en række undtagelser,

som f.eks. tillader medlemsstaterne at forlænge gældssaneringsperioden.

Udgangspunktet i dansk ret er – ifølge en bekendtgørelse udstedt i medfør

af konkursloven – 5 år, dog 3 år efter reglerne om sanering af gæld, der i

det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, i forbindelse med

konkurs mv.

Direktivforslagets oplæg om en maksimal periode på 3 år bygger på et øn-

ske om at hjælpe iværksættere med at komme videre efter insolvens mv. Den

målsætning kan regeringen støtte, idet det samtidig bemærkes, at der efter

direktivforslaget er rig mulighed for fleksibilitet, herunder i forhold til at

udelukke skyldnere, der misbruger gældssaneringsordningen e.l. Det kan

også bemærkes, at de danske regler om sanering af gæld, der i det væsent-

lige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, i forbindelse med konkurs mv.

– hvor gældssaneringsperioden som nævnt som udgangspunkt er 3 år – byg-

ger på tilsvarende hensyn.

I forlængelse heraf kan i øvrigt tilføjes, at direktivforslagets bestemmelser

– som nævnt – kun omhandler gældssanering for ”insolvente iværksættere”.

Når forslaget skal implementeres, vil der dermed f.eks. også være mulighed

at begrænse udgangspunktet om en gældssaneringsperiode på 3 år til netop

kun – i stil med de nuværende danske regler – at gælde for gældssanering

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

for erhvervsdrivende mv., mens gældssaneringsperioden på 5 år bevares for

andre.

I lyset af at direktivforslaget således i endog meget vidt omfang efterlader

Danmark fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre nationale

regler på området, kan regeringen i det hele tilslutte sig formandskabets op-

læg om en delvis generel indstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 7. april 2017. Sagen er se-

nest forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2017 forud for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober

2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 4.-5. juni 2018 forventes det, at der gøres status over gennem-

førelsen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det forventes, at man fra

dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) et forordningsforslag om

oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12-13. oktober 2017.

Det er alene

medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia, Bulgarien, blev EPPO’s samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

status for udarbejdelsen af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver. Det blev afslutningsvist gentaget, at EPPO gerne skal være ak-

tiv inden udgangen af 2020.

Den efterfølgende drøftelse blandt medlemslandene afslørede et meget enigt

råd, som samstemmende bekræftede sit aktive engagement i bestræbelserne

på oprettelsen af EPPO. Fra flere sider blev endvidere understreget beho-

vet for en nøje koordinering af samarbejdet med OLAF, hvortil skal undgås

overlap i funktioner, samt udarbejdelsen af et solidt sagsbehandlingssystem

med de rette funktionaliteter.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 er det for-

ventningen, at der vil blive gjort fornyet status over arbejdet med gennem-

førelsen af forordningen.

Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da sagen

omhandler en allerede vedtaget forordning.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. maj 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018,

hvor der blev givet en status over arbejdet med gennemførelsen af forord-

ningen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: e-Justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes det, at formandskabet vil orien-

tere om status for forberedelsen af den flerårige strategi for 2019-2023 for

e-Justice, som forventes fremsat i løbet af sommeren 2018. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan

tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. juni 2018 vil orientere om status for forberedelsen af en kommende

flerårig strategi for 2019-2023, der forventes fremsat i løbet af sommeren

2018.

Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-Ju-

stice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”, hvorved forstås an-

vendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige om-

råde.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den

15.-16. juli 2010 blev e-Justice-portalen lanceret. E-Justice-portalen er en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Portalen

giver adgang til retsinformation, retlige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med hen-

blik på at lette brugernes informationssøgning inden for det europæiske ret-

lige område.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 vedtog

Rådet en flerårig strategi for 2014-2018 for e-Justice. Denne strategi fast-

lægger bl.a. de overordnede mål og generelle principper for arbejdet med e-

Justice.

Efterfølgende vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. juni 2014 en flerårig handlingsplan for 2014-2018 for det videre ar-

bejde med e-Justice. Handlingsplanen indeholder en liste over de projekter,

der ønskes gennemført i perioden 2014-2018.

Arbejdet med e-Justice er herudover blevet drøftet på en række yderligere

rådsmøder, senest som frokostdrøftelse på det uformelle rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 6.-7. juli 2017.

E-Justice-arbejdsgruppen har siden lanceringen af e-Justiceportalen gen-

nemført en række projekter. Arbejdsgruppen har bl.a. lanceret og løbende

fulgt pilotprojektet e-CODEX (e-Justice Communication via Online Data

Exchange), der bl.a. har til formål at forbedre interoperabiliten mellem de

juridiske myndigheders datasystemer inden for EU.

Formandskabet har den 14.-15. maj 2018 afholdt en konference i Sofia om

e-Justice, hvor bl.a. udkast til den flerårlige strategi og den flerårlige hand-

lingsplan for 2019-2023 er blevet drøftet.

Udviklingen af e-Justice har hidtil haft karakter af et praktisk samarbejde,

der har fundet sted på uformelt grundlag.

I den flerårige strategi for 2014-2018 for arbejdet med e-Justice opfordrer

Rådet Kommissionen til at overveje behovet for på længere sigt at foreslå et

bindende retsgrundlag vedrørende e-Justice.

Hvis der vedtages et bindende retsgrundlag, forventes Danmark at komme

til at stå uden for samarbejdet på grund af retsforbeholdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en ori-

entering fra formandskabet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke andre konsekvenser.

Høring

Der er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. maj 2018 – foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til orienteringen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for arbejdet med at fremme og koordi-

nere anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sager med

aktører fra flere medlemsstater. Det må dog i givet fald ske inden for be-

tryggende rammer, herunder i overensstemmelse med kravene om databe-

skyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være forskellige fra område til

område. Udgangspunktet bør være decentrale løsninger, der hviler på frivil-

lighed, hvor den enkelte medlemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket

omfang medlemsstaten kan og ønsker at deltage.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 5: e-beviser

A) Forslag til forordning om et europæisk påbud om udlevering og sikring

af elektronisk bevismateriale

B) Forslag til direktiv om udpegning af juridiske repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateriale

Nyt notat.

Forslaget til forordning er omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget til direktiv er ikke omfattet af retsforbeholdet.

COM(2018) 225 final

COM(2018) 226 final

Forslagene forventes i dansk sprogversion den 23. maj 2018.

1. Resumé

Forslaget til forordning om et europæisk påbud om udlevering og sikring af

elektronisk bevismateriale er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget til di-

rektiv om udpegning af juridiske repræsentanter med henblik på indsamling

af bevismateriale er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslagene er sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni

2018 med henblik på en politisk drøftelse. De to forslag blev fremsat af

Kommissionen som en samlet pakke den 17. april 2018 og er en del af en

række tiltag fra Kommissionen som opfølgning på Kommissionens antiterr-

orpakke fra oktober 2017. Forslagene har overordnet til formål at lette ind-

samlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager. Derudover har direktivforslaget til formål at reducere hindringer

for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Regeringen er ved

at vurdere, om forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Direktivforslaget forventes umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

dansk lovgivning. Direktivforslaget forventes umiddelbart at få statsfinan-

sielle konsekvenser. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt –

hvor der ikke er foretaget høring – ikke at burde tage endelig stilling til for-

slagene. Danmark er dog overordnet umiddelbart positiv over for forsla-

gene. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, hvilken betydning forslagene

vil have for Danmark for det fremtidige samarbejde med de øvrige med-

lemsstater, samt hvilke eventuelle forpligtelser forslagene indfører for dan-

ske retshåndhævende myndigheder og danske tjenesteudbydere.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. april 2018 fremsat en pakke bestående af A) et

forordningsforslag om et europæisk påbud om udlevering og sikring af elek-

tronisk bevismateriale samt B) et direktiv om udpegning af juridiske repræ-

sentanter med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 blev

det således drøftet, hvordan en række udfordringer i forhold til indsamling

og anvendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditionel kri-

minalitet, der efterlader elektroniske spor (cyberkriminalitet), bedst adres-

seres fremadrettet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog Rå-

det en række rådskonklusioner om forbedret strafforfølgelse i cyberspace,

der fokuserede på gensidig retshjælp, forbedret samarbejde med internetud-

bydere og jurisdiktionsregler.

Emnet strafforfølgning i cyberspace har herefter været på dagsordenen på

en række rådsmøder, herunder med henblik på Kommissionens fremlæg-

gelse af fremskridtsrapport om opfølgning på rådskonklusionerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 præsente-

rede Kommissionen den endelige rapport om implementering af oven-

nævnte rådskonklusioner. Kommissionens oplæg til lovgivningsmæssige

initiativer omfattede bl.a. direkte samarbejde med internet- og serviceudby-

dere i andre medlemsstater. Oplægget til lovgivningsmæssige initiativer

mødte bred opbakning. I den forbindelse tilkendegav flere af deltagerne, at

sådanne tiltag skal have særligt fokus på forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26. januar

2018 orienterede Kommissionen om, at forslag til retsakt om grænseover-

skridende adgang til elektronisk bevismateriale forventedes præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018. Arbejdet med

retsakterne blev imidlertid forsinket, hvilket Kommissionen har begrundet

med emnets komplekse karakter. På rådsmødet var sagen om forbedring af

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

den grænseoverskridende adgang til e-beviser mere generelt derfor på dags-

orden med henblik på udveksling af synspunkter. Den udskudte fremsæt-

telse af det ventede lovgivningsudspil blev beklaget fra adskillige medlem-

sstater, og debatten tog i stedet afsæt i det amerikanske udkast til et lignende

initiativ – den såkaldte US CLOUD Act.

Ud over de to forslag til retsakter vil Kommissionen gennemføre en række

foranstaltninger til støtte for de retshåndhævende og retlige myndigheder,

herunder finansiering af uddannelse i grænseoverskridende samarbejde, ud-

vikling af en elektronisk platform til udveksling af oplysninger inden for EU

og standardisering af formerne for retligt samarbejde mellem medlemslan-

dene.

De to forslag supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde, herun-

der konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Euro-

pæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til artikel 82, stk. 1, i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens direktiv-

forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 53 og 62. Begge for-

slag skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF arti-

kel 294).

Ifølge artikel 1 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark

ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V. Det følger endvidere af protokollens artikel 2, at ingen

af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit

V, er bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(retsforbeholdet).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke vil deltage i forord-

ningsforslaget om et europæisk påbud om udlevering og sikring af elektro-

nisk bevismateriale. Direktivforslaget vil derimod finde anvendelse for

Danmark.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

3.1. A) Forslag til forordning om en europæisk kendelse om produktion og

sikring af elektronisk bevismateriale

3.1.1. Forslaget generelt

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører et europæisk påbud om udlevering og sikring af elektronisk bevis-

materiale (f.eks. IP-adresser, brugernavne, billeder, e-mails og beskeder

sendt via app’s), der er lagret af en tjenesteudbyder, som hører under en an-

den medlemsstats jurisdiktion.

Formålet med at sikre elektronisk bevismateriale vil være at forhindre fjer-

nelse, sletning eller ændring af nødvendige data i tilfælde, hvor det kan tage

længere tid at få dataene udleveret, f.eks. fordi selve indhentelsen vil ske ef-

ter reglerne om retligt samarbejde.

Begge typer påbud vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel myn-

dighed i en medlemsstat (den udstedende medlemsstat) og fremsendes ved

brug af en særlig attest direkte til den juridiske repræsentant, som tjene-

steudbyderen (i medfør af direktivet, jf. nedenfor) har udpeget med det for-

mål at indsamle bevismateriale.

I de tilfælde hvor tjenesteyderen er etableret eller repræsenteret i samme

medlemsstat som den judicielle myndighed, vil sikringen eller indhentelsen

af bevismaterialet skulle ske efter nationale regler.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet påbuddet sendes direkte til tje-

nesteudbyderen.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget, hvis der er særlige juridiske overvejelser,

eller hvis tjenesteudbyderen ikke efterkommer påbuddet.

Derudover omfatter forslaget også tjenesteudbydere etableret uden for EU

samt data, der er lagret på servere uden for EU.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

3.1.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

I forslagets kapitel 1 er der fastsat regler om genstand, definitioner og an-

vendelsesområde.

I forslagets kapitel 2 er der fastsat regler om udstedelse og fuldbyrdelse af

påbud, brug af attester, fortrolighed, underretning af den person, dataene

vedrører, og refusion af udgifter.

I forslagets kapitel 3 er der fastsat regler om sanktioner og håndhævelse.

I forslagets kapitel 4 er der fastsat regler om retsmidler.

I forslagets kapitel 5 er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. over-

vågning og rapportering, Kommissionens delegerede beføjelser, evaluering

samt ikrafttræden.

Omfattede tjenesteudbydere

Forordningen gælder for alle tjenesteudbydere, der udbyder en række nær-

mere angivne tjenester i Unionen, herunder tjenesteudbydere, der ikke er

etableret i EU.

For tjenesteudbydere etableret uden for EU er det afgørende, om tjenesteud-

byderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere

medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed af tjene-

sten er ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væsentlig for-

bindelse” til de medlemsstater, hvor tjenesterne udbydes, hvilket vil skulle

afgøres på grundlag af en række momenter. Det kan f.eks. være, hvor tjene-

steudbyderen målretter sine tjenester en eller flere medlemsstater ved at

markedsføre tjenesterne på det lokale sprog, eller hvor tjenesteudbyderen

udbyder app’s i lokale ”app-butikker”.

Den omstændighed, at en tjenesteudbyder etableret uden for EU udpeger en

repræsentant i EU (i medfør af direktivforslaget, jf. længere nedenfor), in-

debærer ikke, at tjenesteudbyderen derved anses for etableret i EU.

Følgende typer af tjenesteydere er omfattet:

a. Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester (som defineret i

forslag til direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommu-

nikation)

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

b. Udbydere af informationssamfundstjenester, for hvilke opbevaring

af data er en afgørende del af den service, der leveres til brugeren,

herunder:

Sociale medier, såfremt de ikke kvalificeres som elektroni-

ske kommunikationstjenester,

Online markedspladser, der faciliterer transaktioner mellem

deres brugere (f.eks. forbrugere eller virksomheder)

Andre hosting-udbydere, herunder cloud-tjenester

c. Udbydere af internetdomæne- og IP-nummer-tjenester, herunder ud-

bydere af domænenavne og IP-adresser samt registranter.

Som eksempler på tjenesteudbydere, der vil være omfattet af forslaget, kan

nævnes Facebook og Twitter.

Omfattede data

Følgende typer af data er omfattet af forslaget:

a. Abonnementsdata, hvilket omfatter oplysninger om abonnementsta-

ger eller kunde, herunder oplysninger om navn, fødselsdato, adresse,

fakturerings- og betalingsoplysninger, telefonnummer og e-mail-

adresse, samt en række andre tekniske data

b. Adgangsdata, f.eks. oplysninger om IP-adresse

c. Transaktionsdata, herunder trafikdata

d. Indholdsdata, f.eks. indholdet af en besked, et billede, en fil mv.

Forslaget omfatter data, der allerede er lagret, og kan således ikke anvendes

i forhold til data, der lagres efter det tidspunkt, hvor påbuddet modtages.

Alle kategorier indeholder personlige data og er således omfattet af beskyt-

telsen i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning.

På grund af de forskellige grader af indgreb i de grundlæggende rettigheder

er der i forordningsforslaget fastsat forskellige betingelser for abonnents-

data på den ene side og transaktions- og indholdsdata på den anden side.

Udstedende myndighed

I alle tilfælde skal en judiciel myndighed, dvs. anklagemyndigheden eller

en domstol, have enten udstedt eller godkendt påbuddet om udlevering eller

sikring af bevismaterialet.

Et påbud om udlevering af transaktions- eller indholdsdata vil kræve god-

kendelse af domstolene i udstedelsesstaten. Er der alene tale om udlevering

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

af abonnements- eller adgangsdata, vil påbuddet kunne fremsættes af ankla-

gemyndigheden.

Et påbud om sikring af data vil kunne fremsættes af anklagemyndigheden,

uanset hvilken type data der er tale om.

Betingelser for udstedelse af påbud

Et påbud om udlevering af abonnentsdata og adgangsdata og et påbud om

sikring af elektronisk bevismateriale vil kunne udstedes for enhver lovover-

trædelse.

Påbud om udlevering af transaktions- og indholdsdata forudsætter derimod,

at der er tale om en af følgende typer overtrædelse:

a. En strafferetlig overtrædelse med en strafferamme på mindst 3 års

fængsel.

b. En af en række nærmere opregnede overtrædelser af følgende retsak-

ter:

i. Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om

bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter.

ii.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstat-

ning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA.

iii.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12.

august 2013 om angreb på informationssystemer og om er-

statning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA.

iv. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af

15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstat-

ning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af

Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

Det er en betingelse, at der er tale om data, som er nødvendige som bevis-

materiale i efterforskningen eller retsforfølgningen i en konkret straffesag.

For påbud om udlevering af data er det desuden en betingelse, at samme

retsmiddel ville kunne anvendes for samme overtrædelse i en lignende ren

national situation i den udstedende medlemsstat.

Brug af attester

Begge typer påbud vil skulle fremsendes via særlige attester, der skal over-

sættes til et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor modtageren er be-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

liggende, medmindre tjenesteudbyderen har erklæret at ville acceptere atte-

ster på et af de andre officielle sprog i EU.

Tidsfrister

For så vidt angår påbud om udlevering af data lægger forslaget op til, at

modtageren skal sende de efterspurgte data inden for en frist på 10 dage,

medmindre den udstedende myndighed har angivet en kortere frist. I haste-

tilfælde skal modtageren sende materialet uden unødig forsinkelse og inden

for en frist på 6 timer.

For så vidt angår påbud om sikring af data lægger forslaget op til, at modta-

geren skal sikre de efterspurgte data uden unødig forsinkelse. Modtageren

vil skulle opretholde sikringen af data i 60 dage eller – hvis den udstedende

myndighed inden for de 60 dage over for modtageren bekræfter, at der er

blevet fremsat en anmodning om et påbud om udlevering – så længe det er

nødvendigt for, at modtageren kan imødekomme det efterfølgende påbud.

Forslaget indeholder en række konsultations- og informationsforpligtelser

for modtageren i tilfælde, hvor modtageren af forskellige årsager ikke kan

imødekomme påbuddet, eller hvor modtageren vurderer, at et påbud om ud-

levering af oplysninger åbenbart er i strid med EU’s charter om grundlæg-

gende rettigheder eller åbenbart er udtryk for misbrug.

Sanktioner og håndhævelse

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om bødestraf i tilfælde af tjenesteud-

bydernes manglende overholdelse af deres forpligtelser efter forslaget.

Efterkommer modtageren ikke påbuddet, vil den udstedende myndighed

kunne oversende påbuddet til den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der er

kompetent til at fuldbyrde påbuddet (fuldbyrdelsesmyndigheden). Fuldbyr-

delsesmyndigheden vil skulle anerkende påbuddet inden for en frist på 5 ar-

bejdsdage, medmindre den vurderer, at der foreligger en af en række nær-

mere opregnede afslagsgrunde. Modtageren vil også selv kunne gøre indsi-

gelse mod påbuddet. Fuldbyrdelsesmyndigheden vil skulle inddrage den ud-

stedende myndighed, inden den træffer afgørelse om ikke at anerkende på-

buddet.

Retsmidler

Hvis modtageren af et påbud om udlevering af data vurderer, at efterkom-

melse af påbuddet vil være i strid med lovgivningen i et tredjeland, der for-

byder udlevering af det pågældende materiale under henvisning til de om-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

handlede personers grundlæggende rettigheder eller særlige garantier i for-

hold til national sikkerhed eller forsvar, giver forslaget mulighed for en for-

nyet prøvelse af påbuddet. Den fornyede prøvelse vil skulle ske under ind-

dragelse af den udstedende myndighed, en domstol i udstedelsesstaten og

den centrale myndighed i tredjelandet.

Forslaget giver også mulighed for fornyet prøvelse i tilfælde, hvor modta-

geren vurderer, at efterkommelse af påbuddet vil være i strid med lovgiv-

ningen i tredjelandet af andre grunde.

Herudover fastsætter forslaget regler om effektive retsmidler til mistænkte

og tiltalte samt de personer, hvis data efterspørges. Disse retsmidler vil

skulle udøves i henhold til national lovgivning for en domstol i udstedelses-

staten.

Endelig fastsætter forslaget regler om sikring af privilegier og immuniteter

i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

3.2. B) Forslag til direktiv om udpegning af juridiske repræsentanter med

henblik på indsamling af bevismateriale

Direktivet forpligter medlemslandene til at forpligte udbydere af visse elek-

troniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at udpege en juridisk re-

præsentant, som skal modtage og behandle anmodninger om elektroniske

bevismateriale i forbindelse med efterforskning af strafferetlige overtrædel-

ser. Der vil fortrinsvis være tale om de påbud om udlevering og sikring af

elektronisk bevismateriale, men der kan også være tale om rent nationale

anmodninger eller anmodninger baseret på den europæiske efterforsknings-

kendelse eller i medfør af reglerne om retshjælp.

De typer tjenesteudbydere, der vil være omfattet af direktivet, vil være de

samme som de, der vil være omfattet af forordningen.

Alle tjenesteudbydere omfattet af direktivforslaget, som er etableret inden

for EU, vil skulle udpege en juridisk repræsentant inden for EU. Repræsen-

tanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tjenesteudbyderen

udbyder sine ydelser eller er etableret.

En tjenesteudbyder etableret uden for EU vil skulle udpege en juridisk re-

præsentant i EU, hvis tjenesteudbyderen udbyder sine tjenester i EU.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Den juridiske repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herun-

der tredjemand.

Idet Danmark (samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i

alle sager vil være bundet af det instrument, som hjemler anmodningen

(f.eks. den europæiske efterforskningskendelse), indeholder direktivforsla-

get en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder er forpligtet til at udpege

en retlig repræsentant, jf. det ovenfor beskrevne, skal der være minimum én

juridisk repræsentant i en medlemsstat, der deltager i instrumentet om ret-

ligt samarbejde.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler, der giver mulighed for at gøre den

juridiske repræsentant ansvarlig for manglende overholdelse af repræsen-

tantens forpligtelser efter direktivet, uafhængigt af et eventuelt ansvar for

tjenesteudbyderen som sådan.

Medlemsstaterne skal endvidere fastsætte regler om straf i de tilfælde, hvor

en tjenesteudbyder ikke overholder sin forpligtelse til at udpege en juridisk

repræsentant i overensstemmelse med direktivet, herunder for ikke at tildele

repræsentanten de nødvendige kompetencer, ressourcer og forudsætninger

for generelt at kunne efterkomme afgørelserne truffet af de nationale myn-

digheder. Straffen for ikke at efterkomme en konkret anmodning vil deri-

mod skulle reguleres i andre instrumenter, herunder det samtidigt fremsatte

forordningsforslag.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer til

koordination mellem medlemsstaterne, gennemførelse, evaluering og ikraft-

træden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

5.1. A) Forslag til forordning om en europæisk kendelse om produktion og

sikring af elektronisk bevismateriale

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-ni-

veau. Kommissionen anfører bl.a., at de kriminalitetstyper, som der findes

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres i, samt tjenesteudbyderen bag infrastrukturen hø-

rer under anden national regulering – inden for eller uden for EU – end den

regulering, som ofret og gerningsmanden hører under. Som følge heraf kan

det være meget tidskrævende og vanskeligt for det kompetente land effek-

tivt at tilgå elektroniske beviser på tværs af grænserne uden fælles mini-

mumsregler.

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemssta-

terne og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning,

særligt via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder processuelle rettig-

heder og beskyttelsen af persondata, samt økonomiske problemstillinger),

samt de mange interessenter, vurderer Kommissionen således, at det er mest

hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne adressere pro-

blemerne.

Justitsministeriet er ved at vurdere, om forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

5.2. B) Forslag til direktiv om udpegning af juridiske repræsentanter med

henblik på indsamling af bevismateriale

Kommissionen anfører, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udbyder

deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, både i og inden for EU. I

mangel af fælles EU-retlig løsning vil ukoordinerede nationale løsninger i

forhold til modtagelsen, efterkommelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser re-

lateret til indsamling af bevismateriale i straffesager kunne føre til en opde-

ling og skabe et kludetæppe af forskellige og potentielt konfliktende natio-

nale forpligtelser for de tjenesteudbydere, der er aktive i flere medlemssta-

ter, hvilket hindrer leveringen af tjenesteydelser i EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Justitsministeriet er ved at vurdere, om forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Gældende dansk ret

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder en række særlige regler og procedurer for retshjælp til an-

dre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-

relser.

Der findes dog ikke regler om fremsendelse af påbud om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

De to forslag supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre

behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af direktivforslaget vil få statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere

at opgøre de økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes umiddelbart, at en vedtagelse af både direktivforslaget og for-

ordningsforslaget vil have konsekvenser for erhvervslivet samt for forbru-

gerne. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at opgøre de

nærmere konsekvenser forbundet med forslagene.

Høring

Forslagene har endnu ikke – ud over høringen af Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 22. maj 2018 – været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor der ikke er fore-

taget høring – ikke at kunne tage endelig stilling til forslagene.

Fra dansk side er man dog umiddelbart overordnet positivt indstillet over

for forslagene, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager

og at reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjene-

steydelser i EU. Det bemærkes i den forbindelse, at forordningsforslaget,

der er omfattet af retsforbeholdet, vil supplere de eksisterende regler om ret-

ligt samarbejde i straffesager.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det

bemærkes imidlertid, at sagen om forbedring af grænseoverskridende ad-

gang til e-beviser har været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og 9. marts

2018. Der blev i den forbindelse orienteret om en række foranstaltninger til

støtte for de retshåndhævende og retlige myndigheder samt om, at Kommis-

sionen forventede at fremsætte forslag til retsakt om grænseoverskridende

adgang til elektronisk bevismateriale.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 6: Ofre for terrorisme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes det, såfremt punktet sættes ende-

ligt på dagsordenen, at Kommissionen overordnet vil opfordre til at styrke

samarbejdet i EU for at gøre mere for at hjælpe ofre for terrorisme. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man i udgangs-

punktet positiv over for tiltag, der kan hjælpe til at styrke samarbejdet i EU

på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til at afsøge mulighe-

derne for at gøre mere for ofre for terrorisme. Fra dansk side er der fokus

på, at sådanne eventuelle tiltag fra EU ikke i udgangspunktet bør have lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage punktet til efterretning.

2. Baggrund

Punktet udgår muligvis af den endelige dagsorden for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 4.-5. juni 2018. Såfremt punktet sættes endeligt på

dagsordenen, forventes det, at Kommissionen overordnet vil opfordre til at

styrke samarbejdet i EU for at gøre mere for at hjælpe ofre for terrorisme.

Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at EU’s anti-terrorkoordinator,

Gilles de Kerchove, vil argumentere for, at medlemslandene bør støtte og

finansiere etablering af f.eks. fælleseuropæiske kompensationsfonde til ofre

for terrorisme.

3. Formål og indhold

Punktet udgår muligvis af den endelige dagsorden for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 4.-5. juni 2018. De senere år har en række terroran-

greb i Europa haft ofre fra flere (europæiske) lande. På den baggrund er det

i EU-regi på embedsmandsniveau enkelte gange blevet drøftet, hvorvidt det

kunne være hensigtsmæssigt eventuelt at afsøge mulighederne for at gøre

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

mere for ofre for terrorisme, herunder i forhold til eventuelt at søge en mere

koordineret tilgang bl.a. på EU-niveau. Der er for indeværende ikke kon-

krete forslag herom fra Kommissionens side.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsø-

konomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. maj 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet om ofre for terrorisme.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man i udgangspunktet positiv over for tiltag, der kan

hjælpe til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herun-

der i forhold til at afsøge mulighederne for at gøre mere for ofre for terro-

risme. Fra dansk side er der fokus på, at sådanne eventuelle tiltag fra EU

ikke i udgangspunktet bør have lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser for medlemsstaterne. Eventuelle forslag fra Kommissionen, der

f.eks. måtte pålægge medlemslandene obligatorisk finansiering af etablering

af f.eks. fælleseuropæiske kompensationsfonde til ofre for terrorisme, vil

derfor i udgangspunktet ikke kunne støttes fra dansk side. Såfremt punktet

sættes endeligt på dagsordenen, forventes det, at man fra dansk side kan tage

punktet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 7: Terrorbekæmpelse: Styrket samarbejde mellem

myndigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes det, at Kommissionen som van-

ligt overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på terrorbe-

kæmpelsesområdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra

dansk side er man positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i EU

på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side lægges der vægt på, at klas-

sificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse med

national lovgivning og national sikkerhed. Det forventes, at man fra dansk

side kan tage punktet til efterretning.

2. Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 4.-5. juni 2018 som vanligt overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Det kan i den forbindelse

ikke udelukkes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, vil be-

røre obligatorisk og/eller automatisk informationsudveksling mellem på den

ene side EU, herunder Europol, og på den anden side samarbejdsfora og

grupper for medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenester uden for

EU-regi.

3. Formål og indhold

I juli 2017 udgav Kommissionen en evaluering af EU’s tiltag på terrorbe-

kæmpelsesområdet.

Evalueringen blev indledt i december 2016 med henblik på grundigt at un-

dersøge relevansen og effektiviteten af EU's politikker og instrumenter til

støtte for medlemsstaternes indsats mod terrorisme og radikalisering, orga-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

niseret kriminalitet og cyberkriminalitet. Evalueringen undersøgte de tiltag,

der er iværksat på EU-plan inden for intern sikkerhed, på grundlag af in-

terne analyser foretaget af Kommissionens tjenestegrene, spørgeundersø-

gelser blandt medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturer samt en åben

dialog med en bred vifte af berørte parter, herunder Europa-Parlamentet, de

nationale parlamenter, civilsamfundet, tænketanke, den akademiske verden

og brancheorganisationer.

Evalueringen viste ifølge Kommissionen overordnet set et positivt resultat

og bekræfter tilslutningen til og relevansen af de vigtigste instrumenter in-

den for EU's sikkerhedspolitik, men den afslørede også nogle udfordringer

og mangler, som hæmmer det praktiske samarbejde i sikkerhedsunionen.

Det omfatter ifølge Kommissionen bl.a. nødvendigheden af yderligere at

udvikle og tilpasse de eksisterende politikker og redskaber for effektivt at

håndtere den stigende terrortrussel, hvilket også fremgår af Det Europæiske

Råds konklusioner af 22.-23. juni 2017, G20-handlingsplanen om terrorbe-

kæmpelse af 7. juli 2017 og G7-erklæringen fra topmødet i Taormina om

bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme af 26. maj 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsø-

konomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke – ud over høring af Specialudvalget for politimæssigt og retlige

samarbejde den 22. maj 2018 – foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet om terrorbekæmpelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i

EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man initiativer,

der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem medlems-

staternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme,

herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser og på at sikre

Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er der dog fokus

på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstem-

melse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor kan man fra

dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-medlems-

staterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne oplysninger

med EU, herunder Europol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 8: Tværfaglig tilgang på området inden for intern

sikkerhed: EU’s prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret

kriminalitet (EU’s Politikcyklus) 2014-2017

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes en politisk drøftelse med fokus

på bidragene fra EU’s Politikcyklus til tværfaglige tilgange på det sikker-

hedsmæssige område i 2014-2017. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med

EU’s Politikcyklus.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes en

politisk drøftelse af den hidtidige merværdi af de tværfaglige tilgange i EU’s

Politikcyklus 2014-2017. Drøftelsen skal munde ud i en vejledning om en

fremadrettet konsolidering af de tværfaglige tilgange i EU’s Politikcyklus.

Formål og indhold

På baggrund af EU’s trusselsvurdering fra 2013 af grov og organiseret kri-

minalitet (EU SOCTA 2013) vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. juni 2013 konklusioner om fastsættelsen af EU’s pri-

oriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i perioden

2014-2017. Prioriteterne vedrørte følgende emner (i forkortet version og vil-

kårlig rækkefølge):

Organiseret ulovlig indvandring

Organiseret menneskehandel

Organiseret varemærkeforfalskning

Organiseret moms- og toldsvig inden for EU

Fremstilling af og handel med syntetiske stoffer i EU

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Kokain- og heroinsmugling til EU og distributionen heraf i EU

Organiseret IT-kriminalitet, herunder betalingskortsvindel og børne-

porno

Begrænsning af risikoen fra skydevåben, herunder bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben

Organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle

grupper

Som sidste fase i EU’s Politikcyklus for perioden 2014-2017 er der i overens-

stemmelse med politikcyklussens metode blevet gennemført en evaluering af

politikcyklussen. På baggrund af bl.a. denne evaluering vedtog Rådet den 27.

marts 2017 konklusioner om fortsættelse af EU’s Politikcyklus for organiseret

og grov international kriminalitet for perioden 2018-2021. Rådet erkendte i den

forbindelse navnlig, at EU’s Politikcyklus har nået sine mål med at forbedre

samarbejdet inden for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet.

EU’s Politikcyklus har bidraget med en ny dimension af samarbejde på tværs

af de etablerede strukturer på nationalt plan og EU-plan og har givet mulighed

for at udvikle nye tværfaglige tilgange.

De tværfaglige tilgange ses særligt

ved de forskellige kompetenceområder, mandater og arbejdsmetoder hos de

forskellige involverede aktører på nationalt plan og EU-plan samt ved den

effektive bekæmpelse af organiseret grænseoverskridende kriminalitet, der

kræver brug af en lang række forskellige metoder.

Det bulgarske formandskab ønsker i den forbindelse at gøre status over betyd-

ningen af den tværfaglige komponent i EU’s Politikcyklus med henblik på at

afdække mulige områder, der kan forbedres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. maj 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med EU’s Politikcyklus.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 9: Samarbejde mellem EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitiske missioner/operationer og RIA-agenturer

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes det, at Kommissionen vil afrap-

portere om status for igangsættelsen af et første pilotprojekt i form af en

”Crime Information Cell” i den militære CSDP-operation Sophia i Middel-

havet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem EU’s

fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner/operationer og EU’s agen-

turer på området for retlige og indre anliggender. Det forventes, at man fra

dansk side kan tage punktet til efterretning. Fra dansk side lægges der vægt

på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstem-

melse med national lovgivning og national sikkerhed.

Baggrund

Sagen blev senest behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. marts 2018, hvor EU-medlemsstaterne støttede op om EU agentu-

rernes deltagelse i et første pilotprojekt i form af en ”Crime Information

Cell” i den militære CSDP-operation Sophia i Middelhavet. Medlemssta-

terne understregede behovet for at igangsætte pilotprojektet hurtigst muligt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 forventes

det, at Kommissionen vil afrapportere om status for etableringen af pilot-

projektet.

Formål og indhold

Styrket samarbejde mellem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske

missioner/operationer (Common Security and Defence Policy, forkortet

CSDP) og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og indre

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt Euro-

pol) har været drøftet bl.a. på arbejdsgruppeniveau.

Der forventes snarlig igangsættelse af et første pilotprojekt, som udgør etab-

leringen af en ”Crime Information Cell” i den militære CSDP-operation

Sophia i Middelhavet med henblik på at dele oplysninger med Det Europæi-

ske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. Et tilsvarende

samarbejde med relevante civile missioner vil muligvis kunne forfølges på

et senere tidspunkt.

I EU’s globale strategi fra 2016, EU’s fornyede sikkerhedsstrategi samt den

europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015 fremhæves bl.a. behovet for

at overveje sammenhængen mellem EU’s interne og eksterne sikkerhed,

herunder i forhold til at forbedre samarbejdet mellem CSDP-missioner og -

operationer og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og in-

dre anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt

Europol). En styrkelse af samarbejdet er bl.a. blevet fremhævet som en pri-

oritet i indsatsen inden for både forebyggelse af irregulær migration og be-

kæmpelse af menneskesmugling i Maltaerklæringen fra februar 2017 samt i

forhold til terrorbekæmpelse ved rådskonklusioner af 19. juni 2017 (uden-

rigsanliggender) vedrørende EU’s eksterne indsats i forhold til terrorbe-

kæmpelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat (rådsmøde 4.-5. juni 2018), fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. maj 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for tiltag, som kan

styrke informationsudvekslingen og samarbejdet mellem EU’s fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitiske missioner/operationer og EU’s grænse- og

kystvagtsagentur samt Europol. Fra dansk side kan man overordnet støtte,

at EU i højere grad samtænker sine interne og eksterne sikkerhedsindsatser.

Fra dansk side er der dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal be-

handles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og natio-

nal sikkerhed. Derfor kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag,

der måtte pålægge EU-medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk ud-

veksling af sådanne oplysninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018.