Kære medlem af retsudvalget
Du og dit parti står foran et valg: Ønsker I hårdere straffe, eller ønsker I mindre kriminalitet?
Det er selvfølgelig groft skåret, men ikke desto mindre er det i det store hele sådan, verden ser ud. Når et
samfund fokuserer på en stadigt strammere kurs over for kriminelle, både hårdere straffe, færre
prøveløsladelser og ringere vilkår i fængslerne, falder flere tilbage i kriminalitet efter deres løsladelse.
Nogle vil indvende, at strengere straffe får flere til at tænke sig om, før de begår personfarlig kriminalitet,
men det findes der ingen evidens for. I langt de fleste tilfælde er gerningsmanden i sine følelsers vold, og så
betyder det ingenting, om han kan se frem til seks, otte eller ti års fængsel. Man kan ikke straffe sig ud af
kriminalitet.
Dette er et faktum, der ikke er til diskussion. Det understøttes af ubestridelig evidens i forskningen, og
bakkes op af fagpersonalet i Kriminalforsorgen
–
ledelsen, fængselsbetjentene og vores medlemmer,
socialrådgiverne. Selv justitsministeriets egne forskere er enige. Vi har i Danmark oven i købet et råd, hvis
ene formål er at nedbringe kriminaliteten i samfundet, som siger det samme. Der findes næppe et andet
politisk område, hvor beviserne er lige så entydige og fagfolkene så enige som på retsområdet.
Alligevel hører vi gang på gang fra politikerne, at kriminelle skal straffes hårdere, at færre skal
prøveløslades, at fængslerne er for rare. Det er som en konkurrence i alternative fakta og overbudspolitik,
som bestemt ikke klæder hverken Folketinget eller regeringen. Da justitsministeren i marts udtalte, at det
skal være hårdere at sidde i fængsel, advarede fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, om, at vi
risikerer at tage det sidste håb fra de indsatte og dermed gøre dem ekstremt voldelige. Det er vi enige i, og
vi ønsker ikke, at mennesker er mere voldelige, når de bliver løsladt fra fængslet, end da de kom ind.
I de seneste flerårsaftaler har I politikere været med til at sætte penge af til resocialiserende tiltag, for
eksempel samtaleforløb med særligt fokus på den kriminelles tanke- og handlemønstre. Ved at sætte
livsværdier, fremtidsmål og håbet i centrum arbejdes der sammen med den indsatte hen imod et reelt
kriminalitetsfrit liv på den anden side af afsoningen til gavn for både den kriminelle og samfundet
–
og ikke
mindst de potentielle ofre som undgår at blive udsat for kriminalitet. Dermed anerkender I også, at det
resocialiserende arbejde virker, men hvorfor siger I det så ikke? Hvorfor taler I dunder mod jeres egen
politik
ed uholdbare postulater o , at vi i Da
ark er ’blødsød e’ over for kri i elle?