REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 250
Offentligt

MENNESKERETTIGHEDER

PÅ DAGSORDENEN

BERETNING 2015-16

2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

INDHOLD

FORORD

DANMARK I SPIDSEN FOR EUROPÆERNES

MENNESKERETTIGHEDER

RETSVÆSEN

FRIHEDS- ELLER FORBUDSDANMARK?

INTERNATIONALT

TAL PÅ MENNESKERETTIGHEDERNE

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

INDFØDSRET

DET SOCIALE OMRÅDE

LIGESTILLING

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

RELIGION

SUNDHED OG ÆLDRE

GRØNLAND

RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER

ØKONOMI

@menneskeret

facebook.com/menneskeret

menneskeret.dk

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

Redaktion: Esben Geist (ansvh.), Jonas Christoffersen, Louise Holck,

Eva Grambye, Janne Bruvoll og Morten Østervang.

Redaktionen sluttede 19.03.2018

Tekstinput: Anette Faye Jacobsen, Anja Møller Pedersen, Birgitte Feiring, Bjarke

Oxlund, Cecilia Decara, Christelle Otzen Zafiryadis, Christoffer Badse, Elin

Wrzoncki, Emil Kiørboe, Eva Ersbøll, Eva Maria Lassen, Kholoud Ibrahim, Kristine

Yigen, Line Vikkelsø Slot, Lise Garkier Hendriksen, Lucienne Jørgensen, Lumi

Zuleta, Mandana Zarrehparvar, Maria Ventegodt, Matias Røjle Bruun, Nanna

Margrethe Krusaa, Nikolaj Nielsen, Peter Vedel Kessing, Rikke Frank Jørgensen,

Sigrid Alexandra Koob, Stinne Skriver Jørgensen, Tine Birkelund Thomsen m.fl.

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Toptryk Grafisk Aps

Foto: Forsiden og side 4, 7, 12 og 20: Scanpix. Side 3: Anne Mie Dreves.

Side 24 og 28: Institut for Menneskerettigheder. Side 34: Poul Petrof.

Side 35: Nathalie Deramat

ISBN: 978-87-93605-28-2

Printed in Denmark, 2018 ©

Institut for Menneskerettigheder

Wilders Plads 8 K – 1403 København K

+45 3269 8888 – menneskeret.dk

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

KORT OM

INSTITUTTET

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi

fremmer og beskytter menneskerettigheder og

ligebehandling i Danmark og internationalt. Vi

ønsker at skabe varige forbedringer. Vi kæmper

for mennesker og deres rettigheder.

Vi har også til opgave at være nationalt

ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk

oprindelse og i forhold til køn. Vi har desuden

en særlig rolle på handicapområdet, hvor vi

skal fremme og overvåge gennemførelsen af

FN’s Handicapkonvention.

I 2017 har vi blandt andet:

• Udarbejdet 208 høringssvar på lovforslag

og bekendtgørelser. Se alle høringssvar på

menneskeret.dk/høringssvar.

• Udgivet 23 rapporter, fire bøger og mere

end 40 forskningsartikler, papers og kapitler

i bøger. Flertallet af disse er peer-reviewed.

Læs mere på menneskeret.dk/viden/

forskning.

• Haft 121 kronikker, analyser og blogindlæg og

mere end 4.000 nyhedsindslag og -artikler i

medierne.

• Besvaret mindst 460 borgerhenvendelser

og direkte rådgivet 18 personer i sager

vedrørende forskelsbehandling på grund

af race, etnicitet og/eller køn. Læs om

rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.

Vi arbejder internationalt gennem partner-

skaber med ministerier, myndigheder og

nationale menneskerettighedsinstitutioner

samt rådgiver erhvervslivet for at sikre robuste

og langtidsholdbare resultater.

Vi arbejder med menneskerettigheder mange

steder i verden. Vores største geografisk

funderede indsatser er i Vestafrika, Østafrika,

Nordafrika, Mellemøsten og Asien og Eurasien.

Vi har ti lokalkontorer placeret i Niger, Burkina

Faso, Mali, Zambia, Kenya, Tunesien, Nepal,

Kina, Myanmar og Kirgisistan.

Vores største globale indsatser omhandler

menneskerettigheder og verdensmålene,

kapacitetsudvikling af andre menneske-

rettighedsinstitutioner i verden, menneske-

rettighedsuddannelse og direkte rådgivning af

virksomheder.

Læs mere om vores internationale arbejde på

humanrights.dk.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

FORORD

2017 var præget af stor aktivitet på Institut for

Menneskerettigheder. Et centralt fokusområde

for os var at bidrage til at nuancere debatten om

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Danmark overtog i november 2017 formand

skabet for Europarådet, og regeringen lagde op

til et meget kritisk fokus på Domstolen.

Vi mener, at en nuanceret dialog om

menneskerettighederne er nødvendig i en

tid, hvor individuelle frihedsrettigheder er

under stigende pres i hele Europa. Når der

bliver rejst kritik af menneskerettighederne

og de institutioner, der forvalter dem, må

vi være med i debatten, så vi kan forsvare

menneskerettighederne og være med til at

sikre deres folkelige og politiske opbakning.

Et andet område, der fyldte i 2017, var vores

bidrag til enkeltsager ved domstolene

og Ligebehandlingsnævnet. Vi kan på

den måde bidrage til at få afklaret, hvad

menneskerettighederne betyder i forhold til

principielle og væsentlige samfundsspørgsmål.

Nogle sager er tabt, andre er vundet, og

flere af dem verserer nu i internationale

menneskerettighedsorganer. Fælles for alle

sagerne er, at de har gjort menneskeretten

klarere.

Et tredje område er vores internationale

arbejde med at styrke menneskerettens

betydning for verdens bæredygtige udvikling.

Vi er i al beskedenhed stolte over at være

førende i verden på sammenhængen

mellem menneskerettigheder og FN’s

verdensmål. I december underskrev vi et

aftalememorandum med FN’s højkommissær

for menneskerettigheder om at skabe øget

synergi mellem menneskerettighederne og

verdensmålene.

I vores årlige beretning til Folketinget kan vi

kun berøre udvalgte dele af det, vi beskæftiger

os med, men vi håber alligevel, at beretningen

giver et indblik i vores arbejde i 2017.

God læselyst!

Jonas Christoffersen

Direktør

Dorthe Elise Svinth

Bestyrelsesformand

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

DANMARK I SPIDSEN FOR EUROPÆERNES

MENNESKERETTIGHEDER

I kraft af Den Europæiske Menneske

rettighedskonvention er alle europæiske

borgere beskyttet mod vilkårlige overgreb

og krænkelser fra deres stat. Danmark har

formandskabet for Europarådet indtil maj 2018

og står dermed i spidsen for det organ, der

sikrer grundlæggende rettigheder for omkring

820 millioner europæere.

”Takket være et stærkt europæisk menneske

rettighedssystem med Menneskerettigheds

domstolen som garant for borgernes

grundlæggende rettigheder står beskyttelsen

af borgernes rettigheder i dag stærkere end

nogensinde,” siger Jonas Christoffersen,

direktør for Institut for Menneskerettigheder.

AFGØRENDE EUROPÆISK INSTITUTION

Regeringen har som erklæret mål for formand

skabet at skabe større mulighed for, at staterne

kan påvirke Menneskerettighedsdomstolens

praksis.

”Domstolen spiller en afgørende rolle som

klageorgan for borgerne, når en stat ikke lever

op til sine forpligtelser. Så på den ene side skal

vi selvfølgelig diskutere, hvordan systemet kan

moderniseres, så vi fortsat kan have en effektiv

og fokuseret domstol. På den anden side er

det helt afgørende, at domstolen bevarer sin

uafhængighed,” siger Jonas Christoffersen.

Som optakt til Danmarks formandskab for

Europarådet mødtes statsminister Lars

Løkke Rasmussen og udenrigsminister

Anders Samuelsen i starten af november

2017 med Europarådets generalsekretær

Thorbjørn Jagland.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

Den danske regering arbejder for at afslutte

formandskabet med en erklæring, der vil skabe

et større råderum for staterne. Regeringens

udkast til erklæringen bliver nu forhandlet

blandt Europarådets medlemsstater.

”Regeringen bekræfter heldigvis i udkastet,

at Menneskerettighedsdomstolen er en helt

afgørende europæisk institution. Det er et godt

udgangspunkt,” siger Jonas Christoffersen.

SAGSPUKKEL SKAL NEDBRINGES

Instituttet har tidligere peget på en

enorm sagspukkel som en af Menneske

rettighedsdomstolens største udfordringer.

Ved udgangen af 2017 havde Domstolen

cirka 56.000 verserende sager. I sit udkast til

erklæringen fremhæver regeringen behovet

for at gennemføre yderligere analyser af

Domstolens mulighed for at håndtere sin

sagsmængde.

”Hvis erklæringen kan føre til, at Europarådet

og Domstolen endelig får gjort noget

effektivt ved sagspuklen, er det godt nyt for

europæernes menneskerettigheder,” siger

direktør Jonas Christoffersen.

BRUG FOR STØRRE

GENNEMSLAGSKRAFT

En anden vigtig udfordring for Domstolen

og Europarådet er Menneskerettigheds

konventionens manglende gennemslagskraft

i enkelte af rådets 47 medlemsstater. En

række lande er ualmindeligt lang tid om at

gennemføre de nødvendige lovændringer eller

samfundsreformer for at rette ind efter domme

fra Domstolen. Og nogle lande nægter helt at

gøre det.

”Hvis menneskerettighederne skal virke i alle

47 lande, må Europarådet finde løsninger

på, hvordan rådets medlemmer kan hjælpe

hinanden til at overholde de grundlæggende

rettigheder. Regeringen skærper i udkastet

tonen over for de stater, der ikke gør nok for

at respektere menneskerettighederne, og

lægger op til en årlig debat om efterlevelsen af

Domstolens domme. Det kan være med til at

skubbe Europarådet i den rigtige retning,” siger

Jonas Christoffersen.

DOMSTOLEN LYTTER

Domstolen lytter til medlemsstaternes ønske om

større manøvrerum til selv at definere balancen

mellem individets rettigheder og statens

suverænitet. Især når det kommer til udvisning af

kriminelle udlændinge, har Domstolen ændret

praksis til i højere grad at acceptere udvisning

af kriminelle udlændinge, selvom det udgør en

begrænsning i deres ret til familieliv.

Institut for Menneskerettigheder sammen

lignede i 2017 praksis fra de danske by og

landsretter og Højesteret med praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol og

kunne konstatere, at danske domstole i få –

men navnlig alvorlige sager – er mildere end

Menneskerettighedsdomstolen i sager om

udvisning.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

RETSVÆSEN

DATABESKYTTELSE

I 2016 blev en ny databeskyttelsesforordning

vedtaget i EU med det formål at styrke

borgernes ret til databeskyttelse og hæve

beskyttelsesniveauet på tværs af EU. Institut

for Menneskerettigheder har deltaget i det

forberedende arbejde med at få forordningen

omsat til dansk lovgivning, men instituttet

vurderer, at regeringen med den nye lov misser

chancen for at opnå en væsentlig styrkelse af

databeskyttelsen i Danmark. Det er dog stadig

instituttets vurdering, at forordningen og den

danske lov samlet set vil føre til en forbedring

af databeskyttelsen i Danmark og i EU.

I et lovforslag fra Erhvervsstyrelsen fremgår

det, at styrelsen gerne vil have mulighed for

at samkøre store mængder persondata fra

Skat og andre myndigheder for at blive i stand

til at genkende tegn på og mønstre for svig

og derigennem styrke kampen mod svindel.

Instituttet har advaret om, at lovforslaget vil

give staten meget vidtgående beføjelser, og at

datasikkerheden og borgernes retssikkerhed vil

blive svækket, når data, der indsamles med ét

formål, kan bruges til andre formål.

YTRINGSFRIHED

I juni 2017 ophævede Folketinget blasfemi

forbuddet og udvidede dermed danskernes

ytringsfrihed. Blasfemibestemmelsen har kun

sjældent været taget i brug, og instituttet har i en

årrække anbefalet, at bestemmelsen blev fjernet.

Rammen for danske borgeres ytringsfrihed var

også i fokus, da den såkaldte Tibetkommission

i december 2017 offentliggjorde resultatet

af sine undersøgelser. Kommissionen

havde blandt andet til formål at undersøge

politiets handlinger i forbindelse med tre

officielle kinesiske besøg i 2012, 2013 og

2014. Kommissionens ene konklusion lød, at

Københavns Politi brød Grundloven og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention,

der beskytter forsamlings og ytringsfriheden.

Samtidig fastslog kommissionen, at Københavns

Politi gav klart ulovlige ordrer, da politiet

under besøgene i 2012 og 2013 forhindrede

demonstranterne i at ytre sig, og at Folketinget

DANMARK VINDER SAG OM

YTRINGSFRIHED

Danmark vandt i december en sag ved

Menneskerettighedsdomstolen over to DR

journalister, som mente, at deres ytringsfrihed

var blevet krænket. Menneskerettigheds

domstolen vurderede, at de danske dom

stole havde foretaget en rimelig afvejning

mellem klagernes særlige ytringsfrihed som

journalister og hensynet til det hospital og den

læge, der af patienter blev anklaget for ikke at

give den bedste behandling

YTRINGSFRIHEDSKOMMISSIONEN

Direktør for Institut for Menneskerettigheder,

Jonas Christoffersen, deltager i Ytringsfriheds

kommissionen, som skal afslutte sit arbejde

ved udgangen af 2018.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

København var i sommeren 2017

præget af en verserende bandekonflikt,

der resulterede i flere skudepisoder.

Folketinget vedtog en række nye love i

løbet af året for at styrke politiets indsats

mod bandekriminalitet.

modtog urigtige oplysninger i forbindelse med

de kinesiske besøg i 2012 og 2013.

Offentlighedsloven blev i 2017 evalueret

af Justitsministeriet. Evalueringen viser

blandt andet, at ministerbetjeningsreglen

i højere grad bruges af departementer end

af de underliggende myndigheder, at kun få

departementer har en gennemsnitlig sags

behandlingstid på maksimalt syv arbejdsdage,

som loven tilsiger, og at folketingspolitiker

reglen sjældent anvendes til at give afslag på

aktindsigt.

BANDEKONFLIKTER

I januar præsenterede regeringen sin tredje

”bandepakke” med en række initiativer rettet

mod rocker og bandekriminalitet. Pakken

resulterede i en række lovændringer i løbet af

2017.

I foråret afskaffede politikerne prøveløsladelse

for dømte med relation til bander og rocker

grupper, som ikke deltager i exitforløb. Det blev

samtidig muligt at fratage dømte medlemmer

af bander og rockergrupper retten til at modtage

besøg i fængslet af andre bandemedlemmer

under en bandekonflikt og at øge kontrollen med

centrale bandemedlemmers besøg, breve og

telefonsamtaler. Det er meget indgribende at

afskære indsatte fra besøg af familiemedlemmer,

og det er derfor afgørende, at behovet for

indgrebet løbende vurderes, og at indgrebet kun

foretages, når det er absolut nødvendigt.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

Bandepakkens forslag om et opholdsforbud

for bandemedlemmer blev vedtaget i

november 2017. Med opholdsforbuddet

kan bandemedlemmer få forbud mod at

sætte deres fod i den kommune eller by,

de er dømt for at begå noget strafbart i. Det

gælder også områder, hvor fx familien bor.

Opholdsforbuddet er et kraftigt indgreb i

bevægelsesfriheden og retten til privat og

familieliv, som besluttes samtidig med en

dom for kriminalitet, men som gælder, efter

at dommen er afsonet. I en del tilfælde

gælder opholdsforbuddet først mange år

efter domsafsigelsen. Instituttet anbefaler,

at der altid foretages en individuel vurdering

af, om indgrebet er proportionalt med den

forbrydelse, der er begået, og om den dømte

reelt udgør en fare for samfundet på det

tidspunkt, hvor dommen er afsonet.

TOLKEUDVALGET

Siden 2014 har et udvalg haft til opgave at

analysere tolkeområdet for at identificere

kvalitetsforbedrende tiltag og effektiviseringer

på tolkeområdet inden for Justitsministeriets

og Udlændinge og Integrationsministeriets

områder. I september afsluttede tolkeudvalget

sit arbejde uden mærkbare resultater. Justits

ministeriet forklarede den bratte afslutning

med, at udvalgets arbejde havde taget afsæt i

ISOLATIONSFÆNGSLINGER I 2016

5569

484

Kilde: Kriminalforsorgen og Justitsministeriet

370

ivi

fra

263

Iso

tio

lse

lli

fæ

lle

fæ

lle

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

BØRN OG UNGE I FÆNGSEL

flere indsatte sættes i strafcelle. Senest er det

besluttet, at indsatte kan komme i strafcelle for

grimt sprog, dårlig opførsel og rygning i cellen.

Selvom isolationsfængsling af børn slet

ikke er accepteret af FN og Europarådet,

sætter Danmark fortsat børn i isolation.

FN’s Børnekomité noterede sig i sine

anbefalinger til Danmark i 2017 et fald i

antallet af isolationsfængslinger af børn i

varetægtsfængsel, men anbefalede samtidig,

at Danmark afskaffer muligheden for at

sætte børn i isolation. FN’s Torturkomité har

ligeledes tidligere anbefalet, at Danmark

afskaffer strafcelle, og har i øvrigt understreget,

at isolation i længere perioder kan udgøre

umenneskelig behandling. Instituttet er enigt i

begge anbefalinger.

PRÆVENTIVE ANHOLDELSER

Antallet af præventive anholdelser er fortsat

på et historisk højt niveau. En kortlægning

fra Justitsministeriet viser, at politiet ikke er i

stand til at undgå at frihedsberøve fredelige

demonstranter og tilfældige forbipasserende,

når de præventive anholdelser bruges over

for en samlet gruppe, fx i forbindelse med

demonstrationer. Det er problematisk, da

frihedsberøvelse er et voldsomt indgreb i

borgerens rettigheder. Justitsministeriet vil

sammen med Rigspolitiet finde løsninger på,

hvordan politiet kan mindske risikoen for, at de

forkerte oplever en præventiv anholdelse.

8,8

Kilde: Kriminalforsorgen

Gennemsnitligt antal børn og unge under

18 år i fængsler og arresthuse pr. dag i 2017

den hidtidige ordning for indkøb af tolkeydelser,

og at den bliver nu lavet om. Instituttet finder

det utilfredsstillende, at der reelt ikke er

identificeret kvalitetsforbedrende tiltag som

følge af udvalgets årelange arbejde.

ISOLATION

Den samlede brug af isolationsfængsling har

ligget stabilt de seneste ti år. Men mens færre

varetægtsfængslede sættes i isolation end

tidligere, straffer fængselspersonalet stadig

oftere indsatte ved at sætte dem i isolation

– kaldet strafcelle. Isolation er et voldsomt

indgreb, og det er derfor problematisk, at stadig

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

SOLDATER I GADERNE

Siden september 2017 har danske soldater

overtaget opgaver fra politiet som fx at bevogte

synagogen i Krystalgade i København. En

række lovændringer vil styrke reguleringen af

forsvarets bistand til politiet. Instituttet finder

det positivt med en klarere regulering, men

understregede i et høringssvar, at forsvarets

personel kun helt undtagelsesvist bør have

mandat til at udøve politimyndighed i Danmark.

Politiet bør aldrig komme i en situation med

så stor ressourcemangel, at der er behov for

permanent bistand fra forsvaret. Instituttet

anbefaler desuden, at forsvarets ansatte altid

uddannes, inden de sættes ind for at løse

politiopgaver på dansk jord.

ÅRETS UDGIVELSER

• Forebyggelse af radikalisering i fængsler

• Hadforbrydelser i Danmark – ni personlige

beretninger

• Varetægtsfængsling – Danmarks hårdeste

straf? (Djøf Forlag)

PRÆVENTIVE ANHOLDELSER

Kilde: Justitsministeriet

5000

4000

3000

2000

1000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Præventive anholdelser i alt

… herunder af svage og udsatte persongrupper

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

TILBAGESKRIDT

• Dømte medlemmer af rockergrupper og

bander kan idømmes et forbud mod at

opholde sig i en eller flere kommuner i op

til ti år.

• Personer, der dømmes for tiggeri på

udvalgte steder, kan straffes med 14 dages

ubetinget fængsel i førstegangstilfælde.

• Hjemløse, som ifølge politiet etablerer eller

opholder sig i en utryghedsskabende lejr,

kan straffes med bøde eller fængsel i op til

18 måneder.

• Hjemløse, som straffes for at overtræde

forbuddet mod utryghedsskabende lejre,

kan få et zoneforbud i op til to år, som

dækker en hel kommune.

• Forsvarets Efterretningstjeneste har fået

adgang til passageroplysninger via SKAT.

• Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets

Efterretningstjeneste har fået lempet

kravene til sletning af unødvendige data om

borgere.

• Politiet kan foretage tværgående

informationsanalyser på baggrund af

oplysninger fra politiets egne registre

og offentligt tilgængelige kilder uden

tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier.

• Unge under 18 år, der dømmes for grov

personfarlig kriminalitet, kan ikke længere

surrogatfængsles i eget hjem.

FREMSKRIDT

• Straffelovens blasfemibestemmelse er

ophævet.

• Omkostningerne i forbindelse med en

straffesag kan nu begrænses for personer,

som idømmes andre foranstaltninger end

almindelig straf på grund af deres psykiske

tilstand.

• Det er nu præciseret i retsplejeloven, at

adgangen til tolkebistand gælder under

hele behandlingen af en straffesag.

• Rigspolitiet opretter en efteruddannelse i

hadforbrydelser.

• Kriminalforsorgen har forbedret sin indsats

for at forebygge radikalisering ved at

ændre sin vejledning til medarbejderne om

radikalisering, producere en informations

pjece til indsatte om konsekvenser af en

indberetning og ændre procedurerne, så

indsatte i videre omfang får en begrundelse

for indberetningen og mulighed for at

blive hørt. Kriminalforsorgen planlægger

desuden at uddanne ressourcepersoner

i fængslerne, der kan identificere

radikalisering, og at føre tilsyn med

antal og indhold af indsattes klager over

indberetningssystemet.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

FRIHEDS- ELLER FORBUDSDANMARK?

Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, forenings

frihed. Eksempler på frihedsrettigheder,

hvor Danmark længe har være garant og

foregangsland. Alligevel har 2017 og starten

af 2018 budt på en række lovforslag og

ændringer af lovgivningen, der indskrænker

frihedsrettigheder for danskerne.

”Der kan være gode grunde til at indskrænke

rettigheder for enkelte borgere eller grupper,

hvis det fx er med til at skabe sikkerhed for

fællesskabet. Men det er slående, hvordan

vi nu ser det ene eksempel efter det andet

på, at grundlæggende frihedsrettigheder

tilsidesættes,” siger vicedirektør for Institut for

Menneskerettigheder, Louise Holck.

KRIMINALISERING

En række lovændringer har haft til formål

at skræmme udenlandske hjemløse fra at

rejse til Danmark, men reglerne rammer også

danske hjemløse. Folketingets lovændringer i

2017 betyder blandt andet, at en hjemløs kan

idømmes fængselsstraf for tiggeri og kan få et

forbud mod at opholde sig i en hel kommune

i op til to år efter at have opholdt sig i en

”utryghedsskabende lejr”.

”Der er tale om et meget voldsomt indgreb

i hjemløses bevægelsesfrihed, og hjemløse

oplever nu i højere grad, at de kan risikere at

blive straffet for handlinger, de tyr til på grund

af deres sociale problemer. Men vi kan ikke

bekæmpe sociale problemer med straf,” siger

Louise Holck.

Hjemløse oplever, at deres rettigheder

indskrænkes, og ny lovgivning fra 2017

betyder, at hjemløse nu i højere grad kan

straffes for handlinger, der udspringer af

deres sociale problemer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

Vi har brug for lovgivning, der

styrker og ikke svækker vores

frihedsrettigheder.

Louise Holck, vicedirektør

der bærer burka eller niqab. Forslaget har

med god grund ført til stor debat både mellem

Folketingets partier og internt i især de liberale

partier.

”Hvert enkelt forbud kan isoleret set se

fornuftigt ud, og det kan også fremstå som et

passende indgreb i forhold til formålet. Men

samlet tegner de mange forbud et billede af,

at vi bevæger os væk fra noget af det mest

fundamentale ved vores samfund, nemlig vores

frihed,” siger Louise Holck og tilføjer:

”Det er på tide, at vi giver helt basale friheds

rettigheder en saltvandsindsprøjtning. Vi har

brug for lovgivning, der styrker og ikke svækker

vores frihedsrettigheder”.

OPHOLDSFORBUD

Regeringens indsats mod bandekriminalitet

har også ført en indskrænkning af bevægelses

friheden med sig. Bandemedlemmer, som

har udstået deres fængselsstraf, kan efter

en lovændring i november 2017 få et forbud

i op til ti år mod at opholde sig i den by eller

kommune, de er dømt for at have begået noget

strafbart i. Forbuddet kan også gælde områder,

hvor fx familien bor. Der er derfor tale om et

kraftigt indgreb i bevægelsesfriheden og i

retten til privat og familieliv.

”Opholdsforbuddet besluttes, når den skyldige

får sin fængselsstraf, men gælder først, efter

at dommen er afsonet. Ofte vil det være

mange år, efter at dommen afsiges, og meget

kan derfor have ændret sig hos den dømte.

Vi har understreget, at det er afgørende, at

opholdsforbuddet kun gennemføres, hvis den

dømte reelt udgør en fare for samfundet, når

det træder i kraft,” siger Louise Holck.

FRIHED ER FUNDAMENTALT

Senest har regeringen foreslået et tildæknings

forbud, som især kommer til at ramme kvinder,

FRIHEDSRETTIGHEDER

De grundlæggende frihedsrettigheder

er sikret i blandt andet Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og FN’s

Konvention om Borgerlige og Politiske Rettig

heder. Eksempler på frihedsrettigheder er:

• Bevægelsesfrihed

• Boligens ukrænkelighed

• Foreningsfrihed

• Forsamlingsfrihed

• Privatliv

• Retfærdig rettergang

• Ytringsfrihed

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

INTERNATIONALT

MENNESKERETTIGHEDER OG UDVIKLING

Institut for Menneskerettigheder har ikke

et internationalt mandat som vagthund,

men vi rådgiver og sætter dagsordener. Vi

arbejder tæt sammen med lokale partnere

for at understøtte effektive institutioner,

der kan fremme menneskerettighederne

lokalt. Og vi arbejder for at sætte en global

dagsorden for menneskerettighederne

gennem vores regionale og globale netværk

af menneskerettighedsinstitutioner og

erhvervsaktører og i FN.

VERDENSMÅL

I 2017 satte vi et markant præg på den globale

bæredygtighedsdagsorden ved at vise vejen for,

hvordan menneskerettigheder kan understøtte

FN’s verdensmål. Vi har påvist, hvordan

menneskerettighederne og verdensmålene

hænger sammen, og vi har udviklet en række

værktøjer, som giver praktisk vejledning til

at udforme nationale verdensmålsstrategier

og planer, hvor menneskerettighederne

tænkes ind. Vi kan konstatere, at regeringer og

virksomheder på tværs af kloden er begyndt at

bruge redskaberne i deres indsats for at leve op

til verdensmålene.

STÆRKE INSTITUTIONER

I 2017 fortsatte vi vores arbejde med at støtte

menneskerettighedsinstitutioner i andre lande,

så de kan varetage deres mandat. Det gør vi

dels gennem organisationsudvikling og dels

ved at undervise dem i, hvordan de bliver

stærke stemmer for menneskerettighederne,

I 2017 opnåede Nigers nationale menneske

rettighedsinstitution såkaldt Astatus, som står

for høj kvalitet. Institut for Menneskerettigheder

har understøttet udviklingen af institutionen

i tæt samarbejde med blandt andet Nigers

justitsministerium.

og hvordan de måler menneskrettighedernes

tilstand og rapporterer om den til FN.

SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER

Vi styrker også i bredere forstand staternes

evne til at sikre deres befolkningers rettig

heder ved at støtte deres arbejde med at

udarbejde forfatninger, der styrker menneske

rettighederne, og ved at samarbejde med

myndigheder om at styrke politi og retsvæsen,

så der opbygges fair og forudsigelige systemer.

Det er med til at øge tilliden mellem for

eksempel politi og borgere og skabe stabilitet

og sikkerhed.

RÅDGIVNING AF VIRKSOMHEDER

I 2017 har vi arbejdet med en lang række

virksomheder og rådgivet dem i, hvordan de

kan styrke ansvarlig virksomhedsadfærd. Vi

har samtidig udviklet redskaber, der gør det

nemmere for virksomheder at respektere

menneskerettighederne. Blandt andet har vi

identificeret, hvilke menneskerettighedsrisici

de skal have særlig opmærksomhed på i

deres virke. Vi har i 2017 fokuseret på, hvordan

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

HER ARBEJDER VI

Institut for Menneskerettigheder arbejder med FN’s verdensmål i hele verden.

EURASIEN

Hviderusland

Georgien

Kirgisistan

Ukraine

MELLEMØSTEN OG

NORDAFRIKA

Egypten

Iran

Jordan

Marokko

Tunesien

LATINAMERIKA

Columbia

Chile

Mexico

ASIEN

Bangladesh

Kina

Myanmar

Nepal

Sydkorea

AFRIKA

Benin

Burkina Faso

Kenya

Mali

Niger

Tanzania

Uganda

Zambia

FN’s verdensmål i instituttets arbejde

Stop sult

Sundhed og trivsel

Kvalitetsuddannelse

Ligestilling mellem kønnene

Rent vand og sanitet

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mindre ulighed

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

virksomheder kan koble deres menneske

rettighedsrisici med FN’s verdensmål.

HANDLINGSPLANER TIL ERHVERVSLIVET

Vi hjælper regeringer med at udarbejde

nationale handlingsplaner baseret på FN’s

retningslinjer for menneskerettigheder og

erhvervsliv.

Med hjemmesiden globalnaps.org stiller vi

en lang række af vores redskaber og viden

til rådighed, der hjælper statslige aktører

med at tilrettelægge og gennemføre deres

handlingsplaner.

GLOBAL INDFLYDELSE OG BÆREDYGTIG

UDVIKLING

Institut for Menneskerettigheder arbejder

målrettet på at positionere menneske

rettighederne globalt som en central

løftestang for regeringer og virksomheder

til at nå FN’s verdensmål. Vi ser også, at

verdensmålene kan være med til at fremme

menneskerettighederne.

I 2017 har instituttet fokuseret på at gøre

de enorme mængder data fra menneske

rettighedssystemerne mere tilgængelige og

anvendelige for lande, som ønsker at måle

fremskridt i forhold til verdensmålene. Instituttet

har blandt andet udviklet en algoritme, som kan

maskinlæse menneskeretlige anbefalinger og

koble dem til verdensmålene.

Ved FN’s HighLevel Political Forum i

New York, hvor der årligt gøres status på

verdensmålene, blev instituttet tildelt

værtskabet for en workshop med fokus på,

hvordan menneskerettighedsdata og analyse

understøtter målene. Mødet skabte stærk

konsensus om, at menneskerettigheder

og de data, menneskerettighedssystemet

leverer, står centralt i verdensmålene. I 2017

præsenterede vi også vores dataanalyser i FN’s

Menneskerettighedsråd i Geneve.

Der har været massiv global interesse for

instituttets analyser og værktøjer, og instituttet

har netop indgået en samarbejdsaftale med

FN’s højkommissær for menneskerettigheder

om at anvende instituttets tilgang og

værktøjer både i FN’s globale arbejde og

landeoperationer.

MENNESKERETTIGHEDER SKABER

TILLID MELLEM POLITI OG BORGERE

I Burkina Faso, Mali og Niger har vi i årevis

uddannet politi og sikkerhedsstyrker i

menneskerettigheder. Det er med til at styrke

menneskerettighederne, men også tilliden og

sammenhængskraften i landene – og dermed

stabiliteten i et område plaget af konflikt,

migration og terror.

I 2017 har Malis politiskole udviklet en

manual i menneskerettigheder, og i dag er

menneskerettigheder en fast del af pensum

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

for politielever i både Niger, Burkina og Mali.

Dette betyder, at alle nye elever i de tre lande

har været igennem et undervisningsforløb

om menneskerettigheder og politi, og

alle politiskoler har uddannet deres egne

undervisere i menneskerettigheder.

I 2017 støttede vi Nigers politi med at opbygge

et internt kontrolorgan, der håndterer sager,

hvor politifolk ikke overholder menneske

rettighederne. Det betyder, at der er et overblik

over, hvor og hvornår politifolk ikke overholder

menneskerettighederne, og hvordan det

håndteres.

Efter at instituttet i mange år har arbejdet med

politiet i Niger, viste en undersøgelse fra Afro

barometer i 2016, at 86 procent af befolkningen

i Niger har tillid til politiet. Dette er et meget

højt tal efter afrikansk standard.

Endelig udviklede instituttet i 2017 retnings

linjer om politiets rolle og forsamlingsfrihed

og ytringsfrihed sammen med Den Afrikanske

Menneskerettighedskommission.

INDTÆGTER, INTERNATIONALT OMRÅDE

DANIDA 43 %

EU 33 %

GIZ 9 %

SIDA 7 %

Private virksomheder 5 %

Andre donorer 2 %

British Council <1 %

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

TAL PÅ MENNESKERETTIGHEDERNE

FOGEDSAGER OM UDSÆTTELSE

AF PRIVAT BOLIG I 2016

Kilde: Domstolsstyrelsen

OPLEVET DISKRIMINATION

12000

8000

Indvandrere og efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse

oplever diskrimination på

grund af deres etniske

baggrund i 2016

Kilde: Det nationale integrationsbarometer under

Udlændinge- og Integrationsministeriet

43%

4000

Antal sager med effektiv udsættelse,

hvor lejeren sættes ud af sin bolig

Antal sager uden effektiv udsættelse

FORDELING AF BARSEL

Forældreorlov fordelt på køn, antal dage i 2015

Kilde: Danmarks Statistik

171,6

ANMELDTE HADFORBRYDELSER I 2016

Kilde: Rigspolitiet

150

120

Racistisk motiveret

Religiøst motiveret

Øvrige (fx seksuelt orienteret)

Mænd

Kvinder

16,8

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

BELÆGNINGSPROCENTEN I FÆNGSLER

Kilde: Kriminalforsorgen

LØNFORSKEL PÅ KVINDER OG MÆND I 2015

Kilde: Danmarks Statistik

100%

95%

90%

85%

80%

2013

2014

2015

2016

2017

SELVMORD OG SELVMORDSFORSØG I

DANSKE ASYLCENTRE

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

140

120

100

2014

2015

2016

60%

40%

ANMELDELSER AF HADEFULDE

YTRINGER I 2016

Kilde: Rigspolitiet

13%

BESKÆFTIGELSESGABET

Personer i job opdelt på oprindelse i 2015

Kilde: Danmarks Statistik

80%

Selvmordsforsøg og -adfærd

Selvmord

20%

BERETNING 2017-18

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

TRE ÅRS VENTETID

Personer med midlertidig beskyttelsesstatus

må som udgangspunkt fortsat vente tre

år, før de kan blive genforenet med deres

familie. Det er resultatet, efter at Højesteret i

november 2017 afsagde dom i en sag om en

syrisk mand, der skal vente tre år på at blive

ægtefællesammenført med sin kone. Institut

for Menneskerettigheder støttede sagsøgeren,

og sagen går nu videre til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Da FN’s Børnekomité i 2017 kiggede nærmere

på Danmarks indsats for at overholde børne

konventionen, anbefalede komitéen, at

Danmark afskaffede treårsreglen.

ULOVLIG PRAKSISÆNDRING

Otte par fik i 2017 genoptaget deres sag om

familiesammenføring, efter at de i 2016 fik

afslag. Udlændingenævnet underkendte

dermed udlændingeministerens instruks

fra 2016 om, at Udlændingestyrelsen skulle

se bort fra den lovbestemte 26årsregel i

sager om familiesammenføring. Instituttet

gjorde kort efter praksisændringen ministeren

opmærksom på, at den nye praksis ville betyde,

at danske statsborgere ville få ulovligt afslag

på familiesammenføring. Den ændring, som

ministeren ønskede, krævede en lovændring,

som først blev gennemført senere.

Menneskerettighedsdomstolen har slået

fast, at alvorligt syge udlændinge har ret

til humanitært ophold, hvis de ikke har

adgang til den nødvendige livsvigtige

medicin i hjemlandet. De danske

myndigheder justerer nu deres praksis.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

TILBAGESKRIDT

• Personer, der aktivt har modarbejdet

afklaringen af deres identitet, kan

som udgangspunkt ikke længere få

tidsubegrænset opholdstilladelse.

• Betingelserne for at få tidsubegrænset

opholdstilladelse er blevet skærpet.

Skærpelserne gør det sværere for

ansøgere at få familiesammenføring og

statsborgerskab.

FREMSKRIDT

• Socialtilsynet fører nu fagligt tilsyn med

indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge i asylsystemet.

• Flygtningenævnet og Udlændingenævnet

har fået overført en række opgaver fra

Udlændinge og Integrationsministeriet, og

klageadgangen er forbedret.

KRIMINELLE UDLÆNDINGE

Regeringen nedsatte i foråret 2017 en tvær

ministeriel arbejdsgruppe, som skulle afdække,

hvordan Danmark kan udvise flere kriminelle

udlændinge. Arbejdet resulterede i et lov

forslag, som er på vej gennem Folketinget.

Med lovforslaget opstiller regeringen en

række retningslinjer for, hvornår kriminelle

udlændinge som udgangspunkt kan

udvises. Det er positivt, at regeringen med

lovforslaget gør Den Europæiske Menneske

rettighedsdomstols praksis tydeligere for

danske domstole. Instituttet anbefaler dog, at

flere tidligere domme tages med for at sikre et

mere komplet overblik over, hvornår udvisning

kan ske.

UDLEVERING TIL RUMÆNIEN

Højesteret fastslog i 2017, at det vil være et

brud på Menneskerettighedskonventionen,

hvis Danmark udleverer rumænske indsatte

til afsoning i Rumænien. Det skyldes, at

forholdene i rumænske fængsler ikke lever

op til konventionens krav. I februar 2018

genoptog Danmark de konkrete sager, efter at

Rumænien havde givet en fornyet garanti for, at

afsoningsforholdene vil være tilstrækkelige.

HUMANITÆRT OPHOLD

Instituttet gjorde i maj 2017 Udlændinge og

Integrationsministeriet opmærksom på en ny

afgørende sag fra Den Europæiske Menneske

rettighedsdomstol om meget alvorligt syge

udlændinges ret til humanitært ophold. Dom

stolen slog med dommen fast, at alvorligt syge

udlændinge har ret til humanitært ophold,

hvis de ikke har adgang til den nødvendige

livsvigtige medicin i hjemlandet. Tidligere har

de danske udlændingemyndigheder alene

sikret sig, at medicinen findes i hjemlandet, før

en udlænding blev sendt hjem. Men Menneske

rettighedsdomstolen kræver, at de danske

myndigheder sikrer sig, at den syge reelt har

adgang til medicinen. En række udlændinge

har siden dommen fået afslag på humanitært

ophold, uden at de danske myndigheder har

taget højde for dommen i sagsbehandlingen.

Udlændinge og Integrationsministeriet

meddelte i januar 2018, at ministeriet vil justere

sin praksis.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

UREGISTREREDE MIGRANTER

FN’s Børnekomité anbefalede i 2017, at

Danmark sikrer uregistrerede børn og

uregistrerede gravide kvinder fuld adgang

til sundhedsydelser. Institut for Menneske

rettigheder har tidligere anbefalet lov

ændringer, der vil sikre uregistrerede gravide

kvinder og børn ret til sundhedsydelser både

hos praktiserende læger og på hospitaler.

at det var i strid med hans bevægelsesfrihed at

være undergivet opholds og meldepligt i det

omfang, han var, ikke havde krav på godtgørelse.

I januar 2017 frifandt Højesteret en udlænding

for at overtræde sin opholds og meldepligt,

da kravene fra myndighederne ifølge

Højesteret udgjorde et for stort indgreb i hans

bevægelsesfrihed. I en tredje sag vurderede

Højesteret i januar 2018, at det er i orden, at

en udvist mand, der mistænkes for terror, skal

melde sig dagligt i Center Sandholm.

KVOTEFLYGTNINGE

Folketinget har vedtaget en mere fleksibel

ordning for kvoteflygtninge, som gør det

muligt for regeringen at beslutte, hvor

mange flygtninge Danmark vil optage fra

FN’s flygtningelejre. De nye regler opstiller

samtidig en forudsætning om et loft på 500

kvoteflygtninge om året. Den nye ordning står i

kontrast til en international erklæring, Danmark

tilsluttede sig i 2016. Med erklæringen

signalerede regeringen, at Danmark ville styrke

genbosætningen af flygtninge.

TÅLT OPHOLD

Udlændinge og Integrationsministeriet har i

2017 strammet vilkårene for udlændinge på

tålt ophold i udrejsecenter Kærshovedgård.

Sammen med Folketingets Ombudsmand og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur – besøgte

instituttet udrejsecenteret i oktober 2017.

Tålt ophold har også været på dagsordenen i

Højesteret det seneste år. Domstolen har slået

fast, at en person, som i 2012 fik rettens ord for,

ÅRETS UDGIVELSER

• Integrationsrådenes arbejde

og udfordringer

• Udvisning af kriminelle

udlændinge

• Afrodanskeres oplevelse af

diskrimination i Danmark

• Hvornår må man lave positiv

særbehandling?

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

INDFØDSRET

KOLLISIONSKURS MED

HANDICAPKONVENTION

Siden regeringsskiftet i 2015 har langt færre

fået dispensation fra krav til dansk statsborger

skab gennem Folketingets Indfødsretsudvalg.

Udvalget har blandt andet til opgave at give

dispensation til ansøgere, som på grund af

handicap ikke har mulighed for at leve op til de

almindelige krav til dansk statsborgerskab. Ifølge

FN’s Handicapkonvention skal personer med

handicap have samme rettigheder som andre,

og derfor skal der dispenseres fra krav, som de

ikke kan opfylde på grund af deres handicap.

Institut for Menneskerettigheder mener, at der

er grund til at antage, at Indfødsretsudvalget

har brudt handicapkonventionen i sin hidtidige

dispensationspraksis.

STATSBORGERSKAB TIL STATSLØSE

FN’s Børnekomité anbefalede i 2017 Danmark

at give alle statsløse børn, der er født i

Danmark, statsborgerskab ved fødslen.

AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA KRAV

TIL STATSBORGERSKAB

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Højesteret frifandt i maj 2017 Udlændinge

og Integrationsministeriet i en sag om tre

personer, som havde fået afslag på dansk

statsborgerskab. Ansøgerne havde alle en

lægeerklæring på, at de led af posttraumatisk

stress m.v., men Højesteret vurderede, at

ansøgerne ikke i tilstrækkelig grad havde

dokumenteret, at de på grund af deres

handicap ikke var i stand til at bestå blandt

andet danskprøven, som er et krav for at

opnå statsborgerskab. Instituttet støttede

sagsøgernes sag.

Siden har en kvinde fået medhold i, at

handicapkonventionen var brudt i en lignende

sag ved Københavns Byret. Desuden har

kammeradvokaten vurderet, at Udlændinge

og Integrationsministeriet vil tabe en retssag,

hvis dispensation afslås, hvilket har ført til

sagens genoptagelse i Indfødsretsudvalget.

Medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg

har herefter tilkendegivet, at udvalget vil

ændre sin dispensationspraksis for at undgå,

at Danmark bryder handicapkonventionen.

Det vides endnu ikke, hvordan en ny

dispensationsbestemmelse eller praksis vil

blive udformet.

100%

80%

60%

40%

20%

2014

2015

2016

2017

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

DET SOCIALE OMRÅDE

MILEPÆL FOR BØRNS RETTIGHEDER

Ansvaret for menneskeretskrænkelser var ikke

forældet. Sådan lød det fra Østre Landsret i

juni 2017, da Slagelse Kommune blev pålagt

at betale erstatning til tre søstre, der blev

udsat for overgreb af deres plejefar. Selv

om kommunen fik flere alvorlige advarsler

om, at pigerne blev misbrugt, blev der ikke

grebet ind. Det er første gang, en kommune

bliver holdt ansvarlig for ikke at have sikret

menneskerettighederne for børn. Institut for

Menneskerettigheder støttede de tre kvinders

sag og anser dommen for at være en afgørende

milepæl for børns rettigheder.

Folketinget og regeringen har siden ændret

loven, så sager om seksuelt misbrug af børn

og erstatningskrav mod myndigheder for svigt

i sager om overgreb mod børn ikke længere

forældes.

FORLIG MED GYMNASIUM

Institut for Menneskerettigheder og Langkaer

Gymnasium indgik i marts 2017 forlig i en

sag om fordeling af elever. Da det kom frem,

at gymnasiet havde opdelt sine elever efter

etnicitet, indbragte instituttet sagen for

Ligebehandlingsnævnet for at få afklaret, om

opdelingen var lovlig. Gymnasiets ledelse

gav instituttet ret i, at opdelingen var ulovlig

diskrimination. Regeringen arbejder på nye

regler for elevoptag til gymnasier.

FN’s Børnekomité så i 2017 nærmere

på Danmarks indsats for at leve op til

børnekonventionen. Komitéen anbefalede

efterfølgende blandt andet Danmark at oplyse

mere bredt om forbuddet mod vold mod børn i

hjemmet.

Den årlige hæderspris fra Rådet for

Menneskerettigheder gik i år til Poul-Erik

Rasmussen, som modtog prisen på vegne

af foreningen Godhavnsdrengene. Poul-

Erik Rasmussen har sammen med andre

tidligere beboere på børnehjemmet

Godhavn ført en sag mod den danske

stat for at opnå erstatning og en

undskyldning for de overgreb, de blev

udsat for på børnehjemmet i 1960’erne.

Østre Landsret slog i november 2017

fast, at sagen var forældet, men med en

lovændring er det nu blevet muligt for

Godhavnsdrengene at føre sagen igen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

TILBAGESKRIDT

• Personer, der dømmes for tiggeri på

udvalgte steder, kan straffes med 14 dages

ubetinget fængsel i førstegangstilfælde.

• Hjemløse, som ifølge politiet etablerer eller

opholder sig i en utryghedsskabende lejr,

kan straffes med bøde eller fængsel i op til

18 måneder.

• Hjemløse, som straffes for at overtræde

forbuddet mod utryghedsskabende lejre,

kan få et zoneforbud i op til to år, som

dækker en hel kommune.

• Optjeningsperioden for børne og

ungeydelse er forlænget fra to til seks år.

FREMSKRIDT

• Forældelsesfrister for strafansvar i sager

om seksuelt misbrug af børn er ophævet.

• Forældelsesfrister for myndigheders

erstatningsansvar i sager om overgreb på

børn er ophævet med tilbagevirkende kraft.

• Tidsfristen på 72 timer for at politianmelde

voldtægt, incest og seksuelt misbrug

af børn, hvis man vil have erstatning, er

afskaffet.

• Personer, der afvises eller bortvises fra

herberger eller kvindekrisecentre, har nu

mulighed for at klage.

• Flere plejefamilier er nu underlagt

Socialtilsynet.

KRIMINALISERING AF HJEMLØSHED

Regeringen præsenterede i efteråret 2017 en

handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed,

som indeholder en række gode tiltag på

hjemløseområdet. Samtidig oplever hjemløse

dog, at deres rettigheder er blevet indskrænket

det seneste år. Flere lovændringer fra 2017

kan være medvirkende til at kriminalisere

hjemløshed, da hjemløse og udsatte kan

straffes for handlinger, der udspringer af deres

sociale problemer. Det gælder blandt andet

højere fængselsstraffe for tiggeri, et forbud

mod ”utryghedsskabende lejre” og zoneforbud

i en hel kommune i op til to år for at overtræde

lejrforbuddet.

FATTIGDOM

FN’s Børnekomité anbefalede i 2017 Danmark

at genindføre fattigdomsgrænsen fra 2013.

Samtidig anbefalede komitéen, at Danmark

yder tilstrækkelig støtte til familier på de

laveste sociale ydelser, så ingen børn lever i

fattigdom.

ÅRETS UDGIVELSER

• Ekstrem social kontrol

• Hjemløse borgeres rettigheder i

kommunerne

• Retssikkerhed i kommunerne

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

DET SOCIALE OMRÅDE – HANDICAP

DISKRIMINATIONSFORBUD

2017 startede godt for personer med handicap,

da Børne og Socialminister Mai Mercado

meldte ud, at regeringen vil arbejde på at få

indført et generelt forbud mod diskrimination

på grund handicap. Et længe ventet forbud,

som vores nordiske nabolande allerede har, og

som Danmark ifølge FN’s Handicapkonvention

er forpligtet til at indføre.

Desværre forpasser Danmark en historisk

mulighed for at beskytte personer med

handicap mod diskrimination, hvis lovforslaget,

der var i høring i efteråret, ikke styrkes.

Særligt er det problematisk, at forslaget ikke

indeholder en pligt til rimelig tilpasning.

I praksis betyder det, at mennesker med

handicap stadig ikke vil nyde en effektiv

beskyttelse mod diskrimination. Samtidig

lægger lovforslaget ikke op til, at der vil være

tale om diskrimination, når virksomheder

eller myndigheder undlader at opfylde de

eksisterende krav om tilgængelighed for

personer med handicap.

STEMMERET

Højesteret gav i januar 2018 Østre Landsret

og Justitsministeriet ret i, at staten kan tage

stemmeretten fra danskere under værgemål.

Det er det foreløbige resultat i en sag, hvor

fire danskere under det såkaldte §6værgemål

har lagt sag an mod den danske stat, fordi

TILGÆNGELIGHED I BUSSER OG TOG I 2016

Personer med fysisk eller psykisk handicap, som uden besvær kan tage bus og tog

Kilde: VIVE og Danmarks Statistik

100%

80%

60%

40%

20%

ør

sis

isk

ør

ica

kis

ica

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

TILBAGESKRIDT

• Kravene om handicaptilgængelighed

til fritliggende enfamilieshuse er blevet

væsentligt lempet i bygningsreglementet.

• Kommuner har fået udvidet adgang til at

opsige plejeboligbeboere.

• Særligt sikrede botilbud har fået mulighed

for helt at forbyde internetadgang via

mobiltelefoner og computere for alle deres

beboere.

FREMSKRIDT

• Læger og tandlæger kan nu tvangs

behandle varigt inhabile som demente,

udviklingshæmmede og hjerneskadede

patienter, som ikke selv kan vurdere

konsekvenserne af at modsætte sig

somatisk behandling.

• Fritagelser fra digital post er nu gjort

permanente.

de har fået frataget deres stemmeret til

folketingsvalg. Institut for Menneskerettigheder

har støttet sagsøgerne i retssagen. Sagsøgerne

tager nu sagen videre til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Folketinget har til gengæld givet danskere

under værgemål ret til at stemme til valg

til kommunerne, regionerne og Europa

Parlamentet. Derfor kunne personer under

§6værgemål for første gang i danmarks

historien stemme ved kommunal og

regionsvalget i november 2017.

Valget i 2017 markerede også et andet vigtigt

fremskridt for personer med handicap, da

blinde efter en lovændring i juli 2017 selv

kunne vælge, hvem de ville have hjælp af til at

stemme. Ændringen betyder, at blinde nu kan

stemme hemmeligt, da de ikke længere skal

sige deres stemme højt til en valgtilforordnet.

BØRN MED HANDICAP

FN’s Børnekomité kiggede i september 2017

nærmere på Danmarks indsats for at overholde

børnekonventionen. Blandt andet anbefalede

komitéen Danmark at vedtage en lov mod

diskrimination på grund af handicap, nedbringe

mængden af tvang mod mindreårige i

psykiatrien, fremme inkluderende undervisning

og tilgængelighed til offentlige faciliteter som

skoler og anerkende, at alle døve børn skal

have mulighed for lære og anvende tegnsprog.

Kommunerne laver flest fejl i sager om syge

børn og børn med handicap. Det viser en

opgørelse fra Børne og Socialministeriet fra

juni 2017. Ankestyrelsen pålagde kommunerne

at genbehandle 46 procent af de afgørelser

om børn med sygdom eller handicap, der blev

klaget over til Ankestyrelsen i 2016.

ÅRETS UDGIVELSER

• Handicapbarometer.dk

• Når børn med handicap ikke går i skole

• Digital kommunikation i kommunerne

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

LIGESTILLING

SEKSUEL CHIKANE

Den internationale bevægelse #MeToo, hvor

især kvinder på sociale medier erklærer, at

de har været udsat for seksuelle krænkelser,

har i høj grad præget ligestillingsdebatten i

2017. I Danmark dokumenterede ny forskning,

at der er problemer med seksuel chikane på

mange danske arbejdspladser, og at der føres

meget få sager. En stor udfordring er, at mens

ligebehandlingsloven fra 2005 er ganske

klar i sin definition af seksuel chikane, har

Arbejdstilsynets vejledning fra 2002 en vagere

definition, hvor chikanen skal være vedvarende

og fysisk, før der er tale om sexchikane.

MAGTFORDELING

Ifølge en opgørelse foretaget af instituttet er

33 procent af de nye byrådsmedlemmer

kvinder efter kommunalvalget i 2017. Fire ud

af fem kommuner har under 40 procent

kvinder blandt de folkevalgte. Ligestilling

forbliver dermed en væsentlig udfordring for

det kommunale demokrati de næste fire år.

Heller ikke i virksomhedernes ledelser er

der sket fremskridt i 2017. Erhvervsstyrelsen

konkluderede i 2017, at de gældende lovkrav

har ringe effekt på kønsfordelingen i de

største virksomheders ledelser. Styrelsen

er derfor begyndt at give langt flere påbud

til virksomheder, der ikke overholder lovens

krav om at have en politik for at få kvinder ind

i ledelsen. Styrelsen har desuden meldt ud,

at virksomheder, der ikke overholder loven,

fremover vil få bøder.

VOLD MOD KVINDER

Et uafhængigt ekspertudvalg kiggede i 2017

nærmere på Danmarks indsats for at leve op

Institut for Menneskerettigheder inviterede

i slutningen af 2017 arbejdsgivere og

fagforeninger til at komme med fælles

løsninger på sexchikane på danske

arbejdspladser. Deltagerne i debatten i

Politikens Hus var Lars Alexander Borke,

Dansk Erhverv, Christian Groes, Roskilde

Universitet, Mads Fuglede, Venstre, Nanna

Højlund, LO, Camilla Gregersen, Dansk

Magisterforening, og Anette Borchorst,

Aalborg Universitet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING I

DAGINSTITUTION

Ligebehandlingsnævnet gav i 2017 Institut for

Menneskerettigheder ret i, at det var ulovlig

forskelsbehandling på grund af køn, da en

børnehave forbød mandlige pædagoger at

skifte ble og hjælpe med tøjskift og toilet

besøg.

LIGESTILLINGSSTATISTIK

Danmarks Statistik lancerede i 2017 det

første samlede statistiske overblik over

ligestillingsområdet i Danmark på dst.dk/

ligestilling.

FREMSKRIDT

• Transpersoner skal ikke længere igennem

en psykiatrisk udredning, før de kan starte

behandling.

• Fædre, medmødre og begge

adoptivforældre har nu ret til sorgorlov

i 14 uger, når et barn dør eller bliver

bortadopteret inden den 32. uge efter

fødslen.

• Alle – uanset køn og seksualitet – bliver nu

fritaget for moms ved fertilitetsbehandling.

til Europarådets konvention til bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Udvalget udtrykte stærk kritik af den danske

stats sprogbrug på voldsområdet. Danmark

har indført kønsneutrale voldsdefinitioner

som fx ”vold i familien” og ”gensidig vold”.

Ekspertudvalget betvivlede, hvorvidt Danmark

med denne sprogbrug lever op til sine

forpligtelser både i Europarådet og i FN.

Udvalget efterlyste desuden bedre data

indsamling i forhold til kønsbaseret vold

og bedre adgang til rådgivning, psykosocial

støtte og traumebehandling. Endelig foreslog

udvalget, at Danmark indfører en særskilt

straffelovsbestemmelse om psykisk vold.

LIGESTILLING I DAGTILBUD OG

UDDANNELSE

Udvalget om ligestilling i dagtilbud og

uddannelse, der er nedsat af regeringen,

præsenterede i juni 2017 de største ud

fordringer for ligestilling i dagtilbud og ud

dannelse. Sammen med en række andre

interessenter har instituttet deltaget i udvalgs

møderne, og instituttet ser frem til at se

regeringens bud på løsninger.

• Landsretten har slået fast, at et juridisk

kønsskifte skal slå igennem, så en person,

der før undfangelsen af barnet havde

fået juridisk kønsskifte som mand, kan

registreres som far, hvis børnelovens

bestemmelser i øvrigt er overholdt.

ÅRETS UDGIVELSER

• Hadefulde ytringer i den offentlige debat

• Hadefulde ytringer i et nordisk perspektiv

• Hvad tjener du? Åbenhed om løn på

arbejdspladsen

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

BEHOV FOR BEDRE UNDERVISNING I

MENNESKERETTIGHEDER

Kun én ud af tre elever i 6.10. klasse mener,

at de ved noget eller meget om deres egne

rettigheder. Det viser en undersøgelse,

som Institut for Menneskerettigheder

og UNICEF Danmark står bag. Instituttet

opfordrer til et kvalitetsløft af undervisningen

i menneskerettigheder i folkeskolen, og

FN’s Børnekomité opfordrede i efteråret

Danmark til at forbedre undervisningen i

menneskerettigheder på alle uddannelses

niveauer.

FÆRRE BINDENDE MÅL

Regeringen og forligskredsen bag folke

skoleloven besluttede i 2017 at give lærerne

færre bindende mål for deres undervisning.

Konsekvensen er, at nogle af de tidligere

bindende krav om undervisning i rettigheder

bliver vejledende. Børnekomitéen anbefalede

Danmark ikke at gennemføre ændringen.

UNDERRETNINGER OM

RADIKALISEREDE ELEVER

Ansatte på skoler har en skærpet pligt til at

underrette kommunen, hvis de mener, at en

elev er ved at blive radikaliseret. Instituttet

vurderer, at underretningspligten kan

have negative konsekvenser for elevernes

ytringsfrihed og kvaliteten af undervisningen.

EKSAMENSSNYD

I efteråret foreslog regeringen, at gymnasier

skulle have mulighed for at undersøge

indholdet af elevers computere og deres

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

FREMSKRIDT

• Alle uddannelsessteder med grund

skoleundervisning og ungdomsuddannelser

skal nu have en strategi mod mobning.

• Elever og forældre, der oplever, at en

skole ikke sætter tilstrækkeligt ind over for

mobning, kan nu klage.

RELIGION

MERE KLARHED FOR TROSSAMFUND

UDEN FOR FOLKEKIRKEN

En milepæl i dansk rets og religionshistorie

blev sat, da en ny lov for trossamfund uden

for folkekirken blev vedtaget i slutningen af

2017 og trådte i kraft 1. januar 2018. Institut

for Menneskerettigheder vurderer, at den

mere sammenhængende regulering af

trossamfund uden for folkekirken vil fremme

trossamfundenes velfungerende virke i det

danske samfund.

Den nye lov tager imidlertid ikke højde for,

at FN’s Børnekonvention fastslår, at barnet

gradvist skal have mere medbestemmelse

over sin egen tro. Den nye lov giver forældre

mulighed for at melde børn ind i eller ud af

trossamfund uden barnets samtykke, indtil

barnet fylder 18 år.

Retten til trosfrihed omfatter også ikke

religiøse livssyn. Derfor anbefaler instituttet

Folketinget at tage initiativ til en lov for ikke

religiøse livssynssamfund.

aktiviteter på sociale medier. Instituttet

vurderede, at overvågningen var for vidtgående

i forhold til dens formål om at bekæmpe

eksamenssnyd. Efter kritikken valgte

regeringen at trække forslaget tilbage.

KRAV TIL FRIE GRUNDSKOLER

Efter at tilsynet med friskoler og private grund

skoler blev skærpet i 2017, foreslår regeringen

nu en ny permanent tilskudsordning for frie

grundskoler. Begge ændringer rejser en række

spørgsmål om friskolers muligheder for at

fortsætte med at drive skole. Det er især uklart,

hvilken betydning ændringen vil få for friskoler,

der er tilknyttet religiøse trossamfund eller har

et klart religiøst udgangspunkt.

ÅRETS UDGIVELSER

• Undervisning i menneskerettigheder på

pædagoguddannelsen

• Undervisning i menneskerettigheder på

socialrådgiveruddannelsen

• Nyt digitalt læringsmateriale

til lærerstuderende om

menneskerettighedernes universalitet

FREMSKRIDT

• Trossamfund uden for folkekirken er klarere

reguleret i lovgivningen.

• Det er muligt for kommunalbestyrelser

at tillade, at en person bærer

hovedbeklædning på legitimitetskort,

hvis vedkommende af religiøse grunde

anmoder om det.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

SUNDHED OG ÆLDRE

TOLKNING

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti

besluttet at oprette en certificeringsordning for

fremmedsprogstolkning inden for sundheds

væsnet. Institut for Menneskerettigheder har i

en årrække anbefalet en certificeringsordning

for at højne kvaliteten af tolkningen.

Samtidig er det besluttet at indføre gebyr

for brug af tolk for personer, der har boet i

Danmark i mere end tre år. Instituttet frygter, at

egenbetalingen vil føre til, at patienter, som ikke

taler godt dansk, ikke får den rette lægehjælp,

og at børn og andre pårørende i højere grad vil

blive brugt som tolke.

NATIONALT GENOM-CENTER

Regeringen foreslår at oprette et nationalt

genomcenter, som skal samle genetiske

oplysninger om danske borgere. Instituttet

vurderede i et høringssvar blandt andet, at

det er problematisk, at registrering sker uden

borgernes samtykke, og at borgerne kun får

begrænset mulighed for at frabede sig, at deres

genetiske oplysninger anvendes til andet end

behandling af dem selv.

SÆRLIGE PLADSER PÅ PSYKIATRISKE

AFDELINGER

I slutningen af 2016 foreslog regeringen at

oprette en ny type socialpsykiatriske afdelinger

for psykisk syge, hvor personalet fik mulighed

for at udøve mere tvang over for patienterne.

Efter kritik fra blandt andet instituttet, valgte

regeringen at trække forslaget tilbage og

fremsætte det i en ny form. Pladserne bliver

nu oprettet som særlige afdelinger under de

eksisterende psykiatriske afdelinger uden

mulighed for tvangsindlæggelse af patienter.

FREMSKRIDT

• Læger og tandlæger kan nu tvangs

behandle varigt inhabile, som ikke selv kan

vurdere konsekvenserne af at modsætte sig

behandling.

• Fritagelser fra digital post er nu gjort

permanent.

• Kommuner skal nu beskrive, hvordan de

støtter pårørende til svækkede ældre.

• De særlige regler om kortere gyldigheds

periode og lægetjek, når ældre over 75 år

skal forny deres kørekort, er afskaffet.

TILBAGESKRIDT

• Tilsyn med kommunale plejecentre

forventes i højere grad at blive anmeldte i

stedet for uanmeldte.

• Kommuner kan betinge en visitation til en

plads på en særlig socialpsykiatrisk afdeling

med, at borgeren opgiver sin hidtidige plads

på et botilbud og dermed mister sin bolig.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

GRØNLAND

OMSORGSSVIGT AF BØRN

FN’s Børnekomité kom i 2017 med en række

anbefalinger til at styrke grønlandske børns

rettigheder. De vigtigste anbefalinger handlede

om Grønlands indsats for at beskytte børn mod

omsorgssvigt og misbrug.

Rådet for Grønlands Retsvæsen satte lige

ledes fokus på seksuelt misbrug af børn på

et temamøde i september 2017. Institut for

Menneskerettigheder var blandt deltagerne

i mødet, hvor repræsentanter fra blandt

andet politi, kriminalforsorg, domstole og

kommuner drøftede problemets omfang, og

hvordan myndighederne kan blive bedre til at

samarbejde.

RETSOMRÅDET

En åben høring på Christiansborg førte i

marts 2017 til debat om udfordringerne på

justitsområdet i Grønland. En række emner

om forholdene hos politiet, i kriminalforsorgen

og ved domstolene blev drøftet. Instituttet

anbefalede, at en større andel af den lovgivning

for Grønland, som danske myndigheder har

ansvaret for, bliver lavet som love særligt

for Grønland. I dag bliver danske love ofte

efterfølgende sat i kraft for Grønland, i nogle

tilfælde så sent, at den samme lovgivning er

ved at være forældet i Danmark.

NYE REGLER FOR

MENNESKERETTIGHEDSRÅD

For at styrke Grønlands Råd for Menneske

rettigheder har Naalakkersuisut i et nyt

lovforslag foreslået en række ændringer af

rådets sammensætning og arbejdsforhold.

Instituttet havde en række kritikpunkter i

FREMSKRIDT

• Der er for første gang udpeget en lands

forsvarer, som skal uddanne og rådgive

forsvarerne i Grønland.

• Grønland har fået en handicaptalsmands

institution.

• Børns retssikkerhed i anbringelsessager er

styrket i lovgivningen.

• Tilsynet med kommuners sagsbehandling

og plejeområdet er styrket i lovgivningen.

• Sagsbehandlingen i Det Sociale Ankenævn

er ændret for at øge effektiviteten.

• Der er etableret en bacheloruddannelse

i jura på Ilisimatusarfik – Grønlands

Universitet.

forhold til udkastet, der var i høring, fordi rådets

uafhængighed af Naalakkersuisut ikke var

sikret. Et endeligt udkast, der tager højde for

instituttets bemærkninger, vil til gengæld skabe

bedre og klarere rammer for rådet.

ÅRETS UDGIVELSER

• Lærerprofessionen og børns rettigheder i

Grønland

• Menneskeret i fokus – beretning til

Inatsisartut

INDHOLD

MENNESKERET

MENNESKERETTIGHEDER

I FOKUS

PÅ DAGSORDENEN

FORORD

OVERBLIK

VIDEN SKAL FORANKRES I GRØNLAND

HØRINGSSVAR OG RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER

INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED

BERETNING TIL INATSISARTUT

2014-2016

BERETNING 2015-16

MENNESKERET I FOKUS

Beretning til Inatsisartut 2014-16

Redaktion: Jonas Christoffersen (ansvh.), Christoffer Badse, Mandana Zarrehparvar

og Lise Garkier Hendriksen.

Oversættelse til grønlandsk: Hans Møller og Juaaka Lyberth.

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: toptrykgrafisk

Fotos: Christoffer Badse

ISBN: 978-87-93605-05-3

EAN: 9788793605053

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K · 1403 København K · Telefon 3269 8888 · www.menneskeret.dk

Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse

af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store

typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på

at få flere tilgængelige pdf’er. Læs om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/

tilgaengelighed

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER

SKIFTER UD

Fire gange om året mødes Rådet for Menneske

rettigheder for at vurdere udformningen og

afviklingen af Institut for Menneskerettigheders

aktiviteter. Rådet består af 52 repræsentanter

fra civilsamfundsorganisationer og

myndigheder.

I begyndelsen af 2017 udpegede instituttets

bestyrelse nye medlemmer af rådet efter en

offentlig høringsproces, og i efteråret fik rådet

en ny formand. Rådets medlemmer valgte

LGBT Danmarks forperson, Søren Laursen,

som rådets nye formand. Han afløste Dansk

Flygtningehjælps tidligere generalsekretær,

Andreas Kamm, på posten.

”For mig er det vigtigt, at vi som mennesker

tager et medansvar for udviklingen af vores

rettigheder, og derfor er jeg meget glad for at

være valgt af en så engageret forsamling som

rådet. Menneskerettigheder er en solid ramme,

men også en ramme, der skal holdes ved lige,

og det er en samfundsopgave, vi skal påtage os.

Jeg kan ikke se nogen bedre plads at gøre det

end her,” sagde Søren Laursen kort efter valget.

I 2017 har rådet især talt om Danmarks

formandskab for Europarådet og regeringens

ønske om at gøre op med Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dynamiske

fortolkning. Samtidig har rådet diskuteret,

hvordan der sikres folkelig opbakning til

menneskerettighederne.

Alle medlemmer af Rådet for Menneske

rettigheder kan ses på menneskeret.dk/omos/

raadetmenneskerettigheder.

Søren Laursen blev i 2017 valgt

som ny formand for Rådet for

Menneskerettigheder.

NYT NETVÆRK FOR BÆREDYGTIGHED OG

ERHVERV

Et nyt dansk netværk under FN’s Global

Compact blev i 2017 stiftet med et mål

om at få bæredygtighed ind i danske

virksomheders kerneforretning. Global

Compact er et FNinitiativ, der opstiller ti

principper for virksomheders samfundsansvar.

En repræsentant fra Institut for Menneske

rettigheder er valgt til netværkets bestyrelse.

Instituttet vil især arbejde for at styrke

danske virksomheders indsats for menneske

rettigheder.

BERETNING 2017-18

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

ØKONOMI

INSTITUTTETS INDTÆGTER I 2017

I MILLIONER KR.

BUDGET

INDTÆGTER

Hjælpefunktioner samt generel ledelse

og administration*

National menneskerettighedsinstitution*

Ligebehandling*

Indtægtsdækket virksomhed

Tilskudsfinansieret forskning

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Anden tilskudsfinansieret virksomhed

12,6

14,8

11,2

16,5

2,3

30,7

50,6

138,7

12,7

14,8

11,2

16,2

1,7

28,0

47,1

131,7

Regnskabet viser det faktiske aktivitetsniveau for året, mens budgettet er det bedste skøn over,

hvordan instituttet forventer, de eksternt finansierede projekter vil fordele sig.

Afvigelsen mellem budget og regnskab på indtægtsdækket virksomhed og anden tilskudsfinansieret

virksomhed skyldes hovedsageligt, at ikke alle projekter er kendte på tidspunktet for udarbejdelse af

budgettet for det kommende år.

Hjælpefunktioner samt generel ledelse og

administration* 10 %

National menneskerettighedsinstitution* 11 %

Ligebehandling* 9 %

Indtægtsdækket virksomhed 12 %

Tilskudsfinansieret forskning 1 %

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet 21 %

Anden tilskudsfinansieret virksomhed 36 %

*Bevilget på finansloven

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

ET FOLKELIGT MØDE MED

MENNESKERETTIGHEDERNE

Med opfordringen ”Make Human Rights Great Again” satte Institut for

Menneskerettigheder fokus på menneskerettighedernes fremtid på

Folkemødet i 2017. Også Frankrigs ambassadør i Danmark, François

Zimeray, kiggede forbi vores telt.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

70 ÅR MED INTERNATIONALE

MENNESKERETTIGHEDER

10. december 2018 er det 70 år siden, at FN’s medlemslande vedtog

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Erklæringen har

siden fungeret som en ledestjerne for en lang række resolutioner,

konventioner, erklæringer og love om individets grundlæggende

rettigheder.

Indtil december 2018 sætter FN i samarbejde med organisationer, byer,

virksomheder og enkeltpersoner fokus på menneskerettighedernes

historie og betydning for menneskers liv.

Se mere på standup4humanrights.org.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Publikation: Beretning 2017-18 fra Institut for Menneskerettigheder

HANDICAPBAROMETERET

I december 2017 lancerede Institut for Menneske-

rettigheder hjemmesiden handicapbarometer.dk,

som for første gang giver et samlet og enkelt

overblik over ligestillingen for mennesker med

handicap i Danmark. Tallene viser, at personer

med et handicap på stort set alle parametre klarer

sig dårligere end resten af befolkningen.

Handicapbarometeret samler tal fra blandt

andre Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (VIVE) og Danmarks Statistik

og dækker blandt andet samfundsområder som

vold, tilgængelighed, frihed, selvstændighed og

uddannelse. Hjemmesiden vil blive opdateret

hvert fjerde år.

Gå selv på opdagelse i tallene på

handicapbarometer.dk.

@menneskeret

facebook.com/menneskeret

menneskeret.dk