Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 27
Offentligt
Kære medlem af retsudvalget
Du og dit parti står foran et valg: Ønsker I hårdere straffe, eller ønsker I mindre kriminalitet?
Det er selvfølgelig groft skåret, men ikke desto mindre er det i det store hele sådan, verden ser ud. Når et
samfund fokuserer på en stadigt strammere kurs over for kriminelle, både hårdere straffe, færre
prøveløsladelser og ringere vilkår i fængslerne, falder flere tilbage i kriminalitet efter deres løsladelse.
Nogle vil indvende, at strengere straffe får flere til at tænke sig om, før de begår personfarlig kriminalitet,
men det findes der ingen evidens for. I langt de fleste tilfælde er gerningsmanden i sine følelsers vold, og så
betyder det ingenting, om han kan se frem til seks, otte eller ti års fængsel. Man kan ikke straffe sig ud af
kriminalitet.
Dette er et faktum, der ikke er til diskussion. Det understøttes af ubestridelig evidens i forskningen, og
bakkes op af fagpersonalet i Kriminalforsorgen
–
ledelsen, fængselsbetjentene og vores medlemmer,
socialrådgiverne. Selv justitsministeriets egne forskere er enige. Vi har i Danmark oven i købet et råd, hvis
ene formål er at nedbringe kriminaliteten i samfundet, som siger det samme. Der findes næppe et andet
politisk område, hvor beviserne er lige så entydige og fagfolkene så enige som på retsområdet.
Alligevel hører vi gang på gang fra politikerne, at kriminelle skal straffes hårdere, at færre skal
prøveløslades, at fængslerne er for rare. Det er som en konkurrence i alternative fakta og overbudspolitik,
som bestemt ikke klæder hverken Folketinget eller regeringen. Da justitsministeren i marts udtalte, at det
skal være hårdere at sidde i fængsel, advarede fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, om, at vi
risikerer at tage det sidste håb fra de indsatte og dermed gøre dem ekstremt voldelige. Det er vi enige i, og
vi ønsker ikke, at mennesker er mere voldelige, når de bliver løsladt fra fængslet, end da de kom ind.
I de seneste flerårsaftaler har I politikere været med til at sætte penge af til resocialiserende tiltag, for
eksempel samtaleforløb med særligt fokus på den kriminelles tanke- og handlemønstre. Ved at sætte
livsværdier, fremtidsmål og håbet i centrum arbejdes der sammen med den indsatte hen imod et reelt
kriminalitetsfrit liv på den anden side af afsoningen til gavn for både den kriminelle og samfundet
–
og ikke
mindst de potentielle ofre som undgår at blive udsat for kriminalitet. Dermed anerkender I også, at det
resocialiserende arbejde virker, men hvorfor siger I det så ikke? Hvorfor taler I dunder mod jeres egen
politik
ed uholdbare postulater o , at vi i Da
ark er ’blødsød e’ over for kri i elle?
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 17/10-17 fra Dansk Socialrådgiverforening om flerårsaftale for Kriminalforsorgen
Det resocialiserende arbejde betyder, at kriminaliteten i Danmark er faldet gennem de seneste mange år,
og især færre og færre unge begår kriminalitet. Nogle spørger polemisk, om vi så helt skal undlade at
straffe lovovertrædelser, fordi vi på den måde helt kan afskaffe kriminalitet. Til det er svaret selvfølgelig
nej. Retsfølelsen i befolkningen og hensynet til ofrene, særligt i voldssager, er meget vigtige argumenter for
at straffe, men de må ikke trumfe hensynet til potentielt nye ofre. Vi mener, at faldende kriminalitet og
resocialisering er en kæmpe succeshistorie, og I burde gøre arbejdet for at mindske kriminaliteten til en
vindersag.
Hvis I virkelig ønsker mindre kriminalitet, skal I sikre, at det gode kriminalitetsforebyggende arbejde, der
foregår i dag, kan opretholdes, og meget gerne udbygges, de kommende år. Det kræver som minimum, at I
i den kommende flerårsaftale med Kriminalforsorgen sætter de samme midler af til resocialisering som i
dag. Vi arbejder med redskaber, der tager udgangspunkt i hver enkelt borger; en håndholdt indsats der
sigter efter at hjælpe den løsladte tilbage til samfundet og et liv uden kriminalitet. Det er dybt professionelt
arbejde med udgangspunkt i den enkeltes specifikke risikofaktorer, som danner grundlag for det sociale
arbejde med at skabe et solidt livsgrundlag for den løsladte. Socialrådgivernes arbejde er baseret på en
række principper, som er gennemprøvet og dokumenteret i Canada. Resultatet er, at færre kriminelle
falder tilbage til kriminalitet, efter at de er blevet løsladt, og Danmark er på vej med tilsvarende
dokumentation for succesen med det resocialiserende arbejde i Kriminalforsorgen.
Vi er bekymrede, når vi hører politikere tale om at omprioritere midler til fængslerne. Der er ingen tvivl om,
at fængselsbetjentene fortjener langt bedre arbejdsvilkår, end de har i dag. Både for deres egen skyld og af
hensyn til det resocialiserende arbejde i fængslerne. Derfor bakker vi fuldt og helt op om deres kamp for
flere kolleger og bedre arbejdsforhold, som har haltet i mange år, men hvis pengene tages fra det
resocialiserende arbejde, er vi lige vidt
–
så vil vi blot se et større pres på fængslerne i de kommende år.
Derfor bør pengene til flere fængselsbetjente findes uden for Kriminalforsorgens nuværende økonomiske
ramme.
Endelig vil vi opfordre jer til at fokusere mere på det tidligt forebyggende, sociale arbejde, som bidrager til
at få udsatte børn og unge på rette vej i livet. Jo tidligere, vi som samfund sætter ind med støtte og tilbud
til børn og unge , der har det svært, desto flere kan vi hjælpe til et liv uden kriminalitet.
I har et valg, og vi håber og tror, at I vælger mindre kriminalitet frem for bombastisk symbolpolitik.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 17/10-17 fra Dansk Socialrådgiverforening om flerårsaftale for Kriminalforsorgen
Anne Jørgensen, regionsformand, Dansk Socialrådgiverforening.