REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 251: Oversendelse af notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-716/17, A, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. april 2018

Insolvensretskontoret

Uffe Kritte Nielsen

2018-4071-0018

691040

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-716/17, A

1. Indledning

Østre Landsret har i en sag om gældssanering ved kendelse af 19. december

2017 forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål om indholdet og ræk-

kevidden af artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) om arbejdskraftens frie bevægelighed, således som bestem-

melsen er fortolket i EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-

461/11, Radziejewski. Den præjudicielle forelæggelse angår spørgsmålet,

om artikel 45 TEUF er til hinder for de danske regler om værneting i gælds-

saneringssager, hvorefter det i praksis alene er en skyldner, der har hjemting

i Danmark, som kan ansøge om gældssanering her i landet (bopælskravet).

Spørgsmålet er i særdeleshed, om bopælskravet - navnlig henset til at der

ikke foreligger EU-retlig harmonisering af medlemsstaternes gældssane-

ringsordninger - kan anses for at forfølge et sagligt formål, som er foreneligt

med traktaten, samt om kravet er egnet og proportionalt.

Såfremt bopælskravet måtte findes at udgøre en begrænsning i henhold til

traktaten, som ikke kan anses for retfærdiggjort, stiller Østre Landsret der-

udover et spørgsmål om den direkte virkning af artikel 45 TEUF mellem

private. Regeringen har forstået spørgsmålet således, at Østre Landsret øn-

sker EU-Domstolens stillingtagen til, om en skyldner, der ikke opfylder bo-

pælskravet, skal kunne opnå gældssanering i de tilfælde, hvor de øvrige ma-

terielle betingelser herfor er opfyldte, med den konsekvens, at private kre-

ditorer skal tåle nedsættelse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er

flyttet til udlandet, har til dem.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 251: Oversendelse af notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-716/17, A, fra justitsministeren

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen handler om en dansk mand, som arbejder og er fuldt skattepligtig i

Danmark, men bor i Sverige. Han har søgt om gældssanering i Danmark for

gæld, som er stiftet i Danmark.

Efter de danske regler om gældssanering er det alene personer, som har bo-

pæl i Danmark (hjemting), der kan ansøge om gældssanering for gæld stiftet

her i landet. Sø- og Handelsrettens skifteafdeling havde på den baggrund

afvist ansøgningen.

Denne afgørelse blev kæret til Østre Landsret. For landsretten angår sagen

kun spørgsmålet om værneting. Landsretten har på den baggrund besluttet

at stille spørgsmål til EU-Domstolen.

Spørgsmålene angår, om artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen er

fortolket i EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11, Rad-

ziejewski, er til hinder for en værnetingsregel som den danske. Den danske

regel har til formål at sikre, at den ret, som behandler gældssaneringen, har

kendskab til og kan inddrage de konkrete socioøkonomiske forhold, hvor-

under skyldneren og dennes familie lever og må antages fremadrettet at leve,

ved sin vurdering af, om en anmodning om gældssanering kan imødekom-

mes, samt at vurderingen kan ske efter på forhånd fastlagte kriterier, der

fastlægger, hvad der kan anses for en acceptabel beskeden levefod under

gældssaneringen.

Hvis spørgsmål 1 besvares således, at begrænsningen ikke kan anses for ret-

færdiggjort, er EU-Domstolen anmodet om at oplyse – så vidt regeringen

har forstået landsrettens spørgsmål – om en skyldner, der ikke opfylder bo-

pælskravet, skal kunne opnå gældssanering i de tilfælde, hvor de øvrige ma-

terielle betingelser herfor er opfyldte, med den konsekvens, at private kre-

ditorer skal tåle nedsættelse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er

flyttet til udlandet, har til dem.

3. Den danske interesse i sagerne

Regeringen vil afgive indlæg i denne sag, idet EU-Domstolens besvarelse

af de forelagte præjudicielle spørgsmål kan have betydning for, hvordan

værnetingsbestemmelsen i konkursloven skal forstås, herunder om konkurs-

lovens værnetingsbestemmelse er i strid med EU-retten.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 251: Oversendelse af notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-716/17, A, fra justitsministeren

Regeringen vil argumentere for, at det danske bopælskrav er begrundet i et

sagligt hensyn til at sikre, at skifteretten kan foretage en nøje undersøgelse

af, om skyldneren opfylder konkurslovens betingelser for gældssanering.

Skifteretten skal således gennemgå skyldnerens forhold med henblik på at

sikre, at skyldneren vil opnå en varig forbedring ved gældens sanering, og

for at sikre, at der ikke foreligger forhold, der medfører, at gældssanering er

udelukket. Herudover skal skifteretten som led i gældssaneringen fastsætte

et månedligt afdrag, som skyldneren skal tilbagebetale til sine fordringsha-

vere i en nærmere angiven periode – typisk 5 år. Det månedlige afdrag skal

fastsættes under hensyn til, at skyldneren fortsat kan opretholde et beskedent

hjem og en beskeden levefod for sig selv og sin husstand.

Såfremt EU-Domstolen finder, at det danske bopælskrav

ikke

anses for ret-

færdiggjort, er det regeringens umiddelbare opfattelse, at konsekvensen vil

være, at en skyldner, der ikke opfylder bopælskravet, skal kunne opnå

gældssanering i de tilfælde, hvor de øvrige materielle betingelser herfor er

opfyldte.