REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer (KOM (2018) 96 endelig), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 260
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2018

Formueretskontoret

Karen Sofie Hove

2018-43-0057

714383

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virk-

ningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer

KOM (2018) 96 endelig

Resumé

Kommissionen har den 12. marts 2018 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med

hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer. Forsla-

get er modtaget i dansk sprogversion den 28. marts 2018. Forslaget er frem-

sat som led i Kommissionens handlingsplan for etablering af en kapitalmar-

kedsunion. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål

fremme grænseoverskridende transaktioner af fordringer ved at øge retssik-

kerheden gennem fastsættelse af ens lovvalgsregler med hensyn til virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer. Med forslaget vil der

blive skabt ens regler for, hvilken national lovgivning der skal regulere de

ejendomsretlige aspekter i forhold til en fordring, der er blevet overdraget

på grænseoverskridende basis. Det gælder særligt for konflikter i forhold

til, om det er erhververen eller tredjemand, der har ejendomsretten over en

overdraget fordring, og hvem der har fortrinsret til fordringen. Det er rege-

ringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det foreliggende forslag forventes ikke at indebære ændrin-

ger i dansk lovgivning og har ikke statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Regeringen kan umiddelbart støtte forslaget, men

vil arbejde for, at tvivlsspørgsmål afklares.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer (KOM (2018) 96 endelig), fra justitsministeren

1. Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen for at fremme

grænseoverskridende investeringer vil ”foreslå ensartede regler, som med

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart af overdragelsen af fordringer. ”

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsa-

get af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål – og som opfølgning på handlingsplanen – udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede

lovvalgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for

tredjeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende er-

hververe eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke rets-

sikkerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 nærværende

forordningsforslag.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, li-

tra c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-

seoverskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

2. Formål og indhold

2.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter i

forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transak-

tion, vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre,

om konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt – typisk et erstatningskrav.

Kommissionens forslag har til formål at skabe retssikkerhed ved at fastsætte

ens lovvalgsregler i medlemslandene for virkningen af overdragelse af for-

dringer i forhold til tredjemand.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem

factoring,

hvor

virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem

sikkerhedsstillelse,

f.eks. hvor Virksomhed A be-

nytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem

securitisering,

hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer – f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender – ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå i mellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre sådanne konflikter.

2.2. Anvendelsesområde og definitioner

Ifølge artikel 1, stk. 1, skal forslaget finde anvendelse på overdragelse af

fordringer på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der skal

foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af grænserne.

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen – særligt overdrageren og erhververens indbyrdes

forpligtelser – reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen, se

pkt. 5.1.

Begrebet ”overdragelse” dækker både over en direkte overførsel af en for-

dring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt subrogation.

Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at indtræde i for-

dringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand har indfriet

skylderens forpligtelser.

En række overdragelser er undtaget fra forslaget anvendelsesområde. Det

gælder følgende:

a) Overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold,

b) overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem

ægtefæller,

c) overdragelse af omsætningspapirer af negotiabel karakter,

d) overdragelser af fordringer, der udspringer af spørgsmål omfattet af reg-

lerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer,

e) overdragelser af fordringer, der udspringer af stiftelse af en trust og for-

holdet mellem stiftere, trustees og begunstigede, og

f) overdragelser af fordringer, der udspringer af visse livforsikringsaftaler.

2.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Som hovedregel er det loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvan-

lige opholdssted på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, der skal re-

gulere virkningen for tredjemand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde reguleres

fortrinsretten af loven i det land, hvor overdrageren har sit opholdssted på

det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får virkning for

tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det tidspunkt, hvor

en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale lovgivning stil-

ler til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Hovedreglen fraviges, hvis fordringen der overdrages er

1) kontanter, der krediteres en konto i et kreditinstitut, eller

2) fordringer, der udspringer af et finansielt instrument.

I så fald skal den lov, der finder anvendelse på den overdragne fordring, re-

gulere virkningen for tredjepart. ”Den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring” henviser til den lov, der finder anvendelse på den af-

tale, der er indgået mellem den første overdrager (fordringens oprindelige

kreditor) og fordringens skyldner.

Fordringer, der udspringer af et finansielt instrument, kan f.eks. være deri-

vatkontrakter. Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi er afledt af

prisudviklingen på et andet produkt. Et derivat kan f.eks. være en option,

der giver ret til at sælge en aktie til en bestemt pris. Optionens værdi afhæn-

ger af aktiens prisudvikling.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved

securitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelses-

aftalen eller en særsklit aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

Pga. muligheden for at foretage et lovvalg, kan den situation opstå, hvor to

overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale regler skal

finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor en fordring

både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerhedsstillelse og

lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdragerens land) og

i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et lovvalg (loven,

der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer, skal den lov

finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning over for tredje-

mand.

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

2.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 5.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter

lovvalgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemssta-

terne således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemssta-

terne skal forordningen dog have forrang for konventioner.

3. Europa-Parlamentet

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet vedrørende forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der på nuværende tidspunkt eksisterer en retsu-

sikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi medlem-

sstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for tredjemand ved

overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at medlemstaterne

selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for grænseoverskridende

overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En indsats på EU-plan er

nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder anvendelse med hen-

syn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af fordringer overalt

i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller myndigheder der træffer

afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en overdraget fordring.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

5.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens arti-

kel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at afta-

len skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karak-

teristiske ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation, vil

det f.eks. typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog

fraviges.

I artikel 5 og 6 gælder særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer, regulerer Romkonventionen, hvil-

ket lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det

fastsættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes

forpligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens

almindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvor-

vidt fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors rettig-

heder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, reguleres

af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at indfri for-

dringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation, regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand, og bør således ikke umiddelbart blive be-

rørt af Kommissionens forordningsforslag, jf. dog pkt. 9 nedenfor.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. Pga. af det danske forbehold (in-

dre og retlige anliggender) finder Rom I-forordningen ikke anvendelse i

Danmark. Konventionen gælder således fortsat mellem Danmark og de øv-

rige EU-lande. Rom I-forordningen finder anvendelse i de øvrige medlem-

slande. Overordnet set foreskriver Rom I-forordningen de samme lovvalgs-

regler vedrørende overdragelse af fordringer som Romkonventionen, med

den undtagelse, at aftalebestemt subrogation reguleres på samme måde som

overdragelse af en fordring og dermed ikke er underlagt en særlig lovvalgs-

regel.

5.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågælden-

des deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er

underlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

5.3. Dansk international privatret - det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 5.2 nævnte regler, er der ikke i Danmark fastsat

lovvalgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordrin-

ger. Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark regule-

res lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte

principper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og de-

res beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens og det kan derfor vanske-

ligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lovval-

get skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele antager,

at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte i

en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

6. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra c, jf. pkt. 1 ovenfor.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Forslaget er i perioden 16. april 2018 –14. maj 2018 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødeva-

rer, Magasinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, VP Securities AS, Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og

3 (Hi3G Denmark ApS).

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte, at lovvalgsreglerne for virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer fastsættes i en forord-

ning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne reguleres samlet i ho-

risontale retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering af lovvalgsregler i

videst muligt omfang undgås, hvilket er medvirkende til at skabe en klar ret-

stilstand. Det anses imidlertid for positivt, at anvendelsen af eksisterende

særlige lovvalgsregler på det finansielle område ikke berøres af forordnin-

gen. Forordningen vil skabe sikkerhed om, hvilke lovvalgsregler andre EU-

medlemslande skal anvende i forhold til virkningerne for tredjemand ved

overdragelse af fordringer med et grænseoverskridende element (det be-

mærkes, at Storbritannien og Irland i medfør af protokol 21 kan vælge, om

de vil omfattes af forordningen).

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget.

Der er dog punkter, hvor forordningsforslaget giver anledning til tvivl. Det

drejer sig f.eks. om, hvorvidt overdragerens opholdssted på ”tidspunktet for

de faktiske omstændigheder” altid vil være opholdsstedet på tidspunktet for

selve overdragelsen af fordringen. Herudover giver grænsen mellem forord-

ningsforslaget og Romkonventionens regulering af ejendomsretlige aspek-

ter anledning til tvivl. Regeringen vil arbejde for, at tvivlsspørgsmålene bli-

ver afklaret.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.