Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 258
Offentligt
1885338_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. marts 2018
Strafferetskontoret
Christian Nikolaj Søberg
2017-730-0092
669871
National strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring 2018-2021
Indledning
Hvidvask og terrorfinansiering er dybt skadeligt for samfundet. Forebyg-
gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er derfor et højt pri-
oriteret område for regeringen.
Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig en vigtig sam-
fundsopgave for såvel myndigheder som private aktører. Det er et område,
som kræver en vedvarende og intensiv indsats fra alle relevante aktører. Det
skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, som forsøger at
finde nye metoder og veje til hvidvask af midler, fra bl.a. skatteundgåelse
og -unddragelse, eller finansiering af terrorisme.
Det er vigtigt at bekæmpe hvidvask af ulovligt udbytte, da denne type kri-
minalitet gør det vanskeligt at identificere udbyttet af strafbare handlinger.
Derudover er det stødende for den almindelige retsopfattelse, at kriminelle
skal kunne nyde godt af udbytte, der er opnået gennem strafbare handlinger.
Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Negative kræfter fra ekstremistiske
miljøer udfordrer sikkerheden og sammenhængskraften i det danske sam-
fund. Det er i den forbindelse afgørende, at de retshåndhævende myndighe-
der er i stand til at sætte tidligt ind over for terrorfinansiering.
Kriminelles adgang til at udnytte det finansielle system til at sløre oprindel-
sen af udbytte fra strafbare lovovertrædelser, og dermed i sidste ende få
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
glæde af udbyttet, skal minimeres mest muligt. Det samme gælder for ad-
gangen til at finansiere terrorisme. Sker dette ikke, kan bl.a. tilliden til det
finansielle system lide alvorlig skade.
Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering har
gennem de seneste år været et væsentligt fokusområde i Danmark. Senest
indgik regeringen den 21. juni 2017 en bred politisk aftale om styrket indsats
mod hvidvask mv. i den finansielle sektor. Aftalepartierne blev bl.a. enige
om en række væsentlige skærpelser af sanktionerne for overtrædelse af reg-
lerne om hvidvask mv. og om at iværksætte udarbejdelsen af en samlet stra-
tegi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Endvidere vedtog et bredt flertal af Folketinget i juni 2017 en ny hvidvask-
lov. Med den nye hvidvasklov er der sket en ændring fra en mere regelba-
seret tilgang til en mere risikobaseret tilgang i forhold til rammerne for be-
kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dermed får myndigheder og
omfattede virksomheder og personer mulighed for at fokusere deres indsats
på områder med høj risiko. Herved bliver indsatsen mere effektiv og mere
målrettet.
De virksomheder og personer, der til dagligt håndterer pengeoverførsler og
andre finansielle transaktioner, er vigtige aktører i kampen mod hvidvask
og terrorfinansiering. Der påhviler dem et stort samfundsansvar med henblik
på at begrænse risikoen for, at de bliver udnyttet til hvidvask af ulovlige
midler eller terrorfinansiering.
Men også andre aktører er vigtige i kampen mod hvidvask og terrorfinan-
siering. Det gælder f.eks. advokater, revisorer og andre rådgivere, der bistår
virksomheder og enkeltpersoner i eksempelvis at oprette selskaber i udlan-
det eller i øvrigt etablere selskabskonstruktioner og andre økonomiske ar-
rangementer, og som skal være påpasselige med ikke derigennem at bistå i
gennemførelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ligeledes kan
spiludbydere være udsat for at blive misbrugt til hvidvask af ulovlige midler,
hvorfor der også påhviler dem et stort samfundsansvar for at begrænse
denne risiko.
Det er vigtigt, at de private aktører har kendskab til og forståelse for de risici,
som virksomhederne i de enkelte brancher kan blive udsat for, med henblik
på at forebygge hvidvask og terrorfinansiering i videst muligt omfang og
indberette det mistænkelige, når det forekommer.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
For at målrette og styrke den samlede myndighedsindsats fremlægges her-
med en samlet national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering. Strategien, der er udarbejdet under inddragelse af de private aktører,
skal sikre, at myndighedernes bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
sker på en så effektiv og transparent måde som muligt.
Samtidig spiller samarbejdet mellem myndigheder og de private aktører en
helt central rolle for en effektiv indsats på området. Med strategien under-
streges det, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en samfunds-
opgave, der kræver en fokuseret og fælles indsats fra såvel myndighederne
som private aktører.
Det overordnede formål med strategien er at minimere omfanget af hvidvask
af udbytte fra kriminalitet, herunder skatteundgåelse og -unddragelse, og af
terrorfinansiering. En samlet national hvidvask- og terrorfinansieringsstra-
tegi vil sikre, at den fælles indsats og løbende dialog fokuseres med henblik
på at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering fremadrettet.
Hvidvask- og terrorfinansieringsstrategien revideres i fornødent omfang i
takt med ændringer i kriminalitetsbilledet, der identificeres i de nationale
risikovurderinger.
I det følgende beskrives de enkelte fokusområder i den samlede nationale
hvidvask- og terrorfinansieringsstrategi, samt de aktiviteter, som er knyttet
til fokusområderne. Visse aktiviteter understøtter flere delmål.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
Indhold
1. Det tværgående myndighedssamarbejde ................................................. 5
2. Samarbejde med private aktører .............................................................. 7
3. Viden, statistik og analyse ....................................................................... 9
4. Tilsyn og retshåndhævelse .................................................................... 11
5. Internationalt samarbejde ..................................................................... 13
6. Forebyggelse og awareness ................................................................... 14
7. Effektive værktøjer, sanktioner mv. ...................................................... 16
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1. Det tværgående myndighedssamarbejde
Myndighedernes strategiske fokus og myndighedernes samar-
bejde, koordinering og vidensdeling er af helt central betydning
for at sikre en effektiv og målrettet indsats for at minimere omfan-
get af hvidvask og finansiering af terrorisme. Myndighederne har
ikke udnyttet det fulde potentiale heraf. Derfor skal myndigheder-
nes hidtidige indsats på dette område styrkes.
Den styrkede indsats skal tage sit udgangspunkt i det formalise-
rede samarbejde i HvidvaskForum.
Med vedtagelsen af hvidvaskloven i juni 2017 er HvidvaskForum
blevet lovfæstet (hvidvasklovens § 74). Rammerne for samarbej-
det er dermed blevet styrket og muliggør en endnu højere effekti-
vitet. HvidvaskForum består af en række af de myndigheder, der
er involveret i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
HvidvaskForum har bl.a. til formål at sikre et effektivt og kon-
struktivt samarbejde mellem myndighederne i bekæmpelsen af
hvidvask og terrorfinansiering og at sikre koordinering og infor-
mationsudveksling mellem myndighederne.
Gennem HvidvaskForum skal myndighedernes indsats styrkes.
Desuden skal gennemførelsen af nationale og internationale for-
pligtelser understøttes, og effektiviteten af iværksatte foranstalt-
ninger vurderes.
Med vedtagelsen af hvidvaskloven indførtes også grundlaget for
en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en risikobaseret
tilgang til bekæmpelse af hvidvask- og terrorfinansiering hos både
myndigheder og omfattede virksomheder og personer.
Udarbejdelse af nationale risikovurderinger indgår som et helt
centralt værktøj for en risikobaseret indsats mod hvidvask og ter-
rorfinansiering blandt såvel myndigheder og private aktører.
Der skal være en tæt koordinering af myndighedernes arbejde
både i relation til udarbejdelsen af nationale risikovurderinger så-
vel som i generelle foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0006.png
terrorfinansiering. Dette vil bidrage til en fælles indsigt i og risi-
kobaseret forståelse for, hvor hvidvask og terrorfinansiering kan
forekomme.
Aktiviteter:
Samarbejdsaftalen om HvidvaskForum skal danne baggrund
for et tættere indbyrdes samarbejde og koordination mellem
myndighederne med henblik på at understøtte at bekæmpelse
af hvidvask og terrorfinansiering er effektivt forankret hos de
involverede myndigheder. I lyset af vedtagelsen af hvidvasklo-
ven i juni 2017 og den nationale strategi på området skal Hvid-
vaskForum vurdere, om aftalen skal ajourføres.
Informationsudveksling myndighederne imellem styrkes. I
HvidvaskForum drøftes således både tværgående som myndig-
hedsspecifikke initiativer, og analyser og vurderinger af bl.a.
kriminelle trends og højrisiko-sektorer deles. I regi af Hvid-
vaskForum vurderer de deltagende myndigheder, om der i dag
er tilstrækkelig adgang til effektiv informationsudveksling
myndighederne imellem. Undersøgelsen skal i givet fald
munde ud i forslag til, hvordan der kan opnås effektiv informa-
tionsudveksling.
Koordination med hensyn til udarbejdelse af nationale risiko-
vurderinger skal ske i HvidvaskForum, jf. hvidvasklovens § 74,
hvor processerne for udarbejdelse af de enkelte nationale risi-
kovurderinger i fornødent omfang fastlægges mellem de invol-
verede myndigheder.
Når der foreligger internationale risikovurderinger, herunder
EU's supranationale risikovurderinger og risikovurderinger fra
FATF og IMF, skal disse drøftes i HvidvaskForum, med hen-
blik på, at de mest effektivt indarbejdes i de danske risikovur-
deringer såvel som de enkelte myndigheders arbejde.
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0007.png
2. Samarbejde med private aktører
De virksomheder og personer, der til dagligt håndterer eller bistår
deres kunder med finansielle transaktioner eller rådgivning herom,
er vigtige aktører i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.
Der påhviler således de private aktører et stort samfundsansvar.
En styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering kan således
ikke varetages af myndighederne alene. Myndigheder og de pri-
vate aktører bør derfor gensidigt understøtte hinandens indsats.
Myndighederne skal drage fordel af den erfaring, der er opbygget
i relevante brancher. Samtidig skal virksomhederne i videst muligt
omfang nyde godt af de erfaringer, som myndighederne har op-
nået. Myndighederne skal derfor sætte mere ind for at vejlede og
holde kontakt til virksomhederne. Dialogen mellem virksomhe-
derne og myndighederne om såvel hvidvaskreglerne som konkrete
risici skal derfor styrkes.
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en fælles opgave,
og kun i fællesskab sikres en effektiv indsats mod kriminelle, der
forsøger at misbruge systemet. Samarbejdet myndighederne og
private aktører imellem bør afspejle dette.
Aktiviteter:
Der skal afholdes et årligt seminar med repræsentanter for de
finansielle virksomheder og andre private aktører. På seminaret
skal deltagerne bl.a. drøfte status på risikovurderingerne for
hvidvask og terrorfinansiering. Temaerne kan ændre sig fra år
til år med henblik på, at seminaret kan være så aktuelt som mu-
ligt. Seminaret arrangeres af Finanstilsynet under medvirken af
bl.a. SØIK, Rigspolitiet, PET, Spillemyndigheden og SKAT.
Myndighederne skal i relevant omfang udveksle information
om trends mv. på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet med
de private aktører, ligesom myndighederne løbende vil orien-
tere de private aktører om eksempler på hvidvask og terrorfi-
nansiering. Med henblik herpå nedsættes et nyt forum kaldet
HvidvaskForum+, der arrangeres af Finanstilsynet, hvor pri-
vate aktører løbende kan drøfte problemstillinger og erfaringer
med myndighederne, der deltager i HvidvaskForum. Der bør
som udgangspunkt afholdes mindst et møde om året.
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
De retshåndhævende myndigheder skal vurdere, om der er be-
hov for oprettelse af en stående arbejdsgruppe, hvor konkrete
efterforskningssager bl.a. kan drøftes med udvalgte private ak-
tører, samt hvorvidt dette kan indeholdes inden for gældende
lovgivningsramme.
Hvidvasksekretariatet skal sikre effektiv feedback til de private
aktører. Der udsendes bl.a. kvartalsanalyser om Hvidvaskse-
kretariatets aktiviteter. Analyserne sendes til tilsynsmyndighe-
derne og private aktører i relevant omfang.
Den private sektor, herunder særligt relevante brancheforenin-
ger, opfordres til at understøtte indsatsen mod hvidvask- og ter-
rorfinansiering i videst muligt omfang, herunder ved aktivt at
udbrede opmærksomhed omkring risikofaktorer branchefor-
eningerne imellem. Samtidig vil myndighederne understøtte
den private sektor ved at deltage i arrangementer i regi af de
berørte brancheorganisationer med fokus på awareness vedrø-
rende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering.
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
3. Viden, statistik og analyse
Hvidvask- og terrorfinansieringstransaktioner kan være meget for-
skellige. Karakteristisk for mange typer hvidvasktransaktioner er
dog, at formålet er at få kriminelt udbytte til at se lovligt ud. Hvid-
vask kan typisk opdeles i tre faser:
1.
Anbringelse:
Det ulovlige udbytte anbringes. Det kan f.eks.
være i det finansielle system.
2.
Sløring:
Det ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Det kan
f.eks. ske gennem (finansielle) transaktioner eller sindrige sel-
skabskonstruktioner m.v.
3.
Anvendelse:
Det ulovlige udbytte tilbageføres til gerningsman-
den. Det kan f.eks. være tilbageførsel i en form, hvor udbyttet er
ændret til midler eller aktiver, der ser ud til at være lovlige.
Viden om, hvor og hvordan hvidvask og terrorfinansiering kan fo-
regå, herunder på baggrund af nationale risikovurdering, data og
statistik om hvidvask og terrorfinansiering, medvirker til at sikre
en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering. Denne viden skal bl.a. bruges til at prioritere tilsyns-
indsatsen i tråd med FATF’s anbefaling om et risikobaseret tilsyn.
Tilsynsmyndighederne skal bl.a. opnå denne viden gennem sam-
arbejde med politiet, SØIK og PET.
Virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, skal
anvende de nationale risikovurderinger samt den supranationale
risikovurdering, som skal udarbejdes af Europa-Kommissionen,
til at identificere risici i deres forretningsmodeller. Risikovurde-
ringer vedrørende hvidvask og terrorfinansiering er derfor afgø-
rende elementer til understøttelse af tilstrækkelig viden om hvid-
vask og terrorfinansiering hos såvel myndighederne som private
aktører.
De nationale risikovurderinger skal derfor tage højde for ændrin-
ger i kriminalitetsbilledet. Til dette formål skal brancheorganisati-
onerne inddrages i identificeringen.
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0010.png
Aktiviteter:
De efterforskende myndigheder skal bl.a. som led i øget feed-
back til Hvidvasksekretariatet dele erfaringer om hvidvaskme-
toder og -risici med Hvidvasksekretariatet til medinddragelse i
Hvidvasksekretariatets analyser med henblik på øget fokus og
opmærksomhed på nye tendenser.
Der skal sikres effektiv feedback mellem Hvidvasksekretariatet
og øvrige myndigheder og relevante brancher på hvidvask- og
terrorfinansieringsområdet.
De nationale risikovurderinger og øvrige analytiske redskaber
bør udbredes til brancheforeningerne i videst muligt omfang.
Alle involverede myndigheder har et ansvar for at sikre videns-
deling inden for deres respektive myndighedsområde, herunder
med den private sektor. Det skal drøftes i bl.a. HvidvaskFo-
rum+, hvordan vidensdelingen kan effektiviseres.
Myndigheder skal løbende vurdere, om anvendelsen af analy-
tiske værktøjer mv. på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet
kan styrkes. Myndighederne skal i forhold til tekniske analyse-
værktøjer mv. have et særligt fokus på, om samarbejdet med de
private aktører kan styrkes.
Indførelsen af en selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffelo-
ven, jf. nedenfor under afsnit 7, styrker datagrundlaget vedrø-
rende efterforskning og retsforfølgning af hvidvask.
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0011.png
4. Tilsyn og retshåndhævelse
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal – hvis
mistanke om tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro-
risme ikke kan afkræftes – foretage underretning til Hvidvaskse-
kretariatet (SØIK), jf. hvidvasklovens § 26.
Underretninger vedrørende mistanke om hvidvask eller terrorfi-
nansiering sendes til Hvidvasksekretariatet. Hvidvasksekretariatet
modtager, analyserer og videregiver i relevant omfang oplysnin-
ger fra de modtagne underretninger til politikredse eller andre
myndigheder.
Efterforskning og retshåndhævelse af hvidvask og terrorfinansie-
ringssager skal være effektiv, og efterretninger fra Hvidvasksekre-
tariatet skal i størst muligt omfang indgå i politiets efterforskning
af hvidvask- og terrorfinansiering såvel som øvrig kriminalitet,
herunder banderelateret kriminalitet.
Der skal være et effektivt og risikobaseret tilsyn med virksomhe-
ders overholdelse af reglerne om forebyggelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering. Med et risikobaseret tilsyn skal myndighederne
foretage en vurdering af, hvor risikoen for hvidvask og terrorfi-
nansiering er størst og indrette tilsynet i overensstemmelse her-
med.
Aktiviteter:
Alle relevante myndigheder skal løbende vurdere, om de har
tilstrækkelige redskaber til at håndtere modtagne oplysninger,
underretninger, efterretninger mv. i relation til hvidvask og ter-
rorfinansiering.
Der pågår løbende overvejelser om forbedringer og effektivise-
ring i forhold til samarbejdet mellem PET og SØIK (Hvidvask-
sekretariatet) med henblik på at styrke tilrettelæggelsen af kva-
litativ og systematisk informationsudveksling mellem PET og
SØIK i relation til finansiering af terrorisme.
Myndighederne skal medvirke til at sikre, at virksomheder og
personer omfattet af hvidvaskloven ved, hvornår der skal ske
underretning til Hvidvasksekretariatet (www.hvidvask.dk), jf.
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
hvidvasklovens § 26. Dette vil bl.a. ske ved Finanstilsynets ud-
arbejdelse af en ny vejledning til hvidvaskloven (som udarbej-
des af Finanstilsynet), ved deltagelse i seminarer og ved at
myndighederne i fornødent omfang vejleder på tilsyn og gen-
nem andre informationskanaler.
Der skal føres et effektivt og risikobaseret tilsyn med de virk-
somheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Tilsynsmyndighe-
derne skal årligt foretage risikovurderinger af virksomhederne
og udføre tilsynet på baggrund heraf. Der skal lægges mest
vægt på at undersøge de virksomheder, der vurderes at have en
stor risiko for ikke at overholde reglerne, og de virksomheder,
der på grund af deres forretningsmodel er mest udsat for at blive
misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Tilsynet skal imid-
lertid også være forebyggende således, at alle typer af virksom-
heder bliver undersøgt. Tilsynsmyndighederne skal inden for
deres tavshedspligt tilstræbe at være åbne med deres konklusi-
oner, eventuelt i generaliseret form, med henblik på, at andre
virksomheder kan drage erfaring heraf.
12
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0013.png
5. Internationalt samarbejde
Hvidvask og terrorfinansiering kan udføres af både enkeltpersoner
og som led i organiseret kriminalitet. Det kan foregå lokalt eller
ske som led i et større netværk på tværs af grænser. Hvidvask og
terrorfinansiering vil bl.a. kunne foretages ved at forsøge udnytte
de frie kapitalbevægelser, den frie udveksling af finansielle tjene-
steydelser samt den frie etableringsret inden for EU.
Danmark indgår mere aktivt i det internationale samarbejde om
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i såvel FATF, Eu-
roparådet og EU
1
. Den styrkede koordination af myndighedssam-
arbejdet skal også udmønte sig i forhold til koordinationen af Dan-
marks deltagelse i internationale fora.
Et aktivt og koordineret myndighedssamarbejde i forhold til Dan-
marks deltagelse i det internationale arbejde bør tillige have for at
bibringe størst mulig nytteværdi for myndighedernes nationale
indsats og dermed medvirke til at understøtte en effektiv myndig-
hedsindsats.
Aktiviteter:
HvidvaskForum skal i højere grad anvendes til at drøfte Dan-
marks indsats og holdning i relevante internationale fora.
HvidvaskForum skal danne rammen for koordinering af afrap-
porteringer til og fra relevante internationale fora (FATF og
EU). Således drøftes bl.a. implementering af relevante inter-
nationale standarder og anbefalinger i HvidvaskForum.
Det tværgående myndighedssamarbejde skal styrkes i forhold
til det internationale arbejde på hvidvask- og terrorfinansie-
ringsområdet, herunder i forbindelse med internationale eva-
lueringer af Danmark.
Der skal foretages en formaliseret opfølgning på anbefalinger
fra FATF og andre relevante organisationer. Koordination of
sådanne opfølgningsprocesser forankres i Finanstilsynet med
inddragelse af relevante myndigheder.
1
Danmark deltager dog ikke i EU-samarbejde omfattet af det danske retsforbehold.
13
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0014.png
6. Forebyggelse og awareness
Det er vigtigt, at der løbende er opmærksomhed på nye tendenser
med henblik på at udvikle og tilpasse forebyggelsesindsatsen
blandt såvel myndigheder som private aktører. Forebyggelse af
hvidvask og terrorfinansiering kan ske på forskellige niveauer og
ved forskelligartede indsatser. Det er nødvendigt, at alle relevante
aktører i forebyggelsesindsatsen har den rette viden og de rette
redskaber til at håndtere udfordringerne med hvidvask og terrorfi-
nansiering. Det er i den forbindelse afgørende, at de private aktø-
rer har kendskab til og forståelse for de risici, der findes inden for
enkelte brancher. Derfor er det styrkede samarbejde mellem myn-
dighederne samt mellem myndigheder og private aktører et cen-
tralt element i en styrket indsats.
Den eksisterende forebyggelsesindsats på området skal styrkes
ved udbredelse af viden om og kendskab til hvidvask og terrorfi-
nansiering.
Alle myndigheder og private aktører på området skal have kend-
skab til hvidvask- og terrorfinansieringsstrategien og aktuelle na-
tionale risikovurderinger, herunder den afgørende betydning af ef-
fektive forebyggelsestiltag på området.
Aktiviteter:
I HvidvaskForum drøftes det løbende, hvad myndighederne så-
vel som virksomhederne skal være opmærksomme på, når det
kommer til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, samt
hvorledes erfaringerne bedst formidles til de private aktører.
Den forebyggende indsats drøftes i HvidvaskForum og Hvid-
vaskForum+ med henblik på at opnå en mere systematisk og
effektiv indsats.
Myndighederne skal medvirke til at sikre, at de private aktører
på området har kendskab til de nationale strategier og risiko-
vurderinger, og at de private aktører i videst mulige omfang har
kendskab til og forståelse for de risici, der findes inden for en-
kelte brancher. I HvidvaskForum+ drøftes forebyggelses- og
14
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
awareness-indsatsen med de relevante private aktører, og myn-
dighederne afholder i relevant omfang informations- og ”brain-
storm”-møder med de private aktører.
Med udgangspunkt i de nationale risikovurderinger iværksæt-
tes løbende relevante forebyggelsesforanstaltninger over for de
private aktører på området. Myndighederne kan bl.a. tilbyde at
afholde sektor-specifikke awareness-seminarer om hvidvask-
og terrorfinansiering, hvor både private aktører og andre myn-
digheder kan deltage, ligesom myndighederne generelt og sær-
ligt i HvidvaskForum+ skal tage initiativ til at informere om
hvidvask og terrorfinansiering, herunder hvordan bekæmpelsen
heraf kan ske effektivt og proportionalt.
Tilsynsmyndighederne vil støtte de private aktørers udarbej-
delse af pjecer og andet awareness-relateret materiale, som er
målrettet en bestemt branche eller borgere inden for et bestemt
område, ligesom de private aktører opfordres til at udarbejde
sådant materiale.
15
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
1885338_0016.png
7. Effektive værktøjer, sanktioner mv.
Myndighederne har gennem flere år haft fokus på sager om hvid-
vask og terrorfinansiering. Det stærke fokus på hvidvask- og ter-
rorfinansieringsområdet bør ikke kun fastholdes, men også styrkes
ved de aktiviteter, som er fastsat i nærværende strategi, og ved at
det løbende vurderes om eksisterende værktøjer er tilstrækkelige
og sanktioner passende.
Det er afgørende, at myndighederne har de nødvendige redskaber
med henblik på forebyggelse, afværgelse og efterforskning af ter-
rorisme. Det er vigtigt løbende at vurdere, om politiet og efterret-
ningstjenesterne (PET og Hvidvasksekretariatet) har de rette red-
skaber til f.eks. indhentelse af efterretningsmæssige oplysninger
og efterforskning og strafforfølgning i konkrete sager. Det er sam-
tidig vigtigt, at der i forbindelse med nye initiativer på terrorom-
rådet sikres den rigtige balance mellem sikkerhed og retssikker-
hed.
De private aktører spiller en vigtig samfundsmæssig rolle i be-
kæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Der er derfor vigtigt,
at de private aktører får mere vejledning og støtte i deres indsats
på området.
Med den nye hvidvasklov er der sket en ændring fra en mere re-
gelbaseret tilgang til en mere risikobaseret tilgang. Vejledning af
de private aktører på området skal derfor styrkes med henblik på
at sikre en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en risiko-
baseret tilgang og med henblik på at fokusere den samlede indsats
i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansie-
ring.
Der skal være effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og har en afskrækkende effekt.
Aktiviteter:
Hvidvask er i dag omfattet af straffelovens bestemmelse om
hæleri. Der indføres en selvstændig hvidvaskbestemmelse i
straffeloven med det formål at styrke den strafferetlige indsats
mod hvidvask. Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager
16
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Justitsministeriets udkast til national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021
sigte på hvidvask af penge, både når det direkte udbytte af før-
forbrydelsen er penge, og når et udbytte i andet end penge er
blevet omsat til penge, som derefter hvidvaskes.
Strafferammen for hvidvask af særligt grov beskaffenhed for-
højes fra 6 år til 8 års fængsel for derved at sikre, at domstolene
har råderum til at udmåle den nødvendige hårde straf også i de
allergroveste tilfælde af hvidvask.
Der udformes et bødekatalog, der skal vejlede domstolene og
understøtte en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af
hvidvaskloven.
Der indføres bestemmelser i relevant lovgivning, der sikrer, at
Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse ved sær-
lige grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Det skal sik-
res, at det er muligt, at fratage revisorer deres tilladelse ved
grove eller gentagne overtrædelser af hvidvasklovgivningen.
EU-regler og relevante internationale standarder skal imple-
menteres effektivt. Det gælder bl.a. den kommende implemen-
tering af revisionen af 4. hvidvaskdirektiv, der vil blive gen-
nemført i næste folketingssamling (2018/19).
Myndighederne skal – under inddragelse af private aktører
(f.eks. via HvidvaskForum+) – sikre, at der løbende tages stil-
ling til effektiviteten og proportionaliteten af den eksisterende
indsats og lovgivning, herunder sanktioner mv., ligesom myn-
dighederne løbende bør overveje eventuelle yderligere tiltag og
værktøjer, der kan styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfi-
nansiering.
Finanstilsynet udarbejder en ny vejledning til hvidvaskloven
med henblik på bl.a. at styrke forståelsen for reglerne om fore-
byggelse af hvidvask og terrorfinansiering og den risikobase-
rede tilgang, de er udtryk for.
Med henblik på at styrke effektiviteten af Danmarks beslaglæg-
gelsesregime, udarbejdes der retningslinjer for beslaglæggelse.
17