REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2017

Enheden for Internatio-

nalt Politisamarbejde

Anna Seneberg Winkel

2017-0094-0858

540157

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

STATUS OVER DANSK POLITIS SITUATION

I FORHOLD TIL EUROPOL

OKTOBER 2017

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................3

2. Nærmere vedrørende dansk adgang til Europols databaser .....................3

3. Operationelle konsekvenser .....................................................................5

3.1. Adgang til Europols databaser ..........................................................5

3.2. QUEST ..............................................................................................6

3.3. Anvendelse af data fra Europol i det analytiske og proaktive krimi-

nalitetsbekæmpende arbejde.............................................................7

3.4. Sammenfatning .................................................................................8

4. Økonomiske konsekvenser.......................................................................8

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

1. Indledning

Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Regeringen ind-

gik på den baggrund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt

og strategisk samarbejde.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den endelige aftale lever op til det, som

Danmark fik stillet i udsigt af Kommissionen i december 2016. Aftalen sva-

rer ikke til et medlemskab af Europol, men aftalen er på en række væsent-

lige områder operativt tilfredsstillende for dansk politi, og aftalen sikrer på

kort sigt dansk politi en tilfredsstillende adgang til Europols databaser.

Det betyder, at Danmark ikke har direkte søgeadgang i Europol Informa-

tionssystem (EIS), men derimod får mulighed for en særlig ordning i for-

hold til søgning og registrering i Europols databaser, hvor dansktalende Eu-

ropol-ansatte foretager søgninger og registrerer oplysninger for Danmark.

Danmark vil fortsat have forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i

Haag. Danmark kan endvidere fortsætte med at deltage i de analyseprojek-

ter, som Danmark deltog i pr. 1. maj 2017, og Danmark kan inviteres til at

deltage i nye analyseprojekter eller eksisterende analyseprojekter, som Dan-

mark ikke deltog i pr. 1. maj 2017. Danmark kan endvidere inviteres til at

deltage i Europols bestyrelsesmøder samt det operationelle mødeforum (He-

ads of Europol National Units) som observatør uden stemmeret og bidrager

fortsat til finansieringen af Europol.

2. Nærmere vedrørende dansk adgang til Europols databaser

Europol skal ifølge aftalens artikel 10, stk. 6, stille op til otte dansktalende

Europol-ansatte til rådighed på 24/7 basis med henblik på at håndtere an-

modninger fra dansk politi og videregive danske oplysninger til samt hente

oplysninger fra Europols databaser. Danmark skal udstationere nationale

eksperter til Europol med henblik på at udføre disse opgaver. Denne del af

aftalen indfases over en seks måneders periode og skal således være imple-

menteret ved udgangen af oktober måned 2017, jf. artikel 24, stk. 2. I den

mellemliggende periode har Danmark som hidtil direkte adgang til EIS.

Europols bestyrelse kan ifølge artikel 10, stk. 6, træffe beslutning om, at de

nationale eksperter udsendes (tilbage) til Danmark, hvis det er nødvendigt i

forhold til formålet med aftalen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at Europols bestyrelse den 1. maj

2017 traf beslutning om, at nationale eksperter, der er udstationeret af dansk

politi til Europol, vil kunne udsendes til Danmark. Der bliver herefter pla-

ceret nationale eksperter både i Europols hovedkvarter i Haag og i Rigspo-

litiet til at håndtere anmodninger fra dansk politi mv.

Rigspolitiet har oplyst, at der aktuelt er rekrutteret fire nationale eksperter,

hvoraf to skal arbejde i Europols hovedkvarter i Haag, mens de to øvrige –

efter en kort oplæring hos Europol – vil komme til at arbejde i Danmark,

hvor deres arbejdsplads vil være et særskilt indrettet kontor i Rigspolitiet.

Rigspolitiet har vurderet, at dette antal er tilstrækkeligt til at sikre en til-

fredsstillende betjening af dansk politi. Rigspolitiet har ved vurderingen fo-

retaget en afvejning mellem det forventede behov for betjening og ressour-

cehensyn. Rigspolitiet har hertil oplyst, at de fire nationale eksperter vil

være tilgængelige på de tidspunkter af døgnet, hvor der vurderes at være det

største behov. Langt størsteparten af de danske søgninger i EIS bliver fore-

taget i dagtimerne, og derfor vil de to nationale eksperter, der placeres i

Rigspolitiet, være tilgængelige inden for almindelig arbejdstid. De øvrige to

nationale eksperter, der placeres i Haag, må forventes løbende at være til-

gængelige også på andre tidspunkter af døgnet end dagtimerne.

Hvis der i politikredsene opstår et akut behov for at udveksle oplysninger

med Europol på et tidspunkt, hvor de nationale eksperter i Rigspolitiet og i

Haag ikke er tilgængelige, vil Rigspolitiet, Nationalt Situations- og Opera-

tionscenter (NSIOC), der er døgnbemandet med personale fra Nationalt Ef-

terforskningscenter (NEC), som er særligt uddannet i at forestå kommuni-

kation mellem dansk politi og internationale samarbejdspartnere, sikre, at

anmodningen bliver håndteret af Europols Operations Center i Haag, der li-

geledes er tilgængelig på 24/7 basis. Det er Rigspolitiets vurdering, at Dan-

mark uanset tidspunktet på døgnet vil kunne udveksle oplysninger med Eu-

ropol med den nødvendige hurtighed og smidighed.

Ordningen vil løbende blive evalueret, og Rigspolitiet har oplyst, at det ikke

på forhånd kan udelukkes, at der vil være behov for at forhøje antallet af na-

tionale eksperter.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det er Rigspolitiets opfattelse, at denne

ordning sikrer en tilfredsstillende adgang til EIS.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

3. Operationelle konsekvenser

Europol-aftalen vil blive udmøntet, så Danmarks operationelle udbytte af

samarbejdet i videst muligt omfang bevares. Det er dog forventningen, at

Danmarks udtrædelse af Europol vil få operationelle konsekvenser. Det dre-

jer sig konkret om, at informationsudvekslingen fremadrettet skal foregå via

de nationale eksperter, at Danmark ikke vil få adgang til Querying Europol

System (QUEST), og at Danmark ikke med samme smidighed kan inddrage

oplysninger i det analytiske og proaktive kriminalitetsbekæmpende arbejde.

Rigspolitiet har endnu ikke konkrete erfaringer med de operationelle konse-

kvenser, som Europol-aftalen ved udløbet af overgangsperioden vil med-

føre. Nedenstående oplysninger om de fremtidige konsekvenser for politiets

arbejde med hensyn til EIS og QUEST skal ses i dette lys.

3.1. Adgang til Europols databaser

Medlemmer af Europol har som bekendt direkte adgang til EIS og kan såle-

des foretage søgninger i databasen, ligesom de enkelte medlemmer har ad-

gang til at opdatere og lagre oplysninger i EIS. På nuværende tidspunkt har

Rigspolitiet (NEC), de to udlændingekontrolafdelinger og Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) direkte adgang til EIS, mens forespørgsler fra de en-

kelte politikredse håndteres via NEC’s personale i NSIOC.

Senest fra den 1. november 2017 har dansk politi ikke længere direkte ad-

gang til EIS. Det betyder, at dansk politi ikke selv kan foretage søgninger i

eller opdatere og lagre informationer til EIS. Informationsudvekslingen skal

som nævnt i stedet fremover ske via forespørgsler til Europol, der i praksis

altovervejende vil blive håndteret af de nationale eksperter.

Dette vil have den konsekvens, at medarbejdere hos NEC, udlændingekon-

trolafdelingerne og PET i forbindelse med eksempelvis grænsekontrolarbej-

det og Rigspolitiets analyse- og moniteringsarbejde ikke vil have direkte ad-

gang til EIS, men skal forespørge via de nationale eksperter. Det er i den

forbindelse naturligvis en fordel, at Europols bestyrelse har godkendt, at to

af de nationale eksperter vil have arbejdssted i Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016

om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Eu-

ropol) (Europol-forordningen) medfører desuden en udvidet dataadgang for

medlemmer af Europol sammenlignet med tidligere. Rigspolitiet har i den

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

forbindelse oplyst, at medlemmer af Europol på længere sigt vil kunne tilgå

visse data umiddelbart og andre data på hit/no-hit basis.

3.2. QUEST

QUEST er et særligt system, der giver Europol-medlemmers kompetente

myndigheder adgang til at søge i dele af de data, der på nuværende tidspunkt

stilles til rådighed af Europol. Disse søgninger vil bl.a. kunne ske fra mo-

bile enheder (mobiltelefoner, tablets mv.), der er indrettet til dette.

Europol har ifølge Rigspolitiet oplyst, at QUEST fra primo oktober måned

2017 blev integreret som et pilotprojekt i Spanien. Det er foreløbigt forvent-

ningen, at QUEST vil være tilgængeligt for alle medlemmer af Europol i lø-

bet af december måned 2017. Det er herefter op til de enkelte medlemslande,

hvornår QUEST udrulles i landene.

Rigspolitiet har oplyst, at implementeringen af QUEST i Europol indebæ-

rer, at der for de øvrige EU-medlemsstater indføres mulighed for en mere

smidig og hurtig adgang til en del af EIS-data, der herefter vil kunne tilgås

i forreste linje af det operative personale via mobile enheder.

Denne mulighed bliver ikke stillet til rådighed for Danmark som følge af, at

Danmark efter samarbejdsaftalen ikke har direkte adgang til EIS. Det bety-

der ifølge Rigspolitiet, at dansk politi i modsætning til politiet i de øvrige

EU-medlemsstater ikke vil kunne foretage opslag i EIS som led i det patrul-

jerende politis opgavevaretagelse, herunder i forbindelse med udlændinge-

kontrol, grænsekontrol, indsatsen over for udenlandske personer med rela-

tion til bandemiljøet mv.

Hvis politiet således antræffer en udenlandsk person eller standser et uden-

landsk køretøj, der er mistænkt for at indgå i kriminelle aktiviteter, vil po-

litipersonalet ikke på stedet kunne foretage en søgning via mobilt udstyr i

Europols databaser med henblik på at fastslå, om den pågældende er kendt

for kriminalitet i andre EU-lande.

Det er ifølge Rigspolitiet vanskeligt at foretage en præcis vurdering af, hvor

mange betjente der ville have fået direkte adgang til Europols databaser via

QUEST, hvis Danmark fortsat havde været medlem af Europol. Det skyl-

des, at udrulningen af mobile søgefunktioner mv. beror på en løbende ope-

rativ vurdering af bl.a. de operative anvendelsesmuligheder, som QUEST

over tid måtte vise at have.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

Spørgsmålet om, i hvilket omfang Danmark ville have kunnet udbrede

QUEST i dansk politi, ville generelt have forudsat nærmere afklaring af,

hvordan QUEST forudsættes implementeret. Dog skal det bemærkes, at

Rigspolitiet i disse år generelt arbejder på at udrulle egne mobile søgefunk-

tioner og mobil sagsbehandling via særlige politiapps mv. Rigspolitiet ville

i den forbindelse have ønsket at udbrede QUEST til alle relevante polititje-

nestemænd.

Med ovennævnte forbehold, er det Rigspolitiets vurdering, at flere tusinde

danske politifolk ville have fået adgang til at benytte QUEST i løbet af kort

tid efter, at en udrulning af QUEST i dansk politi måtte have fundet sted.

Rigspolitiet har ved denne vurdering lagt vægt på, at den igangværende ud-

rulning af dansk politis mobile søgefunktioner via særlige politiapps mv. –

der giver adgang til politiets egne registre og relevante dele af Schengen In-

formationssystemet – vil omfatte ca. 8.000-10.000 medarbejdere i dansk po-

liti. Dertil kommer, at udrulningen af QUEST ville kunne have understøttet,

at de relevante oplysninger fra Europols databaser blev stillet til rådighed

for de politifolk, der i deres daglige arbejde har til opgave at imødegå de kri-

minalitetsformer, der er omfattet af Europols mandat, f.eks. organiseret kri-

minalitet, røveri og tyveri af særlig grov beskaffenhed, ulovlig handel med

våben, narkotikahandel mv. Sådanne opgaver varetages bl.a. i forbindelse

med dansk politis almindelige patruljevirksomhed eller som led i opgaver,

der er knyttet til grænse- og udlændingekontrol.

3.3. Anvendelse af data fra Europol i det analytiske og proaktive krimi-

nalitetsbekæmpende arbejde

Den moderne analysekapacitet (navnlig POLINTEL), som dansk politi i

disse år opbygger for at imødegå bl.a. alvorlig grænseoverskridende krimi-

nalitet, vil endvidere ikke uden direkte adgang til EIS optimalt kunne ud-

nytte de tilgængelige efterretninger og oplysninger om udenlandske krimi-

nelle, tendenser i kriminalitetsbilledet mv. Det er således Rigspolitiets vur-

dering, at den manglende direkte adgang til EIS bevirker, at oplysninger fra

EIS ikke med samme smidighed vil kunne anvendes som led i dansk politis

løbende udarbejdelse af kriminalitetsanalyser, patruljeoplæg, monitorering

af bandekriminalitet mv.

I takt med, at politiet i de øvrige EU-medlemsstater får en direkte adgang til

eksempelvis informationer i andre Europol-databaser end EIS, vurderer

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

Rigspolitiet endvidere, at den operative værdi for dansk politi sammenlig-

net med politiet i de øvrige EU-medlemsstater vil blive yderligere begræn-

set.

3.4. Sammenfatning

I overensstemmelse med Rigspolitiets vurdering af den skitserede aftale fra

december 2016, er det således samlet set fortsat Rigspolitiets vurdering, at

aftalen med Europol på en række væsentlige områder er operativt tilfreds-

stillende for dansk politi. I forhold til adgangen til databaserne er det Rigs-

politiets vurdering, at aftalen sikrer dansk politi en adgang, der operationelt

næsten svarer til den direkte adgang, dansk politi havde frem til 1. maj 2017.

Det er dog Rigspolitiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang,

herunder særligt den manglende adgang til QUEST og den manglende mu-

lighed for at lade oplysninger fra Europol indgå direkte som understøttende

datakilde i politiets analytiske og proaktive kriminalitetsbekæmpende ar-

bejde, inden for meget kort tid vil indebære en væsentlig begrænsning af

dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

sammenlignet med medlemmer af Europol.

4. Økonomiske konsekvenser

Europol-aftalen indebærer, at der ansættes nationale eksperter, der med ar-

bejdssted enten i Europols hovedkvarter i Haag eller i Rigspolitiet vil skulle

foretage søgninger mv. i EIS. Der er som nævnt aktuelt rekrutteret fire na-

tionale eksperter, hvoraf to skal arbejde i Europols hovedkvarter i Haag,

mens de to øvrige vil komme til at arbejde i Danmark. Ordningen vil som

nævnt løbende blive evalueret, og det kan ikke udelukkes, at der bliver be-

hov for at forhøje antallet af nationale eksperter.

Det påhviler efter aftalen – med nogle få undtagelser – Danmark at afholde

alle omkostninger forbundet med disse ansættelser. Dette forventes baseret

på fire medarbejdere at medføre omkostninger for Rigspolitiet på 1,2 mio.

kr. i 2017 som følge af ansættelse af de nationale eksperter i september må-

ned 2017. Herefter vil ordningen medføre meromkostninger for Rigspolitiet

på 3,8 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. En eventuel beslutning om at forhøje

antallet af nationale eksperter vil selvsagt forøge omkostningerne.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Dan-

marks bidrag til EU-budgettet. Danmark er efter aftalens artikel 22 tilsva-

rende forpligtet til at bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb,

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 25: Redegørelse om Europol

som svarer til Danmarks procentandel af medlemsstaternes samlede BNI.

Det svarer for perioden 1. maj 2017 til 31. december 2017 til ca. 11 mio. kr.,

hvilket svarer til det bidrag, Danmark ville have skullet betale via EU-bud-

gettet, hvis Danmark var forblevet medlem af Europol. På finanslovforsla-

get for 2018 er bidraget til Europol budgetteret til 16,6 mio. kr. årligt fra

2018 og frem, men beløbet vil blive justeret årligt, når der foreligger opda-

terede BNI-tal, som udgør beregningsgrundlaget for bidragets størrelse.