REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 257
Offentligt

Årlig redegørelse

2 0 17

Politiets efterretningstjeneste

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Årlig redegørelse

2 0 17

Politiets efterretningstjeneste

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

forord

Det er PET’s opgave som national efterretnings- og sik-

kerhedstjeneste at identificere, forebygge og imødegå

trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det

danske samfund. Den globale udvikling samt forholdene

i Europa og vores nabolande påvirker truslen her i landet.

Terrortruslen mod Danmark var alvorlig samtidig med, at

truslen fra spionage mod Danmark og danske interesser

også prægede arbejdet i 2017.

PET arbejder løbende med at tilpasse tjenesten til at

håndtere ændringer i trusselsbilledet og nye opgaver.

PET har en klar vision, og der er med udgangspunkt i

trusselsbilledet fastsat en strategisk retning. PET skal

fortsat være en analytisk baseret efterretnings- og sik-

kerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og ope-

rationsparathed.

Et væsentligt element i at styrke operationsparatheden

har været idriftsættelse af det døgnbemandede Situati-

ons- og Operationscenter (SIOC) den 1. marts 2017. PET

SIOC har i høj grad understreget nødvendigheden af tje-

nestens fortsatte udvikling, og det er en afgørende faktor

i forhold til at reducere responstiden ved større hændel-

ser i tæt samarbejde med det øvrige politi og andre rele-

vante myndigheder. Idriftsættelsen af SIOC har medført

et behov for udarbejdelse og gentænkning af den opera-

tive styringskæde, der skal bidrage til en endnu stærkere

styring og sammenhængskraft i forhold til både opgaver

og ansvarsområder i hele PET.

Det har i 2017 været nødvendigt at prioritere en yderli-

gere styrkelse af kontraspionageindsatsen med henblik

på at imødegå det øgede trussels- og aktivitetsniveau fra

fremmede stater mod Danmark og det danske rigsfæl-

lesskab.

Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering har også

i 2017 været højt prioriteret, og der er blevet arbejdet på

at realisere regeringens handlingsplan fra oktober 2016,

herunder etablering af et partnerskab med en række

myndigheder og institutioner mod onlineradikalisering,

som har til formål at styrke børn og unges modstands-

dygtighed mod rekruttering og ekstremistiske budska-

ber, særligt på internettet.

I 2017 har der endvidere været fokus på andre indsatsom-

råder, der blandt andet udspringer af det arbejde, der er

gennemført i 2016. Der er således fokus på transformati-

onen til en mere datadreven operativ opgaveløsning og

en bedre IT-understøttelse. Dette arbejde forudsætter,

at der løbende arbejdes med at forbedre datakvaliteten.

Det er eksempelvis af væsentlig betydning for PET’s ker-

neforretning, at personoplysninger, i lighed med øvrige

relevante oplysninger, lagres hurtigt og korrekt og med

den fornødne sikkerhed. Det er endvidere af væsentlig

betydning for PET’s omdømme og omverdenens tillid, at

PET overholder reglerne om behandling af personoplys-

ninger.

Den fortsatte udvikling af organisationen forudsætter, at

PET har de rigtige kompetencer på både leder- og med-

arbejderniveau, og der er i 2017 udviklet et nyt lederre-

krutteringskoncept samtidig med, at der har været fokus

på at udvikle kompetencerne hos de eksisterende med-

arbejdere.

Det er nødvendigt for at varetage PET’s opgaver effektivt,

at store dele af virksomheden er underlagt fortrolighed.

Årlig redegørelse 2017 giver dog forhåbentligt et indblik

i, hvordan efterretningstjenesten arbejder, og hvad der

har været de overordnede operative prioriteringer og for-

retningsmæssige fokusområder.

God læselyst

Finn Borch Andersen

Chef for Politiets Efterretningstjeneste

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

indHold

FORORD

PET’S ORGANISATION

PET’S MISSION OG VISION

VURDERINGEN AF TRUSLEN MOD DANMARK 2017

PET’S STRATEGISKE RETNING 2017

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER 2017

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

SIKKERHEDSOPGAVER

EFTERRETNINGSARBEJDE

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

RAMMEN FOR PET’S ARBEJDE - PET’S LOVBESTEMTE OPGAVER OG BEVILLING

PET-STRAFFESAGER I 2017 - RETSFORFØLGELSE PÅ TERROROMRÅDET I 2017

PRODUKTER

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Pet’s orgAnisAtion

PET har siden 1. marts 2017 været inddelt i fem afdelinger. PET´s direktion bestod herefter af chefen for PET, den ope-

rative chef samt cheferne for alle afdelingerne

Chef for PET

Finn Borch Andersen

Direktionssekretariat

Center for

Terroranalyse

Operativ chef

Chefpolitiinspektør

Flemming Drejer

Forebyggende Afdeling

Afdelingschef

Henrik B. Hansen

Efterretningsafdeling

Afdelingschef

Morten Vogelius

Sikkerhedsafdeling

Afdelingschef

U e U. Nielsen

Juridisk Afdeling

Afdelingschef

Karin D. Thostrup

Stabsafdeling

Afdelingschef

Anne H. Niebuhr

Figur 1:

PET’s organisation

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Pet’s Mission og Vision

Som landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s mission at identificere, forebyg-

ge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Truslerne mod

det danske samfund udgøres først og fremmest af terrorisme, politisk ekstremisme og spionage. Trusler-

ne er både rettet mod mål inden for landets grænser og mod danskere og danske interesser i udlandet.

For bedst at varetage sin opgave er det PET’s vision, at tjenesten både skal være en analytisk baseret

efterretnings- og sikkerhedstjeneste og besidde en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

For at styrke PET’s evne til at forudse, identificere og håndtere trusler, herunder terrortruslen mod Dan-

mark, har PET i de seneste år styrket organisationens analysekraft og efterretningsmetode. Her bidrager

Center for Terroranalyse (CTA) med analyser og vurderinger af terrortruslen mod Danmark og mod dan-

ske interesser i udlandet. Disse analyser er med til at sætte rammen for PET’s arbejde.

Endvidere har PET arbejdet på at styrke operationsstyringen, operationskapaciteten og samarbejdet

mellem myndighederne vedrørende dels indsatsen mod radikalisering, dels den politimæssige indsats

i krydsfeltet mellem bander og militant islamistiske grupper. Ibrugtagningen af PET’s Situations- og

Operationscenter (SIOC) har endvidere været helt afgørende for at styrke operationsparatheden med

henblik på at reducere responstiden ved større hændelser.

En forudsætning for, at PET kan varetage sine opgaver effektivt, er hensynet til fortrolighed, som er

påkrævet for store dele af PET’s virksomhed. Fortroligheden er særligt påkrævet, når det gælder PET’s

samarbejde med partnere, arbejdsmetoder, kapaciteter, konkrete operationer og kilder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

VUrderingen Af trUslen Mod dAnMArK

2017

Terrortruslen

Center for Terroranalyse (CTA)

har ansvar for at vurdere terrortruslen mod Danmark og mod danske

interesser i udlandet. CTA’s trusselsvurdering er med til at sætte rammen for PET’s arbejde og bidrager

til den øvrige danske efterretnings-, sikkerheds- og beredskabsmæssige indsats mod terror.

CTA vurderede i den offentlige vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) i februar 2017, at terror-

truslen mod Danmark var alvorlig. Det betyder, at der er personer, der har intention om og kapacitet til at

begå terrorangreb i Danmark. Samtidig blev det vurderet, at risikoen for at blive offer for et terroranslag

i Danmark var begrænset. Det skyldes ikke mindst de modforanstaltninger, der er iværksat mod terror.

Truslen fra militant islamisme

I 2017 kom terrortruslen i første række fra militant islamisme. Her var konflikten i Syrien/Irak og grup-

pen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), fortsat centrale faktorer. Den militære indsats betød, at IS mistede

både kampkraft og kontrol over territorium. Det reducerede IS’ kapacitet til at kunne dirigere større,

komplekse angreb i Vesten og til at rekruttere fremmedkrigere. IS kunne dog fortsat både dirigere og

understøtte angreb i Vesten, ligesom gruppens propaganda inspirerede personer og grupper i Vesten til

at begå terror. Også al-Qaida (AQ) viste fortsat intention om at angribe Vesten. Antallet af gennemførte

angreb i Vesten fra militante islamister steg i 2017 i forhold til året før.

Udviklingen påvirkede også truslen fra militante islamister i Danmark. Meget få personer rejste fra Dan-

mark til konfliktzonen i Syrien/Irak i 2017. Samtidig vurderede CTA, at de militære tilbageslag for IS kun-

ne betyde, at flere fremmedkrigere ville vende hjem. Selvom det vurderedes, at kun en mindre del af de

udrejste ville kunne forlade konfliktzonen, kunne selv et lille antal hjemvendte udgøre en terrortrussel

imod Danmark.

Uagtet situationen for IS i Syrien/Irak vurderede CTA, at militant islamistisk ideologi og propaganda

ville have en vedvarende betydning for trusselsbilledet som følge af den radikaliserende effekt, den

kan have. CTA vurderede, at der fortsat udgik en terrortrussel fra personer med tilknytning til islamis-

tiske miljøer i Danmark. Disse motiveredes af en opfattelse af, at islam er under angreb fra Vesten, og

at Danmark er et legitimt mål som følge af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder

deltagelsen i den internationale koalition mod IS, samt opfattede krænkelser af islam.

CTA vurderede, at der er personer og grupper i islamistiske miljøer i Danmark, der aktivt søgte at frem-

me en militant islamistisk dagsorden, bl.a. ved udbredelse af propaganda, radikalisering og rekruttering

af nye personer til miljøet. Kvinder spillede en aktiv og selvstændig rolle i islamistiske miljøer i Danmark.

Opbakningen til IS i islamistiske miljøer i Danmark var dog mindre udtalt end tidligere. AQ har været

overskygget af IS, men har stadig opbakning blandt personer i Danmark.

CTA vurderede herudover, at der blandt flygtninge og migranter, som er ankommet til Europa og Dan-

mark, kunne være personer, der kunne udgøre en terrortrussel, enten som følge af direkte forbindelse til

1 CTA er et fusionscenter, der består af en mindre stab og ca. 15 medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Politiets Efterretnings-

tjeneste (PET), Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen, der tilknyttes centeret på rotationsbasis.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

militant islamistiske grupper i udlandet eller som følge af radikalisering. En sådan trussel mod Danmark

kunne tillige udgå fra flygtninge og migranter, der opholdt sig i andre lande end Danmark.

CTA vurderede, at simple angreb med lettilgængelige midler og kort planlægning var den mest sand-

synlige form for terrorangreb i Danmark i 2017. Opfordringer i militant islamistisk propaganda øge-

de terrortruslen mod ubeskyttede civile mål, herunder steder, hvor mange mennesker er samlet, samt

transportinfrastruktur.

Foruden truslen rettet mod mål i Danmark vurderede CTA, at der også i 2017 var en terrortrussel mod

danske interesser i udlandet. Det gjaldt især i lande eller regioner, hvor personer og grupper havde er-

klæret loyalitet over for IS eller AQ. Hertil kom, at militante islamister i udlandet kunne øge deres fokus

på at udføre angreb mod vestlige, herunder danske, mål i udlandet, i takt med at det er blevet sværere

at komme til Europa. Indflydelsen fra militant islamistiske grupper med tilknytning til IS eller AQ var

stigende i en række lande i Asien, herunder Filippinerne, Indonesien og Bangladesh.

Andre terrortrusler

Blandt højre- og venstreekstremistiske miljøer i Europa blev der i 2017 vist vilje til voldsanvendelse. Der

har siden 2015 været en række tilfælde af angreb, trusler og vold mod bl.a. flygtninge, asylcentre, religi-

øse mindretal og politiske modstandere, begået af personer med højreekstreme sympatier.

CTA vurderede, at der er venstre- og højreekstremistiske miljøer i Danmark, der er parate til at anvende

vold for at fremme deres dagsorden. CTA vurderede, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer

i Danmark fortsat var begrænset, men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme blev

øget i løbet af 2017.

Sociale medier blev i stigende grad anvendt til at fremsætte truende og fjendtlige bemærkninger, her-

under over for offentlige personer, og til at sprede rygter og falske nyheder. Mens hovedparten af disse

ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlægning, vurderede CTA, at sådanne tilkendegivelser kunne

påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der har karakter af

terror.

Truslen fra statslige aktører – spionage, påvirkningskampagner og proliferation

Spionage

Spionage forstås som den aktivitet, hvorved der indhentes eller videregives information om forhold,

som af hensyn til den danske stats eller det danske samfunds interesser skal holdes hemmelige, jf. straf-

felovens kapitel 12, §§ 107-109. Det forstås også som spionage, hvis man røber eller videregiver infor-

mation om regeringens fortrolige forhandlinger, drøftelser eller beslutninger i sager, der har betydning

for statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater, eller hvis emnet vedrører væsentlige

samfundsøkonomiske interesser over for udlandet. PET’s kontraspionageindsats omfatter arbejdet med

at forebygge, efterforske og modvirke denne form for lovovertrædelser i Danmark og den øvrige del af

rigsfællesskabet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Spionageaktiviteter kan være rettet mod skiftende emner, afhængigt af de pågældende staters interes-

ser samt udviklingen i Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Eksempler kan være: dansk forsvars- og

sikkerhedspolitik, udenrigspolitik (fx vedrørende Rusland, Kina, Arktis, Østersøen, energi- og råstofpo-

litik, militære installationer, kritisk infrastruktur (fx energi, forsyning, IT og telefoni) og dansk økonomi.

Også Danmarks medlemskab, deltagelse og arbejde i diverse internationale sammenslutninger og sam-

arbejdsfora som fx EU, NATO, OSCE og Arktisk Råd er spionagemål.

Påvirkningskampagner

Påvirkningskampagner er en særlig form for undergravende statsinitieret virksomhed. Påvirkningskam-

pagner kan bestå af forskellige aktiviteter, der alle har til formål at påvirke opinionsdannelsen og den

politiske beslutningsproces i en retning, der tjener en given stats interesser.

Rusland gennemfører i dag målrettede påvirkningskampagner i Vesten

, og PET kan konstatere aktivi-

teter i Danmark, der er sammenlignelige med den udvikling, der ses i de øvrige lande i det nordisk-bal-

tiske område.

Proliferation

Proliferation forstås som ulovlig spredning af kemiske, biologiske, nukleare og radiologiske produkter,

der kan bruges til fremstilling af masseødelæggelsesvåben eller andre våbenprogrammer.

Både dansk og international lovgivning indeholder stramme bestemmelser for at forhindre ulovlig

spredning, og PET har, i samarbejde med andre nationale myndigheder, til opgave at sikre, at Danmark

og danske virksomheder overholder denne lovgivning.

Formålet med lovgivningen er at beskytte danske interesser og allierede imod truslen fra masseødelæg-

gelsesvåben, og det er således en klar dansk interesse, at Danmark og danske virksomheder overholder

lovgivningen.

Lovgivningen har til formål at forhindre udbredelsen af masseødelæggelsesvåben ved at forhindre en

række kritiske lande

og terrororganisationer i at importere visse typer af produkter og teknologi, der

kan anvendes til at fremstille masseødelæggelsesvåben og/eller deres fremføringsmidler. PET’s kontra-

proliferationsindsats omfatter arbejdet med aktivt at forebygge, efterforske og modvirke, at produkter

og teknologi, der kan anvendes til militære formål, når frem til kritiske slutbrugere.

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017. Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med ’kritiske lande’ menes lande, der udgør en trussel i proliferationssammenhæng, fordi de har eller mistænkes for at have og/eller udvikle

masseødelæggelsesvåben og/eller fremføringsmidler.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Pet’s s trAtegisKe retning 2017

PET lagde i slutningen af 2015, med udgangspunkt i trusselsbilledet, en flerårig strategi for perioden

2016-2019. Strategiens indsatsområder blev muliggjort af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndig-

heden for samme periode, hvor PET fik et betydeligt bevillingsløft. Initiativerne i flerårsaftalen udspring-

er hovedsageligt af de anbefalinger, der kom i kølvandet på evalueringen af myndighedernes indsats

forud for og under terrorangrebene i København i 2015.

Terrorangrebene i Paris i januar og København i februar 2015 medførte blandt andet, at den daværende

regering iværksatte et gennemsyn af de redskaber, som de danske myndigheder råder over, og PET var

i den forbindelse med til at vurdere, hvilke redskaber og ressourcer der er behov for set i forhold til ud-

viklingen i trusselsbilledet. Dette arbejde resulterede i 12 nye tiltag kaldet ”Et stærkt værn mod terror”

(fra februar 2015). Arbejdet med ”Et stærkt værn mod terror” blev videreført og muliggjort med flerårs-

aftalen. Initiativerne i flerårsaftalen er afspejlet i såvel PET’s strategi som i valget af indsatsområder for

2017.

Opsummering af flerårsaftalens initiativer med betydning for PET:

•

Styrkelse af PET’s kapacitet til personbeskyttelse, herunder livvagter

Etablering af døgnbemandet Situations- og Operationscenter (SIOC)

Styrkelse af PET’s operations- og efterretningskapacitet

Bedre og mere materiel til bevogtning, indsats og beskyttelse

Videreførelse af initiativerne fra ”Et stærkt værn mod terror”:

- En øget it- og analysekapacitet, herunder en moderne analyseplatform

- Udbygning af beredskabsindsats i politiet og PET

- Udvidelse af PET’s aktions- og livvagtsstyrker.

På baggrund af flerårsaftalens initiativer, trusselsbilledet, de strategiske efterretnings-prioriteter og

hvad PET opnåede i 2016, blev følgende overordnede strategiske indsatsområder fastlagt for 2017:

•

Idriftsættelse af PET’s Situations- og Operationscenter (SIOC), herunder etablering af en ny ope-

rativ styringskæde mv.

Udarbejdelse af operative strategier for udvalgte områder inklusive strategiske hensigter og

succeskriterier

Styrkelse af samarbejdet med det øvrige politi og relevante myndigheder

Styrkelse af samarbejdet med strategisk udvalgte udenlandske samarbejdspartnere

Styrkelse af en datadrevet operativ opgaveløsning og forbedret datakvalitet, herunder efter-

levelse af reglerne vedrørende korrekt lagring af personoplysninger.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

t VÆrgÅende AK tiViteter 2017

Idriftsættelse af PET’s Situations- og Operationscenter (SIOC)

PET SIOC blev taget i brug den 1. marts 2017. Situations- og Operationscenteret er en fysisk lokalitet og

et samlingspunkt, hvor PET samler informationer fra alle dele af organisationen og omverdenen for at

skabe et samlet situations- og efterretningsbillede. Det indgår i PET’s overblik over den nationale sikker-

hed, der skabes i tæt samarbejde med Rigspolitiets Nationale Situations- og Operationscenter (NSIOC)

samt øvrige samarbejdspartnere i ind- og udland.

SIOC er også et operationelt samlingspunkt, hvorfra PET´s egne operationer drives, og hvorfra større

uvarslede hændelser håndteres. PET har allerede gennemført en del operationer, hvor SIOC har vist sig

at være en uundværlig organisatorisk enhed, der kan håndtere den stadig større kompleksitet i PET´s

opgaveløsning. SIOC giver således bedre muligheder for at koordinere og styre håndteringen af infor-

mationer og operationer internt og for at understøtte opgaveløsningen i politikredsene og andre rele-

vante myndigheder, ligesom det har styrket organisationens evne til at kunne agere hurtigt og effektivt

på uvarslede hændelser og operationer. Idriftsættelsen af PET SIOC og NSIOC er en afgørende forud-

sætning for at kunne understøtte en øget operationsparathed og evnen til at håndtere og inddæmme

konsekvenserne af hændelser, særligt terrorhændelser.

PET SIOC er bemandet 24/7/365 og har yderligere kapacitet til hurtigt og præcist at skabe et samlet situ-

ationsbillede til brug for andre dele af det nationale krisestyringssystem samt iværksætte uopsættelige

sikkerhedstiltag, hvis situationen tilsiger det.

PET SIOC monitorerer, koordinerer og disponerer PET’s samlede aktiviteter for så vidt angår de operative

afdelinger i forhold til det aktuelle situations- og efterretningsbillede og i forhold til den daglige drift,

planlagte operationer og uvarslede hændelser.

Med etableringen af PET SIOC har der været behov for at udvikle og implementere klare strategiske

retninger og mål for operationerne, og der er derfor blevet udarbejdet nye operative strategier. Der er

derudover udarbejdet procedurer og arbejdsgange samt en ny operativ styringskæde med en entydig

og sammenhængende beslutningsstruktur med SIOC som omdrejningspunkt. Den operative styrings-

kæde beskriver rolle- og ansvarsfordeling, beslutningskompetencer, mødestruktur, en analy-tisk base-

ret beslutningsmodel og prioriteringskriterier. Der har endvidere været sat ind på udvikling af kompe-

tencer og den mentale parathed hos medarbejderne i SIOC og resten af PET. Der arbejdes i forlængelse

heraf med evaluering og læring som en integreret del af operationsstyringen, hvorved der hurtigt kan

afdækkes uregelmæssigheder og svagheder i det operative arbejde.

Alle informationer tilgår PET gennem Visitationscenteret, som er en af kernefunktionerne i SIOC. Visita-

tionscenteret har arbejdet med et koncept for farlighedsvurdering, som skal bidrage til en øget syste-

matik, gennemsigtighed og ensartethed i den måde, sager indledningsvist undersøges på. Konceptet

er inspireret af internationale erfaringer. Det skal i endnu højere grad systematisere og tydeliggøre de

efterforskningsmæssige skridt og overvejelser, der foretages i de enkelte sager for at nå frem til en vur-

dering af blandt andet farligheden og prioriteringen af sagerne. PET modtager mange tips og henven-

delser af varierende validitet og er dermed kontinuerligt nødt til at optimere screeningsmetoderne og

modellerne for farlighedsvurdering med henblik på en hurtig og smidig visitering af oplysningerne.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Der er således med idriftsættelsen af PET SIOC skabt en mere dynamisk og smidig kobling mellem det

strategiske, operative og taktiske niveau, herunder en styringskæde med et tydeligt fokus på koblingen

af PET’s forskelligartede og til tider meget komplekse opgaver.

Styrket samarbejde med politikredsene

Trusselsbilledet mod Danmark er komplekst og dynamisk, og især med hensyn til kontraterror- og kon-

traekstremismeindsatsen er et stærkt samarbejde med landets politikredse afgørende. PET har en ræk-

ke muligheder for at indhente informationer, og politikredsene er yderst vigtige samarbejdspartnere

i den sammenhæng. Politikredsenes informationer om dynamikker, tendenser og udviklinger i lokal-

miljøerne kan være afgørende for PET’s samlede billede af den nationale sikkerhed og i forhold til at

afdække potentielle terrortrusler.

For at styrke samarbejdet med politikredsene yderligere har PET i 2017 etableret et fast team og kon-

taktpunkt for samarbejde med politikredsene. Dette team kaldes i daglig tale kryds-team (skrives:

X-team). Grunden til, at det kaldes X-team, er, at teamets arbejde foregår i krydsfeltet mellem PET og

politikredsene og i et internt krydsfelt, hvor teamet dels koordinerer samarbejdet med politikredsene,

dels koordinerer internt på tværs af afdelingerne.

X-teamet håndterer ligeledes dele af det strategiske samarbejde mellem PET og politikredsenes øverste

ledelse samt det daglige operative samarbejde med kredsene, herunder særligt deres efterretnings- og

analyseenheder. PET’s strategiske ledelse har i 2017 besøgt politikredsenes strategiske ledelser med

henblik på dels at præsentere X-teamet, herunder formål, medarbejdere, ledelse, organisatorisk op-

hæng mv., dels at præsentere situations- og efterretningsbilledet, som PET ser det, for den enkelte po-

litikreds.

X-teamet skal sikre bedre koordination, samarbejde og informationsdeling samt opdyrke områder i

politikredsene af særlig interesse og afdække potentielle trusler for den nationale sikkerhed, såvel na-

tionalt som lokalt. X-teamet holder løbende politikredsene orienteret om områder, der vedrører radika-

lisering, ekstremisme og spionage med henblik på at sikre, at politiet i det daglige arbejde også er op-

mærksom på disse områder, hvilket er af stor betydning for politiets indsats og indsamling af relevante

informationer til PET.

Det styrkede samarbejde med politikredsene er af afgørende strategisk betydning for PET og vil være et

indsatsområde også i de kommende mange år.

Kontraspionageindsatsen

PET har yderligere styrket sin kontraspionageindsats i 2017 med henblik på at imødegå det øgede trus-

sels- og aktivitetsniveau fra fremmede staters spionage mod danske interesser.

PET har styrket samarbejdet med nationale samarbejdspartnere, herunder samarbejdet med relevante

myndigheder som Center for Cybersikkerhed (CFCS), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Udenrigs-

ministeriet. Denne styrkelse medvirkede til at imødekomme og understøtte såvel det interne som det

eksterne behov for efterretningsprodukter på spionageområdet og dannede udgangspunkt for, at PET i

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

2017 styrkede sin kapacitet i forhold til varsling af relevante myndigheder om igangværende spionage-

forsøg samt rådgivning om, hvordan disse imødegås.

I 2017 havde PET også fokus på at oparbejde kapacitet til at imødegå påvirkningskampagner. Påvirk-

ningskampagner er ikke et nyt fænomen, men metoderne og gennemslagskraften er forandret i for-

hold til tidligere tiders propaganda, idet for eksempel brugen af sociale medier og smartphones gør

det nemt at nå store befolkningsgrupper inden for kort tid

. Gennem påvirkning af befolkningen og

opinionsdannelsen søges der således en påvirkning af meningsdannere, embedsmænd, politikere og

andre, der vurderes at have indflydelse i forhold til en given dagsorden. Effekten kan være at kontrollere

mediedækning, neutralisere kritik eller påvirke policy på et givent område

, hvorved regeringens og

Folketingets politiske handlefrihed, og dermed Danmarks suverænitet, kan indskrænkes.

Regeringen nedsatte endvidere i september 2017 en tværministeriel taskforce til imødegåelse af påvirk-

ningsoperationer. Taskforcen består af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, FE og

PET og har til opgave at belyse området samt at koordinere den tværministerielle og nationale indsats.

Den danske regering har således inden for de sidste år både nationalt og internationalt (NATO, EU og

andre fora som NB8) arbejdet med at dæmme op for fremmede magters mulighed for at gennemføre

påvirkningskampagner.

Udvidelse af analytiske kapaciteter

PET har siden den nuværende strategiperiodes start været i gang med flere store anskaffelses- og im-

plementeringsprojekter vedrørende nye it-systemer, herunder en ny analyseplatform INTEL. Formålet

med disse systemer er at øge PET’s analysekapacitet. Det er forventningen, at anskaffelsen og den or-

ganisatoriske implementering af INTEL kommer til at give PET bedre muligheder for hurtigt at finde,

sammenkøre og visualisere data og viden. I løbet af 2017 har PET og Rigspolitiet gennemført implemen-

teringsfasen af første bølge af INTEL som forberedelse til planlagt idriftsættelse i 2018.

Med henblik på at fremtidssikre PET som en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste har

der i 2017 været fokus på at indlede en mere overordnet transformation fra den nuværende dokument-

drevne tilgang til en ny datadrevet tilgang. Dette skal ses i sammenhæng med, at efterretningstjenesten

i stigende omfang inddrager et større antal datakilder, hvorfor det ikke længere er realistisk at fastholde

tidstro viden i traditionelle produkter som for eksempel dokumenter, idet den manuelle opdatering af

informationer ikke kan følge med udviklingen af data.

Implementeringen af ovennævnte it-systemer, herunder særligt INTEL, udgør væsentlige – men ikke de

eneste – delelementer i transformationen til en datadrevet tilgang til det efterretningsmæssige arbejde.

Transformationen fordrer således blandt andet også justering af arbejdsprocedurer og -kulturer, hvorfor

den samlede transformation har et længere tidsperspektiv.

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017. Forsvarets Efterretningstjeneste.

Påvirkning af den danske stat eller det danske rigsfællesskab (via embedsmænd) forstået som almindelig diplomatisk meddelelse af en anden

stats synspunkt falder uden for denne type aktivitet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Fælles for disse aktiviteter og projekter er, at de medvirker til at skabe en konsolideret og sammenhæng-

ende understøttelse af PET´s behandling af data i forhold til at omsætte data til viden, der kan skabe

værdi i forhold til PET´s opgaveportefølje.

Fokus på informationssikkerhed

PET har som en følge af trusselsbilledet og det øgede aktivitetsniveau fra fremmede magter haft fokus

på informationssikkerhed som et særligt strategisk og tværgående indsatsområde i 2017. Det gælder i

forbindelse med PET’s rolle som national sikkerhedsmyndighed for så vidt både den interne sikkerhed

og den eksterne rådgivning og vejledning til offentlige myndigheder og private virksomheder.

I 2017 har der været stort fokus på PET’s informationssikkerhed ikke mindst i lyset af kritikken på området

fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Der er på den baggrund blandt andet igangsat udarbejdelse

af en række nye politikker med fokus på sikkerhedsadfærd for at løfte informationssikkerhedsniveauet,

herunder den generelle sikkerhedsbevidsthed hos alle medarbejdere (se nærmere herom i afsnittet om

”Korrekt lagring af oplysninger samt informationssikkerhed”).

I takt med den øgede digitalisering stiger risikoen for hackerangreb og it-kriminalitet i hele samfundet.

PET arbejder tæt sammen med FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) med henblik på at beskytte sam-

fundet mod cyberangreb og styrke informationssikkerheden i staten fremadrettet, da det generelt er

nødvendigt at skabe en helhedsorienteret rådgivning i forhold til området.

I foråret 2017 blev kurset Projekt Insider lanceret. Der har været mange sager, både i Danmark og i

udlandet, som illustrerer den trussel, som betroede medarbejdere kan udgøre gennem bevidste eller

ubevidste handlinger. Mange virksomheder oplever truslen fra insidere som meget nærværende, og

behovet for rådgivning ses hos mange som en del af den bredspektrede indsats mod beskyttelse af

kritiske værdier.

PET har også arbejdet på en awareness-kampagne om informationssikkerhed og sikkerhedsadfærd, der

planlægges udrullet i 2018.

Arbejdet med informationssikkerhed og øget robustgørelse af det danske samfund vil fortsætte de

kommende år.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTRE-

MISME OG RADIKALISERING

Der var i 2017 fortsat store krav til PET´s viden og evne til at opdage og imødegå radikalisering. Som i de

foregående år var den tidlige forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme således fortsat en

højt prioriteret opgave og et særskilt strategisk fokusområde for efterretningstjenesten.

Den radikaliseringsforebyggende indsats baserer sig i dansk kontekst på et bredt tværsektorielt sam-

arbejde, som involverer både lokale og nationale myndigheder, og forskellige typer af indsatser adres-

serer forskellige målgrupper. Den tværgående og helhedsorienterede tilgang afspejler samtidig, at eks-

tremisme og radikalisering ikke kun udgør et problem ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv (risiko for

terror mv.), men også har et bredere velfærdsmæssigt perspektiv (samfundets sammenhængskraft og

den enkeltes trivsel, udvikling og aktive medborgerskab). Der er således flere rationaler bag indsatsen

for at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Myndighedssamarbejdet er illustreret i nedenstående figur. Samarbejdet gør det muligt at behandle

radikaliseringssager fra nationalt til lokalt myndighedsniveau.

sikk er h ed

Justitsministeriet

tr ivsel

Udlændinge- Integrations-,

og Boligministeriet

n a ti o n a l t

Pet

siri

l ok a l t

ksp

Politi-

kredse

psp

ssp

Kom-

munerne

Figur 2: Den danske forebyggelsesmodel

Anvendte forkortelser i illustrationen af den danske forebyggelsesmodel:

SIRI: Styrelsen for International Rekruttering og Integration

SSP: Samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi

KSP: Samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi

PSP: Samarbejde mellem psykiatrien, sociale myndigheder og politi

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

PET´s forebyggende indsats mod radikalisering

PET har siden 2007 haft et Forebyggelsescenter, der danner rammen om PET´s forebyggende indsat-

ser mod voldelig ekstremisme og radikalisering. Indsatserne er efterretningsdrevne, trusselsbaserede

og inddrager efterretningstjenestens viden og erfaringer fra terrorsager, efterforskninger mv. PET’s

forebyggende indsats for at imødegå udfordringer med radikalisering og ekstremisme foregår i tre

hovedspor:

•

Indgribende indsats (radikaliserede personer i ekstremistiske miljøer):

Dette hovedspor har til for-

mål at forebygge og minimere sikkerhedsrisikoen fra radikaliserede personer (og evt. ekstre-

mistiske grupper) gennem opsøgende kontakt og koordination af forebyggende forløb gen-

nem tværsektorielt myndighedssamarbejde.

Foregribende indsats (personer i risiko for radikalisering):

Andet hovedspor omhandler arbejdet

med at yde uddannelse, rådgivning og vejledning til lokale myndigheder for at støtte deres

mulighed for at imødegå og håndtere radikaliseringsudfordringer og -sager.

Opbyggende indsats (alle):

Tredje hovedspor vedrører arbejdet med at inddrage lokale kræfter

og civilsamfundsaktører, der kan bidrage til at sikre lokalsamfundets sammenhængs- og mod-

standskraft over for radikalisering.

•

indgr ib e nde indsats

Personer i ekstremistiske miljøer

for e gr ib ende indsa ts

Personer i risiko for radikalisering

opbyggende inds ats

Alle

Figur 3:

PET’s forebyggende indsats i tre niveauer (forebyggelsestrekanten).

I tilknytning til disse hovedspor er Forebyggelsescenteret ansvarlig for at udvikle, iværksætte og gen-

nemføre initiativer og projekter, der i samarbejde med øvrige relevante aktører sigter efter at forebygge

voldelig ekstremisme og radikalisering så tidligt som muligt. Disse indsatser fremgår af den nationale

regeringshandlingsplan fra oktober 2016 ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikaliser-

ing”.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Forebyggelsescenterets fokusområder i 2017

I 2017 havde Forebyggelsescenteret fortsat fokus på gennemførelsen af de initiativer, som fremgår af

2016-handlingsplanen.

Blandt de væsentligste initiativer var følgende:

• Forebyggelsescenteret bidrog i 2017 til arbejdet med at kortlægge den nationale forebyggel-

sesindsats i regi af de regionale infohuse. Kortlægningen vil danne udgangspunkt for udar-

bejdelse af en række anbefalinger til den fremtidige model for organisering af samarbejdet i

og omkring infohusene, som udkommer i 2018. Anbefalingerne vil blive udarbejdet i et tæt

samarbejde mellem PET, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) og det Nationale

Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE).

•

Igangsættelse af et projekt med henblik på at understøtte en mere ensartet sagsbehandling og

risikovurdering af bekymringshenvendelser i forhold til radikalisering og voldelig ekstremisme

i politikredsene. Projektet forsætter ind i 2018, hvor det forventes færdiggjort.

Et fortsat fokus på i samarbejde med øvrige myndigheder at gennemføre en løbende opkva-

lificering af ledere og medarbejdere (ca. 2.600) i blandt andet asylindkvarteringssystemet,

kommuner og lokale politikredse med henblik på at styrke evnen til at håndtere tegn på ra-

dikalisering og iværksætte de nødvendige indsatser. Herudover blev elever på Politiskolen og

Kriminalforsorgens Uddannelsescenter undervist i forebyggelse af radikalisering.

Etablering af ”National alliance mod online-radikalisering”, som er et partnerskab af offentli-

ge myndigheder, herunder PET, og tre civilsamfundsorganisationer. Partnerskabet består af

tre myndigheder (PET, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Nationalt Center for Fore-

byggelse af Ekstremisme), Medierådet for Børn og Unge nedsat af Kulturministeriet samt fire

civilsamfundsorganisationer (Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen, Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF) og Børns Vilkår. Formålet var - og er - at styrke børn og unges modstandsdyg-

tighed mod rekruttering og ekstremistiske budskaber, særligt på internettet. I 2017 piloterede

partnerskabet otte forskellige projekter, der spændte over generelle forebyggende initiativer,

eksempelvis demokratisk dannelse og oplysningsarbejde målrettet unge, der allerede var i en

radikaliseringsproces. PET’s Forebyggelsescenter driver sekretariatet bag partnerskabet. Indsat-

sen er foreløbigt finansieret på finansloven til og med 2020 og af en række årlige donationer fra

Trygfonden samt en donation fra henholdsvis Fonden Roskilde Festival og Nordisk Ministerråd.

Fortsat udvikling og konsolidering af det generelle outreach-arbejde ved at udvikle og styr-

ke egne netværks- og brobygningsaktiviteter med særligt fokus på de såkaldte emnebaserede

PET Minifora. Disse er en nyskabelse, som påbegyndtes i 2016, hvor udvalgte grupper af det

bilaterale kontaktnetværk samles for at finde konkrete bud på realiserbare initiativer, som via

styrket sammenhængs- og modstandskraft kan medvirke til at forebygge ekstremisme og ra-

•

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

dikalisering nedefra. I forlængelse heraf blev der indgået en række konkrete strategiske part-

nerskaber om reelle initiativer med relevante civile aktører. Gennem disse partnerskaber ka-

pacitetsopbygges og styrkes de civile aktører med henblik på at være ’stærke alternativer’ via

aktiviteter, der giver størst mulig effekt i forhold til fælles forebyggelsesmål.

•

Initiativer med henblik på at forøge Forebyggelsescenterets analytiske kapaciteter og den forsk-

ningsbaserede vidensudvikling på området for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

siKKerHedsoPgAVer

PET er både en efterretnings- og en sikkerhedstjeneste. Sikkerhedsopgaverne løses primært af Sikker-

hedsafdelingen og omfatter livvagtsbeskyttelse, stationære bevogtnings- og beskyttelsesopgaver samt

antiterrorberedskab. Sikkerhedsopgaverne er primært relateret til medlemmer af Kongehuset, rege-

ringen, Folketinget, det øvrige officielle Danmark og herværende udenlandske repræsentationer. Der-

udover planlægges og gennemføres sikkerhedsopgaver forbundet med større officielle besøg såsom

statsbesøg og politiske konferencer samt andre begivenheder, der kan sidestilles hermed. Sikkerheds-

afdelingen er årligt involveret i ca. 150 indkomne stats- og regeringsbesøg.

Til brug for planlægning og gennemførelse af sikkerhedsopgaverne udarbejder Sikkerhedsafdelingen

bl.a. sikkerhedsvurderinger, risikovurderinger og operationsbefalinger, der danner grundlag for den

nødvendige dimensionering af indsatsbehovet samt intern og ekstern koordination.

I 2017 har Sikkerhedsafdelingen fortsat haft særligt fokus på rekruttering af personel til henholdsvis

Aktionsstyrken, Livvagtsstyrken og Sikringsstyrken med henblik på udvidelse af enhederne i takt med

udvidelsen af opgaveporteføljen samt en generel stigning i omfanget og mængden af opgaver.

Udvidelsen af opgaveporteføljen har desuden medført et behov for udvikling af et nyt analysekoncept

for udarbejdelse af risikovurderinger, og arbejdet vedrørende et nyt koncept betegnet beskyttelses-

trappen er under implementering.

Sikkerhedsvurderinger

Sikkerhedsafdelingens Koordinationskontor analyserer og vurderer, i tæt samarbejde med PET’s øvrige

afdelinger, den samlede sikkerhed omkring Kongehuset, regeringen, Folketinget, det øvrige officielle

Danmark, herværende udenlandske repræsentationer, indkomne stats- og regeringsbesøg, politiske

konferencer samt andre begivenheder, der kan sidestilles hermed. Det gælder også sikkerheden i for-

bindelse med regeringens rejser i højrisikoområder, sikkerheden ved folketingsvalg, kommunalvalg og

regionsrådsvalg samt sikkerheden omkring eksempelvis danske idrætsudøveres deltagelse ved større

begivenheder i udlandet.

På baggrund af Koordinationskontorets sikkerhedsvurderinger udsendes anbefalinger til landets politi-

kredse, således at kredsene kan iværksætte de nødvendige sikkerheds- og politimæssige beskyttelses-

foranstaltninger. Af nedenstående tabel fremgår antallet af sikkerhedsvurderinger udsendt af PET i den

seneste årrække.

Tabel 1:

Sikkerhedsanbefalinger afgivet af PET 2014-2017

År

Antal sikkerhedsvurderinger (indekstal)

2014

100

2015

134,8

2016

157,6

2017

178,4

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Livvagtsbeskyttelse

Livvagtsstyrken har ansvaret for alle statslige livvagtsopgaver i Danmark og varetager således person-

sikkerheden omkring medlemmer af Kongehuset, regeringen og det diplomatiske korps, ifm. uden-

landske stats- og regeringsbesøg i Danmark samt omkring andre personer med særligt behov for per-

sonbeskyttelse.

Som en konsekvens af det aktuelle trusselsbillede og en række konkrete trusler mod offentlige personer

øges behovet for rekruttering til Livvagtsstyrken. Der er i flerårsaftalen om politiets og anklagemyn-

dighedens økonomi i perioden 2016-2019 afsat midler til, at PET kan styrke personbeskyttelsen ge-

nerelt, herunder i forhold til konkret livvagtsbeskyttelse.

I 2017 fortsatte den igangværende rekruttering af livvagter til varetagelse af faste livvagtsbeskyt-

telsesopgaver samt til de ca. 150 årlige indkomne stats- og regeringsbesøg. Udvidelsen af Livvagts-

styrken sker for at sikre, at PET fortsat kan varetage et højt beskyttelsesniveau for personer med be-

hov for særlig beskyttelse samt sikre gennemførelse af Livvagtsstyrkens vedligeholdende uddannelse.

Rekrutteringen af egnet personel til Livvagtsstyrken har dog vist sig at være en udfordring, hvorfor

dette også i 2017 var et særligt fokusområde for PET.

Den alvorlige trussel i Danmark har videre afstedkommet en generel opgradering af beskyttelseskon-

cepter og beskyttelsesmateriel i Livvagtsstyrken.

Det grænseoverskridende samarbejde mellem livvagtsstyrker i Europa udbygges til stadighed for at

udvikle og udnytte de tekniske og taktiske kapaciteter, som disse besidder.

Bevogtnings- og beskyttelsesopgaver

Sikringsstyrken varetager primært stationære bevogtnings- og personbeskyttelsesopgaver såsom

sikringen omkring særligt udvalgte lokationer i Danmark, udvalgte ambassader og lignende. Herudover

varetager Sikringsstyrken bevogtning af PET’s egne faciliteter samt øvrige opgaver i forbindelse med

personbeskyttelse.

Sikringsstyrken varetager ligeledes sikkerhedsopgaver relateret til regeringen, Folketinget og Konge-

huset samt særligt truede personer i Danmark.

Hastighedsdæmpende foranstaltninger

På baggrund af flere internationale hændelser udsendte PET i sommeren 2017 en anbefaling til flere

byer i Danmark vedrørende hastighedsdæmpende foranstaltninger. De involverede politikredse blev

anmodet om at samarbejde med de enkelte kommuner, der har ansvaret for den almindelige ter-

rorsikring af byrum, om at etablere en midlertidig sikring af udvalgte steder i de pågældende byer. PET’s

anbefalinger tog udgangspunkt i vurderinger fra CTA.

Ud over anbefalinger om fysiske sikringsforanstaltninger af udvalgte steder i byerne fremgik også an-

befalinger om etablering af midlertidige hastighedsdæmpende foranstaltninger ved gennemførelse af

større arrangementer som festivaler, koncerter, sportsstævner med videre.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Antiterrorberedskab

Aktionsstyrken har til opgave at opretholde det operative antiterrorberedskab i Danmark og medvirke

til bekæmpelse af alvorlige former for organiseret kriminalitet ved tilvejebringelse af forsvarlige løs-

ningsmuligheder i vanskelige indsatsopgaver for politiet, hvor den almindelige politiuddannelse og

-udrustning ikke er tilstrækkelig ved politikredsene.

Aktionsstyrken består af et antal politifolk, som indgår i et dagligt beredskab, der er i stand til at reagere

på en pludselig opstået situation.

Aktionsstyrken har et løbende samarbejde med enheder fra Forsvaret, der yder assistance med både

personel- og materielstøtte i løsning af operative opgaver og i forbindelse med uddannelse. Derudover

er der etableret arbejdsgrupper for samordning af viden, teknik og taktik, der anvendes i forbindelse

med operative opgaver og uddannelse, hvor forsvaret yder støtte til politiet.

Aktionsstyrkens opgaver omfatter blandt andet:

• Gidselredning

• Terrorbekæmpelse

• Støtte til politikredsene

• Planlægning, styring og udførelse af vanskelige indsatsopgaver

• Særlig personbeskyttelse

• Særlige observationsopgaver

• Værditransporter

• Personbeskyttelse i højrisikoområder

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Aktionsstyrken yder løbende bistand til politikredsene og andre dele af PET i forbindelse med anhold-

elsesaktioner. Aktionsstyrken samarbejder endvidere tæt med Beredskabsstyrelsen og det øvrige politi,

hvor der både ydes støtte i konkrete opgaver, men også rådgives for så vidt angår uddannelse, planlæg-

ning af fælles øvelser mv.

Det internationale samarbejde mellem indsatsstyrker i Europa udbygges til stadighed for at udvikle og

udnytte de tekniske og taktiske kapaciteter, som indsatsenhederne besidder. Det sker blandt andet via

det såkaldte

ATLAS-samarbejde

(et samarbejde mellem specialinterventionsstyrker i EU).

Aktionsstyrkens personel ansættes i hold via særlige optag med betydelige krav til mentale og fysiske

egenskaber. Indledende optagelsesforløb løber over seks uger og kræver op til et års forberedelse for

kandidaterne, før de kan honorere de indledende optagelseskrav. Styrkens personel er først fuldt ud-

dannet og kan påbegynde specialisering efter to års ansættelse. Personalet træner løbende og testes

tilsvarende flere gange om året i forskellige discipliner med henblik på at fastholde et højt kompe-

tenceniveau.

Udvidelsen af PET’s Aktionsstyrke er et selvstændigt tiltag i ”Et stærkt værn mod terror”, der, som tidlige-

re nævnt, blev videreført med flerårsaftalen, hvor der blandt andet blev bevilliget midler til udvidelse af

styrken. Udvidelsen sker med afsæt i gældende optagelseskrav og der gås således ikke på kompromis

med hverken krav eller kompetencer.

Som en del af den samlede implementering af terrorinitiativerne forløber rekrutteringen til såvel Liv-

vagtsstyrken som Aktionsstyrken i hele perioden for flerårsaftalen. Rekruttering af egnet personel til

Aktionsstyrken har dog vist sig at være en udfordring, hvorfor dette også i 2017 var et særligt fokusom-

råde for PET.

Forhandlergruppen

I Dansk Politi varetages forhandlerkoordinationen af PET ved Aktionsstyrkens forhandlerkoordinatorer

(Forhandlergruppen), der organiserer og koordinerer uddannelse, træning og operationer med alle

landets forhandlere. Dansk Politis forhandlere er organiseret i henholdsvis PET og politikredsene og

håndterer nationale såvel som internationale operationer, hvor forhandling er en del af strategien for

opgavens løsning. I 2017 indgik Forhandlergruppen i små 200 sager, der fordelte sig i sagskategorierne

forskansning og anholdelse af farlig gerningsmand, håndtering af bevæbnede psykisk syge, nationale

kidnapninger og selvmordstruede.

Rådgivningsopgaver

PET yder sikkerhedsrådgivning og foretager sikkerhedsundersøgelser inden for tre kerneområder, hen-

holdsvis fysisk sikring, informationssikkerhed og personsikkerhed.

Formålet med rådgivningen om fysisk sikring og informationssikkerhed er at styrke danske myndigheder

og virksomheders evne til at beskytte egne værdier mod interne og eksterne trusler, der udspringer fra

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

spionage, terror, voldelig ekstremisme mv. Håndteringen af risikoen kan ske ved at eliminere, reducere,

transportere eller ved at acceptere risikoen.

Inden for områderne informationssikkerhed og personsikkerhed arbejdes der ud fra sikkerhedscirku-

læret

”Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU,

andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt”.

Fysisk sikring og informationssikkerhed

I rollen som national sikkerhedsmyndighed skal PET selvstændigt og i samarbejde med andre relevante

offentlige myndigheder og private aktører bidrage til, at samfundet rustes bedst muligt til at imødegå

sikkerhedsmæssige trusler. Med afsæt i det aktuelle trusselsbillede bidrager PET til, at såvel offentlige

myndigheder som private kan træffe egne sikkerhedsmæssige foranstaltninger. PET yder sikkerheds-

rådgivning til offentlige myndigheder og private, hvis en offentlig beskyttelsesinteresse taler for det.

PET har eksempelvis i 2017 bistået Domstolsstyrelsen i risikovurderingen af en række retsbygninger i

Danmark, Grønland og på Færøerne.

Generelt oplevede PET, at terrorhændelserne i Europa i 2017 skabte en øget efterspørgsel efter sik-

kerhedsrådgivning og terrorforebyggelse fra organisationer og virksomheder. Blandt andet har Råd-

givningscenteret haft særligt fokus på transportsektoren med tæt kontakt til såvel myndigheder som

operatører.

Der er med finansloven for 2018 afsat yderligere midler til styrkelse af PET’s rådgivningsindsats.

Personsikkerhed

Personsikkerhedssektionen gennemfører sikkerhedsundersøgelser af personer, der skal have indsigt i

klassificeret information og beskæftige sig med information, som er af beskyttelsesmæssig interesse i

øvrigt. Efter afsluttet sikkerhedsundersøgelse foretager den myndighed, der anmoder om sikkerheds-

undersøgelsen, selv den efterfølgende sikkerhedsgodkendelse. En sikkerhedsgodkendelse til FTR (for-

troligt) og HEM (hemmeligt) gælder i 10 år og en YHM (yderst hemmeligt) i 5 år. Det er den godkenden-

de myndigheds ansvar at forvalte disse frister.

I oversigten nedenfor fremgår det, at der fortsat er en stigning i antallet af sikkerhedsundersøgelser og

i antallet af sikkerhedsgodkendte personer i Danmark. Ifølge Sikkerhedscirkulæret er det de enkelte

myndigheder, der beslutter, om personer ansat i myndighederne skal sikkerhedsundersøges. Stigning-

en i antallet af personer, der er sikkerhedsgodkendte, er en indikation på, at danske myndigheder er

blevet mere sikkerhedsbevidste. Politiets Efterretningstjeneste har øget awareness- og rådgivningsind-

satsen over for myndighederne, der ligeledes har fået et større fokus på at beskytte kritisk information.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Tabel 2:

Sikkerhedsundersøgelser og sikkerhedsgodkendelser

Oversigt over opgaver, antal og kunder

2013

Sikkerhedsundersøgelser:

Forsvaret

Politi

Udenrigsministeriet

Ministerier og øvrige

Total

Registersøgninger

Total

Samtlige sikkerhedsgodkendelser pr.

31. december

7.163

2.576

1.275

1.189

12.203

59.688

13.464

2.536

1.106

1.934

19.040

5.740

24.780

65.090

14.048

3.273

1.195

2.051

20.567

5.003

25.570

76.176

15.197

4.004

1.883

2.866

23.950

7.442

31.392

84.658

15.983

4.953

1.818

4.005

26.759

7.674

34.433

98.857

2014

2015

2016

2017

Note: Der er ikke tilgængelige data for registersøgninger for 2013.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

efterretningsArBejde

Som efterretningstjeneste indhenter PET relevante informationer, der kan have betydning for tjene-

stens virksomhed. Disse informationer indgår i et bredt kredsløb og i en systematisk proces, hvor de

valideres, analyseres og omsættes til efterretninger.

PET definerer efterretning som et produkt, der er resultatet af en bestemt arbejdsproces. Denne ef-

terretningsproces består af systematisk styring, indhentning, bearbejdning, analyse og vurdering

af informationer. Efterretning opstår altså ikke alene, fordi det er udarbejdet af en medarbejder i en

efterretningsorganisation, eller fordi et stykke information omtales som efterretning. Det er derimod

et produkt, der skabes ved en systematisk tilgang til

indhentning, analyse og vurdering af information.

styring og

Efterretningshjulet beskriver den arbejdsproces, der

prioritering

Eft

err

transformerer information og viden til efterretninger.

lta

Denne metode er bredt anerkendt og anvendes li-

geledes i de tjenester, PET samarbejder med. Denne

metodiske proces anvendes på alle indsatsområder,

herunder både til at afdække og validere informa-

fordeling

indhentning

ledelse

tioner vedrørende spionage fra statslige aktører eller

mulige terrorister fra IS.

hov

sbe

Formålet med efterretningsprocessen i PET er at pro-

ducere efterretningsprodukter, der kan understøt-

analyse og

te beslutninger og prioriteringer med det formål at

vurdering

afklare bekymringer, reducere trusler og målrette

sikkerhedsindsatsen. Derudover skal efterretnings-

produkter bidrage til større forståelse, klarlægning

Figur 4:

Efterretningshjulet viser efterretningskredslø-

bet og hvordan efterretningsbehov omsættes til ind-

af årsagssammenhænge, vurdering af intention og

hentningsbehov, der igen omsættes til efterretninger

kapacitet hos aktører, der udgør eller kan udgøre en

og slutlig til evt. nye efterretningsbehov.

trussel mod den nationale sikkerhed. Efterretnings-

produkter er mangeartede og tilpasses modtageren

af efterretningsproduktet. Efterretningsprodukter kan blandt andet tage form som beslutningsgrund-

lag, analyser, efterretnings- og efterforskningsoplæg og i forskellige klassifikationsgrader.

Udgangspunktet og principperne for Efterretningsafdelingens arbejde er beskrevet i PET’s efterret-

ningsdoktrin fra 2015, og processen med at omsætte disse principper i konkrete arbejdsgange har

været i fortsat fokus i 2017. Efterretningsarbejdet sker inden for de rammer, der primært udstikkes af

PET-loven og retsplejeloven.

ati

Eft

Fokuspunkter i 2017

I 2017 har Efterretningsafdelingen fortsat haft fokus på at styrke systematikken i efterretningsarbejdet.

Det har blandt andet medført en sammenlægning af Efterretningsafdelingen og Indhentningsafde-

lingen. Formålet med sammenlægningen har været en organisatorisk understøttelse af samarbejdet

samt en smidig kommunikation afdelingerne imellem. Sammenlægningen sikrer, at den systematiske

indhentning foretages i forhold til de strategiske, operative og taktiske efterretnings- og informations-

behov, som PET har.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Arbejdet med at systematisere efterretningsprocesserne forløber over hele strategiperioden 2016-2019.

Hvor PET i 2016 særligt arbejdede med visionens ene ben – en høj grad af beredskabs- og operations-

parathed – har PET i 2017 arbejdet med at styrke det analytiske fundament. Det betyder, at PET fortsat

arbejder på at strukturere og systematisere informationer og efterretninger, så PET bliver bedre i stand

til at arbejde strategisk med opgaverne og øge evnen til tidligere at kunne opdage og identificere nye

bekymringer og trusler og hurtigt handle på disse. En central del af arbejdet med at styrke det analy-

tiske grundlag i PET afspejler sig i beslutningen om at implementere en ny analyseplatform – INTEL

– der fremover skal udgøre rygraden i Efterretningsafdelingens arbejde og analyser. Processen med

at udvælge og implementere INTEL har været i fokus i 2017 og vil også være det i 2018, hvor Efterret-

ningsafdelingen i første halvår begynder at anvende platformen til strategiske, operative og taktiske

analyser. Formålet er at styrke PET’s analytiske kapacitet samt at skabe en langsigtet og fremtidssikret

it-løsning, der understøtter, at PET bidrager til at skabe et sikkert og trygt Danmark.

Den alvorlige trussel mod Danmark fra militant islamistiske grupper, politisk ekstremisme samt truslen

fra spionage mod Danmark og danske interesser har i 2017 fortsat sat sit præg på Efterretningsafdeling-

en, hvor der igen har været en tilgang af medarbejderressourcer som direkte konsekvens heraf. Der har

ligeledes været en øget efterspørgsel på de produkter, som Efterretningsafdelingen er ansvarlig for at

producere. Efterretningsafdelingen har fortsat behov for at øge tempoet i arbejdsprocesserne for at

kunne levere analyser og efterretningsprodukter af høj kvalitet. Det er denne målsætning, som INTEL

skal være med til at understøtte.

Center for Ikke-Statslige Aktørers kontraterror-sektion har som konsekvens af situationen i Syrien haft

fortsat fokus på personer, der sympatiserer med IS eller al-Qaida (Fatah al-Sham/Jabhat al-Nusra), og

som eventuelt ønsker at gennemføre handlinger, der overtræder den danske straffelovs § 114. Kontra-

ekstremisme har også været i fokus som en direkte konsekvens af de migrationsstrømme, der opstod i

efteråret 2015, og som fortsat mobiliserer højreekstremistiske personer og grupper.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

På spionageområdet har Center for Statslige Aktører særligt fokuseret på en styrkelse i forhold til truslen

fra påvirkningsoperationer. Derudover har styrket myndighedssamarbejde, især med henblik på at styr-

ke Center for Statslige Aktørers kundefokus, været et indsatsområde i 2017.

For både Center for Statslige Aktører og Center for Ikke-Statslige Aktører har det stadigt voksende be-

hov for intern og ekstern rapportering været et fokusområde, specielt med henblik på opbygning af

faste rapporteringsformer og kvalitetssikring.

Samlet set har Efterretningsafdelingen i 2017 haft fokus på at styrke organisationen, den interne kom-

munikation samt på at sikre, at efterretningsprodukterne har så høj en kvalitet som muligt og bliver

leveret rettidigt til brug for politiske, strategiske, operative og taktiske dispositioner.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

sAMArBejde Med Andre MYndigHeder

PET har et tæt samarbejde med en række myndigheder, herunder særligt det øvrige politi og Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE). Dette gensidigt afhængige samarbejde er af afgørende betydning for PET’s

arbejde og håndteringen af trusler mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Hvad angår det internationale samarbejde indgår PET endvidere i multilaterale samarbejdsfora og har

desuden en lang række bilaterale aftaler med kompetente og troværdige udenlandske efterretnings-

tjenester om løbende udveksling af information og erfaring. Der er i 2017 iværksat udarbejdelse af en

strategi og handlingsplan for dette arbejde med henblik på at sætte en fælles retning og for at sikre, at

PET løbende tilpasser fokus i forhold til trusselsbilledet, og at samarbejdet understøtter operationen

bedst muligt samt optimerer ressourceanvendelsen.

Tabel 3:

Nationale samarbejdspartnere

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

PET arbejder tæt sammen med FE under hensyntagen til de to efterretningstjenesters forskellige -

men supplerende - arbejdsområder. Dette kommer eksempelvis til udtryk i forhold til de to tjenesters

udarbejdelse af risiko- og trusselsvurderinger mod Danmark og danske interesser i ind- og udland.

Samarbejdspartnere vedrørende forebyggelsesindsatser

I Danmark er der gennem flere år opbygget et tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af eks-

tremisme og radikalisering på tværs af myndigheder og i stigende grad også civile aktører. Blandt

partnere i samarbejdet kan nævnes:

•

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion

Justitsministeriet, Kriminalforsorgen og PET

Undervisningsministeriet

Udenrigsministeriet

Børne- og Socialministeriet

98 kommuner

12 politikredse

5 regioner, navnlig psykiatrien

Tværgående samarbejde:

SSP: Samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi

KSP: Samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi

PSP: Samarbejde mellem psykiatrien, sociale myndigheder og politi.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Rigspolitiet og politikredsene

PET er en del af Rigspolitiet og indgår i den forbindelse i det overordnede strategiske arbejde. Derud-

over samarbejder PET med de enkelte politikredse vedrørende blandt andet efterforskning af straffe-

sager samt i forhold til vurderinger og aktiviteter i relation til sikringsopgaver.

Center for Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA) er placeret i PET og beskæftiger sig med analyse og vurdering af terror-

truslen mod Danmark og mod danske interesser i udlandet. Centeret er et fusionscenter, der består af

en mindre fast stab og cirka 15 medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeri-

et, Beredskabsstyrelsen og PET.

Nationale antiterrorinitiativer

De danske regeringer har efter terrorangrebene i Paris i januar 2015 og København i februar 2015

styrket den nationale indsats for at afværge terrorangreb i Danmark. Senest med ”flerårsaftalen” (Af-

tale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019) fra november 2015, hvor der indgår

en række antiterrorinitiativer. En række centrale parter arbejder på at implementere disse initiativer,

herunder:

•

PET

Kriminalforsorgen

Rigspolitiet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udenrigsministeriet

Rigsadvokaten

Domstolsstyrelsen

Nationalt beredskab - Den Nationale Operative Stab (NOST)

Den Nationale Operative Stab har som hovedopgave at varetage koordinationsopgaver i forbindelse

med større hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger, der ikke

kan løses af de enkelte politikredse. Staben ledes af Rigspolitiet. Derudover indgår følgende parter

fast i staben:

•

PET

Værnsfælles Forsvarskommando

Beredskabsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Udenrigsministeriet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

rAMMen for Pet’s ArBejde - Pet’s loV-

Bes teMte oPgAVer og BeVilling

De juridiske rammer for PET’s virksomhed

De juridiske rammer for PET’s virksomhed følger i det væsentligste af PET-loven med tilhørende be-

kendtgørelse og retsplejeloven.

PET-loven indeholder navnlig:

•

En angivelse af PET’s opgaver, herunder hovedopgaven med at forebygge, efterforske og mod-

virke forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, herunder spionage, terrorisme og

ekstremisme

Regler for PET’s tilvejebringelse af personoplysninger

Regler for, hvornår PET kan indlede undersøgelser mod fysiske og juridiske personer

Regler for intern behandling af personoplysninger, herunder bestemmelser om sletning

Regler for videregivelse af personoplysninger

Regler for, i hvilket omfang der kan gives indsigt i PET’s oplysninger

Regler om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har til opgave at kontrollere PET’s over-

holdelse af reglerne om behandling af personoplysninger.

Det følger endvidere af PET-loven, at retsplejeloven – ligesom for det øvrige politi – gælder for PET’s

efterforskning, herunder PET’s brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb (aflytning, ransagning, beslag-

læggelse mv.). Endvidere er visse bestemmelser i persondataloven om blandt andet behandlingssikker-

hed sat i kraft for tjenesten.

PET-loven suppleres af en bekendtgørelse om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer mv. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om, hvordan PET skal lagre personoplys-

ninger, og supplerende regler om slettefrister. Bekendtgørelsen indeholder også regler om PET’s egen-

kontrol, PET’s forpligtelse til at underrette Tilsynet med Efterretningstjenesterne om diverse forhold og

forholdet mellem PET-lovgivningens regler om sletning og arkivregler om bevaring og kassation.

PET-loven er senest ændret ved lov nr. 1727 af 27. december 2016, som trådte i kraft den 1. marts 2017.

Loven indebar en ændring i PET’s opgaveportefølje, idet PET’s opgaver i forhold til den alvorligste orga-

niserede kriminalitet blev overført til det øvrige politi.

Med loven blev der også indsat nye bestemmelser i PET-loven, der fastslår omfanget af PET’s forpligtelse

til at slette oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne for intern behandling, men som end-

nu ikke har nået sin faste slettefrist.

Det følger af disse bestemmelser, at når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på,

at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder betingelserne for intern behandling, skal disse

slettes, uanset om den faste slettefrist er udløbet eller ej. PET er ikke herudover forpligtet til løbende af

egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om de nævnte

behandlingsbetingelser fortsat er opfyldt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Det følger ligeledes af de nye bestemmelser, at PET som udgangspunkt ikke er forpligtet til at slette

oplysninger, der ikke opfylder betingelserne for intern behandling, hvis oplysningerne indgår i doku-

menter mv., som i øvrigt opfylder de nævnte betingelser.

Det fremgår af forarbejderne til PET-loven (lov fra 2014), at der fem år efter ikrafttrædelsen skal udar-

bejdes en evaluering af loven. Regeringen har fremskyndet processen, og PET har til brug for dette

arbejde i 2017 udarbejdet bidrag til evalueringsarbejdet.

Korrekt lagring af oplysninger samt informationssikkerhed

Det er af væsentlig betydning for PET’s kerneforretning, at personoplysninger, i lighed med øvrige re-

levante oplysninger, lagres hurtigt og korrekt og med den fornødne sikkerhed. Det er endvidere af væ-

sentlig betydning for PET’s omdømme og omverdenens tillid, at PET hurtigst muligt retter op på de

forhold, der giver Tilsynet med Efterretningstjenesterne (tilsynet) anledning til kritik.

I maj 2017 tilkendegav tilsynet i sin årsredegørelse for 2016, at tilsynets kontroller har vist, at PET i alle

tilfælde har overholdt bestemmelserne om tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger samt be-

stemmelsen om lovlig politisk virksomhed, ligesom kontrollerne har vist, at PET generelt har iagttaget

lovgivningens bestemmelser om intern behandling af oplysninger.

Tilsynet tilkendegav dog ligeledes, at PET ikke i alle tilfælde har behandlet personoplysninger i over-

ensstemmelse med tjenestens interne vejledning for brug af transitsystemer udstedt i september 2016,

men at det er tilsynets vurdering, at PET har fokus på behandling af personoplysninger i transitsystemer,

og at dette vil indebære skærpet opmærksomhed hos medarbejderne vedrørende iagttagelse af regler-

ne for behandling af personoplysninger i transitsystemer.

PET iværksatte i 2016 en indsats med fokus på korrekt lagring af oplysninger, som er fortsat i 2017. Den-

ne indebærer bl.a. øget awareness i tjenesten, løbende undervisning samt hovedfokus på området i

PET’s interne audits og kontroller. Det er på den baggrund PET’s opfattelse, at antallet af fejl er mindsket

yderligere i 2017.

Tilsynet har i sin årsredegørelse for 2016 endvidere anført, at PET i 2016 i lighed med i 2015 ikke fuldt ud

lever op til lovgivningens krav om sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med tjenestens behandling

af personoplysninger.

PET har gennem længere tid haft stort fokus på at styrke informationssikkerheden. PET har således i

2017 prioriteret området højt og har styrket indsatsen. Det har medført en række tiltag, hvoraf nogle er

afsluttet, andre er ved at blive implementeret, og yderligere er planlagt for fremtiden. Der er løbende

afholdt møder med tilsynet, blandt andet med henblik på at orientere om og afstemme opfølgende

initiativer som følge af tilsynets kritik.

PET tager tilsynets bemærkninger meget alvorligt og vil fortsat være i tæt dialog med tilsynet om ud-

viklingen på området.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

PET’s bevilling og regnskab

Af sikkerhedsmæssige årsager er det på visse områder ikke muligt at give detaljerede oplysninger om

PET’s bevillingsmæssige forhold.

Af følgende tabeller fremgår det, hvad PET har modtaget på finansloven for 2017. Det bemærkes, at

bevillingen for 2017 er inklusive årets tillægsbevillinger (TB).

Tabel 4:

Bevillingen til PET (§ 11.23.16) på FL2016-17 inkl. TB og FL 2018

FL2018

Mio. kr.

Netteudgiftsbevilling

Heraf lønsum

Heraf øvrig drift

FL2016

742,0

550,2

241,8

FL2017

807,3

527,7

279,6

2018

840,5

558,9

281,6

B01

2019

829,7

554,5

275,2

B02

2020

604,7

407,5

197,2

Tabel 5:

PET’s bevillingsregnskab 2017

Mio. kr.

Løn

Øvrig drift

I alt*

Indtægtsført

bevilling

527,7

279,6

807,3

Øvrige

indtægter

0,7

Omkostninger

519,4

270,7

790,0

Resultat

8,3

9,6

17,9

*Afvigelser i resultat skyldes afrundinger. Alle beløb er angivet i 2017-priser

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Pet-s trAffesAger i 2017 - retsforfølg-

el se PÅ terroroMrÅdet i 2017

Verserende sager, hvori der er sket varetægtsfængsling i 2017

Den 16. januar 2017 blev en 24-årig mand varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 114 c,

stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i 2013 at være rejst til Syrien, hvor han lod sig hverve til at begå terrorhand-

linger for terrororganisationen, som kalder sig Islamisk Stat (IS), og lod sig træne til at begå terror. Der

blev i 2017 også rejst tiltale for de nævnte forhold.

Den 18. januar 2017 varetægtsfængslede landsretten en 24-årig mand for overtrædelse af straffelovens

§ 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i 2013 at være rejst til Somalia, hvor han lod sig hverve til terror-

organisationen al-Shabaab og lod sig træne til at begå terror. Byretten havde den 16. januar 2017 løs-

ladt manden, hvorefter anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til landsretten, som valgte at

fængsle manden. Der blev i 2017 også rejst tiltale for de nævnte forhold.

Den 25. marts 2017 blev en 20-årig kvinde varetægtsfængslet, og den 29. marts 2017 blev en 18-årig

og en 19-årig mand varetægtsfængslet – alle tre mistænkt for forsøg på overtrædelse af straffelovens

§ 114 c, stk. 3, og § 114 e ved i marts 2017 at have forsøgt at indrejse i Syrien for at tilslutte sig IS og for

at udøve aktiviteter, som kunne støtte IS’ position i området. De mistænkte blev alle anholdt af tyrkisk

politi, inden de nåede til Syrien. Der var ved udgangen af 2017 ikke taget stilling til tiltalespørgsmålet.

Den 22. september 2017 blev en 29-årig mand varetægtsfængslet mistænkt for medvirken til forsøg på

terror efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 2, ved – efter instruktion fra personer i IS – at have indkøbt

dronedele og andet elektronisk udstyr, som blev transporteret til Tyrkiet med henblik på indsmugling

til Syrien og overdragelse til IS. Endvidere blev yderligere en person varetægtsfængslet in absentia på

samme grundlag. Personen er internationalt efterlyst.

PET-sager, hvori der er faldet dom i 2017

PET modtog i slutningen af marts 2016 en skrivelse fra Interpol Washington, som indeholdt en liste

over personer, der havde tilsluttet sig IS i Syrien/Irak. Listen indeholdt oplysninger om bl.a. personernes

nationalitet, tilhørsforhold og ønsker til rolle i IS. På baggrund af PET’s analyse af oplysningerne kunne

der identificeres 17 personer med tilknytning til Danmark. Seks af disse personer blev kort efter vare-

tægtsfængslet, mens en person allerede var varetægtsfængslet. Fire personer blev varetægtsfængslet

in absentia. De resterende personer med tilknytning til Danmark formodes dræbt i Syrien/Irak.

Fem af de seks personer, som blev varetægtsfængslet på baggrund af ovennævnte liste, blev dømt i

2017. Den sjette blev dømt i 2018. Den person, som allerede var varetægtsfængslet, da PET modtog

listen, fik endelig dom i 2017. Denne sag er beskrevet nedenfor under øvrige sager med relation til PET.

Om de ovennævnte sager kan i øvrigt oplyses følgende:

Ved dom af 4. oktober 2017 blev en 26-årig mand idømt 3 års fængsel og betinget udvisning for over-

trædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i september 2013 at være rejst til Syrien,

hvor han i en periode på ca. 14 dage lod sig hverve til at begå terrorhandlinger for IS og lod sig træne til

at begå terror. Sagen er anket til landsretten.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Ved dom af 26. oktober 2017 blev en 27-årig mand idømt 4 års fængsel for overtrædelse af straffelovens

§ 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at have ladet sig hverve til at begå terrorhandlinger for IS og for at

lade sig træne til at begå terror. Der blev ved strafudmålingen bl.a. lagt vægt på, at tiltalte havde op-

holdt sig i Syrien i ca. 5 måneder, hvor han blandt andet modtog træning i våbenbrug. Sagen er anket

til landsretten.

Ved dom af 13. december 2017 blev en 22-årig mand idømt 5 års fængsel og frataget sit danske stats-

borgerskab samt udvist med indrejseforbud for bestandig. Han blev fundet skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at have ladet sig hverve til at begå terrorhandlinger

for IS og for at lade sig træne til at begå terror. Der blev ved strafudmålingen bl.a. lagt vægt på, at tiltalte

havde opholdt sig i Syrien i knap 9 måneder, hvor han modtog træning i våbenbrug og deltog i kamp-

handlinger. Der blev desuden lagt vægt på, at IS, i perioden hvor domfældte befandt sig hos gruppen,

begik omfattende terrorhandlinger, heriblandt vilkårlige henrettelser rettet mod religiøse mindretal og

civilbefolkningen. Sagen er anket til landsretten.

Ved dom af 19. december 2017 blev to mænd på 21 år og 30 år idømt henholdsvis 3 år og 6 måneders

fængsel og 5 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at have

ladet sig hverve til at begå terrorhandlinger for IS og for at lade sig træne til at begå terror. Begge blev

desuden dømt for ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192 a. Der blev for den yngste mands

vedkommende lagt vægt på, at han var under 18 år, da han udrejste, og for den ældste mands vedkom-

mende blev der lagt på, at han tidligere var dømt for personfarlig kriminalitet. For begges vedkommen-

de blev der lagt vægt på, at opholdet i Syrien alene havde haft en varighed på 18 dage.

Ved dom af 9. februar 2018 blev en 27-årig mand idømt 5 års fængsel og udvist for bestandig for over-

trædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i 2013 og i 2014 at være rejst til Syrien i

henholdsvis halvanden måned og en måned, hvor han lod sig hverve til at begå terrorhandlinger for IS

og lod sig træne til at begå terror. Sagen er anket til landsretten.

Øvrige sager med relation til PET

Ud over de sager om fremmedkrigere, der er rejst tiltale i på baggrund af de oplysninger, som PET mod-

tog fra Interpol Washington, er der i Østre Landsret den 27. november 2017 faldet dom i den såkaldte

Kundby-sag, hvor en på gerningstidspunktet 15-årig pige blev idømt 8 års fængsel for forsøg på terror

efter straffelovens § 114, jf. § 21.

Ved Højesterets dom af 14. november 2017 er der endvidere afsagt endelig dom i sagen, hvor en 25-årig

mand blev idømt 6 års fængsel og fik frakendt sit danske statsborgerskab samt udvist for bestandig for

overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i henholdsvis 2013 og 2015 at have ladet sig hverve

til at begå terrorhandlinger for IS i Syrien, ligesom han blev dømt for forsøg på terrorfinansiering efter

straffelovens § 114 b samt offentlig billigelse af en terrorhandling begået i Danmark efter § 136, stk.

2. Manden optrådte på listen over hvervede IS-kæmpere, men var allerede varetægtsfængslet, da PET

modtog listen fra de amerikanske myndigheder.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Østjyllands Politi har sigtet en 40-årig dansk statsborger efter straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, for i

2016 at have opholdt sig i Syrien i et konfliktområde omfattet af bekendtgørelse nr. 1200 af 28. septem-

ber 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder. I Syrien skulle sigtede angiveligt

have opholdt sig hos kurdiske YPG, der i den omhandlede periode bekæmpede terrororganisationen,

der kalder sig Den Islamiske Stat (IS) med det formål at tilbageerobre IS-kontrollerede områder. Der er

endnu ikke rejst tiltale i sagen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

ProdUK ter

PET’s Center for Terroranalyse (CTA) udarbejder løbende analyser og baggrundspapirer til brug for dan-

ske myndigheders indsats i terrorbekæmpelsen. CTA’s trusselsvurderinger og analyser er baseret på

såvel klassificerede som uklassificerede oplysninger. Produkterne udarbejdes primært til brug for PET’s

operative afdelinger og myndigheder, herunder ministerier, dets styrelser og politikredsene.

Selv om de fleste af PET’s produkter er klassificerede, tilstræber CTA også at udarbejde produkter, der

indeholder oplysninger, der ikke er klassificerede. Offentliggørelsen den 7. februar 2017 af Vurderingen

af terrortruslen mod Danmark – i daglig tale ”VTD’en” er et eksempel herpå. VTD’en samt tidligere of-

fentliggjorte uklassificerede CTA-produkter kan findes på PET’s hjemmeside

→

Center for Terroranalyse

→

Publikationer.

Derudover kan det fremhæves, at Forebyggende Afdeling i 2017 udgav en folder om

Projekt Insider.

Dette produkt kan ligeledes findes på PET’s hjemmeside via Forebyggende Afdeling

→

kurser.

Læs i øvrigt mere om PET og PET’s produkter på hjemmesiden: www.pet.dk.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 257: Orientering om Politiets Efterretningstjenestes årlige redegørelse 2017, fra justitsministeren

Politiets Efterretningstjeneste

Årlig redegørelse 2017

Udgivelsesår: 2018

Politiets Efterretningstjeneste

Klausdalsbrovej 1

2860 Søborg

Tlf.: 33 14 88 88